MULTI
Du er her: ForsidePraksisÆgtefællesammenføringBetingelser for herboende ægtefælles opholdUdlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2013 – Ægtefællesammenføring – Betingelser for herboende ægtefælles ophold – Krav om at herboende har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i tre år

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, og § 9 c, stk. 1, under henvisning til, at den herboende reference ikke havde haft tidsubegrænset opholdstilladelse i tre år, og at der ikke forelå ganske særlige grunde. Den herboende ægtefælle blev den 13. juli 2010 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I januar 2012 indgik parret ægteskab i Danmark, og den 13. marts 2012 modtog Udlændingestyrelsen ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse. 

Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle ikke havde haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse den 6. juni 2012, hvorfor ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, og at der ikke forelå ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at der ikke var oplysninger om, at den herboende ægtefælle led af en sygdom eller et handicap der kunne føre til en fravigelse af kravet i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, og Udlændingenævnet fandt, at parret kunne henvises til at tage ophold i Tyrkiet, hvor begge var statsborgere, og hvor både den herboende ægtefælles og ansøgerens forældre og søskende var bosat. FAM/2013/32.

Senest opdateret: 22-01-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post