MULTI
Du er her: ForsidePraksisInddragelse eller nægtelse af forlængelseInddragelseUdlændingenævnets afgørelse af 2. juni 2014 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse

Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af en pakistansk statsborgers opholdstilladelse. Ansøgeren blev i 2009 som 34-årig meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Det fremgik af denne opholdstilladelse, at den var betinget af blandt andet, at ansøgeren og hendes herboende ægtefælle ikke modtog hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, frem til ansøgeren blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren og ægtefællen havde siden august 2012 modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ansøgeren og ansøgerens ægtefælle havde to fællesbørn født i henholdsvis juni 2008 og marts 2010. Det ældste fællesbarn blev i februar 2009 meddelt opholdstilladelse her i landet. Begge parrets fællesbørn gik i danske institutioner. Ansøgerens ægtefælle havde fem særbørn i Danmark, hvoraf det ene var mindreårigt. Han havde jævnligt samvær med sit mindreårige særbarn hver anden weekend.

Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for at inddrage ansøgerens opholdstilladelse var til stede, da den løbende betingelse om, at ansøgeren og ansøgerens ægtefælle ikke måtte modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil ansøgeren meddeltes tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke længere var opfyldt, og at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at en inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse måtte antages at virke særligt belastende for hende. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle grundet langtidssygemelding efter endt forløb med sygedagpenge overgik til kontanthjælp, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde boet en stor del af sit voksne liv i Pakistan, at parrets fællesbørn ikke havde opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at det måtte anses for uproportionalt at henvise ansøgerens ægtefælle og fællesbørnene til at udrejse til Pakistan for dér at udøve familielivet med ansøgeren, og at ansøgerens ægtefælles samvær med sit mindreårige særbarn ikke kunne anses for at have en sådan karakter og et sådant omfang, at dette kunne føre til, at en inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse måtte anses for særligt belastende. FAM/2014/71. 

Senest opdateret: 02-06-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post