MULTI
Du er her: ForsidePraksisMedfølgende familieTil personer med opholdstilladelse på baggrund af studier
  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. november 2017 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Proforma

    Dato: 28-11-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Kina. Ansøgeren søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle. Den herboende ægtefælle var indrejst i Danmark i august 2009 og var i november 2015 blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af studier. Den herboende ægtefælle havde til sagen oplyst, at ansøgeren var kommet til Danmark i december 2006, hvor ansøgeren var indrejst på en anden persons rejsedokument, at ansøgeren herefter havde søgt asyl i Danmark, at ansøgeren ikke efterfølgende havde henvendt sig til asylcenteret, at ansøgeren var blevet bekendt med, at ansøgeren opholdt sig i Danmark ulovligt, at parret havde mødt hinanden i januar 2014 i København, at ansøgeren havde friet efter otte måneders bekendtskab, at parret havde holdt en bryllupsfest i Kina i februar 2015, og at ægteskabet var blevet officielt registreret i marts 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren. Ansøgeren kunne således ikke meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til den herboende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved afgørende vægt på, at parret havde indledt et forhold i Danmark i januar 2014, hvor ansøgeren på daværende tidspunkt havde opholdt sig ulovligt i Danmark i over otte år, hvilket ansøgeren var bekendt med, at ansøgeren havde friet efter otte måneders bekendtskab, og at parret havde indgået ægteskab året efter, at de havde mødt hinanden. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på ansøgerens samlede ansøgningsmønster, herunder at han havde fået afslag på opholdstilladelse som studerende i 2005, hvorefter han var indrejst på et pas, der ikke tilhørte ham, og havde søgt asyl, hvor han var forsvundet under sagsbehandlingen, og at han havde fået afslag på visum i 2016. Udlændingenævnet konstaterede i øvrigt, at ansøgeren havde erkendt over for Den Danske Ambassade i Kina, at han under sit langvarige ulovlige ophold havde arbejdet ulovligt i Danmark. Det forhold, at parret var jævnaldrende, at parret var fra Kina, at parret var mødtes til en privatfest hos fælles venner i København i januar 2014, at parret i de efterfølgende otte måneder havde haft daglig kontakt, at parret var flyttet sammen i september 2014, og at parret var rejst sammen til Kina i januar 2015, hvorefter parret havde indgået officielt ægteskab i marts 2015, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var bekendt med, at han opholdt sig ulovligt i Danmark, da han indledte forholdet med den herboende ægtefælle, og at ægteskabet med den herboende ægtefælle ville kunne give ham muligheden for at blive lovligt i Danmark. Det forhold, at parret efter det oplyste havde haft daglig kontakt, siden parret var mødtes og siden ægteskabets indgåelse, samt at parret under deres ophold i Kina havde boet alene sammen i ansøgerens lejlighed, og at den herboende ægtefælle havde besøgt ansøgeren i Kina i november-december 2015 og igen i juni-juli 2016, fandt Udlændingenævnet desuden heller ikke kunne føre til en ændret vurdering. Det forhold, at den herboende ægtefælle var gravid, fandt Udlændingenævnet ligeledes ikke kunne føre til en ændret vurdering, da dette ikke afkræftede formodningen for, at ægteskabet var indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet fandt således, at der var et sikkert grundlag for at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren. Udlændingenævnet bemærkede, at der efter praksis kan gives afslag på en ansøgning om opholdstilladelse alene med henvisning til ansøgerens forhold. Hvis der således på baggrund af oplysningerne i en konkret sag er et sikkert grundlag for at antage, at ansøgeren har indgået ægteskabet med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse, vil der kunne meddeles afslag, uanset at der ikke er et sikkert grundlag for at antage, at den herboende ægtefælle har et tilsvarende motiv til ægteskabet. Det forhold, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev påberåbt, fandt Udlændingenævnet endelig ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet på baggrund af sagens oplysninger ikke anså ansøgerens og den herboende ægtefælles relation som et beskyttelsesværdigt familieliv. ERH/2017/117.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. august 2017 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Jobsøgningsperiode

    Dato: 21-08-2017

    Udlændingenævnet hjemviste i august 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra september 2016 om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Afghanistan. Referencen – ansøgerens fader – havde siden november 2015 haft opholdstilladelse i Danmark som studerende og befandt sig på tidspunktet for styrelsens afgørelse i jobsøgningsperioden i forlængelse af hans opholdstilladelse som studerende, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie.

