MULTI
Du er her: ForsidePraksisErhverv
right_arrow Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område.
  • Udlændingenævnets afgørelse af 23.oktober 2017 – Erhverv – Working Holiday

    Dato: 23-10-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen indgået mellem Australien og Danmark om arbejdsferie til en statsborger fra Australien, jf. udlændingelovens § 9 l, stk. 1.

    Udlændingenævnet bemærkede indledningsvis, at ansøgningen var indgivet ved personlig henvendelse i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 l, stk. 1, vedrørende Working Holiday-aftalen indgået mellem Danmark og Australien. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at en udlænding som ansøger ikke må være i Danmark på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det udtrykkeligt fremgik af ansøgningsskemaet på engelsk, at ansøgeren skulle vedlægge en kopi af alle siderne af ansøgerens rejsedokument. Udlændingenævnet bemærkede, at ansøgeren flere gange under Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling samt Udlændingenævnets sagsbehandling var blevet anmodet om at indsende kopi af alle siderne af ansøgerens rejsedokument, men at Udlændingenævnet stadig ikke havde modtaget den relevante dokumentation, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at ansøgeren havde indsendt kopi af siderne i ansøgerens rejsedokument til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da denne dokumentation fortsat ikke sås registreret på sagen. Det indgik endvidere i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren i januar 2017 havde sendt en e-mail til Udlændingenævnet med 21 vedhæftede filer. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette heller ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da Udlændingenævnet ikke kunne åbne filerne, og da ansøgeren ikke efterfølgende havde rettet henvendelse til Udlændingenævnet i anledning heraf trods flere anmodninger herom. ERH/2017/111.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. september 2017 – Erhverv – Volontør

    Dato: 11-09-2017

    Udlændingenævnet omgjorde i september 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark som volontør til en statsborger fra Brasilien jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde i sin afgørelse lagt vægt på, at ansøgeren var 30 år på ansøgningstidspunktet, og at ansøgeren derfor ikke opfyldte aldersgrænsen i udlændingelovens § 9 k, stk. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som volontør var fyldt 30 år, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det følger af § 4. stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1512 af 23. december 2014 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter og volontører, at det skal stilles som en betingelse, at udlændingen er mellem 18 og 30 år. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det af bemærkningerne til udlændingelovens § 9 k, som indsat ved lov nr. 418 af 12. maj 2012, fremgår under beskrivelsen af den dagældende praksis, at der gives opholdstilladelse som volontør til udlændinge mellem 18 og 30 år, og at der ikke var tiltænkt en ændring af praksis med den nye lovbestemmelse. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det følger af en ordlydsfortolkning af både udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt., samt § 4, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter og volontører, at der ikke er grundlag for at konkludere, at en ansøger ikke må være fyldt 30 år på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som volontør. ERH/2017/107.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. september 2017 – Erhverv – Beløbsordningen

    Dato: 04-09-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra september 2016 om afslag på opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, til en statsborger fra Serbien. Klageren havde til sagen fremsendt et brev fra en navngiven virksomhed, hvoraf det fremgik, at han var ansat i virksomheden på akkord, og at han på årsbasis ville oppebære en indkomst på højst 253.000 – 276.000 kr. Klageren havde endvidere oplyst til sagen, at han havde søgt job flere steder, og at han ville være i stand til at have to ansættelser med en sammenlagt årlig indkomst på 400.000 kr.

    Udlændingenævnet fandt, at klageren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret et ansættelsesforhold med en årlig lønindkomst på mindst 400.000 kr. Udlændingenævnet bemærkede, at akkordløn ikke ville være tilstrækkeligt, da lønnen skulle være garanteret og minimum 400.000 kr. (2016 niveau). Det af klageren anførte om, at han ville kunne være i stand til at få endnu en ansættelse og således have to ansættelser med en sammenlagt årlig indkomst på 400.000 kr., kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet der, jf. ordlyden af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, skulle være tale om en årlig indkomst i det samme ansættelsesforhold, hvorfor den sammenlagte årlige indkomst fra eventuelt flere ansættelsesforhold ikke kunne indgå i vurderingen. Udlændingenævnet fandt af samme årsag, at det af klageren anførte om, at han håbede, at han udover sin aktuelle ansættelse ville få yderligere en stilling på deltid eller i weekenderne, og at han havde søgt arbejde flere steder, men var blevet afvist, da han ikke havde et dansk CPR-nummer, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet oplyste hertil, at klageren havde søgt en stedfæstet arbejdstilladelse hos en navngiven virksomhed, og at han således ikke lovligt ville kunne arbejde andre steder end dertil, hvor han måtte blive meddelt arbejdstilladelse. ERH/2017/138.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. maj 2017 – Erhverv – Praktikanter – Sprogtest

    Dato: 04-05-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som praktikant, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, til en brasiliansk statsborger. Ansøgeren havde for at dokumentere sine sprogkundskaber vedlagt en TOEFL ITP test til ansøgningen. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse som praktikant, da ansøgeren ikke havde dokumenteret, at han havde bestået en godkendt sprogprøve, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, jf. praktikantbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse som praktikant i medfør af udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 1. pkt., jf. praktikantbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have dokumenteret sprogkundskaber, der figurerer på den liste, der er offentliggjort af Association of Language Testers in Europe (ALTE), eller i bilag 1 til praktikantbekendtgørelsen. Udlændingenævnet henviste herved til, at en udlænding kun kan meddeles opholdstilladelse som praktikant, såfremt udlændingen kan dokumentere sprogfærdigheder på grundlag af en bestået sprogprøve i dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk, som ligger på A2-niveau eller derover, jf. Common European Framework of Reference (CEFR), og som figurerer på den liste, der er offentliggjort af Association of Language Testers in Europe (ALTE), eller efter de i bilag 1 optrykte sprogprøver, jf. praktikantbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3. Det forhold, at ansøgeren havde dokumenteret at have bestået en TOEFL ITP test med en samlet score på 420, og at han havde anført, at TOEFL ITP alene er en variant af en TOEFL test, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at TOEFL ITP ikke figurerer på den liste, der er offentliggjort af Association of Language Testers in Europe (ALTE), eller på de i bilag 1 til praktikantbekendtgørelsen optrykte sprogprøver. ERH/2017/46.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. april 2017 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma

    Dato: 24-04-2017

    Udlændingenævnet hjemviste i april 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som supervisor hos et rengøringsfirma efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, til en statsborger fra Bangladesh.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse burde meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen. Udlændingenævnet lagde vægt på oplysningerne i sagen vedrørende ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring, herunder at ansøgeren besad en Bachelor of Business Administration fra 2013 og et Post Graduate Diploma fra 2015, hvor ansøgeren efter det oplyste blandt andet havde haft fag inden for human ressource management, og at ansøgeren efter det oplyste havde arbejdet som teamleder og med arbejdstilrettelæggelse inden for rengøring, hvor ansøgeren havde haft en koordinerende rolle. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der var en naturlig sammenhæng mellem ansøgerens uddannelser, tidligere kvalifikationer og den tilbudte stilling som supervisor for et rengøringsfirma. Udlændingenævnet fandt endvidere, at virksomhedens omsætning på 6-7 millioner kr. om året understøttede, at der i virksomheden kunne være et behov for en funktion som supervisor eller lignende. Udlændingenævnet fandt således, at der efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder ikke var grundlag for at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som supervisor måtte anses for proforma, og at ansættelsen ikke skabte en formodning for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse måtte anses at være at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2017/16.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. april 2017 – Erhverv – Volontør

    Dato: 19-04-2017

    Udlændingenævnet omgjorde i april 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som volontør til en statsborger fra Australien, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde i sin afgørelse lagt vægt på, at det volontørarbejde, ansøgeren skulle udføre, ikke var af social og humanitær karakter, idet ansøgeren skulle indsamle og sortere affald på en navngiven festival.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som volontør, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt., og praktikant- og volontørbekendtgørelsens § 4, nr. 2. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at den navngivne festivals ansvarlige team, som stod for indsamling og sortering af affald, til sagen havde oplyst, at indsatsen som frivillig bestod af kommunikation og formidling gennem kampagner før og under festivalen, optog hver dag på hele campingområdet med sortering og oprydning, og at kampagnens frivillige skulle aktivere og motivere festivalgæsterne til selv at deltage i oprydning og affaldssortering. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at det fremgår af volontørbekendtgørelsens § 4, nr. 2, 2. pkt., at volontørtjenesten kan foregå inden for blandt andet miljø, kunst, kultur, arbejde med børn, unge eller ældre og idræts- eller fritidsaktiviteter. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der var tale om et anerkendelsesværdigt formål ved, at ansøgeren skulle være frivillig på den navngivne festival, idet Udlændingenævnet endelig fandt, at ansøgeren skulle udføre socialt og humanitært arbejde her i landet i form af arbejdet for et bedre miljø under festivalen, da der ikke alene var tale om oprydning og affaldssortering i snæver forstand. ERH/2017/45.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 14. februar 2017 – Erhverv – Volontør

    Dato: 14-02-2017

    Udlændingenævnet omgjorde i februar 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som volontør til en statsborger fra Sydafrika, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde i sin afgørelse lagt vægt på, at den skole, ansøgeren skulle arbejde som volontør ved, i en tidligere sag vedrørende en anden ansøger havde indsendt en udtalelse, hvori skolen havde oplyst, at volontørernes program havde været at deltage i det eksisterende skoleprogram på lige fod med de danske elever.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som volontør, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt., og praktikant- og volontørbekendtgørelsens § 4. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at den skole, ansøgeren skulle arbejde som volontør ved, ved en udtalelse fra december 2015 – indsendt i forbindelse med denne sag – havde oplyst, at i de perioder, hvor skolen ikke havde fyldt alle scholarshippladser, søgte skolen efter volontører, som kunne udføre socialt arbejde på skolen. Skolen havde endvidere oplyst, at ansøgeren var uddannet inden for teater, og at skolen derfor forventede, at ansøgeren skulle stå for en teatergruppe bestående af unge, som selv skulle udvikle et teaterstykke. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren opfyldte formålet med at skulle være volontør på skolen, idet Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren skulle udføre socialt arbejde her i landet i form af arbejde med børn og unge. ERH/2017/13.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. januar 2017 – Erhverv – Trainee

    Dato: 30-01-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som trainee til en statsborger fra Nicaragua, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som trainee i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var i gang med en uddannelse i sygepleje og ikke havde oplyst om eller dokumenteret relevant arbejdserfaring for at kunne bestride en efterfølgende stilling som koordinator og support. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren var tilbudt en løn på 6.150 kr., hvoraf 1.500 kr. skulle dække bolig og 150 kr. skulle dække mobiltelefon. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgerens løn- og ansættelsesforhold ikke var sædvanlige efter danske forhold. Det forhold, at det blev anført, at ansøgerens løn i Nicaragua var 950 USD, hvilket var cirka 20 % højere end lønniveauet for en hospitalslæge eller cirka den samme løn som en vicedirektør for en styrelse, og at virksomheden i Danmark havde tilbudt ansøgeren fuld løn under praktikken samt at afholde alle omkostninger vedrørende mad, rejser, undervisning, telefoni og internet, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at en løn på 6.150 kr., hvoraf 1.650 kr. skulle dække bolig og telefoni, som det var oplyst i ansøgningsskemaet, ikke var sædvanlige efter danske forhold. ERH/2017/12.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. december 2016 – Erhverv – Praktikanter – Fortolkning af alderskravet

    Dato: 06-12-2016

    Udlændingenævnet hjemviste i december 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som praktikant til en ukrainsk statsborger. Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet 29 år, og han var på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fyldt 30 år.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse var fyldt 30 år. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det af bemærkningerne til udlændingelovens § 9 k, som blev indsat ved lov nr. 104 af 2. marts 2012, fremgår under beskrivelsen af den dagældende praksis, at det skal stilles som betingelse, at udlændingen på ansøgningstidspunktet skal være fyldt 18 år, men ikke være fyldt 35 år, samt at det fremgår, at der ikke var tiltænkt en ændring af praksis med den nye lovbestemmelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det generelt set er ansøgningstidspunktet, der skal lægges til grund, således at styrelsens sagsbehandlingstid ikke kommer ansøgeren til skade, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af lovgivningen. Udlændingenævnet fandt desuden, at der i § 3, nr. 1, i praktikantbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1512 af 23. december 2014, ikke er holdepunkt for, at det er afgørelsestidspunktet, der skal lægges til grund. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. ERH/2016/114.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2016 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer – Kok

    Dato: 01-12-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, til en statsborger fra Indien, der søgte om opholds- og arbejdstilladelse som indisk karry og tandoori kok.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse som indisk karry og tandoori kok efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som indisk karry og tandoori kok ikke, som dette var forudsat i lovbemærkningerne, var så tæt knyttet til ansøgeren som person, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage det pågældende arbejde som indisk karry og tandoori kok. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren var tilbudt en stilling på 38 timer ugentligt til en månedsløn på 20.000 kr., samt at arbejdet skulle bestå af at forberede, anrette og præsentere maden for gæsterne, at sørge for, at maden var af højeste kvalitet, at servere klassisk indisk mad, at udvikle nye retter samt udvikle menukortet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at restaurantens karakter ikke underbyggede, at den havde en sådan kvalitet og speciale, at det kunne begrunde ansættelse af en specialiseret kok. Udlændingenævnet tillagde det en vis vægt, at ansøgeren havde gennemført en toårig kokkeskole i Indien, hvilket indikerede, at der hovedsageligt var tale om basisviden og ikke specialiseret viden, samt at ansøgeren trods arbejdserfaring i cirka ti år som kok måtte anses for almindeligt faglært kok. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren tidligere havde haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark i sammenlagt over tre år som kok med tilberedning af indisk mad. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til et andet udfald af sagen, da det ikke ændrede ved det forhold, at den tilbudte beskæftigelse måtte anses for at være sædvanligt faglært arbejde. ERH/2016/95.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 1. september 2016 – Erhverv – Beløbsordningen – Nationalitetspas

    Dato: 01-09-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Indien.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det var en betingelse for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, at udlændingen havde et gyldigt nationalitetspas, jf. udlændingelovens § 39, stk. 1, og at ansøgeren ikke havde kunnet fremlægge gyldigt nationalitetspas. ERH/2016/60.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. juni 2016 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma

