MULTI
Du er her: ForsidePraksisErhvervPraktikanterUdlændingenævnets afgørelse af 4. november 2013 – Erhverv - Praktikanter – Tidsmæssig sammenhæng

Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som praktikant, jf. udlændingelovens § 9 k, stk. 1, til en statsborger fra Ukraine.

Udlændingenævnet fandt, at der ikke var en sådan tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem ansøgerens uddannelse og det tilbudte praktikophold, at praktikopholdet kunne anses for at have til formål at supplere ansøgerens uddannelse. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at en opholdstilladelse som praktikant blandt andet er betinget af, at praktikopholdet skal have en naturlig tilknytning til udlændingens påbegyndte eller erhvervede uddannelse i hjemlandet, og at ansøgeren afsluttede sin uddannelse i juni 2005, og at han først indgav ansøgning om praktikophold i Danmark i december 2012 – mere end syv år efter afslutningen af uddannelsen. ERH/2013/100.

Senest opdateret: 04-11-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post