MULTI
Du er her: ForsideNyheder2018Udlændingenævnet justerer praksis vedrørende fastsættelse af udrejsefrist i familiesammenføringssager, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet
Der har i den seneste tid været fokus på udlændingemyndighedernes fastsættelse af udrejsefrister i familiesammenføringssager, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet. Udlændingenævnet har erfaret, at Udlændingestyrelsen har justeret sin praksis på dette område, således at styrelsen i forbindelse med en afgørelse i en familiesammenføringssag vejleder ansøgeren om, at hvis Flygtningenævnet stadfæster afgørelsen om inddragelse i referencens asylsag, skal ansøgeren i familiesammenføringssagen udrejse i overensstemmelse med den af Flygtningenævnet fastsatte udrejsefrist.
 
På denne baggrund har Udlændingenævnet genovervejet sin praksis for meddelelse af udrejsefrister i familiesammenføringssager, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet.
 
Udlændingenævnet vil således fremover i familiesammenføringssager, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet, ikke for tiden fastsætte en udrejsefrist. Udlændingenævnet vil i stedet orientere ansøgeren i familiesammenføringssagen om, at hvis Flygtningenævnet stadfæster afgørelsen om inddragelse/nægtelse af forlængelse i den herboende references asylsag, skal ansøgeren i familiesammenføringssagen udrejse i overensstemmelse med den af Flygtningenævnet i den forbindelse fastsatte udrejsefrist.
 
Udlændingenævnet overvejer, om – og i givet fald i hvilket omfang – den besluttede justering af praksis for fastsættelse af udrejsefrister i familiesammenføringssager, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet, kan få betydning for sager, hvor Udlændingenævnet tidligere har truffet afgørelse.
 

Senest opdateret: 01-11-2018

Til toppen

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post