MULTI
Du er her: ForsidePraksisTidsubegrænset opholdstilladelse
right_arrow Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område.
  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. januar 2018 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse

    Dato: 15-01-2018

    Udlændingenævnet omgjorde i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til en bangladeshisk statsborger under henvisning til, at ansøgeren ikke havde været i uafbrudt uddannelse frem til det fyldte 18. år, jf. § udlændingelovens § 11, stk. 12, jf. stk. 16.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke var omfattet af personkredsen i udlændingelovens § 11, stk. 12. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren søgte om tidsubegrænset opholdstilladelse den 15. juni 2016, at han fyldte 18 år den 24. juni 2016, at han var diagnosticeret med blandet obsessiv-kompulsiv tilstand og kroniske, motoriske og vokale tics, at han havde afbrudt sin gymnasiale uddannelse ganske kort tid inden, at han fyldte 18 år, og at afbrydelsen skyldtes hans psykiske sygdom, som førte til indlæggelse op til hans 18 års fødselsdag. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund det bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicap-konvention, ikke at meddele ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde været i uafbrudt uddannelse frem til det fyldte 18. år, jf. § udlændingelovens § 11, stk. 12, jf. stk. 16. FAM/2018/10.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. januar 2018 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 09-01-2018

    Udlændingenævnet omgjorde i januar 2018 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Thailand, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, som var blevet meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

    Udlændingenævnet fandt på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en prøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde herved vægt på oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold, herunder at ansøgeren på grund af sit handicap (lettere mental retardering og atypisk autisme) ikke ville være i stand til at bestå Folkeskolens Afgangsprøve i dansk eller tilsvarende prøver, fordi ansøgerens danskfaglige niveau var for lavt, og progressionen i ansøgerens danskfaglige kompetence var minimal, og fordi prøvesituationen indebar en kravstilling, som ansøgeren ikke kunne honorere, og som ville udgøre en stressfaktor for ansøgeren. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at betingelsen om, at ansøgeren skulle bestå Prøve i Dansk 1 eller en prøve på et tilsvarende eller højere niveau, ikke burde kræves opfyldt, jf. Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, jf. udlændingelovens tidligere § 11, stk. 14. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2018/1.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. december 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 18-12-2017

    Udlændingenævnet omgjorde i december 2017 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Rusland, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, som var blevet meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at ansøgeren havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst to år og seks måneder.

    Udlændingenævnet fandt, at klageren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at klageren ikke havde dokumenteret, at hun havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst to år og seks måneder, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 16. Udlændingenævnet lagde herved vægt på oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold, herunder at ansøgeren var mentalretarderet, at det ville være urealistisk, at ansøgeren for eksempel ville kunne gennemføre folkeskolens afgangsprøve, og at ansøgeren ikke havde nogen reel arbejdsevne, idet ansøgeren i arbejdslignende situationer skulle have 1-1 relation og alligevel højst kunne arbejde i under tre timer om ugen. Udlændingenævnet fandt på den konkrete baggrund, at betingelsen om, at ansøgeren skulle være i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, ikke burde kræves opfyldt, jf. Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2017/125.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 14. december 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 14-12-2017

    Udlændingenævnet omgjorde i december 2017 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Thailand, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, som var blevet meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde vægt herved på, at det fremgik af Afgangsbevis 9. klasse fra juni 2010, at ansøgeren havde bestået Dansk (læsning, skriftlig fremstilling og mundtlig) med karakteren 02, og at ansøgeren i august 2017 havde bestået den sproglige prøve i Dansk på G-niveau hos VUC. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet havde bestået en danskprøve på et tilsvarende niveau som Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2017/124.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. oktober 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 18-10-2017

    Udlændingenævnet genoptog i oktober 2017 Udlændingenævnets afgørelse fra 2015 om stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger. Udlændingenævnet omgjorde herefter Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren var blevet meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet han i begyndelsen af 2014 havde modtaget en enkeltstående supplerende kontanthjælpsydelse på 1.400 kr. efter lov om aktiv socialpolitik som følge af, at hans samlever havde søgt om kontanthjælp, og at reglerne vedrørende supplerende kontanthjælp for samlevere i lov om aktiv socialpolitik var blevet ændret med virkning fra den 1. januar 2014. Efter Udlændingenævnets afgørelse i sagen i 2015 havde klageren rettet henvendelse til Folketingets Ombudsmand, der var gået ind i sagen. Folketingets Ombudsmand havde i sin endelige redegørelse i sagen henstillet til, at Udlændingenævnet genoptog sagen.

    Udlændingenævnet fandt ved omgørelsen af sagen, at klageren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han havde modtaget offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet henviste herved til, at Folketingets Ombudsmand havde fundet, at Udlændingestyrelsens vejledning til ansøgeren i starten af 2014 om betydningen af, at hans samlever havde fået kontanthjælp, for hans mulighed for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse ikke var korrekt. Det fremgik blandt andet af Folketingets Ombudsmands redegørelse, at ”… Udlændingestyrelsens vejledning efterlod dermed efter [Ombudsmandens] opfattelse [klageren] med det fejlagtige indtryk, at det ikke ville få betydning for hans mulighed for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, at hans samlever modtog kontanthjælp. [Ombudsmanden] har naturligvis ikke grundlag for at antage andet, end at Udlændingestyrelsen ønskede at vejlede [klageren] korrekt. Men [Ombudsmanden] må konstatere, at vejledningen ikke sikrede, at [klageren] fik tilstrækkelig orientering om, hvilken betydning reglerne på området havde for ham, og at den dermed ikke sikrede, at han på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser undgik at blive udsat for et retstab. … [Ombudsmanden] finder imidlertid, at Udlændingestyrelsen i en situation som den foreliggende burde have taget et forbehold over for [klageren] og henvist ham til – f.eks. i [klagerens bopælskommune] – at søge nærmere vejledning om, hvorvidt aktivloven eventuelt kunne indebære, at udbetaling af kontanthjælp til hans samlever også ville medføre udbetaling af kontanthjælp til ham selv. … Det er i sagens natur ikke i dag muligt med sikkerhed at fastslå, hvad [klageren] faktisk ville have gjort, hvis Udlændingestyrelsen [i starten af] januar 2014 havde givet ham en vejledning, der levede op til kravene i forvaltningslovens § 7, stk. 1. I spørgsmål som det foreliggende må der derfor i sidste ende anlægges et samlet skøn. Det forhold, at problemet er opstået som følge af Udlændingestyrelsens vejledning, må imidlertid for [Ombudsmanden] at se naturligt indebære, at tvivl om, hvad [klageren] ville have gjort, inden for rimelige rammer bør komme ham til gode. Dette stemmer efter [Ombudsmandens] opfattelse også med almindelige principper om ”processuel skadevirkning” for myndighederne i tilfælde af sagsbehandlingsfejl (…) De handlemuligheder for [klageren], som Udlændingenævnet peger på, må efter [Ombudsmandens] opfattelse ses i det anførte lys. I den forbindelse bemærker [Ombudsmanden] bl.a., at det (…) må anses for ubestridt, at [klageren] og hans samlever faktisk ville have haft mulighed for at trække hendes ansøgning om kontanthjælp tilbage med den konsekvens, at [klageren] ikke var blevet bragt i den foreliggende situation med hensyn til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5.” Udlændingenævnet tilbagesendte på den baggrund sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele klageren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter de regler, der gjaldt på det tidspunkt, hvor klageren oprindeligt indgav sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, var opfyldt. FAM/2017/132.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. september 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 21-09-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en georgisk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren blev i januar 2001 registreret af Udenrigsministeriet som indrejst i Danmark og blev i april 2003 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 47, som omhandler personer, der nyder diplomatiske rettigheder mv. Ansøgerens opholdstilladelse blev senest i april 2016 forlænget til oktober 2017. I juli 2016 indgav ansøgeren ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen meddelte i marts 2017 ansøgeren afslag på ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde boet i lovligt i Danmark i mindst seks år og i hele denne periode havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7-9 f eller 9 i-9 n eller 9 p, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., da meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse forudsatte, at udlændingen havde boet lovligt her i landet i mindst seks år og i hele denne periode havde haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f eller 9 i-9 n eller 9 p. Allerede fordi ansøgeren alene havde været meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 47, kunne hun således ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, da denne bestemmelse ikke var omfattet af anvendelsesområdet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Det af ansøgeren anførte om, at udlændingemyndighederne i 2010 havde haft en praksis vedrørende meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til udsendt ambassadepersonale eller personer med lignende diplomatstatus, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste herved til, at udlændingelovens regler om tidsubegrænset opholdstilladelse ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 var blevet ændret således, at det fremover skulle være en ufravigelig betingelse, at ansøgeren forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse havde mindst et vist antal års lovligt ophold her i landet med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 - 9 e. FAM/2017/108.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. september 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 13-09-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en afghansk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Klageren blev i juli 2003 meddelt opholdstilladelse som familiesammenført. I november 2005 blev klageren meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1, (nu 9 m, stk. 1) som medfølgende familiemedlem, som senest blev forlænget til november 2014. I februar 2015 blev klageren meddelt afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Denne afgørelse blev ikke påklaget til Udlændingenævnet. I juli 2015 blev klageren meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, 1. pkt., med virkning fra ansøgningstidspunktet i januar 2015. I januar 2016 indgav klagerens partsrepræsentant ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen meddelte i september 2016 klageren afslag på ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 5, jf. stk. 3 og 4.

    Udlændingenævnet fandt, at klageren ikke uafbrudt havde haft opholdstilladelse i Danmark i mindst fire år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, jf. stk. 3 og 4. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Udlændingestyrelsen i februar 2015 havde nægtet at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at opholdstilladelsen var udløbet i november 2014, og at klageren i juli 2015 var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, 1. pkt., med virkning fra januar 2015. Klageren havde derfor ikke haft et lovligt opholdsgrundlag i Danmark i perioden fra november 2014 til januar 2015. Udlændingenævnet henviste herved til, at klagerens partsrepræsentant i januar 2015 på vegne af klageren havde ansøgt om en ny opholdstilladelse, og at det var fra denne ansøgningsdato, at klagerens nye opholdstilladelse skulle regnes fra, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet fandt derfor ikke anledning til at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse om, at gyldighedstidspunktet for klagerens opholdstilladelse var fra ansøgningsdatoen i januar 2015. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke til sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at klageren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 16, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren til sagen havde oplyst, at hun ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. FAM/2017/91.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. september 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Selvforsørgelseskravet

    Dato: 13-09-2017

    Udlændingenævnet omgjorde i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en irakisk statsborger. Klageren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i april 2010 i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og havde i august 2012 fået udbetalt kontanthjælp.

    Udlændingenævnet fandt grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse og fandt, at klageren ikke burde have været meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at klageren havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren havde fået udbetalt kontanthjælp i ultimo august 2012, og at klageren efterfølgende havde tilbagebetalt kontanthjælpen efter aftale med kommunen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at klageren indgav ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse i medio august 2015. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at klageren havde fået hjælp til at udfylde ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse af formanden for et frivilligcenter, som klagerens bopælskommune havde henvist klageren til, og at klageren havde oplyst, at formanden på frivilligcenteret var af den opfattelse, at det var uden betydning, at klageren havde fået udbetalt hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i august 2012, da klageren havde tilbagebetalt ydelsen. Udlændingenævnet lagde ydermere vægt på, at såfremt klageren havde modtaget korrekt vejledning i forhold til tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, og herefter blot havde ventet tre uger med at indlevere ansøgningen til Udlændingestyrelsen, ville klageren ikke have fået afslag på ansøgningen under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet fandt således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse. FAM/2017/41.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. august 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 21-08-2017

    Udlændingenævnet hjemviste i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en ghanesisk statsborger efter udlændingelovens dagældende § 11, stk. 3, nr. 7. Ansøgeren blev i december 2012 meddelt opholdstilladelse som familiesammenført i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Opholdstilladelsen blev i november 2014 forlænget til maj 2016.

    Udlændingenævnet fandt, at der var grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen, da Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse ikke sås at have taget stilling til, hvorvidt ansøgeren på afgørelsestidspunktet i oktober 2016 opfyldte kravet i udlændingelovens dagældende § 11, stk. 1, nr. 1, om at have haft seks års lovligt ophold i Danmark, jf. dog udlændingelovens § 11, stk. 5 og 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i december 2012 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, og at Udlændingestyrelsen ved afgørelen i oktober 2016 alene sås at have vurderet sagen og efterfølgende havde givet ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse med den begrundelse, at ansøgeren ikke havde bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet fandt det endvidere rettest, at Udlændingestyrelsen – såfremt Udlændingestyrelsen vurderede, at ansøgeren ikke opfyldte opholdskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1 – skulle vurdere, om ansøgeren opfyldte de supplerende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 4, i forhold til opholdskravet på fire år i udlændingelovens § 11, stk. 5. FAM/2017/59.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Supplerende betingelser

    Dato: 12-07-2017

    Udlændingenævnet hjemviste i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger. Udlændingestyrelsen havde ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at opfylde mindst to af de fire supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 4, for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder den supplerende betingelse om at have en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 275.400 kr. (2017-niveau) eller derover de seneste to år.

    Udlændingenævnet fandt grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens partsrepræsentant til brug for sagens behandling i Udlændingenævnet havde fremsendt ansøgerens årsopgørelse fra SKAT for skatteåret 2016, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde en personlig indkomst på 297.980 kr. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren som økonomisk aktiv tyrkisk statsborger var undtaget fra at skulle betale gebyr. Udlændingenævnet fandt det derfor beklageligt, at Udlændingestyrelsen havde vejledt om, at der skulle betales klagegebyr, også henset til at Udlændingestyrelsen i oktober 2016 havde anmodet om dokumentation for ansøgerens virke som selvstændig her i landet og på den baggrund havde modtaget dokumentation, der understøttede dette. FAM/2017/75.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. marts 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 23-03-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Syrien, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet bemærkede, at alene beskæftigelse inden for de sidste fem år kunne indgå i beregningen af beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet kunne således alene medregne ansøgerens beskæftigelse fra marts 2012 og fremefter. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren i perioden fra marts 2012 til februar 2017 havde dokumenteret, at hun havde været ordinært beskæftiget i 18 måneder og deltidsbeskæftiget i 13 måneder. Udlændingenævnet henviste herved til, at ordinær beskæftigelse – beskæftigelse med en gennemsnitlig arbejdstid her i landet på mindst 30 timer om ugen – ville indgå med den fulde varighed, og at deltidsbeskæftigelse – beskæftigelse med en gennemsnitlig arbejdstid her i landet på mellem 15 og 29 timer om ugen – ville indgå i beregningen med 3/5. Udlændingenævnet bemærkede, at 13 måneders deltidsbeskæftigelse således svarede til 7,8 måneders fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at det var dokumenteret, at ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse i 25,8 måneder inden for de sidste fem år. Ansøgeren havde endvidere dokumenteret via lønsedler, at hun i perioden fra januar 2015 til januar 2016 havde modtaget betaling for sin transporttid. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at transporttid kunne indgå i beregningen, når der var sket en konkret aflønning af transporttiden på timebasis. Udlændingenævnet fandt desuden efter en gennemgang af lønsedlerne, når transporttiden blev indregnet, at ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse i 31,2 måneder inden for de sidste fem år, svarende til to år og syv måneder. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgeren ifølge sin egen opgørelse, hvoraf det fremgik, at ansøgeren fra marts 2012 til december 2012 havde arbejdet deltid i fem måneder hos forskellige arbejdsgivere, at hun i 2013 havde arbejdet deltid i otte måneder, at hun i 2014 havde arbejdet deltid i 11 måneder, og at hun i 2015 havde arbejdet fuld tid i ti måneder og deltid i to måneder, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ikke havde fremlagt dokumentation herfor, og idet det fremgik af eIndkomst, at hun første gang i den femårige periode havde en periode som deltidsbeskæftiget i marts 2013. Udlændingenævnet fandt ydermere, at det forhold, at ansøgeren havde haft to sygdomsperioder som følge af en arbejdsskade, heller ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet alene den anden sygdomsperiode var relevant. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren, der til sagen havde oplyst, at hun fra april 2012 til august 2012 havde haft sygdom og en operation som følge af en arbejdsskade, ikke havde dokumenteret at have været i et ansættelsesforhold som fuldtidsbeskæftiget, idet ansøgeren ifølge en samarbejdsaftale fra november 2011 havde været beskæftiget under freelancevilkår. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at alene perioder med fravær som følge af sygdom inden for rammerne af et fast ansættelsesforhold kunne medregnes som ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens sygdomsperioder under ansættelsesforhold som tilkaldevikar uden et fast timeantal og hendes ansættelser som freelancetolk ikke kunne medregnes i beskæftigelseskravet, idet hun i disse perioder ikke havde været i et fuldtidsansættelsesforhold. Udlændingenævnet fandt tillige, at det forhold, at det var blevet anført, at ansøgeren i 2012 havde haft en personlig indkomst på 180.000 kr., at ansøgeren i 2013 havde haft en personlig indkomst på 249.000 kr., og at ansøgeren i 2014 havde haft en personlig indkomst på 274.000 kr., hvilket af ansøgeren opfattedes som dokumentation for, at hun havde haft en fast og væsentlig tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af ansøgerens årsopgørelser, at ansøgeren i 2012 havde haft en lønindkomst på 46.852 kr., og at ansøgeren derudover havde modtaget 162.406 kr. i pensioner, dagpenge, stipendier m.v., at ansøgeren i 2013 havde haft en lønindkomst på 130.282 kr. og at ansøgeren derudover havde modtaget 129.675 kr. i pensioner, dagpenge, stipendier m.v., at ansøgeren i 2014 havde haft en lønindkomst på 200.504 kr. og at ansøgeren derudover havde modtaget 90.417 kr. i pensioner, dagpenge, stipendier m.v., samt at en væsentlig del af ansøgerens personlige indkomst således havde været udgjort af arbejdsløshedsdagpenge, hvilket ikke kunne være medvirkende til at opfylde beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningspakken, hvor ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren ikke led af et handicap, der kunne forhindre hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2017/85.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. marts 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 23-03-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en afghansk statsborger, som var født i Danmark, og hvis opholdstilladelse senest var blevet forlænget til oktober 2018. Ansøgeren havde i ansøgningen oplyst, at hun havde modtaget 6.000 kr. i kontanthjælp fra ultimo juli 2013 til ultimo august 2013, og at hun afdrog herpå hver måned.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningen om, at hun havde modtaget offentlige ydelser, og at det ved opslag i eIndkomst fremgik, at hun fra primo juli 2013 til ultimo august 2013 havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, og at hun havde indgivet ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i juni 2015. Det forhold, at ansøgeren var blevet pålagt at tilbagebetale ydelsen, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at den udbetalte ydelse blev ydet med henblik på forsørgelse, idet det af sagen fremgik, at hjælpen var udbetalt på baggrund af et forsørgelsesslip efter aktivlovens § 25 og § 25a. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren til sagen havde oplyst, at hun i forbindelse med udbetalingen af kontanthjælp ikke var blevet oplyst om konsekvenserne, og at hun ville have forsøgt at låne af venner og bekendte den pågældende måned, hvis hun var blevet vejledt om betydningen af modtagelse af offentlig hjælp i forbindelse med ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke til sagen var oplyst, at ansøgeren havde oplyst kommunen om, at hun havde påtænkt at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse på tidspunktet for sin ansøgning om kontanthjælp eller i umiddelbar forlængelse heraf, at hun på dette tidspunkt ikke havde en verserende sag om tidsubegrænset opholdstilladelse, og at hun først havde søgt om tidsubegrænset opholdstilladelse to år efter modtagelsen af offentlige ydelser. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at ansøgeren – uanset at hun ikke måtte have modtaget vejledning fra kommunen omkring betydningen af modtagelsen af offentlige ydelser – ikke kunne anses for at have opnået en sådan berettiget forventning, at hun ville kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på trods af modtagelsen af offentlige ydelser. Det forhold, at det på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse var mere end tre år siden, at ansøgeren havde modtaget offentlig hjælp, kunne ikke i sig selv føre til, at kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, skulle anses for at være opfyldt, da ansøgeren de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse havde modtaget offentlig hjælp. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren fremadrettet ville kunne opfylde kravet om ikke at have modtaget offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, henset til at hun efter det oplyste var i beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt endelig, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at hun ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2017/78.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 20. marts 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1 – Sygdom

    Dato: 20-03-2017

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse fra april 2016, hvorved en irakisk statsborger var meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en prøve af tilsvarende eller højere niveau i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet fandt derfor, at betingelsen skulle fraviges under henvisning til FN’s handicapkonvention. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af sagen, at ansøgeren i 2006 og i 2009 havde forsøgt at begå selvmord og flere gange havde været tilknyttet et psykiatrisk ambulatorium, at hun siden 2010 havde været tilknyttet distriktspsykiatrien, at hun var i dagbehandling på et psykiatrisk center, hvor hun blev behandlet for ikke organisk psykose, og at det fremgik af en statusudtalelse af juli 2016 fra en overlæge, at ansøgeren vedvarende og fortsat fremtrådte alvorligt syg, at det ikke var muligt at komme i kontakt med hende, at hun ikke kunne varetage egne eller sine børns behov, at hun ikke kunne tilegne sig nyt, hverken praktisk eller intellektuelt, og at hendes funktionsniveau blev vurderet at være særdeles nedsat og ringe. FAM/2017/96.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. marts 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Karens – Ulovligt arbejde

    Dato: 13-03-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en kinesisk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. § 11 b.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da ansøgeren var straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3 (tidligere § 59, stk. 2), jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. § 11 b, inden for de seneste 10 år. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i september 2009 havde vedtaget et bødeforelæg for ulovligt arbejde, og at straf for overtrædelse heraf var til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år, regnet fra tidspunktet for vedtagelse af bøden. Udlændingenævnet henviste til, at ansøgeren ved vedtagelsen af bødeforelægget havde erkendt i en periode at have arbejdet ulovligt i Danmark. FAM/2017/95.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. marts 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 07-03-2017

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Sierra Leone, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, under henvisning til, at han ikke opfyldte betingelsen om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse og frem til det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles.

    Udlændingenævnets flertal fandt, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven indenfor de seneste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse og indtil tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnets flertal lagde herved vægt på sagens helt konkrete omstændigheder, herunder at ansøgeren havde modtaget revalideringsydelse i en uge, i hvilken forbindelse han havde gennemført et kursus af beskæftigelsesfremmende karakter for at få gaffeltruck certifikat med henblik på, at han herefter straks kunne genoptage sit arbejde. Udlændingenævnets flertal fandt det på den baggrund uproportionalt at meddele ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2017/64.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. februar 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 15-02-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Nicaragua i medfør af udlændingelovens dagældende § 11, stk. 3. Ansøgeren var indrejst i Danmark i december 2007.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at hun opfyldte betingelsen om aktuelt at være lønmodtager i en uopsagt, tidsubegrænset stilling i minimum 15 timer ugentligt, eller hvad der kunne ligestilles hermed. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren alene var fastansat i en stilling som social- og sundhedshjælper seks timer ugentligt, og at ansøgeren derudover alene var ansat som tilkaldevikar. Udlændingenævnet fandt endvidere efter en konkret vurdering, at ansøgerens tilkaldevagter udover den faste ansættelse ikke kunne sidestilles med en tidsubegrænset ansættelse på minimum 15 timer ugentligt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens ansættelse som tilkaldevikar ikke uafbrudt i mindst et år havde været over 15 timer pr. uge. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren havde, hvad der svarer til tidsubegrænset ansættelse med minimum 60 timer om måneden, hvorfor ansøgeren aktuelt ikke opfyldte beskæftigelseskravet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren udover de faste 12 timer hver anden weekend/seks timer om ugen alene havde tilkaldevagter udover dette, ligesom ansøgeren ikke i hele 2016 vedvarende sås at have, hvad der svarer til mindst deltidsbeskæftigelse i februar 2016 og juli 2016. Udlændingenævnet fandt desuden, at en udtalelse af november 2016 fra ansøgerens arbejdsplads, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde en fastansættelse på seks timer om ugen, at ansøgeren derudover blev brugt som tilkaldevikar i et betydeligt antal timer, at timetallet varierede, men at ansøgeren i de forudgående tre måneder havde haft et gennemsnitligt timeantal på 25-30 timer om ugen – inklusive de nævnte seks timer som ansøgeren var fastansat – og at arbejdspladsen fortsat havde brug for ansøgeren i dette omfang, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningen om, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ansøgeren i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2017/37.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. februar 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 09-02-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Iran, jf. udlændingelovens dagældende § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren var i maj 2005 meddelt opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at beskæftigelse for at opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation for, at ansøgerens aktuelle beskæftigelse var aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, idet ansøgeren ifølge opslag i det elektroniske indkomstregister, siden ansøgeren var påbegyndt sin ansættelse i december 2015 og frem til tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse, maksimalt i en lønperiode havde tjent brutto 50 kr. i timeløn, og at ansøgeren i den seneste lønperiode havde tjent brutto 49,21 kr. i timeløn. Udlændingenævnet lagde således til grund, at ansøgerens aktuelle beskæftigelse henset til den begrænsede, faktiske beløbsmæssige størrelse af ansøgerens timeløn – uanset hvilke ansættelsesvilkår der var aftalt – ikke var udført efter gældende overenskomst eller under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Udlændingenævnet vurderede på baggrund heraf, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet fandt i øvrigt, at der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde oplyst i ansøgningen, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ansøgeren i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2017/36.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 26. januar 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt beskæftigelse efter afslutning af folkeskolen

    Dato: 26-01-2017

    Udlændingenævnet omgjorde i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en sudansk statsborger, som i december 2007 var meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og som senest havde fået forlænget sin opholdstilladelse til juli 2020.

    Udlændingenævnet fandt efter en konkret vurdering, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren siden afslutningen af folkeskolen ikke havde været under uddannelse eller i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, frem til ansøgeren fyldte 18 år i oktober 2015, hvor han havde indgivet ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens dagældende § 11, stk. 10. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren til sagen havde fremsendt et afgangsbevis for 10. klasse fra juni 2015, en kopi af en ansøgning fra juli 2015 om optagelse på en ungdomsuddannelse, hvoraf det fremgik, at ansøgeren ønskede at gå på VUC i perioden fra primo august 2015 til ultimo juli 2016, og et brev fra februar 2016, hvoraf det fremgik, at ansøgeren medio august 2015 havde første undervisningsdag på et kursus, som gav ret til optagelse på en gymnasial uddannelse, ligesom ansøgeren var fortsat på dette kursus for at kunne blive optaget på en gymnasial uddannelse. FAM/2017/28.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. januar 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Lempeligere adgang for flygtninge

    Dato: 18-01-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en russisk statsborger, jf. udlændingelovens dagældende § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren blev i marts 2007 meddelt opholdstilladelse som flygtning i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, og opholdstilladelsen var gyldig indtil marts 2014. I november 2013 underskrev ansøgeren en erklæring om frivilligt frafald af sin opholdstilladelse, fordi ansøgeren ønskede at vende tilbage til Rusland. I november 2013 orienterede Dansk Flygtningehjælp Udlændingestyrelsen om, at ansøgeren var udrejst til Rusland i november 2013 med henblik på at tage varigt ophold dér. I marts 2015 søgte ansøgeren om forlængelse af sin fortrydelsesret, og denne anmodning blev imødekommet i april 2015, hvor Udlændingestyrelsen forlængede ansøgerens fortrydelsesret i yderligere 12 måneder. Det fremgik af Det Centrale Personregister, at ansøgeren udrejste til Rusland i november 2013, og at ansøgeren genindrejste i Danmark i juli 2015. I juli 2015 indgav ansøgeren til Udlændingestyrelsen ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I juli 2015 blev ansøgerens opholdstilladelse forlænget til juli 2020.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, da det ikke var dokumenteret, at ansøgeren havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, men at ansøgeren ikke var omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 15, da ansøgeren ikke havde boet i Danmark i mindst otte år siden marts 2007, hvor han blev meddelt opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren udrejste af Danmark i november 2013, efter at han havde boet i Danmark med opholdstilladelse i en periode på seks år og seks måneder, og at han først indrejste i Danmark igen i juli 2015. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at udlændingelovens § 11, stk. 15, alene finder anvendelse for udlændinge, der har boet lovligt i Danmark i mere end de sidste otte år, og som i hele denne periode har haft opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens §§ 7 eller 8. Det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at han var udrejst i forbindelse med repatriering, og at han var vendt tilbage med fortrydelsesret, at hans opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet, og at tiden i Rusland derfor skulle medregnes, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren var omfattet af den almindelige betingelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet vurderede herefter, at ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation for, at han havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet lagde herved vægt på de oplysninger, som fremgik af sagens akter og oplysninger i det elektroniske indkomstregister, hvoraf det fremgik, at ansøgeren alene havde været beskæftiget med under 15 timer om ugen, og at det kun var beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, var opfyldt. Udlændingenævnet fandt endelig, at der i sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsagde det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at han ikke havde et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2017/26.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. november 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 21-11-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en vietnamesisk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren blev i november 2010 meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Da ansøgeren i marts 2015 indgav en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, oplyste ansøgeren, at hun havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden august 2011 med 37 timer ugentligt på en restaurant, og i deltidsbeskæftigelse siden maj 2014, hvor hun arbejdede 5 timer ugentligt for et rengøringsfirma. Ansøgerens fagforening fremsendte endvidere et efterbetalingsskema til Udlændingestyrelsen, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra januar 2015 til september 2015 havde arbejdet 130 timer om måneden til en timeløn på 38,46 kr. Det var til sagen oplyst, at ansøgeren var ansat ved en restaurant med en løn på 5.000 kr. om måneden, at ansøgeren havde nedskrevet sine arbejdstimer, og at det af dette fremgik, at hun havde arbejdet flere timer ugentligt, end hun havde modtaget løn for. Det var endvidere oplyst, at ansøgerens arbejdsgiver ikke ville underskrive et dokument om de faktiske forhold, at arbejdsgiveren havde oplyst til ansøgeren, at hun skulle arbejde de mange timer uden løn, da ansøgeren selv havde underskrevet en ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgik, at hun modtog en fast løn pr. måned, og at ansøgeren følte sig presset til at arbejde, da hendes arbejdsgiver havde fortalt hende, at hun ikke kunne få arbejde andre steder. Det var endelig oplyst, at ansøgeren arbejdede sammen med sin moder, som ikke mestrede det danske sprog på samme måde som ansøgeren, og at ansøgeren passede på sin moder, samt at arbejdsgiveren nægtede at udbetale løn for alle timerne eller ændre i lønsedler eller ansættelseskontrakt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse – det vil sige fra november 2011 – idet Udlændingenævnet henviste til, at ansøgeren alene havde dokumenteret at have været i ordinær deltidsbeskæftigelse i maj 2015, i perioden fra august 2015 til december 2015 og i perioden fra marts 2016 til august 2016. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens ordinære deltidsbeskæftigelse på i alt 12 måneder omregnet svarede til, at hun kunne anses for at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 7,2 måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren til sagen havde oplyst, at hun i perioden siden august 2011 havde arbejdet 37 timer om ugen ved en restaurant, at hendes arbejdsgiver ikke ville underskrive et dokument på om faktiske forhold og havde oplyst til ansøgeren, at hun skulle arbejde mange timer uden løn, da hun selv havde underskrevet en ansættelseskontrakt med en fast månedsløn, at hendes arbejdsgiver havde nægtet at udbetale løn for alle timer eller ændre i lønsedler eller ansættelseskontrakt, og at medarbejderne ikke turde gøre indsigelser. Dette kunne imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ikke havde fremsendt dokumentation, som kunne bekræfte hendes oplysninger. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at en fagforening havde fremsendt et efterbetalingsskema, og at ansøgeren havde fremsendt egne notater vedrørende timeantal, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af de særlige bemærkninger til lov nr. 571 af 19. juni 2012 (lovforslag nr. L 180, fremsat den 26. april 2012) § 1, nr. 18, at beskæftigelse skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Udlændingenævnet fandt derfor, at oplysningerne om ansøgerens ansættelse ved restauranten, hvor hun modtog 5.000 kr. om måneden, og hvor hun efter det oplyste skulle have arbejdet 130 timer om måneden til en gennemsnitlig timesats på 38,46 kr., ikke kunne føre til, at kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 var opfyldt, da arbejdet ikke blev udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Udlændingenævnet fandt endelig, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at hun ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde beskæftigelseskravet på et senere tidspunkt. FAM/2016/113.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kriminalitet – Karensperiode

    Dato: 16-11-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en ukrainsk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 7, jf. § 11 b, jf. § 11, stk. 3, idet ansøgeren i januar 2014 havde vedtaget en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af den dagældende udlændingelovs § 59, stk. 2, jf. straffelovens § 23, om medvirken til ulovligt arbejde.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da hun var straffet for overtrædelse af den dagældende udlændingelovs § 59, stk. 2, jf. straffelovens § 23, inden for de seneste 10 år. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i januar 2014 havde vedtaget en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af den dagældende udlændingelovs § 59, stk. 2 (ulovligt arbejde), jf. straffelovens § 23, om medvirken til ulovligt arbejde. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det følger af straffelovens § 23, at den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at uagtet at ansøgeren ikke selv havde udført ulovligt arbejde, men alene havde medvirket hertil, var ansøgeren omfattet af udlændingelovens § 11 b, og udlændingelovens dagældende § 59, stk. 2, om ulovligt arbejde. Det forhold, at ansøgeren var straffet med en bøde på 2.000 kr., fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 324 af 18. maj 2005 (lovforslag nr. L 149, fremsat den 15. december 2004, pkt. 2), der indførte bestemmelsen i udlændingelovens § 11 b, at ”straf for ulovligt arbejde i alle tilfælde bør medføre en reel karenstid med hensyn til muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det gælder, uanset om det ulovlige arbejde er straffet med bøde eller frihedsstraf.” Udlændingenævnet fandt desuden, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren havde været bosat i Danmark i knap seks år, at hun var selvforsørgende, fuldtidsansat og efter det oplyste meget velintegreret, samt at ansøgeren havde deltaget i Prøve i Dansk 2 med et karaktergennemsnit på 6,5. ERH/2016/86.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 14. november 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 14-11-2016

    Udlændingenævnet omgjorde i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en irakisk statsborger jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5.

