Udlændingenævnets afgørelse af 18. juni 2013 – Bortfald – Opgivelse af bopæl i Danmark

Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald af opholdstilladelse til en statsborger fra Australien efter udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt. Ansøgeren blev født i 1993 i Danmark, men udrejste til Australien i november 1998. I marts 2003 indrejste ansøgeren på ny i Danmark, og han blev i maj 2003 meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og denne tidsbegrænsede opholdstilladelse blev i november 2006 forlænget gældende til juli 2011. Ansøgeren udrejste i februar 2008 af Danmark til Australien sammen med sin mor, stedfar og lillebror og indrejste i Danmark på ny i december 2009. Ansøgeren indgav i august 2012 ansøgning om, at hans tidligere opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse måtte anses for bortfaldet, idet han havde opholdt sig i mere end 12 på hinanden følgende måneder uden for landet. Udlændingenævnet lagde blandt andet vægt på, at hovedformålet med ansøgerens udrejse var at bosætte sig i Australien, hvorfor han opgav sin bopæl i Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke under henvisning til udlændingelovens § 17, stk. 3, var grundlag for at bestemme, at ansøgerens opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet efter udlændingelovens § 17, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af ansøgerens tidsbegrænsede opholdstilladelse fra maj 2003 og af ansøgerens afgørelse om forlængelse af opholdstilladelse fra november 2006, at opholdstilladelsen ville bortfalde, såfremt ansøgeren opgav sin bopæl i Danmark, eller hvis ansøgeren havde et længerevarende ophold uden for Danmark. Det forhold, at det efter det oplyste var ansøgerens mor, som besluttede, at ansøgeren skulle udrejse og bosætte sig i Australien, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da hverken ansøgeren eller hans mor havde været forhindret i at kontakte de danske udlændingemyndigheder med henblik på at søge om bevarelse af opholdstilladelsen. Udlændingenævnet bemærkede, at ansøgeren havde tilbragt en cirka lige så stor del af sine formative år i Danmark som i Australien, men at dette ikke kunne føre til en anden vurdering henset til længden og karakteren af ansøgerens ophold i Australien. Udlændingenævnet har samtidig med stadfæstelsen sendt sagen tilbage til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. FAM/2013/64.

Senest opdateret: 18-06-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen