MULTI
Du er her: ForsidePraksisÆgtefællesammenføring24-års-kravet
  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. november 2014 – Ægtefællesammenføring – 24-års-kravet – Ej ganske særlige grunde – Positivlisten

    Dato: 12-11-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. til en ansøger fra Ukraine. Ansøgeren var på tidspunktet for ansøgningen ikke fyldt 24 år. Den herboende ægtefælle drev sit eget IT-konsulent firma.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke var fyldt 24 år, og at der ikke forelå ganske særlige grunde, der kunne begrunde, at ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at den herboende ægtefælle drev et IT-konsulent firma, ikke kunne føre til, at han var omfattet af Positivlisten, som er en liste over en række stillingsbetegnelser inden for forskellige erhvervsområder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på denne baggrund. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende ægtefælle ikke sås at have gennemført tre års relevant IT-uddannelse, som blandt andet er et krav førend en stilling som IT-konsulent kan anses for omfattet af Positivlisten. Den herboende ægtefælle sås alene at have gennemført en erhvervsfaglig IT-uddannelse samt enkeltfag på datamatikeruddannelsen, hvilket Udlændingenævnet ikke anså for at være tilstrækkeligt til at være særligt erhvervskvalificerende, hvorfor 24-års-kravet af den grund ikke kunne fraviges. FAM/2014/225.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 26. september 2014 – Ægtefællesammenføring – 24-års-kravet

    Dato: 26-09-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2014 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, til en serbisk statsborger. Udlændingenævnet hjemviste samtidig den del af afslaget, der vedrørte udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling. Ansøgeren var på afgørelsestidspunktet under 24 år, og den herboende ægtefælle havde under klagesagen indsendt oplysninger om, at han havde gennemgået fire hjerteoperationer.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren, der var under 24 år, ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at sagen skulle hjemvises til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen efter § 9 c, stk. 1 vægt på, at ansøgerens herboende ægtefælle havde indsendt oplysninger om sin helbredsmæssige tilstand, som ikke var indgået i grundlaget for Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorfor Udlændingenævnet fandt det rettest, at Udlændingestyrelsen skulle vurdere disse oplysninger i første instans. FAM/2014/185.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. august 2014 – Ægtefællesammenføring – 24-års-kravet

    Dato: 27-08-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsløs person fra Syrien efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, under henvisning til, at både den herboende ægtefælle og ansøgeren var under 24 år, og at der ikke forelå ganske særlige grunde til at give opholdstilladelse. Det fremgik af sagen, at ansøgerens herboende ægtefælle i 2009 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning, og at den herboende ægtefælle ikke kunne vende tilbage til hjemlandet, da den herboende ægtefælle fortsat risikerede asylrelevant forfølgelse. Ansøgeren havde boet cirka fem år i Østrig, hvor ansøgeren havde opholdstilladelse som flygtning.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, da både ansøgeren og den herboende ægtefælle var under 24 år, og at der ikke forelå ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet fandt, at parret under henvisning til forholdene i Syrien ikke kunne henvises til at udøve familielivet dér, og henviste parret til at udøve familielivet i Østrig, hvor ansøgeren havde opholdstilladelse, og hvorfra den herboende ægtefælle ikke ville risikere refoulement. Det forhold, at Østrig efter det oplyste opererer med et alderskrav på 21 år, hvorfor parret ikke ville kunne få opholdstilladelse i Østrig, kunne ikke føre til en anden vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde opholdstilladelse i Østrig, og at der ikke var oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, som bevirkede, at ansøgerens herboende ægtefælle ikke ville kunne indrejse og tage ophold i Østrig, hvor parret havde mødt hinanden, for dér at udøve familielivet med ansøgeren. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det ikke sås at være dokumenteret, at den herboende ægtefælle ikke ville kunne indrejse i Østrig for dér at udøve familielivet med ansøgeren. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgeren – såfremt den herboende ægtefælle efter en konkret ansøgning måtte blive meddelt afslag på at få opholdstilladelse i Østrig – havde mulighed for at anmode om sagens genoptagelse ved Udlændingenævnet med henblik på en fornyet vurdering af, hvorvidt Danmark i givet fald ville kunne anses for nærmest til at beskytte det af parret etablerede familieliv. FAM/2014/228.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. juni 2014 – Ægtefællesammenføring – 24-års-kravet

    Dato: 13-06-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilla-delse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til en ansøger fra Serbien, der på afgørelsestidspunktet ikke var fyldt 24 år, og som søgte om ægtefællesammenføring med sin herbo-ende serbiske ægtefælle. Ægteparret havde et fællesbarn, født i juni 2013, der i juli 2013 blev meddelt op-holdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark, da ansøgeren var under 24 år på afgørelsestidspunktet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., da der i sagen ikke forelå oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, som bevirkede, at ansøgerens ægtefælle og parrets fællesbarn ikke ville kunne udøve familielivet i Serbien, hvor ansøgeren og ansøgerens ægtefælle mødtes og indgik ægteskab, og hvor ansøgeren, ansøgerens ægtefælle og parrets fællesbarn var statsborgere. Udlændingenævnet lagde vægt på, at fællesbarnet henset til sin unge alder ikke kunne anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse under henvisning hertil. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det forhold, at ansøgerens ægtefælle i perioden fra 2007 til 2011 arbejdede som flyttemand, at han i september 2011 færdiggjorde en 3-årig erhvervsuddannelse som godschauffør, og at han siden april 2013 havde arbejdet som chauffør, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet der ikke herved var oplyst om sådanne ganske særlige grunde, der bevirkede, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke var uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtigelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, 1. pkt. FAM/2014/235.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2014 – Ægtefællesammenføring – 24-års-kravet

