MULTI
Du er her: ForsidePraksisTidsubegrænset opholdstilladelse Beskæftigelseskravet
  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. december 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 18-12-2017

    Udlændingenævnet omgjorde i december 2017 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Rusland, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, som var blevet meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at ansøgeren havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst to år og seks måneder.

    Udlændingenævnet fandt, at klageren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at klageren ikke havde dokumenteret, at hun havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst to år og seks måneder, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 16. Udlændingenævnet lagde herved vægt på oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold, herunder at ansøgeren var mentalretarderet, at det ville være urealistisk, at ansøgeren for eksempel ville kunne gennemføre folkeskolens afgangsprøve, og at ansøgeren ikke havde nogen reel arbejdsevne, idet ansøgeren i arbejdslignende situationer skulle have 1-1 relation og alligevel højst kunne arbejde i under tre timer om ugen. Udlændingenævnet fandt på den konkrete baggrund, at betingelsen om, at ansøgeren skulle være i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, ikke burde kræves opfyldt, jf. Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2017/125.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. marts 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 23-03-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Syrien, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet bemærkede, at alene beskæftigelse inden for de sidste fem år kunne indgå i beregningen af beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet kunne således alene medregne ansøgerens beskæftigelse fra marts 2012 og fremefter. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren i perioden fra marts 2012 til februar 2017 havde dokumenteret, at hun havde været ordinært beskæftiget i 18 måneder og deltidsbeskæftiget i 13 måneder. Udlændingenævnet henviste herved til, at ordinær beskæftigelse – beskæftigelse med en gennemsnitlig arbejdstid her i landet på mindst 30 timer om ugen – ville indgå med den fulde varighed, og at deltidsbeskæftigelse – beskæftigelse med en gennemsnitlig arbejdstid her i landet på mellem 15 og 29 timer om ugen – ville indgå i beregningen med 3/5. Udlændingenævnet bemærkede, at 13 måneders deltidsbeskæftigelse således svarede til 7,8 måneders fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at det var dokumenteret, at ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse i 25,8 måneder inden for de sidste fem år. Ansøgeren havde endvidere dokumenteret via lønsedler, at hun i perioden fra januar 2015 til januar 2016 havde modtaget betaling for sin transporttid. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at transporttid kunne indgå i beregningen, når der var sket en konkret aflønning af transporttiden på timebasis. Udlændingenævnet fandt desuden efter en gennemgang af lønsedlerne, når transporttiden blev indregnet, at ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse i 31,2 måneder inden for de sidste fem år, svarende til to år og syv måneder. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgeren ifølge sin egen opgørelse, hvoraf det fremgik, at ansøgeren fra marts 2012 til december 2012 havde arbejdet deltid i fem måneder hos forskellige arbejdsgivere, at hun i 2013 havde arbejdet deltid i otte måneder, at hun i 2014 havde arbejdet deltid i 11 måneder, og at hun i 2015 havde arbejdet fuld tid i ti måneder og deltid i to måneder, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ikke havde fremlagt dokumentation herfor, og idet det fremgik af eIndkomst, at hun første gang i den femårige periode havde en periode som deltidsbeskæftiget i marts 2013. Udlændingenævnet fandt ydermere, at det forhold, at ansøgeren havde haft to sygdomsperioder som følge af en arbejdsskade, heller ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet alene den anden sygdomsperiode var relevant. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren, der til sagen havde oplyst, at hun fra april 2012 til august 2012 havde haft sygdom og en operation som følge af en arbejdsskade, ikke havde dokumenteret at have været i et ansættelsesforhold som fuldtidsbeskæftiget, idet ansøgeren ifølge en samarbejdsaftale fra november 2011 havde været beskæftiget under freelancevilkår. