MULTI
Du er her: ForsidePraksisAfvisningAfvisning af indgivelse af klage
  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. august 2017 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage – Kompetence – Visum

    Dato: 17-08-2017

    Udlændingenævnet afviste i august 2017 at behandle en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse om at meddele en syrisk statsborger Schengenvisum til Danmark. Ansøgeren havde i sin ansøgning om Schengenvisum angivet, at han ønskede visum til flere indrejser i en periode på et år, og han havde oplyst, at han ville opholde sig i Danmark i 20 dage i juli 2017. Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren Schengenvisum til én indrejse i maksimalt 20 dage. Ansøgeren klagede over, at han ikke havde fået udstedt et Schengenvisum til flere indrejser indenfor et år.

    Udlændingenævnet fandt, at Udlændingenævnet ikke havde kompetence til at behandle en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2017, idet Udlændingenævnet alene har kompetence til at behandle klager over afslag. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 11. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at det ikke fremgik af udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 11, eller de øvrige punkter i udlændingelovens § 52 b, at Udlændingenævnet havde kompetence til at behandle klager over afgørelser, hvor en udlænding var blevet meddelt et Schengenvisum, men hvor udlændingen ønskede visummet for en længere periode eller med flere indrejser. Udlændingenævnet bemærkede, at udlændingelovens § 52 b, stk. 1, udtømmende opregner de typer af afgørelser, som Udlændingestyrelsen træffer, som kan påklages til Udlændingenævnet. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at klagen skulle afvises under henvisning til, at afgørelsen ikke kunne påklages til Udlændingenævnet. Udlændingenævnet videresendte klagen til Udlændinge- og Integrationsministeriet til videre foranstaltning. VIS/2017/19.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 1. august 2017 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 01-08-2017

    Udlændingenævnet afviste i august 2017 at behandle en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af en libanesisk statsborgers opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6. Afgørelsen fra Udlændingestyrelsen var sendt til udlændingens e-boks. Udlændingenævnet stadfæstede endvidere Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning med indrejseforbud i to år til samme udlænding, idet udlændingen, efter at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse af udlændingens opholdstilladelse, ikke var udrejst i overensstemmelse med den fastsatte udrejsefrist, og derfor opholdt sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 25 b, stk. 2.

