MULTI
Du er her: ForsidePraksisMedfølgende familie
right_arrow Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område.
  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. november 2017 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Proforma

    Dato: 28-11-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Kina. Ansøgeren søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle. Den herboende ægtefælle var indrejst i Danmark i august 2009 og var i november 2015 blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af studier. Den herboende ægtefælle havde til sagen oplyst, at ansøgeren var kommet til Danmark i december 2006, hvor ansøgeren var indrejst på en anden persons rejsedokument, at ansøgeren herefter havde søgt asyl i Danmark, at ansøgeren ikke efterfølgende havde henvendt sig til asylcenteret, at ansøgeren var blevet bekendt med, at ansøgeren opholdt sig i Danmark ulovligt, at parret havde mødt hinanden i januar 2014 i København, at ansøgeren havde friet efter otte måneders bekendtskab, at parret havde holdt en bryllupsfest i Kina i februar 2015, og at ægteskabet var blevet officielt registreret i marts 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren. Ansøgeren kunne således ikke meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til den herboende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved afgørende vægt på, at parret havde indledt et forhold i Danmark i januar 2014, hvor ansøgeren på daværende tidspunkt havde opholdt sig ulovligt i Danmark i over otte år, hvilket ansøgeren var bekendt med, at ansøgeren havde friet efter otte måneders bekendtskab, og at parret havde indgået ægteskab året efter, at de havde mødt hinanden. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på ansøgerens samlede ansøgningsmønster, herunder at han havde fået afslag på opholdstilladelse som studerende i 2005, hvorefter han var indrejst på et pas, der ikke tilhørte ham, og havde søgt asyl, hvor han var forsvundet under sagsbehandlingen, og at han havde fået afslag på visum i 2016. Udlændingenævnet konstaterede i øvrigt, at ansøgeren havde erkendt over for Den Danske Ambassade i Kina, at han under sit langvarige ulovlige ophold havde arbejdet ulovligt i Danmark. Det forhold, at parret var jævnaldrende, at parret var fra Kina, at parret var mødtes til en privatfest hos fælles venner i København i januar 2014, at parret i de efterfølgende otte måneder havde haft daglig kontakt, at parret var flyttet sammen i september 2014, og at parret var rejst sammen til Kina i januar 2015, hvorefter parret havde indgået officielt ægteskab i marts 2015, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var bekendt med, at han opholdt sig ulovligt i Danmark, da han indledte forholdet med den herboende ægtefælle, og at ægteskabet med den herboende ægtefælle ville kunne give ham muligheden for at blive lovligt i Danmark. Det forhold, at parret efter det oplyste havde haft daglig kontakt, siden parret var mødtes og siden ægteskabets indgåelse, samt at parret under deres ophold i Kina havde boet alene sammen i ansøgerens lejlighed, og at den herboende ægtefælle havde besøgt ansøgeren i Kina i november-december 2015 og igen i juni-juli 2016, fandt Udlændingenævnet desuden heller ikke kunne føre til en ændret vurdering. Det forhold, at den herboende ægtefælle var gravid, fandt Udlændingenævnet ligeledes ikke kunne føre til en ændret vurdering, da dette ikke afkræftede formodningen for, at ægteskabet var indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet fandt således, at der var et sikkert grundlag for at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren. Udlændingenævnet bemærkede, at der efter praksis kan gives afslag på en ansøgning om opholdstilladelse alene med henvisning til ansøgerens forhold. Hvis der således på baggrund af oplysningerne i en konkret sag er et sikkert grundlag for at antage, at ansøgeren har indgået ægteskabet med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse, vil der kunne meddeles afslag, uanset at der ikke er et sikkert grundlag for at antage, at den herboende ægtefælle har et tilsvarende motiv til ægteskabet. Det forhold, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev påberåbt, fandt Udlændingenævnet endelig ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet på baggrund af sagens oplysninger ikke anså ansøgerens og den herboende ægtefælles relation som et beskyttelsesværdigt familieliv. ERH/2017/117.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 26. oktober 2017 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Forældre