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at alene perioder med fravær som følge af sygdom inden for rammerne af et fast ansættelsesforhold kunne medregnes som ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens sygdomsperioder under ansættelsesforhold som tilkaldevikar uden et fast timeantal og hendes ansættelser som freelancetolk ikke kunne medregnes i beskæftigelseskravet, idet hun i disse perioder ikke havde været i et fuldtidsansættelsesforhold. Udlændingenævnet fandt tillige, at det forhold, at det var blevet anført, at ansøgeren i 2012 havde haft en personlig indkomst på 180.000 kr., at ansøgeren i 2013 havde haft en personlig indkomst på 249.000 kr., og at ansøgeren i 2014 havde haft en personlig indkomst på 274.000 kr., hvilket af ansøgeren opfattedes som dokumentation for, at hun havde haft en fast og væsentlig tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af ansøgerens årsopgørelser, at ansøgeren i 2012 havde haft en lønindkomst på 46.852 kr., og at ansøgeren derudover havde modtaget 162.406 kr. i pensioner, dagpenge, stipendier m.v., at ansøgeren i 2013 havde haft en lønindkomst på 130.282 kr. og at ansøgeren derudover havde modtaget 129.675 kr. i pensioner, dagpenge, stipendier m.v., at ansøgeren i 2014 havde haft en lønindkomst på 200.504 kr. og at ansøgeren derudover havde modtaget 90.417 kr. i pensioner, dagpenge, stipendier m.v., samt at en væsentlig del af ansøgerens personlige indkomst således havde været udgjort af arbejdsløshedsdagpenge, hvilket ikke kunne være medvirkende til at opfylde beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningspakken, hvor ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren ikke led af et handicap, der kunne forhindre hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2017/85.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. februar 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 15-02-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Nicaragua i medfør af udlændingelovens dagældende § 11, stk. 3. Ansøgeren var indrejst i Danmark i december 2007.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at hun opfyldte betingelsen om aktuelt at være lønmodtager i en uopsagt, tidsubegrænset stilling i minimum 15 timer ugentligt, eller hvad der kunne ligestilles hermed. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren alene var fastansat i en stilling som social- og sundhedshjælper seks timer ugentligt, og at ansøgeren derudover alene var ansat som tilkaldevikar. Udlændingenævnet fandt endvidere efter en konkret vurdering, at ansøgerens tilkaldevagter udover den faste ansættelse ikke kunne sidestilles med en tidsubegrænset ansættelse på minimum 15 timer ugentligt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens ansættelse som tilkaldevikar ikke uafbrudt i mindst et år havde været over 15 timer pr. uge. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren havde, hvad der svarer til tidsubegrænset ansættelse med minimum 60 timer om måneden, hvorfor ansøgeren aktuelt ikke opfyldte beskæftigelseskravet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren udover de faste 12 timer hver anden weekend/seks timer om ugen alene havde tilkaldevagter udover dette, ligesom ansøgeren ikke i hele 2016 vedvarende sås at have, hvad der svarer til mindst deltidsbeskæftigelse i februar 2016 og juli 2016. Udlændingenævnet fandt desuden, at en udtalelse af november 2016 fra ansøgerens arbejdsplads, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde en fastansættelse på seks timer om ugen, at ansøgeren derudover blev brugt som tilkaldevikar i et betydeligt antal timer, at timetallet varierede, men at ansøgeren i de forudgående tre måneder havde haft et gennemsnitligt timeantal på 25-30 timer om ugen – inklusive de nævnte seks timer som ansøgeren var fastansat – og at arbejdspladsen fortsat havde brug for ansøgeren i dette omfang, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningen om, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ansøgeren i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2017/37.