    Udlændingenævnet fandt, at klagen over Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen var indgivet efter klagefristens udløb, hvorfor klagen blev afvist og således ikke blev behandlet i Udlændingenævnet. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Udlændingestyrelsen i april 2016 havde fremsendt sin afgørelse til udlændingens e-boks, og at Udlændingenævnet først havde modtaget klagen i juni 2017. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af Udlændingestyrelsens klagevejledning i afgørelsen, at der senest skulle klages inden otte uger efter, at afgørelsen var modtaget. Udlændingenævnet fandt herudover, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at der var grundlag for at dispensere fra klagefristen. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen var anført, at udlændingen på tidspunktet, hvor Udlændingestyrelsen traf afgørelse, ikke havde adgang til e-boks. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at man som borger har en personlig pligt til at gøre sig bekendt med ens modtagne breve i e-boks. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til lov om Offentlig Digital Post (L 160 af 13. april 2012) samt bemærkningerne hertil, hvoraf det fremgår, at en meddelelse, der sendes i Offentlig Digital Post, er tilgængelig, når adressaten vil kunne fremkalde meddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilsluttet internettet med almindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt med meddelelsens indhold, og at det er uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at logge sig ind i Offentlig Digital Post. Udlændingenævnet henviste endvidere til en meddelelse fra Folketingets Ombudsmand, FOB.2016-34. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at Udlændingestyrelsen pr. e-mail havde gjort udlændingen opmærksom på, at udlændingen skulle tjekke sin e-boks, ligesom Udlændingestyrelsen pr. e-mail havde gjort udlændingen opmærksom på, at det fremgik af systemerne, at udlændingen var tilmeldt e-boks, og at udlændingen derfor måtte kontakte sin bopælskommune, såfremt udlændingen havde brug for vejledning og hjælp til opsætningen af e-boks. Udlændingenævnet henviste desuden til, at udlændingen havde kontaktet sin bopælskommune i marts 2017, hvor udlændingen fik oplyst, at udlændingen havde fået afslag på sin ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse, og at udlændingen uagtet denne information ikke havde reageret. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at klagen over Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen kunne afvises. Udlændingenævnet fandt endvidere, at betingelserne for at kunne udvise udlændingen med indrejseforbud i to år i medfør af udlændingelovens § 25 b, stk. 2, var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse herom i juni 2017. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at udlændingen ikke var udrejst af landet i overensstemmelse med udrejsefristen, som blev fastsat af Udlændingestyrelsen, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse om nægtelse af forlængelse af udlændingens opholdstilladelse i april 2016. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen var oplyst, at udlændingen ikke havde adgang til sin e-boks. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til begrundelsen vedrørende baggrunden for, hvorfor klagen var afvist af Udlændingenævnet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af en byrets retsbog, at politiet havde fundet Udlændingestyrelsens afgørelse fra april 2016 vedrørende nægtelse af forlængelse, hvor der var anført en udrejsefrist, på udlændingens bopæl. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at udvisningen måtte antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke var oplyst om særlige helbredsmæssige eller andre personlige forhold, der kunne medføre, at en udvisning måtte antages at virke særligt belastende. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at udlændingens ægtefælle efter det oplyste led af behandlingskrævende sygdom, at ægtefællen ikke var i stand til at passe sig selv, og at ægtefællen led af let PTSD. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der efter det oplyste ikke var noget til hinder for, at ægtefællen indrejste og tog ophold i udlændingens hjemland, Libanon, hvor udlændingen og ægtefællen havde indgået ægteskab, og hvor ægtefællen havde besøgt udlændingen flere gange, for dér at udøve familielivet. Udlændingenævnet bemærkede, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke giver en ubetinget ret til at vælge, hvilket land familielivet skal udøves i. Udlændingenævnet henviste endelig til, at udlændingen ikke længere havde en opholdstilladelse på baggrund af ægteskab. FAM/2017/40.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. december 2016 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 19-12-2016

    Udlændingenævnet afviste i december 2016 at behandle en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, da Udlændingenævnet ikke sås at have modtaget betaling i form af det fulde gebyr herfor.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren – der havde indgivet sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den 1. marts 2016, hvorfor klagen var pålagt et gebyr – ikke havde indbetalt det for ansøgerens klage påkrævede gebyr, og betingelsen i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., var derfor ikke opfyldt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at ansøgeren ikke af Udlændingestyrelsen var blevet vejledt om gebyrreglerne, da ansøgeren i forbindelse med klagens indgivelse i Udlændingenævnet blev vejledt om, at klagen var gebyrpålagt. Udlændingenævnet fandt endelig, at det var stærkt beklageligt, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse ikke havde vejledt om gebyrreglerne. FAM/2016/107.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. december 2016 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage – Klagefrist

    Dato: 12-12-2016

    Udlændingenævnet afviste i december 2016 en klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen om hjemsendelse efter aktivlovens § 3, stk. 4, af en nordisk statsborger fra Finland, da klagefristen var udløbet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6. Det fremgik af sagen, at klageren til støtte for klagen havde anført, at hun efter at have modtaget Udlændingestyrelsens afgørelse havde rettet henvendelse til et jobcenter i klagerens kommune, hvor hun var blevet vejledt om, at hun kunne se bort fra afgørelsen om hjemsendelse, da den ikke vedrørte hende, og at klageren derfor ikke havde foretaget sig yderligere. I august 2016 havde klageren rettet henvendelse til Udlændingestyrelsen i forbindelse med, at hun havde søgt SU og derfor skulle svare på, om hun havde en verserende sag i Udlændingestyrelsen, hvorefter Udlændingestyrelsen havde henvist til afgørelsen fra maj 2016 og oplyst, at klageren havde mistet sin ret til at opholde sig i Danmark som nordisk statsborger. Udlændingenævnet modtog en klage fra klageren i oktober 2016.

