MULTI
Du er her: ForsidePraksisÆgtefællesammenføringSamliv på fælles bopæl
  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. november 2017 – Ægtefællesammenføring – Samliv på fælles bopæl

    Dato: 06-11-2017

    Udlændingenævnet omgjorde i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse til en stats¬borger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, som var meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke forelå et samliv på fælles bopæl.

    Udlændingenævnet fandt efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke på tidspunktet for afgørelsen burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at den herboende ægtefælle og ansøgeren ikke havde haft et fast samliv af længere varighed, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende ægtefælle og ansøgeren havde etableret et samliv i december 2006 på et internationalt cruiseskib, og at den herboende ægtefælle og ansøgeren havde bibeholdt et samliv, efter at ansøgerens ansættelse var ophørt på grund af graviditet med fællesbarnet i 2011. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at den herboende ægtefælle siden 2012 havde opholdt sig vedvarende og konsekvent i Filippinerne sammen med ansøgeren og fællesbarnet, der blev født i 2012, hver gang dette havde været muligt på grund af den herboende ægtefælles ansættelse, og at den herboende ægtefælle havde opholdt sig i Filippinerne i flere gentagne perioder af en måneds varighed hvert år. Udlændingenævnet lagde således til grund, at den herboende ægtefælle havde været i Filippinerne hver gang hans arbejdsmæssige forhold som ansat på et internationalt cruiseskib tillod det. På baggrund af disse konkrete omstændigheder fandt Udlændingenævnet endelig, at betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, om længerevarende samliv kunne anses for opfyldt. FAM/2017/133.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. juli 2017 – Ægtefællesammenføring – Samliv på fælles bopæl

    Dato: 06-07-2017

    Udlændingenævnet omgjorde i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Sydafrika, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, som var blevet meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke forelå et samliv på fælles bopæl.

    Udlændingenævnet lagde efter en helt konkret og individuel vurdering vægt på oplysningerne om den herboende references og ansøgerens samliv på fælles bopæl i Danmark siden december 2015. Det indgik i vurderingen, at ansøgerens fravær fra den fælles bopæl skyldtes særlige arbejdsmæssige forhold, herunder ansøgerens arbejde som pilot, hvor han ifølge en arbejdskontrakt arbejdede med basis i Afrika to måneder, mens han i en måned opholdt sig på parrets fælles bopæl i Danmark sammen med parrets fælles datter. Det blev også tillagt betydning, at parret havde afhændet deres tidligere bolig i Sydafrika med henblik på ophold og bopæl i Danmark. Udlændingenævnet fandt således efter en konkret og individuel vurdering at kunne lægge til grund, at ansøgeren og den herboende reference havde opretholdt et samliv, der i almindelighed måtte anerkendes som et normalt samliv under de givne betingelser. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2017/86.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. marts 2015 – Ægtefællesammenføring – Samliv på fælles bopæl

    Dato: 23-03-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en iransk statsborger, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Under sagens behandling i Udlændingenævnet fremgik det imidlertid af Det Centrale Personregister (CPR), at ansøgeren og den herboende reference ikke længere var gift.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse på baggrund af ægteskab eller et fast samlivsforhold af længere varighed med den herboende reference, da det var en betingelse for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at der var samliv på fælles bopæl. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det af CPR fremgik, at ansøgeren og den herboende reference i november 2014 var blevet skilt, og at der ikke var fremkommet oplysninger om, at ansøgeren og den herboende reference måtte have til hensigt at samleve på fælles bopæl. FAM/2015/41.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. december 2014 – Ægtefællesammenføring – Samliv på fælles bopæl – Ej ganske særlige grunde

    Dato: 03-12-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk.1, til en ansøger, som var statsborger i Sri Lanka, og som søgte ægtefællesammenføring med en herboende dansk statsborger.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren og den herboende ægtefælle ikke havde til hensigt at leve sammen på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgik af sagen, at ansøgeren fraflyttede den fælles bopæl i november 2013, at parret i april 2014 blev skilt, og at ansøgeren på klagetidspunktet boede på et krisecenter. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at der ikke var hindringer for, at ansøgeren kunne rejse tilbage til sit hjemland, hvor hun var født, opvokset og havde levet hele sit liv. Det forhold, at ansøgeren frygtede, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland ville blive udsat for overgreb eller lignende fra familien, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da hun havde mulighed for at søge beskyttelse ved myndighederne i sit hjemland, eller hvis hun frygtede, at myndighederne i hjemlandet ikke ville kunne beskytte hende imod familiens overgreb, havde hun mulighed for at søge asyl i Danmark. Udlændingenævnet fandt derudover, at der i øvrigt ikke forelå oplysninger om, at ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, kunne begrunde, at hun skulle gives opholdstilladelse efter bestemmelsen. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste led af PTSD og havde været under behandling for mavesår, samt at hun efter det oplyste havde været udsat for vold af den herboende tidligere ægtefælle, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da der ikke herved var oplyst om omstændigheder, der kunne føre til opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. FAM/2014/175.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 31. januar 2013 – Ægtefællesammenføring – Samliv på fælles bopæl

    Dato: 31-01-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om familiesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, til en nigeriansk statsborger, da hans herboende ægtefælle havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik inden for de seneste 3 år forud for afgørelsen. Ansøgerens ægtefælle havde i løbet af 2010 modtaget fire enkeltydelser fra sin bopælskommune på i alt 17.258,26 kr. til huslejerestance, boligindskudslån og køb af komfur og køleskab. I forbindelse med klagesagens behandling oplyste ansøgerens ægtefælle, at parret havde ophævet samlivet og ikke længere havde fælles bopæl.

    Udlændingenævnet fandt, at der var grundlag for at stadfæste Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring, allerede fordi ansøgeren ikke længere opfyldte den grundlæggende betingelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, hvorefter det er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse som familiesammenført, at der er et samliv på fælles bopæl. Af samme grund fandt Udlændingenævnet det ikke nødvendigt at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt ansøgerens ægtefælle opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5. FAM/2013/20.


Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post