MULTI
Du er her: ForsidePraksisErhvervGreencardordningen
  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. april 2016 – Erhverv – Greencardordningen – Tilpasningsevne

    Dato: 13-04-2016

    Udlændingenævnet hjemviste i april 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen til en statsborger fra Indien, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med klagen indsendt yderligere dokumentation vedrørende sine opholdstilladelser i Storbritannien.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde opnået mindst 100 point, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i forbindelse med klagen havde indsendt yderligere dokumentation vedrørende sine opholdstilladelser i Storbritannien. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i perioden fra maj 2010 til marts 2012 havde været beskæftiget i Storbritannien, samt at ansøgeren i perioden fra maj 2010 til maj 2011 havde været deltidsansat med 20 timer om ugen, og at ansøgeren derefter havde arbejdet fuldtid 40 timer om ugen frem til august 2013. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren over for Udlændingenævnet havde dokumenteret, at ansøgeren forud for udløbet af sin studieopholdstilladelse i Storbritannien havde indgivet en ansøgning om post study opholdstilladelse i Storbritannien, og at ansøgeren derfor havde været beskæftiget lovligt i hele den pågældende periode. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren på den baggrund kunne tildeles 10 point for tilpasningsevne, da ansøgeren havde dokumenteret lovlig fuldtidsbeskæftigelse i perioden fra juni 2011 til august 2013 i Storbritannien. ERH/2016/36.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. marts 2016 – Erhverv – Greencardordningen

    Dato: 09-03-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Ukraine. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde gennemført uddannelserne Bachelor of Pedagogical Education, Midlle School Teacher of History and Science of Law samt en Master’s Degree in Pedagogy and Methods of Secondary Education, History, begge fra Kharkiv State Pedagogic University, Ukraine. Til ansøgningen var vedlagt Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelse af september 2014, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde opnået betinget godkendelse som lærer i folkeskolen og lærer i de gymnasiale uddannelser. Endvidere fremgik det af sagen, at ansøgeren i perioden fra primo september 2010 til ultimo august 2011 havde været fuldtidsbeskæftiget og i perioden fra primo september 2011 til ultimo august 2012 havde været deltidsbeskæftiget som ”teacher of history and social and political disciplines”. Ansøgeren indleverede endvidere Prøvebevis, FVU – læsning trin 2 samt trin 4.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen, da hun højst ville kunne opnå i alt 85 point, idet hun opnåede 50 point på baggrund af sit uddannelsesniveau, højst 20 point for engelske sprogfærdigheder samt 15 point for alder. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet ansøgerens uddannelse til i niveau at svare til en dansk bacheloruddannelse plus et års kandidatstudier med historie som hovedfag. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning inden for et område, der var omfattet af positivlisten. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det kræver en professionsbachelor samt offentlig dansk godkendelse for at kunne bestride en stilling som folkeskolelærer, og at det kræver en kandidatgrad og dansk autorisation for at kunne bestride en stilling som gymnasielærer inden for humaniora og kreative fag, og at ansøgeren alene havde opnået betinget godkendelse til at undervise i folkeskolen og i gymnasiet. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sine danske sprogfærdigheder på baggrund af prøvebeviset for FVU – læsning trin 2 og trin 4. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af greencardbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at der alene gives point for sprogprøver, der figurerer på den liste, der er offentliggjort af Association of Language Testers in Europe (ALTE), eller efter de i bekendtgørelsens bilag 2 optrykte sprogprøver. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for danske sprogfærdigheder, da ”FVU – læsning” ikke fremgår af ALTEs liste eller af bilag 2 til greencardbekendtgørelsen. Det forhold, at ansøgerens partsrepræsentant til støtte for klagen havde vedlagt en udskrift fra udlændingemyndighedernes hjemmeside, hvoraf det fremgik, at FVU – læsning, trin 2, trin 3 og trin 4 er på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 1, fandt Udlændingenævnet herudover ikke kunne føre til en ændret vurdering, da udskriften vedrørte reglerne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, der er et andet regelsæt end greencardordningen, der tjener et andet formål. Udlændingenævnet fandt ydermere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring som ”teacher of history and social and political disciplines”. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at point for erhvervserfaring herfor krævede enten en professionsbachelor for at bestride stillingen som folkeskolelærer eller en kandidatgrad for at bestride stillingen som gymnasielærer. Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet ansøgerens uddannelse svarende til en dansk bachelorgrad plus et års kandidatstudier med historie som hovedfag. Det forhold, at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde meddelt ansøgeren en betinget godkendelse som henholdsvis folkeskolelærer og gymnasielærer, fandt Udlændingenævnet endelig ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke herved opfyldte det i praksis fastlagte krav om, at en ansøger skal opfylde uddannelseskravet for at få point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten. ERH/2016/14.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. januar 2016 – Erhverv – Greencardordningen – Selvforsørgelse

    Dato: 25-01-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en statsborger fra Nepal, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 9 a, stk. 3, 2. pkt. Ansøgeren havde til ansøgningen fremlagt dokumentation for selvforsørgelse i form af en kontoudskrift fra januar 2015 fra DNB Bank, Norge, samt en kontoudskrift fra februar 2015 fra Nepal Investment Bank Ltd., Nepal, hvoraf det fremgik, at indestående på kontoen var fra dagen før datoen på udskriften fra DNB Bank, Norge. Ansøgeren indsendte til støtte for klagen en kopi af kontoudskriften fra januar 2015 fra DNB Bank, Norge, samt en ny kontoudskrift fra juni 2015 fra Nepal Investment Bank Ltd., hvoraf det fremgik, at indeståendet på bankkontoen var fra den samme dato i januar 2015 som udskriften fra DNB Bank, Norge. Ansøgeren havde til støtte for klagen også anført, at det den dag i januar, hvor DNB Bank, Norge have udskrevet kontoudskriften, var helligdag i Nepal, og at den følgende dag var en lørdag, hvorfor bankudskriften fra Nepal var fra februar 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen, da han ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. udlændingebekendtgørelsen § 22, stk. 1, 1. pkt., om at kunne forsørge sig selv det første år i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke under sagens behandling i hverken Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller Udlændingenævnet havde dokumenteret, at han rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at de fremsendte bankudskrifter ikke var dateret samme dag. Det forhold, at bankudskriften fra juni 2015 skulle vise indeståendet fra samme dag i januar 2015, som udskriften fra DNB Bank, Norge, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der udover et krav om samtidighed også gælder et krav om, at oplysningerne ikke må være mere end 30 dage gamle. Henset til, at den nyeste fremsendte bankudskrift var dateret fem måneder efter de først indsendte bankudskrifter, og at der ikke samtidig var fremsendt en ny udskrift fra den anden bank, fandt Udlændingenævnet endelig, at ansøgeren ikke havde godtgjort, at han havde et tilstrækkeligt samlet indestående på de forskellige konti samtidig. ERH/2016/6.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. januar 2016 – Erhverv – Greencardordningen – Selvforsørgelseskravet