    Udlændingenævnet fandt, at klagen skulle afvises, idet klagen var indgivet efter klagefristens udløb, og at klagen således ikke ville blive behandlet i Udlændingenævnet. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Udlændingestyrelsen ved brev i maj 2016 havde meddelt klageren, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om at hjemsende klageren efter aktivloven under henvisning til, at klageren havde modtaget kontanthjælp, og at Udlændingenævnet først i oktober 2016 havde modtaget klagen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af Udlændingestyrelsens klagevejledning i afgørelsen fra maj 2016, at der senest skulle klages otte uger efter, at klageren havde modtaget afgørelsen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der i sagen ikke forelå sådanne omstændigheder, at der kunne dispenseres fra klagefristen, og at det af klageren anførte om, at klageren havde fået forkert vejledning om hjemsendelsesafgørelsen, og at klageren først på klagetidspunktet var blevet klar over, at hun skulle have henvendt sig til Udlændingestyrelsen i stedet for jobcentret, ikke kunne føre til, at der kunne dispenseres fra klagefristen. Udlændingenævnet lagde til grund for afgørelsen, at klageren havde fået en meget mangelfuld og direkte fejlagtig vejledning fra jobcentret, men Udlændingenævnet fandt desuden, at der uanset dette ikke var grundlag for dispensation. Udlændingenævnet henviste herved til, at det burde havde stået klageren klart, at Udlændingestyrelsens afgørelse var truffet af en selvstændighed myndighed, ligesom afgørelsen klart fremstod som en afgørelse med retsregler og klagevejledning. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at klageren var blevet partshørt forud for afgørelsen om sine personlige forhold på baggrund af kommunens indberetning, hvorfor det ikke kunne have været klageren ubekendt, at der verserede en sag i Udlændingestyrelsen på baggrund af, at klageren havde modtaget hjælp til forsørgelse efter aktivloven. Udlændingenævnet lagde endvidere afgørende vægt på, at klageren – efter at klageren havde fået afslag på SU og således var blevet bekendt med, at den vejledning, som klageren havde fået fra jobcentret var forkert, og efter at klageren dernæst på ny havde rettet henvendelse til Udlændingestyrelsen og var blevet orienteret om styrelsens afgørelse – ikke straks havde påklaget styrelsens afgørelse til Udlændingenævnet, men at Udlændingenævnet først havde modtaget klagen i oktober 2016, hvilket ikke var i umiddelbar forlængelse af klagerens henvendelse til Udlændingestyrelsen i august 2016. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at klageren senest i august 2016 burde have indset, at Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2016 ikke var et fejlagtigt autogenereret brev, som klageren kunne se bort fra, og at klageren dernæst efter det oplyste havde forholdt sig passivt i forhold til at klage over Udlændingestyrelsens afgørelse, indtil Udlændingenævnet i oktober 2016 havde modtaget klagen, hvilket var tre måneder efter klagefristens udløb. FAM/2016/102.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. oktober 2016 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 19-10-2016

    Udlændingenævnet afviste i oktober 2016 at behandle en klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen i februar 2016 vedrørende to sudanske statsborgere, da klagefristen var udløbet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6. Det fremgik af sagen, at Udlændingestyrelsen sendte afgørelsen til ansøgernes partsrepræsentant med almindelig post samme dag, som Udlændingestyrelsen traf afgørelse. Udlændingenævnet modtog klagen i august 2016, hvori der blev henvist til en klage, der i april 2016 skulle være afsendt af ansøgernes partsrepræsentant. Udlændingenævnet anmodede i september 2016 om yderligere dokumentation for, at ansøgernes partsrepræsentant havde afsendt en klage i april 2016. Udlændingenævnet modtog efterfølgende et brev fra ansøgernes partsrepræsentant, hvori der blev anført, at klagen blev afsendt i april 2016 med almindelig post, at ansøgers partsrepræsentant orienterede ansøgerne herom, og at den manglende modtagelse af klagen kunne skyldes en menneskelig fejl.