    Dato: 23-06-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Ukraine, der havde arbejdet som sæsonarbejder for den samme arbejdsgiver siden 2005.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter beløbsordningen på baggrund af den tilbudte beskæftigelse som driftsleder hos en navngiven virksomhed. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder grund til at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som driftsleder hos virksomheden ikke opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, herunder kravet om at ansættelsen skulle indebære en årlig aflønning på mindst 375.000 kr. eller ved en ansættelse af kortere varighed end et år, en månedlig aflønning på brutto 31.250 kr. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i 2015 under sin ansættelse som driftsleder i samme virksomhed i to ud af i alt fire måneder havde fået en bruttoløn, der lå under 31.250 kr., selv om ansøgerens dagældende opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen var betinget heraf. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i 2015 blev ansat for perioden fra april til oktober, at der ifølge oplysningerne i eIndkomst ikke var indberettet løn for april, maj og oktober 2015, og at det var i strid med betingelserne for ansøgerens tidligere meddelte opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen at udbetale en forholdsmæssig løn på baggrund af aflyste arrangementer. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at det fremgik udtrykkeligt af ansøgerens engelsksprogede opholds- og arbejdstilladelse, at det var en betingelse for opholds- og arbejdstilladelsen, at den årlige løn på 375.000 kr. skulle opretholdes, herunder også i forbindelse med perioder med ferieafholdelse uden løn. Udlændingenævnet fandt endvidere, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette havde inddraget forhold, der lå forud for ansøgerens meddelelse af hans første opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen i 2015, idet der ved udlændingemyndighedernes vurdering af, om en ansøgning kan imødekommes, skal foretages en samlet vurdering af, om det er sandsynligt, at arbejdsgiveren har viljen og evnen til at opfylde de oplyste løn- og ansættelsesvilkår. I vurderingen heraf kan indgå oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår fra ansøgeren og arbejdsgiveren, ligesom lønoplysninger fra tidligere ansættelser hos samme arbejdsgiver kan sammenlignes med lønindkomster indberettet til eIndkomst. Ansøgeren havde således i perioden fra 2008 til 2014 i gennemsnit pr. måned fået udbetalt brutto mellem 5.971 kr. og 9.928 kr., uagtet at opholds- og arbejdstilladelserne var givet til henholdsvis overenskomstmæssig løn og 18.000/19.000 kr. pr. måned. Dette havde således ikke været tilstrækkeligt, selvom virksomheden derudover havde været forpligtet til også at afholde udgifter til forplejning, transport og logi. Udlændingenævnet fandt således, at forskellen mellem ansøgerens oplyste løn og ansøgerens reelle bruttoløn i de forudgående syv år indikerede, at det ikke var sandsynligt, at ansøgeren under en eventuel ny ansættelse ville modtage den bruttoløn, som var blevet oplyst i ansøgningen. Udlændingenævnet lagde tillige vægt på, at ansøgeren frem til og med 2014 var ansat som tivolispecialist, og siden 2015 havde været ansat som driftsleder, herunder at ændringen i stillingsbetegnelsen skulle kunne medføre en lønstigning på 61 %, og at ansøgeren, siden hans lønvilkår havde været udlændingemyndighederne bekendt, i årene 2009 til 2014 havde skullet modtage en månedlig løn på mellem 18.000 og 19.000 kr. fra den samme arbejdsgiver. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren igennem mange år havde udført arbejde med at opsætte og drive forlystelser for den navngivne virksomhed, hvilket krævede betydelig erfaring og uddannelse for at minimere risiko for personskade, og at ansøgerens arbejdsopgaver således ikke fremstod væsentligt ændrede i forhold til de tidligere år. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at der ikke var fremlagt en egentlig ansættelseskontrakt indgået mellem ansøgeren og den navngivne virksomhed med angivelse af ugentligt timetal, opsigelsesvarsel, ferierettigheder og lønvilkår, underskrevet af såvel ansøgeren som en repræsentant fra virksomheden, men at der alene var fremsendt et eksempel vedrørende en anden arbejdstager, hvis ansættelseskontrakt efter det oplyste var enslydende med ansøgerens. Dette var ifølge udlændingemyndighedernes praksis ikke tiltrækkelig dokumentation, jf. udlændingelovens § 40. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse tillige, at de tidligere fremlagte ansættelsesbeviser fremstod som værende udfærdiget til lejligheden. ERH/2016/63.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. maj 2016 – Erhverv – Praktikanter – Uddannelsesmæssig sammenhæng

    Dato: 03-05-2016

    Udlændingenævnet omgjorde i maj 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1, til en colombiansk statsborger, som havde søgt om opholdstilladelse i Danmark som praktikant. Ansøgeren studerede en bachelorgrad i ”Gastronomy”, som hovedsagligt indeholdt fag inden for ernæring, samfund og forretningsførelse. Praktikstedet var et hotel i Danmark. Ansøgeren anførte til støtte for sin klage, at styrelsens afslag beroede på en misforståelse relateret til praktikpladsens jobbeskrivelse i ansøgningsskemaet.

    Udlændingenævnet fandt efter en konkret og individuel vurdering grundlag for at ændre Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om, hvorvidt praktikopholdet kunne anses at have til formål at supplere ansøgerens uddannelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at praktikforløbet var tilrettelagt i samarbejde med den institution, hvorfra ansøgeren havde taget sin uddannelse, og at ansøgerens arbejdsopgaver på praktikstedet var rettet ind efter ansøgerens akademiske profil. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren som en del af de faglige krav for at gennemføre studiet, skulle skrive et projekt i tre faser om oplevelsen på praktikstedet til universitetet. ERH/2016/38.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. april 2016 – Erhverv – Greencardordningen – Tilpasningsevne

    Dato: 13-04-2016

    Udlændingenævnet hjemviste i april 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen til en statsborger fra Indien, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med klagen indsendt yderligere dokumentation vedrørende sine opholdstilladelser i Storbritannien.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde opnået mindst 100 point, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i forbindelse med klagen havde indsendt yderligere dokumentation vedrørende sine opholdstilladelser i Storbritannien. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i perioden fra maj 2010 til marts 2012 havde været beskæftiget i Storbritannien, samt at ansøgeren i perioden fra maj 2010 til maj 2011 havde været deltidsansat med 20 timer om ugen, og at ansøgeren derefter havde arbejdet fuldtid 40 timer om ugen frem til august 2013. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren over for Udlændingenævnet havde dokumenteret, at ansøgeren forud for udløbet af sin studieopholdstilladelse i Storbritannien havde indgivet en ansøgning om post study opholdstilladelse i Storbritannien, og at ansøgeren derfor havde været beskæftiget lovligt i hele den pågældende periode. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren på den baggrund kunne tildeles 10 point for tilpasningsevne, da ansøgeren havde dokumenteret lovlig fuldtidsbeskæftigelse i perioden fra juni 2011 til august 2013 i Storbritannien. ERH/2016/36.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. marts 2016 – Erhverv – Greencardordningen

    Dato: 09-03-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Ukraine. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde gennemført uddannelserne Bachelor of Pedagogical Education, Midlle School Teacher of History and Science of Law samt en Master’s Degree in Pedagogy and Methods of Secondary Education, History, begge fra Kharkiv State Pedagogic University, Ukraine. Til ansøgningen var vedlagt Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelse af september 2014, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde opnået betinget godkendelse som lærer i folkeskolen og lærer i de gymnasiale uddannelser. Endvidere fremgik det af sagen, at ansøgeren i perioden fra primo september 2010 til ultimo august 2011 havde været fuldtidsbeskæftiget og i perioden fra primo september 2011 til ultimo august 2012 havde været deltidsbeskæftiget som ”teacher of history and social and political disciplines”. Ansøgeren indleverede endvidere Prøvebevis, FVU – læsning trin 2 samt trin 4.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen, da hun højst ville kunne opnå i alt 85 point, idet hun opnåede 50 point på baggrund af sit uddannelsesniveau, højst 20 point for engelske sprogfærdigheder samt 15 point for alder. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet ansøgerens uddannelse til i niveau at svare til en dansk bacheloruddannelse plus et års kandidatstudier med historie som hovedfag. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning inden for et område, der var omfattet af positivlisten. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det kræver en professionsbachelor samt offentlig dansk godkendelse for at kunne bestride en stilling som folkeskolelærer, og at det kræver en kandidatgrad og dansk autorisation for at kunne bestride en stilling som gymnasielærer inden for humaniora og kreative fag, og at ansøgeren alene havde opnået betinget godkendelse til at undervise i folkeskolen og i gymnasiet. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sine danske sprogfærdigheder på baggrund af prøvebeviset for FVU – læsning trin 2 og trin 4. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af greencardbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at der alene gives point for sprogprøver, der figurerer på den liste, der er offentliggjort af Association of Language Testers in Europe (ALTE), eller efter de i bekendtgørelsens bilag 2 optrykte sprogprøver. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for danske sprogfærdigheder, da ”FVU – læsning” ikke fremgår af ALTEs liste eller af bilag 2 til greencardbekendtgørelsen. Det forhold, at ansøgerens partsrepræsentant til støtte for klagen havde vedlagt en udskrift fra udlændingemyndighedernes hjemmeside, hvoraf det fremgik, at FVU – læsning, trin 2, trin 3 og trin 4 er på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 1, fandt Udlændingenævnet herudover ikke kunne føre til en ændret vurdering, da udskriften vedrørte reglerne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, der er et andet regelsæt end greencardordningen, der tjener et andet formål. Udlændingenævnet fandt ydermere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring som ”teacher of history and social and political disciplines”. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at point for erhvervserfaring herfor krævede enten en professionsbachelor for at bestride stillingen som folkeskolelærer eller en kandidatgrad for at bestride stillingen som gymnasielærer. Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet ansøgerens uddannelse svarende til en dansk bachelorgrad plus et års kandidatstudier med historie som hovedfag. Det forhold, at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde meddelt ansøgeren en betinget godkendelse som henholdsvis folkeskolelærer og gymnasielærer, fandt Udlændingenævnet endelig ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke herved opfyldte det i praksis fastlagte krav om, at en ansøger skal opfylde uddannelseskravet for at få point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten. ERH/2016/14.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. januar 2016 – Erhverv – Greencardordningen – Selvforsørgelse

    Dato: 25-01-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en statsborger fra Nepal, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 9 a, stk. 3, 2. pkt. Ansøgeren havde til ansøgningen fremlagt dokumentation for selvforsørgelse i form af en kontoudskrift fra januar 2015 fra DNB Bank, Norge, samt en kontoudskrift fra februar 2015 fra Nepal Investment Bank Ltd., Nepal, hvoraf det fremgik, at indestående på kontoen var fra dagen før datoen på udskriften fra DNB Bank, Norge. Ansøgeren indsendte til støtte for klagen en kopi af kontoudskriften fra januar 2015 fra DNB Bank, Norge, samt en ny kontoudskrift fra juni 2015 fra Nepal Investment Bank Ltd., hvoraf det fremgik, at indeståendet på bankkontoen var fra den samme dato i januar 2015 som udskriften fra DNB Bank, Norge. Ansøgeren havde til støtte for klagen også anført, at det den dag i januar, hvor DNB Bank, Norge have udskrevet kontoudskriften, var helligdag i Nepal, og at den følgende dag var en lørdag, hvorfor bankudskriften fra Nepal var fra februar 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen, da han ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. udlændingebekendtgørelsen § 22, stk. 1, 1. pkt., om at kunne forsørge sig selv det første år i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke under sagens behandling i hverken Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller Udlændingenævnet havde dokumenteret, at han rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at de fremsendte bankudskrifter ikke var dateret samme dag. Det forhold, at bankudskriften fra juni 2015 skulle vise indeståendet fra samme dag i januar 2015, som udskriften fra DNB Bank, Norge, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der udover et krav om samtidighed også gælder et krav om, at oplysningerne ikke må være mere end 30 dage gamle. Henset til, at den nyeste fremsendte bankudskrift var dateret fem måneder efter de først indsendte bankudskrifter, og at der ikke samtidig var fremsendt en ny udskrift fra den anden bank, fandt Udlændingenævnet endelig, at ansøgeren ikke havde godtgjort, at han havde et tilstrækkeligt samlet indestående på de forskellige konti samtidig. ERH/2016/6.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. januar 2016 – Erhverv – Greencardordningen – Selvforsørgelseskravet

    Dato: 11-01-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2016 en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende en ansøgning om opholdstilladelse til en indisk statsborger efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3, 2. pkt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark på baggrund af greencardordningen, idet ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 1, 1. pkt., om at kunne forsørge sig selv under sit første år i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret over for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller Udlændingenævnet, at hun rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der til ansøgningen var vedlagt en udateret udskrift fra en bankkonto i en bank i Indien, som stod i ansøgerens og hendes faders navn. Da udskriften fra banken ikke stod i ansøgerens navn, og idet udskriften i øvrigt ikke sås at være dateret, kunne Udlændingenævnet ikke lægge denne udskrift til grund ved bedømmelsen af, om ansøgeren rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgningen var vedlagt en udskrift fra en bankkonto i en anden indisk bank, som stod i ansøgerens faders navn, og som Udlændingenævnet på denne baggrund ikke kunne lægge til grund som dokumentation for, at ansøgeren rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke var muligt at inddrage to ”confirmation of deposit” fra henholdsvis juni 2014 og januar 2015 i vurderingen af, hvor mange midler ansøgeren rådede over, idet en deponering efter Udlændingenævnets opfattelse indbefatter, at de deponerede midler er låste og ikke kan anvendes i den periode, hvori de er låste. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at deponeringen både var sket i ansøgerens og hendes faders navn. På den baggrund fandt Udlændingenævnet ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren – og kun ansøgeren alene – rådede over de midler, som var deponeret på kontoen, og ansøgeren kunne derfor ej heller på baggrund af de to ”confirmation of deposit” opfylde selvforsørgelseskravet. Udlændingenævnet fandt herudover, at det ikke kunne gøre en forskel, at ”VFS’ Helpline” havde assisteret ansøgeren med ansøgningsprocessen og flere gange havde bekræftet, at ansøgerens økonomiske forhold opfyldte selvforsørgelseskravet, selvom nogle af ansøgerens midler stod i ansøgerens faders navn. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i marts 2015 af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udtrykkeligt var blevet gjort opmærksom på, at dokumentation for de midler, som hun rådede over, kun kunne være en udskrift fra en bankkonto i hendes eget navn, hvoraf blandt andet udstedelsesdatoen tydeligt skulle fremgå. Endelig fandt Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke havde dokumenteret selvforsørgelse ved at fremsende lønsedler fra september 2014, oktober 2014 og december 2014, idet det følger af fast praksis, at lønindtægter fra Danmark svarende til 2015-satsen for enlige forsørgere kan udgøre dokumentation for en greencardansøgers selvforsørgelse, men at ansøgerens lønindtægter hidrørte fra Indien og var fra 2014. ERH/2016/10.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. december 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprog

    Dato: 23-12-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en statsborger fra Iran, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde en Bachelor’s Degree in Agricultural Engineering fra Iran samt en Master of Science in Food Technology and Nutrition fra Sverige. I maj 2015 anmodede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om dokumentation for gennemført sprogtest. I starten af juli 2015 meddelte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen. Senere i juli 2015 klagede ansøgeren over afgørelsen, og EDU Danmark, Internationale Universitetsstudier, fremsendte kopi af ansøgerens engelske sprogtest gennemført ultimo juni 2015, men udstedt den 10. juli 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren alene kunne opnå højst 85 point, herunder højst 60 point for uddannelsesniveau, 20 point for anerkendt universitet og 5 point for tilpasningsevne. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for engelske sprogfærdigheder. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke havde fremsendt dokumentation for bestået sprogprøve i forbindelse med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings sagsbehandling. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren i juli 2015 havde fremsendt dokumentation for bestået IELTS test gennemført ultimo juni 2015, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af greencardbekendtgørelsen § 3, stk. 1, at der gives point for sprogfærdigheder på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at den fremsendte sprogprøve gennemført ultimo juni, udstedt juli 2015, ikke kunne medregnes, da ansøgeren først efter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse havde kunnet fremlægge dokumentation for, at hun havde bestået sprogprøven, selvom hun gennemførte den før Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse ikke havde dokumentation for sine sprogfærdigheder, og testen kunne derfor ikke medtages i vurderingen. ERH/2015/238.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2015 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma

    Dato: 01-12-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Filippinerne. Det fremgik af sagen, at ansøgeren i juni 2011 var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark som au pair, og at hun i januar 2013 var blevet meddelt opholds- og arbejdstilladelse som handicaphjælper i Danmark på baggrund af beløbsordningen, gældende til oktober 2016. Det fremgik endvidere, at ansøgeren i juni 2014 var blevet bortvist fra sit arbejde som handicaphjælper. Ansøgeren indgav efterfølgende i perioden fra juli 2014 til februar 2015 fire ansøgninger om opholdstilladelse, herunder tre som handicaphjælper, som hun alle valgte at frafalde, efter at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde anmodet ansøgeren eller virksomheden om yderligere oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningerne. I april 2015 indgav ansøgeren en ny ansøgning om opholdstilladelse som elektronikmedarbejder i en virksomhed ejet af ansøgerens kærestes fader.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen på baggrund af den tilbudte beskæftigelse som elektronikmedarbejder. Udlændingenævnet fandt således efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder grund til at antage, at ansøgerens tilbudte beskæftigelse som elektronikmedarbejder måtte anses for proforma, og at ansættelsen skabte en formodning for, at det afgørende formål med ansøgningen måtte anses for at være at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen havde oplyst, at hun var uddannet sygeplejerske, og at hun ikke havde en uddannelse, der var relevant for den tilbudte beskæftigelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren var tilbudt beskæftigelse som elektronikmedarbejder, og at de tilbudte arbejdsopgaver bestod af samling, testning, mærkning, kvalitetskontrol og pakning af elektronik, hvilket efter Udlændingenævnets vurdering måtte antages at være ufaglært arbejde. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at det ikke kunne lægges til grund, at ansøgeren var tilbudt en månedsløn på 31.500 kr. på baggrund af hendes uddannelses- og arbejdsmæssige kvalifikationer. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af virksomhedens årsrapport fra 2014, at virksomhedens personaleomkostninger i 2014 udgjorde 705.383 kr., at virksomhedens resultat i 2014 var 69.322 kr., at det fremgik af en udtalelse fra virksomheden, at virksomheden havde fire medarbejdere, og at ansøgeren var tilbudt en årsløn på 378.000 kr. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at der ikke var proportionalitet mellem de øvrige medarbejderes aflønning og ansøgerens tilbudte aflønning, idet den påtænkte ansættelse og aflønning af ansøgeren ville ske en procentvis stigning i virksomhedens samlede personaleomkostninger på 65 procent. Det forhold, at det var anført i ansøgningsskemaet, at ansøgeren grundet ustabilitet med sine ansættelser som handicaphjælper fik mulighed for at afprøve en ny branche i det private erhvervsliv, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt endelig, at oplysningerne ikke afkræftede formodningen om, at ansøgeren alene var blevet tilbudt ansættelsen med en indtjening på over 378.000 kr. årligt med henblik på at opnå en opholdstilladelse i Danmark. ERH/2015/230.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. november 2015 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer

    Dato: 09-11-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, til en statsborger fra Sydafrika, der havde søgt en stilling som gæstehøjskolelærer. Ansøgeren var tilbudt beskæftigelse som gæstelærer ved en højskole, hvor hun skulle undervise i ”environmental studies”, ”african studies” og ”afro-fusion og afrocontemporary dance”. Ansøgeren havde i 2011 afsluttet en videregående seksårig uddannelse som ”Master of Science in environmental science and natural ressource management”, og i 2012 havde hun afsluttet en ”Master of Sciences and Technology Credential Agronomy and Agri-Foods Speciality Environmental Management of Ecosystems and Tropical Forest” i Frankrig.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som gæstehøjskolelærer ikke, som dette var forudsat i lovbemærkningerne, var så tæt knyttet til ansøgeren som person, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage det pågældende arbejde som gæstehøjskolelærer. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det på baggrund af uddannelse og beskæftigelseserfaring måtte anses for muligt at opnå de fornødne kompetencer for at kunne varetage en stilling som gæstelærer ved højskolen, og at det derfor som udgangspunkt ville være muligt for andre end ansøgeren at tilegne sig de fornødne kompetencer som gæstelærer. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at højskolen til støtte for sin klage havde anført, at man på højskolen var forundret over, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sin afgørelse havde skrevet, at det ikke var godtgjort, at ansøgeren besad særlige kompetencer eller andre individuelle kvalifikationer, der var så tæt knyttet til ansøgeren, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage den tilbudte beskæftigelse. Det forhold, at ansøgeren havde gennemført en længere videregående seksårig uddannelse, og at højskolen søgte en gæstelærer, der kunne undervise i fag, der var relateret til ansøgerens uddannelse, fandt Udlændingenævnet ikke ændrede ved, at den tilbudte beskæftigelse ikke var baseret på ansøgerens særlige individuelle kvalifikationer, som der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde danset i 26 år, herunder modtaget formel dansetræning i 17 år og selv undervist i 12 år, at hun havde oplyst, at hun havde erhvervserfaring inden for området klimaforandringer, og at hun som sydafrikansk statsborger havde særlig kulturel indsigt i afrikanske forhold. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at der ikke herved var oplyst om sådanne forhold, der kunne ændre ved, at også andre personer ville kunne varetage den tilbudte beskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i relation hertil, at ansøgeren ikke var uddannet lærer, ikke havde erfaring med undervisning eller i øvrigt formelle kompetencer inden for pædagogik, og at hun ikke havde dokumenteret sin erhvervserfaring. Udlændingenævnet bemærkede endelig, at højskolen i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft også havde mulighed for at anvende beløbsordningen og greencardordningen. ERH/2015/181.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. november 2015 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer

    Dato: 09-11-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7 til en statsborger fra Indien, som søgte opholds- og arbejdstilladelse som kyllingekønsbestemmer.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse som kyllingekønsbestemmer efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som kyllingekønsbestemmer ikke – som dette var forudsat i lovbemærkningerne – var knyttet så tæt til ansøgerens person, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage det pågældende arbejde med kønssortering. Udlændingenævnet tillagde det endvidere vægt, at det på baggrund af uddannelse og arbejdserfaring måtte anses for muligt at opnå de nødvendige kompetencer med henblik på at kunne bestride en stilling som kyllingekønsbestemmer, og at det derfor som udgangspunkt ville være muligt for andre end ansøgeren at tilegne sig tilsvarende kompetencer inden for kønssortering. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at der – uanset at dette efter det oplyste ikke var tilfældet i Europa – fandtes uddannelsesinstitutioner, som udbød en regulær uddannelse som kyllingekønsbestemmer, og at dette i sig selv indikerede, at der ikke var tale om beskæftigelse, som individuelt var knyttet til ansøgeren som person, men derimod sædvanlig faglært arbejde, som kunne tilegnes på grundlag af almindelig uddannelses- og arbejdsmæssig erfaring. Det forhold, at ansøgeren havde en indisk uddannelse som kyllingekønsbestemmer og efterfølgende havde opnået langvarig arbejdserfaring inden for dette felt, at selskabet, som havde tilbudt beskæftigelsen, havde specialiseret sig i at beskæftige personer, der besad den særlige uddannelse som kyllingekønsbestemmer, at der var ganske få brancheanerkendte uddannelsessteder i Japan og Indien, at uddannelsen som kyllingekønsbestemmer var så vanskelig og langvarig, at fjerkræproducenter ikke selv uddannede medarbejdere, og at ansatte hos selskabet, som havde tilbudt beskæftigelsen, anvendte en særlig metode til at kønsbestemme – den såkaldte kloak-metode – ændrede ikke ved, at den tilbudte beskæftigelse ikke baserede sig på særlige individuelle kvalifikationer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s forstand. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, hvoraf det fremgår, at det afgørende kriterium med henblik på at meddele en opholdstilladelse og arbejdstilladelse er en vurdering af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer. Udlændingenævnet fandt således, at hensynet til en branches behov for arbejdskraft inden for et bestemt område eller en virksomheds økonomiske forhold ikke alene kan begrunde en opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen. Udlændingenævnet fandt endelig, at eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser for en branche i Danmark set i forhold til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s anvendelsesområde ikke kan danne grundlag for en opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen, og at afgørelsen byggede på de kriterier, som var forudsat i lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. ERH/2015/207.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. september 2015 – Erhverv – Almindeligt lønarbejde – Pendler – Designansvarlig

    Dato: 23-09-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om pendlerarbejdstilladelse som in-house kreativ designansvarlig til en amerikansk statsborger, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Ansøgeren var blevet tilbudt en stilling på 37,5 timer ugentligt til en månedsløn på 19.500 kr. Ansøgerens arbejdsopgaver skulle primært bestå af optegning af produkter, koncepter, messer, at arbejde med udvikling af design, opdatering af web samt udføre grafisk arbejde generelt. Ansøgeren havde en Bachelor of Fine Arts fra USA og havde ifølge egne oplysninger siden 2009 haft arbejdserfaring inden for salg, interiør, møbler og grafisk design. Ansøgeren havde i perioden fra september 2013 til september 2015 haft en svensk opholds- og arbejdstilladelse. Ansøgeren havde siden maj 2014 arbejdet freelance for samme virksomhed, som nu havde tilbudt hende arbejde som in-house kreativ designansvarlig.

    Udlændingenævnet fandt, at den beskæftigelse, som ansøgeren var tilbudt, måtte betragtes som almindeligt lønarbejde inden for det almindelige arbejdsmarked. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den tilbudte beskæftigelse som designansvarlig måtte anses for at være sædvanligt faglært arbejde, ligesom ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige kvalifikationer, idet det måtte antages, at ansøgeren ikke var den eneste, som ville kunne varetage arbejdet som in-house kreativ designansvarlig hos virksomheden. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde gennemført en Bachelor of Fine Arts i december 2013, og at hun i sin ansøgning havde anført, at hun havde erfaring inden for interiør, møbler og grafisk design. Udlændingenævnet noterede sig i den forbindelse, at der manglede dokumentation for ansøgerens forudgående arbejdserfaring. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde haft arbejdserfaring siden 2009, at hun i ansøgningen alene havde givet oplysninger om arbejdserfaring fra 2012, at hun i ansøgningen havde angivet, at hun i perioden fra november 2013 til december 2013 havde været beskæftiget som Sales Associate, og at hun i perioden fra maj 2014 til november 2014 havde været selvstændig erhvervsdrivende som interiør- og grafisk designer, hvor hun havde hjulpet firmaer med grafisk design og design af interiør. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at ansøgeren havde begrænset relevant arbejdserfaring til den tilbudte stilling som in-house kreativ designansvarlig, idet det endvidere måtte antages, at praktikopholdet i perioden fra juni 2012 til september 2012 var sket som led i hendes uddannelse og dermed primært havde et uddannelsesmæssigt sigte. Udlændingenævnet tillagde det herudover vægt, at der måtte anses for at være tilgængelig og kvalificeret arbejdskraft i Danmark og EU/EØS-landene. Udlændingenævnet lagde afslutningsvis vægt på, at ansøgeren var tilbudt en stilling på 37,5 timer ugentligt til en månedsløn på 19.500 kr., hvilket Udlændingenævnet fandt talte for, at der ikke var tale om beskæftigelse på baggrund af særlige kvalifikationer. ERH/2015/172.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. september 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Indberetning i SIS

    Dato: 23-09-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen til en pakistansk statsborger i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgeren var registreret i Schengeninformationssystemet (SIS) som uønsket i Schengenlandene.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse i medfør af greencardordningen under henvisning til, at han var indberettet som uønsket i Schengenlandene. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ud fra de af Udlændingenævnet indhentede oplysninger fra Rigspolitiets Sirenekontor ikke kunne lægges til grund, at registreringen i SIS vedrørte ansøgeren, idet Udlændingenævnet fandt, at det af Rigspolitiet fremsendte foto ikke umiddelbart var sammenligneligt med de af ansøgeren fremsendte pasfotos i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt således, at det ud fra oplysningerne fra Rigspolitiet ikke kunne lægges til grund, at det reelt var ansøgeren, der var registreret i SIS og ikke en anden person fra Pakistan. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter greencardordningen var opfyldt. ERH/2015/162.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 2. september 2015 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma

    Dato: 02-09-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Tyrkiet.

    Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder grund til at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som ”kok” hos en navngivet virksomhed måtte anses for proforma, og at det afgørende formål med hans ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse måtte anses for at være med henblik på at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren indgav sin ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beløbsordningen få måneder efter, at han havde gennemgået et kokkekursus af fem måneders varighed, at han alene havde været i beskæftigelse som kok i Tyrkiet i ca. fire år og ni måneder, men alene fire måneder som færdiguddannet. Udlændingenævnet tillagde det endvidere vægt, at ansøgeren ikke trods opfordring hertil havde dokumenteret, at en årsløn på 384.000 kr. var realistisk set i forhold til virksomhedens budget og de øvrige medarbejderes aflønning. Udlændingenævnet fandt endvidere, at virksomhedens generelle prisniveau på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse ikke naturligt skabte grundlag for den tilbudte høje månedsløn. Udlændingenævnet henviste til, at der var indsendt et driftsbudget for virksomheden, hvoraf det fremgik, at der var kalkuleret med en årlig omsætning på 1.440.000 kr., personaleomkostninger på 660.000 kr., samt et årligt resultat på 189.000 kr., at der udover ansøgerens ansættelse påtænktes ansat en medhjælper og en tjener, hvorefter der fratrukket ansøgerens årsløn alene ville være en samlet årsløn på 276.000 kr. til fordeling mellem de to øvrige medarbejdere, der herefter alene ville have mulighed for at oppebære en månedsløn på 11.500 kr. hver især. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at der på afgørelsestidspunktet var ansat fire deltidsansatte, som kunne håndtere cafeservering, at der ikke forelå oplysninger om en kok, og at lønniveauet for de fire deltidsansatte ikke var oplyst. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at den fremsendte ansættelseskontrakt ikke opfyldte udlændingelovens krav, herunder med angivelse af CVR-nummer eller P-nummer indskrevet i kontrakten, samt at det ikke havde været muligt at klarlægge ansøgerens ansættelsesvilkår i forhold til opsigelse og ferie. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens ansættelse efter det oplyste tog afsæt i et ønske om at etablere en tyrkisk restaurant, der endnu ikke var drift, mens det ved opslag på internettet fremgik, at der allerede var etableret en restaurant på den adresse, der var anført i ansøgerens ansættelseskontrakt som arbejdssted. Det forhold, at virksomhedens ejer lejede virksomhedens lokaler, og at han ikke kunne afvente svar fra udlændingemyndighederne, da der skulle betales husleje hver måned, hvorfor han havde valgt at benytte lokalerne som café, indtil det var muligt at åbne en tyrkisk restaurant på stedet, og at konceptet ville blive ændret til en tyrkisk restaurant, når der blev ansat en tyrkisk kok, fandt Udlændingenævnet desuden ikke kunne føre til en ændret vurdering, da oplysningerne ikke afkræftede formodningen om, at ansøgeren alene var blevet tilbudt ansættelse med en indtjening over 384.000 kr. med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at ansøgeren ifølge de fremsendte oplysninger var gift med en EU-borger, at arbejdsgiveren havde oplyst til styrelsen, at han var kommet i kontakt med ansøgeren via fælles kontakter i Tyrkiet, mens det under Udlændingenævnets behandling af sagen blev oplyst, at ansøgeren var blevet skilt og var arbejdsgiverens nevø. Udlændingenævnet lagde således til grund, at ansøgeren og hans onkel havde forsøgt at omgå reglerne for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. ERH/2015/159.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. august 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Afslag på genoptagelse – Passivitet

    Dato: 04-08-2015

    Udlændingenævnet afslog i august 2015 at genoptage det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse fra juli 2011 vedrørende en pakistansk statsborgers ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen – på grund af retsfortabende passivitet. Ansøgeren anmodede i juni 2015 Udlændingenævnet om at genoptage sagen, idet han oplyste Udlændingenævnet om, at han havde bestået en ny uddannelse, og at han havde fået yderligere tre års arbejdserfaring.