    Dato: 11-01-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2016 en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende en ansøgning om opholdstilladelse til en indisk statsborger efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3, 2. pkt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark på baggrund af greencardordningen, idet ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 1, 1. pkt., om at kunne forsørge sig selv under sit første år i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret over for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller Udlændingenævnet, at hun rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der til ansøgningen var vedlagt en udateret udskrift fra en bankkonto i en bank i Indien, som stod i ansøgerens og hendes faders navn. Da udskriften fra banken ikke stod i ansøgerens navn, og idet udskriften i øvrigt ikke sås at være dateret, kunne Udlændingenævnet ikke lægge denne udskrift til grund ved bedømmelsen af, om ansøgeren rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgningen var vedlagt en udskrift fra en bankkonto i en anden indisk bank, som stod i ansøgerens faders navn, og som Udlændingenævnet på denne baggrund ikke kunne lægge til grund som dokumentation for, at ansøgeren rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke var muligt at inddrage to ”confirmation of deposit” fra henholdsvis juni 2014 og januar 2015 i vurderingen af, hvor mange midler ansøgeren rådede over, idet en deponering efter Udlændingenævnets opfattelse indbefatter, at de deponerede midler er låste og ikke kan anvendes i den periode, hvori de er låste. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at deponeringen både var sket i ansøgerens og hendes faders navn. På den baggrund fandt Udlændingenævnet ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren – og kun ansøgeren alene – rådede over de midler, som var deponeret på kontoen, og ansøgeren kunne derfor ej heller på baggrund af de to ”confirmation of deposit” opfylde selvforsørgelseskravet. Udlændingenævnet fandt herudover, at det ikke kunne gøre en forskel, at ”VFS’ Helpline” havde assisteret ansøgeren med ansøgningsprocessen og flere gange havde bekræftet, at ansøgerens økonomiske forhold opfyldte selvforsørgelseskravet, selvom nogle af ansøgerens midler stod i ansøgerens faders navn. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i marts 2015 af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udtrykkeligt var blevet gjort opmærksom på, at dokumentation for de midler, som hun rådede over, kun kunne være en udskrift fra en bankkonto i hendes eget navn, hvoraf blandt andet udstedelsesdatoen tydeligt skulle fremgå. Endelig fandt Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke havde dokumenteret selvforsørgelse ved at fremsende lønsedler fra september 2014, oktober 2014 og december 2014, idet det følger af fast praksis, at lønindtægter fra Danmark svarende til 2015-satsen for enlige forsørgere kan udgøre dokumentation for en greencardansøgers selvforsørgelse, men at ansøgerens lønindtægter hidrørte fra Indien og var fra 2014. ERH/2016/10.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. december 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprog

    Dato: 23-12-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en statsborger fra Iran, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde en Bachelor’s Degree in Agricultural Engineering fra Iran samt en Master of Science in Food Technology and Nutrition fra Sverige. I maj 2015 anmodede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om dokumentation for gennemført sprogtest. I starten af juli 2015 meddelte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen. Senere i juli 2015 klagede ansøgeren over afgørelsen, og EDU Danmark, Internationale Universitetsstudier, fremsendte kopi af ansøgerens engelske sprogtest gennemført ultimo juni 2015, men udstedt den 10. juli 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren alene kunne opnå højst 85 point, herunder højst 60 point for uddannelsesniveau, 20 point for anerkendt universitet og 5 point for tilpasningsevne. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for engelske sprogfærdigheder. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke havde fremsendt dokumentation for bestået sprogprøve i forbindelse med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings sagsbehandling. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren i juli 2015 havde fremsendt dokumentation for bestået IELTS test gennemført ultimo juni 2015, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af greencardbekendtgørelsen § 3, stk. 1, at der gives point for sprogfærdigheder på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at den fremsendte sprogprøve gennemført ultimo juni, udstedt juli 2015, ikke kunne medregnes, da ansøgeren først efter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse havde kunnet fremlægge dokumentation for, at hun havde bestået sprogprøven, selvom hun gennemførte den før Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse ikke havde dokumentation for sine sprogfærdigheder, og testen kunne derfor ikke medtages i vurderingen. ERH/2015/238.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. september 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Indberetning i SIS

    Dato: 23-09-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen til en pakistansk statsborger i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgeren var registreret i Schengeninformationssystemet (SIS) som uønsket i Schengenlandene.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse i medfør af greencardordningen under henvisning til, at han var indberettet som uønsket i Schengenlandene. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ud fra de af Udlændingenævnet indhentede oplysninger fra Rigspolitiets Sirenekontor ikke kunne lægges til grund, at registreringen i SIS vedrørte ansøgeren, idet Udlændingenævnet fandt, at det af Rigspolitiet fremsendte foto ikke umiddelbart var sammenligneligt med de af ansøgeren fremsendte pasfotos i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt således, at det ud fra oplysningerne fra Rigspolitiet ikke kunne lægges til grund, at det reelt var ansøgeren, der var registreret i SIS og ikke en anden person fra Pakistan. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter greencardordningen var opfyldt. ERH/2015/162.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. august 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Afslag på genoptagelse – Passivitet

    Dato: 04-08-2015

    Udlændingenævnet afslog i august 2015 at genoptage det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse fra juli 2011 vedrørende en pakistansk statsborgers ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen – på grund af retsfortabende passivitet. Ansøgeren anmodede i juni 2015 Udlændingenævnet om at genoptage sagen, idet han oplyste Udlændingenævnet om, at han havde bestået en ny uddannelse, og at han havde fået yderligere tre års arbejdserfaring.

    Udlændingenævnet fandt, at der som udgangspunkt ikke er en frist for anmodning om genoptagelse af en tidligere truffet afgørelse. Udlændingenævnet fandt dog, at passivitetsbetragtninger kan inddrages i sager, hvor en genoptagelsesanmodning først indgives flere år efter, at afgørelsen er truffet. Udlændingenævnet fandt derfor, at der ikke var grundlag for at realitetsbehandle ansøgerens anmodning om genoptagelse af sagen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration i juli 2011 havde stadfæstet Udlændingeservices afgørelse fra august 2010 om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen, og at der således var forløbet knap fire år fra afgørelsestidspunktet, til Udlændingenævnet modtog ansøgerens anmodning om genoptagelse af sagen. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde oplyst om særlige grunde eller forhold, der kunne berettige, at der var forløbet så lang tid, inden anmodningen om genoptagelse blev indgivet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde bestået en ny uddannelse, og at ansøgeren havde fået yderligere tre års arbejdserfaring var efterfølgende forhold, som ikke ville kunne indgå i en eventuel genoptagelsessag. ERH/2015/76.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. juli 2015 – Erhverv – Greencardordningen

    Dato: 23-07-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en pakistansk statsborger, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse, at ansøgeren havde en Bachelor of Science (honours) Agriculture fra 2011 samt en Master of Science (honours) Agriculture fra 2013. Ansøgeren havde endvidere anført, at han i perioderne fra juli 2010 til februar 2011 og fra juli 2011 til tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen havde været beskæftiget som researcher på en folkeskole. I marts 2014 havde styrelsen anmodet ansøgeren om at indsende en detaljeret beskrivelse af ansøgerens arbejde på folkeskolen. Derudover havde styrelsen anmodet om ansøgerens kommentarer til, at han i ansøgningen havde anført, at han i beskæftigelsen som reseacher i perioderne fra juli 2010 til februar 2011 og fra juli 2011 til tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde arbejdet 48 timer ugentligt, og at ansøgeren samtidig havde anført, at han ligeledes havde studeret i perioderne fra juli 2007 til juli 2011 og fra september 2011 til september 2013. I april 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtaget ansøgerens arbejdsgivererklæringer samt udtalelser fra folkeskolen, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra juli 2010 til februar 2011 og i perioden fra juli 2011 til datoen for erklæringen havde været beskæftiget som researcher 48 timer om ugen, og at arbejdssproget var engelsk. I august 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet om ansøgerens bemærkninger til, at hans arbejdsgivererklæring var enslydende med en anden arbejdsgivererklæring, som styrelsen havde modtaget fra en anden pakistansk greencardansøger, som skulle arbejde på en anden skole. I september 2014 havde ansøgeren oplyst, at det var skoleinspektøren på folkeskolen, som havde udstedt arbejdsgivererklæringerne samt udtalelserne, og at det var almindelig praksis i Pakistan at få hjælp og inspiration på internettet ved udarbejdelse af arbejdsgivererklæringer. Endvidere anførte ansøgeren, at han sagtens kunne studere på en masteruddannelse samtidig med, at han arbejdede 48 timer om ugen på folkeskolen, idet hans masteruddannelse var en praktisk uddannelse. I oktober 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren måtte anses for at have afgivet urigtige oplysninger samt fremlagt dokumentation, der ansås for konstrueret med henblik på det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde fremsendt arbejdsgivererklæringer samt udtalelser fra en folkeskole, der fremstod enslydende med en arbejdsgivererklæring fremsendt af en anden pakistansk greencardansøger, som skulle arbejde på en anden skole. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at det var almindelig praksis i Pakistan at få hjælp og inspiration på internettet ved udarbejdelse af blandt andet arbejdsgivererklæringer, hvorfor ansøgeren bad om, at der sås bort fra dette, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren og den anden ansøgers arbejdsgivererklæringers form og indhold var ens, idet de indeholdt samme grammatik og sætningsopbygning. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at folkeskolen, der oplyste at have engelsk som arbejdssprog, måtte forventes at kunne formulere en arbejdsgivererklæring på engelsk uden hjælp fra internettet. Udlændingenævnet fandt det endvidere utroværdigt, at en folkeskole havde ansat en researcher inden for jord og landbrug, der havde til opgave at samle, analysere og evaluere information omkring kemi, biologi og fysik vedrørende jord med henblik på at informere om og påvirke landbrugsproduktion, miljømæssig kvalitet, folkesundhed, klimaforandringer og biodiversitet. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at ansøgeren i forbindelse med klagen angiveligt havde sendt billeder af skolen, ansøgeren og nogle unavngivne personer. Udlændingenævnet fandt herefter ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren kunne tildeles point for uddannelse, uddannelsesretning, sprogfærdigheder, arbejdserfaring eller alder. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren måtte anses for at have afgivet urigtige oplysninger samt fremlagt dokumentation, der måtte anses for konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. ERH/2015/143.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. juni 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder – Uddannelsesniveau