    Udlændingenævnet fandt, at klagen skulle afvises, idet klagen blev indgivet efter klagefristens udløb. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Udlændingestyrelsen sendte afgørelsen af februar 2016 med almindelig post samme dag, som Udlændingestyrelsen traf afgørelse, og at Udlændingenævnet først i august 2016 modtog klagen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af Udlændingestyrelsens klagevejledning i afgørelsen fra februar 2016, at en klage skulle indgives senest otte uger efter, at afgørelsen var modtaget. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det af ansøgernes partsrepræsentant anførte om, at den manglende modtagelse af klagen kunne skyldes en menneskelig fejl, og at han som repræsentant havde været i god tro om, at klagen i april 2016 var blevet indsendt rettidigt, ikke kunne føre til, at der kunne dispenseres fra klagefristen, da det ikke ud fra det fremsendte materiale var dokumenteret, at ansøgernes partsrepræsentant i april 2016 havde fremsendt en klage vedrørende ansøgerne til Udlændingenævnet. FAM/2016/82.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. juni 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage – Klagefrist – Genoptagelse

    Dato: 30-06-2015

    Udlændingenævnet afslog i juni 2015 at genoptage Udlændingenævnets afgørelse fra februar 2015, hvorved Udlændingenævnet afviste at behandle en irakisk ansøgers klage over en afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse truffet af Udlændingestyrelsen i januar 2014, da klagen via Folketingets Ombudsmand i januar 2015 var indgivet efter klagefristens udløb. Ansøgeren anmodede i maj 2015 om genoptagelse af Udlændingenævnets afgørelse fra februar 2015. Anmodningen om genoptagelse var vedlagt e-mails fra marts 2014 og oktober 2014, hvoraf det fremgik, at ansøgeren ønskede at klage over Udlændingestyrelsens afgørelse fra januar 2014. Disse e-mails var sendt til e-mailadressen udin@udin.dk.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde anført nye væsentlige oplysninger, som kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren til Udlændingenævnet havde indsendt sine e-mails fra marts 2014 og oktober 2014, men at dette ikke kunne føre til et andet udfald af sagen, da ansøgeren havde sendt sin klage til en forkert e-mailadresse udin@udin.dk, idet Udlændingenævnets korrekte e-mailadresse er udln@udln.dk. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det var ansøgerens ansvar som klager at sørge for, at klagen var afsendt korrekt. FAM/2015/138.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. marts 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 19-03-2015

    Udlændingenævnet afviste i marts 2015 at behandle en klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i august 2014, da klagefristen var udløbet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6. En dansk ambassade havde videresendt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse til den e-mailadresse, som ansøgeren havde anført i ansøgningsskemaet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, da han søgte om opholdstilladelse. Ansøgeren klagede over afgørelsen i november 2014, hvori det var anført, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse først blev sendt til ansøgeren i oktober 2014. Den danske ambassade havde i oktober 2014 videresendt afgørelsen til en anden e-mailadresse end den, som ansøgeren havde angivet i ansøgningsskemaet, idet ansøgeren senest havde kontaktet ambassaden via den anden e-mailadresse.