    Udlændingenævnet fandt, at der som udgangspunkt ikke er en frist for anmodning om genoptagelse af en tidligere truffet afgørelse. Udlændingenævnet fandt dog, at passivitetsbetragtninger kan inddrages i sager, hvor en genoptagelsesanmodning først indgives flere år efter, at afgørelsen er truffet. Udlændingenævnet fandt derfor, at der ikke var grundlag for at realitetsbehandle ansøgerens anmodning om genoptagelse af sagen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration i juli 2011 havde stadfæstet Udlændingeservices afgørelse fra august 2010 om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen, og at der således var forløbet knap fire år fra afgørelsestidspunktet, til Udlændingenævnet modtog ansøgerens anmodning om genoptagelse af sagen. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde oplyst om særlige grunde eller forhold, der kunne berettige, at der var forløbet så lang tid, inden anmodningen om genoptagelse blev indgivet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde bestået en ny uddannelse, og at ansøgeren havde fået yderligere tre års arbejdserfaring var efterfølgende forhold, som ikke ville kunne indgå i en eventuel genoptagelsessag. ERH/2015/76.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. juli 2015 – Erhverv – Greencardordningen

    Dato: 23-07-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en pakistansk statsborger, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse, at ansøgeren havde en Bachelor of Science (honours) Agriculture fra 2011 samt en Master of Science (honours) Agriculture fra 2013. Ansøgeren havde endvidere anført, at han i perioderne fra juli 2010 til februar 2011 og fra juli 2011 til tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen havde været beskæftiget som researcher på en folkeskole. I marts 2014 havde styrelsen anmodet ansøgeren om at indsende en detaljeret beskrivelse af ansøgerens arbejde på folkeskolen. Derudover havde styrelsen anmodet om ansøgerens kommentarer til, at han i ansøgningen havde anført, at han i beskæftigelsen som reseacher i perioderne fra juli 2010 til februar 2011 og fra juli 2011 til tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde arbejdet 48 timer ugentligt, og at ansøgeren samtidig havde anført, at han ligeledes havde studeret i perioderne fra juli 2007 til juli 2011 og fra september 2011 til september 2013. I april 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtaget ansøgerens arbejdsgivererklæringer samt udtalelser fra folkeskolen, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra juli 2010 til februar 2011 og i perioden fra juli 2011 til datoen for erklæringen havde været beskæftiget som researcher 48 timer om ugen, og at arbejdssproget var engelsk. I august 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet om ansøgerens bemærkninger til, at hans arbejdsgivererklæring var enslydende med en anden arbejdsgivererklæring, som styrelsen havde modtaget fra en anden pakistansk greencardansøger, som skulle arbejde på en anden skole. I september 2014 havde ansøgeren oplyst, at det var skoleinspektøren på folkeskolen, som havde udstedt arbejdsgivererklæringerne samt udtalelserne, og at det var almindelig praksis i Pakistan at få hjælp og inspiration på internettet ved udarbejdelse af arbejdsgivererklæringer. Endvidere anførte ansøgeren, at han sagtens kunne studere på en masteruddannelse samtidig med, at han arbejdede 48 timer om ugen på folkeskolen, idet hans masteruddannelse var en praktisk uddannelse. I oktober 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren måtte anses for at have afgivet urigtige oplysninger samt fremlagt dokumentation, der ansås for konstrueret med henblik på det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde fremsendt arbejdsgivererklæringer samt udtalelser fra en folkeskole, der fremstod enslydende med en arbejdsgivererklæring fremsendt af en anden pakistansk greencardansøger, som skulle arbejde på en anden skole. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at det var almindelig praksis i Pakistan at få hjælp og inspiration på internettet ved udarbejdelse af blandt andet arbejdsgivererklæringer, hvorfor ansøgeren bad om, at der sås bort fra dette, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren og den anden ansøgers arbejdsgivererklæringers form og indhold var ens, idet de indeholdt samme grammatik og sætningsopbygning. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at folkeskolen, der oplyste at have engelsk som arbejdssprog, måtte forventes at kunne formulere en arbejdsgivererklæring på engelsk uden hjælp fra internettet. Udlændingenævnet fandt det endvidere utroværdigt, at en folkeskole havde ansat en researcher inden for jord og landbrug, der havde til opgave at samle, analysere og evaluere information omkring kemi, biologi og fysik vedrørende jord med henblik på at informere om og påvirke landbrugsproduktion, miljømæssig kvalitet, folkesundhed, klimaforandringer og biodiversitet. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at ansøgeren i forbindelse med klagen angiveligt havde sendt billeder af skolen, ansøgeren og nogle unavngivne personer. Udlændingenævnet fandt herefter ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren kunne tildeles point for uddannelse, uddannelsesretning, sprogfærdigheder, arbejdserfaring eller alder. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren måtte anses for at have afgivet urigtige oplysninger samt fremlagt dokumentation, der måtte anses for konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. ERH/2015/143.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. juni 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder – Uddannelsesniveau

    Dato: 11-06-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Kina. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren i 2004 havde gennemført uddannelsen Master of Medicin fra Beijing University of Chinese Medicine, Kina, at hun i perioden fra 2004 til 2006 efterfølgende havde været beskæftiget som ”Assistant Research Fellow in Confocal Research Devision” på Peking University, Kina, og at hun i perioden fra august 2004 til november 2010 havde været beskæftiget som ”Director of Confocal Research Division” på Peking University, Kina. Ansøgeren havde endvidere siden november 2010 været ansat som ph.d.-stipendiat på Aalborg Universitet, men ansøgeren havde endnu ikke gennemført sin ph.d.-afhandling, som det af sagen fremgik blev gennemført på engelsk. Ansøgeren havde opholdstilladelse i Danmark som ph.d.-studerende gældende til april 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst kunne opnå maksimalt 70 point, idet ansøgeren opnåede højst 60 point for ansøgerens højeste uddannelsesniveau og højst 10 point for arbejdserfaring som forsker. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at anmode Styrelsen for Videregående Uddannelser om at foretage en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau henset til, at ansøgeren højst ville kunne tildeles 60 point for sit samlede uddannelsesniveau, idet der efter greencardordningen højst tildeles 60 point for en kandidatgrad. Udlændingenævnet bemærkede, at en ansøger alene kunne opnå point for sit uddannelsesniveau, når en uddannelse var afsluttet, og at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke havde dokumenteret at have afsluttet sine ph.d.-studier på Aalborg Universitet. Udlændingenævnet henledte opmærksomheden på, at der alene kunne tildeles point for opnået arbejdserfaring, hvis denne tidsmæssigt lå inden for de seneste fem år forud for ansøgningens indgivelse. Henset til, at ansøgeren indgav ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen i august 2014, fandt Udlændingenævnet endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sin ansættelse som ”Assistant Research Fellow in Confocal Research Devision”. Ansøgeren blev ikke tildelt point for sit arbejde som led i sin ph.d.-afhandling, idet ansøgerens forskningsarbejde var udført i forbindelse med et ph.d.-studium, at ansøgeren derfor måtte anses for at være studerende, og at ansøgeren på den baggrund ikke kunne tildeles point herfor. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for tilpasningsevne, idet der ikke var dokumentation for, at ansøgeren havde gennemført mindst et års videregående uddannelse afsluttet med en eksamen i et EU/EØS-land eller Schwiez, eller at ansøgeren havde haft lovligt ophold og beskæftigelse i et EU/EØS-land eller Schweiz i mindst et sammenhængende år, idet ansøgerens forskningsarbejde på Aalborg Universitet måtte anses som en integreret del af ansøgerens ph.d.-studium, som ikke selvstændigt kunne danne grundlag for point for tilpasningsevne. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sine sprogkundskaber, idet ansøgeren hverken delvist eller fuldt ud havde afsluttet sine ph.d.-studier på Aalborg Universitet, og at der derfor ikke var grundlag for at tildele ansøgeren point for sprogfærdigheder, idet point herfor forudsætter et dokumenteret afsluttet uddannelsesforløb. ERH/2015/136.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder

    Dato: 28-05-2015

    Udlændingenævnet hjemviste i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Iran og afviste samtidig at behandle klager over afslag på opholdstilladelse til ansøgerens ægtefælle og datter som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, da der ikke var betalt gebyr for behandling af klagen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde i oktober 2014 meddelt ansøgeren og ansøgerens ægtefælle og datter afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen og som medfølgende familie til ansøgeren, idet ansøgeren opnåede 80 point, herunder 60 point for uddannelse, 10 point for arbejdserfaring og 10 point for alder.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde indsendt en erklæring fra det universitet, hvor hun var Ph.d. studerende, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været fuldtids Ph.d. studerende siden september 2011, at hun i denne periode ligeledes havde været beskæftiget som ’Research Assistant’, at hun havde bestået sin Ph.d. ’Comprehensive Exam’, og at hun havde gennemført alle sine fag på engelsk. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde fremsendt en karakterudskrift, hvoraf det fremgik, at hun havde fulgt og afsluttet sine fag på det universitet, hvor hun var Ph.d. studerende med opnåede point og karakterer. Udlændingenævnet fandt det på den baggrund godtgjort, at ansøgeren havde gennemført minimum ét års studier på engelsk, og at hun – på trods af at hun fortsat var Ph.d. studerende – havde afsluttet i hvert fald ét år af sine studier med en eksamen, hvorfor hun kunne tildeles 20 point for sprog. Da det fremgik af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse, at styrelsen ikke havde bedt Styrelsen for Videregående Uddannelser om at foretage en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau, hjemviste Udlændingenævnet sagen til fornyet behandling. Udlændingenævnet afviste samtidig at behandle ansøgerens klage vedrørende ansøgerens ægtefælle og datter, idet Udlændingenævnet ikke havde modtaget betaling af gebyrerne herfor. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik på engelsk af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings klagevejledning i afgørelserne, at der senest samtidig med klagen skulle indbetales et gebyr, og at ansøgeren i forbindelse med klagen over afgørelsen vedrørende sig selv havde indbetalt gebyr. ERH/2015/103.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder

    Dato: 28-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Iran. Ansøgningen var vedhæftet en arbejdsgivererklæring fra juni 2014 fra en iransk virksomhed, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været beskæftiget som head of International Procurement Control Department i perioden fra september 2011 til juni 2014. I forbindelse med klagen fremsendte ansøgeren en ny arbejdsgivererklæring fra en anden iransk virksomhed, hvor ansøgeren havde været beskæftiget fra februar 2011 til september 2011 som head of International Procurement Control Department. Ansøgeren havde ikke tidligere oplyst om denne ansættelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdtilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at ansøgeren skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejde omfattet af positivlisten. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgerens stillingsbetegnelse som head of International Procurement Control Department ikke var omfattet af den positivliste, som var gældende på ansøgningstidspunktet eller de efterfølgende gældende positivlister. Udlændingenævnet fandt det i øvrigt påfaldende, at ansøgeren ikke tidligere havde omtalt sin ansættelse i perioden fra februar 2011 til september 2011, navnlig henset til at der var plads i ansøgningsskemaet til at angive flere arbejdsgivere, jf. udlændingelovens § 40. Udlændingenævnet fandt i forbindelse hermed, at der ikke var anledning til at undersøge ansættelsesforholdet yderligere, da ansøgeren alligevel ikke kunne opnå 100 point. Udlændingenævnet fandt ydermere, at ansøgeren alene kunne tildeles 15 point for sine engelske sprogfærdigheder. Ansøgeren havde ganske vist fra juni 2008 til januar 2011 gennemført en masteruddannelse på et universitet i Malaysia, hvor undervisningssproget var engelsk, og ansøgeren havde således gennemført mindst ét års studier på engelsk, hvilket ifølge greencardbekendtgørelsens pointsystem svarede til et færdighedsniveau i engelsk svarende til 20 point. Men henset til, at ansøgeren i april 2014 havde gennemført en engelsk IELTS-test med resultatet 6.0, og at dette resultat ifølge greencardordningens pointsystem svarede til 15 point, fandt Udlændingenævnet endelig, at ansøgeren alene kunne tildeles point herfor, da ansøgerens IELTS-test udgjorde den seneste dokumentation for niveauet af ansøgerens engelske sprogfærdigheder. ERH/2015/133.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Ph.d.-studerende

    Dato: 28-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen til en iransk statsborger i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgerens ansøgning, at hun besad en bachelorgrad i fysioterapi fra et universitet i Iran samt en mastergrad i fysioterapi fra det samme universitet, og at hun siden oktober 2012 havde været ansat på et universitet i Nederlandene. Styrelsen For Arbejdsmarked og Rekruttering havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, da ansøgeren alene kunne opnå i alt maksimalt 90 point, herunder maksimalt 60 point for sit uddannelsesniveau, 20 point for sprog og 10 point for alder. Ansøgeren anførte overfor Udlændingenævnet, at hun burde tildeles yderligere point for arbejdserfaring, da ansøgeren i perioden fra januar 2000 til november 2002 havde været ansat på et hospital i Iran som fysioterapeut 42 timer ugentligt, at ansøgeren i perioden fra januar 2003 til september 2004 havde været ansat på en sundhedsklinik i Iran som fysioterapeut 42 timer ugentligt, at ansøgeren i perioden fra februar 2008 til februar 2012 havde været ansat på den samme sundhedsklinik som fysioterapeut 21 timer ugentligt, og at ansøgeren fra oktober 2012 havde været ansat som forsker på et universitet i Nederlandene 38 timer ugentligt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at ansøgeren skal have opnået mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst kunne opnå i alt 90 point, idet ansøgeren højst kunne opnå 60 point på baggrund af sit højeste uddannelsesniveau, 20 point for sine engelske sprogfærdigheder, og 10 point på baggrund af sin alder på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet henledte ansøgerens opmærksomhed på, at der alene kan tildeles point for opnået arbejdserfaring, hvis denne tidsmæssigt ligger inden for de seneste fem år forud for ansøgningens indgivelse. Den for ansøgeren relevante periode var derfor fra september 2009 til september 2014. Beskæftigelsen forud for september 2009 kunne ansøgeren ikke tildeles point for. Udlændingenævnet fandt, for så vidt angik perioden fra september 2009 til februar 2012, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sin arbejdserfaring for denne periode, da der efter praksis skulle være tale om arbejde af væsentligt omfang, og da 21 timer om ugen ikke var at betragte som arbejde af væsentligt omfang. Det anførte om, at ansøgeren siden oktober 2012 havde været ansat som forsker på et universitet i Nederlandene 38 timer ugentligt, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det af ansøgerens arbejdsgivererklæring fra oktober 2012 fra universitetet i Nederlandene fremgik, at ansøgeren var ansat som ph.d. studerende, og at ph.d.-studier efter praksis under greencardordningen ikke kan sidestilles med arbejdserfaring. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens forskningsarbejde var udført i forbindelse med hendes ph.d.-studie, at hun måtte anses for at være studerende, og at hun på den baggrund ikke kunne tildeles point herfor. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sin tilpasningsevne, idet ansøgeren ikke havde dokumenteret lovligt ophold og beskæftigelse i mindst et sammenhængende år i et EU/EØS-land eller Schweiz, og idet ansøgeren ikke havde dokumenteret at have afsluttet mindst et års videregående uddannelse med en eksamen i et EU/EØS-land eller Schweiz. ERH/2015/134.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder