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. februar 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 09-02-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Iran, jf. udlændingelovens dagældende § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren var i maj 2005 meddelt opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at beskæftigelse for at opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation for, at ansøgerens aktuelle beskæftigelse var aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, idet ansøgeren ifølge opslag i det elektroniske indkomstregister, siden ansøgeren var påbegyndt sin ansættelse i december 2015 og frem til tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse, maksimalt i en lønperiode havde tjent brutto 50 kr. i timeløn, og at ansøgeren i den seneste lønperiode havde tjent brutto 49,21 kr. i timeløn. Udlændingenævnet lagde således til grund, at ansøgerens aktuelle beskæftigelse henset til den begrænsede, faktiske beløbsmæssige størrelse af ansøgerens timeløn – uanset hvilke ansættelsesvilkår der var aftalt – ikke var udført efter gældende overenskomst eller under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Udlændingenævnet vurderede på baggrund heraf, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet fandt i øvrigt, at der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde oplyst i ansøgningen, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ansøgeren i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2017/36.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. januar 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Lempeligere adgang for flygtninge

    Dato: 18-01-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en russisk statsborger, jf. udlændingelovens dagældende § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren blev i marts 2007 meddelt opholdstilladelse som flygtning i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, og opholdstilladelsen var gyldig indtil marts 2014. I november 2013 underskrev ansøgeren en erklæring om frivilligt frafald af sin opholdstilladelse, fordi ansøgeren ønskede at vende tilbage til Rusland. I november 2013 orienterede Dansk Flygtningehjælp Udlændingestyrelsen om, at ansøgeren var udrejst til Rusland i november 2013 med henblik på at tage varigt ophold dér. I marts 2015 søgte ansøgeren om forlængelse af sin fortrydelsesret, og denne anmodning blev imødekommet i april 2015, hvor Udlændingestyrelsen forlængede ansøgerens fortrydelsesret i yderligere 12 måneder. Det fremgik af Det Centrale Personregister, at ansøgeren udrejste til Rusland i november 2013, og at ansøgeren genindrejste i Danmark i juli 2015. I juli 2015 indgav ansøgeren til Udlændingestyrelsen ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I juli 2015 blev ansøgerens opholdstilladelse forlænget til juli 2020.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, da det ikke var dokumenteret, at ansøgeren havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, men at ansøgeren ikke var omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 15, da ansøgeren ikke havde boet i Danmark i mindst otte år siden marts 2007, hvor han blev meddelt opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren udrejste af Danmark i november 2013, efter at han havde boet i Danmark med opholdstilladelse i en periode på seks år og seks måneder, og at han først indrejste i Danmark igen i juli 2015. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at udlændingelovens § 11, stk. 15, alene finder anvendelse for udlændinge, der har boet lovligt i Danmark i mere end de sidste otte år, og som i hele denne periode har haft opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens §§ 7 eller 8. Det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at han var udrejst i forbindelse med repatriering, og at han var vendt tilbage med fortrydelsesret, at hans opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet, og at tiden i Rusland derfor skulle medregnes, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren var omfattet af den almindelige betingelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet vurderede herefter, at ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation for, at han havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet lagde herved vægt på de oplysninger, som fremgik af sagens akter og oplysninger i det elektroniske indkomstregister, hvoraf det fremgik, at ansøgeren alene havde været beskæftiget med under 15 timer om ugen, og at det kun var beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, var opfyldt. Udlændingenævnet fandt endelig, at der i sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsagde det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at han ikke havde et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2017/26.