Livsforløb
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. november 2015 – Au pair – Livsforløb – Sagsbehandlingsklage
Dato: 18-11-2015Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren havde afsluttet seks års grundskole, fire års gymnasium samt fire års erhvervsuddannelse, og hun havde endvidere gennemført en Bachelor of Science in Nursing i april 2007 i Filippinerne. Ansøgeren havde desuden i perioden fra juni 2011 til januar 2015 været beskæftiget som sygeplejerske på et ressort i Filippinerne. Partsrepræsentanten, som også var værtsfaderen, klagede endvidere over Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings sagsbehandling.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som au pair i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 j. Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses at være, at ansøgeren ønskede at udvide sin kulturelle horisont samt at forbedre sine sproglige og faglige kundskaber. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke forelå en naturlig sammenhæng mellem det ønskede au pair-ophold og ansøgerens hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 29 år, at hun havde gennemført en fireårig videregående uddannelse som Bachelor of Science in Nursing, og at hun i perioden fra juni 2011 til januar 2015 havde været beskæftiget som sygeplejerske på et ressort i Filippinerne. Det af partsrepræsentanten anførte om, at ansøgeren på intet tidspunkt, efter at hun havde færdiggjort sin bacheloruddannelse i sygepleje, havde opnået en fast stilling inden for sit fag, at hun var ansat som sygeplejerske på et hotel, og at ansøgerens ophold i Danmark som au pair havde det formål, at hun kunne erhverve sig færdigheder, der skulle muliggøre, at hun efterfølgende ville kunne opnå ansættelse inden for sit fag, kunne ikke føre til et ændret udfald. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde haft kontinuerlig beskæftigelse i sit hjemland fra september 2007 til juli 2009 og fra juni 2011 til ansøgningstidspunktet svarende til cirka fem år og seks måneder. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med hendes samlede erhvervserfaring medførte, at hun var så godt etableret i sit hjemland, at et au pair-forløb ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af hendes hidtidige livsforløb, og at hun derfor ikke kunne formodes at have til hensigt at opnå en kulturel udveksling i tråd med au pair ordningens formål og hensigt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde ikke anset partsrepræsentanten i egenskab af værtsfader for part i ansøgningen om opholdstilladelse til ansøgeren, og styrelsen havde derfor fremsendt afgørelsen direkte til ansøgeren. Udlændingenævnet bemærkede, at udlændingeloven tildeler udlændinge en række rettigheder og pligter, og udgangspunktet er derfor, at en part i forbindelse med en sag om opholdstilladelse alene er den udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse, den udlænding, som anmoder om dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen, eller den udlænding, hvis tilladelse inddrages. Det anførte om, at partsrepræsentanten fandt det kritisabelt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke havde sendt en kopi af styrelsens afgørelse til ham og hans ægtefælle, da han og hans ægtefælle efter deres egen opfattelse havde en væsentlig, retlig interesse i afgørelsen, og at han som følge af manglende kendskab til afgørelsen kunne have ladet ansøgeren blive boende som gæst i sit hjem og derved have optrådt retsstridigt med et eventuelt strafansvar til følge, kunne derfor ikke føre til, at Udlændingenævnet fandt anledning til at udtale kritik af styrelsens sagsbehandling. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det følger af fast praksis hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet, at en værtsfamilie ikke har partsstatus i sager om opholdstilladelse som au pair hos den pågældende familie. Praksis er begrundet i, at der ikke er tungtvejende grunde til at fravige udgangspunktet om, at det alene er den ansøgende udlænding, der har partsstatus. Det forhold, at partsrepræsentanten i klagen havde anført, at afgørelsen burde meddeles på et sprog, som ansøgeren forstod, og at partsrepræsentanten i den forbindelse havde henvist til FOB 1990.240 og FOB 1991.150, kunne heller ikke føre til, at Udlændingenævnet udtalte kritik af styrelsens sagsbehandling. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens sag ikke var direkte sammenlignelig med FOB 1990.240 og FOB 1991.150, da den foreliggende sag var en ansøgningssag. Endvidere fandt Udlændingenævnet, at der ikke af FOB 1990.240 og FOB 1991.150 kunne udledes en generel pligt til en fuldstændig oversættelse af afgørelsen til et sprog, som ansøgeren forstod. Udlændingenævnet fandt endelig på den baggrund ikke anledning til at udtale kritik over Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings manglende oversættelse af hele afgørelsen til et sprog, som ansøgeren forstod, da hovedbegrundelsen for afgørelsen var oversat til engelsk, som ansøgeren efter det oplyste talte. Desuden fremgik det udtrykkeligt på engelsk, at ansøgeren ved telefonisk henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne få en forklaring på afgørelsen, ligesom det udtrykkeligt fremgik, at ansøgeren kunne finde en udførlig gennemgang af reglerne på udlændingemyndighedernes hjemmeside. Udlændingenævnet fandt således ikke grundlag for at udtale kritik af sagsbehandlingen i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. ERH/2015/252.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. september 2015 – Au pair – Livsforløb