    Dato: 11-06-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Kina. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren i 2004 havde gennemført uddannelsen Master of Medicin fra Beijing University of Chinese Medicine, Kina, at hun i perioden fra 2004 til 2006 efterfølgende havde været beskæftiget som ”Assistant Research Fellow in Confocal Research Devision” på Peking University, Kina, og at hun i perioden fra august 2004 til november 2010 havde været beskæftiget som ”Director of Confocal Research Division” på Peking University, Kina. Ansøgeren havde endvidere siden november 2010 været ansat som ph.d.-stipendiat på Aalborg Universitet, men ansøgeren havde endnu ikke gennemført sin ph.d.-afhandling, som det af sagen fremgik blev gennemført på engelsk. Ansøgeren havde opholdstilladelse i Danmark som ph.d.-studerende gældende til april 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst kunne opnå maksimalt 70 point, idet ansøgeren opnåede højst 60 point for ansøgerens højeste uddannelsesniveau og højst 10 point for arbejdserfaring som forsker. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at anmode Styrelsen for Videregående Uddannelser om at foretage en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau henset til, at ansøgeren højst ville kunne tildeles 60 point for sit samlede uddannelsesniveau, idet der efter greencardordningen højst tildeles 60 point for en kandidatgrad. Udlændingenævnet bemærkede, at en ansøger alene kunne opnå point for sit uddannelsesniveau, når en uddannelse var afsluttet, og at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke havde dokumenteret at have afsluttet sine ph.d.-studier på Aalborg Universitet. Udlændingenævnet henledte opmærksomheden på, at der alene kunne tildeles point for opnået arbejdserfaring, hvis denne tidsmæssigt lå inden for de seneste fem år forud for ansøgningens indgivelse. Henset til, at ansøgeren indgav ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen i august 2014, fandt Udlændingenævnet endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sin ansættelse som ”Assistant Research Fellow in Confocal Research Devision”. Ansøgeren blev ikke tildelt point for sit arbejde som led i sin ph.d.-afhandling, idet ansøgerens forskningsarbejde var udført i forbindelse med et ph.d.-studium, at ansøgeren derfor måtte anses for at være studerende, og at ansøgeren på den baggrund ikke kunne tildeles point herfor. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for tilpasningsevne, idet der ikke var dokumentation for, at ansøgeren havde gennemført mindst et års videregående uddannelse afsluttet med en eksamen i et EU/EØS-land eller Schwiez, eller at ansøgeren havde haft lovligt ophold og beskæftigelse i et EU/EØS-land eller Schweiz i mindst et sammenhængende år, idet ansøgerens forskningsarbejde på Aalborg Universitet måtte anses som en integreret del af ansøgerens ph.d.-studium, som ikke selvstændigt kunne danne grundlag for point for tilpasningsevne. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sine sprogkundskaber, idet ansøgeren hverken delvist eller fuldt ud havde afsluttet sine ph.d.-studier på Aalborg Universitet, og at der derfor ikke var grundlag for at tildele ansøgeren point for sprogfærdigheder, idet point herfor forudsætter et dokumenteret afsluttet uddannelsesforløb. ERH/2015/136.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder

    Dato: 28-05-2015

    Udlændingenævnet hjemviste i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Iran og afviste samtidig at behandle klager over afslag på opholdstilladelse til ansøgerens ægtefælle og datter som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, da der ikke var betalt gebyr for behandling af klagen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde i oktober 2014 meddelt ansøgeren og ansøgerens ægtefælle og datter afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen og som medfølgende familie til ansøgeren, idet ansøgeren opnåede 80 point, herunder 60 point for uddannelse, 10 point for arbejdserfaring og 10 point for alder.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde indsendt en erklæring fra det universitet, hvor hun var Ph.d. studerende, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været fuldtids Ph.d. studerende siden september 2011, at hun i denne periode ligeledes havde været beskæftiget som ’Research Assistant’, at hun havde bestået sin Ph.d. ’Comprehensive Exam’, og at hun havde gennemført alle sine fag på engelsk. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde fremsendt en karakterudskrift, hvoraf det fremgik, at hun havde fulgt og afsluttet sine fag på det universitet, hvor hun var Ph.d. studerende med opnåede point og karakterer. Udlændingenævnet fandt det på den baggrund godtgjort, at ansøgeren havde gennemført minimum ét års studier på engelsk, og at hun – på trods af at hun fortsat var Ph.d. studerende – havde afsluttet i hvert fald ét år af sine studier med en eksamen, hvorfor hun kunne tildeles 20 point for sprog. Da det fremgik af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse, at styrelsen ikke havde bedt Styrelsen for Videregående Uddannelser om at foretage en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau, hjemviste Udlændingenævnet sagen til fornyet behandling. Udlændingenævnet afviste samtidig at behandle ansøgerens klage vedrørende ansøgerens ægtefælle og datter, idet Udlændingenævnet ikke havde modtaget betaling af gebyrerne herfor. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik på engelsk af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings klagevejledning i afgørelserne, at der senest samtidig med klagen skulle indbetales et gebyr, og at ansøgeren i forbindelse med klagen over afgørelsen vedrørende sig selv havde indbetalt gebyr. ERH/2015/103.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder

    Dato: 28-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Iran. Ansøgningen var vedhæftet en arbejdsgivererklæring fra juni 2014 fra en iransk virksomhed, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været beskæftiget som head of International Procurement Control Department i perioden fra september 2011 til juni 2014. I forbindelse med klagen fremsendte ansøgeren en ny arbejdsgivererklæring fra en anden iransk virksomhed, hvor ansøgeren havde været beskæftiget fra februar 2011 til september 2011 som head of International Procurement Control Department. Ansøgeren havde ikke tidligere oplyst om denne ansættelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdtilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at ansøgeren skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejde omfattet af positivlisten. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgerens stillingsbetegnelse som head of International Procurement Control Department ikke var omfattet af den positivliste, som var gældende på ansøgningstidspunktet eller de efterfølgende gældende positivlister. Udlændingenævnet fandt det i øvrigt påfaldende, at ansøgeren ikke tidligere havde omtalt sin ansættelse i perioden fra februar 2011 til september 2011, navnlig henset til at der var plads i ansøgningsskemaet til at angive flere arbejdsgivere, jf. udlændingelovens § 40. Udlændingenævnet fandt i forbindelse hermed, at der ikke var anledning til at undersøge ansættelsesforholdet yderligere, da ansøgeren alligevel ikke kunne opnå 100 point. Udlændingenævnet fandt ydermere, at ansøgeren alene kunne tildeles 15 point for sine engelske sprogfærdigheder. Ansøgeren havde ganske vist fra juni 2008 til januar 2011 gennemført en masteruddannelse på et universitet i Malaysia, hvor undervisningssproget var engelsk, og ansøgeren havde således gennemført mindst ét års studier på engelsk, hvilket ifølge greencardbekendtgørelsens pointsystem svarede til et færdighedsniveau i engelsk svarende til 20 point. Men henset til, at ansøgeren i april 2014 havde gennemført en engelsk IELTS-test med resultatet 6.0, og at dette resultat ifølge greencardordningens pointsystem svarede til 15 point, fandt Udlændingenævnet endelig, at ansøgeren alene kunne tildeles point herfor, da ansøgerens IELTS-test udgjorde den seneste dokumentation for niveauet af ansøgerens engelske sprogfærdigheder. ERH/2015/133.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Ph.d.-studerende