    Udlændingenævnet fandt, at klagen skulle afvises, da klagen var indgivet efter klagefristens udløb. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgik af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings klagevejledning i afgørelsen, at der senest skulle klages otte uger efter, at ansøgeren havde modtaget afgørelsen. Udlændingenævnet fandt, at den danske ambassade havde videresendte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse til ansøgeren i august 2014 til den e-mailadresse, som ansøgeren selv havde anført i ansøgningsskemaet, da han søgte om opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det var ansøgerens ansvar at angive de korrekte kontaktoplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og at ansøgeren efter ansøgningens indgivelse ikke havde berigtiget e-mail adressen over for de danske myndigheder. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren kontaktede ambassaden fra en anden e-mailadresse end den, som afgørelsen var sendt til i august 2014, da ansøgeren havde angivet den oprindelige e-mailadresse i ansøgningsskemaet. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at der var grundlag for at dispensere fra klagefristen. ERH/2015/39.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. marts 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 17-03-2015

    Udlændingenævnet afviste i marts 2015 at behandle en klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen i december 2014 til en filippinsk statsborger, da klagefristen var udløbet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6. Det fremgik af sagen, at Udlændingestyrelsen samme dag, hvor afgørelsen blev truffet, havde sendt afgørelsen digitalt til ansøgerens e-boks. Ansøgeren klagede over Udlændingestyrelsens afgørelse i marts 2015, hvorved ansøgeren anførte, at hun ønskede en forlængelse af klagefristen, da hun først modtog Udlændingestyrelsens afgørelse i marts 2015 ved personlig henvendelse i Udlændingestyrelsens borgerservice. Ansøgeren anførte endvidere, at hun ikke var klar over fremgangsmåden med e-boks, og at hun ikke havde kendskab til, hvordan hun fik adgang hertil.

    Udlændingenævnet fandt, at klagen skulle afvises, idet klagen blev indgivet efter klagefristens udløb. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen fremsendte afgørelsen ved digital post i december 2014, og at Udlændingenævnet først i marts 2015 modtog klagen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af Udlændingestyrelsens klagevejledning i afgørelsen, at der senest skulle klages otte uger efter modtagelsen af afgørelsen. Udlændingenævnet fandt, at det af ansøgeren anførte om, at hun først modtog Udlændingestyrelsens afgørelse i marts 2015, at hun ikke var klar over, at hun ville modtage post via e-boks, og at ansøgeren ikke havde kendskab til, hvordan hun fik adgang til e-boks, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at afgørelsen blev fremsendt til ansøgerens e-boks i december 2014, at den således kom frem samme dag, som den var truffet, og at det siden november 2014 havde været ansøgerens eget ansvar at gøre sig bekendt med indholdet af post i hendes digitale postkasse, da ansøgeren var bosat i Danmark. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at hun var fritaget for obligatorisk tilslutning til e-boks. Udlændingenævnet fandt således, at Udlændingestyrelsen med frigørende virkning havde kunnet fremsende afgørelsen til ansøgeren med digital post. FAM/2015/30.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. februar 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 16-02-2015

    Udlændingenævnet afviste i februar 2015 en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en irakisk statsborger truffet i januar 2014. Ansøgeren sendte i december 2014 en e-mail til Folketingets Ombudsmand vedrørende afslaget, hvorefter Folketingets Ombudsmand senere samme måned oplyste ansøgeren om, at Folketingets Ombudsmand ikke kunne behandle klager over Udlændingestyrelsens afgørelser, før Udlændingenævnet havde truffet afgørelse i sagen. I januar 2015 klagede ansøgeren til Folketingets Ombudsmand over Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter Folketingets Ombudsmand videresendte klagen til Udlændingenævnet samme måned.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde indgivet sin klage efter klagefristens udløb. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Udlændingestyrelsen i januar 2014 havde meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, og at Udlændingenævnet først i januar 2015 modtog ansøgerens klage. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af Udlændingestyrelsens klagevejledning i afgørelsen, at der senest skulle klages 8 uger efter, at ansøgeren havde modtaget afgørelsen. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at der var grundlag for at dispensere fra klagefristen. FAM/2015/127.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. januar 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 07-01-2015