Dato: 10-09-2015Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren havde på ansøgningstidspunktet afsluttet seks års grundskole, fire års gymnasium samt fire års videregående uddannelse, herunder uddannelsen Bachelor of Science in Business Administration Major in Financial Management i marts 2012. Ansøgeren havde desuden siden juli 2012 været beskæftiget som ”Accounting Clerk” i en filippinsk virksomhed. Værtsmoderen havde til støtte for klagen anført, at ansøgeren fortsat var hjemmeboende, at hun havde en kort uddannelse i økonomi, at hun havde arbejdet i et mindre firma, hvor hun havde været beskæftiget med kontooverførsler, at hun herved tjente ca. 800-900 kr. månedligt, at hun var enebarn og boede hjemme hos sine forældre, at hun ikke endnu havde opbygget en karriere, at såvel ansøgerens tante som hendes kusine havde en tilsvarende baggrund som ansøgeren, og at de begge tidligere havde været på au pair-ophold i Danmark. Værtsmoderen havde endvidere anført, at værtsfamilien tidligere havde haft au pairs med uddannelse og karriere f.eks. som sygeplejerske, og at værtsmoderen af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var blevet vejledt om, at det har betydning for meddelelse af en opholdstilladelse som au pair, om au pair-personen er hjemmeboende eller ej. På baggrund af værtsmoderens klage anmodede Udlændingenævnet i august 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om en udtalelse om indholdet af den oplyste vejledning til værtsmoderen. Udlændingenævnet anmodede endvidere i august 2015 værtsmoderen om at fremsende erklæringer fra de pågældende personer, som der i klagen var henvist til som havende sammenlignelige sager med ansøgerens sag, hvori de pågældende skulle samtykke til, at oplysningerne i deres sager måtte refereres i ansøgerens sag. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyste i en udtalelse fra august 2015, at det ikke af sagen fremgik, at styrelsen skulle have oplyst, at det havde betydning, at ansøgeren var hjemmeboende, ligesom det ikke var indgået i styrelsens vurdering, om ansøgeren havde været ude- eller hjemmeboende.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses at være, at hun ønskede at udvide sin kulturelle horisont og forbedre sine sproglige og faglige kundskaber. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse var 24 år, og at hun havde gennemført 14 års skolegang i Filippinerne. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i marts 2012 havde gennemført uddannelsen Bachelor of Science in Business Administration Major in Financial Management i Filippinerne, og at hun siden juli 2012 havde været beskæftiget inden for sit felt som ”Accounting Clerk” hos en filippinsk virksomhed. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren måtte antages at være så godt etableret i sit hjemland, at et au pair-forløb ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af hendes hidtidige livsforløb, og at hun derfor ikke kunne formodes at have til hensigt at opnå en kulturel udveksling i tråd med au pair-ordningens formål og hensigt. Udlændingenævnet lagde til grund, at værtsmoderen ikke – som hun var blevet anmodet om – havde fremsendt de anmodede erklæringer fra de pågældende personer, som hun havde henvist til som havende sammenlignelige sager med ansøgerens sag. Udlændingenævnet bemærkede dog, at afgørelser efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, træffes efter et konkret og samlet skøn over sagens omstændigheder, og at den omstændighed, at et eller flere forhold i forskellige sager er ens, ikke nødvendigvis fører til, at udfaldet af sagerne er ens. ERH/2015/175.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. august 2015 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 26-08-2015Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark meddelt til en ansøger fra Filippinerne, da der ikke var en naturlig sammenhæng mellem det ønskede au pair-ophold og ansøgerens hidtidige livsforløb, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren havde på ansøgningstidspunktet afsluttet seks års grundskole, fire års gymnasium samt fire års videregående uddannelse. Ansøgeren havde desuden erhvervserfaring fra perioden fra august 2009 til januar 2011, fra april 2012 til april 2014 og fra november 2014 til tidspunktet for ansøgningens indgivelse i april 2015. Ansøgeren havde til støtte for klagen anført, at der var en naturlig sammenhæng mellem det tilsigtede au pair-ophold og hans hidtidige livsforløb, at han ikke på baggrund af sin bacheloruddannelse ”Information Technology” havde fundet relevant beskæftigelse inden for IT-branchen, at han derfor havde haft tidsbegrænset og ufaglært arbejde i ovenstående perioder, samt at han sideløbende med disse ansættelser havde arbejdet frivilligt som lærer og hjulpet sine søstre med at tage sig af deres børn.