    Dato: 28-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen til en iransk statsborger i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgerens ansøgning, at hun besad en bachelorgrad i fysioterapi fra et universitet i Iran samt en mastergrad i fysioterapi fra det samme universitet, og at hun siden oktober 2012 havde været ansat på et universitet i Nederlandene. Styrelsen For Arbejdsmarked og Rekruttering havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, da ansøgeren alene kunne opnå i alt maksimalt 90 point, herunder maksimalt 60 point for sit uddannelsesniveau, 20 point for sprog og 10 point for alder. Ansøgeren anførte overfor Udlændingenævnet, at hun burde tildeles yderligere point for arbejdserfaring, da ansøgeren i perioden fra januar 2000 til november 2002 havde været ansat på et hospital i Iran som fysioterapeut 42 timer ugentligt, at ansøgeren i perioden fra januar 2003 til september 2004 havde været ansat på en sundhedsklinik i Iran som fysioterapeut 42 timer ugentligt, at ansøgeren i perioden fra februar 2008 til februar 2012 havde været ansat på den samme sundhedsklinik som fysioterapeut 21 timer ugentligt, og at ansøgeren fra oktober 2012 havde været ansat som forsker på et universitet i Nederlandene 38 timer ugentligt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at ansøgeren skal have opnået mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst kunne opnå i alt 90 point, idet ansøgeren højst kunne opnå 60 point på baggrund af sit højeste uddannelsesniveau, 20 point for sine engelske sprogfærdigheder, og 10 point på baggrund af sin alder på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet henledte ansøgerens opmærksomhed på, at der alene kan tildeles point for opnået arbejdserfaring, hvis denne tidsmæssigt ligger inden for de seneste fem år forud for ansøgningens indgivelse. Den for ansøgeren relevante periode var derfor fra september 2009 til september 2014. Beskæftigelsen forud for september 2009 kunne ansøgeren ikke tildeles point for. Udlændingenævnet fandt, for så vidt angik perioden fra september 2009 til februar 2012, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sin arbejdserfaring for denne periode, da der efter praksis skulle være tale om arbejde af væsentligt omfang, og da 21 timer om ugen ikke var at betragte som arbejde af væsentligt omfang. Det anførte om, at ansøgeren siden oktober 2012 havde været ansat som forsker på et universitet i Nederlandene 38 timer ugentligt, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det af ansøgerens arbejdsgivererklæring fra oktober 2012 fra universitetet i Nederlandene fremgik, at ansøgeren var ansat som ph.d. studerende, og at ph.d.-studier efter praksis under greencardordningen ikke kan sidestilles med arbejdserfaring. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens forskningsarbejde var udført i forbindelse med hendes ph.d.-studie, at hun måtte anses for at være studerende, og at hun på den baggrund ikke kunne tildeles point herfor. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sin tilpasningsevne, idet ansøgeren ikke havde dokumenteret lovligt ophold og beskæftigelse i mindst et sammenhængende år i et EU/EØS-land eller Schweiz, og idet ansøgeren ikke havde dokumenteret at have afsluttet mindst et års videregående uddannelse med en eksamen i et EU/EØS-land eller Schweiz. ERH/2015/134.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder

    Dato: 18-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse fra oktober 2014 om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en tyrkisk statsborger. Ansøgeren havde tidligere haft opholds- og arbejdstilladelse som studerende i Danmark, og Udlændingenævnet havde i december 2013 stadfæstet Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse fra april 2013 om afslag på forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse som studerende samt styrelsens afgørelse fra august 2013 om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen. Udlændingenævnet meddelte endvidere i maj 2014 ansøgeren afslag på genoptagelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om at ansøgeren skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren på det foreliggende grundlag kunne opnå i alt højst 95 point, idet ansøgeren kunne opnå 30 point på baggrund af hans højeste uddannelsesniveau, 10 bonuspoint for hans uddannelsesretning, 5 bonuspoint for uddannelse afsluttet ved et anerkendt universitet, 20 point for hans sprogfærdigheder, højst 10 point for hans arbejdserfaring, 5 point for hans tilpasningsevne og 15 point på baggrund af hans alder på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren alene kunne tildeles 20 point for sprogfærdigheder, og at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for sprogfærdigheder under henvisning til, at han havde studeret på dansk og engelsk i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens uddannelse Bachelor of Civil Engineering (Diplomingeniør i Bygningsteknik) alene var gennemført på engelsk, idet uddannelsesstedet overfor Udlændingenævnet havde oplyst, at uanset om det fremgår af uddannelsesdokumenterne fra uddannelsesstedet, at instruktioner og eksamener er foregået på både dansk og engelsk, ville uddannelsen Diplomingeniør i Bygningsteknik for de udenlandske studerendes vedkommende alene være gennemført på engelsk, og at både undervisningen, praktikophold, afgangsprojekter og eksamener foregik på engelsk, samt at ansøgeren efter at have været hørt herom ingen kommentarer hertil havde. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for sprogfærdigheder under henvisning til, at han havde arbejdet på dansk og engelsk. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at han havde haft arbejde af væsentligt omfang i Danmark, hvor arbejdssproget var dansk. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde opholdt sig i Danmark på baggrund af en studietilladelse, at han i medfør heraf alene måtte arbejde 15 timer per uge, dog fuldtid i månederne juni, juli og august, og at arbejde af 15 timer om ugen ikke var beskæftigelse af et væsentligt omfang. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det ved opslag i det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, fremgik, at ansøgeren i 2008 alene havde arbejdet fire timer i marts måned, og at han i 2012 alene havde arbejdet 16 timer i maj måned, 14 timer i juni måned, 11 timer i juli måned og 30 timer i august måned. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at han burde tildeles yderligere point for sine tyske og engelsk sprogfærdigheder, da han havde arbejdet på tysk og engelsk i forbindelse med et praktikophold i Østrig. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der alene kan tildeles point for sprogfærdigheder på baggrund af enten engelsk eller tysk, jf. greencardbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Udlændingenævnet fandt herudover, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at Udlændingenævnet ved sin afgørelse fra december 2013 havde tildelt ham 30 point for sprogfærdigheder, da det af Udlændingenævnets afgørelse fra december 2013 fremgik, at Udlændingenævnet ikke vurderede ansøgerens sprogfærdigheder, da ansøgeren på daværende tidspunkt ikke ville kunne opnå 100 point, selvom han blev tildelt højst 30 point for sprogfærdigheder. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren alene kunne tildeles 5 point for tilpasningsevne, og at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for tilpasningsevne på baggrund af studie. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om mindst tre års afsluttet videregående uddannelse, og at ansøgeren alene kunne tildeles point for tilpasningsevne på baggrund af den konkrete normerede studietid. Udlændingenævnet fandt ydermere, at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for tilpasningsevne på baggrund af beskæftigelse, da der i praksis stilles krav om beskæftigelse af et væsentligt omfang, og da ansøgeren som følge af sin studietilladelse alene måtte arbejde 15 timer per uge, dog fuldtid i månederne juni, juli og august, og da det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at han ikke havde haft beskæftigelse af væsentlig omfang i mindst et sammenhængende år. Udlændingenævnet fandt endelig, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren var medlem af forskellige danske foreninger, da der alene gives point for tilpasningsevne på baggrund af enten studie eller arbejde. ERH/2015/132.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. marts 2015 – Erhverv – Greencardordningen