    Udlændingenævnet fandt efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, uanset at ansøgeren siden maj 2010 havde modtaget kontanthjælp, jf. § 27 a i lov om aktiv socialpolitik (hjælp til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening). Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgerens kommune i marts 2010 havde konkluderet, at ansøgerens udviklingsmuligheder vurderedes udtømte grundet ansøgerens helbredsmæssige problemer, og at ansøgeren på dette tidspunkt blev indstillet til at overgå til udbetaling af offentlige ydelser i medfør af lov om aktiv socialpolitiks § 27 a. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at ansøgerens kommune ved brev af oktober 2016 til Udlændingenævnet havde oplyst, at ansøgerens sag i april 2010 blev afklaret, idet det blev vurderet, at der ikke var resterende ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet på daværende tidspunkt og ej heller fremadrettet, at ansøgeren siden maj 2010 havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitiks § 27 a, og at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for at modtage pension efter dansk lovgivning, da ansøgeren var familiesammenført. På denne baggrund fandt Udlændingenævnet, at det ville være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser at fravige kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14, idet det var dokumenteret, at ansøgeren ikke var eller i fremtiden ville kunne blive selvforsørgende. FAM/2016/94.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. oktober 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1 – Sygdom

    Dato: 10-10-2016

    Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Kosovo, som i juli 2010 var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, jf. § 11, stk. 14, jf. de på ansøgningstidspunktet gældende regler i lovbekendtgørelse af 19. september 2014, som senest ændret ved lov nr. 1741 af 22. december 2015. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på grund af krigstraumer i Kosovo havde udviklet paranoid psykose, periodisk depression, PTSD og personlighedsændring efter katastrofeoplevelse, at han var præget af angst og psykose i form af hørehallucinationer samt paranoide forestillinger, at han ifølge sine psykiatere var psykisk handicappet, at der ikke var udsigt til bedring, og at hans sproglige evner fortsat var nedsat, samt at han ikke kunne lære det danske sprog, hverken mundtligt eller skriftligt. Udlændingenævnet fandt således, at betingelsen om, at ansøgeren skulle bestå Prøve i Dansk 1 ikke burde kræves opfyldt, jf. Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2016/81.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed

    Dato: 28-09-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Thailand, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren blev i december 2008 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde i sin ansøgning oplyst, at hun ejede en thaimassagevirksomhed, hvor hun havde været i ordinær beskæftigelse fra juni 2009 til september 2010, hvor virksomheden ikke var momsregistreret, og siden september 2010, hvor virksomheden var blevet momsregistreret. Ansøgeren havde i den forbindelse oplyst, at hun i begge perioder arbejdede på fuld tid med 37 timer ugentligt, at det var en enkeltmandsvirksomhed drevet af hende, hvor hun udførte massage og varetog øvrige opgaver i forhold til driften af massagevirksomheden.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed eller have været under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse – det vil sige fra september 2011. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren efter sine egne oplysninger havde arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende som thai-massør siden juni 2009. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at beskæftigelse helt tilbage fra dette tidspunkt ikke kunne indgå i beregningen. Udlændingenævnet bemærkede, at det kun var selvstændig erhvervsvirksomhed inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, var opfyldt, og at der var tale om en løbende fem-årig periode. Selvstændig erhvervsvirksomhed forud for september 2011 indgik således ikke i Udlændingenævnets beregning. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren efter sine egne oplysninger siden juni 2009 havde arbejdet i 37 timer om ugen i sin virksomhed. Udlændingenævnet fandt endvidere, at disse oplysninger ikke kunne føre til, at ansøgeren opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på baggrund af den fremsendte dokumentation – herunder registreringsbevis, momsindberetninger, årsopgørelser og årsberetninger – ikke havde dokumenteret, at hendes beskæftigelse som thai-massør i perioden fra september 2011 og frem kunne sidestilles med ordinært lønarbejde, herunder at ansøgerens selvstændige virksomhed havde haft et omfang, der kunne sidestilles med lønarbejde i gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at hendes arbejde havde et omfang, der svarede til ordinær deltidsbeskæftigelse eller ordinær beskæftigelse. Det af ansøgeren anførte om, at hun i årene 2011, 2012 og 2014 havde arbejdet i hvert fald 15 timer om ugen til en løn, der lå højere end mindstelønnen, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at ordinær fuldtidsbeskæftigelse – beskæftigelse med en gennemsnitlig arbejdstid her i landet på mindst 30 timer om ugen – indgår med den fulde varighed, og at ordinær deltidsbeskæftigelse – beskæftigelse med en gennemsnitlig arbejdstid her i landet på mellem 15 og 29 timer om ugen – indgår i beregningen med 3/5 af den samlede ansættelsesperiode, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 2. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse endvidere til, at ansøgerens virksomhed i perioden fra 2011 til 2014 havde haft en årlig omsætning på henholdsvis 86.120 kr. i 2011, 82.800 kr. i 2012, 58.680 kr. i 2013 og 89.720 kr. i 2014. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde oplyst, at hun tog 150 kr. i betaling for en halv times behandling og 250 kr. for en times behandling. Ud fra tallene for virksomhedens omsætning havde ansøgeren sin højeste omsætning i 2014 på 89.720 kr., hvilket svarede til, at hun havde arbejdet 358,88 timer i virksomheden i 2014, hvis hun havde taget 250 kr. i timen som betaling. Udlændingenævnet henviste herved til, at der ved beregningen af omfanget af selvstændig erhvervsvirksomhed, hvor ansøgeren driver virksomhed fra eget hjem, efter praksis lægges en halv time til hvert kundebesøg, hvis der for eksempel drives massageklinik fra bopælen, som antages at dække tidsforbruget i forbindelse med klargøring, rengøring, regnskab med videre. Udlændingenævnet henviste samtidig til, at en deltidsansat med mindst 15 timer om ugen, hvor arbejdsugerne – fratrukket ferie i fem uger – sættes til 47 uger pr. år, som minimum skulle arbejde 705 timer pr. år. Dette opfyldte ansøgerens virksomhed ikke. Dette var tilsvarende gældende, hvis man måtte tillægge en halv time til det udregnede antal kundetimer til henholdsvis forberedelse og klargøring til næste kunde. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at det tidsmæssige forbrug ikke ville være anderledes, hvis det blev lagt til grund, at alle kunder kun havde fået en halv times behandling á 150 kr., da en højere andel af tid afsat til forberedelse og klargøring pr. kunde ville blive modsvaret af, at der ville være et lavere antal direkte kundetimer, da omsætningen i så fald ville skulle deles med 300 kr. pr. time. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren drev sin selvstændige erhvervsvirksomhed fra sit eget hjem. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at henset til, at ansøgerens virksomhed blev udøvet i hendes eget hjem, kunne hendes arbejdstimer ikke alene opgøres ud fra de angivne åbningstider på hendes hjemmeside. Udlændingenævnet fandt desuden, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren efter det oplyste ikke havde et handicap, der forhindrede hende i opfyldelse af en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. FAM/2016/92.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 16-09-2016

    Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en filippinsk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren blev i oktober 2010 meddelt opholdstilladelse som familiesammenført i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, som i maj 2012 blev forlænget til juni 2014. Udlændingestyrelsen inddrog primo januar 2014 ansøgerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4, samt § 26, stk. 1. Ansøgeren påklagede otte dage senere i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse samt indgav dagen efter ny ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5 (arbejdsmarkedstilknytning) til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 afgørelsen om inddragelse, ligesom Udlændingenævnet i juni 2014 meddelte afslag på genoptagelse. Ansøgeren blev i oktober 2014 meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, gældende indtil juli 2018 på baggrund af ansøgningen indgivet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ultimo januar 2014, og indgav herefter i juni 2015 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen meddelte i september 2015 ansøgeren afslag på ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde boet i lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele denne periode havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7-9 f eller 9 i – 9 n eller 9 p, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3 nr. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet lovligt her i landet i mindst fem år og i hele denne periode have haft opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Udlændingestyrelsen i starten af januar 2014 havde inddraget ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at Udlændingenævnet havde stadfæstet denne afgørelse ultimo marts 2014. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at det af udlændingelovens § 27, stk. 3, fremgår, at fristen i § 27, stk. 1, afbrydes, når opholdstilladelsen inddrages, hvorefter tidsperioden for, hvor længe ansøgeren har haft opholdstilladelse, først regnes fra meddelelsen af en ny opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7- 9 f eller 9 i- 9 n, i perioden fra starten af januar 2014, hvor ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, var blevet inddraget, til ni dage senere i januar 2014, hvor ansøgeren havde søgt om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2. nr. 5, og som ansøgeren var blevet meddelt i oktober 2014. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet alene havde haft opholdstilladelse i Danmark i cirka to år og otte måneder regnet fra ultimo januar 2014, hvor ansøgeren havde indgivet en ny ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1, og at ansøgeren derfor ikke opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet henviste herved til, at det er en forudsætning for beregningen af fem års lovligt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at der er tale om 5 års uafbrudt ophold, hvor udlændingen fortsat har haft et opholdsgrundlag i form af en opholdstilladelse, og at ansøgeren i perioden fra inddragelsen af sin opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført i starten af januar 2014 frem til indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning ni dage senere i januar 2014 ikke havde været i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren i januar 2014 havde indgivet ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af vejledningen i Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende inddragelse i starten af januar 2014, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da indgivelse af en ny ansøgning inden for en syv-dages frist alene gav ansøgeren ret til processuelt ophold, mens sagen blev behandlet, men ikke opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7- 9 f eller 9 i- 9 n, hvorfor Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse. FAM/2016/116.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. september 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 12-09-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en iransk statsborger i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren blev i juni 2008 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 7, stk. 1. I september 2014 påbegyndte ansøgeren farmakonomuddannelsen på et uddannelses- og udviklingscenter for farmaceutisk praksis. Ansøgeren ansøgte om tidsubegrænset opholdstilladelse i februar 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation for, at hun aktuelt var i beskæftigelse eller under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, som samtidig var en videregående uddannelse. Det forhold, at ansøgeren havde anført, at farmakonomuddannelsen er en videregående uddannelse, at ansættelsen under uddannelsen skete på fuld tid, at ansøgeren havde vedlagt en udtalelse om, at farmakonomuddannelsen er en videregående uddannelse, og at GIF, Gymnasialt Indslusningsforløb for Flygtninge og Indvandrere, kunne sidestilles med en gymnasial uddannelse, kunne ikke føre til et andet resultat. Udlændingenævnet lagde til grund, at det fremgår af Uddannelsesguiden fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at farmakonomuddannelsen er placeret på niveau fem i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, og at farmakonomuddannelsen således er en videregående uddannelse. Udlændingenævnet lagde imidlertid samtidig til grund, at Styrelsen for Videregående Uddannelser ikke akkrediterer farmakonomuddannelsen som en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, at styrelsen havde henvist til, at ansøgerens uddannelsessted havde juridisk status som et aktieselskab oprettet på privatretligt grundlag og med privat ejerskab, og for at en uddannelsesinstitution kunne akkrediteres, skulle der være tale om en uddannelsesinstitution inden for den offentlige forvaltning, som var reguleret i Uddannelses- og Forskningsministeriets institutionslove. Idet aktieselskabet bag ansøgerens uddannelsessted ikke var omfattet af ministeriets institutionslove, var aktieselskabet bag ansøgerens uddannelsessted derfor ikke en uddannelsesinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Endelig havde styrelsen henvist til, at ansøgerens uddannelsessted ikke ville kunne uddannelsesakkrediteres, således som den var opbygget, blandt andet fordi uddannelsen var lønnet. Betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution kunne således på denne baggrund ikke anses for opfyldt i forhold til farmakonomuddannelsen. Udlændingenævnet henviste samtidig til, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9 (L 180, fremsat den 26. april 2012, side 34), at ”Udlændingen må antages at være under uddannelse, hvis udlændingen kan godtgøre at være optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution”. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at det tillige er et krav i forhold til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om beskæftigelse eller uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år, at der i tilfælde, hvor der er tale om en videregående uddannelse, skal denne være taget på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 2. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningen om, at hun ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2016/119.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 8. september 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 08-09-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i marts 2006 efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde til ansøgningen oplyst, at hun fra oktober 2014 til januar 2015 havde arbejdet, og at hun forventede at få fast arbejde i stedet for vikararbejde. I forbindelse med ansøgerens klage havde hun oplyst, at hun i december 2015 var blevet ansat i en stilling, hvor hun lavede mad i et flygtningecenter, at hendes stilling var blevet forlænget til udgangen af december 2016, at det efter hendes opfattelse var tvivlsomt, hvorvidt der længere var tale om et vikariat, idet vikariatet var blevet forlænget utallige gange og strakte sig til årsskiftet, hvorefter det temmelig sikkert ville blive forlænget, da flygtninge- og immigrationspresset nok ikke ville være aftaget, og at hun havde taget et rengøringskursus hos AMU. Ansøgeren vedhæftede en kopi af en jobbekræftelse, hvoraf det fremgik, at vikariatet kunne bringes til ophør uden varsel af begge parter.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden november 2015 havde arbejdet i et vikariat, og at hendes arbejdstid havde været 40 timer om ugen. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgerens ansættelse som vikar ikke kunne føre til, at ansøgeren opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, idet det fremgik af tilknytningsaftalen mellem ansøgeren og hendes arbejdsgiver, at ansøgeren kun betragtedes som ansat i de perioder, de enkelte vikariater varede, hvorfor det faktiske antal timer, ansøgeren arbejdede, ikke i sig selv kunne føre til, at ansøgeren kunne anses for at være fast tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af de af ansøgeren indsendte jobbekræftelser, at den enkelte jobbekræftelse sammen med tilknytningsaftalen udgjorde ansøgerens ansættelsesbevis, hvorfor Udlændingenævnet ikke kunne lægge til grund, at ansøgeren i kraft af sine vikariater var ansat i en uopsagt tidsubegrænset stilling. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren var i tvivl om, hvorvidt der længere var tale om et vikariat, ikke i sig selv kunne føre til en ændret vurdering henset til naturen og karakteren af ansøgerens vikariater, herunder at ansøgeren under Udlændingenævnets behandling af sagen ikke havde godtgjort at være tilknyttet det danske arbejdsmarked på en sådan måde, at kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, kunne anses for opfyldt på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at ansøgeren havde taget et rengøringskursus hos AMU, ikke kunne føre til en ændret vurdering, og henviste til, at en udlænding måtte antages at være under uddannelse, hvis udlændingen kunne godtgøre at være optaget på en videregående uddannelse på en anerkendt uddannelsesinstitution. FAM/2016/79.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Forfalden gæld til det offentlige – Ej årsagssammenhæng mellem oparbejdet gæld og ansøgerens helbred

    Dato: 07-07-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en somalisk statsborger, der havde haft opholdstilladelse i Danmark som flygtning siden 2002 i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren blev i 2010 meddelt førtidspension og havde i ansøgningsskemaet oplyst, at han havde forfalden gæld til det offentlige, og at der ikke var givet henstand med betaling af gælden. Størrelsen af gælden var ikke angivet i ansøgningsskemaet. Det fremgik af oplysningerne fra SKAT, at SKAT havde registreret en gæld på 338.440 kr. som vedrørte beboerindskudslån, bøde til politi, erstatning med en kommune som fordringshaver, kontanthjælp, medielicens, diverse opkrævningsrenter, parkeringsafgift, sagsomkostninger, uberettiget modtagelse af dagpenge, underholdsbidrag samt grøn ejerafgift. Det fremgik af oplysningerne fra Udbetaling Danmark, at ansøgeren på tidspunktet for udtalelsen skyldte 161.160 kr. i børnebidrag, at denne fordring lå til inddrivelse hos SKAT, og at der ikke var givet henstand. Det fremgik endvidere af oplysningerne fra kommunen, at ansøgeren skyldte 5.019 kr. til kommunen for ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service og 19.370 kr. for boligindskudslån, samt at der ikke var givet henstand med betalingen.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark da han ikke opfyldte kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ifølge oplysninger fra SKAT, Udbetaling Danmark og ansøgerens kommune havde forfalden gæld til det offentlige, og at dele af gælden var omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde gæld til det offentlige for beboerindskudslån, kontanthjælp samt børnebidrag. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på ansøgerens egne oplysninger og de indkomne oplysninger fra kommunen og Udbetaling Danmark, hvoraf det fremgik, at der ikke var givet henstand. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for dispensation efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering heraf, at ansøgerens læge havde oplyst, at ansøgeren var diagnosticeret med post traumatisk belastningsreaktion, paranoid psykose, angsttilstand og personlighedsændring efter katastrofeoplevelse, at ansøgeren gennem de seneste fem år havde fået psykofarmaka, at han isolerede sig, at han var paranoid, tolkende i forhold til personer omkring sig, og at han ikke havde nogen resterhvervsevne. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at disse forhold ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det ikke til sagen var oplyst eller dokumenteret, at ansøgerens helbredsmæssige situation havde årsagssammenhæng med ansøgerens oparbejdede gæld. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens psykiske tilstand ikke forhindrede ansøgeren i at opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, og dermed havde en afgørende betydning for oparbejdelsen af ansøgerens gæld. Det forhold, at det til sagen var oplyst, at ansøgeren ikke havde mulighed for at afdrage på gammel gæld, da han var førtidspensionist og fremadrettet måtte leve af sin pension, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet det ikke var dokumenteret, at ansøgerens helbredsmæssige situation havde årsagssammenhæng med ansøgerens oparbejdede gæld. Udlændingenævnet fandt yderligere, at ansøgeren ikke havde vist vilje til integration, idet der ikke til sagen var indsendt dokumentation herfor. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen var oplyst, at ansøgerens psykiske tilstand påvirkede sprogindlæringsevnen, at ansøgerens alvorlige psykiske problemer ikke gav mulighed for, at ansøgeren kunne lære dansk på en tilstrækkelig måde, at ansøgeren ikke kunne føre en samtale i et enkelt sprog, at ansøgerens funktionsnedsættelse var af en sådan karakter, at ansøgeren ikke havde mulighed for at deltage i danskundervisning eller tage en statsborgerskabsprøve, samt at ansøgeren ikke havde mulighed for at integrere sig, da det krævede, at ansøgeren talte det danske sprog. Udlændingenævnet fandt endelig, at disse forhold ikke i sig selv kunne føre til, at bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, om ikke at have forfalden gæld til det offentlige kunne fraviges, og henviste i den forbindelse til, at en ansøgers vilje til integration ikke alene afgøres af en ansøgers evne til at tale det danske sprog og interagere med andre. FAM/2016/69.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. april 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Sygdom

    Dato: 07-04-2016

    Udlændingenævnet omgjorde i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Bangladesh.

    Udlændingenævnet fandt efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, at der forelå sådanne særlige forhold, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i januar 2008 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som studerende, at han i september 2008 var udsat for et alvorligt færdselsuheld, hvorefter han fik svære kognitive gener, at han var diagnosticeret med paranoid psykose og PTSD, at han led af selvmordstanker, at ansøgeren ifølge sin overlæge led af en varig arbejds- og funktionsnedsættelse, at det på grund af ansøgerens dårlige prognostiske faktorer ansås for usandsynligt, at han kunne starte på uddannelse eller job, og at ansøgerens psykiatriske sygdom vurderedes behandlingsresistent. Udlændingenævnet fandt på baggrund af sagens samlede omstændigheder det for bedst stemmende overens med Danmarks internationale forpligtelser, at ansøgeren ikke blev meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, han ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 14. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2016/49.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. april 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Fleksjob

    Dato: 06-04-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en bosnisk statsborger, som havde haft opholdstilladelse i Danmark siden juli 2004. Det fremgik af sagen, at ansøgeren havde bestået Prøve i Dansk 1, at ansøgeren led af svær PTSD, hvor ansøgeren havde symptomer med angst, flash-backs, hørehallucinationer, depression og periodiske selvmordstanker, at ansøgeren blev medicineret herfor med antipsykotisk medicin, at ansøgerens PTSD var kronisk, og at ansøgeren havde været ansat i et fleksjob seks timer ugentligt fra april 2015. Ansøgeren havde selv anført, at hun i perioden fra 2008 til 2013 havde modtaget danskundervisning, at hun i 2013 havde været i fem måneders praktik på et plejehjem, at hun i 2014 havde været i fem måneders praktik i en børnehave og en måned i praktik i en kantineskole, og at hun siden april 2015 havde været ansat i fleksjob, hvor hun arbejdede seks timer ugentligt. Det blev til sagen endvidere oplyst, at ansøgeren i september 2013 som følge af sin PTSD lidelse havde svært ved at koncentrere sig, og at ansøgeren derfor havde det svært i forhold til uddannelse og arbejde, at et jobcenter havde foretaget en udredning af ansøgerens arbejdsevne, og at et rehabiliteringscenter i september 2014 havde besluttet, at ansøgeren var berettiget til at afprøve fleksjob.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte en af de grundlæggende betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5. Udlændingenævnet bemærkede, at det kun er beskæftigelse eller uddannelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt, og at der er tale om en løbende femårig periode. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren siden april 2015 havde arbejdet mellem tre og 27 timer om måneden i et fleksjob, og at beskæftigelse i fleksjob kan sidestilles med ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren på baggrund af sit fleksjob siden april 2015 samlet set højst havde været i ordinær beskæftigelse i elleve måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, hvis det samtidig kunne lægges til grund, at ansøgeren havde arbejdet fuldt ud inden for flekstiden. Udlændingenævnet bemærkede, at det fremgik af ansøgerens ansættelseskontrakt, at hun var tildelt seks arbejdstimer om ugen, og at hun kunne arbejde op til ni timer ugentligt. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste i 2013 havde været i fem måneders praktik på et plejehjem, og at hun i 2014 havde været i fem måneders praktik i en børnehave og en måned i praktik i en kantineskole, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste herved til, at der ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesforhold eller under fleksjobordningen, men ikke ulønnet praktik, hvorfor de måneder, hvor ansøgeren havde været i praktik, ikke kunne indgå i beregningen af, hvorvidt hun kunne anses for at opfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da det ikke var oplyst, at ansøgerens praktikforløb var som led i et fleksjob. Uanset at disse perioder ville kunne medregnes, ville ansøgeren ikke opfylde kravet om tre års beskæftigelse inden for de seneste fem år. Det forhold, at ansøgeren i perioden fra 2008 til 2013 havde deltaget i danskundervisning, og at hun havde bestået Prøve i Dansk 1, fandt Udlændingenævnet desuden ikke kunne føre til en ændret beregning. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at enkeltfag og kurser, herunder danskundervisning, ikke kan medregnes som uddannelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 6, og at det alene er uddannelsesforløb, hvor en ansøger har færdiggjort en gymnasial- eller erhvervsuddannelse eller er i gang med en længerevarende uddannelse, som indgår ved beregningen af, om beskæftigelseskravet efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt. Udlændingenævnet fandt endelig, at det ikke kunne anses for uproportionalt eller som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at meddele ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da ansøgeren uanset sine helbredsmæssige forhold havde mulighed for gennem sit fleksjob at opfylde betingelsen. FAM/2016/48.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. marts 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1 – Sygdom – Hørehæmmelse

    Dato: 21-03-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en irakisk statsborger, som i august 2008 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark. Det fremgik af sagen, at ansøgeren siden november 2013 havde været indskrevet på et center for døve, at dette forløb forventedes afsluttet i oktober 2016, og at ansøgeren ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Det fremgik af en visitationsafgørelse fra oktober 2013 fra ansøgerens bopælskommune, at ansøgeren var bevilliget et treårigt uddannelsesforløb fra november 2013 på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Det fremgik af ansøgerens lægefaglige journal, at ansøgeren led af paranoid skizofreni, som han modtog antipsykotisk medicin for, at ansøgeren var velbehandlet, at ansøgeren havde medfødt døvhed og anvendte høreapparat på begge ører, at ansøgeren kunne tale forståeligt arabisk og mundaflæse, og at ansøgeren forstod lidt dansk, men at han kun i et begrænset omfang selv kunne tale dansk. Ansøgeren henviste selv til FN’s handicapkonvention og anførte, at han grundet sine psykiske lidelser ikke kunne deltage i danskundervisning eller aflægge prøver, at han modtog lægelig behandling for sine lidelser, at han led af en langvarig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, der efter ansøgerens opfattelse påvirkede hans evne til at bestå Prøve i Dansk 1, og at det medførte, at han ikke kunne varetage et arbejde og integreres på lige vilkår med andre. Det fremgik af ansøgerens lægelige journal, at ansøgeren siden fødslen havde haft nedsat hørelse, at ansøgeren dagligt inden for det forudgående år havde haft hørehallucinationer og talt med imaginære personer, at ansøgeren umiddelbart havde svært ved at høre og forstå simple spørgsmål, og at ansøgerens tale var frit flydende men ifølge tolken ikke velartikuleret.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for, at han havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, såfremt Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det til sagen var oplyst, at ansøgeren var diagnosticeret med paranoid skizofreni, som han modtog antipsykotisk medicin for, at han var velbehandlet, at han havde en medfødt døvhed og anvendte høreapparat på begge ører, at han kunne tale forståeligt arabisk og mundaflæse, at han forstod lidt dansk, men at han kun i et begrænset omfang selv kunne tale dansk, og at han siden november 2013 havde studeret på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som han forventede at afslutte i oktober 2016. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at der ikke under henvisning hertil burde ske fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, idet Udlændingenævnet ikke på afgørelsestidspunktet kunne lægge til grund, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Ansøgerens henvisning til FN’s handicapkonvention og det af ansøgeren anførte om, at han grundet sine psykiske lidelser ikke kunne deltage i danskundervisning eller aflægge prøver, og at han led af en langvarig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, der efter hans egen opfattelse påvirkede hans evne til at bestå Prøve i Dansk 1, fandt Udlændingenævnet desuden ikke kunne føre til dispensation fra danskprøvekravet, da ansøgeren ikke herved kunne anses for at være ude af stand til at tilegne sig yderligere danskkundskaber. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var indskrevet på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, der ifølge udannelsesstedets egen hjemmeside er rettet mod multihandicappede unge, hvor de unge får hjælp til at kommunikere verbalt, kropsligt, sanseligt eller ved hjælp af andre redskaber, og hvor den enkelte unges behov tilgodeses. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens sygdom var velbehandlet, at han havde en medfødt døvhed, og at han kunne tale forståeligt arabisk og mundaflæse og forstå og tale lidt dansk. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det ikke på afgørelsestidspunktet ville være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, at stille betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, og meddele ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet henviste herved til, at ansøgerens særlige behov måtte antages at blive tilgodeset på uddannelsen, hvor der ifølge uddannelsesstedets hjemmeside er fokus på kommunikationen, og at ansøgeren efter det oplyste ikke havde forsøgt at aflægge en eksamen i Prøve i Dansk 1 eller en godkendt prøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet fandt derfor, at det ikke på baggrund af det til sagen oplyste i øvrigt, herunder oplysningerne om ansøgerens paranoide skizofreni og hans medfødte døvhed, på afgørelsestidspunkt kunne anses for udelukket, at han på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, ved at aflægge eksamen i Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet bemærkede, at ansøgeren havde mulighed for at tilmelde sig Prøve i Dansk 1 uden at have deltaget i et fastlagt undervisningsforløb, og at danskprøven således kunne tages på baggrund af selvstudie eller privatundervisning. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at Prøve i Dansk 1 kan bestås, uden at den mundtlige del af forløbet gennemføres, men hvor alene en prøve i læseforståelse og en prøve i skriftlig fremstilling skal gennemføres. FAM/2016/32.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. marts 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1 – Lægeuddannet i Danmark

    Dato: 11-03-2016

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en egyptisk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde opnået autorisation som læge i Danmark, og at han aktuelt var ansat som reservelæge på et sygehus som en del af hans uddannelse som speciallæge i ortopædkirurgi. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at ansøgeren som et led i at opnå sin autorisation i Danmark i 2011 var indskrevet som studerende på et universitet i Danmark, hvor han som udenlandsk læge studerede medicin, og at han i den forbindelse havde bestået flere skriftlige og mundtlige eksaminer i blandt andet receptskrivning, medicinallovgivning, klinisk socialmedicin, og den medicinske fagprøve, ligesom det fremgik af oplysningerne vedrørende ansøgerens eksamen i socialmedicin, at der stilles krav til danskkundskaberne. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgeren på baggrund af sin autorisation i Danmark og sin igangværende speciallægeuddannelse i ortopædkirurgi burde ligestilles med personer, der havde et egentligt prøvebevis for bestået Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2016/29.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. marts 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 09-03-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren havde siden sin fødsel i januar 1993 haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3. Ansøgeren havde til ansøgningen oplyst, at hun fra august 2009 til juni 2011 havde studeret HG på en erhvervsskole, at hun fra august 2011 til februar 2014 havde studeret på tandklinikassistentuddannelsen ved den samme erhvervsskole, og at hun herefter havde fortsat uddannelsen frem til april 2015 på et erhvervsuddannelsescenter, at hun fra august 2013 til februar 2014 havde arbejdet på en tandlæge- og implantatklinik, og at hun fra marts 2014 til april 2015 havde arbejdet hos en anden tandlæge. Ansøgeren anførte, at hun havde haft en elevplads hos en tandprotektiker siden august 2015, at hun ønskede at læse videre til tandtekniker, og at det var diskriminerende, at det forudsætter en videregående uddannelse for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var under uddannelse som klinisk tandteknikerassistent på en teknisk skole, at ansøgeren under uddannelsen var i praktik hos en tandprotektiker, og at ansøgerens grundforløb forventedes afsluttet i juni 2017. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet uddannelsen som klinisk tandteknikerassistent er en erhvervsuddannelse og ikke en videregående uddannelse, hvorfor betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, ikke var opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, da det alene er videregående uddannelser, der kan opfylde kravet om aktuel uddannelse. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at arbejde eller praktik, som er en del af en erhvervsuddannelse, ikke opfylder kravet om aktuel beskæftigelse, da der ikke er tale om ordinært arbejde. Det af ansøgeren anførte om, at hun var født og opvokset i Danmark, at hun var under uddannelse, og at det var diskriminerende, at det forudsætter en videregående uddannelse for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at dette forhold ikke kunne danne grundlag for at dispensere fra kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse henset til, at det alene er aktuel beskæftigelse eller videregående uddannelse, der er omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, og da længerevarende ophold ikke i sig selv kan føre til tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningen om, at hun ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2016/27.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. marts 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp – Sygdom

    Dato: 09-03-2016

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en irakisk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5.

    Udlændingenævnet fandt efter en konkret og samlet vurdering, at det måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14, at fravige kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp inden for de seneste tre år som betingelse for at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren led af PTSD og af en personlighedsændring, at ansøgerens egen læge havde vurderet, at ansøgerens tilstand siden 2011 havde været kronisk, at behandlingsmulighederne var udtømte, og at et rehabiliteringsteam i ansøgerens kommune i november 2014 havde vurderet, at ansøgerens arbejdsevne var varigt nedsat i et sådant omfang, at ansøgeren – uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning – ikke ville være i stand til at være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, ligesom ansøgerens muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet var udtømte og ikke realistiske, og at anden afklarende foranstaltning var formålsløs og med risiko for forværring. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke var indstillet til førtidspension, da ansøgeren ikke havde opholdt sig i Danmark i ti år forud for indstillingen, og da ansøgeren ikke var meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, ligesom rehabiliteringsteamet havde anbefalet, at sagen blev forelagt for rehabiliteringsteamet igen, når ansøgeren havde haft ophold i Danmark i ti år og var blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at jobcenteret i kommunen i februar 2016 havde oplyst, at det var en fejl, at rehabiliteringsteamet i sin vurdering havde henvist til, at ansøgeren ikke kunne indstilles til førtidspension, da ansøgeren ikke var meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2016/28.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. marts 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Sygdom

    Dato: 03-03-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en afghansk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren havde siden maj 2010 modtaget kontanthjælp. Ansøgeren havde endvidere oplyst, at han ikke havde haft arbejde eller været under uddannelse, og at han led af et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, da han led af PTSD. Ansøgeren havde til brug for sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse vedlagt en journal fra februar 2013 fra en klinik for traumatiserede flygtninge, hvoraf det fremgik, at ansøgeren led af PTSD og depressive episoder af moderat grad, at han havde modtaget anti-depressiv behandling, som havde haft den ønskede virkning på depressionen, og at der også var sket en vis bedring i hans angtsniveau og nattesøvn. Endvidere fremgik det, at behandlingsmulighederne var vurderet udtømte, og at ansøgerens tilstand var varig. I forbindelse med klagen fremlagde ansøgeren en lægeerklæring fra maj 2015, hvoraf det fremgik, at ansøgerens PTSD var så svær, at hans tilstand nærmest var behandlingsresistent, og at han aldrig ville komme tilbage på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, selv under beskyttede former.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at han ikke havde været i beskæftigelse samt bopælskommunens oplysninger til Udlændingenævnet om, at ansøgeren var tilmeldt et ressourcecenter med henblik på at få afklaret sin arbejdsevne, og at han to gange var meddelt afslag på pension. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren led af PTSD og depression, at hans praktiserende læge havde vurderet, at ansøgeren aldrig ville komme tilbage på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, selv under beskyttede former, at han ifølge de konkluderende bemærkninger i en af bopælskommunen foretaget test havde store psykiske vanskeligheder, der forhindrede ham i at have en normal hverdag, at han var selvmordstruet, og at han ikke kunne opholde sig et nyt sted, da det gav ham angstanfald. Udlændingenævnet fandt dog, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da det ikke på baggrund af de til sagen oplyste helbredsmæssige forhold kunne anses for dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren ikke på et tidspunkt ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i et job, der var tilpasset hans behov, hvorfor han ikke kunne anses for afskåret fra på et senere tidspunkt at kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren to gange var meddelt afslag på førtidspension, som Ankestyrelsen havde stadfæstet, og at han således ikke af de relevante myndigheder var vurderet til at være afskåret fra arbejdsmarkedet, selvom han havde det vanskeligt. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det måtte antages, at bopælskommunen fortsat forsøgte at udvikle ansøgerens arbejdsevne, således at han på sigt kunne tilbydes en skånsom beskæftigelse, og at det derfor ikke var dokumenteret eller godtgjort, at han ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om end det eventuelt ikke kunne lade sig gøre med en ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, ville således kunne opfyldes ved fleksjob. FAM/2016/26.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. marts 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Privat børnepasser

    Dato: 03-03-2016

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Pakistan, der i marts 2008 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som medfølgende ægtefælle til en person med greencard, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Udlændingestyrelsen havde i oktober 2015 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om tre års beskæftigelse eller uddannelse inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at en retshjælp havde indsendt dokumentation for, at ansøgeren havde været i fuldtidsbeskæftigelse som selvstændig privat børnepasser i en kommune i perioden fra marts 2012 til juli 2012 og fra oktober 2012 til marts 2013, hvor hun havde passet et barn som privat børnepasser i 30 timer ugentligt, samt sagens øvrige oplysninger, herunder et brev fra Udbetaling Danmark fra oktober 2015, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været sygemeldt i forbindelse med sin graviditet i perioden fra marts 2013 til juni 2013, hvor hun gik på barsel i perioden fra juni 2013 til februar 2014, ligesom det var oplyst til sagen, at hun siden marts 2014 havde været ansat som dagplejer i en kommune. Udlændingenævnet lagde samtidig vægt på, at privat børnepasning i 2012 og 2013 måtte anses for at være ansøgerens hovedbeskæftigelse med henblik på selvforsørgelse. Udlændingenævnet bemærkede herved, at hun ikke sås at have modtaget andre former for ydelser i de pågældende perioder. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren måtte anses for at have været i beskæftigelse i mindst 30 timer ugentligt i 10 måneder som privat børnepasser, at hun derudover havde været sygemeldt på grund af graviditet i tre måneder, at hun derefter havde været på barsel i syv måneder, og at hun uafbrudt siden marts 2014 havde været ansat i en kommune som dagplejer – en stilling som hun fortsat var beskæftiget i – og Udlændingenævnet fandt endelig på den baggrund, at hun opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2016/34.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. februar 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Erhvervsuddannelse cfr. ”Andre uddannelser”

    Dato: 22-02-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en pakistansk statsborger. Ansøgeren havde i 18 måneder været under uddannelse som kosmetolog på en SU-godkendt uddannelse. Under Udlændingenævnets behandling af klagesagen havde Udlændingestyrelsen udtalt, at uddannelsen som kosmetolog ved CIDESCO på Undervisningsministeriets hjemmeside www.ug.dk er anført som ”anden uddannelse”, og at der således ikke er tale om en erhvervsrettet, gymnasial eller videregående uddannelse i henhold til udlændingelovens § 11, stk. 6, hvorfor uddannelsen ikke kunne indgå ved beregningen af, om beskæftigelseskravet var opfyldt. Udlændingestyrelsen havde endvidere udtalt, at det af udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1, fremgår, at uddannelsesforløb, hvor en udlænding har afsluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, medregnes i beregningen af beskæftigelseskravet, at det fremgår af uddannelsesguiden fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (www.ug.dk) under kategorien ”Erhvervsuddannelser”, at ”en erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse”, der retter sig mod et erhverv, at uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik, og den normalt består af et grundforløb og et hovedforløb. Udlændingestyrelsen havde bemærket, at såfremt en uddannelse er anført som ”Erhvervsuddannelse” i uddannelsesguiden, anses uddannelsen for at være en erhvervsuddannelse og vil være omfattet af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1. Udlændingestyrelsen havde endvidere bemærket, at såfremt en uddannelse er anført under kategorien ”Andre uddannelser” i uddannelsesguiden, anses uddannelsen ikke for at være en erhvervsuddannelse og vil derfor ikke være omfattet af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1. Udlændingestyrelsen havde i den forbindelse henvist til, at kosmetologuddannelsen er anført under kategorien ”Andre uddannelser” i uddannelsesguiden, hvorimod uddannelsen til kosmetiker er anført som ”Erhvervsuddannelse” i uddannelsesguiden.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse med et timetal på mindst 30 timer ugentligt i to år og to måneder og i ordinær deltidsbeskæftigelse med et timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt i 2,4 måneder. Udlændingenævnet henviste herved til, at beskæftigelse med et ugentligt timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt indgår med 3/5 i beregningen af, om en ansøger har været i ordinær beskæftigelse med mere end 30 timer ugentligt. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren samlet set havde været i ordinær beskæftigelse i to år og 4,2 måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det var endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde været under uddannelse som kosmetolog fra marts 2013 til august 2014, ligesom det til sagen var oplyst, at uddannelsen var godkendt til SU. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en anden vurdering, da det forhold, at en uddannelse var godkendt til SU, ikke var sammenfaldende med, at uddannelsen var omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 6. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at uddannelser, der er anført under kategorien ”Andre uddannelser” i uddannelsesguiden, ikke anses for at være en erhvervsuddannelse, og derfor ikke vil være omfattet af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1, og at kosmetologuddannelsen var anført under kategorien ”Andre uddannelser” i uddannelsesguiden. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgerens uddannelsesforløb som kosmetolog inden for de sidste fem år ikke kunne indgå i beregningen af, hvorvidt ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet fandt derudover, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at hun ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2016/8.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. januar 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Udenlandsk uddannelse

    Dato: 07-01-2016

    Udlændingenævnet omgjorde i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en nepalesisk statsborger. Ansøgeren indgav i maj 2014 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren havde i ansøgningsskemaet under beskæftigelse og uddannelse anført tre uddannelser. Den seneste uddannelse var en masteruddannelse udbudt af et engelsk universitet, mens uddannelsen blev gennemført på et dansk uddannelsessted beliggende her i landet. Det fremgik af uddannelsespapirerne for denne uddannelse, at uddannelsen var tilrettelagt over et år og seks måneder svarende til 90 ECTS-point. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet anmodede under behandlingen af ansøgerens klage Styrelsen for Videregående Uddannelser om at oplyse, om styrelsen anså uddannelsen som værende en dansk eller en udenlandsk uddannelse samt i sidstnævnte tilfælde at oplyse, hvilket niveau uddannelsen svarede til efter danske standarder, herunder antallet af ECTS-point, som uddannelsen svarede til efter danske standarder. Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyste, at styrelsen betragtede uddannelsen som en udenlandsk uddannelse, da det endelige eksamensbevis var udstedt af det engelske universitet, der endvidere havde ansvaret for kvalitetssikringen af uddannelsen. Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyste endvidere, at uddannelsen anvendte en normeringsangivelse i det engelske credit system CATS, som anvendtes i Storbritannien i stedet for ECTS-systemet, at en typisk engelsk masteruddannelse svarede til 180 CATS-point, at visse engelske universiteter af egen drift omregnede 180 CATS-point til 90 ECTS-point, og at der ikke var sikkerhed for, at denne omregning var i fuld overensstemmelse med EU-Kommissionens ECTS Users’ Guide. Styrelsen for Videregående Uddannelser udtalte endelig på grundlag af forskellen i studiebelastningen af et engelsk studieår sammenlignet med et dansk studieår og under henvisning til EU-Kommissionens ECTS Users’ Guide, at den typiske engelske masteruddannelse svarede til et dansk studieår og dermed 60 ECTS-point. Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderede således, at den forelagte masteruddannelse i niveau svarede til et år af en dansk kandidatuddannelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte den løbende betingelse om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og 6, nr. 2, 1. og 2. pkt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet, at ansøgerens masteruddannelse betragtedes som værende en udenlandsk uddannelse, og at uddannelsen i niveau svarede til et år af en dansk kandidatuddannelse svarende til 60 ECTS-point, hvilket således kunne indgå i beregningen med et års uddannelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at en tidligere i Danmark gennemført videregående uddannelse, der svarede til 90 ECTS-point, kunne indgå i beregningen med et år og to måneders uddannelse, idet Udlændingenævnet bemærkede, at kun uddannelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren kunne anses for at have været i ordinær beskæftigelse i ti måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse på baggrund af oplysninger fra SKATs eIndkomst-register. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år, og Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på Udlændingestyrelsens stillingtagen til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2016/1.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. december 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 21-12-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Irak, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren havde til ansøgningen oplyst, at han havde gennemført en HF-uddannelse i perioden fra august 2010 til august 2012, at han havde studeret på Aarhus Universitet i perioden fra januar 2013 til januar 2014, og at han siden december 2013 havde studeret på Aarhus Tech, Center for mad og gastronomi. Vedlagt ansøgningen var ansøgerens uddannelsesaftale hvoraf det fremgik, at han i perioden fra december 2013 til september 2017 skulle være i mesterlære som kok.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at kravet om fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse anses for opfyldt, hvis man er i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller deltidsbeskæftigelse, eller når man er optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Udlændingenævnet fandt endvidere, at uddannelsen som kok er en erhvervsuddannelse, og en erhvervsuddannelse anses efter praksis ikke for at være en videregående uddannelse. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, ikke kunne anses for opfyldt. Endelig fandt Udlændingenævnet, at det forhold, at ansøgeren havde gennemført en HF-uddannelse samt havde studeret et år på Aarhus Universitet, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være i aktuel beskæftigelse eller under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. FAM/2015/237.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. december 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1 – Sygdom – Vilje til integration

    Dato: 17-12-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en iransk statsborger, da ansøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og da der ikke var grundlag for at dispensere fra denne betingelse efter udlændingelovens § 11, stk. 14 eller stk. 15. Ansøgeren havde til sagen vedlagt dokumentation for, at han i perioden fra november 2008 til december 2010 havde bestået modul 1-4 af Danskuddannelse 1, samt at han var diagnosticeret med lændesmerter, søvnapnø og senil katarakt (begyndende grå stær).

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren led af lændesmerter, søvnapnø og senil katarakt. Det indgik endvidere i vurderingen, at ansøgeren var 75 år og efter det oplyste var analfabet. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en anden vurdering af sagen, idet det ikke var dokumenteret, at ansøgerens diagnoser medførte, at han ikke ville kunne gennemføre Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet tillagde det i den forbindelse vægt, at ansøgeren havde bestået modul 1-4 af Danskuddannelse 1, og at Danskuddannelse 1 består af i alt 6 moduler. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det ikke ville være uproportionalt over for ansøgeren at stille betingelsen om bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 15, uanset at han siden februar 2006 havde haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 8, stk. 1, idet Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at han havde vist vilje til integration i det danske samfund. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at kommunen havde vejledt ansøgeren om, at manglende dansktilegnelse kunne have konsekvenser i forhold til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/257.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. december 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1 – Sygdom

    Dato: 17-12-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en iransk statsborger.

    Udlændingenævnet fandt efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder, at der forelå sådanne særlige forhold, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, jf. § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde herved vægt på længden og karakteren af ansøgerens ophold i Danmark, at ansøgeren var blevet tilkendt førtidspension i september 2007, og at kommunen i den forbindelse havde vurderet, at ansøgeren hverken havde fysisk eller psykisk helbred til at deltage i tilbud om danskuddannelse eller andre beskæftigelsesfremmende tiltag, at ansøgeren ikke magtede at deltage i arbejdsprøvning, idet hun ikke havde nogen form for arbejdsevne, og at hun var diagnosticeret med slidgigt, PTSD og mulig depression. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at sprogcenteret, som ansøgeren tidligere havde været tilknyttet, i december 2015 havde fremsendt oplysninger om ansøgerens deltagelse i danskundervisning, og at det heraf fremgik, at ansøgeren trods deltagelse fra 2006 til 2009 ikke havde udvist progression i undervisningen, idet hun fortsat blev undervist på modul 1, ligesom det antoges, at ansøgeren ikke kunne forbedre sine danskkundskaber, men alene ville kunne vedligeholde det allerede opnåede niveau, såfremt hun skulle henvises til fortsat danskundervisning. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at det måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, at ansøgeren ikke blev meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, jf. § 11, stk. 14. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/258.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 09-12-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Hviderusland, der i maj 2008 var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til ikke at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse havde optjent 139 ECTS point på sin uddannelse, svarende til to år og cirka fire måneders fuldtidsstudium, og at ansøgeren derudover havde haft fuldtidsbeskæftigelse i 10,2 måneder, hvorfor Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, og tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/212.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. december 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Forfalden gæld til det offentlige

    Dato: 07-12-2015

    Udlændingenævnet hjemviste i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, til en statsborger fra Pakistan. Udlændingestyrelsen havde meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet han ikke opfyldte kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige, da han på Udlændingestyrelsens afgørelsestidspunkt havde gæld til en kommune på 20.852 kr. for et indskudslån, som han afdrog 400 kr. på pr. måned med start den 1. august 2015.

    Udlændingenævnet fandt grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at kommunen ved brev fra november 2015 havde oplyst, at ansøgeren havde modtaget et indskudslån på 20.852 kr., at han i juli 2015 havde ønsket en frivillig afdragsordning på 400. kr. pr. måned, og at gælden først var forfalden til betaling i oktober 2019. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at gæld først er forfalden, når det tidspunkt, hvor det offentlige har krav på betaling af gælden eller dele heraf, er overskredet, jf. bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 188 fremsat den 26. marts 2010, pkt. 4.2.1.3. FAM/2015/211.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. december 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år

    Dato: 03-12-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Irak født i 1996, jf. udlændingelovens § 11, stk. 10. Ansøgeren havde til støtte for klagen fremsendt ”Bevis for almen forberedelseseksamen” af juni 2015 fra VUC Vest. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling havde telefonisk over for Udlændingenævnet oplyst, at ”Bevis for almen forberedelseseksamen” var bevis for, at ansøgeren havde afsluttet 9. klasse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren først i juni 2015 som 19-årig havde afsluttet folkeskolen. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren var omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 10. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde fremsendt ”Bevis for almen forberedelseseksamen” fra juni 2015, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i sommeren 2015 havde bestået almen forberedelseseksamen ved VUC Vest. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling havde oplyst overfor Udlændingenævnet, at ”Bevis for almen forberedelseseksamen” var bevis for, at ansøgeren havde afsluttet 9. klasse. Endelig lagde Udlændingenævnet vægt på, at ansøgeren havde været udrejst af Danmark i perioden fra januar 2002 til juni 2008, da hun var blevet bortført af sin fader, og at hun fra juni 2008, hvor hun returnerede til Danmark, og til tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse havde dokumenteret, at hun havde været aktivt studerende i hele perioden. FAM/2015/210.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Tidspunktet for hvornår en tidsubegrænset opholdstilladelse skal regnes fra

    Dato: 19-11-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse fra november 2014, hvorved en statsborger fra Afghanistan blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse gældende fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens tidsubegrænsede opholdstilladelse skulle regnes fra Udlændingestyrelsens afgørelsestidspunkt. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgerens partsrepræsentant havde anført, at den tidsubegrænsede opholdstilladelse burde regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren ville være berettiget til tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis sagsbehandlingen havde været korrekt, eller fra det første ansøgningstidspunkt, hvilket var i marts 2011. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke kunne føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet henviste herved til, at ansøgeren i januar 2012 var blevet meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens dagældende § 11, stk. 3, nr. 6, om erklæring om aktivt medborgerskab, som ikke var blevet påklaget, og at ansøgeren i september 2013 efter en ny ansøgning var blevet meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om aktiv beskæftigelse. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at ansøgeren ved Udlændingestyrelsens afgørelser fra henholdsvis januar 2012 og september 2013 var blevet meddelt afslag på to forskellige ansøgninger på grund af manglende opfyldelse af forskellige betingelser. Udlændingenævnet henviste desuden til, at Udlændingenævnet i januar 2014 havde hjemvist sagen, hvor Udlændingestyrelsen i september 2013 havde meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, til styrelsen på baggrund af nye og efterfølgende omstændigheder, der ikke havde foreligget på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse i september 2013, og at ansøgeren dernæst var blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af disse oplysninger. Udlændingenævnet henviste endelig til, at kravene i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1-9, for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse som det altovervejende udgangspunkt er betingelser, der løbende skal være opfyldt fra ansøgningstidspunktet og helt frem til afgørelsestidspunktet. FAM/2015/239.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Forfalden gæld til det offentlige

    Dato: 16-11-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdtilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, til en statsborger fra Myanmar (Burma). Udlændingestyrelsen havde meddelt ansøgeren afslag, idet han ikke opfyldte kravet om ikke at ha-ve forfalden gæld til det offentlige.

    Udlændingenævnet lagde vægt på, at SKAT og ansøgerens bopælskommune havde oplyst, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse alene havde et udestående på 250 kr. til det offentlige, som ifølge kommunen var et rykkergebyr i forbindelse med, at ansøgeren først i marts 2015 havde betalt for en daginstitutionsplads for januar måned 2015. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgerens skyldige beløb på 250 kr. henset til beløbets størrelse og karakter ikke kunne sidestilles med gæld for en daginstitutionsplads eller for at være en skat eller en afgift. FAM/2015/208.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 16-11-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en nepalesisk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet lovligt her i landet i mindst fem år og i hele denne periode have haft opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i juni 2007 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, gyldig til december 2009, at ansøgeren i maj 2009 på ny blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, gyldig til juli 2011, at denne opholdstilladelse i december 2011 blev forlænget med tre dage, at ansøgeren i januar 2012 indgav en ny ansøgning om opholdstilladelse, at ansøgeren i maj 2012 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, gyldig til december 2013, at ansøgeren i februar 2014 på ny blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, gyldig til juli 2014, og at ansøgeren i juni 2014 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, gyldig til juni 2018. Udlændingenævnet fandt endvidere til forskel fra Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7-9 f eller 9 i-9 n, i perioden fra december 2011 til maj 2012. Udlændingenævnet fandt det uheldigt, at Udlændingestyrelsen kun regnede perioden fra december 2011 til januar 2012 som den periode, hvor ansøgeren ikke havde haft opholdstilladelse. Ansøgeren havde således på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse i relation til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, alene haft opholdstilladelse i Danmark på sit nuværende grundlag i cirka tre år og fem måneder, regnet fra maj 2012, idet gyldigheden af ansøgerens opholdstilladelse regnes fra det tidspunkt, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet fandt desuden, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for sin klage havde anført, at han først modtog Udlændingestyrelsens afgørelse på Udlændingestyrelsens sidste åbningsdag i året 2011, hvorfor han ikke havde mulighed for at indhente de nødvendige papirer fra sin uddannelsesinstitution i udfyldt stand og samtidig få indleveret ansøgningen rettidigt. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at det er muligt at indgive en ansøgning (om forlængelse) og efterfølgende fremsende dokumentation til brug for afgørelsen. Ansøgeren kunne således have indsendt sin ansøgning, imens Udlændingestyrelsen holdt lukket i forbindelse med jul og nytår 2011/2012 eller have indgivet ansøgningen på Udlændingestyrelsens første åbningsdag i januar 2012. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at ansøgeren i november 2011 havde fået udstedt en tilbagerejsetilladelse gældende hele december 2011, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det er en udlændings eget ansvar at sikre, at han eller hun har en gyldig opholdstilladelse, når han eller hun indrejser i Danmark igen. FAM/2015/226.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 12-11-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger. Ansøgeren havde opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyst, at ansøgeren i perioden fra september 2013 til oktober 2015 havde studeret erhvervsøkonomi, Cand. Merc., ved et universitet, og at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ansøgeren i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få permanent opholdstilladelse. Ansøgeren fremsendte dokumentation fra en frivillig organisation, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra februar 2011 til juli 2012 havde været frivillig i organisationen samt sine lønsedler fra perioden fra april 2011 til august 2012 og fra oktober 2013 til juli 2014. Ansøgeren fremsendte eksamensprotokol fra VUC, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været fuldtidsstuderende i skoleåret 2012-2013 svarende til 60 ECTS-point, samt en oversigt over opnåede ECTS-point fra uddannelsen ved universitetet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i perioden fra april 2011 til august 2012 og fra oktober 2013 til juli 2014 havde været i beskæftigelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på oplysninger fra eIndkomst, hvoraf det fremgik, at ansøgeren siden november 2010 havde været beskæftiget i 19 måneder under 60 timer om måneden, seks måneder mellem 60 og 119 timer om måneden og seks måneder over 120 timer om måneden. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at beskæftigelse under 60 timer pr. måned ikke kan medregnes, og at deltidsbeskæftigelse (arbejdstid på mindst 15 timer og mindre end 30 timer om ugen) alene indgår med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af den samlede ansættelsesperiode. De seks måneder, hvori ansøgeren havde arbejdet mellem 60 og 120 timer, kunne således medregnes med 3,6 måneder. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren havde været i beskæftigelse i 9,6 måneder. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at ansøgeren havde fremlagt dokumentation for at have opnået 90 ECTS-point ved uddannelsen erhvervsøkonomi ved universitetet. Udlændingenævnet bemærkede, at det alene er uddannelse og beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, var opfyldt, og at dette var en løbende femårig periode. Uddannelse og ansættelser forud for november 2010 indgik således ikke i Udlændingenævnets beregning. Perioder med uddannelse, for så vidt angår beregningen af beskæftigelseskravet kan ikke suppleres med beskæftigelse (del- eller fuldtidsbeskæftigelse), såfremt uddannelsen og beskæftigelsen er udført i samme periode. En ansøger kan således ikke være optaget på fuldtidsstudium og samtidig være deltidsbeskæftiget og dermed få medregnet begge forhold i beskæftigelses- og uddannelseskravet. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at ansøgeren i perioden fra 2012 til 2013 havde været fuldtidskursist på VUC Roskilde. Udlændingenævnet bemærkede, at alene fuldførte uddannelser kunne indgå i beregningen af, hvorvidt en udlænding opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Enkeltfag og kurser kunne således ikke indgå i beregningen. Ansøgerens studietid ved VUC indgik således ikke i Udlændingenævnets beregning, idet ansøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for at have gennemført HF-uddannelsen. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at frivilligt arbejde ikke kan indgå i beregningen af, hvorvidt en udlænding opfylder kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet alene lønnet beskæftigelse kan indgå i beregningen heraf. Udlændingenævnet fandt desuden, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ansøgeren i at opfylde en eller flere af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/183.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Privat børnepasser

    Dato: 05-11-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Pakistan, der i marts 2008 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, c, stk. 1. Ansøgeren var i oktober 2012 blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, m, stk.1. Udlændingestyrelsen havde i september 2014 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet fandt grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år indenfor de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde indsendt dokumentation i form af godkendte kontrakter fra en kommune og kvitteringer for privat børnepasning for, at hun i perioden fra april 2010 til og med december 2010 havde passet et barn som privat børnepasser 30 timer ugentligt, at hun i perioden fra marts 2011 til og med maj 2011 havde passet et barn i 30 timer ugentligt som privat børnepasser, og at hun tillige i perioden fra marts 2012 til og med april 2015 havde passet mindst et barn ad gangen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at privat børnepasning måtte anses for at være ansøgerens hovedbeskæftigelse med henblik på selvforsørgelse. Udlændingenævnet bemærkede herved, at ansøgeren ikke sås at have modtaget andre former for ydelser i de pågældende perioder. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgeren måtte anses for at have været i beskæftigelse i over 30 timer ugentligt i tre år og fire måneder, og at hun således opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/180.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 2. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 02-11-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren, som var statsborger i Bangladesh, opholdt sig på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse i Kina som led i sit Ph.d. stipendiat ved Københavns Universitet og havde til ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyst, at han forventede at være udrejst frem til februar 2016.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, da han ikke opfyldte en grundlæggende betingelse for meddelelse heraf, idet ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke havde ophold i Danmark, da han var bosat i Kina. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, at der kun kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der ikke er grundlag for at inddrage en opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt ud fra tilsvarende betragtninger, hvor ansøgerens opholdstilladelse var bevaret under forudsætning af, at han inden februar 2016 på ny bosatte sig i Danmark, at det først på tidspunktet for hans genindrejse og fornyede bosætning i Danmark endeligt kunne fastlægges, at hans opholdstilladelse ikke var bortfaldet, uanset det igangværende udlandsophold. Forudsætningen for, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet – det vil sige ”indrejst inden februar 2016” – skulle således være opfyldt forud for, at der kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, på tilsvarende vis, som der ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der måtte være grundlag for at inddrage en meddelt opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt herudover, at det ligeledes måtte følge af en sproglig fortolkning af udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 4 og stk. 5, at udlandsophold først indgår i beregningen af opholdets længde og beskæftigelseskravet, når ansøgeren er vendt endeligt tilbage til Danmark, idet det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 4 og stk. 5, at ansøgeren ”har haft” ophold i udlandet, herunder i forhold til beskæftigelse i udlandet, som vil kunne medregnes for højst to år. Udlændingenævnet henviste desuden til, at det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 6, at der i forhold til uddannelsesforløb i udlandet henvises til ”afsluttede ophold”. Udlændingenævnet fandt endelig, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. FAM/2015/241.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. oktober 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 05-10-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren, som var kinesisk statsborger, blev i april 2009 meddelt opholdstilladelse som studerende i Danmark, som var gyldig indtil juni 2011. Ansøgeren blev endvidere i maj 2012 meddelt opholdstilladelse med gyldighed til ultimo juli 2013. I maj 2014 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført på baggrund af en ansøgning indleveret medio 2013. Det fremgik af denne opholdstilladelse, at den var gyldig fra ultimo januar 2014, hvor betingelserne for opholdstilladelsen var opfyldt, og at denne dato var afgørende for, hvornår ansøgeren kunne få permanent opholdstilladelse. Ultimo juli 2014 indgav ansøgeren en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark og blev i februar 2015 af Udlændingestyrelsen meddelt afslag herpå. Det var til støtte for klagen gjort gældende, at ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af familiesammenføring var indgivet i juli 2013, hvilket var inden udløbet af ansøgerens opholdstilladelse som studerende i juli 2013, at der således var tale om uafbrudt ophold i Danmark siden april 2009, og at kravet om fem års lovligt ophold i Danmark derfor var opfyldt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, da hun ikke havde boet lovligt her i landet i mindst fem år, og i hele denne periode havde været meddelt opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 – 9 f, 9 i – 9 n eller 9 p, idet hun ikke havde haft opholdstilladelse i perioden fra ultimo juli 2013 til ultimo januar 2014. Udlændingenævnet lagde herved afgørende vægt på ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 27, stk. 3, hvoraf det fremgår, at beregningen af de i udlændingelovens § 27, stk. 1, nævnte tidsrum – herunder beregningen af tidsrummet for lovligt ophold i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1 – afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber. Da ansøgerens opholdstilladelse som studerende udløb ultimo juli 2013, lagde Udlændingenævnet således til grund, at beregningen af ansøgerens sammenhængende lovlige ophold blev afbrudt herved. Udlændingenævnet lagde endvidere afgørende vægt på, at det fremgår af udlændingelovens § 27, stk. 1, at de i § 11, stk. 3, nr. 1, nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, såfremt dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet henviste i denne forbindelse til, at det fremgik af ansøgerens opholdstilladelse fra maj 2014, at den var gyldig fra ultimo januar 2014, hvor betingelserne for opholdstilladelsen var opfyldt, samt at det fremgik af Det Centrale Personregister, at ansøgerens herboende ægtefælle, med hvem ansøgeren blev familiesammenført, først fyldte 24 år ultimo januar 2014, hvorfor ægteskabet mellem den herboende ægtefælle og ansøgeren først kunne danne grundlag for en opholdstilladelse som familiesammenført fra den dato, hvor den herboende ægtefælle opfyldte 24-årskravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. FAM/2015/165.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 1. oktober 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 01-10-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en marokkansk statsborger i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, idet hun havde modtaget ydelser efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Ansøgeren havde i forbindelse med klagen oplyst, at kommunen efter hendes opfattelse havde tilsidesat deres oplysningspligt efter forvaltningslovens § 7 og god forvaltningsskik ved ikke at have vejledt hende om konsekvenserne ved at modtage supplerende kontanthjælp i forhold til reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren henviste i den forbindelse til Højesterets dom i U 1996.803 H.

    Udlændingenævnet fandt, ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse og frem til det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i januar 2014, april 2014 og juli 2014 havde modtaget ydelser efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, i alt 2.266,97 kr. Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at kommunen efter hendes opfattelse havde tilsidesat sin oplysningspligt efter forvaltningslovens § 7 og god forvaltningsskik ved ikke at have vejledt om konsekvenserne ved at modtage supplerende kontanthjælp i forhold til reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ydelserne, som ansøgeren havde modtaget, var ydelser udbetalt til forsørgelse, at ansøgeren havde skrevet under på sin ægtefælles ansøgning om kontanthjælp, og at ansøgeren på den baggrund – henset til reglerne om gensidig forsørgelsespligt – måtte anses for at være medansøgende i forhold til hendes ægtefælles sag om udbetaling af sociale ydelser. Udlændingenævnet bemærkede, at udbetaling af supplerende kontanthjælp til ansøgeren var begrundet i reglerne om ægtefællernes gensidige forsørgelsespligt, hvorefter enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for blandt andet at forsørge sig selv og sin ægtefælle, jf. § 2 a i lov om aktiv socialpolitik, hvorfor Udlændingenævnet fandt endvidere, at dette ikke var i modstrid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privatliv, herunder retten til selvbestemmelse i forhold til reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse. Det forhold, at kommunen havde oplyst, at ansøgeren ikke havde modtaget vejledning om modtagelse af sociale ydelser i forhold til reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, kunne ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde oplyst til kommunen, at hun havde konkrete planer om at indgive en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, som tillige først var blevet indgivet en måned efter ansøgningen om kontanthjælp. Udlændingenævnet fandt således, at kommunen ikke havde haft aktuel anledning til at vejlede ansøgeren om kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, ligesom Udlændingenævnet fandt, at der ikke kan antages at være en generel vejledningspligt for landets kommuner til at vejlede om reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse i forbindelse med, at en udlænding eller dennes ægtefælle måtte søge om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt endelig, at den af ansøgeren påberåbte afgørelse optrykt i U 1996.803 H ikke gav anledning til en ændret vurdering. FAM/2015/79.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 16-09-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Hviderusland, der i februar 2008 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1. Ansøgeren var i perioden mellem oktober 2014 og oktober 2015 under uddannelse som serviceassistent. Det fremgik af sagen, at ansøgeren siden august 2010 og frem til påbegyndelsen af uddannelsen havde været i et fast ansættelsesforhold i en kommune, at ansøgeren fortsat var ansat hos den samme arbejdsgiver, og at ansøgeren efter endt uddannelse ville vende tilbage til den samme afdeling hos den samme arbejdsgiver. Der blev under sagens behandling ved Udlændingenævnet fremlagt dokumentation for, at uddannelsen var påbegyndt på arbejdsgiverens foranledning.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ville være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgerens uddannelse ville blive afsluttet i oktober 2015, og ansøgeren ville på det tidspunkt vende tilbage til og fortsat være ansat i en tidsubegrænset stilling, hvorfor Udlændingenævnet tilbagesendte sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/78.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. september 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 07-09-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en irakisk statsborger, da ansøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og da der ikke var grundlag for at dispensere fra denne betingelse. Ansøgeren havde i forbindelse med ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyst, at hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1, at hun var pensionist, og at hun havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren havde indsendt dokumentation fra et sprogcenter, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde deltaget sporadisk i danskundervisning, at hun kunne tale lidt engelsk, og at hun ikke led af helbredsmæssige problemer, der kunne påvirke hendes deltagelse. Ansøgeren fremsendte endvidere dokumentation fra hendes journalrapport vedrørende hendes beskæftigelsesindsats, hvoraf det fremgik, at hendes danskundervisning blev stoppet midlertidigt på grund af hendes ægtefælles forhold, idet hun ikke turde lade sin ældre og svagelige ægtefælle være alene hjemme. Ansøgeren havde været beskæftiget som lærer, men hun havde efter det oplyste ikke været i stand til at lære dansk endnu af aldersmæssige, sociale og helbredsmæssige årsager. Der var endelig fremlagt en lægeerklæring, hvoraf det fremgik, at ansøgeren formentlig havde en PTSD-tilstand, og at hun led af KOL.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte en af de grundlæggende betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, såfremt Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen var oplyst, at ansøgeren led af angst, vrangforestillinger og muligvis af PTSD gennem flere år samt KOL, at hun nu var blevet folkepensionist, og at hun på baggrund af disse sygdomme og grundet hendes ægtefælles helbred var blevet fritaget for danskundervisning. Udlændingenævnet fandt, at disse forhold ikke kunne føre til dispensation fra danskprøve-kravet, da ansøgeren ikke herved kunne anses for at være ude af stand til at tilegne sig yderligere danskkundskaber, eller at det måtte være uproportionalt at stille et sådan krav. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ophøret af ansøgerens deltagelse i danskundervisningen primært var forårsaget af ægtefællens forhold, herunder behov for konstant hjælp og støtte i hjemmet. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at ansøgeren havde en uddannelsesmæssig baggrund som lærer. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det ikke kunne anses for uproportionalt at stille krav om bestået Prøve i Dansk 1 som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede, at ansøgeren havde mulighed for at tilmelde sig Prøve i Dansk 1 uden at have deltaget i et fastlagt undervisningsforløb, og at danskprøven således også kunne tages på baggrund af selvstudier eller efter privatundervisning. FAM/2015/65.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. september 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 04-09-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6, til en statsborger fra Peru. Ansøgeren blev i februar 2010 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren var i perioden fra september 2009 til april 2013 optaget på en videregående uddannelse normeret til 120 ECTS-point, og ansøgeren havde siden september 2010 optjent 65 ECTS-point. Under uddannelsesforløbet afholdt ansøgeren et års barsel i forbindelse med sin datters fødsel i januar 2011.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden september 2010 havde optjent 65 ECTS-point svarende til 13 måneders uddannelse. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, at ansøgeren under sin videregående uddannelse havde været på barsel. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 2, hvoraf det fremgår, at et uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har været optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet beregnet på grundlag af det antal point, som udlændingen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). Udlændingenævnet bemærkede hertil, at der i forarbejderne til bestemmelsen vedrørende uddannelse ikke er anført noget om fravær, som det er tilfældet vedrørende fravær i forbindelse med ordinær beskæftigelse, herunder fravær som følge af blandt andet sygdom, ferie eller barsel. En barselsperiode under et uddannelsesforløb kan således efter bestemmelsen ikke efterfølgende tillægges den normerede uddannelsestid. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder CEDAW-konventionen. FAM/2015/191.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. september 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 03-09-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Elfenbenskysten. Ansøgeren var i oktober 2006 blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark på grundlag af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde oplyst, at hun havde været i deltidsbeskæftigelse i perioden fra februar 2007 til februar 2012, at hun i perioden fra januar 2004 til juni 2013 havde gennemført uddannelsen BA Hospitality Management ved University of West London som fjernstudie, og at hun på ansøgningstidspunktet var selvstændig erhvervsdrivende. Ansøgeren havde til støtte for klagen anført, at hun under sin deltidsansættelse havde været på barsel og været sygemeldt grundet graviditet. Ansøgeren havde endvidere anført, at hun havde arbejdet mere end fuldtid i sin egen virksomhed, men at hun ikke havde tjent nok til at give sig selv løn.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de seneste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren alene havde været i ordinær beskæftigelse i cirka et år og syv måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at de perioder, hvor ansøgeren havde været sygemeldt, havde haft barsel og haft orlov med løn, kunne medregnes i beskæftigelsesperioden, da hun i disse tilfælde havde været ansat i samme virksomhed både før og efter perioderne. Udlændingenævnet fandt endvidere, at den periode, hvor ansøgeren havde haft orlov uden løn, ikke kunne medregnes, da hun ikke var vendt tilbage til ansættelsesforholdet efterfølgende, eftersom hun ikke fik sin tidsbegrænsede ansættelse forlænget. Udlændingenævnet fandt desuden, at den periode, hvor ansøgeren havde gennemført uddannelsen BA Hospitality Management som fjernstudie, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 180 af 26. april 2012 side 35, at såfremt en uddannelse gennemført i udlandet skal kunne indgå i beregningen af, om en udlænding har været under uddannelse, har været i ordinær beskæftigelse eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, forudsættes det blandt andet, at udlændingen har været i beskæftigelse her i landet på det tidspunkt, hvor udlandsopholdet påbegyndes, samt at udlændingen har orlov fra sin arbejdsplads her i landet, og at udlændingen således forventes at genoptage sit arbejde efterfølgende. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgeren havde påbegyndt sin uddannelse, før hun påbegyndte sin beskæftigelse, og at hun ikke havde haft orlov til at gennemføre uddannelsen, der var gennemført som fjernstudie. Udlændingenævnet fandt endelig, at den periode, hvor ansøgeren havde drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, ikke kunne medregnes i beskæftigelsen, da ansøgeren ikke havde fremsendt dokumentation for virksomheden i form af for eksempel momsangivelser og regnskaber. FAM/2015/189.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. september 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse – Fleksjob

    Dato: 03-09-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en bosnisk statsborger, som havde humanitær opholdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Ansøgeren havde været ansat i fleksjob i perioden fra april 2009 til januar 2010 og igen fra maj 2010 til april 2012. Det fremgik af sagen, at ansøgeren led af posttraumatisk belastningsreaktion og periodisk depression, samt at han var i behandling herfor. Til støtte for klagen var det anført, at ansøgerens tilstand blev forværret over tid, og at tilstanden derfor blev vurderet som værende uden mulighed for forbedring. Endelig blev det til sagen oplyst af kommunen, at ansøgeren var omfattet af fleksjobbestemmelserne, at han ikke var i fleksjob på tidspunktet for afgørelsen, da han var i behandling hos Rehabiliteringscenter for torturofre, Jylland (RCT-Jylland), samt at han var under udredning for, om han eventuelt skulle modtage førtidspension.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet lagde herved vægt på oplysningerne fra kommunen om, at ansøgeren var omfattet af fleksjobbestemmelserne, men ikke aktuelt var i fleksjob, da han var i behandling hos RCT-Jylland. Det forhold, at der ikke var nogen bedring, der gjorde, at han kunne genoptage sit fleksjob, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da ansøgerens status på afgørelsestidspunktet var uafklaret, idet han var under udredning med henblik på stillingtagen til førtidspension. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren opfyldte betingelsen om aktuelt at være i beskæftigelse eller under uddannelse, eller at der var grundlag for at dispensere fra bestemmelsen. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at ansøgeren havde været omfattet af fleksjobbestemmelserne siden november 2010. Udlændingenævnet fandt det derfor ikke uproportionalt at stille betingelsen om, at ansøgeren skulle opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, da det ikke var dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen, om end det eventuelt ikke lod sig gøre med ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, vil således kunne opfyldes ved fleksjob. FAM/2015/190.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 27-08-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Tyrkiet efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, under henvisning til at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have boet lovligt her i landet i mindst fem år.