    Udlændingenævnet afviste i januar 2015 at behandle en klage fra en ansøger fra Indien. I marts 2014 indgav ansøgeren via Den Danske Ambassade i Indien en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Af ansøgningsskemaet fremgik ansøgerens postadresse, e-mailadresse og telefonnummer. Det fremgik endvidere af ansøgningsskemaet, at såfremt der skulle ske ændringer i ansøgerens kontaktoplysninger, skulle han rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ansøgeren havde efterfølgende ikke rettet henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende sine kontaktoplysninger. I juli 2014 traf Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en afgørelse i den pågældende sag, som styrelsen videresendte til Den Danske Ambassade i Indien med anmodning om at informere ansøgeren om afgørelsen. I december 2014 modtog Udlændingenævnet en klage fra ansøgeren, hvoraf det fremgik, at han modtog Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse i juli 2014 via e-mail fra Den Danske Ambassade i Indien, men at han ikke tjekkede denne e-mail konto før i november 2014, da han forventede at modtage afgørelsen med almindelig post, idet den tidligere korrespondance mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og ansøgeren var sket med almindelig post.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens klage var indgivet efter klagefristens udløb, hvorfor Udlændingenævnet afviste klagen, som ikke blev behandlet i Udlændingenævnet. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i juli 2014 meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse, og at Udlændingenævnet først i december 2014 modtog hans klage. Det af ansøgeren anførte om, at han ikke tjekkede sin e-mail konto før i november 2014, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ved udfyldelsen af ansøgningsskemaet havde anført sin postadresse og e-mailadresse samt sit telefonnummer, og at han derfor måtte forvente, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ville kontakte ham via disse oplysninger. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren ikke tidligere havde kommunikeret med Den Danske Ambassade i Indien via e-mail, da han ved ansøgningen indgivet til ambassaden havde anført både sin postadresse og e-mailadresse. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke forelå sådanne omstændigheder i sagen, at der var grundlag for at dispensere fra klagefristen. ERH/2015/1.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 8. december 2014 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage – Genoptagelse

    Dato: 08-12-2014

    Udlændingenævnet afviste i december 2014 at genoptage Udlændingenævnets afgørelse om afvisning af indgivelse af klage på grund af manglende gebyrbetaling, jf. almindelige retsgrundsætninger, hvorefter en sag kan genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved den oprindelige afgørelse i sagen. I juli 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgerens advokat klagede i september 2013 over denne afgørelse og oplyste i den forbindelse, at klagegebyret ville blive indbetalt inden for tre dage. I oktober 2013 indsendte advokaten et sagsbestillings-id samt kodelinjen for betalingen. I januar 2014 indsendte advokaten, efter henvendelse fra Udlændingenævnet, en kvittering, hvoraf der fremgik en anden kodelinje for betalingen. I januar 2014 afviste Udlændingenævnet at behandle klagen, da der først i november 2013 var indbetalt klagegebyr. I maj 2014 anmodede ansøgerens advokat om genoptagelse ved Udlændingenævnet. Advokaten anførte blandt andet, at den for sene gebyrindbetaling skyldtes en ekspeditionsfejl på dennes kontor, og at dette ikke burde lægges ansøgeren til last. Advokaten henviste i den forbindelse til Højesteretsdom U2010.3008 H, hvoraf det fremgik, at advokatfejl ikke burde afskære klageren fra at få prøvet en afgørelse.