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. november 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 21-11-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en vietnamesisk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren blev i november 2010 meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Da ansøgeren i marts 2015 indgav en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, oplyste ansøgeren, at hun havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden august 2011 med 37 timer ugentligt på en restaurant, og i deltidsbeskæftigelse siden maj 2014, hvor hun arbejdede 5 timer ugentligt for et rengøringsfirma. Ansøgerens fagforening fremsendte endvidere et efterbetalingsskema til Udlændingestyrelsen, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra januar 2015 til september 2015 havde arbejdet 130 timer om måneden til en timeløn på 38,46 kr. Det var til sagen oplyst, at ansøgeren var ansat ved en restaurant med en løn på 5.000 kr. om måneden, at ansøgeren havde nedskrevet sine arbejdstimer, og at det af dette fremgik, at hun havde arbejdet flere timer ugentligt, end hun havde modtaget løn for. Det var endvidere oplyst, at ansøgerens arbejdsgiver ikke ville underskrive et dokument om de faktiske forhold, at arbejdsgiveren havde oplyst til ansøgeren, at hun skulle arbejde de mange timer uden løn, da ansøgeren selv havde underskrevet en ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgik, at hun modtog en fast løn pr. måned, og at ansøgeren følte sig presset til at arbejde, da hendes arbejdsgiver havde fortalt hende, at hun ikke kunne få arbejde andre steder. Det var endelig oplyst, at ansøgeren arbejdede sammen med sin moder, som ikke mestrede det danske sprog på samme måde som ansøgeren, og at ansøgeren passede på sin moder, samt at arbejdsgiveren nægtede at udbetale løn for alle timerne eller ændre i lønsedler eller ansættelseskontrakt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse – det vil sige fra november 2011 – idet Udlændingenævnet henviste til, at ansøgeren alene havde dokumenteret at have været i ordinær deltidsbeskæftigelse i maj 2015, i perioden fra august 2015 til december 2015 og i perioden fra marts 2016 til august 2016. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens ordinære deltidsbeskæftigelse på i alt 12 måneder omregnet svarede til, at hun kunne anses for at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 7,2 måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren til sagen havde oplyst, at hun i perioden siden august 2011 havde arbejdet 37 timer om ugen ved en restaurant, at hendes arbejdsgiver ikke ville underskrive et dokument på om faktiske forhold og havde oplyst til ansøgeren, at hun skulle arbejde mange timer uden løn, da hun selv havde underskrevet en ansættelseskontrakt med en fast månedsløn, at hendes arbejdsgiver havde nægtet at udbetale løn for alle timer eller ændre i lønsedler eller ansættelseskontrakt, og at medarbejderne ikke turde gøre indsigelser. Dette kunne imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ikke havde fremsendt dokumentation, som kunne bekræfte hendes oplysninger. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at en fagforening havde fremsendt et efterbetalingsskema, og at ansøgeren havde fremsendt egne notater vedrørende timeantal, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af de særlige bemærkninger til lov nr. 571 af 19. juni 2012 (lovforslag nr. L 180, fremsat den 26. april 2012) § 1, nr. 18, at beskæftigelse skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Udlændingenævnet fandt derfor, at oplysningerne om ansøgerens ansættelse ved restauranten, hvor hun modtog 5.000 kr. om måneden, og hvor hun efter det oplyste skulle have arbejdet 130 timer om måneden til en gennemsnitlig timesats på 38,46 kr., ikke kunne føre til, at kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 var opfyldt, da arbejdet ikke blev udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Udlændingenævnet fandt endelig, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at hun ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde beskæftigelseskravet på et senere tidspunkt. FAM/2016/113.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed

    Dato: 28-09-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Thailand, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren blev i december 2008 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde i sin ansøgning oplyst, at hun ejede en thaimassagevirksomhed, hvor hun havde været i ordinær beskæftigelse fra juni 2009 til september 2010, hvor virksomheden ikke var momsregistreret, og siden september 2010, hvor virksomheden var blevet momsregistreret. Ansøgeren havde i den forbindelse oplyst, at hun i begge perioder arbejdede på fuld tid med 37 timer ugentligt, at det var en enkeltmandsvirksomhed drevet af hende, hvor hun udførte massage og varetog øvrige opgaver i forhold til driften af massagevirksomheden.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed eller have været under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse – det vil sige fra september 2011. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren efter sine egne oplysninger havde arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende som thai-massør siden juni 2009. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at beskæftigelse helt tilbage fra dette tidspunkt ikke kunne indgå i beregningen. Udlændingenævnet bemærkede, at det kun var selvstændig erhvervsvirksomhed inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, var opfyldt, og at der var tale om en løbende fem-årig periode. Selvstændig erhvervsvirksomhed forud for september 2011 indgik således ikke i Udlændingenævnets beregning. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren efter sine egne oplysninger siden juni 2009 havde arbejdet i 37 timer om ugen i sin virksomhed. Udlændingenævnet fandt endvidere, at disse oplysninger ikke kunne føre til, at ansøgeren opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på baggrund af den fremsendte dokumentation – herunder registreringsbevis, momsindberetninger, årsopgørelser og årsberetninger – ikke havde dokumenteret, at hendes beskæftigelse som thai-massør i perioden fra september 2011 og frem kunne sidestilles med ordinært lønarbejde, herunder at ansøgerens selvstændige virksomhed havde haft et omfang, der kunne sidestilles med lønarbejde i gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at hendes arbejde havde et omfang, der svarede til ordinær deltidsbeskæftigelse eller ordinær beskæftigelse. Det af ansøgeren anførte om, at hun i årene 2011, 2012 og 2014 havde arbejdet i hvert fald 15 timer om ugen til en løn, der lå højere end mindstelønnen, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at ordinær fuldtidsbeskæftigelse – beskæftigelse med en gennemsnitlig arbejdstid her i landet på mindst 30 timer om ugen – indgår med den fulde varighed, og at ordinær deltidsbeskæftigelse – beskæftigelse med en gennemsnitlig arbejdstid her i landet på mellem 15 og 29 timer om ugen – indgår i beregningen med 3/5 af den samlede ansættelsesperiode, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 2. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse endvidere til, at ansøgerens virksomhed i perioden fra 2011 til 2014 havde haft en årlig omsætning på henholdsvis 86.120 kr. i 2011, 82.800 kr. i 2012, 58.680 kr. i 2013 og 89.720 kr. i 2014. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde oplyst, at hun tog 150 kr. i betaling for en halv times behandling og 250 kr. for en times behandling. Ud fra tallene for virksomhedens omsætning havde ansøgeren sin højeste omsætning i 2014 på 89.720 kr., hvilket svarede til, at hun havde arbejdet 358,88 timer i virksomheden i 2014, hvis hun havde taget 250 kr. i timen som betaling. Udlændingenævnet henviste herved til, at der ved beregningen af omfanget af selvstændig erhvervsvirksomhed, hvor ansøgeren driver virksomhed fra eget hjem, efter praksis lægges en halv time til hvert kundebesøg, hvis der for eksempel drives massageklinik fra bopælen, som antages at dække tidsforbruget i forbindelse med klargøring, rengøring, regnskab med videre. Udlændingenævnet henviste samtidig til, at en deltidsansat med mindst 15 timer om ugen, hvor arbejdsugerne – fratrukket ferie i fem uger – sættes til 47 uger pr. år, som minimum skulle arbejde 705 timer pr. år. Dette opfyldte ansøgerens virksomhed ikke. Dette var tilsvarende gældende, hvis man måtte tillægge en halv time til det udregnede antal kundetimer til henholdsvis forberedelse og klargøring til næste kunde. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at det tidsmæssige forbrug ikke ville være anderledes, hvis det blev lagt til grund, at alle kunder kun havde fået en halv times behandling á 150 kr., da en højere andel af tid afsat til forberedelse og klargøring pr. kunde ville blive modsvaret af, at der ville være et lavere antal direkte kundetimer, da omsætningen i så fald ville skulle deles med 300 kr. pr. time. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren drev sin selvstændige erhvervsvirksomhed fra sit eget hjem. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at henset til, at ansøgerens virksomhed blev udøvet i hendes eget hjem, kunne hendes arbejdstimer ikke alene opgøres ud fra de angivne åbningstider på hendes hjemmeside. Udlændingenævnet fandt desuden, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren efter det oplyste ikke havde et handicap, der forhindrede hende i opfyldelse af en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. FAM/2016/92.