    Dato: 19-03-2015

    Udlændingenævnet hjemviste i marts 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen til en pakistansk statsborger i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgerens ansøgning, at han i perioden fra september 2011 til november 2012 havde gennemført uddannelsen Master of Arts in Business Management fra et universitet i Storbritannien, hvor ansøgeren havde haft opholdstilladelse med henblik på at studere. Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet, at ansøgerens uddannelse i niveau svarede til et år af en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi. Styrelsen for Videregående Uddannelser havde i den forbindelse taget forbehold for vurderingen henset til, at styrelsen ikke kunne verificere stemplerne på ansøgerens uddannelsesdokumenter. Ved brev modtaget i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i september 2014 fremsendte ansøgeren sine uddannelsesdokumenter, som var blevet påført stempler. Styrelsen bemærkede i sin afgørelse, at der ikke var foretaget yderligere skridt med henblik på at få verificeret ansøgerens uddannelsesdokumenter henset til, at han alligevel ikke ville kunne opnå 100 point efter greencardordningen.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren kunne tildeles 10 bonus point for uddannelsesretning omfattet af positivlisten via stillingsbetegnelsen ”erhvervsøkonom”. Udlændingenævnet lagde vægt på, at stillingsbetegnelsen ”erhvervsøkonom” den 1. januar 2015 blev omfattet af positivlisten, og at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet, at ansøgerens uddannelse Master of Arts in Business Management i niveau svarede til et år af en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi. Udlændingenævnet hjemviste således sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på, at styrelsen kunne tage fornyet stilling til, hvorvidt betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter greencardordningen var opfyldt. ERH/2015/40.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Selvforsørgelse

    Dato: 22-01-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en indisk statsborger, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. stk. 2, nr. 1. I maj 2010 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse efter greencardordningen, som blev inddraget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i september 2012. Inddragelsen blev stadfæstet af Udlændingenævnet i oktober 2013, da ansøgeren erkendte at have modtaget ydelser fra det offentlige i 11 måneder. I august 2014 indgav ansøgeren på ny ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen. Ansøgningen var vedlagt et kontoudtog fra State Bank of India fra august 2014 tilhørende ansøgeren og to andre personer med et indestående svarende til cirka 86.000 danske kroner. I oktober 2014 meddelte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at ansøgeren ikke havde godtgjort, at han kunne forsørge sig selv gennem egne midler det første år af opholdet her i landet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. stk. 2, nr. 1. I samme måned klagede ansøgeren til Udlændingenævnet. I klagen var der vedhæftet kontoudtog fra en bankkonto tilhørende ansøgeren med et indestående svarende til ca. 85.000 danske kroner. Ansøgeren oplyste overfor Udlændingenævnet, at det tidligere fremsendte kontoudtog var fra en familie-konto, at ansøgeren nu fremsendte dokumentation for indestående på ansøgerens egen private konto i ICICI Bank, og at ansøgeren havde forsøgt at få lov til at tilbagebetale den udbetalte kontanthjælp, men at han af Københavns Kommune var blevet oplyst om, at det ikke var muligt. Efterfølgende sendte ansøgeren dokumentation for et ansættelsesforhold i Indien, hvor han tjente cirka 900 danske kroner om måneden. Ansættelsesforholdet startede medio september 2014.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde godtgjort at kunne forsørge sig selv gennem egne midler det første år af opholdet i Danmark. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren under sit seneste ophold i Danmark modtog ydelser fra det offentlige i sammenlagt 11 måneder, hvorfor hans tidligere opholdstilladelse i Danmark blev inddraget. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på ansøgerens beskæftigelsessituation, herunder at han havde oplyst at have haft ”home based work” inden for geografiske informationssystemer, at ansøgeren kun havde været ansat siden september 2014 i sin nuværende stilling, og at ansøgeren efter det oplyste kun tjente cirka 900 danske kroner om måneden. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke ved først at have fremsendt et kontoudtog fra State Bank of India fra august 2014 tilhørende ham selv og to andre personer med et indestående svarende til cirka 86.000 danske kroner og derefter at have fremsendt et kontoudtog fra september 2014 fra en bankkonto tilhørende ham selv med et indestående på ca. 85.000 danske kroner under henvisning til sine indtægtsforhold havde godtgjort, at hans forsørgelse var sikret gennem egne midler i det første år af opholdet i Danmark. Udlændingenævnet fandt det således ikke troværdigt, at ansøgeren reelt rådede over et indestående svarende til det krævede mindstebeløb. ERH/2015/14.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. oktober 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Urigtige oplysninger

    Dato: 30-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 40, stk. 1, 1. pkt., til en statsborger fra Pakistan. Styrelsen havde ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren havde fremlagt erklæringer vedrørende sit ansættelsesforhold, som fremstod som utroværdige og konstruerede til lejligheden.

    Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen afgørende vægt på, at ansøgeren havde afgivet urigtige oplysninger samt fremlagt dokumentation, der var konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen og klagen havde fremlagt arbejdsgivererklæringer med flere stave- og grammatiske fejl. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens høringssvar indeholdt de samme grammatiske, syntaks- og stavefejl. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at arbejdsstedets adresse, der fremgik af brevpapiret, ikke stemte overens med den adresse, der fremgik af arbejdsstedets facebookside. Endelig lagde Udlændingenævnet vægt på, at der var uoverensstemmelse i arbejdsstedets navn på den kuvert, som blev fremsendt til Udlændingenævnet under sagens behandling. ERH/2014/150.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Arbejdserfaring

    Dato: 16-09-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan. Vedlagt ansøgningen om opholdstilladelse var blandt andet en arbejdsgivererklæring fra januar 2014, hvoraf det fremgik, at ansøgeren siden april 2012 havde været beskæftiget som ”COE” og Business Controller i virksomheden. Arbejdsgivererklæringen var underskrevet af ansøgeren selv som Chief Executive Officer og Business Controller. Vedrørende sit arbejde oplyste ansøgeren blandt andet, at hans virksomhed bestod af otte faste medarbejdere, seks medarbejdere ansat på kommission og fire medarbejdere ansat som business koordinatorer. Endvidere havde ansøgeren indsendt en beskrivelse af sine arbejdsopgaver som Business Controller ved virksomheden ligeledes underskrevet af ham selv som CEO og Business Controller. I marts 2014 meddelte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ansøgeren afslag på hans ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen.

    Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst kunne opnå i alt 90 point, idet han opnåede 50 point på baggrund af sit højeste uddannelsesniveau, 20 point for sine engelske sprogfærdigheder, højst fem point for sin tilpasningsevne og 15 point på baggrund af sin alder på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet fandt blandt andet, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring som CEO og Business Controller i sin egen virksomhed, da han primært måtte anses for at være ejer og administrerende direktør (CEO) af firmaet. Udlændingenævnet gjorde i den forbindelse opmærksom på, at point for arbejdserfaring efter positivlisten kræver arbejde af væsentligt omfang i den stilling, som påberåbes. Uanset om indholdet af ansøgerens stilling som Business Controller måtte kunne svare til stillingsbetegnelsen på positivlisten, vurderede Udlændingenævnet konkret og individuelt, at ansøgeren ikke kunne være ansat som Business Controller i væsentligt omfang samtidig med, at han fungerede som administrerende direktør i sin egen virksomhed. Udlændingenævnet lagde herved vægt på blandt andet, at ansøgeren selv havde oplyst, at han som CEO havde ansvaret for den daglige ledelse af firmaet og ansvaret for at efterkomme ledelsens mål for salg og profit. Udlændingenævnet vurderede således, at ansøgerens hovedopgave og størstedel af tid måtte bestå af daglig ledelse af virksomheden. Da ansøgeren endvidere ikke havde dokumenteret at have haft mindst tre års arbejde inden for de seneste fem år forud for ansøgningens indgivelse, kunne han ligeledes ikke tildeles 5 point for anden erhvervserfaring, der ikke er omfattet af positivlisten. ERH/2014/90.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2014 – Erhverv – Greencardordningen – To deltidsstillinger vil sammenlagt kunne udgøre arbejde af væsentligt omfang