    Udlændingenævnets flertal fandt grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra marts 2014. Flertallet fandt således ud fra en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have boet lovligt her i landet i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1. Flertallet lagde herved vægt på, at ansøgeren i august 2008 blev meddelt ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 13, på baggrund af, at den herboende reference fejlagtigt var registreret som dansk statsborger. Ansøgeren blev derfor i februar 2013 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Flertallet fandt, at ansøgeren derfor burde stilles, som om ansøgeren fra sin indrejse i Danmark havde haft ret til opholdstilladelse efter udlændingelovens almindelige regler, og at ansøgeren derfor skulle stilles, som om hun samlet havde haft mere end fem års lovligt ophold i Danmark. Flertallet henviste i den forbindelse også til en generel forvaltningsretlig grundsætning om berettigede forventninger. Det blev også tillagt betydning, at den herboende reference, som ansøgerens opholdstilladelse i Danmark siden 2008 havde beroet på, i maj 2013 blev meddelt statsborgerskab i Danmark. Tilsvarende havde parrets fællesbørn samme dag fået dansk statsborgerskab. FAM/2015/156.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 27-08-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en russisk statsborger fra Letland. Ansøgeren blev i juli 2008 meddelt opholdstilladelse efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2. I september 2013 indgav ansøgeren ansøgning til Statsforvaltning om EU-opholdsdokument i Danmark. Ansøgeren havde i den forbindelse oplyst, at han var statsborger i Letland. I september 2013 meddelte Statsforvaltningen ansøgeren, at ansøgningen om EU-opholdsdokument blev oversendt til Udlændingestyrelsen som en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, idet Statsforvaltningen ikke havde kompetence til at behandle ansøgninger for ansøgere med et Aliens Passport. Udlændingestyrelsen anmodede i januar 2014 om ansøgerens bemærkninger til, at Udlændingestyrelsen ville lægge til grund, at ansøgeren ikke var lettisk statsborger og dermed ikke var EU-statsborger. Ansøgeren oplyste i januar 2014 over for Udlændingestyrelsen, at han kom fra Letland, at han fik hjælp til at udfylde ansøgningen i Statsforvaltningen, at han ikke havde lettisk statsborgerskab, at han var født i Letland, at han boede i Letland indtil 2008, hvorefter han indrejste i Danmark, og at han havde været i uafbrudt beskæftigelse i Danmark, siden han indrejste i 2008. I juli 2014 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I juli 2014 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I august 2014 klagede ansøgeren over Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren anførte til støtte for sin klage, at han efter at have fremvist sit lettiske pas til Statsforvaltningen blev henvist til at udfylde et ansøgningsskema om opholdstilladelse efter EU-bekendtgørelsen, at han fik hjælp til at udfylde ansøgningen af en medarbejder fra Statsforvaltningen, at han havde et lettisk pas, men at han ikke var statsborger i Letland, at han var født i Letland, at han boede i Letland indtil 2008, hvorefter han indrejste i Danmark, og at hans ægtefælle i december 2013 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Vedlagt klagen var blandt andet en skrivelse fra den lettiske ambassade i Danmark fra august 2014, hvoraf det fremgik, at ansøgeren ikke var statsborger i Letland, og at han tilhørte det russiske mindretal i Letland.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da han ikke havde boet lovligt her i landet i mindst fem år og i hele denne periode havde været meddelt opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 – 9 f, 9 i – 9 n eller 9 p, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i juli 2014 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Ansøgeren havde således på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse i relation til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, alene haft opholdstilladelse i Danmark i cirka ni måneder regnet fra juli 2014, idet gyldigheden af ansøgerens opholdstilladelse skulle regnes fra det tidspunkt, hvor betingelserne for opholdstilladelsen var opfyldt, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Det forhold, at ansøgeren havde boet i Danmark siden juli 2008, hvor han fejlagtigt var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at en betingelse for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens almindelige regler i Danmark er, at ansøgeren skal have boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele denne periode have haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 – 9 f, 9 i – 9 n eller 9 p, at ansøgerens ret til ophold meddelt af Statsforvaltningen i juli 2008 var meddelt efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, og dermed ikke i medfør af udlændingelovens almindelige regler, og derfor allerede af den grund ikke kunne medregnes ved opgørelse af længden af ansøgerens lovlige ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Det forhold, at ansøgeren havde haft uafbrudt beskæftigelse i Danmark siden hans indrejse i 2008, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da dette ikke kunne føre til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at han ikke havde haft ret til ophold i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 – 9 f, 9 i – 9 n eller 9 p, før ansøgeren i juli 2014 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, uanset om han havde været i god tro vedrørende sin ret til ophold i medfør af EU-reglerne. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på denne baggrund kunne have fået en mulig berettiget forventning om fortsat ret til ophold, men ikke en berettiget forventning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle i december 2013 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter EU-reglerne, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da det fremgik af UdlændingeInformationsPortalen, at ansøgerens ægtefælle var lettisk statsborger, hvorimod ansøgeren var russisk statsborger fra Letland. FAM/2015/202.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 24-08-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Thailand. Den pågældende indgav i juni 2014 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren havde modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik siden juli 2009. Ansøgerens advokat havde til støtte for klagen anført, at ansøgeren i august 2004 var blevet adopteret med virkning fra juli 2002, hvor ansøgeren var under 12 år, og at Statsamtet i marts 2005 havde truffet en ny afgørelse om retsvirkningstidspunktet, hvorefter adoptionen nu havde retsvirkning fra udstedelsen af den oprindelige bevilling fra august 2004, hvor ansøgeren var over 12 år. Ændringen af retsvirkningstidspunktet medførte ifølge advokaten, at ansøgeren ikke længere ville have et retskrav på dansk statsborgerskab. Advokaten havde endvidere anført, at Statsforvaltningen ved en afgørelse i april 2015 havde erkendt, at der var sket væsentlige sagsbehandlingsfejl, men at dette ikke kunne føre til en ny ændring af retsvirkningstidspunktet for adoptionen. Advokaten havde anført, at ansøgeren på baggrund af forløbet i Statsamtet havde krav på dansk statsborgerskab, subsidiært tidsubegrænset opholdstilladelse. Det blev endvidere til sagen oplyst, at ansøgeren kom til Danmark i en alder af ni år, at hun havde levet under utrygge forhold i Thailand, at dette havde præget ansøgeren, og at ansøgeren måske var sat tilbage rent udviklingsmæssigt.

    Udlændingenævnet fandt, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, om, at en ansøger ikke må have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil ansøgeren vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren fra juli 2009 og frem til afgørelsestidspunktet havde fået udbetalt kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt endvidere ikke grundlag for at anse den pågældende for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14 (hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention). Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren selv havde oplyst, at hun ikke led af et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Det anførte om, at ansøgeren var adopteret og i den forbindelse burde have erhvervet dansk indfødsret, og at den manglende indfødsret skyldtes en sagsbehandlingsfejl ved Statsamtet, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede, at nævnet ikke har kompetence til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren rettelig burde være meddelt dansk indfødsret. FAM/2015/99.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Selvforsørgelseskravet

    Dato: 24-08-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsløs ansøger, født i Burma, der i 2003 indrejste i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 8, idet ansøgeren havde modtaget kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik i perioden fra august 2012 til august 2015, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5.

    Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde haft opholdstilladelse i Danmark siden juli 2003 og dermed opfyldte den tidsmæssige betingelse. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte en af de øvrige grundlæggende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse og frem til det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde modtaget kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik i perioden fra august 2012 til august 2015. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, der gav mulighed for at give tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde fremsendt en lægejournal samt en epikrise, hvoraf det fremgik, at ansøgeren led af sukkersyge og astma, at det fremgik af ansøgerens generelle helbredsattest fra november 2011, at ansøgeren havde haft en del fravær på grund af sygdom i forbindelse med beskæftigelsestilbud samt danskundervisning, at ansøgerens astma virkede til at have været en stor barriere i forhold til ansøgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, og at ansøgeren ikke havde været i praktik siden 2014 som følge af ansøgerens helbredsmæssige forhold. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en anden vurdering af sagen, idet der ikke blev vurderet at være dokumenteret helbredsmæssige problemer af en sådan karakter og omfang, at der kunne dispenseres fra betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at kommunen, hvor ansøgeren var bosat, havde oplyst, at ansøgeren skulle arbejdsprøves, at der skulle udarbejdes en arbejdsevneerklæring, og at kommunens plan var, at ansøgeren skulle i beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke kunne dispenseres fra kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, med henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 15, uagtet at ansøgeren siden september 2003 havde haft opholdstilladelse som flygtning, idet der – på trods af at ansøgeren var flygtning – ikke i sagen var oplyst om sådanne omstændigheder, herunder helbredsmæssige forhold, der havde sammenhæng med ansøgerens flygtningestatus, som kunne begrunde, at ansøgeren ikke havde opfyldt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, hvorfor der ikke kunne dispenseres efter udlændingelovens § 11, stk. 15. Udlændingenævnet fandt endelig, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke kunne anses som uproportionalt at stille betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5 overfor ansøgeren. FAM/2015/218.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1 – Flygtninge

    Dato: 21-08-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en indonesisk statsborger. Ansøgeren havde siden juni 2005 haft opholdstilladelse i Danmark som kvoteflygtning efter udlændingelovens § 8. Ansøgeren havde i forbindelse med ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyst, at han ikke havde bestået Prøve i Dansk 1, og at han ikke led af et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren havde til støtte for klagen anført, at han burde blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, idet flere af hans venner, som havde samme baggrund som ham, som ikke havde gået i skole, og som ikke havde bestået Prøve i Dansk 1, var blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, og idet han havde vist vilje til integration gennem fuldtidsarbejde, aktivering og samtale med jobcenter og fagforening/a-kasse, samt personligt fremmøde på personlige virksomheder for at søge arbejde.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, om at have bestået Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde oplyst i ansøgningsskemaet, at han ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Det forhold, at flere af ansøgerens venner fra den provins i Indonesien, hvor han kom fra, som befandt sig i Danmark, som havde samme baggrund som ansøgeren, som ikke havde gået i skole, og som ikke havde bestået Prøve i Dansk 1, havde fået tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede, at afgørelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, træffes efter et konkret samlet skøn over sagens omstændigheder. Den omstændighed, at et eller flere forhold i forskellige sager måtte være ens, fører således ikke til, at udfaldet af sagerne bliver ens. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at der ikke uden fuldmagt fra ansøgerne i de af ansøgeren nævnte sager, hvoraf det skulle fremgå, at de pågældende gav samtykke til, at oplysningerne i deres sager kunne indgå i ansøgerens sag, kunne redegøres nærmere for forskelle og ligheder i de nævnte sager og ansøgerens sag, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 3. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens 11, stk. 15, uagtet at ansøgeren siden juni 2005 havde haft opholdstilladelse her i landet. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 15 (Lovforslag nr. L 180 fremsat den 26. april 2012, s. 14: ”(…) at det ikke er ønskeligt, at herboende flygtninge, som er påvirkede af deres fortid, men ikke i en sådan grad, at de efter internationale forpligtelser skal undtages fra at skulle opfylde betingelserne, afskæres fra at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, fordi de i praksis ikke er i stand til at opfylde betingelserne”, og til at det endvidere fremgår af lovbemærkningerne på s. 14, at begrundelsen for, at den pågældende ikke har kunnet opfylde betingelserne, skal have en sammenhæng med den pågældendes flygtningestatus. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der på trods af, at ansøgeren var flygtning, ikke kunne dispenseres efter udlændingelovens § 11, stk. 15, da der i ansøgerens sag ikke var oplyst om sådanne omstændigheder, herunder forhold der havde sammenhæng med ansøgerens flygtningestatus, at der var grundlag for dispensation i medfør at bestemmelsen. Ansøgerens tilknytning til arbejdsmarkedet og hans frivillige arbejde hos en indonesisk forening kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt derfor, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke kunne anses for uproportionalt at stille betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7 overfor ansøgeren. FAM/2015/149.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 12-08-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger, der i juni 2009 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren, der led af dissemineret sclerose, PTSD og personlighedsændring efter katastrofeoplevelse, påbegyndte en pædagoguddannelse i september 2012 og havde opnået 60 ECTS-point på ansøgningstidspunktet, hvilket svarer til et års gennemført uddannelse. Ansøgeren havde ifølge de lægelige oplysninger i sagen været sygemeldt i lange perioder under sit studium.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6, idet ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse – det vil sige fra august 2010. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Det forhold, at ansøgeren led af dissemineret sclerose og psykiske symptomer som følge deraf, PTSD, personlighedsændring efter katastrofeoplevelse, mareridt, flashbacks, koncentrationsbesvær samt hukommelsesbesvær og var begyndt at isolere sig socialt, da han havde tiltagende svært ved at være sammen med andre mennesker, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt således, at uanset at ansøgeren måtte anses for omfattet af FN’s handicapkonvention, var det ikke dokumenteret, at ansøgeren ikke ville være i stand til at opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Der blev her henvist til, at det forhold, at ansøgeren havde et handicap, ikke i sig selv kunne føre til, at samtlige almindeligt gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse burde fraviges. Udlændingenævnet lagde herved blandt andet afgørende vægt på, at ansøgeren havde dokumenteret, at han efter studiestart i september 2012 havde gennemført første og andet semester på pædagoguddannelsen, og at han derved havde opnået 60 ECTS-point. Det forhold, at det fremgik af lægelige udtalelser fra henholdsvis december 2014 og juni 2015 fra ansøgerens praktiserende læge, at ansøgerens prognose på længere sigt var usikker på grund af flere langvarige sygemeldinger siden januar 2013, at han ikke på noget tidspunkt i perioden havde været i stand til at varetage sit studium på relevant vis, at det på daværende tidspunkt var urealistisk, at han ville kunne færdiggøre sit studium, og at det heller ikke var realistisk, at han ville kunne varetage et arbejde på ordinære vilkår, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved afgørende vægt på, at ansøgeren efter det oplyste – til trods for de lægelige oplysninger om det modsatte – efter studiestart i september 2012 havde været i stand til at gennemføre første og andet semester på pædagoguddannelsen, og at han derved havde opnået 60 ECTS-point. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at ansøgerens praktiserende læge i juni 2015 havde udtalt, at ansøgeren fortsat havde behov for sygemelding for en længere periode, men at en prognose ikke kunne afgives på dette tidspunkt. Udlændingenævnet fandt således, at det forhold, at ansøgeren aktuelt måtte være stoppet på studiet på grund af sygemelding, ikke kunne anses som dokumentation for, at ansøgeren ikke kunne vende tilbage til studiet på et senere tidspunkt og opnå yderligere ECTS-point. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det ikke kunne afvises, at ansøgeren på et senere tidspunkt ville kunne opfylde beskæftigelseskravet – eventuelt i form af et fleksjob – eller uddannelseskravet, henset til at han havde fuldført et års studium på trods af sine helbredsforhold. FAM/2015/173.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 12-08-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Syrien.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det forhold, at det til støtte for klagen var anført, at ansøgerens karakterer i Dansk Prøve 2 belyste hendes præsentationsevne i skriftlig fremstilling, mundtlig kommunikation og læseforståelse samt afspejlede hendes vilje til at integrere sig i det danske samfund, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke herved var oplyst om forhold, der kunne føre til dispensation fra beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Det forhold, at ansøgeren led af dissemineret sclerose, som er en kronisk lidelse, der ikke kan kureres, at medicin alene kunne mildne symptomerne, at hun havde en aftagende gangfunktion og kroniske smerter, og at hun i perioden fra april 2009 til marts 2014 havde haft samlet 185 patientaftaler med en samlet varighed på 177,75 timer, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke sås at have forsøgt at komme i beskæftigelse, herunder ved at forsøge at deltage i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger via kommunen, og at ansøgeren heller ikke forud for diagnosen i 2009 havde været i beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at uanset at ansøgeren måtte anses for omfattet af FN’s handicapkonvention, var det ikke dokumenteret, at ansøgeren ikke ville være i stand til at opfylde betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Der henvistes herved til, at det forhold, at en ansøger har et handicap, ikke i sig selv kan føre til, at samtlige almindelige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse bør fraviges. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke sås at være afklaret i kommunalt regi, og at der ikke var rejst en sag om førtidspension. Udlændingenævnet fandt det derfor ikke uproportionalt at stille betingelsen om, at ansøgeren skulle opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da Udlændingenævnet på afgørelsestidspunktet ikke fandt det dokumenteret eller godtgjort, at hun ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om end det eventuelt ikke kunne lade sig gøre med ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, således ville kunne opfyldes ved fleksjob. FAM/2015/86.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 12-08-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Irak, der i september 2001 var blevet meddelt opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 2. Ansøgeren havde ifølge sine egne oplysninger modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik siden 2001.

    Udlændingenævnet fandt, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, om, at en ansøger ikke må have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil ansøgeren vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at hun i de sidste tre år fra ansøgningstidspunktet havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og at det ved opslag i eIndkomst fremgik, at hun i perioden fra juli 2012 til juli 2015 havde modtaget ydelser efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde fremlagt lægeerklæringer, der dokumenterede, at hun led af en række forskellige lidelser, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens bopælskommune havde oplyst, at hun endnu ikke var udredt helbredsmæssigt, og at det var kommunens plan, at hun efter den helbredsmæssige udredning skulle i beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren var uenig med bopælskommunen om kommunens fremtidige planer vedrørende hende, da det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun på et senere tidspunkt ikke ville kunne opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet fandt derfor, at det på baggrund af de på afgørelsestidspunktet foreliggende oplysninger ikke kunne anses for uproportionalt at stille betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, overfor ansøgeren. FAM/2015/203.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 31. juli 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 31-07-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en zambiansk statsborgers ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, da ansøgeren ikke opfyldte kravet om bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i ansøgningen ikke havde angivet at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en prøve på et tilsvarende niveau, ligesom ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation herfor. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af beviser fra juni 2007 og juni 2008, at ansøgeren ved folkeskolens afgangsprøve og folkeskolens 10.-klasse-prøve i danskdisciplinerne bortset fra orden fik et karaktergennemsnit på henholdsvis 5,75 (efter 13-skalaen) og 01 (efter 7-trins-skalaen), og at ansøgeren således ikke opfyldte danskprøvekravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Det forhold, at det fremgik af grundforløbsbevis fra januar 2011, at ansøgeren i faget Dansk C fik standpunktskarakteren 4, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet der var tale om en standpunktskarakter og ikke en afsluttet danskprøve, uanset at karakteren var blevet overført som prøvekarakter. Endvidere kunne det forhold, at ansøgeren siden maj 2011 havde været ansat hos H&M Hennes & Mauritz A/S, og at han i perioden fra august 2011 til juli 2013 havde gennemført en grunduddannelse som salgsassistent hos virksomheden, ikke føre til en ændret vurdering, idet alene beståelse af danskprøver kan føre til opfyldelse af danskprøvekravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at han ikke led af et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/97.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 29. juli 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 29-07-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i juli 2015 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en russisk statsborger. Ansøgeren, der i august 2003 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, havde boet lovligt her i landet som flygtning i mere end otte år. Ansøgeren havde alene været i ordinær beskæftigelse i to dage i juni 2008, hvorefter han havde modtaget kontanthjælp.

    Udlændingenævnet fandt efter en helt konkret vurdering, at ansøgeren i overensstemmelse med sine evner havde vist vilje til integration i det danske samfund, jf. udlændingelovens § 11, stk. 15, og at han således kunne fritages for uddannelses- og beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af oplysningerne fra ansøgerens bopælskommune, at ansøgeren kontinuerligt havde deltaget i de af kommunen anviste aktiviteter som led i en jobplan, herunder deltaget i en række virksomhedspraktikforløb, samt at ansøgeren ifølge oplysningerne fra kommunen var udredt fra rehabilitering og afventede at komme i et ressourceforløb, hvorefter det endeligt skulle vurderes, om og i givet fald i hvilket omfang ansøgeren ville kunne opnå beskæftigelse i form af fleksjob eller lignende beskæftigelse med skånehensyn. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren til klagen havde vedlagt en lægeerklæring fra sit forløb hos et rehabiliteringscenter, hvoraf det fremgik, at han led af PTSD i moderat grad, herunder oplevede mareridt og angst, og at hans tilstand vurderedes at være kronisk. FAM/2015/146.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 29. juli 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 29-07-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren indgav i maj 2014 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren havde i perioden fra maj 2011 til maj 2015 adskillige gange modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ansøgerens læge havde oplyst, at ansøgeren led af slidgigt i ryggen, hovedpine med migrænoide træk og posttraumatisk belastningsreaktion, at lidelserne var kroniske, og at hun grundet sin helbredsmæssige tilstand ikke var i stand til at kunne varetage arbejde hverken på kort eller lang sigt og ej heller selv, om der var skånemæssige hensyn, og at hun vurderedes uden arbejdsevne permanent. Ansøgeren havde fremsendt en udtalelse fra et jobcenter, hvoraf det fremgik, at ansøgeren var bevilliget et ressourceforløb på fem år, idet det blev vurderet, at ansøgeren over tid og med den rette hjælp i form af en tværfaglig, håndholdt og langvarig indsats kunne opnå en forbedring af funktionsevnen. Til støtte for klagen var det anført, at ansøgeren opfyldte alle betingelserne for at være omfattet af den særregel, der gælder for flygtninge med mindst otte års lovligt ophold i Danmark, idet ansøgeren måtte betragtes som havende udvist vilje til integration ved en række integrationsfremmende aktiviteter, herunder praktik i en genbrugsbutik i et halvt år i 2003, at hun havde bestået prøve i Dansk 2 i 2007, og at hun havde gået på VUC og i 9. klasse i tre måneder i 2010.

    Udlændingenævnet fandt, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, om, at en ansøger ikke må have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil ansøgeren vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke var opfyldt, idet ansøgeren havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste tre år, og at dette understøttedes af oplysninger fra e-Indkomst, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra maj 2011 og senest i maj 2015 adskillige gange havde modtaget kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt ikke grundlag for at anse den pågældende for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14 (hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap). Det forhold, at det fremgik af en lægeerklæring fra ansøgerens læge, at ansøgeren led af slidgigt i ryggen, hovedpine med migrænoide træk og posttraumatisk belastningsreaktion, at lidelserne havde været til stede i cirka ti år og var kroniske, at lidelserne ikke havde kunnet bedres, men at lidelserne alene havde kunnet stabiliseres, at ansøgerens prognose var dårlig, at ansøgeren grundet sin helbredsmæssige tilstand ikke var i stand til at kunne varetage arbejde hverken på kort eller lang sigt og ej heller, selv om der var skånemæssige hensyn, og at ansøgeren vurderedes uden arbejdsevne permanent, fandt Udlændingenævnet desuden ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af en afgørelse om ressourceforløb fra et jobcenter, at ansøgeren var blevet visiteret til et ressourceforløb i en periode på fem år fra juni 2014, idet det var rehabiliteringsteamets vurdering, at ansøgerens arbejdsevne kunne udvikles yderligere. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af en udtalelse fra jobcenteret, at ansøgeren over tid og med den rette hjælp i form af en tværfaglig, håndholdt og langvarig indsats kunne opnå bedring af funktionsevnen, samt at hvis ansøgerens funktionsevne på sigt blev bedret, burde det vurderes, om ansøgeren kunne deltage i en yderst skånsom arbejdsprøvning med rette skånehensyn og mentortilknytning. Udlændingenævnet fandt derfor, at det på den baggrund ikke var godtgjort eller sandsynliggjort at være udelukket, at ansøgeren på et senere tidspunkt ikke ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren havde anført, at hun havde været i praktik i en genbrugsbutik i et halvt år i 2003, at hun havde bestået prøve i Dansk 2 i 2007, og at hun havde gået på VUC og i 9. klasse i tre måneder i 2010. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at disse oplysninger ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet ansøgeren i perioden fra 2003 til 2010 alene havde deltaget i begrænset omfang i integrationsfremmende aktiviteter, og idet hun siden 2010 ikke sås at have udvist vilje til efter evne at integrere sig i det danske samfund via deltagelse i undervisning eller andre aktiviteter. FAM/2015/144.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. juli 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 13-07-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en serbisk statsborger.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse og frem til det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra januar 2011 til april 2015 havde modtaget ydelser efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, at der var mulighed for, at der kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere vilkår end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at hun ikke led af et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at hun i perioden fra februar 2011 til marts 2013 havde været i beskæftigelse 20 timer om ugen, og at hun siden marts 2013 efter egne oplysninger havde været i beskæftigelse 30 timer om ugen. Det forhold, at det fremgik af udtalelse fra juni 2011 fra Middelfart Rygcenter, at ansøgeren havde langvarige og tilsyneladende forværrende lænderygsmerter ledsaget af regelmæssige episoder med fuldstændig symptomfravær, at hendes ryglidelse vurderedes stationær med varigt skånebehov, og at det fremgik af udtalelse fra marts 2014 fra Jobcenter Kolding, at ansøgeren havde modtaget ydelserne efter lov om aktiv socialpolitik, fordi hun på grund af ryggenerne ikke var i stand til at varetage en fuldtidsstilling, og at hun på grund af disse ryggener samt hendes ægtefælles pasningsbehov ej heller havde været forsøgt reaktiveret, kunne ikke føre til en ændret vurdering i sagen. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det ligeledes fremgik af udtalelse fra juni 2011 fra Middelfart Rygcenter, at der var mulighed for forbedring, hvis der iværksattes et kontinuerligt træningsforløb, og at ansøgeren angiveligt ikke var forsøgt behandlet konservativt for lænderygproblematikken. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens helbredsmæssige tilstand ikke på afgørelsestidspunktet var af en sådan karakter og omfang, at kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp kunne fraviges henset til, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. FAM/2015/84.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. juli 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 13-07-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Kosovo. Ansøgeren havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik i form af kontanthjælp som supplement til sin lønindtægt, idet beløbet blev udbetalt efter reglerne om gensidig forsørgelsespligt mellem ægtefæller.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse og frem til det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i perioderne fra januar 2014 til april 2014 og fra juni 2014 til september 2014 havde modtaget ydelser efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at han ikke inden for de sidste syv år forud for klagetidspunktet havde ansøgt om at modtage offentlig hjælp, at han ikke kunne nægte at modtage supplerende kontanthjælp fra kommunen, der blev udbetalt uden, at han havde ansøgt herom, og at han anså det for urimeligt, hvis han på baggrund heraf ansås for ikke at opfylde betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde i forbindelse vægt på, at ydelserne, som ansøgeren havde modtaget i perioderne fra januar 2014 til april 2014 og fra juni 2014 til september 2014, var ydelser udbetalt til forsørgelse, at kommunen siden april 2014 havde udbetalt i alt 9.586 kr. til ansøgeren, og at han var oplyst om, at han – så længe hans ægtefælle modtog kontanthjælp – ville få udbetalt supplerende kontanthjælp, når hans indtægter lå under to gange kontanthjælpstaksten. Udlændingenævnet bemærkede, at udbetaling af supplerende kontanthjælp til ansøgeren var begrundet i reglerne om ægtefællernes gensidige forsørgelsespligt, hvorefter enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for blandt andet at forsørge sig selv og sin ægtefælle, jf. § 2 a i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde skrevet under på sin ægtefælles ansøgning om kontanthjælp, og at han på den baggrund – henset til reglerne om gensidig forsørgelsespligt – ansås for at være medansøgende i forhold til sin ægtefælles sag om udbetaling af sociale ydelser. Det forhold, at kommunen havde oplyst, at ansøgeren ikke havde modtaget vejledning om modtagelse af sociale ydelser, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens ægtefælle ansøgte om kontanthjælp i januar 2012, og at det ikke fremgik af kommunens journal, at ansøgeren havde oplyst kommunen om en forestående sag om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne personlige, herunder helbredsmæssige, forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere vilkår end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. FAM/2015/85.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. juli 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Selvforsørgelseskravet

    Dato: 13-07-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en pakistansk statsborgers ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5., idet ansøgeren – inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse og indtil tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles – havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

    Udlændingenævnet lagde vægt på oplysningerne fra eIndkomst samt ansøgerens egne oplysninger om, at han i perioden fra januar 2014 til februar 2014 samt i perioden fra april 2014 til juni 2014 havde modtaget kontanthjælp. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at ansøgeren alene havde modtaget enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, og at der var tale om supplerende kontanthjælp, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde modtaget ydelser udbetalt til forsørgelse, og at ansøgeren i alt havde modtaget 34.104 kr. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at udbetaling af supplerende kontanthjælp til ansøgeren var begrundet i reglerne om ægtefællers gensidige forsørgelsespligt, hvorefter enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvaret for blandt andet at forsørge sig selv og sin ægtefælle, jf. § 2 a i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgerens ægtefælle havde vedvarende smerter efter en operation for karpaltunnelsyndrom, og at det ikke var muligt at vurdere ansøgerens ægtefælles beskæftigelsespotentiale, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da der ikke herved var tale om forhold, der kunne føre til en fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, i forhold til ansøgerens ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt derfor, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke kunne anses for uproportionalt at stille betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, over for ansøgeren. FAM/2015/140.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. juni 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kriminalitet – Karensperiode

    Dato: 30-06-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en iransk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 7, jf. § 11 a, stk. 2, nr. 1, idet ansøgeren i marts 2008 af Retten i Roskilde var blevet idømt ubetinget fængsel i 50 dage for overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, og at han var blevet løsladt fra afsoning af straffen i november 2009.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse henset til, at han ved Retten i Roskildes dom fra marts 2008 var blevet idømt ubetinget fængsel i 50 dage for overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, og at han blev løsladt fra afsoning i november 2009. Ansøgeren var således omfattet af en karensperiode på otte år fra tidspunktet for løsladelsen, jf. bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 7, jf. § 11 a, stk. 2, nr. 1, og ville således ikke i tiden frem til november 2017 kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Det forhold, at ansøgeren havde indsendt en straffeattest uden tilførsler, kunne i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering i sagen, idet det fremgik af straffeattesten, at afgørelser truffet inden for de sidste fem år alene var medtaget, hvis ikke der var forløbet fem år fra den endelige løsladelse. FAM/2015/139.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 10-06-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en irakisk statsborger. Det fremgik af sagen, at ansøgeren siden december 2005 havde haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til en herboende flygtning i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Det fremgik desuden, at ansøgeren i perioden fra oktober 2013 til juni 2014 havde været i beskæftigelse 37 timer ugentligt, at han fra oktober 2013 til april 2015 havde været under uddannelse som smed, og at han i maj 2015 ikke havde været i lønnet beskæftigelse. Det fremgik endvidere, at ansøgeren var stærkt ordblind.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren indtil april 2015 havde været under uddannelse som smed og efter det oplyste ikke på afgørelsestidspunktet var under videregående uddannelse, ligesom ansøgeren ikke var i lønnet beskæftigelse i maj 2015. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at en igangværende erhvervsuddannelse ikke opfylder udlændingelovens betingelse om, at ansøgeren skal være i aktuel beskæftigelse eller under uddannelse, da sidstnævnte alene omfatter videregående uddannelser. Udlændingenævnet fandt i øvrigt, at der ikke til sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke sås dokumenteret, at omfanget af ansøgerens ordblindhed var af en sådan karakter, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, burde fraviges under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet henviste herved til, at ansøgeren efter de foreliggende oplysninger havde gennemført et uddannelsesforløb som smed. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren efter advokatens opfattelse ville få meget svært ved at få et arbejde, idet ansøgeren ikke var i stand til at læse hverken vejledninger, SMS’er eller e-mails, og at han ikke havde mulighed for at tage en uddannelse, der krævede nogen form for boglighed, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt således, at det forhold, at ansøgeren efter endt uddannelse ikke havde fundet et job, ikke i sig selv kunne føre til, at det måtte anses for uforholdsmæssigt at stille krav om, at ansøgeren skulle opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at der ikke var oplyst om forhold, der bevirkede, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville være i stand til at opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, idet alle typer af lønnet arbejde i en uopsagt stilling er tilstrækkelige til at opfylde kravet, og idet ansøgeren tidligere havde været i beskæftigelse i længere perioder. FAM/2015/106.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 27-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo. Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i 2004 som kvoteflygtning, og havde i perioden frem til afgørelsestidspunktet været beskæftiget flere steder, primært som lagermedarbejder, servicemedarbejder og chauffør. Ansøgeren havde desuden gennemført enkelte kurser i Danmark.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren alene havde været i beskæftigelse i 11 måneder indenfor de seneste fem år. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at de kurser, ansøgeren havde gennemført, ikke kunne indgå i vurderingen, da alene afsluttede gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser kan indgå i beregningen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at kravet om mindst tre års uddannelse eller beskæftigelse inden for de seneste fem år ikke kunne fraviges på baggrund af udlændingelovens § 11, stk. 15, uanset at ansøgeren havde haft lovligt ophold i mere end otte år i medfør af udlændingelovens § 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 15, at baggrunden for, at den pågældende ikke har kunnet opfylde betingelserne, skal have sammenhæng med den pågældendes flygtningestatus. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at ansøgeren havde været i beskæftigelse, men at han blot ikke havde været i beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det ikke kunne anses for dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/44.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Repatriering

    Dato: 21-05-2015

    Udlændingenævnet genoptog sin afgørelse fra april 2013 og omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en russisk statsborger under henvisning til, at hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren blev i juni 2003 meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og udrejste i perioden fra september 2010 til august 2012 til Rusland i forbindelse med forsøg på repatriering. Udlændingestyrelsen forlængede i november 2012 ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.

    Udlændingenævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at Udlændingenævnet i februar 2014 traf afgørelse vedrørende ansøgerens tidligere ægtefælles ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvormed Udlændingenævnet samtidig tilkendegav en ændret praksis for vurdering af kriteriet ”fem års lovligt ophold”, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet omgjorde således i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til ansøgerens tidligere ægtefælle under henvisning til, at han samlet set havde haft fem års lovligt ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at forholdene vedrørende udrejse, ophold i Rusland samt efterfølgende indrejse på ny i Danmark i henholdsvis ansøgerens og ansøgerens tidligere ægtefælles sager var identiske. FAM/2015/57.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 13-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Ukraine. Ansøgeren blev første gang meddelt opholdstilladelse i Danmark i juli 2008. Ansøgeren havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse flere steder som landbrugsmedhjælper og havde herudover haft en barselsperiode.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af eIndkomst og ansøgerens lønsedler, at hun alene sås at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i perioden fra april 2011 til og med november 2011, i januar måned 2012, i perioden fra oktober 2012 til maj 2013, i perioden fra december 2013 til marts 2014, og i perioden fra september 2014 til maj 2015, i alt 28 måneder. Ansøgeren sås ikke på noget tidspunkt inden for de seneste fem år yderligere at have været i ordinær deltidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgerens angivne barselsperiode fra maj 2010 til november 2010 ikke kunne indgå i beregningen, idet hendes barselsperiode ikke sås at være afholdt inden for samme ansættelsesforhold. Udlændingenævnet henviste herved til, at ansøgeren – efter sine egne oplysninger – efter sin barsel havde indgået en ny ansættelseskontrakt med sin tidligere arbejdsgiver, ligesom hendes barselsperiode afsluttedes i november 2010, og hendes nye ansættelse hos hendes tidligere arbejdsgiver først påbegyndtes i februar 2012. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgerens barselsperiode ikke kunne anses som værende inden for rammerne af ét ansættelsesforhold og dermed ikke kunne medregnes i hendes beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt samlet, at ansøgeren kunne anses for at have været fuldtidsbeskæftiget i to år og fire måneder i de seneste fem år forud for afgørelsen, og at hun dermed ikke opfyldte betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst tre år i de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/50.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1 – Alder – Sygdom

    Dato: 13-05-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en kinesisk statsborger. Ansøgeren var 76 år, havde ringe skolemæssige kundskaber fra hjemlandet og havde gennemgået operationer for sin nyre og for grå stær. Ansøgeren havde endvidere – trods flere forsøg på at tilegne sig danskkundskaber – ikke udvist progression, idet hun grundet de helbredsmæssige forhold havde været nødt til at afbryde danskundervisningsforløbet gentagne gange.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke skulle meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, herunder den pågældendes alder og helbredsmæssige forhold, måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, at hun ikke blev meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens 11, stk. 3, nr. 7, jf. § 11, stk. 14. FAM/2015/71.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Selvforsørgel-seskravet

    Dato: 13-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en irakisk statsborgers ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil ansøgeren ville kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og at ansøgeren således ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra april 2011 og senest i maj 2015 havde modtaget kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt herudover, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningen ikke havde oplyst at lide af et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, at det fremgik af udskrifter fra november 2010 fra et jobcenter, at ansøgeren var blevet tilmeldt et traumecenter i 2005 på grund af svære PTSD-symptomer, at hendes PTSD-symptomer blev stærkt forværret, efter at hun i 2009 blev meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, at hun efter jobcenterets opfattelse var meget langt fra arbejdsmarkedet, ligesom yderligere forsøg på arbejdsprøvning på daværende tidspunkt skønnedes udsigtsløse og unødvendigt belastende, og at hvis der skulle iværksættes yderligere tiltag, ville det kræve, at hun havde god tid til at tilvænne sig tanken herom, at der ikke skulle stilles for store krav til hende, og at arbejdspladsen skulle kunne rumme hendes massive vanskeligheder. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var godtgjort eller sandsynliggjort, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at Udlændingenævnet i marts 2015 anmodede ansøgeren om at oplyse, hvorvidt hun var kommunalt afklaret i et beskæftigelsesmæssigt sigte, og at Udlændingenævnet ikke sås at have modtaget yderligere oplysninger om ansøgerens status i kommunen. Det indgik endvidere i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det fremgik af udskrift fra april 2015 fra ansøgerens læge, at ansøgeren i februar 2015 og i marts 2015 var til lægekonsultation på grund af frygt for brystkræft, og at hun i april 2015 var til lægekonsultation for muskelsmerter og spændinger. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at oplysningerne herom ikke kunne føre til en anden vurdering, da der ikke herved var oplyst om omstændigheder, der kunne føre til en fravigelse af kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet fandt endelig, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 15, uanset at hun siden november 1999 havde haft opholdstilladelse i Danmark, og uanset at hun siden november 2000 havde haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet hun ikke vurderedes at have udvist vilje til efter evne at integrere sig i det danske samfund. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren i perioden fra 2000 til 2003 modtog sprogundervisning på en sprogskole, at hun i 2003 gennemførte kurser om samfundsforståelse, at hun i 2007 erhvervede et dansk kørekort med henblik på at blive en del af det danske arbejdsmarked, at hun i perioden fra 2005 til 2008 var 25 timer om ugen på et traumecenter, at hun i perioden fra 2007 til 2008 var tilmeldt danskuddannelse 2 og bestod Prøve i Dansk 2, at hun havde deltaget i aktiveringsforløb ved traumecenteret, og at hun havde underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ovennævnte oplysninger ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet ansøgeren i perioden fra 2000 til 2008 alene i begrænset omfang havde deltaget i integrationsfremmende aktiviteter, og idet hun siden 2008 ikke sås at have udvist vilje til efter evne at integrere sig i det danske samfund via deltagelse i undervisning eller andre aktiviteter. FAM/2015/55.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Forfalden gæld til det offentlige

    Dato: 12-05-2015

    Udlændingenævnet hjemviste i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdtilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, til en statsborger fra Irak. Udlændingestyrelsen havde meddelt ansøgeren afslag, idet han ikke opfyldte kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige, da han på styrelsens afgørelsestidspunkt havde gæld til SKAT på 622,05 kr.

    Udlændingenævnet fandt grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet ikke fandt, at ansøgeren burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at SKAT ved telefonisk henvendelse i april 2015 havde oplyst til Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke længere havde nogen gæld, og at han som følge af rentetilskrivninger nu blot skyldte 19 øre. FAM/2015/91.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 8. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse – Jobrotation

    Dato: 08-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en russisk statsborger, der siden december 2004 havde haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2013 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren anmodede efterfølgende Udlændingestyrelsen om at genoptage sagen på baggrund af, at ansøgeren i september 2013 var påbegyndt en videregående uddannelse, hvilket ikke var indgået i grundlaget for styrelsens afgørelse. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2014 ansøgeren, at styrelsen havde genoptaget sagen og meddelte samtidig på ny ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, da ansøgeren fra februar 2014 ikke længere var indskrevet på den videregående uddannelse. I forbindelse med påklage af Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2014 til Udlændingenævnet anførte ansøgerens advokat, at ansøgeren aktuelt var i beskæftigelse som kontorassistent i jobrotation, og at Udlændingestyrelsen i øvrigt efter hans opfattelse burde have lagt forholdene på tidspunktet for styrelsens oprindelige afgørelse fra december 2013 til grund for vurderingen.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne anses for at være i ordinær beskæftigelse i en tidsubegrænset stilling, da ansættelse i jobrotation ikke kan anses for aktuel beskæftigelse i henhold til betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgerens advokat havde anført, at Udlændingestyrelsen burde have lagt forholdene på tidspunktet for styrelsens oprindelige afgørelse fra december 2013 til grund for vurderingen, at ansøgeren på daværende tidspunkt var studerende, og at ansøgeren efter ansøgerens advokats vurdering i december 2013 opfyldte alle betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Det indgik ligeledes i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgerens advokat havde anført, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at hun fra februar 2014 ikke længere var indskrevet på den videregående uddannelse, ikke burde tillægges vægt, og at ansøgeren rettelig skulle være meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, er en løbende betingelse, der skal være opfyldt på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, og at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse fra december 2013 alene havde taget stilling til betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, og ikke herved havde vurderet, hvorvidt de øvrige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse var opfyldt. FAM/2015/62.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1 – Sygdom

    Dato: 06-05-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en libanesisk statsborger. Ansøgeren, som blev behandlet med blandt andet 10 mg morfin seks gange om dagen, led af blandt andet kroniske skulderforandringer, kroniske forandringer i højre hofteled og kroniske forandringer af artrosemæssig karakter. Ansøgerens sygdom og medicinske behandling påvirkede hendes kognitive evne, herunder hendes koncentrations- og indlæringsevne.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke skulle meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens helbredsmæssige forhold, herunder at hun havde en væsentligt nedsat stand- og gangfunktion, at hun var bevilget personlig pleje i form af hjælp til bad og toiletbesøg, at hendes ægtefælle var ansat som plejer for hende, og at hun led af depression i moderat til svær grad. Samtidig lagde Udlændingenævnet vægt på, at det fremgik af kommunens journalrapport, at ansøgeren ikke havde kunnet deltage i danskundervisningen grundet sygdom, og at kommunen løbende havde fulgt op på muligheden for danskundervisning, men at det på intet tidspunkt havde været muligt for hende at deltage på grund af hendes sygdom. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren var omfattet af persongruppen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan dispenseres fra nogle af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, såfremt Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen), tilsiger det. FAM/2015/61.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. april 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 24-04-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, til en statsborger fra Peru, der i december 2006 blev meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen meddelte i oktober 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse aktuelt var under uddannelse eller i beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9.

    Udlændingenævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om aktuelt at være i beskæftigelse eller under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens ægtefælle til Udlændingenævnet selv havde oplyst, at ansøgeren ikke aktuelt var i beskæftigelse, da ansøgeren afventede en praktikplads. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgerens ægtefælle til støtte for klagen havde anført, at ansøgeren, såfremt Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse i sagen inden april 2014, havde opfyldt betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke herved var oplyst om sådanne omstændigheder, som kunne føre til en fravigelse af kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at det er ansøgerens forhold på afgørelsestidspunktet, der er afgørende for, om der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, og at længden af sagsbehandlingstiden hos Udlændingestyrelsen ikke i sig selv kunne danne grundlag for dispensation fra kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren havde mulighed for at opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, på et senere tidspunkt. FAM/2015/100.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. april 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 24-04-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en tyrkisk statsborgers ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sin niendeklasses afgangsprøve i danskdisciplinerne ”læsning”, ”retskrivning”, ”skriftlig fremstilling” og ”mundtlig” fik karaktererne 00, 00, 02 og 02. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke sås at have aflagt tiendeklasses afgangsprøve i dansk. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at det forhold, at ansøgeren i forbindelse med grundforløbet på SOSU Sjælland var blevet tildelt standpunktskarakteren 7 i faget Dansk F, der var blevet overført til prøvekarakter, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet alene karakter for aflagt prøve i dansk kan føre til, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, kan anses for opfyldt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at det fremgik af en udtalelse fra oktober 2014 fra ansøgerens folkeskole, at ansøgeren igennem hele skoleforløbet fra 0. til 9. klasse havde haft indlæringsvanskeligheder i dansk, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det ikke kunne udelukkes, at ansøgeren på et senere tidspunkt ville kunne bestå Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. FAM/2015/126.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 26. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 26-03-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 til en jordansk statsborger. Ansøgeren oplyste, at hun ikke havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse inden for de seneste fem år på tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Center for Psykiatrisk og Psykoterapeutisk Behandling havde udtalt, at ansøgeren var blevet henvist til centret af sin egen læge på grund af indikationer for udtalte sorg- og krisereaktioner, at ansøgerens ægtefælle havde været udsat for en ulykke, at ansøgeren var midt i en barselsorlov, da ulykken skete, at ægtefællens helbred forværredes betragteligt i 2008, og at ansøgeren siden havde passet ægtefællen og børnene. Det fremgik endvidere af udtalelsen, at ansøgeren ikke havde haft lønnet arbejde i Danmark, og at ansøgeren ikke havde modtaget kontanthjælp. Til støtte for klagen til Udlændingenævnet anførte ansøgeren, at hendes ægtefælle var førtidspensionist, at hun på fuldtid havde passet ægtefællen og børnene, og at hun havde svært ved at se sig selv som udearbejdende arbejdstager.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ifølge sine egne oplysninger ikke havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for at give opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, herunder såfremt Danmarks internationale forpligtelser kunne tilsige det. De forhold, at ansøgerens ægtefælle var kronisk syg og førtidspensionist, at ansøgeren passede ægtefællen og børnene siden ægtefællens ulykke, og at ansøgeren havde svært ved at se sig selv som udearbejdende arbejdstager, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da disse forhold ikke var af en sådan karakter og omfang, at ansøgeren ikke havde haft og ikke fremadrettet havde mulighed for at opfylde beskæftigelses- og uddannelseskravet. FAM/2015/19.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsdrivende

    Dato: 23-03-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Thailand. Ansøgeren havde været selvstændig erhvervsdrivende i perioden fra juni 2007 til og med juni 2010 og igen fra august 2010 til ansøgningstidspunktet i april 2014.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller været selvstændig erhvervsdrivende i mindst tre år inden for de seneste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det af ansøgerens virksomheds regnskaber fremgik, at ansøgeren i 2010 havde en omsætning på 152.440 kr., i 2011 havde en omsætning på 106.240 kr., i 2012 havde en omsætning på 90.640 kr., og i 2013 havde en omsætning på 97.840 kr., samt at det af virksomhedens hjemmeside fremgik, at en times traditionel thaimassage koster 400 kr. Udlændingenævnet fandt, at uanset at beregningen af ansøgerens arbejdstid ikke alene kunne ske på baggrund af en timeløn på 400 kr., så havde ansøgeren ikke godtgjort, at ansøgeren i den pågældende periode havde haft beskæftigelse i et sådant omfang, at det kunne sidestilles med tre års ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgeren ikke havde fremlagt årsregnskab for 2014. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren ikke ud fra de foreliggende oplysninger i perioden fra marts 2010 til og med december 2013 på noget tidspunkt havde opfyldt timeantallet for ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at indhente oplysninger om virksomheden for 2014, da ansøgeren alligevel ikke ville kunne opfylde kravet om mindst tre års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste fem år. FAM/2015/81.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 23-03-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Kosovo. Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark første gang i maj 2000 efter den dagældende Kosovo-nødlov, og opholdstilladelsen blev senest forlænget til juni 2015 efter udlændingelovens tidligere § 9, stk. 2, nr. 5. Ansøgeren mente at lide af et handicap der forhindrede ham i at opfylde kravet om bestået Prøve i Dansk 1. Ansøgeren havde siden april 2006 arbejdet 37 timer om ugen som servicemedarbejder. Desuden fremgik det af ansøgningen, at ansøgeren havde fulgt undervisning på et sprogcenter, men at ansøgeren på grund af sine traumer ikke havde mulighed for at afslutte det normale undervisningsforløb på Danskuddannelse 2, hvilket det blev vurderet, at ansøgeren heller ikke kunne i fremtiden. Ansøgeren bestod i juni 2008 nogle vejledende modultests i nogle discipliner på Danskuddannelse 2 og 3. Det fremgik af en udtalelse fra ansøgerens læge, at ansøgeren led af posttraumatisk stress syndrom (PTSD), at ansøgeren havde svære mareridt og flash-backs, at han uden forbedringsresultat havde deltaget i behandlingsforløb hos en psykiater og en psykolog, at tilstanden blev vurderet, som varig og at han på den baggrund ikke havde kunnet opfylde kravet om at bestå Prøve i Dansk 1. Ansøgeren havde til støtte for klagen anført, at han havde opholdt sig i Danmark i næsten 15 år, at han havde fire børn, hvoraf tre var født i Danmark, og at hans ægtefælle og børn var meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren siden juli 2004 havde opholdt sig lovligt i Danmark med opholdstilladelse efter udlændingelovens tidligere § 9, stk. 2, nr. 5 og dermed opfyldte den tidsmæssige betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke fandtes sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde fulgt undervisningen på et sprogcenter og at ansøgeren på grund af traumer ikke havde haft mulighed for at afslutte det normale undervisningsforløb på Danskuddannelse 2, hvilket det blev vurderet, at ansøgeren heller ikke ville kunne i fremtiden. Det indgik endvidere i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgerens læge havde udtalt, at ansøgeren led af PTSD, at han havde svære mareridt og flashbacks, at han uden forbedringsresultat havde deltaget i behandlingsforløb hos en psykiater og en psykolog, at tilstanden ansås for at være varig, og at han på baggrund heraf ikke kunne opfylde kravet om at bestå Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne bestå en Prøve i Dansk 1 eller en prøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden april 2006 havde arbejdet 37 timer om ugen som servicemedarbejder, hvor han efter sine egne oplysninger talte dansk med kolleger og kunder, og at han i juni 2008 havde bestået vejledende modultests i nogle discipliner på Danskuddannelse 2 og 3. Udlændingenævnet fandt således ikke, at det var uproportionalt at stille betingelsen i udlændingeloven § 11, stk. 3, nr. 7, overfor ansøgeren. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at der ikke er et krav om forudgående deltagelse i danskundervisning for at bestå Prøve i Dansk 1. Det til støtte for klagen anførte om, at ansøgeren efter 15 år i Danmark havde mange danske venner og følte sig integreret i det danske samfund, og der efter ansøgerens opfattelse måtte være mulighed for at dispensere for danskprøvekravet i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 15, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i udlændingelovens § 11, stk. 15, som efter bestemmelsens ordlyd alene omhandler udlændinge, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste otte år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8. FAM/2015/130.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 23-03-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en kosovosk statsborger, som i 2006 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med ansøgningen oplyst, at han havde bestået Prøve i Dansk 1, at han siden 2007 havde arbejdet 37 timer pr. uge, og at han ikke led af et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Vedlagt ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse var ansøgerens bevis for Prøve i Dansk 2, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden november 2009 til december 2009 havde aflagt Prøve i Dansk 2 med et karaktergennemsnit på 1,3. Det fremgik af bevisets side 2, at der for at bestå Prøve i Dansk 2 skal være opnået et karaktergennemsnit på minimum 2,0. Ansøgeren sendte i november 2014 under klagesagen hos Udlændingenævnet en udskrift fra egen læge, hvoraf det fremgik, at ansøgeren tidligere havde været i et langvarigt samtaleforløb hos en psykiater, som på afgørelsestidspunktet var afsluttet, da det blev vurderet, at der ikke var yderligere effekt af samtaleforløbet, og at lægen vurderede – efter konsultationsbesøg i november 2014 – at ansøgeren led af PTSD, psykotisk kropsopfattelse, fortsatte natlige mareridt og flash-backs.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren alene havde fremlagt dokumentation for at have aflagt Prøve i Dansk 2 med et karaktergennemsnit på 1,3, og at det forudsatte et karaktergennemsnit på minimum 02 at bestå danskprøven. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der i sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, der kunne give ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at ansøgeren ikke led af et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Det forhold, at ansøgerens egen læge havde vurderet, at ansøgeren led af PTSD, psykotisk kropsopfattelse, fortsatte natlige mareridt og flash-backs, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet ikke fandt det dokumenteret, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne bestå Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at ansøgeren i november-december 2009 havde aflagt Prøve i Dansk 2 med et karaktergennemsnit på 1,3, men at ansøgeren ikke siden sås at have været tilmeldt Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende niveau, hvorfor det ikke kunne lægges til grund, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville være i stand til at bestå Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke var uproportionalt at stille betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, overfor ansøgeren. Udlændingenævnet bemærkede, at der ikke er krav til forudgående deltagelse i danskundervisning for at bestå en Prøve i Dansk 1. FAM/2015/74.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 19-03-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en ukrainsk statsborger, som var meddelt afslag under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren var døv, og at ansøgerens advokat havde fremsendt en kopi af ansøgerens bevis for skriftlig Prøve i Dansk 1 samt tilhørende erklæring fra Undervisningsministeriet, hvoraf det fremgik, at ansøgeren var fritaget for at gå til prøven i mundtlig kommunikation, og at prøvebeviset var fuldt ud gyldigt. FAM/2015/79.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 19-03-2015

    Udlændingenævnet hjemviste i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en ukrainsk statsborger.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var døv, og at ansøgerens advokat i januar 2015 havde fremsendt ansøgerens bevis for bestået skriftlig Prøve i Dansk 1 samt tilhørende erklæring fra december 2014 fra Undervisningsministeriet, hvoraf det fremgik, at ansøgeren var fritaget for at gå til prøven i mundtlig kommunikation, og at prøvebeviset var fuldt gyldigt. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse var opfyldt. FAM/2015/88.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Erklæring om integration og aktivt medborgerskab

    Dato: 17-03-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsløs palæstinenser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, under henvisning til, at han ikke ønskede at underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i Danmark af religiøse årsager. Ansøgeren indgav i juli 2013 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren oplyste i august 2013 til Udlændingestyrelsen, at han ikke kunne underskrive erklæringen, da indholdet stred imod hans religion, og at han var uenig i de overordnede principper, herunder i forhold til kvinders og homoseksuelles rettigheder. Ansøgeren anførte endvidere, at han kendte flere, der ikke havde underskrevet erklæringen, men som alligevel havde fået tidsubegrænset opholdstilladelse. I november 2013 anførte ansøgeren blandt andet, at det skabte ulighed mellem forskellige indbyggere, at nogle havde fået tidsubegrænset opholdstilladelse, før kravet om underskrift på erklæringen blev indført.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have underskrevet erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, eller på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå ganske særlige omstændigheder, der kunne føre til en fravigelse, idet ansøgeren ikke af fysiske grunde eller handicap var afskåret fra at kunne underskrive erklæringen, men at han gerne ville kunne acceptere den, ligesom han heller ikke efter det oplyste led af psykisk sygdom eller et psykisk handicap, der bevirkede, at han end ikke forstod betydningen af erklæringen. Udlændingenævnet fandt således ikke, at ansøgeren var omfattet af den persongruppe, som af ganske særlige omstændigheder ikke skulle underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Det forhold, at ansøgeren af religiøse årsager ikke ønskede at underskrive erklæringen, herunder at han ikke støttede rettigheder for kvinder og homoseksuelle, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede herved, at det alene er fysiske hindringer eller psykisk sygdom, der kan føre til en fravigelse af kravet om, at udlændinge skal underskrive en erklæring om integration og medborgerskab, men at der derudover som udgangspunkt fortsat gælder et krav om udtrykkelig accept af denne. Det forhold, at ansøgeren havde anført, at kravet om en underskrift skabte ulighed mellem udlændinge, der havde søgt henholdsvis før og efter at kravet blev indført, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede herved, at det er de gældende regler på ansøgningstidspunktet, der er afgørende for, hvilke betingelser en udlænding skal opfylde for at få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. FAM/2015/47.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 16-03-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en georgisk statsborger i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet. Ansøgeren havde til støtte for klagen over afgørelsen anført, at hun havde opholdt sig i Danmark i næsten 11 år, at hun under sit ophold i Danmark havde deltaget aktivt i arbejds- og uddannelsestilbud i videst muligt omfang, at hun i 2011 opfyldte beskæftigelseskravet, men at hun primo 2011 var uheldig at få konstateret slidgigt i skulder og knæ, og at dette var årsagen til, at hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra marts 2010 til december 2010 havde modtaget sygedagpenge, at ansøgeren i perioden fra august 2010 til september 2010 havde arbejdet under 60 timer pr. måned, og at ansøgeren siden december 2013 havde været beskæftiget i en fleksjobordning.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde dokumenteret at have været i fleksjob siden december 2013, og at det følger af Udlændingenævnets praksis, at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i december 2010 havde været i deltidsbeskæftigelse, hvortil Udlændingenævnet bemærkede, at ansøgeren i ansøgningen havde angivet, at hun i perioden fra maj 2010 til marts 2011 havde arbejdet 37 timer pr. uge, men at det alene fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde arbejdet mere end 60 timer pr. måned i december 2010. Udlændingenævnet fandt, da ansøgeren ikke på anden måde havde dokumenteret sin beskæftigelse i den angivne periode, at alene december 2010 kunne medregnes. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse havde været i fuldtidsbeskæftigelse i 15 måneder og i deltidsbeskæftigelse i én måned svarende til ca. 0,6 måneders fuldtidsbeskæftigelse, i alt 15,6 måneders ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at hun i 2011 opfyldte betingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det kun er beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt, og at der er tale om en løbende femårig periode. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at hun primo 2011 var uheldig at få konstateret slidgigt i skulder og knæ, og at dette var årsagen til, at hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da Udlændingenævnet ikke kunne lægge til grund, at ansøgeren havde en lidelse, som udelukkede hende fra at opfylde beskæftigelseskravet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var i en fleksjobordning, hvor hun arbejdede 12,5 timer pr. uge, og at det således ikke på afgørelsestidspunktet kunne anses for udelukket, at hun på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8., idet det blev bemærket, at beskæftigelse i fleksjob sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke ville være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at meddele ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/28.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 13-03-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en iransk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i maj 2006 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst tre år inden for de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, herunder oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold, måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at der skete en fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde fremlagt dokumentation for, at han var døvstum, at han ikke kunne opnå hørelse med høreapparater, og at han var afhængig af tegnsprogstolk i kommunikationen med hørende. Udlændingenævnet tillagde det endvidere afgørende betydning, at det på baggrund af de oplysninger, der fremgik af eIndkomst om ansøgerens beskæftigelse i perioden fra juli 2010 til datoen for Udlændingenævnets afgørelse, kunne lægges til grund, at ansøgeren havde udfoldet betydelige bestræbelser på at opfylde beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet lagde yderligere vægt på, at Danske Døves Landsforbund i en erklæring havde anført, at ansøgerens muligheder for beskæftigelse var stærkt indskrænkede, at ansøgeren havde søgt flere jobs, og at ansøgeren ønskede et arbejde, hvis det var muligt. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/67.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 12-03-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en usbekisk statsborger. Ansøgeren blev i 2005 meddelt opholdstilladelse som au pair. I 2009 og 2013 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som studerende ved Rudolf Steiner Børnehaveseminariet. I 2013 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som pædagog. I september 2012 indgav ansøgeren ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Det blev i ansøgningen oplyst, at ansøgeren i august 2009 var påbegyndt en uddannelse på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, og at hun havde opnået 60 ECTS-point på en uddannelse fra en handelsskole i perioden fra september 2007 til juni 2009. Vedlagt ansøgningen var en uddannelseserklæring fra august 2012, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde optjent 150 ECTS-point på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet. I december 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at Rudolf Steiner Børnehaveseminariet ikke er en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Afgørelsen blev påklaget måneden efter. Til støtte for klagen anførte ansøgeren, at hun havde modtaget SU i forbindelse med sin uddannelse, og at hun siden juli 2008 havde været ansat på en cafe på Frederiksberg. Ansøgeren dokumenterede endvidere, at hun havde gået på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, som er en 3-årig privat pædagoguddannelse, der er SU-berettiget. Derudover blev det dokumenteret, at ansøgeren havde været ansat som tilkalde-løsarbejder på en café fra juni 2008, og at hun fra september 2013 havde været ansat fuldtid som barselsvikar i en kommune. Styrelsen for Videregående Uddannelser havde af to omgange oplyst, at de ikke anså pædagoguddannelsen på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet for at være en uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, da det alene er uddannelser omfattet af uddannelseslovgivningen, som kan anses for at være en uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyste i april 2014, at Rudolf Steiner Børnehaveseminariet ikke er en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, selvom de studerende er SU-berettigede. Senere i samme måned oplyste Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at de tidligere havde meddelt opholdstilladelse til udlændinge, som var optaget på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, idet de havde antaget, at SU-berettigede uddannelser kunne sidestilles med offentligt anerkendte uddannelser. Endvidere blev det oplyst, at Danmarks Evalueringsinstitut alene havde godkendt Rudolf Steiner Børnehaveseminariet i forhold til SU, men ikke i forhold til at anse uddannelsesinstitutionen som offentligt anerkendt efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2. I november 2014 oplyste Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at for så vidt angik fortolkningen af begrebet ”offentligt anerkendt uddannelsesinstitution” i studiebekendtgørelsen § 1, stk. 1, og § 1, stk. 2, tog styrelsen udgangspunkt i de daværende vejledende lister over uddannelser fra Undervisnings- og Videnskabsministeriet, hvorefter det var afgørende, at de pågældende uddannelser skulle være oprettet ved lov eller i henhold til lov. Det fremgik endvidere, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tidligere havde givet studerende opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af indskrivelse på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, men nu var blevet bekendt med, at uddannelsen ikke kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, da uddannelsen ikke var offentligt anerkendt. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde haft en vekslende arbejdsmængde fra februar 2010 til december 2014.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet fandt derimod, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren samlet havde været i ordinær beskæftigelse eller under en offentligt anerkendt uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgik af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, at ansøgeren havde optjent 180 ECTS på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, herunder at hun var meddelt opholds- og arbejdstilladelse som studerende ved uddannelsen. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at det kun er uddannelsesforløb på offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner, som kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 6, kan anses for opfyldt. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgerens uddannelsesforløb på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet ikke kunne indgå i beregningen af, om hun havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det af ansøgeren anførte om, at hun på grund af en fejl begået af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stod i en situation, hvor hun kunne blive sendt ud af Danmark efter ni års ophold, og at hun og hendes kæreste havde en forventning om at opbygge familie og fremtid i Danmark, fandt Udlændingenævnet imidlertid ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt således – uanset at der var meddelt opholdstilladelse til ansøgeren på baggrund af uddannelse på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet – at hun ikke herved – ud over en eventuelt berettiget forventning om at kunne færdiggøre sin uddannelse i Danmark – kunne have fået en berettiget forventning om at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på denne baggrund. Udlændingenævnet henviste således til, at der knyttes en række andre betingelser til det at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at opholdstilladelse meddelt med henblik på studier eller beskæftigelse meddeles med henblik på midlertidigt ophold, og at ikke alle typer af offentligt anerkendte uddannelser indgår på samme vilkår i forhold til tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet anførte, at ansøgeren heller ikke stilles ringere ved afgørelsen end andre herboende udlændinge, der ønsker tidsubegrænset opholdstilladelse, og som har taget en uddannelse på en ikke offentligt anerkendt uddannelsesinstitution i Danmark. Det var således Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren på baggrund af sine opholds- og arbejdstilladelser med henblik på midlertidigt ophold ikke kunne have opnået en berettiget forventning om at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sit studie på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, idet Udlændingenævnet bemærkede, at en afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse var en ny afgørelse hvilende på andre kriterier. Udlændingenævnet fandt således, at udlændingemyndighederne ikke i forhold til reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse burde dispensere herfra på baggrund af, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fejlagtigt havde udstedt opholds- og arbejdstilladelser til ansøgeren. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste siden juni 2008 havde været ansat som tilkalde-løsarbejder ved en café, og at hun siden september 2013 havde været ansat i en tidsbegrænset fuldtidsstilling ved en kommune, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på de oplysninger, der fremgik af eIndkomst, og de oplysninger, der var fremkommet fra ansøgeren selv. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren alene havde udført 20 måneders fuldtidsbeskæftigelse fra februar 2010 til og med februar 2015, og at hun alene havde haft deltidsbeskæftigelse med over 60 timer om måneden i februar 2012, august 2012 og juni 2013, der indregnes som 3/5 i den samlede ansættelsesperiode. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren alene havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i højst et år og ni måneder inden for de sidste fem år, hvorfor ansøgeren ikke kunne anses for at opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/18.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 05-03-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i juli 2004 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I august 2013 indgav ansøgeren en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Af ansøgningen fremgik det, at ansøgeren havde været i ordinær deltidsbeskæftigelse fra februar 2007, og at ansøgeren havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I august 2014 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, som hun påklagede til Udlændingenævnet i oktober 2014. Vedlagt klagen var et journalnotat fra september 2014 fra en læge, hvoraf det fremgik, at ansøgeren led af psykosomatiske symptomer og søvnproblemer, at hun opnåede 40/52 på en depressionsskala og 44/56 på angstskala Hamilton, at hun led af kroniske mavesmerter, at hun højst kunne arbejde tre timer dagligt, og at hendes nedsatte arbejdsevne skyldtes sygdom. Det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at ansøgeren havde været i ordinær deltidsbeskæftigelse med et timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt i 14 måneder i perioden fra marts 2010 til september 2014.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren alene havde været i ordinær deltidsbeskæftigelse med et timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt i 14 måneder. Beskæftigelse med et ugentligt timetal på mellem 15 og 29 timer indgår med 3/5 i beregningen af, om ansøgeren har været i ordinær beskæftigelse med mere end 30 timer ugentligt. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgerens ordinære deltidsbeskæftigelse omregnet svarede til, at hun kunne anses for at have været i ordinær beskæftigelse i 8,4 måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet bemærkede, at det kun er beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kan indgå i beregningen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at der kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter Danmarks internationale forpligtelser. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at en læge havde oplyst, at ansøgeren led af psykosomatiske symptomer og søvnproblemer, at hun opnåede 40/52 på en depressionsskala og 44/56 på angstskala Hamilton, at hun led af kroniske mavesmerter, at hun højst kunne arbejde tre timer dagligt, og at hendes nedsatte arbejdsevne skyldtes sygdom. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at hun led af en sygdom eller et handicap, der kunne føre til, at betingelsen om tre års beskæftigelse inden for de seneste fem år ikke burde stilles under henvisning til Danmarks internationale forpligtelser. Det var således hverken dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren på grund af sin sygdom ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde beskæftigelses- eller uddannelseskravet. FAM/2015/27.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 05-03-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en iransk statsborger.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at der skete en fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde fremlagt dokumentation for, at han var døvstum, at han ikke kunne opnå hørelse med høreapparater, og at han var afhængig af en tegnsprogstolk ved kommunikation med hørende. Udlændingenævnet tillagde det endvidere afgørende betydning, at det på baggrund af oplysninger fra eIndkomst kunne lægges til grund, at ansøgeren havde udfoldet betydelige bestræbelser på at opfylde beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet lagde yderligere vægt på, at Danske Døves Landsforbund i en erklæring havde anført, at ansøgerens muligheder for beskæftigelse var stærkt indskrænkede, at han havde søgt flere jobs, og at han ønskede at arbejde, hvis det var muligt. FAM/2015/74.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 18-02-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsløs palæstinenser i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgik af en udtalelse fra ansøgerens læge, at ansøgeren led af svær PTSD og en deraf følgende kronisk depressiv tilstand, at ansøgeren led af slidgigt i lænden, nakken og begge tommelgrundled, at lidelserne vurderedes at medføre en meget nedsat funktionsevne på både kort og lang sigt, og at ansøgeren ikke havde været i arbejdsprøvning siden 2007. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af akterne i ansøgerens kontanthjælpssag hos ansøgerens kommune, at ansøgeren efter kommunens opfattelse forsøgte at yde det, som han reelt kunne, men at ansøgeren grundet massive fysiske og psykiske helbredsproblematikker havde en meget nedsat funktionsevne, at der ikke sås at være nogen behandling, der kunne forbedre ansøgerens helbredsforhold, og at det i december 2014 blev anbefalet at afslutte afprøvningsaktivitet i forhold til arbejdsmarkedet for at undgå øget pres på ansøgeren. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/12.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Ophold i udlandet