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. september 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 12-09-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en iransk statsborger i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren blev i juni 2008 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 7, stk. 1. I september 2014 påbegyndte ansøgeren farmakonomuddannelsen på et uddannelses- og udviklingscenter for farmaceutisk praksis. Ansøgeren ansøgte om tidsubegrænset opholdstilladelse i februar 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation for, at hun aktuelt var i beskæftigelse eller under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, som samtidig var en videregående uddannelse. Det forhold, at ansøgeren havde anført, at farmakonomuddannelsen er en videregående uddannelse, at ansættelsen under uddannelsen skete på fuld tid, at ansøgeren havde vedlagt en udtalelse om, at farmakonomuddannelsen er en videregående uddannelse, og at GIF, Gymnasialt Indslusningsforløb for Flygtninge og Indvandrere, kunne sidestilles med en gymnasial uddannelse, kunne ikke føre til et andet resultat. Udlændingenævnet lagde til grund, at det fremgår af Uddannelsesguiden fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at farmakonomuddannelsen er placeret på niveau fem i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, og at farmakonomuddannelsen således er en videregående uddannelse. Udlændingenævnet lagde imidlertid samtidig til grund, at Styrelsen for Videregående Uddannelser ikke akkrediterer farmakonomuddannelsen som en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, at styrelsen havde henvist til, at ansøgerens uddannelsessted havde juridisk status som et aktieselskab oprettet på privatretligt grundlag og med privat ejerskab, og for at en uddannelsesinstitution kunne akkrediteres, skulle der være tale om en uddannelsesinstitution inden for den offentlige forvaltning, som var reguleret i Uddannelses- og Forskningsministeriets institutionslove. Idet aktieselskabet bag ansøgerens uddannelsessted ikke var omfattet af ministeriets institutionslove, var aktieselskabet bag ansøgerens uddannelsessted derfor ikke en uddannelsesinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Endelig havde styrelsen henvist til, at ansøgerens uddannelsessted ikke ville kunne uddannelsesakkrediteres, således som den var opbygget, blandt andet fordi uddannelsen var lønnet. Betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution kunne således på denne baggrund ikke anses for opfyldt i forhold til farmakonomuddannelsen. Udlændingenævnet henviste samtidig til, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9 (L 180, fremsat den 26. april 2012, side 34), at ”Udlændingen må antages at være under uddannelse, hvis udlændingen kan godtgøre at være optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution”. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at det tillige er et krav i forhold til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om beskæftigelse eller uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år, at der i tilfælde, hvor der er tale om en videregående uddannelse, skal denne være taget på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 2. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningen om, at hun ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2016/119.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 8. september 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 08-09-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Filippinerne, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i marts 2006 efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde til ansøgningen oplyst, at hun fra oktober 2014 til januar 2015 havde arbejdet, og at hun forventede at få fast arbejde i stedet for vikararbejde. I forbindelse med ansøgerens klage havde hun oplyst, at hun i december 2015 var blevet ansat i en stilling, hvor hun lavede mad i et flygtningecenter, at hendes stilling var blevet forlænget til udgangen af december 2016, at det efter hendes opfattelse var tvivlsomt, hvorvidt der længere var tale om et vikariat, idet vikariatet var blevet forlænget utallige gange og strakte sig til årsskiftet, hvorefter det temmelig sikkert ville blive forlænget, da flygtninge- og immigrationspresset nok ikke ville være aftaget, og at hun havde taget et rengøringskursus hos AMU. Ansøgeren vedhæftede en kopi af en jobbekræftelse, hvoraf det fremgik, at vikariatet kunne bringes til ophør uden varsel af begge parter.