    Dato: 16-09-2014

    Udlændingenævnet hjemviste i september 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Iran og afslag på opholdstilladelse til ansøgerens ægtefælle som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde i marts 2014 meddelt ansøgeren og ansøgerens ægtefælle afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen og som medfølgende ægtefælle til ansøgeren, idet ansøgeren opnåede 95 point, herunder 60 point for uddannelse, 20 point for sprogfærdigheder og 15 point for alder.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde fremsendt en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra oktober 2009 til oktober 2011 havde været beskæftiget på fuldtid, og at denne arbejdserfaring ikke var indgået i grundlaget for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen havde vedlagt en arbejdsgivererklæring fra en arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra april 2012 til april 2013 havde været i beskæftigelse som English Instructor, en arbejdsgivererklæring fra en anden arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i en periode på to år forud for datoen for erklæringen til datoen for erklæringen havde været i beskæftigelse på deltid som English Language Teacher, samt en arbejdsgivererklæring fra en tredje arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra februar 2013 til januar 2014 havde været i beskæftigelse som Commercial Administrator. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet havde anført, at ansøgeren i perioden fra april 2012 til april 2013 havde arbejdet 24 timer og i perioden fra februar 2013 til april 2013 havde arbejdet 5 timer om ugen ved den ene arbejdsgiver, at ansøgeren i perioden fra 2012 til 2013 havde arbejdet 24 timer, i perioden fra 2013 til januar 2014 havde arbejdet fem timer om ugen og i perioden fra januar 2014 til ansøgningstidspunktet havde arbejdet 24 timer om ugen ved den anden arbejdsgiver, samt at ansøgeren perioden fra februar 2013 til januar 2014 havde arbejdet 45 timer om ugen ved den tredje arbejdsgiver. Ansøgeren havde således oplyst, at ansøgeren havde haft fuldtidsbeskæftigelse i perioden fra oktober 2009 til oktober 2011, og i perioden fra februar 2013 til januar 2014, hvilket svarede til omkring to år og ti måneder, samt at ansøgeren i perioden fra april 2012 til januar 2013 havde haft to deltidsstillinger. Udlændingenævnet noterede sig, at det ikke fremgik af to af ansøgerens arbejdsgivererklæringer, hvor mange timer ansøgeren havde arbejdet hos virksomhederne. Udlændingenævnet noterede sig endvidere, at ansøgeren fra 2009 og frem til oktober 2011 havde arbejdet 45 timer om ugen, og havde studeret, og at der ikke forelå en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, hvordan studiet havde været tilrettelagt for at tage hensyn til en person, som var i fuldtidsbeskæftigelse, samt at ansøgeren i perioden fra april 2012 til juni 2012 havde været studerende og haft to deltidsstillinger. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i første instans skulle vurdere, hvorvidt ansøgeren nu opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. ERH/2014/91.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelsesniveau

    Dato: 10-06-2014

    Udlændingenævnet hjemviste i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en iransk statsborger, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at ansøgeren kunne tildeles samlet maksimalt 95 point, herunder maksimalt 60 point for uddannelsen Doctorate of Medicine. Ansøgeren besad endvidere en Specialty Degree of Infectious & Tropical Diseases. Styrelsen for Videregående Uddannelser var ikke blevet hørt over ansøgerens højeste uddannelsesniveau.

    Udlændingenævnet fandt på det foreliggende grundlag, at det ikke kunne udelukkes, at ansøgerens Specialty Degree of Infectious & Tropical Diseases i uddannelsesniveau svarede til en dansk ph.d. Udlændingenævnet hjemviste på den baggrund sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på, at styrelsen kunne tage fornyet stilling til, hvorvidt ansøgeren kunne opnå 100 point efter greencardordningen og herunder i fornødent omfang anmode Styrelsen for Videregående Uddannelser om en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau. ERH/2014/120.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelse 0 point

    Dato: 10-06-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan og afslag på opholdstilladelse til ansøgerens ægtefælle og barn som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sit uddannelsesniveau og derfor ikke kunne opnå mindst 100 point, da de øvrige pointgivende færdigheder i henhold til greencardordningen tilsammen udgjorde højst 75 point. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde vurderet, at ansøgerens uddannelser i niveau ville svare til henholdsvis to år af en dansk bacheloruddannelse inden for naturvidenskab og et år af en dansk professionsbacheloruddannelse inden for det pædagogiske område. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren kunne tildeles point for sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne eller alder henset til, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for uddannelsesniveau og dermed ikke kunne opnå 100 point, hvilket er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at betingelserne for at meddele ansøgerens ægtefælle og barn opholdstilladelse som medfølgende familie ikke var til stede, idet Udlændingenævnet stadfæstede Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse til ansøgeren efter greencardordningen. ERH/2014/41.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelseskravet

    Dato: 10-06-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at ansøgeren skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde vurderet ansøgerens uddannelse Doctor of Pharmacy til i niveau at svare til en dansk bacheloruddannelse samt et år af en dansk kandidatuddannelse inden for det sundhedsvidenskabelige område. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde oplyst, at der var tale om en videregående uddannelse med fokus på farmaci. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten for stillingsbetegnelsen farmakonom, idet ansøgeren var universitetsuddannet inden for farmakologi, hvorfor der ikke var tale om en farmakonomuddannelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at farmakonomuddannelsen er en treårig teoretisk-praktisk uddannelse rettet mod arbejde ved apoteker, hvorimod en farmaceutuddannelse er en akademisk uddannelse primært rettet mod medicinalindustrien. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det forhold, at ansøgeren havde gennemført en uddannelse, som ifølge ansøgeren selv kunne kvalificere ham til at arbejde som farmakonom, ikke kunne føre til en ændret vurdering henset til, at det inden for greencardordningen er et krav, at ansøgerens uddannelse åbenbart lægger op til stillingsbetegnelsen på positivlisten. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens uddannelse Doctor of Pharmacy inden for farmakologi (farmaceut) ikke åbenbart lagde op til stillingsbetegnelsen farmakonom henset til, at der var tale om to forskellige uddannelsesretninger. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at ansøgerens uddannelse Doctor of Pharmacy var vurderet til i niveau at svare til en dansk bacheloruddannelse samt et år af en dansk kandidatuddannelse, at uddannelseskravet til stillingsbetegnelsen farmaceut på positivlisten fra januar 2013 er en kandidatuddannelse samt en dansk autorisation, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte uddannelseskravet til stillingsbetegnelsen farmaceut og dermed ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten for stillingsbetegnelsen farmaceut. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at han ikke kunne opnå en dansk autorisation som farmaceut uden en opholdstilladelse i Danmark, idet uddannelseskravet ifølge praksis tillige omfatter autorisationskravet. Udlændingenævnet fandt endelig, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring inden for et område, der er omfattet af positivlisten, fordi ansøgeren ikke opfyldte uddannelseskravet til stillingsbetegnelsen farmakonom. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det er en betingelse for at opnå point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten, at uddannelseskravet er opfyldt, og at ansøgeren – uanset om han kunne varetage de samme arbejdsopgaver som en farmakonom – ikke kunne opnå point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten, idet ansøgeren ud over den relevante arbejdserfaring endvidere skulle opfylde uddannelseskravet. ERH/2014/95.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. maj 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelsesdokumenter ej verificeret af en dansk myndighed

    Dato: 23-05-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 40, stk. 1, 1. pkt., til en statsborger fra Pakistan. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering havde til brug for behandlingen af sagen anmodet ansøgeren om at indsende verificerede kopier af endelige eksamensbeviser og karakterudskrifter stemplet af Higher Education Commission for uddannelserne Doctor of Veterinary Medicine og Master of Science (Honours). Ansøgeren indsendte ikke oplysningerne, og styrelsen meddelte herefter afslag på ansøgningen. I forbindelse med klagen fremsendte ansøgeren kopier af endelige eksamensbeviser og karakterudskrifter for uddannelserne, men dokumenterne var ikke verificeret af en dansk myndighed.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde fremlagt den nødvendige dokumentation til behandling af sagen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke havde fremlagt de dokumenter, som er nødvendige til bedømmelsen af, om en tilladelse skal gives. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke havde indsendt verificerede farvekopier af endelige eksamensbeviser og karakterudskrifter. Det forhold, at ansøgeren havde indsendt kopier af endelige eksamensbeviser og karakterudskrifter, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, da det ifølge fast praksis er et krav, at de endelige dokumenter forevises en dansk myndighed for, at de kan lægges til grund ved vurderingen af, om en ansøger opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af greencardordningen. ERH/2014/148.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Forsker