    Dato: 18-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse fra oktober 2014 om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en tyrkisk statsborger. Ansøgeren havde tidligere haft opholds- og arbejdstilladelse som studerende i Danmark, og Udlændingenævnet havde i december 2013 stadfæstet Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse fra april 2013 om afslag på forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse som studerende samt styrelsens afgørelse fra august 2013 om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen. Udlændingenævnet meddelte endvidere i maj 2014 ansøgeren afslag på genoptagelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om at ansøgeren skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren på det foreliggende grundlag kunne opnå i alt højst 95 point, idet ansøgeren kunne opnå 30 point på baggrund af hans højeste uddannelsesniveau, 10 bonuspoint for hans uddannelsesretning, 5 bonuspoint for uddannelse afsluttet ved et anerkendt universitet, 20 point for hans sprogfærdigheder, højst 10 point for hans arbejdserfaring, 5 point for hans tilpasningsevne og 15 point på baggrund af hans alder på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren alene kunne tildeles 20 point for sprogfærdigheder, og at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for sprogfærdigheder under henvisning til, at han havde studeret på dansk og engelsk i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens uddannelse Bachelor of Civil Engineering (Diplomingeniør i Bygningsteknik) alene var gennemført på engelsk, idet uddannelsesstedet overfor Udlændingenævnet havde oplyst, at uanset om det fremgår af uddannelsesdokumenterne fra uddannelsesstedet, at instruktioner og eksamener er foregået på både dansk og engelsk, ville uddannelsen Diplomingeniør i Bygningsteknik for de udenlandske studerendes vedkommende alene være gennemført på engelsk, og at både undervisningen, praktikophold, afgangsprojekter og eksamener foregik på engelsk, samt at ansøgeren efter at have været hørt herom ingen kommentarer hertil havde. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for sprogfærdigheder under henvisning til, at han havde arbejdet på dansk og engelsk. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at han havde haft arbejde af væsentligt omfang i Danmark, hvor arbejdssproget var dansk. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde opholdt sig i Danmark på baggrund af en studietilladelse, at han i medfør heraf alene måtte arbejde 15 timer per uge, dog fuldtid i månederne juni, juli og august, og at arbejde af 15 timer om ugen ikke var beskæftigelse af et væsentligt omfang. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det ved opslag i det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, fremgik, at ansøgeren i 2008 alene havde arbejdet fire timer i marts måned, og at han i 2012 alene havde arbejdet 16 timer i maj måned, 14 timer i juni måned, 11 timer i juli måned og 30 timer i august måned. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at han burde tildeles yderligere point for sine tyske og engelsk sprogfærdigheder, da han havde arbejdet på tysk og engelsk i forbindelse med et praktikophold i Østrig. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der alene kan tildeles point for sprogfærdigheder på baggrund af enten engelsk eller tysk, jf. greencardbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Udlændingenævnet fandt herudover, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at Udlændingenævnet ved sin afgørelse fra december 2013 havde tildelt ham 30 point for sprogfærdigheder, da det af Udlændingenævnets afgørelse fra december 2013 fremgik, at Udlændingenævnet ikke vurderede ansøgerens sprogfærdigheder, da ansøgeren på daværende tidspunkt ikke ville kunne opnå 100 point, selvom han blev tildelt højst 30 point for sprogfærdigheder. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren alene kunne tildeles 5 point for tilpasningsevne, og at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for tilpasningsevne på baggrund af studie. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om mindst tre års afsluttet videregående uddannelse, og at ansøgeren alene kunne tildeles point for tilpasningsevne på baggrund af den konkrete normerede studietid. Udlændingenævnet fandt ydermere, at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for tilpasningsevne på baggrund af beskæftigelse, da der i praksis stilles krav om beskæftigelse af et væsentligt omfang, og da ansøgeren som følge af sin studietilladelse alene måtte arbejde 15 timer per uge, dog fuldtid i månederne juni, juli og august, og da det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at han ikke havde haft beskæftigelse af væsentlig omfang i mindst et sammenhængende år. Udlændingenævnet fandt endelig, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren var medlem af forskellige danske foreninger, da der alene gives point for tilpasningsevne på baggrund af enten studie eller arbejde. ERH/2015/132.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. maj 2015 – Erhverv – Volontør

    Dato: 18-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som volontør, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt., til en amerikansk statsborger. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren ansøgte om opholdstilladelse som volontør i december 2014, og at ansøgeren var født i september 1977 i Kina. Det fremgik endvidere af ansøgningen, at ansøgeren ansøgte om opholdstilladelse som volontør ved en non-profit organisation i Danmark for kunstnere, musikere, arkitekter, teaterfolk og designere, der havde udviklet et website, som var en digital åben ressource for kreative mennesker, som ansøgeren blandt andet skulle videreudvikle, ligesom ansøgeren skulle formidle kontakter mellem kreative mennesker i USA, Kina og Danmark. Ansøgeren anførte i sin klage, at ansøgerens be¬skæftigelse hos den danske organisation havde en social karakter, og at foreningens formål ifølge dens vedtægter var at skabe en social platform for deling af ressourcer gennem en digital platform.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse som volontør i medfør af udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 2. pkt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på ansøgnings-tidspunktet var 37 år, og at en ansøger som udgangspunkt højst kunne være 30 år på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke – som forudsat i lovbemærkningerne – var tale om socialt arbejde gennem aktiv deltagelse i projekter, der skal sikre almenvellets bedste her i landet, idet ansøgeren efter det oplyste primært var tiltænkt at skulle varetage udviklings- og vedligeholdelsesarbejde af et bestemt website for den danske organisation, og at ansøgeren derudover skulle fungere som et bindeled mellem branchefolk i USA, Kina og Danmark. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at der ikke i sagen var oplysninger om et egentligt volontørprogram. ERH/2015/131.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. marts 2015 – Erhverv – Greencardordningen

    Dato: 19-03-2015

    Udlændingenævnet hjemviste i marts 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen til en pakistansk statsborger i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgerens ansøgning, at han i perioden fra september 2011 til november 2012 havde gennemført uddannelsen Master of Arts in Business Management fra et universitet i Storbritannien, hvor ansøgeren havde haft opholdstilladelse med henblik på at studere. Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet, at ansøgerens uddannelse i niveau svarede til et år af en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi. Styrelsen for Videregående Uddannelser havde i den forbindelse taget forbehold for vurderingen henset til, at styrelsen ikke kunne verificere stemplerne på ansøgerens uddannelsesdokumenter. Ved brev modtaget i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i september 2014 fremsendte ansøgeren sine uddannelsesdokumenter, som var blevet påført stempler. Styrelsen bemærkede i sin afgørelse, at der ikke var foretaget yderligere skridt med henblik på at få verificeret ansøgerens uddannelsesdokumenter henset til, at han alligevel ikke ville kunne opnå 100 point efter greencardordningen.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren kunne tildeles 10 bonus point for uddannelsesretning omfattet af positivlisten via stillingsbetegnelsen ”erhvervsøkonom”. Udlændingenævnet lagde vægt på, at stillingsbetegnelsen ”erhvervsøkonom” den 1. januar 2015 blev omfattet af positivlisten, og at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet, at ansøgerens uddannelse Master of Arts in Business Management i niveau svarede til et år af en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi. Udlændingenævnet hjemviste således sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på, at styrelsen kunne tage fornyet stilling til, hvorvidt betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter greencardordningen var opfyldt. ERH/2015/40.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Selvforsørgelse

    Dato: 22-01-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en indisk statsborger, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. stk. 2, nr. 1. I maj 2010 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse efter greencardordningen, som blev inddraget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i september 2012. Inddragelsen blev stadfæstet af Udlændingenævnet i oktober 2013, da ansøgeren erkendte at have modtaget ydelser fra det offentlige i 11 måneder. I august 2014 indgav ansøgeren på ny ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen. Ansøgningen var vedlagt et kontoudtog fra State Bank of India fra august 2014 tilhørende ansøgeren og to andre personer med et indestående svarende til cirka 86.000 danske kroner. I oktober 2014 meddelte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at ansøgeren ikke havde godtgjort, at han kunne forsørge sig selv gennem egne midler det første år af opholdet her i landet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. stk. 2, nr. 1. I samme måned klagede ansøgeren til Udlændingenævnet. I klagen var der vedhæftet kontoudtog fra en bankkonto tilhørende ansøgeren med et indestående svarende til ca. 85.000 danske kroner. Ansøgeren oplyste overfor Udlændingenævnet, at det tidligere fremsendte kontoudtog var fra en familie-konto, at ansøgeren nu fremsendte dokumentation for indestående på ansøgerens egen private konto i ICICI Bank, og at ansøgeren havde forsøgt at få lov til at tilbagebetale den udbetalte kontanthjælp, men at han af Københavns Kommune var blevet oplyst om, at det ikke var muligt. Efterfølgende sendte ansøgeren dokumentation for et ansættelsesforhold i Indien, hvor han tjente cirka 900 danske kroner om måneden. Ansættelsesforholdet startede medio september 2014.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde godtgjort at kunne forsørge sig selv gennem egne midler det første år af opholdet i Danmark. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren under sit seneste ophold i Danmark modtog ydelser fra det offentlige i sammenlagt 11 måneder, hvorfor hans tidligere opholdstilladelse i Danmark blev inddraget. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på ansøgerens beskæftigelsessituation, herunder at han havde oplyst at have haft ”home based work” inden for geografiske informationssystemer, at ansøgeren kun havde været ansat siden september 2014 i sin nuværende stilling, og at ansøgeren efter det oplyste kun tjente cirka 900 danske kroner om måneden. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke ved først at have fremsendt et kontoudtog fra State Bank of India fra august 2014 tilhørende ham selv og to andre personer med et indestående svarende til cirka 86.000 danske kroner og derefter at have fremsendt et kontoudtog fra september 2014 fra en bankkonto tilhørende ham selv med et indestående på ca. 85.000 danske kroner under henvisning til sine indtægtsforhold havde godtgjort, at hans forsørgelse var sikret gennem egne midler i det første år af opholdet i Danmark. Udlændingenævnet fandt det således ikke troværdigt, at ansøgeren reelt rådede over et indestående svarende til det krævede mindstebeløb. ERH/2015/14.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. november 2014 – Erhverv – Almindeligt lønarbejde – Arbejdsmarkedstilknytning – Sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår

    Dato: 10-11-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som køkkenmedhjælper efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, til en statsborger fra Ghana. Vedhæftet ansøgningen var en ansættelseskontrakt fra marts 2011, hvoraf det fremgik, at ansøgeren blev ansat som køkkenmedhjælper på ubestemt tid. Det fremgik endvidere, at arbejdstiden per måned minimum var 100 timer inklusiv rengøring, og at den lovpligtige ferieordning var gældende. Ved brev fremsendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra ansøgerens advokat var vedlagt lønsedler for perioderne fra marts 2011 til juni 2011 og fra august 2011 til marts 2014. Der var ikke vedlagt en lønseddel for juli 2011. Af lønsedlerne fremgik det, at ansøgeren i disse perioder havde arbejdet mellem fem og 288,5 timer om måneden, og at han løbende havde optjent feriedage, men ikke havde fået udbetalt feriepenge eller havde afholdt sin optjente ferie. Ved Udlændingenævnets opslag i eIndkomst fremgik det, at der ikke var registreret nogen indkomst i juli 2011, og at der endvidere ikke var registreret nogen indkomst i form af sygedagpenge. Ved Udlændingenævnets opslag i Hovedoverenskomsten for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet 2012-2014 indgået mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, fremgik det, at den effektive arbejdstid for fuldtidsansatte fordeles over fire uger med 148 timer svarende til 37 timer per uge i gennemsnit. Det fremgik endvidere, at der i den enkelte uge maksimalt kan vagtplaneres 60 timers effektiv arbejdstid, men at der aldrig i to på hinanden følgende uger kan vagtplaneres med mere end 96 timers effektiv arbejdstid. Herudover fremgik det, at det ved ansættelse af deltidsansatte i hvert enkelt tilfælde aftales det fast garanterede timetal per fire uger, samt at den daglige arbejdstid mindst skal udgøre fire timer.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som køkkenmedhjælper efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, idet betingelserne vedrørende månedlig arbejdstid og lovpligtig ferieordning i ansættelseskontrakten fra marts 2011 vurderedes ikke at være overholdt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af ansættelseskontrakten fra marts 2011, at den månedlige arbejdstid minimum skulle udgøre 100 timer inklusiv rengøring, og at den lovpligtige ferieordning ville være gældende, men at ansøgeren i månederne februar 2012, juli 2012, januar 2013, februar 2013, marts 2013 og juli 2013 havde arbejdet mindre end 100 timer per måned inklusiv rengøring, og at han på intet tidspunkt fra starten af sin ansættelse i marts 2011 havde fået udbetalt feriepenge eller havde afholdt sin optjente ferie. Udlændingenævnet fandt således, at betingelserne for ansættelsesforholdet ikke var opfyldt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det følger af praksis, at der skal være tale om fuldtidsbeskæftigelse, medmindre andet er sædvanligt inden for det enkelte arbejdsområde, og at det fremgik af Hovedoverenskomsten for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet 2012-2014 indgået mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, at den effektive arbejdstid for fuldtidsansatte fordeles over fire uger med 148 timer svarende til 37 timer per uge i gennemsnit. Da ansøgerens arbejdstider siden starten af hans ansættelse i marts 2011 således havde været meget vekslende og havde ligget mellem fem timer og 288,5 timer månedligt, vurderede Udlændingenævnet, at der ikke var tale om sædvanlig fuldtidsbeskæftigelse inden for det pågældende arbejdsområde. ERH/2014/145.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. november 2014 – Positivlisten – Uddannelseskrav

    Dato: 10-11-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af positivlisten, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, til en statsborger fra Ghana. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren i den seneste årrække havde opholdt sig i Danmark som pædagogstuderende, at hun netop havde afsluttet sit studium på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, og at hun ville modtage sit bachelordiplom i juni 2014. Det fremgik endvidere, at ansøgeren fra august 2014 var blevet tilbudt arbejde som pædagog i en institution.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 på baggrund af beskæftigelse som pædagog. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte uddannelseskravet til stillingen som pædagog, der er omfattet af positivlisterne fra januar 2014 og juli 2014. Det fremgår af positivlisterne, at uddannelseskravet er en professionsbachelor. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Rudolf Steiner Seminariet til Udlændingenævnet havde oplyst, at seminariet ikke udbyder professionsbacheloruddannelser, og at det fremgik af Undervisningsministeriets Uddannelsesguide på hjemmesiden www.ug.dk, at en Rudolf Steiner-uddannelse ikke er en professionsbacheloruddannelse. Udlændingenævnet fandt således, at en uddannelse som Rudolf Steiner-pædagog ikke opfylder uddannelseskravet til en stilling som pædagog på positivlisten, og at ansøgeren allerede af denne årsag ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse som pædagog, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2. ERH/2014/144.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. oktober 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Urigtige oplysninger

    Dato: 30-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 40, stk. 1, 1. pkt., til en statsborger fra Pakistan. Styrelsen havde ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren havde fremlagt erklæringer vedrørende sit ansættelsesforhold, som fremstod som utroværdige og konstruerede til lejligheden.

    Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen afgørende vægt på, at ansøgeren havde afgivet urigtige oplysninger samt fremlagt dokumentation, der var konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen og klagen havde fremlagt arbejdsgivererklæringer med flere stave- og grammatiske fejl. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens høringssvar indeholdt de samme grammatiske, syntaks- og stavefejl. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at arbejdsstedets adresse, der fremgik af brevpapiret, ikke stemte overens med den adresse, der fremgik af arbejdsstedets facebookside. Endelig lagde Udlændingenævnet vægt på, at der var uoverensstemmelse i arbejdsstedets navn på den kuvert, som blev fremsendt til Udlændingenævnet under sagens behandling. ERH/2014/150.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2014 – Erhverv – Jobsøgningsophold – Rettidig indgivelse af ansøgning

    Dato: 03-10-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som jobsøgende efter uforskyldt ledighed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 8. Styrelsen havde meddelt afslag under henvisning til, at ansøgningen ikke var indgivet rettidigt, idet ansøgningen ikke var indgivet umiddelbart efter, at ansøgerens tidligere ansættelsesforhold var ophørt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde modtaget gebyrbetalingen for ansøgningen fredag den 28. februar 2014, men modtog først ansøgningen om jobsøgningsophold mandag den 3. marts 2014. Ansøgeren havde gjort gældende, at hun ansøgte ved personlig henvendelse i styrelsen den efterfølgende hverdag efter ansættelsesforholdets ophør, at hun forgæves havde forsøgt at ansøge elektronisk på dagen for ansættelsesforholdets ophør, og at hun derfor alene på dagen for ansættelsesforholdets ophør betalte klagesagens gebyr.

    Udlændingenævnet fandt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse skulle ændres med hensyn til vurderingen af rettigheden af ansøgningens indgivelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det ikke kunne udelukkes, at ansøgeren den 28. februar 2014 forsøgte at ansøge digitalt, samt at hun den 28. februar 2014 havde sidste arbejdsdag ved sin tidligere arbejdsgiver og i den forbindelse arbejdede til sent på aftenen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren den 28. februar 2014 betalte gebyret for ansøgningen, samt at hun den 3. marts 2014 personligt mødte i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og indgav ansøgningen. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde udvist vilje og intention med hensyn til rettidigt at indgive ansøgningen om opholdstilladelse som jobsøgende efter uforskyldt ledighed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 8, og at ansøgningen efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder var indgivet rettidigt. ERH/2014/121.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2014 – Erhverv – Traineeophold – Væsentlige beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn

    Dato: 03-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som trainee, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til en statsborger fra Kina. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren var blevet tilbudt et traineeophold som revisor ved en dansk virksomhed, og at ansøgeren efter endt traineeophold skulle rejse tilbage til Kina med henblik på at betjene virksomhedens kunder som revisor. Der forelå en uddannelsesplan for traineeopholdet på samlet to år udarbejdet af den danske virksomhed, hvoraf det fremgik, at ansøgeren skulle gennemgå forskellige forløb i tilknytning til traineeopholdet, herunder et tre måneders revisionsforløb. Ansøgeren havde gjort gældende, at den danske virksomhed var påbegyndt etablering af et selskab i Kina. Desuden havde ansøgeren anført, at de primære kunder ville være danskere, som etablerer sig i Kina med behov for rådgivning, og at ansøgeren ikke skulle være specialiseret revisor men en generel økonomisk og finansiel medarbejder.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren skulle meddeles afslag på ansøgningen om opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke var dokumenteret væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn. Udlændingenævnet lagde vægt på, at der ikke var dokumenteret et strategisk samarbejde mellem den danske virksomhed og en etableret virksomhed i Kina, og at planerne for stiftelsen af et kinesisk selskab ikke var tilstrækkeligt fremskredne. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var dokumenteret en etableret kundekreds i Kina, som ansøgeren efter endt traineeophold efterfølgende kunne betjene. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke var tilstrækkeligt underbygget, at ansøgeren efter traineeopholdets ophør reelt var tiltænkt at skulle rejse tilbage til Kina med henblik på at betjene virksomhedens danske kunder i Kina. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren som led i traineeopholdet på samlet to år alene skulle gennemgå et egentligt revisionsforløb af en varighed på tre måneder, og at ansøgeren ikke havde dokumenteret forudgående relevant uddannelse eller erhvervserfaring for det tilbudte traineeophold som revisor. ERH/2014/122.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Arbejdserfaring

    Dato: 16-09-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan. Vedlagt ansøgningen om opholdstilladelse var blandt andet en arbejdsgivererklæring fra januar 2014, hvoraf det fremgik, at ansøgeren siden april 2012 havde været beskæftiget som ”COE” og Business Controller i virksomheden. Arbejdsgivererklæringen var underskrevet af ansøgeren selv som Chief Executive Officer og Business Controller. Vedrørende sit arbejde oplyste ansøgeren blandt andet, at hans virksomhed bestod af otte faste medarbejdere, seks medarbejdere ansat på kommission og fire medarbejdere ansat som business koordinatorer. Endvidere havde ansøgeren indsendt en beskrivelse af sine arbejdsopgaver som Business Controller ved virksomheden ligeledes underskrevet af ham selv som CEO og Business Controller. I marts 2014 meddelte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ansøgeren afslag på hans ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen.

    Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst kunne opnå i alt 90 point, idet han opnåede 50 point på baggrund af sit højeste uddannelsesniveau, 20 point for sine engelske sprogfærdigheder, højst fem point for sin tilpasningsevne og 15 point på baggrund af sin alder på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet fandt blandt andet, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring som CEO og Business Controller i sin egen virksomhed, da han primært måtte anses for at være ejer og administrerende direktør (CEO) af firmaet. Udlændingenævnet gjorde i den forbindelse opmærksom på, at point for arbejdserfaring efter positivlisten kræver arbejde af væsentligt omfang i den stilling, som påberåbes. Uanset om indholdet af ansøgerens stilling som Business Controller måtte kunne svare til stillingsbetegnelsen på positivlisten, vurderede Udlændingenævnet konkret og individuelt, at ansøgeren ikke kunne være ansat som Business Controller i væsentligt omfang samtidig med, at han fungerede som administrerende direktør i sin egen virksomhed. Udlændingenævnet lagde herved vægt på blandt andet, at ansøgeren selv havde oplyst, at han som CEO havde ansvaret for den daglige ledelse af firmaet og ansvaret for at efterkomme ledelsens mål for salg og profit. Udlændingenævnet vurderede således, at ansøgerens hovedopgave og størstedel af tid måtte bestå af daglig ledelse af virksomheden. Da ansøgeren endvidere ikke havde dokumenteret at have haft mindst tre års arbejde inden for de seneste fem år forud for ansøgningens indgivelse, kunne han ligeledes ikke tildeles 5 point for anden erhvervserfaring, der ikke er omfattet af positivlisten. ERH/2014/90.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2014 – Erhverv – Greencardordningen – To deltidsstillinger vil sammenlagt kunne udgøre arbejde af væsentligt omfang

    Dato: 16-09-2014

    Udlændingenævnet hjemviste i september 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Iran og afslag på opholdstilladelse til ansøgerens ægtefælle som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde i marts 2014 meddelt ansøgeren og ansøgerens ægtefælle afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen og som medfølgende ægtefælle til ansøgeren, idet ansøgeren opnåede 95 point, herunder 60 point for uddannelse, 20 point for sprogfærdigheder og 15 point for alder.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde fremsendt en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra oktober 2009 til oktober 2011 havde været beskæftiget på fuldtid, og at denne arbejdserfaring ikke var indgået i grundlaget for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen havde vedlagt en arbejdsgivererklæring fra en arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra april 2012 til april 2013 havde været i beskæftigelse som English Instructor, en arbejdsgivererklæring fra en anden arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i en periode på to år forud for datoen for erklæringen til datoen for erklæringen havde været i beskæftigelse på deltid som English Language Teacher, samt en arbejdsgivererklæring fra en tredje arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra februar 2013 til januar 2014 havde været i beskæftigelse som Commercial Administrator. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet havde anført, at ansøgeren i perioden fra april 2012 til april 2013 havde arbejdet 24 timer og i perioden fra februar 2013 til april 2013 havde arbejdet 5 timer om ugen ved den ene arbejdsgiver, at ansøgeren i perioden fra 2012 til 2013 havde arbejdet 24 timer, i perioden fra 2013 til januar 2014 havde arbejdet fem timer om ugen og i perioden fra januar 2014 til ansøgningstidspunktet havde arbejdet 24 timer om ugen ved den anden arbejdsgiver, samt at ansøgeren perioden fra februar 2013 til januar 2014 havde arbejdet 45 timer om ugen ved den tredje arbejdsgiver. Ansøgeren havde således oplyst, at ansøgeren havde haft fuldtidsbeskæftigelse i perioden fra oktober 2009 til oktober 2011, og i perioden fra februar 2013 til januar 2014, hvilket svarede til omkring to år og ti måneder, samt at ansøgeren i perioden fra april 2012 til januar 2013 havde haft to deltidsstillinger. Udlændingenævnet noterede sig, at det ikke fremgik af to af ansøgerens arbejdsgivererklæringer, hvor mange timer ansøgeren havde arbejdet hos virksomhederne. Udlændingenævnet noterede sig endvidere, at ansøgeren fra 2009 og frem til oktober 2011 havde arbejdet 45 timer om ugen, og havde studeret, og at der ikke forelå en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, hvordan studiet havde været tilrettelagt for at tage hensyn til en person, som var i fuldtidsbeskæftigelse, samt at ansøgeren i perioden fra april 2012 til juni 2012 havde været studerende og haft to deltidsstillinger. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i første instans skulle vurdere, hvorvidt ansøgeren nu opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. ERH/2014/91.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelsesniveau

    Dato: 10-06-2014

    Udlændingenævnet hjemviste i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en iransk statsborger, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at ansøgeren kunne tildeles samlet maksimalt 95 point, herunder maksimalt 60 point for uddannelsen Doctorate of Medicine. Ansøgeren besad endvidere en Specialty Degree of Infectious & Tropical Diseases. Styrelsen for Videregående Uddannelser var ikke blevet hørt over ansøgerens højeste uddannelsesniveau.

    Udlændingenævnet fandt på det foreliggende grundlag, at det ikke kunne udelukkes, at ansøgerens Specialty Degree of Infectious & Tropical Diseases i uddannelsesniveau svarede til en dansk ph.d. Udlændingenævnet hjemviste på den baggrund sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på, at styrelsen kunne tage fornyet stilling til, hvorvidt ansøgeren kunne opnå 100 point efter greencardordningen og herunder i fornødent omfang anmode Styrelsen for Videregående Uddannelser om en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau. ERH/2014/120.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelse 0 point

    Dato: 10-06-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan og afslag på opholdstilladelse til ansøgerens ægtefælle og barn som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sit uddannelsesniveau og derfor ikke kunne opnå mindst 100 point, da de øvrige pointgivende færdigheder i henhold til greencardordningen tilsammen udgjorde højst 75 point. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde vurderet, at ansøgerens uddannelser i niveau ville svare til henholdsvis to år af en dansk bacheloruddannelse inden for naturvidenskab og et år af en dansk professionsbacheloruddannelse inden for det pædagogiske område. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren kunne tildeles point for sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne eller alder henset til, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for uddannelsesniveau og dermed ikke kunne opnå 100 point, hvilket er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at betingelserne for at meddele ansøgerens ægtefælle og barn opholdstilladelse som medfølgende familie ikke var til stede, idet Udlændingenævnet stadfæstede Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse til ansøgeren efter greencardordningen. ERH/2014/41.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelseskravet

    Dato: 10-06-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at ansøgeren skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde vurderet ansøgerens uddannelse Doctor of Pharmacy til i niveau at svare til en dansk bacheloruddannelse samt et år af en dansk kandidatuddannelse inden for det sundhedsvidenskabelige område. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde oplyst, at der var tale om en videregående uddannelse med fokus på farmaci. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten for stillingsbetegnelsen farmakonom, idet ansøgeren var universitetsuddannet inden for farmakologi, hvorfor der ikke var tale om en farmakonomuddannelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at farmakonomuddannelsen er en treårig teoretisk-praktisk uddannelse rettet mod arbejde ved apoteker, hvorimod en farmaceutuddannelse er en akademisk uddannelse primært rettet mod medicinalindustrien. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det forhold, at ansøgeren havde gennemført en uddannelse, som ifølge ansøgeren selv kunne kvalificere ham til at arbejde som farmakonom, ikke kunne føre til en ændret vurdering henset til, at det inden for greencardordningen er et krav, at ansøgerens uddannelse åbenbart lægger op til stillingsbetegnelsen på positivlisten. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens uddannelse Doctor of Pharmacy inden for farmakologi (farmaceut) ikke åbenbart lagde op til stillingsbetegnelsen farmakonom henset til, at der var tale om to forskellige uddannelsesretninger. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at ansøgerens uddannelse Doctor of Pharmacy var vurderet til i niveau at svare til en dansk bacheloruddannelse samt et år af en dansk kandidatuddannelse, at uddannelseskravet til stillingsbetegnelsen farmaceut på positivlisten fra januar 2013 er en kandidatuddannelse samt en dansk autorisation, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte uddannelseskravet til stillingsbetegnelsen farmaceut og dermed ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten for stillingsbetegnelsen farmaceut. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at han ikke kunne opnå en dansk autorisation som farmaceut uden en opholdstilladelse i Danmark, idet uddannelseskravet ifølge praksis tillige omfatter autorisationskravet. Udlændingenævnet fandt endelig, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring inden for et område, der er omfattet af positivlisten, fordi ansøgeren ikke opfyldte uddannelseskravet til stillingsbetegnelsen farmakonom. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det er en betingelse for at opnå point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten, at uddannelseskravet er opfyldt, og at ansøgeren – uanset om han kunne varetage de samme arbejdsopgaver som en farmakonom – ikke kunne opnå point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten, idet ansøgeren ud over den relevante arbejdserfaring endvidere skulle opfylde uddannelseskravet. ERH/2014/95.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. maj 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelsesdokumenter ej verificeret af en dansk myndighed

    Dato: 23-05-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 40, stk. 1, 1. pkt., til en statsborger fra Pakistan. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering havde til brug for behandlingen af sagen anmodet ansøgeren om at indsende verificerede kopier af endelige eksamensbeviser og karakterudskrifter stemplet af Higher Education Commission for uddannelserne Doctor of Veterinary Medicine og Master of Science (Honours). Ansøgeren indsendte ikke oplysningerne, og styrelsen meddelte herefter afslag på ansøgningen. I forbindelse med klagen fremsendte ansøgeren kopier af endelige eksamensbeviser og karakterudskrifter for uddannelserne, men dokumenterne var ikke verificeret af en dansk myndighed.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde fremlagt den nødvendige dokumentation til behandling af sagen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke havde fremlagt de dokumenter, som er nødvendige til bedømmelsen af, om en tilladelse skal gives. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke havde indsendt verificerede farvekopier af endelige eksamensbeviser og karakterudskrifter. Det forhold, at ansøgeren havde indsendt kopier af endelige eksamensbeviser og karakterudskrifter, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, da det ifølge fast praksis er et krav, at de endelige dokumenter forevises en dansk myndighed for, at de kan lægges til grund ved vurderingen af, om en ansøger opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af greencardordningen. ERH/2014/148.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 8. maj 2014 – Erhverv - Almindeligt lønarbejde – Kok

    Dato: 08-05-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som kok, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til en statsborger fra Indien.

