MULTI
Du er her: ForsidePraksisHjemsendelse af nordisk statsborgerUdlændingenævnets afgørelse af 16. september 2015 – Hjemsendelse af nordisk statsborger
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald af opholdsret og hjemsendelse af en nordisk statsborger fra Sverige, der havde modtaget ydelser til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 18 og lov om aktiv socialpolitiks § 3, stk. 4. Klageren var i maj 2014 indrejst i Danmark. I februar 2015 indberettede den kommune, hvori klageren boede, til Udlændingestyrelsen, at klageren havde modtaget ydelser til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik, at klageren havde modtaget ydelserne siden oktober 2014, og at kommunen formodede, at klageren ville have brug for vedvarende ydelser i mere end et halvt år.

Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette havde truffet afgørelse om at hjemsende klageren, jf. lov om aktiv socialpolitiks § 3, stk. 4, og at Udlændingestyrelsen havde konstateret, at klagerens opholdsret derfor var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 18. Udlændingenævnet fandt det godtgjort, at klageren havde modtaget vedvarende ydelser efter lov om aktiv socialpolitiks § 3, stk. 3, idet klageren havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik i perioden fra oktober 2014 til Udlændingestyrelsens afgørelse i juli 2015 – det vil sige i mere end seks måneder. Udlændingenævnet lagde derfor til grund, at klageren i perioden, hvor klageren havde modtaget ydelserne efter lov om aktiv socialpolitik, ikke havde været i stand til at skaffe sig beskæftigelse, og at ydelserne derfor måtte antages at ville blive vedvarende. Det forhold, at klageren kortvarigt forud for oktober 2014 havde haft beskæftigelse, og at klageren til støtte for sin klage havde anført, at han var arbejdssøgende, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet klageren siden oktober 2014 havde modtaget hjælp til forsørgelse, og idet klageren selv forventede at modtage offentlig hjælp året ud. Udlændingenævnet fandt endvidere, at klageren ikke havde opnået en sådan tilknytning til Danmark, at det kunne føre til, at Udlændingenævnet ikke stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om hjemsendelse af klageren. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren ikke havde familie i Danmark og kun havde boet lovligt i Danmark i cirka et år og fire måneder, og at han således havde boet i Danmark i mindre end tre år, hvorfor en hjemsendelse af klageren ikke ville være i strid med lov om aktiv socialpolitiks § 3, stk. 5, og Nordisk Konvention om social bistand og sociale tjenesters artikel 7. Udlændingenævnet fandt desuden, at klageren ikke kunne anses for at være omfattet af EU-rettens regler om fri bevægelighed, herunder som EØS-borger, under klagerens hidtidige ophold i Danmark, henset til at klageren havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik siden oktober 2014. Det forhold, at klageren til støtte for sin klage havde anført, at han ved en hjemsendelse til Sverige ville blive hjemløs, og at han ikke havde familie i Sverige, fandt Udlændingenævnet endelig ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet klageren i Sverige havde mulighed for at modtage offentlig hjælp – herunder hjælp til at finde en bolig og arbejde. FAM/2015/66.

Senest opdateret: 16-09-2015
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post