    Dato: 25-04-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse fra september 2013 om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en pakistansk statsborger, jf. greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, under henvisning til, at ansøgeren samlet højst kunne opnå 90 point.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren kunne tildeles 50 point for uddannelsesniveau, 20 point for sprogkundskaber, 5 point for tilpasningsevne og 15 point for alder. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten henset til, at ansøgerens Bachelor of Science in Agriculture og Master of Science in Enterprise in Biotechnology ikke åbenbart lagde op til de konkrete stillingsbetegnelser, der var anført på den positivliste, der var gældende på ansøgningstidspunktet eller efterfølgende gældende positivlister. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det forhold, at ansøgeren i klagen havde anført, at en stor del af bacheloruddannelsen omhandlede Food Science and Technology, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgerens bacheloruddannelse ikke direkte knyttede sig til konkrete stillingsbetegnelser på positivlisten. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring som researcher (forsker) under henvisning til, at ansøgerens forskningsarbejde ikke kunne sidestilles med det forskerbegreb, som ifølge praksis lægges til grund i greencardordningens pointsystem. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det er en forudsætning for at opnå point for arbejdserfaring som forsker, at ansøgeren har haft en ledende rolle i forskningsarbejdet, og at det ikke kan anses for tilstrækkeligt at have deltaget i forskning eller have arbejdet med forskning. Udlændingenævnet lagde vægt på sagens oplysninger om, at ansøgeren skulle præsentere sin forskning for virksomhedens research manager, hvorfor det blev lagt til grund i afgørelsen, at ansøgeren ikke havde haft en ledende rolle. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for forskningsarbejdet alene besad en bachelorgrad, hvilket i virksomheden var tilstrækkeligt til at kvalificere ansøgeren til at forske, men som ud fra en samlet vurdering måtte antages ikke at give ansøgeren den akademiske baggrund, som i praksis lægges til grund ved vurderingen af forskerstillinger inden for greencardordningen. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for tilpasningsevne. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde gennemført en etårig videregående uddannelse i Storbritannien, og at det var den normerede varighed af uddannelsen, som lægges til grund i vurderingen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens udokumenterede oplysninger om at have deltaget i et kursusforløb på 12 måneder i Storbritannien ikke kunne føre til et ændret resultat, da det for at kunne tildeles 10 point for tilpasningsevne er en betingelse, at ansøgeren havde gennemført mindst tre års videregående uddannelse i et EU/EØS-land eller Schweiz. Såfremt ansøgeren kunne dokumentere at have gennemført kursusforløbet i Storbritannien, ville ansøgeren samlet have gennemført to års videregående uddannelse, hvilket svarede til fem point. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke kunne opnå point for tilpasningsevne for den beskæftigelse, ansøgeren havde haft i Storbritannien, idet ansøgeren under hele opholdet i Storbritannien havde haft opholdstilladelse som studerende med begrænset arbejdstilladelse. ERH/2014/16.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Forsker

    Dato: 09-12-2013

    Udlændingenævnet omgjorde i december 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse i medfør af greencardordningen under henvisning til, at han ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at han skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren - ud over 60 point for uddannelse, 20 point for engelske sprogfærdigheder samt 15 point for alder på ansøgningstidspunktet, som Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering havde tildelt ham, og hvilket Udlændingenævnet kunne tiltræde – burde tildeles 10 point for arbejdserfaring som forsker på baggrund af hans beskæftigelse som Research Manager. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at det fremgik af arbejdsgivererklæringer fra ansøgerens arbejdsgiver, at ansøgerens arbejdsopgaver bestod af blandt andet at føre tilsyn med den daglige forskning, at udføre forskning samt at designe forskningseksperimenter, og at han som Research Manager havde medarbejdere til at hjælpe sig i de daglige forskningsaktiviteter. Herudover fulgte og hjalp han Junior Researchers i deres forskning. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at det af ansøgerens stillingsbeskrivelse som Research Manager fremgik, at han havde drevet selvstændig forskning og havde besiddet det overordnede ansvar for forskningen. ERH/2013/80.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. november 2013 – Erhverv - Greencardordningen – Arbejdserfaring

    Dato: 18-11-2013

    Udlændingenævnet hjemviste i november 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, under henvisning til, at den iranske ansøger højst ville kunne opnå 95 point, herunder højst 60 point for uddannelse, 20 point for sprogfærdigheder og 15 point for ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet.

    Udlændingenævnet fandt, at en ugentlig arbejdstid på 30 timer som udgangspunkt måtte kunne anses som beskæftigelse af væsentligt omfang, hvorfor Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering skulle tage fornyet stilling til, om ansøgeren kunne tildeles 5 point for anden arbejdserfaring. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ved klagen havde fremsendt dokumentation i form af en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgik, at ansøgeren blandt andet i en toårig periode havde haft en ugentlig arbejdstid på 30 timer. ERH/2013/92.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. oktober 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten

    Dato: 30-10-2013

    Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en ansøger fra Nepal, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, under henvisning til, at ansøgeren højst ville kunne opnå 85 point, herunder højst 30 point for uddannelsesniveau, 15 point for engelske sprogfærdigheder, 10 point for danske sprogfærdigheder, 15 point for tilpasningsevne og 15 point for alder, da ansøgeren var under 35 år på ansøgningstidspunktet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren burde tildeles 20 point for engelske sprogfærdigheder. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde gennemført og afsluttet en bachelorgrad på engelsk i januar 2013. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren burde tildeles 20 point for sine engelske sprogfærdigheder, uanset at han i juni 2013 havde gennemført en IELTS test med en score på 5,5, hvorved han alene ville kunne opnå 15 point for sprogfærdigheder. Udlændingenævnet fandt yderligere, at ansøgeren burde tildeles 10 bonuspoint for uddannelsesretning inden for et område omfattet af positivlisten, da Udlændingenævnet efter en konkret og individuel vurdering af ansøgerens uddannelser fandt, at uddannelserne kunne sidestilles med tre års IT-uddannelse, som var påkrævet i henhold til positivlisterne fra januar 2013 og juli 2013 for stillingsbetegnelserne inden for IT og teleteknik, herunder stillingsbetegnelsen IT konsulent. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren besad en Bachelor of Web Development, hvor adgangskravet var enten ”Multimedia Designer diploma (AP Degree)” eller ”The Computer Science diploma (AP Degree)”, og at uddannelsen var normeret til et år og seks måneder. Endvidere lagde Udlændingenævnet vægt på, at ansøgeren også besad en AP Graduate in Multimedia Design & Communication, og at denne uddannelse var normeret til to år. FAM/2013/75.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. oktober 2013 – Erhverv – Greencardordningen

    Dato: 10-10-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, under henvisning til, at ansøgeren højest ville kunne opnå i alt 95 point, herunder højest 60 point for uddannelsesniveau, hvis ansøgerens uddannelsesdokumenter havde været verificerede, 20 point for engelske sprogkundskaber, og 15 point for arbejdserfaring.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for uddannelsesniveau. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde vurderet ansøgerens uddannelse ”Doctorate Degree in Medicine” fra Shahid Beheshti University of Medical Services, Iran, til i niveau at ville svare til en dansk kandidatuddannelse inden for det sundhedsvidenskabelige område, hvis ansøgerens uddannelsesdokumenter havde været verificerede. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren havde anført, at han på tidspunktet for klagen studerede en ”post graduate degree”. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke af sagen fremgik, at der var tale om en afsluttet og anerkendt uddannelse, at en ansøger – uanset antallet af uddannelser – alene kan opnå point for sit højeste uddannelsesniveau, samt at der ikke forelå dokumentation for, at ansøgerens ”post graduate degree” var på et højere uddannelsesniveau end hans uddannelse ”Doctorate Degree in Medicine”. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der kræves en kandidatgrad og en dansk autorisation for at kunne bestride en stilling som læge, hvorved uddannelseskravet – som skal være opfyldt for at der kan tildeles bonuspoint for uddannelsesretning – ikke var opfyldt, da ansøger ikke besad en dansk autorisation. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at ansøger havde anført, at han havde været medforfatter på adskillige lægevidenskabelige artikler, at han havde været foredragsholder over en årrække på ca. 12 år, og havde modtaget forskellige priser. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøger ikke af de ovennævnte grunde kunne anses for forsker, da han sideløbende med sit forfatterskab og sin beskæftigelse som foredragsholder havde haft fuldtidsbeskæftigelse som professor ved et universitet og som læge. ERH/2013/57.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Opfylder ikke uddannelseskravet

