MULTI
Du er her: ForsidePraksisAfvisningAfvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelseUdlændingenævnets afgørelse 24. januar 2014 – Afvisning - Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse

Udlændingenævnet omgjorde i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9, stk. 21. Ansøgeren, som er tunesisk statsborger, havde i november 2013 af Udlændingestyrelsen fået afvist sin ansøgning om opholdstilladelse, da denne var søgt indgivet under en fastsat udrejsefrist.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgningen skulle tillades indgivet og behandlet her i landet, henset til at ansøgerens og den herboende ægtefælles fællesbarn er tvangsanbragt uden for hjemmet, og at ansøgeren har fastsat regelmæssigt samvær med barnet. Udlændingenævnet fandt således, at det vil være bedst i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser og hensynet til barnets tarv at tillade ansøgningen indgivet og behandlet i Danmark. FAM/2014/12.

Senest opdateret: 24-01-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post