    Ansøgeren havde arbejdet som kok inden for sydindisk madlavning fra 1992 til 2002 i Indien samt fra 2003 til 2008 i Polen. Ansøgeren havde endvidere gennemført tre undervisnings- og kursusforløb i september 1999, december 1999 og juni 2000 inden for henholdsvis ”Catering and Hotel Management” og ”Training in Food & Beverage Production”. Ansøgeren havde ydermere tidligere fra november 2010 til november 2011 haft opholds- og arbejdstilladelse som indisk kok i Danmark. Ved Udlændingenævnets opslag på hjemmesiden for restauranten, som havde tilbudt ansøgeren beskæftigelse, fremgik det blandt andet, at der tilberedtes pakistansk mad, og at retterne lå på et prisniveau hovedsageligt mellem 25 kr. og 85 kr. Det fremgik endvidere, at det var muligt at spise maden på stedet, tage det med hjem eller bestille maden hjemmefra og få det leveret. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark som kok henset til, at den tilbudte beskæftigelse måtte betragtes som almindeligt lønarbejde inden for det almindelige arbejdsmarked, hvorfor Udlændingenævnet ikke fandt, at væsentlige beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn talte for, at ansøgeren skulle gives opholds- og arbejdstilladelse. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren senest var tilbudt en stilling på 37 timer ugentligt til 25.000 kr. om måneden, samt at arbejdet bestod i at tilberede indisk og pakistansk mad. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at restaurantens karakter ikke underbyggede, at den havde en sådan kvalitet og speciale, at det kunne begrunde ansættelse af en specialiseret kok, som skulle varetage arbejde af særlig karakter, men at ansøgeren var tilbudt ansættelse inden for almindeligt faglært arbejde, og at det ikke var godtgjort, at restauranten havde specialiseret sig inden for det nordindiske køkken, henset til at ansøgeren var tilbudt beskæftigelse som kok inden for det indiske og pakistanske køkken, og særligt henset til at det fremgik af restaurantens hjemmeside, at der tilberedtes pakistansk mad. Ydermere lagde Udlændingenævnet vægt på, at ansøgeren havde gennemført tre kurser af omkring to års varighed sammenlagt, som indikerede, at der hovedsageligt var tale om basisviden og ikke specialiseret viden, samt at ansøgeren trods langvarig arbejdserfaring som kok måtte anses for en almindelig faglært indisk kok. Endelig indgik det i grundlaget for Udlændingenævnet afgørelse, at ansøgeren tidligere havde haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark i et år som kok ved en restaurant, hvor der tilberedtes indisk mad. ERH/2014/42

  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Forsker

    Dato: 25-04-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse fra september 2013 om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en pakistansk statsborger, jf. greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, under henvisning til, at ansøgeren samlet højst kunne opnå 90 point.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren kunne tildeles 50 point for uddannelsesniveau, 20 point for sprogkundskaber, 5 point for tilpasningsevne og 15 point for alder. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten henset til, at ansøgerens Bachelor of Science in Agriculture og Master of Science in Enterprise in Biotechnology ikke åbenbart lagde op til de konkrete stillingsbetegnelser, der var anført på den positivliste, der var gældende på ansøgningstidspunktet eller efterfølgende gældende positivlister. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det forhold, at ansøgeren i klagen havde anført, at en stor del af bacheloruddannelsen omhandlede Food Science and Technology, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgerens bacheloruddannelse ikke direkte knyttede sig til konkrete stillingsbetegnelser på positivlisten. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring som researcher (forsker) under henvisning til, at ansøgerens forskningsarbejde ikke kunne sidestilles med det forskerbegreb, som ifølge praksis lægges til grund i greencardordningens pointsystem. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det er en forudsætning for at opnå point for arbejdserfaring som forsker, at ansøgeren har haft en ledende rolle i forskningsarbejdet, og at det ikke kan anses for tilstrækkeligt at have deltaget i forskning eller have arbejdet med forskning. Udlændingenævnet lagde vægt på sagens oplysninger om, at ansøgeren skulle præsentere sin forskning for virksomhedens research manager, hvorfor det blev lagt til grund i afgørelsen, at ansøgeren ikke havde haft en ledende rolle. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for forskningsarbejdet alene besad en bachelorgrad, hvilket i virksomheden var tilstrækkeligt til at kvalificere ansøgeren til at forske, men som ud fra en samlet vurdering måtte antages ikke at give ansøgeren den akademiske baggrund, som i praksis lægges til grund ved vurderingen af forskerstillinger inden for greencardordningen. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for tilpasningsevne. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde gennemført en etårig videregående uddannelse i Storbritannien, og at det var den normerede varighed af uddannelsen, som lægges til grund i vurderingen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens udokumenterede oplysninger om at have deltaget i et kursusforløb på 12 måneder i Storbritannien ikke kunne føre til et ændret resultat, da det for at kunne tildeles 10 point for tilpasningsevne er en betingelse, at ansøgeren havde gennemført mindst tre års videregående uddannelse i et EU/EØS-land eller Schweiz. Såfremt ansøgeren kunne dokumentere at have gennemført kursusforløbet i Storbritannien, ville ansøgeren samlet have gennemført to års videregående uddannelse, hvilket svarede til fem point. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke kunne opnå point for tilpasningsevne for den beskæftigelse, ansøgeren havde haft i Storbritannien, idet ansøgeren under hele opholdet i Storbritannien havde haft opholdstilladelse som studerende med begrænset arbejdstilladelse. ERH/2014/16.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 29. januar 2014 – Erhverv – Praktikanter – Ej sædvanlige ansættelsesvilkår

    Dato: 29-01-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse som praktikant i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, til en statsborger fra USA. Ansøgeren havde i ansøgningsskemaet oplyst, at praktikopholdet ved Syddansk Universitet var ulønnet, og at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var på 10 til 15 timer.

    Udlændingenævnet fandt, at betingelsen om, at ansøgerens løn- og ansættelsesforhold skal være sædvanlige efter danske vilkår, ikke kunne anses for opfyldt henset til, at ansøgeren i ansøgningsskemaet havde anført, at den ugentlige arbejdstid var på 10 til 15 timer. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at et ordinært praktikophold typisk indebærer fuldtidsbeskæftigelse svarende til 37 timer ugentligt. Det forhold, at arbejdstiden ifølge ansøgeren i perioder kunne komme op på 37 timer ugentligt, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet en praktikant ansat på sædvanlige ansættelsesvilkår efter danske forhold som udgangspunkt skal være ansat på fuld tid svarende til omkring 37 timer ugentligt. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som praktikant i medfør af udlændingelovens § 9 k. ERH/2014/7.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Forsker

    Dato: 09-12-2013

    Udlændingenævnet omgjorde i december 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse i medfør af greencardordningen under henvisning til, at han ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at han skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren - ud over 60 point for uddannelse, 20 point for engelske sprogfærdigheder samt 15 point for alder på ansøgningstidspunktet, som Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering havde tildelt ham, og hvilket Udlændingenævnet kunne tiltræde – burde tildeles 10 point for arbejdserfaring som forsker på baggrund af hans beskæftigelse som Research Manager. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at det fremgik af arbejdsgivererklæringer fra ansøgerens arbejdsgiver, at ansøgerens arbejdsopgaver bestod af blandt andet at føre tilsyn med den daglige forskning, at udføre forskning samt at designe forskningseksperimenter, og at han som Research Manager havde medarbejdere til at hjælpe sig i de daglige forskningsaktiviteter. Herudover fulgte og hjalp han Junior Researchers i deres forskning. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at det af ansøgerens stillingsbeskrivelse som Research Manager fremgik, at han havde drevet selvstændig forskning og havde besiddet det overordnede ansvar for forskningen. ERH/2013/80.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 29. november 2013 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma

    Dato: 29-11-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Tyrkiet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen som kok på et pizzeria. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren tre gange tidligere var meddelt afslag på opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse som henholdsvis medhjælper og kok, at han en gang var meddelt afslag på familiesammenføring med sin nuværende herboende ægtefælle, at han fik inddraget sin opholdstilladelse som familiesammenført i sit første ægteskab på baggrund af proforma, samt at han er bror til arbejdsgiveren.
    Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at pizzeriaet angiveligt blev stiftet knapt fem måneder før ansøgningens indgivelse, at virksomheden ikke var registreret i CVR, og at ansøgerens årlige løn ville udgøre omkring 64 % af de forventede samlede personaleomkostninger for det første driftsår. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at det var anført, at ansøgeren skulle være ansat ved to pizzeriaer, ikke kunne føre til et andet resultat, da hans årlige lønomkostninger ikke kunne indeholdes i personaleomkostningerne, og at der ifølge likviditetsoversigten ikke var afsat 32.000 kr. i lønomkostninger til ham i samtlige måneder. Udlændingenævnet tillagde det en vis vægt, at ansøgeren er certificeret kok i Tyrkiet, men det kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen, da denne oplysning ikke afkræftede formodningen for, at ansøgeren alene var blevet tilbudt ansættelsen med en indtjening på over 375.000 kr. med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen. Det blev således lagt til grund, at ansøgningen var et forsøg på at omgå reglerne for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. ERH/2013/82.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. november 2013 – Erhverv - Greencardordningen – Arbejdserfaring

    Dato: 18-11-2013

    Udlændingenævnet hjemviste i november 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, under henvisning til, at den iranske ansøger højst ville kunne opnå 95 point, herunder højst 60 point for uddannelse, 20 point for sprogfærdigheder og 15 point for ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet.

    Udlændingenævnet fandt, at en ugentlig arbejdstid på 30 timer som udgangspunkt måtte kunne anses som beskæftigelse af væsentligt omfang, hvorfor Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering skulle tage fornyet stilling til, om ansøgeren kunne tildeles 5 point for anden arbejdserfaring. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ved klagen havde fremsendt dokumentation i form af en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgik, at ansøgeren blandt andet i en toårig periode havde haft en ugentlig arbejdstid på 30 timer. ERH/2013/92.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. november 2013 – Erhverv – Praktikanter – Landbrugsuddannelse – Uddannelsesmæssig sammenhæng

    Dato: 18-11-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som praktikant, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, under henvisning til, at ansøgerens igangværende kandidatuddannelse i Ukraine inden for landbrug hovedsageligt bestod af fag inden for mekanik, teknik og vedligeholdelse af landbrugsmaskiner, og at Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser havde vurderet, at praktikpladsen ikke var godkendt som egnet til at modtage praktikanter med speciale som Jordbrugsmaskinfører.

    Udlændingenævnet fandt, at den ukrainske ansøger ikke kunne gives opholdstilladelse som praktikant i medfør af udlændingelovens § 9 k, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at der efter Udlændingenævnets opfattelse ikke fandtes en sådan faglig sammenhæng mellem ansøgerens igangværende uddannelse i hjemlandet og det tilbudte praktikophold, at praktikopholdet kunne anses for at have til formål at supplere ansøgerens påbegyndte uddannelse i hjemlandet. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren havde anført, at hans speciale var ”Machinery, Processes and Equipment for Farming”, at landbruget i Danmark var mekaniseret og at ansøgeren havde haft fag, der havde relevans for praktikopholdet. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det ønskede praktiksted ikke var godkendt som værende egnet til at modtage praktikanter med speciale som Jordbrugsmaskinfører, og at praktikstedet hovedsageligt beskæftigede sig med kvægavl. ERH/2013/93.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. november 2013 – Erhverv - Praktikanter – Tidsmæssig sammenhæng

    Dato: 04-11-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som praktikant, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, til en statsborger fra Ukraine.

    Udlændingenævnet fandt, at der ikke var en sådan tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem ansøgerens uddannelse og det tilbudte praktikophold, at praktikopholdet kunne anses for at have til formål at supplere ansøgerens uddannelse. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at en opholdstilladelse som praktikant blandt andet er betinget af, at praktikopholdet skal have en naturlig tilknytning til udlændingens påbegyndte eller erhvervede uddannelse i hjemlandet, og at ansøgeren afsluttede sin uddannelse i juni 2005, og at han først indgav ansøgning om praktikophold i Danmark i december 2012 – mere end syv år efter afslutningen af uddannelsen. ERH/2013/100.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. november 2013 – Erhverv – Praktikanter

    Dato: 04-11-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som praktikant, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, til en statsborger fra Ukraine.