    Udlændingenævnet fandt, at der under klagesagens behandling var indkommet nye oplysninger i forhold til Styrelsen for International Rekruttering og Integrations oprindelige beslutningsgrundlag. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at referencen i december 2016 var blevet meddelt etableringskort i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, gyldigt indtil december 2018. Udlændingenævnet hjemviste således sagen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, hvorvidt betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, var opfyldt. ERH/2017/63.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 20. december 2016 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Proforma

    Dato: 20-12-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Nepal. Den herboende ægtefælle blev i juli 2013 meddelt opholdstilladelse i Danmark med henblik på studier. Det fremgik af den herboende ægtefælles pas, at han ifølge passet ikke havde besøgt hjemlandet Nepal siden august 2013. Det fremgik af ansøgningen, at parret indgik ægteskab i Nepal i oktober 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren. Ansøgeren kunne således ikke meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til den herboende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved afgørende vægt på, at parret havde indgået ægteskab efter meget kort tids personligt bekendtskab, idet den herboende ægtefælle ankom til Nepal i oktober 2015, at parret i ansøgningen havde oplyst, at de havde mødt hinanden personligt for første gang i oktober 2015 og indgik ægteskab i oktober 2015 efter blot få dages personligt bekendtskab. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at det fremgik af den herboende ægtefælles pas, at han var udrejst af Nepal i august 2013, at han var indrejst i Danmark i august 2013, og at han ikke sås at have været udrejst af Danmark før oktober 2015. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at det fremgik af sagen, at den herboende ægtefælle havde anmodet sine forældre om at finde ham en ægtefælle, hvorefter parret var blevet introduceret for hinanden. Udlændingenævnet lagde yderligere vægt på, at parret efter ægteskabets indgåelse havde boet sammen i få dage sammen med den herboende ægtefælles forældre, hvorefter han rejste tilbage til Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at det var anført, at arrangerede ægteskaber er tradition i Nepal, at den herboende ægtefælle selv havde anmodet sine forældre om hjælp til at finde en ægtefælle, og at ansøgeren havde haft mulighed for at sige nej til ægteskabet. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at beslutningen om at indgå ægteskab samt ansøgerens accept heraf efter det i ansøgningen oplyste skete på et tidspunkt, hvor parret ikke havde mødtes personligt, og at parret ikke kunne antages at have haft et så indgående personligt bekendtskab til hinanden, som normalt ville kunne forudsættes forud for indgåelse af et ægteskab. Udlændingenævnet fandt desuden, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at der på tidspunktet, hvor den herboende ægtefælle rejste til Nepal for at indgå ægteskab, blev afholdt en af Nepals største kulturmæssige festivaler, og at familierne benyttede tiden sammen som et højdepunkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på den herboende ægtefælles egne oplysninger i en e-mail fra marts 2016 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, at han rejste til Nepal i efteråret 2015 – idet han havde en uges ferie fra sit studie i Danmark – med henblik på at indgå ægteskab med ansøgeren i Nepal. Det forhold, at parret havde haft daglig kontakt via internettet siden ægteskabets indgåelse, og at parret havde boet sammen med den herboende ægtefælles forældre efter vielsen i oktober 2015 i huset i Nepal, fandt Udlændingenævnet herudover ikke kunne føre til en ændret vurdering, da der var tale om kortvarigt samvær under besøgsophold. Udlændingenævnet fandt ydermere på baggrund af sagens samlede oplysninger, at parret måtte antages at have haft et meget begrænset kendskab til hinanden forud for ægteskabets indgåelse. Udlændingenævnet fandt ligeledes, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at parret havde afholdt et stort og dyrt bryllup, og at ansøgeren efter det oplyste fortsat boede i den herboende ægtefælles hus i Nepal, da dette ikke afkræftede formodningen for, at ægteskabet var indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse i Danmark til ansøgeren. Udlændingenævnet fandt endelig, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at den herboende ægtefælle ved mødet i Udlændingenævnet i december 2016 havde forklaret, at parret mødte hinanden, før han rejste til Danmark i 2013, men at de ikke havde villet oplyse herom, idet dette ville stride imod deres kultur, henset til at dette ikke tidligere havde været oplyst af parret. Udlændingenævnet lagde således afgørende vægt på, at parret var mødtes første gang personligt i oktober 2015, at parret havde indgået ægteskab i oktober 2015 i Nepal, og at parret dermed havde indgået ægteskab efter et meget kort personligt bekendtskab. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der var et sikkert grundlag for at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren. ERH/2016/98.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 26. maj 2015 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Retsgyldigt ægteskab