    Dato: 13-05-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse under henvisning til ægteskab til en statsborger fra Libanon. Ansøgeren var født i august 1991 i Libanon. Ansøgerens herboende ægtefælle var født i 1974 i Libanon og var dansk statsborger. Det var til sagen oplyst, at parret mødtes gennem familie i 2012, at parret indgik ægteskab i januar 2013, at parret ikke havde boet sammen forud for ægteskabets indgåelse, at parret havde et fællesbarn født i Libanon i januar 2014, og at parret siden ægteskabets indgåelse havde haft kontakt på næsten daglig basis via Skype, Viber, WhatsApp m.v.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, da hun på ansøgningstidspunktet var under 24 år. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke var oplyst om sådanne ganske særlige grunde, der ville kunne føre til, at ansøgeren skulle meddeles opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde ved denne vurdering vægt på, at der i sagen ikke forelå oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, som kunne bevirke, at den herboende ægtefælle ikke ville kunne indrejse og tage ophold i Libanon, hvor parret mødtes og indgik ægteskab, og dér sammen med ansøgeren og parrets fællesbarn udøve familielivet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren og parrets fællesbarn var bosat i en flygtningelejr sammen med ansøgerens ægtefælles moder og broder, der begge var syge, og at den herboende ægtefælle, såfremt han måtte tage ophold i Libanon, efter det oplyste ikke ville kunne forsørge familien. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at generelle sociale og økonomiske forhold i en ansøgers hjemland ikke er sådanne ganske særlige grunde, der kan føre til, at en ansøger meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke i sagen forelå oplysninger om forhold, som bevirkede, at det ville være uproportionalt at henvise den herboende ægtefælle og parrets fællesbarn til at indrejse og tage ophold i Libanon, hvor parret mødte hinanden og indgik ægteskab, for dér at udøve familielivet sammen med ansøgeren. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv, uanset at der på tidspunktet har været etableret et beskyttelsesværdigt familieliv. FAM/2014/137.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2014 – Ægtefællesammenføring – 24-års-kravet

    Dato: 17-02-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsløs kurder fra Syrien efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, under henvisning til, at ansøgeren var under 24 år, og der ikke forelå ganske særlige grunde til at give opholdstilladelse. Det fremgik af sagen, at ansøgerens herboende ægtefælle i 2009 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning, og at han ikke kunne vende tilbage til hjemlandet, da han fortsat risikerede asylrelevant forfølgelse. Ansøgeren havde boet cirka fire år i Tyskland, hvor hun havde opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, da ansøgeren var under 24 år, og at der ikke forelå ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde opholdstilladelse i Tyskland, og at der ikke var oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, som bevirkede, at ansøgerens herboende ægtefælle ikke ville kunne indrejse og tage ophold i Tyskland, hvor parret havde mødt hinanden, for dér at udøve familielivet med ansøgeren. Det forhold, at ansøgeren var gravid med forventet termin i juni 2014, kunne heller ikke føre til en anden vurdering. FAM/2014/76.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. januar 2014 – Ægtefællesammenføring – 24-års-kravet

    Dato: 17-01-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, 1. pkt., under henvisning til, at ansøgeren var under 24 år, og at der ikke forelå ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse. Ansøgerens herboende ægtefælle blev i august 2008 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren blev født i Tyrkiet i december 1990, og ansøgeren indgik i juli 2013 ægteskab med sin herboende ægtefælle. I august 2013 indrejste ansøgeren i Danmark, og ansøgeren indgav i oktober 2013 ansøgning om opholdstilladelse. Det var af parterne oplyst, at de ikke havde boet sammen inden ægteskabets indgåelse, og at parret efter vielsen havde kommunikeret via telefon og SMS. Det fremgik af sagen, at den herboende ægtefælle led af øjenlidelserne amaurosis congenita og pseudophakia. Udlændingestyrelsen meddelte i november 2013 ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark. Under klagesagen blev det anført, at den herboende ægtefælle var synshandicappet, at den herboende ægtefælle i denne forbindelse havde brug for hjælp fra ansøgeren og sine forældre, at den herboende ægtefælle var førtidspensionist i Danmark, og at den herboende ægtefælle grundet synshandicappet ikke kunne tage ophold i Tyrkiet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, da ansøgeren var under 24 år, og at der ikke forelå ganske særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren og den herboende ægtefælle efter de oplyste forhold ikke var forhindret i at udøve familielivet i Tyrkiet, samt at den herboende ægtefælle, som havde et medfødt synshandicap, ikke led af en behandlingskrævende sygdom, hvorfor det ikke var godtgjort, at den herboende ægtefælle ikke ville kunne modtage den nødvendige pasning og pleje i Tyrkiet. Udlændingenævnet henviste herved til, at den herboende ægtefælle i 2011, 2012 og 2013 havde opholdt sig i Tyrkiet, hvor parret endvidere indgik ægteskabet. Det kunne ikke føre til et ændret resultat, at den herboende ægtefælle blev meddelt førtidspension i januar 2013. Udlændingenævnet fandt, at det ikke var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise ansøgeren til at udøve familielivet med ansøgerens ægtefælle i Tyrkiet. FAM/2014/138.


Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post