MULTI
Du er her: ForsidePraksisErhvervSærlige individuelle kvalifikationerUdlændingenævnets afgørelse af 9. november 2015 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7 til en statsborger fra Indien, som søgte opholds- og arbejdstilladelse som kyllingekønsbestemmer.    

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse som kyllingekønsbestemmer efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som kyllingekønsbestemmer ikke – som dette var forudsat i lovbemærkningerne – var knyttet så tæt til ansøgerens person, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage det pågældende arbejde med kønssortering. Udlændingenævnet tillagde det endvidere vægt, at det på baggrund af uddannelse og arbejdserfaring måtte anses for muligt at opnå de nødvendige kompetencer med henblik på at kunne bestride en stilling som kyllingekønsbestemmer, og at det derfor som udgangspunkt ville være muligt for andre end ansøgeren at tilegne sig tilsvarende kompetencer inden for kønssortering. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at der – uanset at dette efter det oplyste ikke var tilfældet i Europa – fandtes uddannelsesinstitutioner, som udbød en regulær uddannelse som kyllingekønsbestemmer, og at dette i sig selv indikerede, at der ikke var tale om beskæftigelse, som individuelt var knyttet til ansøgeren som person, men derimod sædvanlig faglært arbejde, som kunne tilegnes på grundlag af almindelig uddannelses- og arbejdsmæssig erfaring. Det forhold, at ansøgeren havde en indisk uddannelse som kyllingekønsbestemmer og efterfølgende havde opnået langvarig arbejdserfaring inden for dette felt, at selskabet, som havde tilbudt beskæftigelsen, havde specialiseret sig i at beskæftige personer, der besad den særlige uddannelse som kyllingekønsbestemmer, at der var ganske få brancheanerkendte uddannelsessteder i Japan og Indien, at uddannelsen som kyllingekønsbestemmer var så vanskelig og langvarig, at fjerkræproducenter ikke selv uddannede medarbejdere, og at ansatte hos selskabet, som havde tilbudt beskæftigelsen, anvendte en særlig metode til at kønsbestemme – den såkaldte kloak-metode – ændrede ikke ved, at den tilbudte beskæftigelse ikke baserede sig på særlige individuelle kvalifikationer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s forstand. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, hvoraf det fremgår, at det afgørende kriterium med henblik på at meddele en opholdstilladelse og arbejdstilladelse er en vurdering af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer. Udlændingenævnet fandt således, at hensynet til en branches behov for arbejdskraft inden for et bestemt område eller en virksomheds økonomiske forhold ikke alene kan begrunde en opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen. Udlændingenævnet fandt endelig, at eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser for en branche i Danmark set i forhold til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s anvendelsesområde ikke kan danne grundlag for en opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen, og at afgørelsen byggede på de kriterier, som var forudsat i lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. ERH/2015/207. 

Senest opdateret: 09-11-2015
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post