    Udlændingenævnet fandt, at advokaten ikke havde anført nye, væsentlige oplysninger, som kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at der først blev betalt klagegebyr i november 2013, hvilket var over to måneder efter udløbet af klagefristen på otte uger, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at en klage først kan anses for indgivet, hvis der senest samtidig med klagen betales det påkrævede klagegebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 2. pkt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke under henvisning til U2010.3008 H kunne ske genoptagelse af Udlændingenævnets afgørelse om afvisning af klagen, således at klagen burde blive realitetsbehandlet. Udlændingenævnet lagde vægt på, at de faktiske forhold i sagen, og de forhold, der gjorde sig gældende i U2010.3008 H, ikke var så sammenlignelige, at der kunne bortses fra den væsentlige overskridelse af klagefristen før det pligtige klagegebyr blev indbetalt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på Højesteretsdommens karakter og forløb, herunder at denne dom omhandlede kære over byrettens kendelse, at denne blev for sent indgivet, da advokaten fejlagtigt havde antaget, at retsmidlet mod byrettens afgørelse var anke og ikke kære, og som følge heraf først appellerede byrettens afgørelse væsentligt efter kærefristens udløb, ligesom Østre Landsret lagde vægt på, at indbringelsen af sagen for landsretten skete rettidigt inden for, hvad der ville have været fristen ved anke. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens advokat havde været fuldt klar over den gældende klagefrist, og at der var tale om en væsentlig overskridelse af denne, før det pligtige klagegebyr blev betalt. Udlændingenævnet fandt derfor, at der ikke forelå særlige grunde til at dispensere fra den i udlændingeloven fastsatte klagefrist. FAM/2014/198.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. juni 2013 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 18-06-2013

    Udlændingenævnet afviste i juni 2013 at behandle en klage fra en ansøger fra Tyrkiet. Udlændingestyrelsen havde den 6. marts 2013 meddelt ansøgeren afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde opnået tilstrækkeligt med point efter pointsystemet, jf. udlændingeloven som denne tidligere var bekendtgjort ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 med senere ændringer. Endvidere meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag under henvisning til, at ansøgeren ikke havde været i uafbrudt uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse fra afslutningen af folkeskolen, til hun blev 18 år, eller havde dokumenteret at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6, som denne var bekendtgjort ved lov nr. 572 af 18. juni 2012 med senere ændringer. Den 6. maj 2013 modtog Udlændingenævnet ansøgerens klage telefonisk, hvor det blev gjort gældende, at ansøgeren opfyldte kravene for tidsubegrænset opholdstilladelse, da hun havde været i virksomhedspraktik.

    Udlændingenævnet fandt, at klagen skulle afvises efter udlændingelovens § 52 b, stk. 5, hvorefter blandt andet klage over afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse skal være indgivet, inden otte uger efter at udlændingen har fået meddelelse om afslaget. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klagen var indgivet én hverdag for sent, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne bevirke, at der skulle dispenseres fra den korte fristoverskridelse. Udlændingenævnet fandt således, at klagen måtte afvises. FAM/2013/70.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. juni 2013 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

    Dato: 18-06-2013

    Udlændingenævnet afviste i juni 2013 at behandle en klage fra en ansøger fra Nederlandene. Udlændingestyrelsen havde den 18. februar 2013 meddelt ansøgeren afslag på ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af ægteskab under henvisning til, at den herboende ægtefælle havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik indenfor de seneste tre år forud for Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5. Den 24. april 2013 modtog Udlændingenævnet ansøgerens klage af 22. april 2013. Den 1. maj 2013 sendte Udlændingenævnet et kvitteringsbrev til ansøgeren, hvori det blandt andet blev oplyst, at Udlændingenævnet havde en vejledende gennemsnitlig sagsbehandlingstid på syv måneder.

    Udlændingenævnet fandt, at klagen skulle afvises efter udlændingelovens § 52 b, stk. 5, hvorefter blandt andet klage over afslag på ansøgning om ægtefællesammenføring skal være indgivet, inden otte uger efter at udlændingen har fået meddelelse om afslaget. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der var gået mere end otte uger, fra Udlændingestyrelsen traf afgørelse i sagen, til Udlændingenævnet modtog ansøgerens klage. Udlændingenævnet fandt, at klagen måtte afvises, uanset at Udlændingenævnet den 1. maj 2013 havde sendt et kvitteringsbrev til ansøgeren, hvori der var oplyst en vejledende gennemsnitlig sagsbehandlingstid på syv måneder. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne bevirke, at der skulle dispenseres fra fristoverskridelsen. FAM/2013/71.


Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post