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses at være, at han ønskede at udvide sin kulturelle horisont og forbedre sine sproglige og faglige kundskaber, og at der således ikke forelå en naturlig sammenhæng mellem det ønskede au pair-ophold og det hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for ansøgningens indgivelse var 29 år, og at han havde gennemført 14 års skolegang i Filippinerne, herunder bacheloruddannelsen ”Information Technology”. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i perioden fra 2006 til 2014 havde opnået ca. syv års arbejdserfaring på forskellige arbejdspladser. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med hans samlede erhvervserfaring medførte, at han måtte antages at være så godt etableret, at et au pair-forløb ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af hans hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det af ansøgeren anførte om, at der var en naturlig sammenhæng mellem det tilsigtede au pair-ophold og det hidtidige livsforløb, at han ikke på baggrund af sin bacheloruddannelse havde fundet relevant beskæftigelse, at han havde arbejdet frivilligt som lærer, og at han i næsten to år havde hjulpet sine søstre med at tage sig af deres børn, ikke kunne føre til et andet udfald af sagen. ERH/2015/77.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2015 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 22-01-2015Udlændingenævnet omgjorde i januar 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark meddelt til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren havde i 2008 gennemført en Bachelor of Science in Nursing i sit hjemland og havde herefter været ufaglært beskæftiget i tre år og ni måneder indenfor områder, der ikke var relevante for hendes uddannelse. Ansøgeren havde haft ét års au pair-ophold i Tyskland fra september 2013 til september 2014.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair i medfør af udlændingelovens § 9 j, stk. 1, under henvisning til, at det ønskede au pair-ophold ikke sås at have en naturlig sammenhæng med ansøgerens hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren efter endt uddannelse alene havde været beskæftiget med ufaglært arbejde i tre år og ni måneder og derefter kun havde haft ét au pair-ophold i Tyskland af ét års varighed. Udlændingenævnet fandt på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ville kunne få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark. ERH/2015/2.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. december 2014 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 10-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Filippinerne. Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet 28 år og havde gennemført en Bachelor of Science in Nursing samt bestået sygeplejerskeeksamen i hjemlandet. Ansøgeren havde derudover været beskæftiget som sygeplejerske i ti måneder i hjemlandet samt to år i Saudi Arabien.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren skulle meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at au pair-opholdet ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af ansøgerens hidtidige livsforløb, og at ansøgeren derfor ikke kunne formodes at have haft til hensigt at opnå en kulturel udveksling i overensstemmelse med au pair-ordningens formål. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse var 28 år, havde afsluttet en videregående uddannelse som Bachelor of Science in Nursing, havde bestået sygeplejerskeeksamen og sammenlagt havde været beskæftiget inden for sit fag i to år og ti måneder forud for ansøgningen. Udlændingenævnet fandt, at det anførte om, at ansøgerens beskæftigelse i Saudi Arabien havde været under ydmygende og ringe forhold, ikke kunne føre til en ændret vurdering, og Udlændingenævnet fandt derfor, at på trods heraf skulle hendes beskæftigelse indgå i hendes samlede erhvervserfaring som sygeplejerske og dermed i vurderingen af, om der forelå en naturlig sammenhæng mellem det ønskede au pair-ophold og ansøgerens hidtidige livsforløb. ERH/2014/152.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. december 2014 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 10-12-2014Udlændingenævnet omgjorde i december 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Thailand.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair under henvisning til, at det ønskede au pair-ophold vurderedes ikke at have en naturlig sammenhæng med hendes hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i 2008 modtog et Certificate of Child and Elderly Care for gennemførelse af et treårigt uddannelsesforløb, og at hun således ikke havde afsluttet en videregående uddannelse, men alene gennemført hvad der svarer til omkring to år af en erhvervsuddannelse. Det forhold, at ansøgeren var 28 år, at hun havde været beskæftiget sammenlagt i omkring fem år, heraf et år som Medical Assistant, to år som Doctor Assistant samt to år som babysitter, fandt Udlændingenævnet efter en konkret og individuel vurdering ikke var tilstrækkeligt til at meddele ansøgeren afslag under henvisning til, at det ønskede au pair-ophold vurderedes ikke at have en naturlig sammenhæng med ansøgerens hidtidige livsforløb. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ville kunne få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark. ERH/2014/158.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. december 2014 – Au pair – Formodning – Livsforløb