    Dato: 26-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Pakistan. Ansøgeren og den herboende reference havde indgået ægteskab i Pakistan ved stedfortræder, idet den herboende reference ikke havde været til stede ved ægteskabets indgåelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til den herboende reference. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at de grundlæggende betingelser for at anse et ægteskab for gyldigt skal være opfyldt for at kunne meddele opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle, at dette blandt andet indebærer, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret, og at det efter dansk ret er en betingelse, at begge parter er fysisk til stede ved vielsen. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde oplyst over for Den Danske Ambassade i Islamabad, at vielsen mellem hende og den herboende reference var foregået telefonisk, og at det fremgik af den fremlagte vielsesattest, at den herboende reference ved vielsen var repræsenteret ved stedfortræder og således ikke var fysisk til stede. Det forhold, at ansøgeren havde anført, at ægteskabet var indgået i overensstemmelse med retsreglerne i Pakistan, og at den herboende reference var bange for at rejse tilbage til Pakistan, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagens udfald, idet det indgåede ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at parret havde haft et fast samlivsforhold af længere varighed på fælles bopæl af halvandet til to års varighed, idet vielsen blev foretaget i juni 2014, og idet den herboende reference siden maj 2010 efter det oplyste havde været bange for at vende tilbage til Pakistan, samt idet det efter en gennemgang af ansøgerens pas kunne konstateres, at hun ikke sås at have været indrejst hverken i Danmark eller Sverige, hvor den herboende reference havde studeret. Udlændingenævnet fandt, at det på den baggrund ikke var godtgjort, at der mellem parret var etableret et fast samlivsforhold af længere varighed, der kunne føre til, at ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1. ERH/2015/72.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. juni 2014 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Forælder

    Dato: 27-06-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie til en studerende, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Malaysia. Den herboende reference, der var datter af ansøgeren, var meddelt opholdstilladelse som ph.d.-studerende. Ansøgeren var skilt og var 54 år på ansøgningstidspunktet. Ansøgeren og den herboende reference havde boet sammen i 29 år, og ansøgeren var blevet understøttet af den herboende reference siden 2008. Forud herfor var ansøgeren blevet understøttet af sin fader.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse, idet der som udgangspunkt ikke kan meddeles opholdstilladelse til en forælder som medfølgende familie, når den herboende reference har opholdstilladelse som studerende. Udlændingenævnet lagde herved vægt på formålet med den herboende references ophold i Danmark, herunder at den herboende reference var meddelt midlertidig opholdstilladelse med henblik på at studere. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke var sådanne særlige hensyn til den herboende reference, som kunne begrunde, at ansøgeren alligevel skulle meddeles opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var 54 år, at den herboende reference ikke var ansøgerens eneste barn, samt at ansøgeren havde anden familie i hjemlandet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at den herboende references søn tidligere havde haft feberkrampe og derfor krævede ekstra pleje, samt at den herboende reference på ansøgningstidspunktet var gravid, og at ansøgeren derfor skulle passe den herboende references børn, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at der i Danmark er mulighed for offentlig pasning af mindreårige børn. ERH/2014/149.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. oktober 2013 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Forlængelse

    Dato: 30-10-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Cameroun, der var gift med en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen.