    Dato: 26-10-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2017 Styrelsen for International og Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en armensk statsborger, der søgte om opholdstilladelse som medfølgende familie til sin herboende søn, der havde opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 1. Det var til sagen oplyst, at ansøgeren havde boet med den herboende reference siden 2013, at ansøgeren ikke havde noget familie tilbage i Armenien, at ansøgerens to sønner boede i Danmark med deres familier, at ansøgeren var afhængig af den herboende references pleje, og at ansøgeren var tvunget til at rejse mellem Danmark og Armenien, hvilket havde økonomiske konsekvenser.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der som udgangspunkt ikke meddeles opholdstilladelse til en forælder som medfølgende familie, når den herboende reference har opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på formålet med den herboende references ophold i Danmark, herunder at den herboende reference var meddelt midlertidig opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt herudover, at der ikke forelå sådanne særlige hensyn, der kunne begrunde, at ansøgeren alligevel skulle meddeles opholdstilladelse. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren havde boet med den herboende reference, siden den herboende reference var blevet skilt i 2013, at ansøgeren ikke havde noget familie tilbage i Armenien, at ansøgerens to sønner boede i Danmark med deres familier, og at den herboende reference til støtte for klagen havde anført, at den herboende reference var afhængig af at have ansøgeren ved sin side, så den herboende reference kunne koncentrere sig om sit job og sine børn. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, da der ikke var tale om sådanne særlige hensyn, der kunne begrunde, at der skulle meddeles opholdstilladelse til ansøgeren. Det af den herboende reference anførte om, at der var sket helbredsmæssige forandringer hos ansøgeren siden februar 2015, at den herboende reference var meget bekymret for ansøgeren, særligt når ansøgeren var i Armenien, og at ansøgeren var afhængig af den herboende references pleje, fandt Udlændingenævnet heller ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der som udgangspunkt alene kan meddeles opholdstilladelse til en forælder som medfølgende familie, hvis forælderen altid er blevet forsørget af personen, der har opholdstilladelse i Danmark, altid har boet sammen med den pågældende, og hvis forælderen har fulgt den pågældende under tidligere udlandsophold. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at den herboende reference havde haft ophold i Danmark siden februar 2011, at ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren havde boet sammen med den herboende reference siden den herboende references skilsmisse i 2013, og at ansøgeren samtidig havde oplyst, at ansøgeren havde opholdt sig i Danmark så meget, som ansøgerens turistvisum tillod. Det indgik endvidere i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at den herboende reference havde anført, at ansøgeren var tvunget til at rejse frem og tilbage mellem Armenien og Danmark fire gange om året, hvilket havde økonomiske konsekvenser og påvirkede den herboende references og ansøgerens planlægning af ferie og fritid. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at disse forhold ikke i sig selv var tilstrækkelige til at danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 m, stk. 1. ERH/2017/127.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. august 2017 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Jobsøgningsperiode

    Dato: 21-08-2017

    Udlændingenævnet hjemviste i august 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra september 2016 om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Afghanistan. Referencen – ansøgerens fader – havde siden november 2015 haft opholdstilladelse i Danmark som studerende og befandt sig på tidspunktet for styrelsens afgørelse i jobsøgningsperioden i forlængelse af hans opholdstilladelse som studerende, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie.

    Udlændingenævnet fandt, at der under klagesagens behandling var indkommet nye oplysninger i forhold til Styrelsen for International Rekruttering og Integrations oprindelige beslutningsgrundlag. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at referencen i december 2016 var blevet meddelt etableringskort i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, gyldigt indtil december 2018. Udlændingenævnet hjemviste således sagen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, hvorvidt betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, var opfyldt. ERH/2017/63.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. marts 2017 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv

    Dato: 07-03-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Nigeria – der var født i Danmark i februar 2015 – som søgte om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til sin herboende fader, der havde opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familie til den herboende fader som greencardindehaver. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende fader ikke havde dokumenteret at være i et ansættelsesforhold af mindst et års varighed med en sikret lønindtægt, der mindst skulle udgøre et beløb svarende til kontanthjælpssatsen, og hvor den herboende fader skulle have oppebåret en lønindtægt på mindst en måned. Udlændingenævnet fandt endvidere, at den herboende faders ansættelse i et firma, hvor han var ansat som pakker, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet han ifølge ansættelseskontrakten alene var sikret 15 timer om ugen til en timeløn på 119,90 kr., svarende til cirka 7.200 kr. om måneden. Udlændingenævnet fandt ligeledes, at den herboende fader ikke med sin ansættelse i et andet firma havde sikret en lønindtægt, der mindst udgjorde et beløb svarende til kontanthjælpssatsen, idet det alene fremgik af ansættelsesbeviset, at den herboende fader var ansat i juni 2016 som medhjælper på deltid med et garanteret timeantal på 74 timer over fire uger, og at den månedlige løn udgjorde ca. 9.500 kr. Det forhold, at det fremgik af eIndkomst, at den herboende fader i november 2016 havde ca. 84 løntimer, at han i december 2016 havde ca. 85 løntimer, og at han i januar 2017 havde ca. 75 løntimer, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede, at der ved kravet om, at en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, skulle dokumentere at være i et ansættelsesforhold af minimum et års varighed med en lønindtægt, der mindst skulle udgøre et beløb svarende til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år, og at udlændingen på baggrund af ansættelsen skulle have oppebåret en lønindtægt i minimum en måned, alene kunne medregnes lønindkomst fra ét ansættelsesforhold. Det var derfor ikke muligt at medregne indkomst fra flere ansættelsesforhold til opfyldelse af kravet. Det indgik endvidere i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at den herboende fader og den herboende moder havde opholdstilladelse i Danmark, at ansøgeren var født i Danmark, at den herboende fader havde anført, at ansøgeren var knap to år, at hun ikke kunne adskilles fra den herboende fader og moder, og at Nigeria var styret af Boko Haram og andre lignende terroristgrupper. Udlændingenævnet fandt desuden, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet dette ikke var forhold, der efter bestemmelsen kunne føre til, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at den herboende fader til støtte for klagen havde henvist til FN’s Børnekonvention, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste herved til, at det følger af FN’s Børnekonventions artikel 3 (2), at deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler. Det er således barnets forældre, der har det primære ansvar for barnets tarv, hvorfor staten på samme baggrund, jf. blandt andet artikel 9 i FN’s Børnekonvention skal sikre, at barnet og dets forældre kan forblive sammen. Udlændingenævnet lagde på den baggrund vægt på, at der ikke var oplyst om forhold, der bevirkede, at den herboende fader og moder samt ansøgeren ikke kunne indrejse i Nigeria for dér at udøve familielivet. ERH/2017/77.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 20. december 2016 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Proforma

    Dato: 20-12-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Nepal. Den herboende ægtefælle blev i juli 2013 meddelt opholdstilladelse i Danmark med henblik på studier. Det fremgik af den herboende ægtefælles pas, at han ifølge passet ikke havde besøgt hjemlandet Nepal siden august 2013. Det fremgik af ansøgningen, at parret indgik ægteskab i Nepal i oktober 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren. Ansøgeren kunne således ikke meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til den herboende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved afgørende vægt på, at parret havde indgået ægteskab efter meget kort tids personligt bekendtskab, idet den herboende ægtefælle ankom til Nepal i oktober 2015, at parret i ansøgningen havde oplyst, at de havde mødt hinanden personligt for første gang i oktober 2015 og indgik ægteskab i oktober 2015 efter blot få dages personligt bekendtskab. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at det fremgik af den herboende ægtefælles pas, at han var udrejst af Nepal i august 2013, at han var indrejst i Danmark i august 2013, og at han ikke sås at have været udrejst af Danmark før oktober 2015. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at det fremgik af sagen, at den herboende ægtefælle havde anmodet sine forældre om at finde ham en ægtefælle, hvorefter parret var blevet introduceret for hinanden. Udlændingenævnet lagde yderligere vægt på, at parret efter ægteskabets indgåelse havde boet sammen i få dage sammen med den herboende ægtefælles forældre, hvorefter han rejste tilbage til Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at det var anført, at arrangerede ægteskaber er tradition i Nepal, at den herboende ægtefælle selv havde anmodet sine forældre om hjælp til at finde en ægtefælle, og at ansøgeren havde haft mulighed for at sige nej til ægteskabet. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at beslutningen om at indgå ægteskab samt ansøgerens accept heraf efter det i ansøgningen oplyste skete på et tidspunkt, hvor parret ikke havde mødtes personligt, og at parret ikke kunne antages at have haft et så indgående personligt bekendtskab til hinanden, som normalt ville kunne forudsættes forud for indgåelse af et ægteskab. Udlændingenævnet fandt desuden, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at der på tidspunktet, hvor den herboende ægtefælle rejste til Nepal for at indgå ægteskab, blev afholdt en af Nepals største kulturmæssige festivaler, og at familierne benyttede tiden sammen som et højdepunkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på den herboende ægtefælles egne oplysninger i en e-mail fra marts 2016 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, at han rejste til Nepal i efteråret 2015 – idet han havde en uges ferie fra sit studie i Danmark – med henblik på at indgå ægteskab med ansøgeren i Nepal. Det forhold, at parret havde haft daglig kontakt via internettet siden ægteskabets indgåelse, og at parret havde boet sammen med den herboende ægtefælles forældre efter vielsen i oktober 2015 i huset i Nepal, fandt Udlændingenævnet herudover ikke kunne føre til en ændret vurdering, da der var tale om kortvarigt samvær under besøgsophold. Udlændingenævnet fandt ydermere på baggrund af sagens samlede oplysninger, at parret måtte antages at have haft et meget begrænset kendskab til hinanden forud for ægteskabets indgåelse. Udlændingenævnet fandt ligeledes, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at parret havde afholdt et stort og dyrt bryllup, og at ansøgeren efter det oplyste fortsat boede i den herboende ægtefælles hus i Nepal, da dette ikke afkræftede formodningen for, at ægteskabet var indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse i Danmark til ansøgeren. Udlændingenævnet fandt endelig, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at den herboende ægtefælle ved mødet i Udlændingenævnet i december 2016 havde forklaret, at parret mødte hinanden, før han rejste til Danmark i 2013, men at de ikke havde villet oplyse herom, idet dette ville stride imod deres kultur, henset til at dette ikke tidligere havde været oplyst af parret. Udlændingenævnet lagde således afgørende vægt på, at parret var mødtes første gang personligt i oktober 2015, at parret havde indgået ægteskab i oktober 2015 i Nepal, og at parret dermed havde indgået ægteskab efter et meget kort personligt bekendtskab. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der var et sikkert grundlag for at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren. ERH/2016/98.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 2. februar 2016 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv

    Dato: 02-02-2016

    Udlændingenævnet hjemviste i februar 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Indien, der søgte om opholdstilladelse som medfølgende familie til sin herboende ægtefælle, der havde opholdstilladelse efter greencardordningen. Den herboende ægtefælle arbejdede som Kitchen Trainee hos en restaurationsvirksomhed. Stillingen som Kitchen Trainee var tidsbegrænset til to år, hvorefter der var mulighed for fastansættelse hos restaurationsvirksomheden. På tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse var der under et år tilbage af den tidsbegrænsede ansættelse hos restaurationsvirksomheden.

    Udlændingenævnet fandt grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens ægtefælle til Udlændingenævnet havde indsendt en ny ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgik, at ansættelsen var gældende fra marts 2013, og at der var tale om en fastansættelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens ægtefælles arbejdsgiver i et brev og ved telefonisk henvendelse til Udlændingenævnet havde bekræftet, at ansøgerens ægtefælle havde arbejdet under forskellige stillingsbetegnelser i virksomheden, at ansøgerens ægtefælle aktuelt var ansat som Kitchen Trainee, at ansøgerens ægtefælle var fastansat i en tidsubegrænset stilling, og at ansøgerens ægtefælle ville blive ansat som Line Chef, når ansøgerens aktuelle ansættelse som Kitchen Trainee udløb. ERH/2016/7.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2015 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse som medfølgende familie – Ægtefælle

    Dato: 09-12-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Nepal. Ansøgerens ægtefælle blev i januar 2008 meddelt opholdstilladelse om studerende gældende til oktober 2010. I december 2012 blev ansøgerens ægtefælle endvidere meddelt opholdstilladelse i Danmark som medfølgende ægtefælle til ansøgeren, som på daværende tidspunkt var meddelt opholdstilladelse som studerende i Danmark. Ansøgerens ægtefælle blev i september 2014 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sin opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til ansøgeren. I juni 2014 blev ansøgeren meddelt opholds- og begrænset arbejdstilladelse som studerende med gyldighed indtil medio december 2015. I oktober 2014 indleverede ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til sin ægtefælle. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hørte i december 2014 ansøgeren om hendes bemærkninger til, at det ikke er muligt at meddele opholdstilladelse som medfølgende familie til en person, som selv har opholdstilladelse på baggrund af at være medfølgende familie, og at mindst én af personerne i familien skal have opholdstilladelse på baggrund af studie, arbejde eller efter greencardordningen. I marts 2015 blev ansøgerens opholdstilladelse som studerende inddraget, idet ansøgeren var blevet udmeldt af studiet. I oktober 2015 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration ansøgeren afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til sin ægtefælle, idet Styrelsen for International Rekruttering og Integration fandt, at ansøgeren ikke havde tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 i eller 9 k.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie til sin ægtefælle. Udlændingenævnet lagde herved afgørelse vægt på, at det fremgår af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at en udlænding kan blive meddelt opholdstilladelse som medfølgende familie til et familiemedlem, som har begrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 i eller 9 k. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde ansøgt om opholdstilladelse som medfølgende familie til sin ægtefælle, som var blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, og ikke §§ 9 i eller 9 k. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der ikke var mulighed for efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at meddele ansøgeren opholdstilladelse som medfølgende familie til sin ægtefælle, idet det efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 n, stk. 1, kræves, at den, som den medfølgende ægtefælle søger om opholdstilladelse til, skal være meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 i eller 9 k. ERH/2015/248.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. november 2015 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Retsgyldigt ægteskab

    Dato: 05-11-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Pakistan. Ansøgeren og den herboende reference havde indgået ægteskab i Pakistan telefonisk, idet den herboende reference ikke havde været til stede ved ægteskabets indgåelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til den herboende reference. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at de grundlæggende betingelser for at anse et ægteskab for gyldigt skal være opfyldt, for at der kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle, at dette blandt andet indebærer, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret, og at det efter dansk ret er en betingelse, at begge parter er fysisk til stede ved vielsen. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse til grund, at ansøgeren havde oplyst over for Den Danske Ambassade i Islamabad, Pakistan, at vielsen mellem ansøgeren og den herboende reference var foregået telefonisk, idet den herboende reference befandt sig i enten Norge eller Danmark, og ansøgeren befandt sig i Pakistan. Det forhold, at ansøgeren havde anført, at både ansøgeren og den herboende reference var til stede under selve bryllupsceremonien, men at det var selve papirarbejdet i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet (Nikkah), som blev ordnet tidligere i håb om at gøre processen for ansøgerens opholdstilladelse hurtigere, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagens udfald, idet ægteskabet ikke kunne anerkendes efter dansk ret. Det forhold, at ansøgeren ved e-mail til Udlændingenævnet havde indsendt et udateret certifikat underskrevet og stemplet af Secretary Union Council i en angivet by i Pakistan, hvoraf det fremgik, at ægteskabet mellem ansøgeren og den herboende reference blev indgået telefonisk i august 2014 ved Union Council, og at brudegommen ankom til Pakistan med henblik på i juli 2015 at indgå ægteskabet på ny, kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke var tale om en ny vielsesattest, som godtgjorde, at ansøgeren og den herboende reference havde indgået et nyt ægteskab, men at certifikatet alene fremstod som en erklæring om, at ansøgeren og den herboende reference skulle have indgået ægteskab på ny. Udlændingenævnet fandt desuden, at det ikke var dokumenteret, at der var etableret et fast samlivsforhold af længere varighed på fælles bopæl, idet ansøgeren og den herboende reference aldrig havde boet sammen, men havde oplyst at de planlagde at bo sammen. Udlændingenævnet fandt endelig, at det på den baggrund ikke var godtgjort, at der mellem parret var etableret et fast samlivsforhold af længere varighed, der kunne føre til, at ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1. ERH/2015/224.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 26. maj 2015 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Retsgyldigt ægteskab

    Dato: 26-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Pakistan. Ansøgeren og den herboende reference havde indgået ægteskab i Pakistan ved stedfortræder, idet den herboende reference ikke havde været til stede ved ægteskabets indgåelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til den herboende reference. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at de grundlæggende betingelser for at anse et ægteskab for gyldigt skal være opfyldt for at kunne meddele opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle, at dette blandt andet indebærer, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret, og at det efter dansk ret er en betingelse, at begge parter er fysisk til stede ved vielsen. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde oplyst over for Den Danske Ambassade i Islamabad, at vielsen mellem hende og den herboende reference var foregået telefonisk, og at det fremgik af den fremlagte vielsesattest, at den herboende reference ved vielsen var repræsenteret ved stedfortræder og således ikke var fysisk til stede. Det forhold, at ansøgeren havde anført, at ægteskabet var indgået i overensstemmelse med retsreglerne i Pakistan, og at den herboende reference var bange for at rejse tilbage til Pakistan, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagens udfald, idet det indgåede ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at parret havde haft et fast samlivsforhold af længere varighed på fælles bopæl af halvandet til to års varighed, idet vielsen blev foretaget i juni 2014, og idet den herboende reference siden maj 2010 efter det oplyste havde været bange for at vende tilbage til Pakistan, samt idet det efter en gennemgang af ansøgerens pas kunne konstateres, at hun ikke sås at have været indrejst hverken i Danmark eller Sverige, hvor den herboende reference havde studeret. Udlændingenævnet fandt, at det på den baggrund ikke var godtgjort, at der mellem parret var etableret et fast samlivsforhold af længere varighed, der kunne føre til, at ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1. ERH/2015/72.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. april 2015 – Erhverv – Medfølgende familie – Forældremyndighed