Dato: 10-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark meddelt til en ansøger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet 26 år og havde på dette tidspunkt gennemført samlet 19 års uddannelse, herunder en videregående uddannelse som Bachelor of Science in Nursing, samt været beskæftiget som sygeplejerske i ca. tre år i Filippinerne. Ansøgeren havde gjort gældende, at det forud for ansøgningen om opholdstilladelse som au pair havde været naturligt for hende at gennemføre uddannelsen som sygeplejerske, og at hun på baggrund af sin uddannelse og efterfølgende arbejdserfaring var blevet modnet og forberedt til at være au pair.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren skulle meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at au pair-opholdet ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af ansøgerens hidtidige livsforløb, og at ansøgeren derfor ikke kunne formodes at have haft til hensigt at opnå en kulturel udveksling i overensstemmelse med au pair-ordningens formål. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse var 26 år, havde afsluttet uddannelsen Bachelor of Science in Nursing og efterfølgende havde været beskæftiget inden for sit fag i ca. tre år forud for ansøgningen. Udlændingenævnet fandt, at det af ansøgeren anførte om, at ansøgerens gennemførte uddannelser og opnåede arbejdsfaring var naturligt set i forhold til et au pair-forløb, ikke afkræftede formodningen for, at ansøgerens formål med et au pair-ophold ikke var i overensstemmelse med au pair-ordningen. ERH/2014/179.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. december 2014 – Au Pair – Livsforløb
Dato: 08-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Argentina. Ansøgeren var på tidspunktet for styrelsens afgørelse 29 år og var i 2003 blevet uddannet som Electrotechnician with Industrial Electronics Training. Fra 2005 til 2009 var han beskæftiget som Pre-Sales Engineer, fra 2009 til 2012 var han beskæftiget som Pre-Sales Engineer and Trainer og fra 2012 til 2014 var han på ny beskæftiget som Pre-Sales Engineer. Ansøgeren havde således omkring ni års beskæftigelse inden for sit uddannelsesmæssige område.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren måtte antages at være så godt etableret i sit hjemland, at et au pair-forløb ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af hans hidtidige livsforløb, og at han derfor ikke kunne formodes at have til hensigt at opnå en kulturel udveksling i tråd med au pair ordningens formål og hensigt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det til støtte for klagen anførte om, at værtsfamilien ønskede en moden, sympatisk, selvstændig og mandlig au pair, samt at ansøgeren allerede var blevet en del af værtsfamilien, og at børnene havde knyttet sig til ham, ikke kunne føre til en anden vurdering af sagen, idet det ikke ændrede formodningen for, at formålet med hans ansøgning måtte anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2014/157.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. maj 2014 – Au pair – Formodning - Livsforløb
Dato: 08-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Filippinerne. Ansøgeren var på ansøgnings¬tidspunktet 28 år og havde på dette tidspunkt gennemført en Bachelor of Science in Nursing samt været beskæftiget som sygeplejerske i to år og seks måneder i Filippinerne. Ansøgeren havde gjort gældende, at hun som følge af sin uddannelses- og familiemæssige situation, herunder at hun havde måttet passe sin syge tante i sit hjemland, først som 28-årig havde haft mulighed for at forlade Filippinerne med henblik på et au pair-ophold.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren skulle meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at au pair-opholdet ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af ansøgerens hidtidige livsforløb, og at ansøgeren derfor ikke kunne formodes at have haft til hensigt at opnå en kulturel udveksling i overensstemmelse med au pair-ordningens formål. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse var 28 år, havde afsluttet en videregående uddannelse som Bachelor of Science in Nursing og sammenlagt havde været beskæftiget inden for sit fag i to år og seks måneder forud for ansøgningen. Udlændingenævnet fandt ikke, at det af ansøgeren anførte om, at ansøgeren grundet sin uddannelsesmæssige og familiemæssige situation først som 28-årig havde haft mulighed for at forlade Filippinerne, afkræftede formodningen for, at ansøgerens formål med et au pair-ophold ikke var i overensstemmelse med au pair-ordningen. ERH/2014/119.
Senest opdateret: 10-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet