MULTI
Du er her: ForsidePraksisErhvervVæsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensynUdlændingenævnets afgørelse af 20. juni 2013 – Erhverv – Væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn – Landbrugsmedhjælper

Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til en statsborger fra Ukraine.

Udlændingenævnet fandt, at der ikke var væsentlige beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn, der talte for, at der skulle meddeles opholdstilladelse som landbrugsmedhjælper efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til ansøgeren, der på tidspunktet for Styrelsens for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse var tilbudt beskæftigelse som landbrugsmedhjælper, som måtte betragtes som almindeligt lønarbejde inden for det almindelige arbejdsmarked. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den på tidspunktet for afgørelsen i styrelsen tilbudte beskæftigelse som landbrugsmedhjælper måtte anses for at være sædvanligt faglært arbejde, ligesom Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige kvalifikationer. Udlændingenævnet tillagde det endvidere vægt, at der måtte anses for at være tilgængelig herboende arbejdskraft eller kvalificeret arbejdskraft inden for EU/EØS som landbrugsmedhjælper. Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse stadfæstedes derfor, idet styrelsen på tidspunktet for sin afgørelse havde truffet den rette afgørelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at den til klagen vedlagte nye ansøgning om opholdstilladelse og ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgik, at ansøgeren nu blev tilbudt ansættelse som fodermester ved samme virksomhed, medførte, at ansættelsesforholdet havde skiftet karakter i et sådant omfang, at der var tale om en ny ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, herunder især henset til at der var tale om en ny stillingsbeskrivelse sammenholdt med, at der ligeledes var tale om en ny stillingsbetegnelse og ny løn. Udlændingenævnet videresendte således den til klagen vedlagte nye ansøgning om opholdstilladelse og ansættelseskontrakt til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering til videre behandling. ERH/2013/77.

Senest opdateret: 20-06-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post