    Dato: 23-04-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til to statsborgere fra Cameroun, der søgte om opholdstilladelse som medfølgende familie til deres herboende søster, der havde opholdstilladelse efter greencardordningen. Den herboende reference var ikke i besiddelse af officiel dokumentation for, at hun havde forældremyndigheden over ansøgerne, eller at hun havde adopteret dem. Vedlagt ansøgningerne var et ”certificate of children keeping” underskrevet i maj 2014 af Mayor of Rural Council, Cameroun, hvoraf det fremgik, at den herboende reference tog sig af ansøgerne. Vedlagt var endvidere en ”parent’s declaration” underskrevet af den herboende references og ansøgernes forældre, hvoraf det fremgik, at den herboende reference var værge for ansøgerne. Den herboende reference havde oplyst, at ansøgerne var som en søn og datter for hende, idet hun altid havde taget sig af dem og betalt for alle deres fornødenheder, herunder uddannelse og mad, samt at den herboende references og ansøgernes forældre var pensionerede og handicappede og derfor ikke var i stand til at tage sig af ansøgerne.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgerne ikke kunne meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende reference ikke havde dokumenteret at have forældremyndigheden over ansøgerne eller at have adopteret dem, hvorefter den herboende reference ikke kunne anses for at være ansøgernes nærmeste familie. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det alene fremgik af det vedlagte ”certificate of children keeping”, at referencen tog sig af sine søskende, og at den vedlagte ”parent’s declaration” var en ensidig udstedt privat erklæring. Udlændingenævnet fandt herudover, at der ikke forelå sådanne væsentlige hensyn, som talte for at give ansøgerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende references og ansøgernes forældre fortsat opholdte sig i Cameroun, og at de måtte antages fortsat at have forældremyndigheden over ansøgerne. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at den herboende reference til sagen havde oplyst, at ansøgerne boede sammen med den herboende references samlever. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerne ikke sås at være helt uden omsorgspersoner eller i øvrigt uden generel omsorg i Cameroun, ligesom ansøgerne var henholdsvis 14 og 16 år og således havde nået en alder, hvor de ikke kunne antages at have behov for forældre i samme omfang som yngre børn. ERH/2015/123.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. juni 2014 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Forælder

    Dato: 27-06-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie til en studerende, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Malaysia. Den herboende reference, der var datter af ansøgeren, var meddelt opholdstilladelse som ph.d.-studerende. Ansøgeren var skilt og var 54 år på ansøgningstidspunktet. Ansøgeren og den herboende reference havde boet sammen i 29 år, og ansøgeren var blevet understøttet af den herboende reference siden 2008. Forud herfor var ansøgeren blevet understøttet af sin fader.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse, idet der som udgangspunkt ikke kan meddeles opholdstilladelse til en forælder som medfølgende familie, når den herboende reference har opholdstilladelse som studerende. Udlændingenævnet lagde herved vægt på formålet med den herboende references ophold i Danmark, herunder at den herboende reference var meddelt midlertidig opholdstilladelse med henblik på at studere. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke var sådanne særlige hensyn til den herboende reference, som kunne begrunde, at ansøgeren alligevel skulle meddeles opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var 54 år, at den herboende reference ikke var ansøgerens eneste barn, samt at ansøgeren havde anden familie i hjemlandet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at den herboende references søn tidligere havde haft feberkrampe og derfor krævede ekstra pleje, samt at den herboende reference på ansøgningstidspunktet var gravid, og at ansøgeren derfor skulle passe den herboende references børn, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at der i Danmark er mulighed for offentlig pasning af mindreårige børn. ERH/2014/149.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. oktober 2013 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Forlængelse

    Dato: 30-10-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Cameroun, der var gift med en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen.

    Udlændingenævnet fandt, at betingelsen om ægteparrets samliv på fælles adresse ikke var opfyldt henset til, at det fremgik af Det Centrale Personregister, at ægteparret var registreret på to forskellige adresser, og at ægteparret ikke havde haft fælles adresse siden ansøgerens indrejse i Danmark i december 2012. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt at dokumentere selve indgåelsen af ægteskabet, da dette i sig selv ikke dokumenterede et fælles samliv på fælles bopæl i Danmark. Udlændingenævnet fandt således, at betingelsen om at være registreret på samme adresse i Det Centrale Personregister er et fast krav, og at dette ikke kunne fraviges selv under henvisning til, at ægteparret havde oplyst, at de var samlevende, uden at dette fremgik af Det Centrale Personregister. ERH/2013/111.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2013 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Jobsøgningsperiode

    Dato: 03-10-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie (registreret partner), jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Kina.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende registreret partner til sin partner, der havde opholdstilladelse som studerende i Danmark.
    Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende partner – der var meddelt opholdstilladelse som studerende i Danmark for en periode på 2½ år, hvilket inkluderede en seks måneders jobsøgningsperiode, hvor den pågældende i forlængelse af den normerede afslutning af uddannelsen havde mulighed for at søge beskæftigelse – på tidspunktet for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse var i sin jobsøgningsperiode. Der kan ikke meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie til en studerende, der er i jobsøgningsperioden, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende registreret partner til sin herboende partner. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgningen var indgivet, før jobsøgningsperioden indtrådte, og at den herboende partner på tidspunktet for styrelsens afgørelse stadig studerede på sin uddannelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet der ikke var dokumentation for, at den herboende partner havde indgivet en ansøgning om forlængelse af sin studieopholdstilladelse. I øvrigt skal betingelserne for at meddele opholdstilladelse som medfølgende familie være opfyldt på afgørelsestidspunktet. ERH/2013/79.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 20. juni 2013 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier - Samlever

    Dato: 20-06-2013

    Udlændingenævnet hjemviste i juni 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende samlever, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, jf. § 9 I, stk. 1, til en russisk statsborger. Ansøgeren og hendes partner – der ligeledes er russisk statsborger, men har opholdstilladelse som studerende i Danmark – havde ikke har boet sammen i de seneste halvandet til to år forud for indgivelse af ansøgningen grundet igangværende studier i hvert sit land, men de havde dog boet sammen i et år og elleve måneder forud for ansøgerens partners indrejse i Danmark: I adskillelsesperioden havde de opretholdt kontakten og besøgt hinanden jævnligt.

    Udlændingenævnet fandt, at Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ikke i tilstrækkeligt omfang havde begrundet, hvorfor det forhold ikke kunne føre til, at ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse som medfølgende samlever. Udlændingenævnet fandt, at det efter en konkret og individuel vurdering må være muligt for samlevende at opretholde samlivet til trods for, at partnerne ikke er samlevende i perioden umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse, men dog har dokumenteret, at de tidligere har været samlevende i halvandet til to år forud for ansøgningens indgivelse. I vurderingen af, om samlivet stadig er reelt og aktuelt, vil længden af adskillelsen, årsagen til adskillelsen – herunder om der er tale om sagligt begrundede forhold – og karakteren af det opretholdte samliv navnlig indgå.
    Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren havde fremsendt yderligere dokumentation for, at ansøgeren og hendes partner havde været samlevende i hjemlandet i en periode på omkring to år forud for, at hendes partner flyttede til Danmark for at studere. Ansøgeren havde efterfølgende besøgt sin partner fire til fem gange i Danmark frem til ansøgningens indgivelse, hvilket var dokumenteret i form af stempler i pas for tre af besøgene, ligesom det i et vist omfang var dokumenteret, at ansøgerens partner havde besøgt ansøgeren i hjemlandet flere gange. Det var endvidere dokumenteret ved stempler i pas og flybilletter, at ansøgeren og hendes partner havde været på fælles ferie to gange, og at ansøgeren og hendes partner havde kommunikeret jævnligt pr. e-mail med hinanden, mens de boede hver for sig. Ansøgeren havde endvidere fremsendt dokumentation for, at ansøgeren havde færdiggjort sit studium i hjemlandet umiddelbart inden ansøgningens indgivelse, hvilket ifølge ansøgeren var en af grundene til, at ansøgeren ikke tidligere havde kunnet følge med sin partner til Danmark. ERH/2013/36.


Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post