    Udlændingenævnet fandt, at der ikke var en sådan tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem ansøgerens uddannelse og det tilbudte praktikophold, at praktikopholdet kunne anses at have til formål at supplere ansøgerens uddannelse. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at en opholdstilladelse som praktikant blandt andet er betinget af, at praktikopholdet skal have en naturlig tilknytning til udlændingens påbegyndte eller erhvervede uddannelse i hjemlandet, og at ansøgeren afsluttede sin uddannelse den 16. juni 2005, og at han først indgav ansøgning om praktikophold i Danmark den 14. december 2012 – mere end syv år efter afslutningen af uddannelsen. ERH/2013/81.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. oktober 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten

    Dato: 30-10-2013

    Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en ansøger fra Nepal, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, under henvisning til, at ansøgeren højst ville kunne opnå 85 point, herunder højst 30 point for uddannelsesniveau, 15 point for engelske sprogfærdigheder, 10 point for danske sprogfærdigheder, 15 point for tilpasningsevne og 15 point for alder, da ansøgeren var under 35 år på ansøgningstidspunktet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren burde tildeles 20 point for engelske sprogfærdigheder. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde gennemført og afsluttet en bachelorgrad på engelsk i januar 2013. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren burde tildeles 20 point for sine engelske sprogfærdigheder, uanset at han i juni 2013 havde gennemført en IELTS test med en score på 5,5, hvorved han alene ville kunne opnå 15 point for sprogfærdigheder. Udlændingenævnet fandt yderligere, at ansøgeren burde tildeles 10 bonuspoint for uddannelsesretning inden for et område omfattet af positivlisten, da Udlændingenævnet efter en konkret og individuel vurdering af ansøgerens uddannelser fandt, at uddannelserne kunne sidestilles med tre års IT-uddannelse, som var påkrævet i henhold til positivlisterne fra januar 2013 og juli 2013 for stillingsbetegnelserne inden for IT og teleteknik, herunder stillingsbetegnelsen IT konsulent. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren besad en Bachelor of Web Development, hvor adgangskravet var enten ”Multimedia Designer diploma (AP Degree)” eller ”The Computer Science diploma (AP Degree)”, og at uddannelsen var normeret til et år og seks måneder. Endvidere lagde Udlændingenævnet vægt på, at ansøgeren også besad en AP Graduate in Multimedia Design & Communication, og at denne uddannelse var normeret til to år. FAM/2013/75.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. oktober 2013 – Erhverv – Greencardordningen

    Dato: 10-10-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, under henvisning til, at ansøgeren højest ville kunne opnå i alt 95 point, herunder højest 60 point for uddannelsesniveau, hvis ansøgerens uddannelsesdokumenter havde været verificerede, 20 point for engelske sprogkundskaber, og 15 point for arbejdserfaring.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for uddannelsesniveau. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde vurderet ansøgerens uddannelse ”Doctorate Degree in Medicine” fra Shahid Beheshti University of Medical Services, Iran, til i niveau at ville svare til en dansk kandidatuddannelse inden for det sundhedsvidenskabelige område, hvis ansøgerens uddannelsesdokumenter havde været verificerede. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren havde anført, at han på tidspunktet for klagen studerede en ”post graduate degree”. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke af sagen fremgik, at der var tale om en afsluttet og anerkendt uddannelse, at en ansøger – uanset antallet af uddannelser – alene kan opnå point for sit højeste uddannelsesniveau, samt at der ikke forelå dokumentation for, at ansøgerens ”post graduate degree” var på et højere uddannelsesniveau end hans uddannelse ”Doctorate Degree in Medicine”. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der kræves en kandidatgrad og en dansk autorisation for at kunne bestride en stilling som læge, hvorved uddannelseskravet – som skal være opfyldt for at der kan tildeles bonuspoint for uddannelsesretning – ikke var opfyldt, da ansøger ikke besad en dansk autorisation. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at ansøger havde anført, at han havde været medforfatter på adskillige lægevidenskabelige artikler, at han havde været foredragsholder over en årrække på ca. 12 år, og havde modtaget forskellige priser. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøger ikke af de ovennævnte grunde kunne anses for forsker, da han sideløbende med sit forfatterskab og sin beskæftigelse som foredragsholder havde haft fuldtidsbeskæftigelse som professor ved et universitet og som læge. ERH/2013/57.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Opfylder ikke uddannelseskravet

    Dato: 16-09-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst ville kunne opnå i alt 85 point, idet ansøgeren opnåede 50 point på baggrund af højeste uddannelsesniveau, 20 point for engelske sprogfærdigheder og 15 point på baggrund af alder på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens Bachelor of Commerce og Master of Business Administration ikke åbenbart lagde op til de stillingsbetegnelser, der var anført på den positivliste, der var gældende på ansøgningstidspunktet eller efterfølgende gældende positivlister. Ansøgeren kunne allerede derfor ikke tildeles bonuspoint herfor. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren endvidere ikke kunne tildeles point for erhvervserfaring omfattet af positivlisten. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at uanset om ansøgerens stilling som ”Financial Controller” ville kunne sidestilles med stillingen som Financial Controller, som var omfattet af positivlisten, ville opnåelse af point for erhvervserfaring inden for dette område på positivlisten kræve mindst tre års uddannelse på universitets- eller handelshøjskoleniveau. Af Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings vurderingsdatabase fremgik det, at ansøgerens bacheloruddannelse i niveau svarede til en dansk gymnasial uddannelse. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde vurderet ansøgerens Master of Business Administration til i niveau at svare til en dansk bacheloruddannelse og et års kandidatstudier i erhvervsøkonomi. Ansøgeren havde derfor først opfyldt uddannelseskravet efter afsluttet masteruddannelse. Ansøgeren havde alene dokumenteret beskæftigelse som ”Financial Controller” forud for, at ansøgeren havde afsluttet sin masteruddannelse, og havde således ikke opfyldt uddannelseskravet under sin ansættelse som ”Financial Controller”. Udlændingenævnet tog i sagen ikke stilling til, hvorvidt ansøgeren kunne tildeles point for arbejdserfaring, som ikke var omfattet af positivlisten, idet ansøgeren maksimalt ville kunne tildeles 5 point herfor, hvilket i alt ville udgøre 90 point, og ansøgeren således fortsat ikke ville opfylde betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at en ansøger skal have opnået mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. ERH/2013/107.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelse 30 point og tilpasningsevne 0 point

    Dato: 16-09-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren højst kunne tildeles 30 point for uddannelse og ikke kunne tildeles point for tilpasningsevne, og at ansøgeren allerede derfor ikke kunne opnå mindst 100 point, da de øvrige pointgivende færdigheder efter greencardordningen tilsammen udgør højst 60 point.

    Ansøgeren havde en bachelorgrad og en Master of Business Administration. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren kunne tildeles 30 point for uddannelse, idet Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde vurderet, at ansøgerens Master of Business Administration i niveau ville svare til en dansk bacheloruddannelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for tilpasningsevne henset til, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have gennemført mindst et års videregående uddannelse afsluttet med eksamen eller at have haft mindst et års lovligt ophold og beskæftigelse af væsentligt omfang i et EU/EØS-land eller Schweiz.

    Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren kunne tildeles point for sprogfærdigheder, arbejdserfaring eller alder, da ansøgeren alligevel ikke ville kunne opnå 100 point, hvilket er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. ERH/2013/97.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. august 2013 – Erhverv – Greencardordningen – 40+0+max 20 point for sprog

    Dato: 22-08-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst ville kunne opnå i alt 40 point for uddannelse, herunder højst 30 point for uddannelsesniveau og højst 10 bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten. Udlændingenævnet lagde endvidere til grund, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for tilpasningsevne eller for sprogfærdigheder i hverken dansk, svensk eller norsk, og at ansøgeren derfor ikke ville kunne opnå mindst 100 point. Udlændingenævnet fandt herefter ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren ville kunne tildeles point for arbejdserfaring, sprogfærdigheder i engelsk eller alder, idet ansøgeren alene ville kunne tildeles 30 point for sit uddannelsesniveau og højst 10 bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten, og idet ansøgeren ikke kunne tildeles point for tilpasningsevne og for sprogfærdigheder i dansk/svensk/norsk. Da de øvrige pointgivende færdigheder, herunder sprogfærdigheder i engelsk eller tysk, tilsammen højst ville kunne udgøre 50 point (20 point for sprogfærdigheder i engelsk eller tysk, 15 point for arbejdserfaring og 15 point for alder), ville ansøgeren højst kunne opnå 90 point, og ansøgeren ville således ikke opnå 100 point, hvilket er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. ERH/2013/109.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. august 2013 – Erhverv – Positivlisten – For lav løn

    Dato: 06-08-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten) til en statsborger fra Venezuela, på baggrund af beskæftigelse som softwareudvikler ved et IT-firma.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten) på baggrund af beskæftigelse som softwareudvikler ved det pågældende IT-firma, idet ansættelseskontraktens løn- og ansættelsesvilkår ikke var sædvanlige efter danske forhold. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det er en betingelse for at meddele opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, at der er tale om et ansættelsesforhold, som er i overensstemmelse med de sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår. Udlændingenævnet fandt således, at den tilbudte løn var væsentligt under de sædvanlige danske lønvilkår for en stilling som softwareudvikler. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren var blevet tilbudt en stilling som softwareudvikler under DISCO-08 kode 251220, at ansøgerens første månedsløn udgjorde 27.000 kr. og herefter 28.113 kr. samt betalt internetforbindelse – dog maximalt 300 kr. pr. måned, og at det fremgik af udtræk af lønstatistik for DISCO-kode: 251220 (i den relevante region af Danmark) for perioden 2011 fremskrevet til 2012, at den direkte månedsløn inklusiv pension for ansatte med erhvervserfaring fra nul til fire år udgjorde 34.761 kr. i nedre kvartil. ERH/2013/110.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelse 0 point

    Dato: 05-07-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Bangladesh.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sit uddannelsesniveau og derfor ikke kunne opnå mindst 100 point, da de øvrige pointgivende færdigheder i henhold til greencardordningen tilsammen udgør højst 75 point. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at Styrelsen for Universiteter og Internationalisering med forbehold havde vurderet, at ansøgerens uddannelser i niveau ville svare til henholdsvis to år af en dansk bacheloruddannelse og et år af en dansk professionsbacheloruddannelse. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren kunne tildeles point for sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne eller alder, allerede fordi ansøgeren ikke kunne tildeles point for uddannelsesniveau og dermed ikke kunne opnå 100 point, hvilket er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. ERH/2013/58.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Arbejde væsentligt omfang

    Dato: 05-07-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Bangladesh.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst ville kunne opnå i alt 85 point, idet ansøgeren opnåede 30 point på baggrund af højeste uddannelsesniveau, 10 bonuspoint for uddannelsesretning, 20 point for engelske sprogfærdigheder, 10 point for arbejdserfaring og 15 point på baggrund af alder på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens deltidsbeskæftigelse under studier ikke kunne kvalificere som arbejde af væsentligt omfang. Ansøgeren havde haft opholdstilladelse med adgang til fuldtidsbeskæftigelse i knap 17 måneder forud for ansøgningens indgivelse og kunne derfor dokumentere 1-2 års arbejde af væsentligt omfang som omfattet af positivlisten inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse. Ansøgeren var allerede derfor alene berettiget til 10 point herfor. Udlændingenævnet tog i sagen ikke stilling til, hvorvidt ansøgeren kunne tildeles point for tilpasningsevne, idet ansøgeren maksimalt ville kunne tildeles 10 point for tilpasningsevne, hvilket i alt ville udgøre 95 point, og ansøgeren således fortsat ikke ville opfylde betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at en ansøger skal have opnået mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. ERH/2013/59.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 20. juni 2013 – Erhverv – Væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn – Landbrugsmedhjælper

    Dato: 20-06-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til en statsborger fra Ukraine.

    Udlændingenævnet fandt, at der ikke var væsentlige beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn, der talte for, at der skulle meddeles opholdstilladelse som landbrugsmedhjælper efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til ansøgeren, der på tidspunktet for Styrelsens for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse var tilbudt beskæftigelse som landbrugsmedhjælper, som måtte betragtes som almindeligt lønarbejde inden for det almindelige arbejdsmarked. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den på tidspunktet for afgørelsen i styrelsen tilbudte beskæftigelse som landbrugsmedhjælper måtte anses for at være sædvanligt faglært arbejde, ligesom Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige kvalifikationer. Udlændingenævnet tillagde det endvidere vægt, at der måtte anses for at være tilgængelig herboende arbejdskraft eller kvalificeret arbejdskraft inden for EU/EØS som landbrugsmedhjælper. Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse stadfæstedes derfor, idet styrelsen på tidspunktet for sin afgørelse havde truffet den rette afgørelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at den til klagen vedlagte nye ansøgning om opholdstilladelse og ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgik, at ansøgeren nu blev tilbudt ansættelse som fodermester ved samme virksomhed, medførte, at ansættelsesforholdet havde skiftet karakter i et sådant omfang, at der var tale om en ny ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, herunder især henset til at der var tale om en ny stillingsbeskrivelse sammenholdt med, at der ligeledes var tale om en ny stillingsbetegnelse og ny løn. Udlændingenævnet videresendte således den til klagen vedlagte nye ansøgning om opholdstilladelse og ansættelseskontrakt til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering til videre behandling. ERH/2013/77.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 14. februar 2013 – Erhverv – Almindeligt lønarbejde – Kok

    Dato: 14-02-2013

    Udlændingenævnet hjemviste i februar 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til en statsborger fra Indien, der var meddelt afslag på opholdstilladelse på baggrund af et ansættelsestilbud som kok ved en indisk restaurant.

    Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der siden Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse i maj 2012 var fremkommet nye oplysninger i sagen. I afgørelsen havde styrelsen anført blandt andet, at Arbejdsmarkedsstyrelsen (Det Regionale Beskæftigelsesråd) havde oplyst, at man ikke kunne anbefale opholds- og arbejdstilladelse, idet rådet vurderede, at der generelt set var tilgængelig herboende arbejdskraft. Det fremgik imidlertid på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse af Det Regionale Beskæftigelsesråds hjemmeside, at der i Region Hovedstaden/Sjælland var mangel på kokke. Udlændingenævnet gjorde endvidere opmærksom på, at styrelsens afslag truffet i maj 2012 i øvrigt var baseret på de samme faktiske omstændigheder som ansøgerens tidligere meddelte opholdstilladelse tilbage i oktober 2010 efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Udlændingenævnet anmodede på denne baggrund Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering om at tage stilling til, om de nye oplysninger, herunder det forhold, at ansøgeren tidligere havde fået meddelt opholdstilladelse på samme faktiske grundlag, kunne føre til ændret vurdering. ERH/2013/117.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. januar 2013 – Erhverv – Greencardordningen

    Dato: 24-01-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Nepal.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren kunne tildeles i alt 95 point (50 point for uddannelse, 10 point for uddannelsesretning omfattet af positivlisten, 20 point for sprogkundskaber, 0 point for arbejdserfaring samt 15 point på baggrund af alder). Ansøgeren, der i 2 år og 5 måneder havde studeret i Australien og under hele opholdet arbejdet som ”IT-administrator”, heraf 11 måneder på fuld tid, gjorde i klagen gældende, at der burde tildeles point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten med henvisning til positivlistens stillingsbetegnelse ”Systemadministrator”, samt at der burde tildeles point for hele ansættelsesperioden på 2 år og 5 måneder. Udlændingenævnet fandt, at alle positivlister, der har været gældende i perioden fra ansøgningens indgivelse til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og frem til afgørelsestidspunktet i Udlændingenævnet, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en ansøger kan tildeles point for arbejdserfaring inden for områder omfattet af positivlisten. På denne baggrund fandt Udlændingenævnet, at arbejdet som ”IT-administrator” – henset til ansøgerens arbejdsopgaver – kunne sidestilles med stillingsbetegnelsen ”Systemadministrator”, som var omfattet af positivlisten fra januar 2012 og af positivlisten fra juli 2012. Udlændingenævnet fandt derefter, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten, da ansøgerens arbejdserfaring som ”IT-administrator” ikke udgjorde mindst 1 år, idet ansøgeren alene havde haft beskæftigelse af væsentligt omfang i 11 måneder. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for anden arbejdserfaring, idet ansøgeren ikke havde haft arbejde af væsentligt omfang i mindst 3 år inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at en ansøger skal have opnået mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, da ansøgeren ikke kunne opnå 100 point henset til omfanget af ansøgerens arbejdserfaring. ERH/2013/1.


Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post