    Dato: 18-02-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en mexicansk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1. Ansøgeren blev i maj 2008 meddelt opholdstilladelse, som senere blev forlænget til juli 2009. I maj 2010 indgav ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark via den danske ambassade i Mexico, som blev meddelt hende samme dag. I september 2013 indgav ansøgeren en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, som Udlændingestyrelsen meddelte endeligt afslag på i juli 2014. Ansøgeren påklagede afgørelsen til Udlændingenævnet i september 2014, hvorved hun blandt andet anførte, at hun fra juli 2009 til maj 2010 havde opholdt sig i Mexico, hvor hun havde studeret. Det fremgik af Det Centrale Personregister, at ansøgeren siden sin indrejse til Danmark i juli 2008 havde haft adresse i Danmark.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren fra juli 2009 til maj 2010 ikke havde haft en gyldig opholdstilladelse i Danmark og efter hendes egne oplysninger var udrejst af landet fra august 2009 til maj 2010. Udlændingenævnet bemærkede at beregningen af kravet om fem års lovligt ophold afbrydes, når en opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at såfremt en ansøgning om opholdstilladelse er indgivet i udlandet, regnes perioden fra udlændingens tilmelding til folkeregisteret, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1, og da det hverken fremgik af Det Centrale Personregister eller UdlændingeInformationsPortalen, hvornår ansøgeren på ny indrejste i Danmark, fastsatte Udlændingenævnet perioden for lovligt ophold her i landet som løbende fra maj 2010, på hvilket tidspunkt ansøgeren af ambassaden i Mexico blev meddelt opholdstilladelse. Udlændingenævnet oplyste i den forbindelse, at det fremgår af lov om Det Centrale Personregisters § 24, stk. 1, at enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres i Det Centrale Personregister som udrejst, og at et ophold i udlandet over seks måneder altid skal anmeldes som en fraflytning til udlandet. Det kunne derfor ikke gøre nogen forskel, at ansøgeren ikke havde været frameldt folkeregisteret i forbindelse med hendes udrejse af Danmark. Udlændingenævnet fandt derfor, at det alene var den periode, der fulgte efter meddelelsen af opholdstilladelsen fra den danske ambassade i Mexico i maj 2010, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt ansøgeren havde boet her i landet i mindst fem år. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens opholdstilladelse i Danmark udløb i juli 2009, og at det fremgik af en udskrift fra den danske ambassade i Mexicos sagssystem, at hun først i maj 2010 ansøgte om opholdstilladelse i Danmark via ambassaden, og at ambassaden samme dag i maj 2010 meddelte hende opholdstilladelse i Danmark gældende til juni 2012. Ansøgeren sås således ikke inden sin udrejse til Mexico eller i forbindelse med udløbet af sin opholdstilladelse i juli 2009 at have kontaktet de danske udlændingemyndigheder med henblik på dispensation fra bortfald eller en eventuel forlængelse af sin opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet her i landet i mindst fem år og i hele denne periode have haft opholdstilladelse. FAM/2015/25.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 16-02-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Elfenbenskysten, der siden marts 2007 havde haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen meddelte i august 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren påklagede efterfølgende afgørelsen til Udlændingenævnet og anførte til støtte for klagen, at ansøgeren havde arbejdet 37 timer om ugen som selvstændig erhvervsdrivende, og at den lave omsætning skyldtes, at det tog lang tid at skaffe stamkunder til en nyopstartet virksomhed.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte en af de grundlæggende betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på det foreliggende grundlag ikke havde dokumenteret, at hun havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller havde udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre af de sidste fem år. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at det kun var beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, var opfyldt, og at der var tale om en løbende femårig periode. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgik af ansøgerens lønsedler, at hun havde været fuldtidsbeskæftiget fra februar 2010 til og med juni 2011, og at ansøgeren i den samme periode endvidere havde været deltidsbeskæftiget i fire måneder. Dette indgik med 15,4 måneders fuldtidsbeskæftigelse i den samlede beregning. Det indgik endvidere i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren efter egne oplysninger havde arbejdet 37 timer om ugen som selvstændig erhvervsdrivende siden juni 2011. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne indgå i den samlede beregning, da ansøgeren ikke havde dokumenteret sin beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende med det fremsendte materiale – herunder registreringsbevis, kvitteringer for momsindberetning og årsregnskaber for 2011, 2012 og 2013 – og at dette ikke kunne sidestilles med ordinært lønarbejde. Udlændingenævnet henviste derved til, at det fremgik af årsregnskabet for 2011, at virksomheden i perioden fra juni 2011 til december 2011 havde en omsætning på 25.866 kr., at det fremgik af årsregnskabet for 2012, at virksomheden i 2012 havde en omsætning på 77.247 kr., og at det fremgik af årsregnskabet for 2013, at virksomheden i 2013 havde en omsætning på 69.679 kr. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren var deltidsbeskæftiget i perioden april 2014 til januar 2015, hvilket blev omregnet til tre måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet beskæftigelse med et ugentligt timetal mellem 15 og 29 timer indgik med 3/5 i beregningen af, om ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse med mere end 30 timer ugentligt. Udlændingenævnet fandt samlet, at ansøgeren kunne anses for at have været i ordinær beskæftigelse i 18,4 måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningen om, at ansøgeren ikke led af et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/113.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 16-02-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Bosnien-Hercegovina.

    Udlændingenævnet fandt, at der var grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år indenfor de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden april 2011 havde været ansat i en fleksjobstilling, og at et fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde på den baggrund til grund, at ansøgeren inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse – hvilket vil sige siden februar 2010 – havde været i fuldtidsbeskæftigelse i 46 måneder og således opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/9.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 04-02-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en egyptisk statsborger i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren blev i august 2005 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvilken senest blev forlænget i juli 2014 frem til juli 2017. Ansøgeren havde senest søgt om tidsubegrænset opholdstilladelse i februar 2013 og havde ikke i ansøgningsskemaet udfyldt erklæringen om beskæftigelse eller uddannelse og havde heller ikke indsendt dokumentation herfor. Ansøgeren havde imidlertid anført, at hun havde et handicap, som forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse og havde i den forbindelse indsendt lægelig dokumentation.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde oplyst om eller dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at det ved opslag i eIndkomst fremgik, at ansøgeren i perioden fra januar 2008 til september 2014 havde modtaget SU, da ansøgeren ikke havde dokumenteret at have afsluttet en uddannelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. De forhold, at ansøgeren havde problemer med sin venstre skulder og havde smerter som følge heraf, at hun var tilknyttet en psykiatrisk klinik, og at ansøgerens yngste søn var i behandling for leukæmi, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at disse forhold ikke var af en sådan karakter og omfang, at ansøgeren ikke havde haft mulighed for og ikke fremadrettet havde mulighed for at opfylde beskæftigelses- og uddannelseskravet. Udlændingenævnet bemærkede i denne forbindelse, at ansøgeren havde modtaget SU siden januar 2008, og at hun aktuelt ifølge eIndkomst var i beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke til sagen var oplyst om forhold, der forhindrede ansøgeren i at opfylde beskæftigelseskravet på et senere tidspunkt. FAM/2015/21.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 28-01-2015

    Udlændingenævnet hjemviste i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en pakistansk statsborger.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen rettelig burde have truffet afgørelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1 (krav om lovligt ophold i mindst fem år), forud for en afgørelse om, hvorvidt ansøgeren opfyldte de andre krav for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder danskprøve-kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet hjemviste derfor sagen til Udlændingestyrelsen, således at Udlændingestyrelsen kunne vurdere, hvorvidt ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet havde herved ikke taget stilling til dette forhold. FAM/2015/35.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 21-01-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en tyrkisk statsborger. Ansøgeren blev i forbindelse med sin fødsel i Danmark meddelt opholdstilladelse. Ansøgeren havde i forbindelse med ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyst, at han havde bestået Prøve i Dansk 1, og at han ikke havde et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Vedlagt ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse var ansøgerens afgangsbevis og evalueringsprøvebevis for specialundervisning på 9. klassetrin. Ansøgeren havde endvidere anført, at han var født albino og havde problemer med sine øjne.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde fremlagt dokumentation for, at han havde gennemført specialundervisning på 9. klassetrin, at han i faget dansk læste rimeligt og fik et tilfredsstillende udbytte ud af sin læsning, og at han havde fremlagt dokumentation for, at han havde aflagt danskprøve i henholdsvis retstavning og læsning samt prøve i mundtlig dansk, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede, at for at anse folkeskolens afgangsprøve som værende på tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 1 var det en betingelse, at denne var gennemført med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, havde vurderet, at ansøgerens evalueringsprøve og Prøve i Dansk 1 er meget forskellige, at visse dele af evalueringsprøven og Prøve i Dansk 1 niveaumæssigt kunne sammenlignes, samt at ministeriet forsigtigt ville mene, at ansøgeren på baggrund af sin evalueringsprøve ville kunne bestå Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at de danskprøver, som ansøgeren havde aflagt i forbindelse med folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, ikke var aflagt på ordinære vilkår, og ikke var vurderet efter 13-skalaen eller 7-trins-skalaen, samt at ansøgeren ikke havde forsøgt at tage Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige forhold, at der var mulighed for at give tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 14, om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at han led af indlæringsvanskeligheder, og at ansøgeren ikke havde oplyst om helbredsmæssige forhold af en sådan karakter, at han på baggrund heraf kunne anses for at være afskåret fra på et senere tidspunkt at kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet fandt det således ikke uproportionalt at stille betingelsen om at bestå Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. FAM/2015/20.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 19-01-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en marokkansk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren havde indsendt dokumentation for at have været under uddannelse i et år og syv måneder som social- og sundhedshjælper. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde arbejdet fra februar 2013 til december 2014, idet han var ansat som social- og sundhedshjælper på to plejehjem, hvor han havde et timetal på mellem 12 og 276 timer om måneden. På tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse var ansøgeren under uddannelse som social- og sundhedsassistent.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet det alene var dokumenteret, at ansøgeren havde arbejdet fuldtid i seks måneder. Ansøgeren havde arbejdet deltid i 11 måneder, som svarede til godt seks måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet henviste til, at ansættelse med over 30 timer per uge anses som ordinær beskæftigelse, mens en ugentlig ansættelse med 15-30 timer anses som deltidsbeskæftigelse, som omregnes til ordinær fuldtidsbeskæftigelse med 3/5. Det bemærkedes, at ansøgerens arbejde på de to plejehjem under hans endnu ikke afsluttede social- og sundhedsassistent uddannelse indgik i denne beregning. Udlændingenævnet oplyste samtidig, at deltidsarbejde udført under en afsluttet uddannelse ikke kan indgå ved beregningen af, hvorvidt udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 er opfyldt, da det alene er afsluttede uddannelser, der indgår i beregningen af beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgerens beskæftigelse, hvor han arbejdede mindre end 15 timer ugentligt ikke kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, kunne anses for opfyldt, idet det alene er beskæftigelse med mindst 15 timer ugentligt, der kan indgå i denne beregning. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren samlet set havde været under uddannelse i et år og syv måneder, idet hans samlede danskuddannelser ikke indgik i beregningen af, hvorvidt han havde været under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år, da alene gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser eller lignende kan indgå i beregningen. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren havde haft deltidsbeskæftigelse samtidig med sine studier (social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent), og at ansøgeren derfor samlet set havde været under uddannelse og fuldtidsbeskæftiget i godt to år og syv måneder. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i tre år inden for de sidste fem år, og at ansøgeren således ikke på afgørelsestidspunktet opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/13.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed – Støtte til handicappet barn

    Dato: 19-01-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en libanesisk statsborger, da ansøgeren ikke opfyldte kravet om at være under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren drev selvstændig erhvervsvirksomhed fra april 2011 til september 2013. Ansøgeren havde desuden en datter, der var forsinket i sin motoriske udvikling, led af krampeanfald, og gentagne gange var blevet undersøgt og havde været indlagt på hospitalet, og ansøgeren var selv diagnosticeret med PTSD. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde modtaget sygedagpenge i perioden fra juni 2014 til november 2014. Om ansøgerens datters forhold var det endvidere oplyst, at hun var omfattet af målgruppen i servicelovens § 41, at hun var indskrevet på et særligt dagtilbud for børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 32, men at hun ikke var tilknyttet de særlige tilbud, da ansøgeren og dennes ægtefælle ønskede at passe deres datter i hjemmet. Bopælskommunen havde oplyst, at ansøgeren på baggrund af datterens forhold ville kunne have søgt om kompensation efter servicelovens § 42, dog ikke i omfanget af 30 timer om ugen, da der var stillet et relevant pasningstilbud til rådighed. Derudover oplyste kommenen, at hvis kommunen havde modtaget en ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, ville ansøgeren med al sandsynlighed kunne have fået bevilliget støtte efter servicelovens § 42 i mindre omfang for at kompensere for børnehavens korte åbningstider. Kommunen vurderede dog, at støtten ikke ville kunne være i omfanget af 30 timer ugentligt, da der var stillet et relevant pasningstilbud til rådighed.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation herfor. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at hun siden april 2011 havde arbejdet fuldtid i sin selvstændige erhvervsvirksomhed og senere havde stiftet et nyt selskab sammen med sin ægtefælle, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke kunne anses for i tilstrækkelig grad at have dokumenteret omfanget og karakteren af sit arbejde i virksomheden. Udlændingenævnet fandt desuden, at den indsendte dokumentation i form af registreringsbevis fra SKAT, hvoraf det fremgik, at ansøgerens virksomhed startede i april 2011, urevideret regnskab for regnskabsåret 2012, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde haft rene salg inklusiv eget forbrug for ca. 300.000 kr., en kopi af registreringsbevis fra SKAT, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i oktober 2013 startede en ny virksomhed sammen med sin ægtefælle, samt en udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister, hvoraf det fremgik, at den første virksomhed ophørte i september 2013, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ikke havde dokumenteret, at hendes beskæftigelse i virksomheden kunne sidestilles med ordinært lønarbejde. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgerens datter led af massive funktionsnedsættelser, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at bopælskommunen havde oplyst, at datteren var omfattet af målgruppen i servicelovens § 41, at hun var indskrevet på et særligt dagtilbud for børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, men at hun ikke var tilknyttet de særlige tilbud, da ansøgeren og dennes ægtefælle ønskede at passe hende i hjemmet. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det forhold, at bopælskommunen havde oplyst, at ansøgeren ville være berettiget til støtte efter servicelovens § 42, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren ville kunne have fået hjælp i et sådant omfang, at det ville kunne sidestilles med ordinært deltidsarbejde eller ordinært fuldtidsarbejde. Udlændingenævnet fandt ydermere, at det forhold, at ansøgeren og dennes ægtefælle i maj 2013 tog deres datter ud af børnehaven for at passe hende i hjemmet på grund af mistanke om overgreb, ikke kunne føre til en ændret vurdering af samme grunde. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst at lide af angst og PTSD, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/31.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 19-01-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, til en egyptisk statsborger. Ansøgeren indgav i marts 2013 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, hvorved der var vedlagt kopi af en ansættelseskontrakt mellem ansøgeren og en international organisation fra august 2013 til april 2014. Udlændingestyrelsen meddelte afslag i februar 2014. Til støtte for klagen blev det anført, at der ikke var direkte lovhjemmel til at stille krav om, at en ansøger skulle have ophold i Danmark på tidspunktet for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, og at ansøgeren havde beholdt sin folkeregisteradresse i Danmark. I september 2014 udtalte Udlændingestyrelsen overfor Udlændingenævnet, at det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at en ansøger skal have afsluttet et eventuelt udlandsophold, inden det kan regnes med ved beregningen af ansøgerens lovlige ophold i Danmark. I september 2014 blev det af ansøgerens partsrepræsentant oplyst, at ansøgeren befandt sig i Egypten, og at ansøgeren i september 2014 var ansat på en ni måneders kontrakt i en menneskerettighedsorganisation. Denne ansættelse forventedes afsluttet i marts 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, da han ikke på afgørelsestidspunktet havde ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren efter det oplyste var bosat i Egypten, hvor han skulle opholde sig indtil marts 2015. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der efter udlændingelovens § 11, stk. 3, kun kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der ikke er grundlag for at inddrage en opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse aktuelt var bevaret under forudsætning af, at han indrejste til Danmark inden juli 2015, hvorfor det først på tidspunktet for ansøgerens indrejse og fornyede bosætning i Danmark endeligt vil kunne fastlægges, at hans opholdstilladelse ikke er bortfaldet uanset det igangværende udlandsophold. Ansøgeren kunne således ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, idet forudsætningen for, at ansøgerens opholdstilladelse ikke skulle inddrages, var, at han indrejste til Danmark igen inden juli 2015. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det måtte følge af en sproglig fortolkning af udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 4 og stk. 5, at udlandsophold først indgår i beregningen af opholdets længde og i beskæftigelseskravet, når ansøgeren er vendt endeligt tilbage til Danmark, idet det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 4 og stk. 5, at ansøgeren ”har haft” ophold i udlandet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt efter Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention. Udlændingenævnt lagde herved vægt på, at ansøgeren efter egne oplysninger ikke havde et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/6.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 15-12-2014

    Udlændingenævnet hjemviste i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse vedrørende en cubansk statsborger under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller at være under uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingestyrelsen meddelte i august 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte betingelsen om at være lønmodtager i en uopsagt tidsubegrænset stilling, da hun var ansat som sosu-hjælper i en tidsbegrænset stilling.

    Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens ansættelse som social- og sundhedshjælper blev forlænget til og med august 2015, hvorfor Udlændingenævnet tilbagesendte sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen på ny kunne tage stilling til, om hun opfyldte betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. FAM/2014/189.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse

    Dato: 15-12-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3. nr. 9, til en indonesisk statsborger, der i juni 2005 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning efter udlændingelovens § 8.

    Udlændingenævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om aktuelt at være i beskæftigelse. Ansøgeren havde til Udlændingenævnet fremsendt lønsedler, hvoraf det fremgik af den seneste, at han havde fået løn fra et vikarbureau, hvor han fortsat var ansat, i første halvdel af juni 2014. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at alene vikaransættelse, der har karakter af fastansættelse, kan føre til en dispensation fra kravet om aktuelt at være tilknyttet arbejdsmarkedet, og at ansøgerens vikaransættelse ikke var af en sådan karakter. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det af det elektroniske indkomstregister eIndkomst fremgik, at ansøgeren senest i november 2014 havde modtaget kontanthjælp. Udlændingenævnet tog ved afgørelsen endvidere stilling til, at ansøgeren var meddelt opholdstilladelse som flygtning i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 1, og at der derfor var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på lempeligere vilkår end normalt, såfremt ansøgeren havde udvist vilje til integration i det danske samfund. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det forhold, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet havde haft opholdstilladelse som flygtning i Danmark i mere end ni år, at ansøgeren havde deltaget i diverse AMU-kurser, og at ansøgeren periodevis havde været tilknyttet det danske arbejdsmarked, ikke kunne føre til, at ansøgeren kunne anses for at have udvist en sådan vilje til integration, at ansøgeren ikke skulle opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse kunne meddeles. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 15 (Lovforslag nr. L 180 fremsat den 26. april 2012, side 14), at baggrunden for, at en ansøger ikke har kunnet opfylde betingelserne nævnt i bestemmelsen, skal have sammenhæng med den pågældendes flygtningestatus. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at baggrunden for, at ansøgeren ikke var fast tilknyttet til arbejdsmarkedet eller var under uddannelse havde sammenhæng med ansøgerens flygtningestatus. FAM/2014/237.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 15-12-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en afghansk statsborger. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde været udsat for en bilulykke i december 2010 og som følge heraf havde fået en senhjerneskade.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Det forhold, at ansøgeren have afsluttet faget Dansk F med karakteren 7, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da det fremgik, at prøvekarakteren i Dansk F var en overført standpunktskarakter, og at ansøgeren således ikke havde aflagt prøve i faget. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren ved ansøgningen havde fremsendt sit afgangsbevis for 10. klasse, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren i faget Dansk ikke havde et karaktergennemsnit på minimum 02, idet ansøgeren havde fået karakteren 00 i skriftlig fremstilling og 02 i mundtligt dansk. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det forhold, at ansøgeren havde en senhjerneskade som følge af en bilulykke i december 2010, ikke kunne føre til en fravigelse af kravet om bestået Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke var tilkendt førtidspension, og at ansøgeren var tilmeldt et STU-forløb, som er et særligt tilrettelagt ungdomsforløb. Udlændingenævnet kunne på baggrund heraf ikke på afgørelsestidspunktet lægge til grund, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. FAM/2014/200.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 15-12-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i december måned 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en tyrkisk statsborger. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde diagnosen infantil autisme, og at ansøgeren var mentalt retarderet i lettere grad.

    Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren havde diagnosen infantil autisme, og at ansøgeren var mentalt retarderet i lettere grad, ikke kunne føre til en fravigelse af kravet om bestået Prøve i Dansk 1, idet der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at der kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, såfremt Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var tilmeldt et Særlig Tilrettelagt Uddannelsesforløb, at det fremgik af sagens dokumenter, at ansøgeren befandt sig i en positiv sproglig udvikling, og at Udlændingenævnet på baggrund heraf ikke på afgørelsestidspunktet kunne lægge til grund, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. FAM/2014/201.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 15-12-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en ansøger fra USA. Det fremgik af ansøgerens ansøgning, at han var stærkt hørehæmmet som følge af skader pådraget i tjeneste for det amerikanske militær.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddelelses tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren var stærkt hørehæmmet, og at ansøgeren af sin læge var blevet vurderet til ikke at ville kunne gennemføre Prøve i Dansk 1, ikke kunne føre til en fravigelse af kravet om bestået Prøve i Dansk 1. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgeren ikke på baggrund af sine helbredsmæssige forhold kunne anses for at være afskåret fra på et senere tidspunkt at kunne bestå Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Prøve i Dansk 1 kan bestås, uden at den mundtlige del af prøven gennemføres, men hvor alene en prøve i læseforståelse og en prøve i skriftlig fremstilling skal gennemføres. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgerens kommune i 2010 fritog ansøgeren fra danskundervisning i forhold til gennemførelse af et introduktionsprogram, jf. de tidligere gældende regler for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering i sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at reglerne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse havde ændret sig ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, og at der således siden ændringen i reglerne lægges vægt på, hvorvidt prøve i Dansk 1 eller en anden prøve på tilsvarende eller højere niveau er bestået. FAM/2014/236.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed

    Dato: 03-12-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. til en statsborger fra Rusland. Ansøgeren var i januar 2007 blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og hun indrejste herefter i Danmark i februar 2007, I september 2007 var ansøgeren blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, og i december 2010 var hun blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse anført, at hun havde arbejdet fuldtid som grafiker i perioden fra marts 2009 til marts 2010 og fra oktober 2010 til juli 2011, og at hun siden december 2010 havde ejet en selvstædig grafikervirksomhed. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning indsendt beskrivelse af et projekt, ansøgeren havde stået for, registreringsbevis for ansøgerens virksomhed og personlige skatteoplysninger for årene 2009 til 2012. Ansøgeren eftersendte efterfølgende kopi af en række fakturaer udstedt i forbindelse med ansøgerens virksomhed. Det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra november 2009 til maj 2010 havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, at ansøgeren i februar 2013, oktober 2013, og i marts 2014 indtjente 10.000 kr., og at ansøgeren i september 2014 indtjente 400 kr.

    Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke på det foreliggende grundlag havde dokumenteret, at ansøgeren havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller havde udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at der er tale om et løbende femårigt krav, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, og at de fem år derfor regnes op til det tidspunkt, hvor udlændingemyndighederne træffer afgørelse, det vil i denne sag sige fra december 2009 og frem. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret omfanget og karakteren af ansøgerens arbejde i virksomheden. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på baggrund af den fremsendte dokumentation – herunder registreringsbevis, momsindberetninger og oplysninger om vekslende arbejdstider – ikke havde dokumenteret, at ansøgerens beskæftigelse i perioden fra december 2010 og frem kunne sidestilles med ordinært lønarbejde. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren samlet højst havde været i ordinær beskæftigelse i 11,4 måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet tog i forbindelse med afgørelsen ikke stilling til, i hvilket omfang ansøgerens fakturerede arbejdsopgaver ville kunne indgå i beregningen af beskæftigelseskravet, idet dette sammenlagt højst ville kunne medregnes med yderligere samlet 15 måneders beskæftigelse, og at dette således ikke ville kunne føre til, at ansøgeren hermed opfyldte beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet havde ikke herved taget stilling til, at hvorvidt der var tale om deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse. FAM/2014/240.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. november 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 24-11-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Iran. I november 2013 havde Udlændingestyrelsen meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, idet Udlændingestyrelsen ikke fandt, at ansøgeren opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren havde siden juni 2008 haft opholdstilladelse i Danmark på forskellige grundlag, og han var senest i februar 2011 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a stk. 2, nr. 1, og i maj 2013 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet anmodede i forbindelse med sagsbehandlingen Udlændingestyrelsen om en udtalelse vedrørende Udlændingestyrelsens praksis for udregning af beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, når en person har haft fuldtidsstudium og deltidsbeskæftigelse inden for den samme periode. Udlændingestyrelsen oplyste ved udtalelser i marts 2014 og juli 2014, at en ansøger godt kan kombinere uddannelse og deltidsarbejde, så længe perioderne med beskæftigelse og uddannelse ikke er udført i samme periode, medmindre beskæftigelsen er en del af uddannelsesforløbet.

    Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen til grund, at ansøgeren i januar 2010 gennemførte uddannelsen til diplomingeniør, at der kun kunne medregnes de tre måneder heraf, der lå indenfor de eneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren i forbindelse med sin udannelse havde arbejdet ordinær fuldtid hos en dansk virksomhed i perioden mellem september 2009 og marts 2010, og at ansøgeren havde været i deltidsbeskæftigelse med 19 timer om ugen på et universitet i perioden mellem september 2010 og januar 2011. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren samlet set havde været i beskæftigelse eller uddannelse i ni måneder indenfor de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse - det vil sige i perioden fra november 2010 og frem. Udlændingenævnet fandt endvidere, at såfremt alene ansøgerens beskæftigelse – og ikke ansøgerens uddannelse – blev lagt til grund ved bedømmelsen af, om ansøgeren opfyldte beskæftigelseskravet, havde ansøgeren efter oplysningerne i eIndkomst været beskæftiget på fuld tid i i alt 14 måneder, hvorved ansøgeren heller ikke opfyldte kravet om at være i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste frem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/239.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. november 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Sygdom

    Dato: 19-11-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Thailand. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i juni 2007 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen havde i juli 2014 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet fandt grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, og Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren led af retinitis pigmentosa, som er en arvelig nethindesygdom, som indskrænker og svækker synsfeltet, at ansøgerens synsfelt var indskrænket til 10 grader, og at hun havde kikkertsynsfelt og dermed praktisk var blind. Samtidig lagde Udlændingenævnet vægt på, at ansøgeren ikke kunne færdes alene uden for hjemmet, at der ikke fandtes behandling for sygdommen, at lidelsen kun kunne udvikle sig til det værre, og at egentligt arbejde kun ville kunne udføres med en betydelig nedsat effektivitet, hvilket udelukkede enhver almindelig ansættelse. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren var omfattet af persongruppen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan dispenseres fra nogle af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, såfremt Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen), tilsiger det. FAM/2014/182.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. november 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp – Sygdom

    Dato: 18-11-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Yemen. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i oktober 2003 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen havde i april 2014 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet fandt grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, og Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning til kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet fandt således, at det måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser at fravige kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp som betingelse for at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren led af aggressiv grøn stær, som hun fik som 37-årig, at hun var blind på det højre øje og havde svær synsnedsættelse på det venstre øje, og at hun led af svær hovedpine/migræne og reaktiv depression. Samtidig lagde Udlændingenævnet vægt på, at det fremgik af ansøgerens bopælskommunes vurdering, at det ikke var muligt at pege på, hvilke beskæftigelses- eller uddannelsesmål rehabiliteringsplanen skulle sigte mod, henset til den komplekse situation ansøgeren befandt sig i, og at det planlagte ressourceforløb blandt andet skulle hjælpe ansøgeren til at bedre hendes livskvalitet og accept af livssituation, og Udlændingenævnet henviste endvidere til, at det fremgik af kommunens undersøgelse, at ansøgeren havde svært ved at navigere i eget hjem på grund af manglende syn. Udlændingenævnet fandt derfor efter en samlet vurdering, at der heller ikke for fremtiden var udsigt til, at ansøgeren ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. FAM/2014/181.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. november 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 07-11-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på henholdsvis opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., og afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, til en serbisk statsborger. Ansøgeren indrejste i Danmark i 2008. Ansøgeren blev i juni 2008 meddelt afslag på asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I november 2008 blev ansøgeren efter tidligere at have fået afslag herpå meddelt humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, som efterfølgende blev forlænget frem til november 2012. Ansøgeren blev igen i april 2013 meddelt humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, som udløb i november 2013. Ansøgeren indgav ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i september 2013. Ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b blev i marts 2014 nægtet forlænget af Justitsministeriet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da ansøgeren ikke opfyldte den grundlæggende betingelse om at være i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerens humanitære opholdstilladelse udløb i november 2013, at ansøgeren i marts 2014 blev meddelt afslag på forlængelse af sin humanitære opholdstilladelse, og at ansøgeren i juni 2014 blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., hvilken afgørelse Udlændingenævnet stadfæstede samtidig med, at Udlændingenævnet stadfæstede afslaget på tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/242.