    Udlændingenævnet fandt, at betingelsen om ægteparrets samliv på fælles adresse ikke var opfyldt henset til, at det fremgik af Det Centrale Personregister, at ægteparret var registreret på to forskellige adresser, og at ægteparret ikke havde haft fælles adresse siden ansøgerens indrejse i Danmark i december 2012. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt at dokumentere selve indgåelsen af ægteskabet, da dette i sig selv ikke dokumenterede et fælles samliv på fælles bopæl i Danmark. Udlændingenævnet fandt således, at betingelsen om at være registreret på samme adresse i Det Centrale Personregister er et fast krav, og at dette ikke kunne fraviges selv under henvisning til, at ægteparret havde oplyst, at de var samlevende, uden at dette fremgik af Det Centrale Personregister. ERH/2013/111.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2013 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Jobsøgningsperiode

    Dato: 03-10-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie (registreret partner), jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Kina.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende registreret partner til sin partner, der havde opholdstilladelse som studerende i Danmark.
    Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende partner – der var meddelt opholdstilladelse som studerende i Danmark for en periode på 2½ år, hvilket inkluderede en seks måneders jobsøgningsperiode, hvor den pågældende i forlængelse af den normerede afslutning af uddannelsen havde mulighed for at søge beskæftigelse – på tidspunktet for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse var i sin jobsøgningsperiode. Der kan ikke meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie til en studerende, der er i jobsøgningsperioden, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende registreret partner til sin herboende partner. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgningen var indgivet, før jobsøgningsperioden indtrådte, og at den herboende partner på tidspunktet for styrelsens afgørelse stadig studerede på sin uddannelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet der ikke var dokumentation for, at den herboende partner havde indgivet en ansøgning om forlængelse af sin studieopholdstilladelse. I øvrigt skal betingelserne for at meddele opholdstilladelse som medfølgende familie være opfyldt på afgørelsestidspunktet. ERH/2013/79.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 20. juni 2013 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier - Samlever

    Dato: 20-06-2013

    Udlændingenævnet hjemviste i juni 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende samlever, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, jf. § 9 I, stk. 1, til en russisk statsborger. Ansøgeren og hendes partner – der ligeledes er russisk statsborger, men har opholdstilladelse som studerende i Danmark – havde ikke har boet sammen i de seneste halvandet til to år forud for indgivelse af ansøgningen grundet igangværende studier i hvert sit land, men de havde dog boet sammen i et år og elleve måneder forud for ansøgerens partners indrejse i Danmark: I adskillelsesperioden havde de opretholdt kontakten og besøgt hinanden jævnligt.

    Udlændingenævnet fandt, at Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ikke i tilstrækkeligt omfang havde begrundet, hvorfor det forhold ikke kunne føre til, at ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse som medfølgende samlever. Udlændingenævnet fandt, at det efter en konkret og individuel vurdering må være muligt for samlevende at opretholde samlivet til trods for, at partnerne ikke er samlevende i perioden umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse, men dog har dokumenteret, at de tidligere har været samlevende i halvandet til to år forud for ansøgningens indgivelse. I vurderingen af, om samlivet stadig er reelt og aktuelt, vil længden af adskillelsen, årsagen til adskillelsen – herunder om der er tale om sagligt begrundede forhold – og karakteren af det opretholdte samliv navnlig indgå.
    Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren havde fremsendt yderligere dokumentation for, at ansøgeren og hendes partner havde været samlevende i hjemlandet i en periode på omkring to år forud for, at hendes partner flyttede til Danmark for at studere. Ansøgeren havde efterfølgende besøgt sin partner fire til fem gange i Danmark frem til ansøgningens indgivelse, hvilket var dokumenteret i form af stempler i pas for tre af besøgene, ligesom det i et vist omfang var dokumenteret, at ansøgerens partner havde besøgt ansøgeren i hjemlandet flere gange. Det var endvidere dokumenteret ved stempler i pas og flybilletter, at ansøgeren og hendes partner havde været på fælles ferie to gange, og at ansøgeren og hendes partner havde kommunikeret jævnligt pr. e-mail med hinanden, mens de boede hver for sig. Ansøgeren havde endvidere fremsendt dokumentation for, at ansøgeren havde færdiggjort sit studium i hjemlandet umiddelbart inden ansøgningens indgivelse, hvilket ifølge ansøgeren var en af grundene til, at ansøgeren ikke tidligere havde kunnet følge med sin partner til Danmark. ERH/2013/36.


Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post