    Dato: 16-09-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst ville kunne opnå i alt 85 point, idet ansøgeren opnåede 50 point på baggrund af højeste uddannelsesniveau, 20 point for engelske sprogfærdigheder og 15 point på baggrund af alder på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens Bachelor of Commerce og Master of Business Administration ikke åbenbart lagde op til de stillingsbetegnelser, der var anført på den positivliste, der var gældende på ansøgningstidspunktet eller efterfølgende gældende positivlister. Ansøgeren kunne allerede derfor ikke tildeles bonuspoint herfor. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren endvidere ikke kunne tildeles point for erhvervserfaring omfattet af positivlisten. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at uanset om ansøgerens stilling som ”Financial Controller” ville kunne sidestilles med stillingen som Financial Controller, som var omfattet af positivlisten, ville opnåelse af point for erhvervserfaring inden for dette område på positivlisten kræve mindst tre års uddannelse på universitets- eller handelshøjskoleniveau. Af Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings vurderingsdatabase fremgik det, at ansøgerens bacheloruddannelse i niveau svarede til en dansk gymnasial uddannelse. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde vurderet ansøgerens Master of Business Administration til i niveau at svare til en dansk bacheloruddannelse og et års kandidatstudier i erhvervsøkonomi. Ansøgeren havde derfor først opfyldt uddannelseskravet efter afsluttet masteruddannelse. Ansøgeren havde alene dokumenteret beskæftigelse som ”Financial Controller” forud for, at ansøgeren havde afsluttet sin masteruddannelse, og havde således ikke opfyldt uddannelseskravet under sin ansættelse som ”Financial Controller”. Udlændingenævnet tog i sagen ikke stilling til, hvorvidt ansøgeren kunne tildeles point for arbejdserfaring, som ikke var omfattet af positivlisten, idet ansøgeren maksimalt ville kunne tildeles 5 point herfor, hvilket i alt ville udgøre 90 point, og ansøgeren således fortsat ikke ville opfylde betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at en ansøger skal have opnået mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. ERH/2013/107.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelse 30 point og tilpasningsevne 0 point

    Dato: 16-09-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren højst kunne tildeles 30 point for uddannelse og ikke kunne tildeles point for tilpasningsevne, og at ansøgeren allerede derfor ikke kunne opnå mindst 100 point, da de øvrige pointgivende færdigheder efter greencardordningen tilsammen udgør højst 60 point.

    Ansøgeren havde en bachelorgrad og en Master of Business Administration. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren kunne tildeles 30 point for uddannelse, idet Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde vurderet, at ansøgerens Master of Business Administration i niveau ville svare til en dansk bacheloruddannelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for tilpasningsevne henset til, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have gennemført mindst et års videregående uddannelse afsluttet med eksamen eller at have haft mindst et års lovligt ophold og beskæftigelse af væsentligt omfang i et EU/EØS-land eller Schweiz.

    Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren kunne tildeles point for sprogfærdigheder, arbejdserfaring eller alder, da ansøgeren alligevel ikke ville kunne opnå 100 point, hvilket er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. ERH/2013/97.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. august 2013 – Erhverv – Greencardordningen – 40+0+max 20 point for sprog

    Dato: 22-08-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst ville kunne opnå i alt 40 point for uddannelse, herunder højst 30 point for uddannelsesniveau og højst 10 bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten. Udlændingenævnet lagde endvidere til grund, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for tilpasningsevne eller for sprogfærdigheder i hverken dansk, svensk eller norsk, og at ansøgeren derfor ikke ville kunne opnå mindst 100 point. Udlændingenævnet fandt herefter ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren ville kunne tildeles point for arbejdserfaring, sprogfærdigheder i engelsk eller alder, idet ansøgeren alene ville kunne tildeles 30 point for sit uddannelsesniveau og højst 10 bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten, og idet ansøgeren ikke kunne tildeles point for tilpasningsevne og for sprogfærdigheder i dansk/svensk/norsk. Da de øvrige pointgivende færdigheder, herunder sprogfærdigheder i engelsk eller tysk, tilsammen højst ville kunne udgøre 50 point (20 point for sprogfærdigheder i engelsk eller tysk, 15 point for arbejdserfaring og 15 point for alder), ville ansøgeren højst kunne opnå 90 point, og ansøgeren ville således ikke opnå 100 point, hvilket er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. ERH/2013/109.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelse 0 point

    Dato: 05-07-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Bangladesh.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sit uddannelsesniveau og derfor ikke kunne opnå mindst 100 point, da de øvrige pointgivende færdigheder i henhold til greencardordningen tilsammen udgør højst 75 point. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at Styrelsen for Universiteter og Internationalisering med forbehold havde vurderet, at ansøgerens uddannelser i niveau ville svare til henholdsvis to år af en dansk bacheloruddannelse og et år af en dansk professionsbacheloruddannelse. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren kunne tildeles point for sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne eller alder, allerede fordi ansøgeren ikke kunne tildeles point for uddannelsesniveau og dermed ikke kunne opnå 100 point, hvilket er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. ERH/2013/58.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2013 – Erhverv – Greencardordningen – Arbejde væsentligt omfang

    Dato: 05-07-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Bangladesh.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst ville kunne opnå i alt 85 point, idet ansøgeren opnåede 30 point på baggrund af højeste uddannelsesniveau, 10 bonuspoint for uddannelsesretning, 20 point for engelske sprogfærdigheder, 10 point for arbejdserfaring og 15 point på baggrund af alder på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens deltidsbeskæftigelse under studier ikke kunne kvalificere som arbejde af væsentligt omfang. Ansøgeren havde haft opholdstilladelse med adgang til fuldtidsbeskæftigelse i knap 17 måneder forud for ansøgningens indgivelse og kunne derfor dokumentere 1-2 års arbejde af væsentligt omfang som omfattet af positivlisten inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse. Ansøgeren var allerede derfor alene berettiget til 10 point herfor. Udlændingenævnet tog i sagen ikke stilling til, hvorvidt ansøgeren kunne tildeles point for tilpasningsevne, idet ansøgeren maksimalt ville kunne tildeles 10 point for tilpasningsevne, hvilket i alt ville udgøre 95 point, og ansøgeren således fortsat ikke ville opfylde betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at en ansøger skal have opnået mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. ERH/2013/59.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. januar 2013 – Erhverv – Greencardordningen

    Dato: 24-01-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Nepal.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren kunne tildeles i alt 95 point (50 point for uddannelse, 10 point for uddannelsesretning omfattet af positivlisten, 20 point for sprogkundskaber, 0 point for arbejdserfaring samt 15 point på baggrund af alder). Ansøgeren, der i 2 år og 5 måneder havde studeret i Australien og under hele opholdet arbejdet som ”IT-administrator”, heraf 11 måneder på fuld tid, gjorde i klagen gældende, at der burde tildeles point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten med henvisning til positivlistens stillingsbetegnelse ”Systemadministrator”, samt at der burde tildeles point for hele ansættelsesperioden på 2 år og 5 måneder. Udlændingenævnet fandt, at alle positivlister, der har været gældende i perioden fra ansøgningens indgivelse til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og frem til afgørelsestidspunktet i Udlændingenævnet, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en ansøger kan tildeles point for arbejdserfaring inden for områder omfattet af positivlisten. På denne baggrund fandt Udlændingenævnet, at arbejdet som ”IT-administrator” – henset til ansøgerens arbejdsopgaver – kunne sidestilles med stillingsbetegnelsen ”Systemadministrator”, som var omfattet af positivlisten fra januar 2012 og af positivlisten fra juli 2012. Udlændingenævnet fandt derefter, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten, da ansøgerens arbejdserfaring som ”IT-administrator” ikke udgjorde mindst 1 år, idet ansøgeren alene havde haft beskæftigelse af væsentligt omfang i 11 måneder. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for anden arbejdserfaring, idet ansøgeren ikke havde haft arbejde af væsentligt omfang i mindst 3 år inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at en ansøger skal have opnået mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, da ansøgeren ikke kunne opnå 100 point henset til omfanget af ansøgerens arbejdserfaring. ERH/2013/1.


Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post