    Resume af Udlændingenævnets afgørelse, for så vidt angår udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan læses under Familiesammenføring, andre, immigrationsafslag.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 28-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra USA. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i september 2008 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren oplyste, at han var musiker, at han havde en musikvirksomhed, hvor han ud over at optræde som musiker beskæftigede sig med at samarbejde med andre musikere, herunder ved at oversætte sangtekster, at han siden 2008 havde haft adskillige musikaftaler, og at han i gennemsnit havde brugt 15-20 timer om ugen på forberedelse, ansøgning om musikaftaler, sangskrivning og koncerter. I perioden fra 2008 til 2012 havde ansøgeren efter det oplyste haft en indtjening på mellem ca. 40.000 og 113.000 kr. årligt. Ansøgeren oplyste endvidere, at han siden april 2012 havde haft en massagevirksomhed, hvor han i 2012 havde arbejdet mellem 26 og 68 timer om måneden og mellem 4 og 64 timer om måneden i 2013. Det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at ansøgeren i 2009 havde haft en indtægt på ca. 6.500 kr., i 2010 en indtægt på ca. 23.000 kr., i 2011 en indtægt på ca. 17.000 kr., i 2012 en indtægt på 6.000 kr., i 2013 en indtægt på ca. 2.000 kr., og ingen indtægter i 2014 i tiden op til sagens afslutning i Udlændingenævnet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse til grund, at ansøgeren ud fra de fremsendte oplysninger og dokumentation for sine to virksomheder alene havde arbejdet på deltid (mellem 15 og 29 timer om ugen) i ti måneder, som svarede til seks måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet henviste til, at ansættelse eller arbejde i egen virksomhed med over 30 timer om ugen kunne anses som ordinær fuldtidsbeskæftigelse, mens ansættelse med mellem 15 og 30 timer om ugen kunne anses som deltidsbeskæftigelse, og at deltidsbeskæftigelse omregnedes til ordinær fuldtidsbeskæftigelse med 3/5. Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens beskæftigelse, hvor han havde arbejdet mindre end 15 timer om ugen, ikke kunne indgå i beregningen af, om betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, kunne anses for opfyldt, idet det alene var beskæftigelse med mindst 15 timer om ugen, der kunne indgå i denne beregning. Udlændingenævnet bemærkede, at det kun var beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kunne indgå i beregningen af, om betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, var opfyldt, og at ansættelser eller arbejde forud for oktober 2009 således ikke indgik i Udlændingenævnets beregning. FAM/2014/162.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Krav om bopæl i Danmark på tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

    Dato: 27-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Marokko. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i marts 2005 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I december 2013 søgte ansøgeren om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren boede i Tunesien, hvor den herboende ægtefælle var udstationeret, og ansøgeren var meddelt dispensation fra bortfald af opholdstilladelse indtil august 2015. Udlændingestyrelsen havde i marts 2014 meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet opholdt sig i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at der ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da ansøgeren ikke havde ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, at der kun kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der ikke er grundlag for at inddrage en opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt ud fra tilsvarende betragtninger, hvor ansøgerens opholdstilladelse aktuelt var bevaret under forudsætning af, at ansøgeren inden august 2015 på ny bosatte sig i Danmark, at det først på tidspunktet for ansøgerens indrejse og fornyede bosætning i Danmark kunne endeligt fastlægges, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet uanset det igangværende udlandsophold. Forudsætningen for, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet – det vil sige ”indrejst inden august 2015” – skulle således være opfyldt forud for, at der kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, på tilsvarende vis som der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der måtte være grundlag for at inddrage en meddelt opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ligeledes måtte følge af en sproglig fortolkning af udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 4 og stk. 5, at udlandsophold først indgår i beregningen af opholdets længde og beskæftigelseskravet, når ansøgeren er vendt endeligt tilbage til Danmark, idet det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 4 og stk. 5, at ansøgeren ”har haft” ophold i udlandet. Udlændingenævnet henviste desuden til, at det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 6, at der i forhold til uddannelsesforløb i udlandet henvises til ”afsluttede ophold”. FAM/2014/217.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 27-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en kinesisk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1. Ansøgeren blev i 2006 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1. Ansøgeren blev i 2007 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, på baggrund af studier samt en arbejdstilladelse, og disse tilladelser blev i november 2008 forlænget til december 2009. Ansøgeren blev i april 2010 meddelt afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som blev påklaget i maj 2010, hvor ansøgeren blev meddelt processuelt ophold, mens klagesagen blev behandlet. I december 2010 blev afgørelsen stadfæstet af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ansøgeren indgav i oktober 2010 en ny ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie, og i december 2010 blev ansøgeren meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som efterfølgende er forlænget frem til juli 2017.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i perioden fra april 2010 til oktober 2010 ikke havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøger på tidspunktet for afgørelsen i relation til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, alene havde haft opholdstilladelse i Danmark på ansøgerens aktuelle grundlag i cirka fire år, regnet fra oktober 2010, idet gyldigheden af en opholdstilladelse regnes fra det tidspunkt, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Det kunne endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i maj 2010 blev meddelt processuelt ophold af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration under ministeriets behandling af en klage over Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse, da denne afgørelse blev stadfæstet af ministeriet, hvorfor ansøgeren i perioden fra udløbets af ansøgerens opholdstilladelse i december 2009 til meddelelsen af en ny opholdstilladelse på et andet grundlag i oktober 2010 ikke havde haft en opholdstilladelse i Danmark. FAM/2014/231.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 22-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Tyrkiet. Ansøgeren, som var født i Danmark i 1995, fik opholdstilladelse i Danmark i medfør af den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 3. Ansøgeren oplyste, at hun havde været i uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, at hun afsluttede 9. klasse i juni 2011, at hun gennemførte grundforløbsuddannelse for den erhvervsfaglige fællesindgang, sundhed, omsorg og pædagogik i december 2011, at hun i marts 2013 bestod social- og sundhedshjælperuddannelsen, at hun havde arbejdet som afløser på et plejehjem uden noget bestemt timetal per uge siden marts 2013, og at hun i maj 2013 blev ansat som social- og sundhedsassistentelev, men at hendes ansættelse begyndte i august 2013 med forventet afslutning i april 2015.

    Udlændingenævnet fandt det rettest at vurdere sagen efter de lempeligere bestemmelser i udlændingelovens § 11, stk. 10, da ansøgeren fyldte 18 år få måneder efter indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 10, da ansøgeren afsluttede 9. klasse i juni 2011, og at hun dernæst frem til sin 18 års fødselsdag i juli 2013 ikke havde været i uafbrudt fuldtidsbeskæftigelse eller under uddannelse, idet ansøgeren i perioden fra marts 2013 til august 2013 ikke havde haft fuldtidsbeskæftigelse eller været under uddannelse. Udlændingenævnet bemærkede, at selvom ansøgeren havde været ansat på et plejehjem, havde ansøgerens ansættelse været uden noget bestemt timetal om ugen, ligesom ansøgeren reelt arbejdede mellem 9 og 25 timer om ugen, hvilket var et lavere timetal end fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde arbejdet på deltid i to måneder, hvilket svarede til ca. en måneds ordinær beskæftigelse. For så vidt angik ansøgerens uddannelsesforhold, henviste Udlændingenævnet til, at gymnasiale og erhvervsrettede uddannelsesforløb alene kan indgå ved beregningen af, om en udlænding har været under uddannelse i mindst tre år inden for de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, såfremt uddannelsen er afsluttet. Uddannelse på folkeskoleniveau, som ikke er gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, kan derfor ikke indgå i vurderingen. Det var derfor alene ansøgerens afsluttede social- og sundhedshjælperuddannelse, der var normeret til et år og to måneder, der kunne indgå i vurderingen, hvorfor Udlændingenævnet på baggrund af de samlede forhold fandt, at kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, ikke var opfyldt. FAM/2014/161.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 22-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Tyrkiet, der var født i marts 1995. Ansøgeren havde siden 1999 haft opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren havde oplyst, at han havde bestået folkeskolens 10. klasses prøve i juni 2012, at han i november 2012 begyndte på en erhvervsskole, og at han i perioden fra juli 2013 til december 2013 havde job i en almennyttig forening med otte timer om ugen.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde været under uafbrudt uddannelse eller i uafbrudt ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen i 2012, idet han efter folkeskolens afslutning i juni 2012 ikke blev optaget på en ny uddannelse, og at videreuddannelsen på erhvervsskolen først skete fra november 2012, hvorfor kravet om, at ansøgeren skulle have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse fra senest sommerferiens afslutning og frem til en ny studiestart, burde kunne stilles i ansøgerens sag. Ansøgeren skulle således opfylde de almindelige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren med en arbejdstid på otte timer om ugen ikke opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 10. Udlændingenævnet fandt herefter, at ansøgeren ikke havde været i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i mindst tre år indenfor de seneste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, da det alene er uddannelser på et højere niveau end folkeskolen, eksempelvis en afsluttet gymnasial eller erhvervsrettet uddannelse, der kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, kan anses for opfyldt, hvorfor ansøgerens uddannelse på erhvervsskolen ikke kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt ansøgeren opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da uddannelsen ikke var afsluttet på afgørelsestidspunktet. FAM/2014/213.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 22-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Makedonien, der var født i juni 1995, og som havde haft opholdstilladelse i Danmark siden fødslen, under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren havde i juni 2012 afsluttet folkeskolens 10. klasse og var i februar 2013 startet på et grundforløb på teknisk erhvervsskole. Ansøgeren havde fra marts 2012 været ansat i fem timer om ugen i en fast food restaurant. Ansøgeren indgav i maj 2013 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i forbindelse med, at ansøgeren fyldte 18 år.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke var omfattet af de lempeligere regler for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse for unge udlændinge, der indgiver en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse forud for det fyldte 19. år, såfremt udlændingen har været i uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, jf. udlændingelovens § 11, stk. 10. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde været i uafbrudt uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, da han afsluttede folkeskolens 10 klasse i juni 2012 og først påbegyndte grundforløbet på teknisk erhvervsskole i februar 2013. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgerens fritidsjob i en fast food restaurant ikke kunne anses som ordinær fuldtidsbeskæftigelse, da beskæftigelse skal have et omfang af minimum 30 timer om ugen for at kunne være fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således på baggrund af sagens oplysninger, herunder ansøgerens egne oplysninger, at ansøgeren ikke havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2014/214.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse

    Dato: 22-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Tyrkiet. Ansøgeren afsluttede folkeskolens 9. klasse i juni 2012, deltog i undervisning i folkeskolens 10. klasse frem til januar 2013 og startede på en erhvervsrettet uddannelse i oktober 2013. Ansøgeren havde været i ordinær deltidsbeskæftigelse i perioden fra maj 2012 til juni 2013 i en detailforretning.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke var omfattet af de lempeligere regler for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse for unge udlændinge, der indgiver en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse forud for det fyldte 19. år, såfremt udlændingen har været i uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, jf. udlændingelovens § 11, stk. 10. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde været i uafbrudt uddannelse eller i ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, da hun afsluttede folkeskolens 9. klasse i juni 2012, ikke afsluttede folkeskolens 10. klasse og først påbegyndte en erhvervsrettet uddannelse i oktober 2013. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, og lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse – det vil sige fra oktober 2009. Udlændingenævnet henviste til, at ansøgeren alene havde dokumenteret, at ansøgeren inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse havde været i ordinær beskæftigelse i juli 2013 og i ordinær deltidsbeskæftigelse i maj 2011 og juni 2011 og i perioden fra maj 2012 til juni 2013. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren alene havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse med et timetal på mindst 30 timer ugentligt i en måned og i ordinær deltidsbeskæftigelse med et timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt i 15 måneder. Beskæftigelse med et ugentligt timetal på mellem 15 og 29 timer indgår med 3/5 i beregningen af, om ansøgeren har været i ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens ordinære deltidsbeskæftigelse omregnet svarede til, at ansøgeren kunne anses for at have været i ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren samlet set havde været i ordinær beskæftigelse i 10 måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. FAM/2014/215.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Beskæftigelseskravet

    Dato: 22-10-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Tyrkiet under henvisning til, at ansøgeren ikke siden afslutningen af folkeskolen havde været under uddannelse eller i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, frem til ansøgeren fyldte 18 år. Ansøgeren bestod folkeskolens 10. klasse i juni 2012. Under sagens behandling ved Udlændingenævnet fremsendte ansøgeren dokumentation for, at ansøgeren i februar 2012 havde søgt om optagelse på en videregående uddannelse, at ansøgeren i september 2012 blev optaget på den videregående uddannelse, og at uddannelsen startede i oktober 2012.

    Udlændingenævnet fandt, at henset til den korte tidsmæssige periode fra ansøgerens afslutning af folkeskolens 10. klasse i juni 2012 til påbegyndelsen af en ny uddannelse i oktober 2012, herunder afholdt sommerferie, var ansøgeren fortsat omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 10, hvorfor Udlændingenævnet tilbagesendte sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2014/216.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. september 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 18-09-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i september 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en armensk statsborger, der i maj 2003 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 (ægtefællesammenføring). Udlændingestyrelsen modtog i august 2012 ansøgerens ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. I den forbindelse havde ansøgeren vedlagt en erklæring om beskæftigelse, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde arbejdet fuldtid i perioden fra januar 2008 til december 2010 som selvstændig og igen i perioden fra september 2011 og frem. Ansøgeren havde vedlagt bilag såsom registreringsbevis for virksomheden, momsindberetninger, årsopgørelser fra SKAT og årsregnskaber.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde indsendt yderligere dokumentation for, at ansøgeren siden september 2011 havde drevet en enkeltmandsvirksomhed, herunder blandt andet et påtegnet årsregnskab for 2012 og dokumentation for løbende indberetninger af moms til SKAT fra 2010 og frem, hvoraf det fremgik, at indberetningerne for moms havde været konstante og af ikke uvæsentligt omfang, at virksomheden havde åbent fra kl. 08.00 til 16.00 fem dage om ugen, og at ansøgeren efter det oplyste ingen ansatte havde eller havde haft i virksomheden. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse havde drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i over tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse svarende til mindst 30 timers ordinær beskæftigelse om ugen, og at virksomheden kunne anses for at have karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, hvorfor sagen blev sendt tilbage til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse var opfyldt. FAM/2014/230.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 8. september 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 08-09-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i september 2014 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en nigeriansk statsborger. Den pågældende var uddannet læge i Nigeria og var i Danmark i gang med at videreuddanne sig til speciallæge.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, og at ansøgeren burde ligestilles med personer, der havde et egentligt eksamensbevis for en dansk videregående uddannelse. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i 2010 havde fået dansk autorisation som læge, at ansøgeren i den forbindelse havde bestået en række elementer på dansk på Københavns Universitet, at ansøgeren efter den gamle autorisationsordning som et led i at få dansk lægeautorisation blev vurderet i blandt andet kommunikation i ansøgerens prøveansættelser, at ansøgeren siden havde virket som reservelæge, og at ansøgeren var i gang med at uddanne sig til speciallæge, hvor ansøgeren også havde bestået en eksamen, hvor det var et krav for at kunne bestå, at man skulle kunne tale et forståeligt dansk. FAM/2014/188.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. september 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Afbrud i uddannelse grundet barsel

    Dato: 04-09-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Rusland, idet hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i december 2004 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren oplyste, at hun i perioden fra marts 2010 til maj 2010 gik på social- og sundhedsuddannelse, at hun i perioden fra maj 2010 til august 2011 var på barsel, at hun i august 2011 genoptog sin uddannelse til social- og sundhedsassistent, som hun afsluttede i maj 2013, og at hun siden juni 2013 havde haft sit eget firma, hvor hun i en periode arbejdede 20 timer om ugen og siden september 2013 på fuld tid.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren påbegyndte sin uddannelse som social- og sundhedsassistent i marts 2010, at hun i april 2010 gik på barsel frem til august 2011, og at hun herefter i august 2011 genoptog sin uddannelse, som hun afsluttede endeligt i maj 2013. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet Udlændingenævnet henviste til ordlyden af bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at det alene er afsluttede erhvervsuddannelser, der kan indgå i vurderingen og højst med den normerede tid, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, jf. § 11, stk. 3, nr. 8. En barselsperiode under en erhvervsuddannelse kunne således efter bestemmelsen ikke tillægges den normerede tid efterfølgende. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventionen). Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgerens uddannelse som social- og sundhedsassistent var normeret til et år og otte måneder og fandt på den baggrund, at ansøgeren havde været under uddannelse i et år og otte måneder inden for de sidste fem år som social- og sundhedsassistent. Det forhold, at det var oplyst, at ansøgeren i perioden fra juni 2013 til september 2013 havde arbejdet på deltid som selvstændig i sin virksomhed, og at hun siden september 2013 havde arbejdet på fuld tid i virksomheden, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet lagde herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på baggrund af de fremsendte oplysninger til Udlændingenævnet i form af årsopgørelser og regnskaber for perioderne fra juli 2013 til december 2013 og fra januar 2014 til juni 2014 kunne anses for i tilstrækkelig grad at have dokumenteret omfanget og karakteren af sit arbejde i virksomheden. Udlændingenævnet bemærkede endelig, at uanset om Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren i perioden fra september 2013 havde arbejdet på fuld tid i sin virksomhed, ville beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de seneste fem år, ikke kunne anses for opfyldt. FAM/2014/167.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. august 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 27-08-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i august 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en statsborger fra Irak. Den pågældende blev født i 1943 og blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i 2004 som ægtefællesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Det fremgik af sagen, at den pågældende aldrig havde gået i skole, og at han alene havde arbejdet i en kort periode som chauffør, inden han kom til Danmark. I 2009 søgte han om tidsubegrænset opholdstilladelse, og han oplyste i den forbindelse, at han havde deltaget i et introduktionstilbud, men stoppede efter otte måneder, fordi han blev syg med hjerteproblemer. Han oplyste endvidere, at han ikke havde bestået Prøve i Dansk 1, fordi han var en gammel mand. Han blev i 2009 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte det dagældende krav om at skulle have haft lovligt ophold i syv år. I 2012 indgav han en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Det fremgik af hans ansøgningsskema, at han havde modtaget kontanthjælp siden 2004, at han fik en blodprop i hjernen i 2010, at han havde haft problemer med sin korttidshukommelse siden blodproppen i 2010, og at han led af PTSD.

    Udlændingenævnet fandt, at den pågældende ikke skulle meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at den pågældende ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det efter en vurdering af sagens konkrete omstændigheder, herunder den pågældendes alder og helbredsmæssige forhold – han var 71 år og havde efter det oplyste blandt andet haft en blodprop i hjernen og havde ringe skolemæssige kundskaber fra hjemlandet – måtte anses for bedst stemmende overens med Danmarks internationale forpligtelser, at han ikke blev meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens 11, stk. 3, nr. 7, jf. § 11, stk. 14. FAM/2014/153.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. august 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kriminalitet – Karensperiode

    Dato: 13-08-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om ikke at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 7, jf. § 11 a, stk. 2, nr. 2, til en statsborger fra Iran. Ansøgeren var i 2005 meddelt opholdstilladelse i Danmark som kvoteflygtning. Den pågældende blev ved dom afsagt af Østre Landsret i april 2011 idømt en delvis betinget dom på et år og tre måneders fængsel, hvoraf ni måneder blev gjort betinget. Den pågældende var blevet løsladt i april 2012.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ved Østre Landsrets dom i april 2011 var blevet idømt fængsel i et år og tre måneder, hvoraf ni måneder var betinget, og at han var blevet løsladt i april 2012. Ansøgeren fandtes således omfattet af udlændingelovens karensperiode på 12 år fra tidspunktet for løsladelsen, jf. udlændingelovens § 11, stk. 7, jf. § 11 a, stk. 2, nr. 2, og ville således ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før april 2024. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens dom var endelig, og at han var blevet meddelt afslag på anke til Højesteret. Ansøgerens henvisning til sin baggrund, sin uddannelse i Danmark, sit arbejde i Danmark, sine fremtidsmuligheder i Danmark, og det forhold, at han følte sig uskyldigt dømt, samt at han havde fået en psykisk sygdom, kunne ikke føre til en ændret vurdering. FAM/2014/221.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. august 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 04-08-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Congo. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i juni 2004 i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I juli 2012 søgte ansøgeren om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen havde i april 2014 meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren havde modtaget offentlig hjælp inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5.

    Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren i januar 2011 modtog 2.250 kr. i offentlig hjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren i de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse havde modtaget offentlig hjælp, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, og at der ikke fandtes grundlag for at fravige bestemmelsen. FAM/2014/116.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 14. juli 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 14-07-2014

    Udlændingenævnet afslog i juli 2014 at genoptage sin afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstil-ladelse i Danmark til en statsborger fra Egypten. I maj 2013 havde Udlændingestyrelsen meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, idet Udlændingestyrelsen ikke fandt, at ansøgeren opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ud-lændingenævnet stadfæstede i september 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse. Det indgik i Udlændinge-nævnets vurdering, at ansøgeren i perioden fra januar 2008 til maj 2012 var optaget på to forskellige uddan-nelser, at ansøgeren i maj 2012 gennemførte en erhvervsuddannelse, og at ansøgeren i perioden fra sep-tember 2009 til marts 2010 var på barselsorlov. Udlændingenævnet henviste i afgørelsen til blandt andet, at erhvervsuddannelsen, som ansøgeren havde gennemført, var normeret til to år og ni og en halv måned in-klusive et grundforløb, og at uddannelsesforløb her i landet, hvor en ansøger har afsluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, højst kan indgå med den periode, som uddannelsen er normeret til, i beregningen af, om betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt. I september 2013 anmodede ansøgeren Udlændingenævnet om at genoptage sagen, idet ansøgeren henviste til, at grundforløbet i erhvervsuddannelsen var et særligt tilrettelagt grundforløb for tosprogede på i alt 14 måneder, og at ansøgeren gennemførte hovedforløbet af erhvervsuddannelsen på normeret tid (to år og tre måneder).

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde anført nye, væsentlige oplysninger, som kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det kun var den del af uddannelsen, som an-søgeren havde deltaget i inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse fra september 2013, som kunne tælle med i beregningen af, hvorvidt ansøgeren opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren under erhvervsuddan-nelsen havde været på barselsorlov i seks måneder, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændinge-nævnet henviste i den forbindelse til ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, jf. § 11, stk. 3, nr. 8, hvoraf det fremgår, at det alene er afsluttede erhvervsuddannelser, der kan indgå i vurderingen og højst med den normerede tid. En barselsperiode under en erhvervsuddannelse kan således efter bestem-melsen ikke tillægges den normerede tid efterfølgende. Udlændingenævnet fandt endelig, at afslaget på genoptagelse af sagen ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser – herunder FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventionen). FAM/2014/117.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. juni 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse

    Dato: 18-06-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til en irakisk statsborger under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren indgav ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i februar 2013, og at ansøgeren i marts 2013 fyldte 18 år. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren kunne anses for at være omfattet af de særlige regler i udlændingelovens § 11, stk. 10, (lempeligere regler for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse for unge udlændinge, der indgiver en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse forud for det fyldte 19. år, såfremt udlændingen har været i uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen) i forhold til fritagelse fra beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde ansøgt om optagelse på en videregående uddannelse i marts 2013, hvor hun fortsat var i gang med folkeskolen, at hun fik tilsendt bekræftelse på optagelse på uddannelsen i juni 2013 i forbindelse med, at hun afsluttede folkeskolens 10. klasse, og at hun i umiddelbar forlængelse heraf påbegyndte uddannelsen i september 2013. Udlændingenævnet fandt, at det henset til den korte tidsmæssige periode fra ansøgerens afslutning af folkeskolens 10. klasse i juni 2013 til hendes opstart på uddannelsen i september 2013 ikke burde stilles som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at ansøgeren havde været i beskæftigelse i den mellemliggende periode. FAM/2014/84.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 16-06-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Irak. Ansøgeren var i september 2003 meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse været i ordinær beskæftigelse i cirka 32 måneder. Af de lægelige oplysninger i sagen fremgik det, at ansøgeren led af en diskursprolaps i nakken og havde været i behandling herfor, at hun aktuelt var blevet set af en fysioterapeut med henblik på udarbejdelse af en genoptræningsplan, og at hun på klagetidspunktet havde nedsat arbejdsevne.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren efter det oplyste ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne konkrete forhold, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren aktuelt var i et behandlingsforløb ved en fysioterapeut med henblik på udarbejdelse af en genoptræningsplan, og at det således ikke kunne udelukkes, at ansøgeren på et senere tidspunkt vil kunne opfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2014/82.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 16-06-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Tyrkiet. Den pågældende indgav i maj 2013 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren havde med undtagelse af juni og juli 2013 modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik siden februar 2012. Ansøgerens læge havde oplyst, at ansøgeren havde været på kontanthjælp i perioder på grund af psykisk lidelse, og at hun i slutningen af 2013 havde været indlagt på psykiatrisk afdeling blandt andet med henblik på udredning af akut psykose.

    Udlændingenævnet fandt, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, om, at en ansøger ikke må have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil ansøgeren vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet fandt endvidere ikke grundlag for at anse den pågældende for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14 (hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap). Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der var udfærdiget en behandlingsplan for ansøgeren, at hun påbegyndte antipsykotisk behandling med en ny medicin, og at hun snart ville færdiggøre en uddannelse til tandklinikassistent. På den baggrund kunne det ikke på afgørelsestidspunktet udelukkes, at ansøgeren senere ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. FAM/2014/83.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse

    Dato: 15-05-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, til en statsløs palæstinenser. Ansøgeren var af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke aktuelt kunne antages at have tilknytning til arbejdsmarkedet eller være under uddannelse. I forbindelse med sagens behandling i Udlændingenævnet havde ansøgeren indsendt en udtalelse fra sin arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i to år uafbrudt havde været ansat i tidsbegrænsede fuldtidsstillinger, og at ansøgeren netop havde fået forlænget sin kontrakt med yderligere 11 måneder.

    Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at uanset, at ansøgeren ikke var ansat i en tidsubegrænset stilling, måtte ansøgeren antages at have tilknytning til arbejdsmarkedet. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde været ansat uafbrudt samme sted i flere år, at der var tale om en fuldtidsstilling, og at ansøgerens kontrakt på ny blev forlænget for en længere periode, hvorfor kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, i denne sag fandtes opfyldt. FAM/2014/53.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse

    Dato: 15-05-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, til en kenyansk statsborger. Ansøgeren var af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke aktuelt kunne antages at have tilknytning til arbejdsmarkedet eller være under uddannelse. Ansøgeren var i juli 2013 blevet færdiguddannet som social- og sundhedshjælper, og hun var i umiddelbar forlængelse heraf blevet ansat som tilkaldevikar ved to institutioner. I forbindelse med sagens behandling i Udlændingenævnet havde ansøgeren indsendt en udtalelse fra hver af sine arbejdsgivere, hvoraf det fremgik, at hun ved den ene institution hver weekend fast havde 15 arbejdstimer, og at hun ved den anden institution havde haft en gennemsnitlig arbejdstid på minimum 15 timer om ugen de forudgående ni måneder.

    Udlændingenævnet fandt, at uanset at ansøgeren i ansættelseskontrakterne alene var ansat som tilkaldevikar, måtte ansøgeren antages at have tilknytning til arbejdsmarkedet. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren blev færdiguddannet som social- og sundhedshjælper i juli 2013 og umiddelbart herefter fik beskæftigelse inden for det fag, hvor hun havde taget en uddannelse, og at hun på baggrund af den indsendte dokumentation måtte antages at have fast beskæftigelse på mere end 15 timer om ugen, hvorfor kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, i denne sag måtte anses for opfyldt. FAM/2014/54.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 14. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 14-05-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Rusland. Den pågældende var oprindeligt meddelt midlertidig opholdstilladelse i Danmark i marts 2005 i en alder af 65 år. Ansøgeren indgav i marts 2013 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren havde i perioderne fra maj 2011 til maj 2012 og fra oktober 2012 og frem modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens alder på indrejsetidspunktet svarede til den danske folkepensionsalder, og at hun havde været afskåret fra at oppebære dansk folkepension, da hun ikke havde haft fast bopæl her i landet i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, jf. § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at kommunen havde oplyst, at begrundelsen for at yde ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitiks § 27 var, at hun var 74 år gammel, uden formue og indtægter, og at ansøgeren opfyldte betingelserne i lov om aktiv socialpolitiks § 27 om at have nået efterlønsalderen og ikke kunne få folkepension på grund af optjeningsreglerne. På den baggrund og under hensyn til, at ansøgeren var 74 år, fandt Udlændingenævnet, at den af ansøgeren modtagne kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitiks § 27 måtte sidestilles med folkepension, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, sidste led. Udlændingenævnet henviste herved til, at det fremgik af bemærkningerne til lov nr. 301 af 19. april 2006, afsnit 6.2., at ”Førtidspensionister, der ikke kan få fuld pension på grund af betingelserne om optjening, kan efter førtidspensionsreformen af 1. januar 2003 få supplerende hjælp udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik. Hjælp ydes efter en behovsmæssig vurdering og kan både gives som et fast løbende tillæg af forsørgelsesmæssig karakter og som enkeltydelser. En folkepensionist vil imidlertid få tilsvarende supplerende hjælp til en tilkendt brøk-folkepension udbetalt efter pensionsloven eller anden lovgivning. Ved at undtage ydelser, der må sidestilles med pension, fra 1-års-karensperioden stilles modtagere af supplerende ydelser til en brøk-førtidspension ikke ringere end brøkfolkepensionister, som modtager supplerende ydelser. Regeringen finder derfor, at modtagelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, der må sidestilles med pension eller løn, ikke skal være til hinder for ægtefællesammenføring.” FAM/2014/81.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse

    Dato: 13-05-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, til en statsborger fra Irak. Ansøgeren var af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke aktuelt kunne antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse. I forbindelse med sagens behandling i Udlændingenævnet indsendte ansøgeren en ansættelseskontakt fra april 2014, hvoraf det fremgik, at ansøgeren var blevet ansat i en deltidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. Det fremgik endvidere af indberetning til eIndkomst, at ansøgeren i april 2014 havde været beskæftiget i 63 timer.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte kravet om aktuelt at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse måtte antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet, idet ansøgeren havde indsendt dokumentation for, at han var ansat i en deltidsstilling med mere end 15 timer om ugen, og at det ligeledes fremgik af sagen, at ansøgeren havde arbejdet mere end 60 timer i den seneste måned forud for Udlændingenævnets afgørelse. FAM/2014/49.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 06-05-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Argentina. Ansøgeren var i april 2005 meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyst blandt andet, at hun i perioden fra maj 2006 til maj 2008 havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, at hun i perioden fra februar 2010 til februar 2013 havde været under uddannelse som datamatiker, og at hun havde et barn født i 2007 med autisme og specialpædagogiske behov. Ansøgeren havde til Udlændingestyrelsen indsendt dokumentation for, at hun i perioden fra september 2010 til november 2013 havde optjent 135 ECTS-point. Ansøgeren havde i forbindelse med sin klage til Udlændingenævnet oplyst blandt andet, at hun grundet sit barns handicap var blevet forsinket på sin uddannelse, at hun først havde fået en plads til barnet i en specialinstitution i september 2012, og at hun kunne have oppebåret støtte efter lov om social service til pasning af barnet, såfremt hun havde søgt herom. I forbindelse med sagens behandling anmodede Udlændingenævnet ansøgeren om at indsende yderligere oplysninger og dokumentation til sagen, herunder for hvornår og i hvilke perioder ansøgeren var blevet forsinket på sin uddannelse udover den normerede tid, og om hvorvidt ansøgeren kunne have modtaget støtte efter lov om social service på baggrund af sit barns handicap, såfremt ansøgeren havde ansøgt kommunen herom.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren efter det oplyste ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at alene ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse kan indgå i beregningen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, hvorfor ansøgerens ansættelser forud for maj 2009 ikke kunne medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til til et andet resultat, at ansøgeren i perioden fra september 2010 til november 2013 havde optjent 135 ECTS-point, idet 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium, hvorfor ansøgerens uddannelse blev opgjort til to år og tre måneder. Udlændingenævnet fandt derudover, at det ikke kunne føre til ændret vurdering, at ansøgeren havde oplyst, at hun grundet sit barns handicap var blevet forsinket på sin uddannelse, og at hun først fik en plads i en specialinstitution i september 2012, idet ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation for den angivelige forsinkelse af uddannelsen. FAM/2014/52.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 06-05-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en 78-årig afghansk statsborger. Ansøgeren led af aldersbetingede hukommelsesproblemer, migrænelignende hovedpine, knogleskørhed, mavesår, forhøjet blodtryk og slidgigt, og hendes generelle funktionsniveau var lavt. Ansøgeren blev første gang i 2000 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 4, og i 2001 startede hun på et daghøjskoleforløb, der blandt andet indeholdt danskundervisning. Ansøgeren var i perioden fra november 2002 til april 2008 registreret udrejst til Afghanistan. I marts 2008 blev ansøgeren meddelt humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Ansøgeren havde ikke deltaget i danskundervisning, efter at hun på ny blev meddelt opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, idet hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at hun ikke havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet fandt derudover, at Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, ikke kunne tilsige, at ansøgeren skulle meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens helbredsmæssige forhold ikke var af en sådan karakter, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, kunne fraviges under henvisning hertil, og at aldersbetinget svækkelse ikke i sig selv kunne føre til en fravigelse af bestemmelsen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren efter i 2008 på ny at være blevet meddelt opholdstilladelse ikke kunne anses for at have udvist vilje til at tilegne sig de tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, hvorfor det ikke kunne anses for dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne tilegne sig de tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne opfylde danskprøvekravet. FAM/2014/36.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Uafbrudt opholdstilladelse i Danmark

    Dato: 06-05-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1, til en statsborger fra Kina, der i september 2007 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som studerende på en videregående uddannelse. Ansøgeren blev i september 2010 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen gældende frem til september 2014. Opholdstilladelse blev imidlertid inddraget den 8. april 2013. Forud for inddragelsen havde ansøgeren indgivet en ansøgning om opholdtilladelse i Danmark som jobsøgende. Denne ansøgning blev afvist den 12. juni 2013 under henvisning til, at ansøgeren ikke havde betalt gebyr i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen. Den 13. maj 2013 havde ansøgeren indgivet endnu en ansøgning om opholdstilladelse. Denne gang under henvisning til et nyt arbejde, og ansøgeren blev den 4. juli 2013 meddelt opholdtilladelse i Danmark under henvisning hertil.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele perioden haft uafbrudt opholdstilledelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i perioden fra den 8. april 2013 til den 13. maj 2013 ikke havde haft opholdstilladelse i Danmark, idet ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som jobsøgende den 12. juni 2013 blev afvist på grund af manglende gebyrbetaling, og da ansøgerens opholdstilladelse af 4. juli 2013 således alene kunne anses for at være gældende fra indgivelsen af ansøgningen den 13. maj 2013, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1 og stk. 3, jf. § 11, stk. 3, nr. 1, 2. led. FAM/2014/47.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 06-05-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Irak. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren siden august 2005 havde modtaget offentlig hjælp, og at hun led af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Under sagens behandling blev det af ansøgerens kommune endvidere oplyst, at ansøgeren var i aktivering i en mentorordning, og at ansøgeren fortsat forventedes at komme i beskæftigelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse og frem til det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden august 2005 havde modtaget kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at hun var syg og led af PTSD henset til, at det ikke fandtes dokumenteret, at ansøgeren ikke på sigt ville kunne komme i beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgerens tvillingebroder led af PTSD og var meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på det til sagen oplyste om, at ansøgerens funktionsniveau ville kunne bedres over tid, hvorfor Udlændingenævnet ikke fandt det uforholdsmæssigt at henvise ansøgeren til at opfylde betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, på et senere tidspunkt. Udlændingenævnet fandt ydermere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, herunder såfremt Danmarks internationale forpligtelser kunne tilsige det. FAM/2014/94.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 05-05-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Somalia. Ansøgeren var i november 2005 meddelt humanitær opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdtilladelse oplyst, at han ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet han led af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og derfor ikke var i stand til at arbejde. Ansøgerens kommune havde i marts 2011 fritaget ansøgeren fra at deltage i jobsamtaler og fra at skulle stå til rådighed for aktivering og beskæftigelsestilbud, ligesom kommunen havde oplyst, ansøgeren alene modtog offentlig hjælp efter lov om aktiv social politik, idet han ikke opfyldte optjeningsbetingelserne for meddelelse af førtidspension.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren led af PTSD, at han var fritaget fra at deltage i jobsamtaler, aktivering og beskæftigelsestilbud, og at han alene modtog offentlig hjælp efter lov om aktiv social politik, idet han ikke opfyldte optjeningsbetingelserne for meddelelse af førtidspension, hvorfor det ikke kunne anses for sandsynligt, at ansøgeren på et senere tidspunkt ville kunne opfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2014/51.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Gyldig opholdstilladelse

    Dato: 05-05-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en japansk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingestyrelsen havde i maj 2012 meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte det daværende krav om bestået Prøve i Dansk 2. Ansøgeren, der i december 2012 havde bestået Prøve i Dansk 1, blev i august 2013 af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på genoptagelse af sagen. Ansøgerens opholdstilladelse udløb i juni 2013.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, da ansøgerens seneste opholdstilladelse var gældende til den 23. juni 2013 og derfor var udløbet på denne dato, hvorfor ansøgeren ikke havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. FAM/2014/48.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 1. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed

    Dato: 01-05-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsløs palæstinenser. Ansøgeren havde i perioden fra maj 2009 til januar 2010 haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse med mindst 120 timer om måneden. Ansøgeren havde endvidere udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed siden november 2011.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i 36 måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde dokumenteret at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i ni måneder, og at han havde dokumenteret, at han havde udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i 27 måneder. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren som dokumentation for sin selvstændige erhvervsvirksomhed til Udlændingenævnet havde indsendt blandt andet driftsbudgetter og årsrapporter for virksomheden samt ansøgerens årsopgørelser fra SKAT for hvert af de år, som virksomheden havde eksisteret. FAM/2014/50.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. april 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 28-04-2014

    Udlændingenævnet fandt i april 2014 ikke grundlag for at genoptage Udlændingenævnets afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Det blev i forbindelse med genoptagelsesanmodningen anført, at ansøgeren ved et VUC-center havde bestået faget Dansk, niveau E, og at dette niveau ikke afsluttedes med en eksamen, men med en ”faglig dokumentation”. På Udlændingenævnets forespørgsel oplyste Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, at Dansk, niveau E, svarer til dansk i 10. klasse, og at Dansk, niveau G, svarer til dansk i 9. klasse. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen oplyste endvidere, at en attestation uden karakter ikke er tilstrækkelig dokumentation for Dansk, niveau E, og at der bør stå en prøvekarakter. Udlændingenævnet rettede endvidere henvendelse til VUC-centret, som oplyste, at ansøgeren var tilmeldt F-E-D danskundervisning, at ansøgeren var selvstuderende på Dansk, niveau D, som forventedes afsluttet med en eksamen i juni 2014.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde anført nye, væsentlige oplysninger, som kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den af ansøgeren gennemførte danskundervisning i Dansk, niveau E, ikke var afsluttet med en eksamen, men med en ”faglig dokumentation”. Udlændingenævnet fandt det således ikke dokumenteret, at ansøgeren havde bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, idet det ikke fremgik af den fremsendte dokumentation, at ansøgeren havde aflagt en egentlig prøve i dansk, ligesom prøvekarakteren ikke fremgik. FAM/2014/57.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. april 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 07-04-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Eritrea. Ansøgeren, der i november 2012 havde indgivet en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, havde i april 2012 og marts 2013 modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv social politik. Ansøgeren havde i henholdsvis maj 2012 og oktober 2013 gjort kommunen opmærksom på, at han ikke var berettiget til kontanthjælp i de pågældende måneder, og at udbetalingerne skyldtes forhold ved kommunen.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han inden for de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse havde modtaget offentlig hjælp efter integrationsloven eller lov om aktiv social politik, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde ansøgt om kontanthjælp, og at den fejlagtige udbetaling af kontanthjælp skyldtes forhold ved kommunen. FAM/2014/56.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. april 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp – 3-årig karens

    Dato: 03-04-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra det tidligere Jugoslavien. Ansøgeren, der i februar 2013 indgav en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, havde til sagen oplyst, at han frem til december 2010 havde modtaget starthjælp efter integrationsloven. Det fremgik endvidere af sagen, at ansøgeren i januar 2011 havde modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv social politiks § 25.

    Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at han på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, og at han siden februar 2011 havde været i fuldtidsbeskæftigelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste herved til, at det er tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, der er afgørende for den 3-årige periode. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren led af blandt andet PTSD, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren siden februar 2011 havde varetaget et fuldtidsarbejde og således måtte antages at kunne opfylde de grundlæggende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. FAM/2014/55.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 2. april 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse

    Dato: 02-04-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Sri Lanka, der i 2005 blev meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen meddelte i november 2013 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse aktuelt var under uddannelse eller i beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren var på tidspunktet for ansøgningens indgivelse på barsel, hvilken ansøgeren formodedes at have afsluttet senest i juni/juli 2013. Ansøgeren havde ikke efterfølgende til Udlændingestyrelsen oplyst eller indsendt dokumentation for beskæftigelse.

    Udlændingenævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om aktuelt at være i beskæftigelse. Ansøgeren havde til Udlændingenævnet fremsendt dokumentation for, at ansøgeren i november 2013 var blevet beskæftiget som afløser, og at arbejdstimerne aftaltes fra gang til gang, samt at ansøgeren i marts 2014 var blevet beskæftiget som timelønnet tilkaldevikar. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke gennem sin ansættelse som afløser eller som timelønnet tilkaldevikar opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, idet ansøgeren ikke havde dokumenteret, at ansøgeren herved aktuelt var i beskæftigelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det af eIndkomst fremgik, at ansøgeren i januar 2014, februar 2014 og marts 2014 alene havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge. FAM/2014/23.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 31. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 31-03-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en thailandsk statsborger, der i oktober 2003 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen modtog i april 2013 ansøgerens ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. I den forbindelse oplyste ansøgeren, at hun siden august 2012 havde haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark, at hun i november 2004 blev ansat som juleassistance i tre måneder, og at hun i perioden fra marts 2005 til ultimo maj 2005 var ansat som vikar, men fratrådte stillingen medio marts 2005, da hun efter en lægeerklæring var uarbejdsdygtig på grund af graviditetsbetinget sygdom. Endvidere havde ansøgeren vedlagt en lægeerklæring, hvoraf det fremgik, at hun havde et handicap i form af en psykisk lidelse, som bevirkede, at hun ikke havde kunnet opfylde kravet om ordinært fuldtidsarbejde i Danmark i mindst tre år inden for de sidste fem år, at hun havde sin første psykotiske episode som 29-årig, at hun havde været indlagt på psykiatrisk afdeling i Bangkok og kortvarigt var blevet medicinsk behandlet, og at hun i august 2010 havde udviklet en svær manisk periode med psykotisk dybde og med behov for indlæggelse i tre måneder både på lukket og åben psykiatrisk afdeling på et center, samt at hun i tre måneder forinden ansøgningstidspunktet havde været i fuldtidsbeskæftigelse og havde kunnet passe sine børn. Ansøgerens klage til Udlændingenævnet var vedlagt en lægeerklæring, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været ude af stand til at opfylde fuldtidsbeskæftigelseskravene i perioden fra juli 2010 til juli 2012 på grund af langvarig funktionsnedsættelse, samt at hun havde diagnosen skizoaffektiv psykose. Derudover fremgik det af eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra februar 2008 til august 2012 kun havde haft beskæftigelse i december 2008, og at hun siden september 2012 havde været i fast beskæftigelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra februar 2008 til august 2012 kun havde haft beskæftigelse i december 2008, og at ansøgeren siden september 2012 havde været i fast beskæftigelse. Det til sagen oplyste om, at ansøgeren havde været alvorlig psykisk syg og derved uarbejdsdygtig i perioden fra juni 2010 til juli 2012, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering i sagen. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren siden september 2012 havde været i ordinær beskæftigelse, hvorved hun på sigt havde mulighed for at opfylde kravet om beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2014/114.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 31. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet

    Dato: 31-03-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en statsborger fra Irak, der i maj 2000 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra august 2011 til juli 2012 opholdt sig i Irak, hvor ansøgeren ifølge egne oplysninger gik i niende klasse. Udlændingestyrelsen meddelte i januar 2012, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 1, uanset at ansøgerens ophold i udlandet ikke indgik i beregningen heraf, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, idet længden af ansøgerens ophold i Danmark regnedes fra tidspunktet for ansøgerens tilmelding til folkeregistret, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet, og at ansøgeren således havde haft uafbrudt opholdstilladelse i Danmark siden 2000. FAM/2014/24.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 31. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 31-03-2014

    Udlændingenævnet hjemviste i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2013 om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Peru. Den pågældende blev i juli 2002 meddelt opholdstilladelse på baggrund af studier. Denne opholdstilladelse blev forlænget gentagne gange og senest i november 2007 frem til april 2008. I marts 2009 blev den pågældende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, på grundlag af beskæftigelse. Den pågældende var i perioden fra september 2010 til juli 2013 udstationeret for den danske stat. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2013 den pågældende afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at den pågældende ikke havde boet lovligt i Danmark de sidste fem år. Det fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse, at Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at den pågældende havde været udstationeret i længere tid end to år, således at den pågældende efter Udlændingestyrelsens vurdering ikke havde boet lovligt i Danmark i perioden fra september 2012 til juli 2013.

    Udlændingenævnet fandt, at den pågældende ikke på det foreliggende grundlag skulle meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at den pågældende ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen ikke sås at have medregnet perioden forud for den pågældendes udstationering, og at den pågældendes opholdstilladelse i perioden fra september 2010 til juli 2013 ikke var blevet anset for bortfaldet af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at Udlændingenævnet ikke havde vurderet, om der kunne anses for at have været afbrydelser i den pågældendes opholdsgrundlag i perioden forud for den pågældendes udstationering, herunder om han havde haft lovligt ophold med opholdstilladelse i perioden fra april 2008 til marts 2009. FAM/2014/92.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 20. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 20-03-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Syrien. Ansøgeren havde været beskæftiget flere steder med et varierende antal timer, herunder blandt andet som tilkaldevikar og freelancetolk. Ansøgeren oplyste at have en méngrad på 5 % som følge af en arbejdsulykke, og at ansøgeren som følge heraf havde haft sygdomsperioder inden for de sidste fem år. Ansøgeren havde fremlagt dokumentation for, at hun havde haft ordinær beskæftigelse i cirka 13 måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren hverken ifølge sin egen timeoversigt eller den fremlagte dokumentation efter en individuel beregning opfyldte beskæftigelseskravet, Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens sygdomsperioder under ansættelsesforhold som tilkaldevikar uden et fast timeantal og ansøgerens ansættelser som freelancetolk ikke kunne medregnes i beskæftigelseskravet, idet ansøgeren ikke i disse perioder havde været i et fuldtidsansættelsesforhold. FAM/2014/22.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 14. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Praktikophold

    Dato: 14-03-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en ansøger fra Bangladesh under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren var i august 2007 meddelt opholdstilladelse som studerende ved Roskilde Universitet, jf. udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1, og blev efterfølgende i januar 2011 meddelt opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Ansøgeren havde efter sin uddannelse blandt andet været i beskæftigelse som ulønnet praktikant ved en international organisation i Danmark samt som praktikant/”administrative trainee” ved to forskellige internationale organisationer i Europa.

    Udlændingenævnet fandt, at de forskellige perioder som praktikant, herunder som ”administrative trainee”, ikke kunne indgå i beregningen af, hvorvidt ansøgeren opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt i forhold til praktikantstillingen ved den internationale organisation i Danmark, at der ikke var tale om beskæftigelse udført under sædvanlige løn- og ansættelsesforhold som forudsat i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da stillingen var ulønnet. For så vidt angik opholdene i udlandet, fandt Udlændingenævnet, at ingen af disse praktikophold var gennemført som et obligatorisk led i ansøgerens uddannelse eller beskæftigelse i Danmark, hvorfor disse ikke kunne indgå i beregningen, uanset at aflønningen af disse ophold havde været skattepligtig i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, og § 11, stk. 6. Ansøgerens øvrige perioder med studie og beskæftigelse var ikke tilstrækkelige til at opfylde kravet om, at udlændingen skal have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/177.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 26. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 26-02-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2013 om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren, der var statsborger i Kosovo, led af posttraumatisk belastningsreaktion, paranoid psykose og periodiske depressioner. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren havde dokumenteret, at hans psykiske tilstand var kronisk, at ansøgeren i pressede situationer led under angstsymptomer og hallucinationer, og at han i behandlingssammenhæng ikke kunne magte at deltage i mere end to gange 45 minutter ugentligt grundet stærkt nedsat koncentrationsevne.

    Udlændingenævnet fandt, at det måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, at fravige beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 14. FAM/2014/67.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet

    Dato: 13-02-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Rusland, der i juni 2003 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Ansøgeren havde i perioden fra september 2010 til august 2012 opholdt sig i sit hjemland for at for at blive repatrieret. Udlændingestyrelsen meddelte i juli 2012, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 1, uanset at ansøgerens ophold i udlandet ikke indgik i beregningen heraf, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, idet både ansøgerens ophold i Danmark frem til udrejsen i september 2010 og efter indrejsen i august 2012 indgik ved beregningen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet, og at ansøgeren således havde haft uafbrudt opholdstilladelse i Danmark siden 2003. FAM/2014/19.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 11-02-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en ukrainsk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1. Ansøgeren blev i 2005 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, som blev forlænget frem til januar 2012. Den 11. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet hun ikke havde et gyldigt opholdsgrundlag. Den 22. marts 2013 meddelte Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Ansøgeren påklagede på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse af 11. marts 2013 til Udlændingenævnet, som hjemviste styrelsens afgørelse til fornyet behandling. I juli 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke i mindst fem år forinden ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse havde haft lovligt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i perioden fra januar 2012 til marts 2013 ikke havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var oplyst om sådanne omstændigheder vedrørende sagsbehandlingstiden, manglende overholdelse af vejledningsforpligtelsen eller mangelfuld partshøring, at ansøgeren burde meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/128.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet

    Dato: 11-02-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Laos, der i maj 2006 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra juni 2009 til juli 2012 opholdt sig i udlandet sammen med sin ægtefælle som arbejdede som uafhængig konsulent for en virksomhed med mindre end ti ansatte.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens lovlige ophold i Danmark både før udrejsen af Danmark i 2009 og efter indrejsen i 2012 kunne indgå ved beregningen af, hvorvidt ansøgeren kunne anses for at have boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, da Udlændingestyrelsen løbende havde meddelt ansøgeren dispensation for bortfald i forbindelse med udlandsopholdet, og at ansøgerens ophold i udlandet ikke kunne indgå ved beregningen af om ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i fem år i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 4. Udlændingenævnet lagde vægt på i forhold til opholdet i udlandet, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 572 af 18. juni 2012, at der stilles krav om, at virksomheder for at været omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 4, skal have mindst ti ansatte som det gennemsnitlige antal ansatte over en periode på et år, og at den virksomhed, som ansøgerens ægtefælle havde været beskæftiget i, ikke på noget tidspunkt havde haft mindst ti ansatte. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at Udlændingestyrelsens afgørelser om dispensation for bortfald var begrundet med netop ansøgerens ægtefælles arbejde som uafhængig konsulent. FAM/2014/17.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet

    Dato: 11-02-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Brasilien, der i december 2006 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra februar 2013 til december 2013 opholdt sig i udlandet sammen med sin ægtefælle, som arbejdede i udlandet. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2013, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 1, uanset at ansøgerens ophold i udlandet ikke indgik i beregningen heraf, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, idet både ansøgerens ophold i Danmark frem til udrejsen i februar 2013 og efter indrejsen i december 2013 indgik ved beregningen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet, og at ansøgeren således havde haft uafbrudt opholdstilladelse i Danmark siden 2006. FAM/2014/18.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 10-02-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en egyptisk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1. Ansøgeren blev i juni 2006 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og denne opholdstilladelse blev inddraget i april 2009. Ansøgeren blev i august 2010 meddelt opholdstilladelse på baggrund af studier efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, som udløb i juli 2012. Ansøgeren indgav i juli 2012 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og Udlændingestyrelsen meddelte i august 2013 afslag på ansøgningen under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1, idet ansøgeren på dette tidspunkt alene havde haft opholdstilladelse og boet lovligt i Danmark i fire år og fire måneder forud for afgørelsen. I juli 2012 havde ansøgeren endvidere ansøgt om forlængelse af sin opholdstilladelse, og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering afviste i maj 2013 ansøgningen grundet manglende gebyrbetaling. Ansøgeren klagede i september 2013 over Udlændingestyrelsens afgørelse fra august 2013, og i den forbindelse indgav ansøgeren en klage over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings sagsbehandling. Ansøgeren blev i oktober 2013 meddelt afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, og ansøgeren havde således ikke siden juli 2012 haft opholdstilladelse i Danmark, men alene i den efterfølgende periode opholdt sig på processuelt ophold i forbindelse med Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings behandling af ansøgningen. Det fremgik endvidere af CPR, at ansøgeren i november 2013 udrejste af Danmark.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet havde boet lovligt her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte betingelsen for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse og fortsat havde opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens opholdstilladelse udløb i juli 2012, og at ansøgeren ikke derefter havde været meddelt opholdstilladelse her i landet, men alene havde haft processuelt ophold under Udlændingestyrelsens behandling af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt derudover, at ansøgerens klage over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings vejledning og sagsbehandling ikke kunne føre til en ændret vurdering. FAM/2014/172.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1

    Dato: 06-02-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en thailandsk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7 (krav om bestået Prøve i Dansk 1). Ansøgeren var blevet diagnosticeret i 2010 med atypisk autisme og mental retardering af middelsvær grad, og der var tale om varige lidelser, der havde været uændrede, siden diagnoserne blev stillet i 2010. Det blev til sagen oplyst, at der var sammenhæng mellem ansøgerens diagnoser og hans vanskeligheder i forbindelse med tilegnelsen af det danske sprog på et niveau, der kvalificerede til at bestå Prøve i Dansk 1. Under klagesagen blev det blandt andet oplyst, at ansøgeren i august 2013 var påbegyndt en STU, som er en særligt tilrettelagt uddannelse for unge med særlige behov, der ikke med støtte kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, hvor han blandt andet skulle fokusere på at forbedre sine danskkundskaber.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet lagde vægt på, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold – uanset det oplyste om ansøgerens autisme og mentale retardering – at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at han ikke led af et handicap, som forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, og at det ikke var godtgjort, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville være i stand til at kunne bestå Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. FAM/2014/112.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. januar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Uafbrudt opholdstilladelse i Danmark

    Dato: 17-01-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3, til en statsborger fra Ukraine, der i april 2005 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1. Ansøgeren blev i maj 2007 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, frem til december 2007. I januar 2008 blev ansøgeren meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til sin ægtefælle i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1. Ansøgeren blev i april 2008 meddelt opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1, frem til april 2009. I december 2009 blev ansøgeren meddelt afslag på opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, samt afslag på opholdstilladelse som tilkaldevikar i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. I januar 2010 indgav ansøgeren på ny en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, hvorefter han i februar 2010 blev meddelt opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Denne opholdstilladelse var gyldig til februar 2011. Ansøgeren blev i december 2010 meddelt opholdstilladelse i medfør at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som senest blev forlænget til august 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i perioden fra april 2009 til januar 2010 ikke havde gyldig opholdstilladelse i Danmark, men havde opholdt sig her i landet henholdsvis på processuelt ophold og under en fastsat udrejsefrist. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at beregningen af kravet om fem års lovligt ophold afbrydes, når en opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at såfremt en ansøgning om opholdstilladelse er indgivet her i landet, regnes perioden fra det tidspunkt, hvor ansøgningen blev indgivet, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet fandt således, at alene perioden fra januar 2010, hvor ansøgeren indgav en ny ansøgning om opholdstilladelse her i landet, kunne medregnes i beregningen af, hvorvidt ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele perioden haft opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens tidligere opholdstilladelse udløb i april 2009, og at opholdstilladelsen blev nægtet forlænget i december 2009, hvorfor ansøgeren ikke kunne anses for at have haft opholdstilladelse i Danmark i perioden fra april 2009 til januar 2010, hvor den nye ansøgning om opholdstilladelse blev indgivet. FAM/2014/20.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. januar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Uafbrudt opholdstilladelse i Danmark

    Dato: 17-01-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3, til en statsborger fra Ukraine, der i perioden fra september 2005 til juli 2010 havde opholdstilladelse i Danmark i medfør af henholdsvis udlændingelovens dagældende § 9, c, stk. 1, udlændingelovens § 9 a, stk. 1, og udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Ansøgeren blev i september 2010 meddelt afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Ansøgeren blev i maj 2011 meddelt afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af en ansøgning indgivet i september 2010. Ansøgeren blev i juli 2011 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af en ansøgning indgivet i juni 2011.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i perioden fra juli 2010 til juni 2011 ikke havde haft gyldig opholdstilladelse i Danmark, men havde opholdt sig her i landet henholdsvis på processuelt ophold og under en fastsat udrejsefrist. Udlændingenævnet be-mærkede i den forbindelse, at beregningen af kravet om fem års lovligt ophold afbrydes, når en opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at såfremt en ansøgning om opholdstilladelse er indgivet her i landet, regnes perioden fra det tidspunkt, hvor ansøgningen blev indgivet, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet fandt således, at alene perioden fra juni 2011, hvor ansøgeren ind-gav en ny ansøgning om opholdstilladelse her i landet, kunne medregnes i beregningen af, hvorvidt ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele perioden haft opholdstilladelse. FAM/2014/21.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. december 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 13-12-2013

    Udlændingenævnet omgjorde i december 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren, der er tunesisk statsborger, var udsat for en arbejdsulykke i 2009 og pådrog sig dermed et erhvervsevnetab på 65 %. Det fremgik af sagens oplysninger, at en overlæge på en arbejdsmedicinsk afdeling fandt, at ansøgeren hverken på afgørelsestidspunktet eller på et senere tidspunkt vil være i stand til at opfylde beskæftigelseskravet.

    Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, at dispensere fra beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 14. FAM/2013/73.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. november 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse

    Dato: 25-11-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, til en statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo, idet ansøgeren ikke var tilknyttet arbejdsmarkedet eller var under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Ansøgeren blev i juli 2004 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde til sagen fremlagt dokumentation for, at ansøgeren siden 2011 havde været tilknyttet forskellige vikarbureauer, hvorigennem ansøgeren havde haft beskæftigelse som social- og sundhedshjælper forskellige steder med skiftende arbejdstider, og at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var under uddannelse som social- og sundhedsassistent.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at kravet om fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller under uddannelse skal anses for opfyldt, hvis ansøgeren er i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller deltidsbeskæftigelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, eller når ansøgeren er optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Uddannelsen som social- og sundhedsassistent er en erhvervsuddannelse og ikke en videregående uddannelse, hvorfor det ikke kunne anses for tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, at ansøgeren var under uddannelse som social- og sundhedsassistent. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at en ansættelse i et vikarbureau med skiftende arbejdstider og arbejdssteder ikke kan anses for en tidsubegrænset ansættelse, der kan føre til, at bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, kan anses for opfyldt. Ansøgerens beskæftigelse som social- og sundhedshjælper siden 2011 kunne derfor ikke føre til, at ansøgeren kunne anses for at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. FAM/2013/96.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. november 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse

    Dato: 13-11-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en thailandsk statsborger, der i 2007 blev meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, som familiesammenført med sin herboende ægtefælle. Udlændingestyrelsen meddelte i juli 2013 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse aktuelt var under uddannelse på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution eller i beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren var på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse under uddannelse til social- og sundhedshjælper, som først forventes afsluttet i marts 2014.

    Udlændingenævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om aktuelt at være under uddannelse eller i beskæftigelse. Udlændingenævnet henviste til, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, at det alene er uddannelser på en videregående uddannelsesinstitution, der kan indgå i forhold til opfyldelse af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at det følger af udlændingelovens § 11, stk. 6, at erhvervsuddannelser, hvorunder social- og sundhedshjælperuddannelsen henhører, alene kan indgå i beskæftigelses-/uddannelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, hvis uddannelsen er afsluttet. Da ansøgeren således på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse fortsat var under uddannelse til social- og sundhedshjælper, opfyldte ansøgerens uddannelsesforløb ikke kriterierne efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. FAM/2013/48.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. november 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 11-11-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Kosovo, der i 2008 blev meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens dagældende § 9, stk. 2, nr. 4. Udlændingestyrelsen modtog i oktober 2012 ansøgerens ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. I den forbindelse oplyste ansøgeren, at han i perioden fra 2009 til juni 2012 var ansat i en stilling i 12 ½ timer om ugen, at han siden oktober 2012 havde været ansat i en anden stilling i 50 timer om måneden, at han i 41 måneder inden for de sidste fem år havde været deltidsansat, at han arbejdede på deltid, da han var hjælper og støtteperson for sin ægtefælle, som var syg, idet hun led af svær post traumatisk stresssyndrom med psykotiske symptomer, som hun var i behandling for, at han forventede, at ægtefællen i fremtiden ville få det psykisk bedre, således at han kunne komme i fuldtidsarbejde, samt at han i perioden fra 2009 til 2012 havde modtaget supplerende kontanthjælp. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2012 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. I marts 2013 hjemviste Udlændingenævnet sagen til Udlændingestyrelsen, da Udlændingenævnet fandt, at den tidsmæssige betingelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse måtte anses for opfyldt. I juni 2013 meddelte Udlændingestyrelsen på ny ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet ansøgeren efter egne oplysninger var ansat på deltid med et timeantal på under 15 timer om ugen. Det til sagen oplyste om, at ansøgeren grundet sin ægtefælles helbredsmæssige forhold arbejdede på deltid, da han fungerede som hendes støtteperson, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering i sagen. Udlændingenævnet fandt, at der herved ikke var oplyst om sådanne forhold, at der var grundlag for at fravige betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke var oplyst om forhold, som kunne føre til, at ansøgeren på et senere tidspunkt ikke ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, om tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. FAM/2013/105.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 1. oktober 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse - Beskæftigelseskravet

    Dato: 01-10-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Kina, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren blev i 2002 meddelt opholdtilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende ægtefælle til en studerende. I 2006 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som studerende efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I august 2010 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som medfølgende familie til en person med erhvervstilladelse. Ansøgeren indgav i juli 2012 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren har under sit ophold blandt andet fuldført en videregående uddannelse fra september 2005 til august 2010. Udlændingestyrelsen meddelte i januar 2013 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse havde opfyldt kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om at have været under uddannelse eller i beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år. Det fremgår dog af ordlyden af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, at udlændingen skal have været under uddannelse eller i beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter ordlyden er der således tale om en løbende fem-årig periode frem til afgørelsestidspunktet. På tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse opfyldte ansøgeren ikke kravet om at have været under uddannelse eller i beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år, og Udlændingestyrelsen meddelte derfor ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren opfyldte heller ikke kravet på Udlændingenævnets afgørelsestidspunkt. Udlændingenævnet stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. FAM/2013/68.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. september 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Forfalden gæld til det offentlige

    Dato: 06-09-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Iran. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i november 2001 som ægtefællesammenført. Ansøgeren indgav i august 2012 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark og oplyste i den forbindelse at have gæld til det offentlige på 12.000 kr. I slutningen af august 2013 udgjorde gælden 2.184 kr., og ansøgeren havde en afdragsordningen, hvorefter ansøgeren hver måned afdrog på gælden med 1.000 kr.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren efter det oplyste havde gæld til det offentlige, og at det forhold, at ansøgeren havde en afdragsordningen ikke kunne føre til et andet resultat, idet ansøgeren ikke herved var meddelt henstand, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4. FAM/2013/83.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. august 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse

    Dato: 23-08-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren afsluttede i juni 2011 folkeskolen, hvorefter han i november 2011 påbegyndte et uddannelsesforløb. Ansøgeren var i den mellemliggende periode volontør på et værksted, hvor han ikke modtog løn for sit arbejde. Ansøgeren indgav i juli 2012 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i forbindelse med, at han fyldte 18 år.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke var omfattet af de lempeligere regler for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse for unge udlændinge, der indgiver en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse forud for det fyldte 19. år, såfremt udlændingen har været i uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, jf. udlændingelovens § 11, stk. 10. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde været i uafbrudt uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, idet ansøgerens volontørstilling på et værksted ikke kunne anses som ordinær fuldtidsbeskæftigelse, da ordinær beskæftigelse skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesforhold. Udlændingenævnet fandt endvidere på baggrund sagens oplysninger, herunder ansøgerens egne oplysninger, at ansøgeren ikke havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2013/98.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. august 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp

    Dato: 15-08-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, til en statsborger fra Iran. Den pågældende var oprindeligt meddelt midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3. Den pågældende indgav i september 2012 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen modtog i januar 2013 oplysninger fra kommunen om, at den pågældende havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik siden oktober 2012.

    Udlændingenævnet fandt, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, om, at en ansøger ikke må have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i de sidste tre år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil ansøgeren vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet fandt endvidere ikke grundlag for at anse den pågældende for omfattet af nogle af undtagelsesbestemmelserne i udlændingelovens § 11, stk. 11 (stærkt tilknytningsforhold), § 11, stk. 14 (hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap), eller § 11, stk. 15 (udlændinge, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste otte år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl), hvis udlændingen har vist vilje til integration i det danske samfund. FAM/2013/43.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 8. august 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigel-seskravet – Aktuel beskæftigelse

    Dato: 08-08-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsube-grænset opholdstilladelse til en serbisk statsborger, der i 2007 blev meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, som familiesammenført med sin herboende ægtefælle. Udlændingestyrelsen meddelte i april 2013 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse aktuelt var i beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren var på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse ansat i et løntilskudsjob.

    Udlændingenævnet fandt det ikke dokumenteret, at ansøgeren opfyldte beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse ikke aktuelt var ansat i en tidsubegrænset stilling, idet han var ansat i et job med løntilskud, og at ansøgeren ikke sås at være under uddannelse på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Udlændingenævnet henviste til, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, at udlændingen kan antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet, hvis udlændingen kan godtgøre at være lønmodtager i en uopsagt tidsubegrænset stilling, og at en udlænding kan antages at være under uddannelse, hvis udlændingen kan godtgøre at være optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. FAM/2013/51.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. juli 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 15-07-2013

    Udlændingenævnet omgjorde i juli 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Rwanda. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i juli 2004 i medfør af udlændingelovens § 8, og var indrejst i Danmark i april 2005. Udlændingestyrelsen havde i januar 2013 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse (beskæftigelseskravet).

    Udlændingenævnet fandt grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse og fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3. nr. 8. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren siden april 2005 havde boet lovligt i Danmark på baggrund af opholdstilladelsen meddelt efter udlændingelovens § 8, at ansøgeren havde gennemført en gymnasial uddannelse i Danmark, og at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var studerende på Københavns Universitet. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren var omfattet i persongruppen i udlændingelovens § 11, stk. 15, hvorefter der kan dispenseres fra nogle af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, såfremt udlændingen har boet lovligt her i landet i mindst 8 år og i hele den periode har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, hvis udlændingen har udvist vilje til integration i det danske samfund. FAM/2013/72.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. marts 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 19-03-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en religiøs forkynder. Ansøgeren, som er filippinsk statsborger, var i januar 2007 blevet meddelt midlertidig opholdstilladelse som religiøs forkynder i medfør af udlændingelovens § 9 f, som senest var blevet forlænget indtil januar 2015. Udlændingestyrelsen havde i august 2012 meddelt afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse både efter de på ansøgningstidspunktet gældende regler og efter de tidligere gældende regler for tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren hverken opfyldte beskæftigelseskravet efter det ene eller det andet regelsæt.

    Udlændingenævnet fandt det ikke dokumenteret, at ansøgeren opfyldte beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde vedlagt en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgik, at ansøgeren siden 2006 havde arbejdet 37 timer om ugen, hvilket ikke blev understøttet af de ligeledes til ansøgningen vedlagte lønsedler, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde arbejdet 0-38 timer om måneden og fået udbetalt en løn, der modsvarede de beskedne antal arbejdstimer. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det ikke alene på baggrund af en arbejdsgivererklæring kunne lægges til grund, at ansøgeren havde arbejdet 37 timer om ugen, da de fremsendte lønsedler ikke dokumenterede, at ansøgeren havde haft en arbejdstid, der kunne sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller ordinær deltidsbeskæftigelse. FAM/2013/19.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. januar 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 2

    Dato: 25-01-2013

    Udlændingenævnet omgjorde i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsube-grænset opholdstilladelse efter udlændingelovens tidligere gældende § 11, stk. 4, nr. 7 (krav om bestået Prøve i Dansk 2), til en irakisk statsborger. Ansøgeren lider af skizofreni, og det blev til sagen oplyst, at der er sammenhæng mellem ansøgerens diagnose og hans neurokognitive vanskeligheder, herunder hans funktionelle IQ, samt at der ikke umiddelbart er udsigt til forbedring af hans funktionelle IQ.

    Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det måtte anses for bedst stemmende overens med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, at fravige kravet om bestået danskprøve, jf. den tidligere gældende udlændingelovs § 11, stk. 12. FAM/2013/14.


Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post