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden november 2015 havde arbejdet i et vikariat, og at hendes arbejdstid havde været 40 timer om ugen. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgerens ansættelse som vikar ikke kunne føre til, at ansøgeren opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, idet det fremgik af tilknytningsaftalen mellem ansøgeren og hendes arbejdsgiver, at ansøgeren kun betragtedes som ansat i de perioder, de enkelte vikariater varede, hvorfor det faktiske antal timer, ansøgeren arbejdede, ikke i sig selv kunne føre til, at ansøgeren kunne anses for at være fast tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af de af ansøgeren indsendte jobbekræftelser, at den enkelte jobbekræftelse sammen med tilknytningsaftalen udgjorde ansøgerens ansættelsesbevis, hvorfor Udlændingenævnet ikke kunne lægge til grund, at ansøgeren i kraft af sine vikariater var ansat i en uopsagt tidsubegrænset stilling. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren var i tvivl om, hvorvidt der længere var tale om et vikariat, ikke i sig selv kunne føre til en ændret vurdering henset til naturen og karakteren af ansøgerens vikariater, herunder at ansøgeren under Udlændingenævnets behandling af sagen ikke havde godtgjort at være tilknyttet det danske arbejdsmarked på en sådan måde, at kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, kunne anses for opfyldt på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at ansøgeren havde taget et rengøringskursus hos AMU, ikke kunne føre til en ændret vurdering, og henviste til, at en udlænding måtte antages at være under uddannelse, hvis udlændingen kunne godtgøre at være optaget på en videregående uddannelse på en anerkendt uddannelsesinstitution. FAM/2016/79.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. april 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Sygdom

    Dato: 07-04-2016

    Udlændingenævnet omgjorde i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Bangladesh.

    Udlændingenævnet fandt efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, at der forelå sådanne særlige forhold, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i januar 2008 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som studerende, at han i september 2008 var udsat for et alvorligt færdselsuheld, hvorefter han fik svære kognitive gener, at han var diagnosticeret med paranoid psykose og PTSD, at han led af selvmordstanker, at ansøgeren ifølge sin overlæge led af en varig arbejds- og funktionsnedsættelse, at det på grund af ansøgerens dårlige prognostiske faktorer ansås for usandsynligt, at han kunne starte på uddannelse eller job, og at ansøgerens psykiatriske sygdom vurderedes behandlingsresistent. Udlændingenævnet fandt på baggrund af sagens samlede omstændigheder det for bedst stemmende overens med Danmarks internationale forpligtelser, at ansøgeren ikke blev meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, han ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 14. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2016/49.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. april 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Fleksjob

    Dato: 06-04-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en bosnisk statsborger, som havde haft opholdstilladelse i Danmark siden juli 2004. Det fremgik af sagen, at ansøgeren havde bestået Prøve i Dansk 1, at ansøgeren led af svær PTSD, hvor ansøgeren havde symptomer med angst, flash-backs, hørehallucinationer, depression og periodiske selvmordstanker, at ansøgeren blev medicineret herfor med antipsykotisk medicin, at ansøgerens PTSD var kronisk, og at ansøgeren havde været ansat i et fleksjob seks timer ugentligt fra april 2015. Ansøgeren havde selv anført, at hun i perioden fra 2008 til 2013 havde modtaget danskundervisning, at hun i 2013 havde været i fem måneders praktik på et plejehjem, at hun i 2014 havde været i fem måneders praktik i en børnehave og en måned i praktik i en kantineskole, og at hun siden april 2015 havde været ansat i fleksjob, hvor hun arbejdede seks timer ugentligt. Det blev til sagen endvidere oplyst, at ansøgeren i september 2013 som følge af sin PTSD lidelse havde svært ved at koncentrere sig, og at ansøgeren derfor havde det svært i forhold til uddannelse og arbejde, at et jobcenter havde foretaget en udredning af ansøgerens arbejdsevne, og at et rehabiliteringscenter i september 2014 havde besluttet, at ansøgeren var berettiget til at afprøve fleksjob.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte en af de grundlæggende betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5. Udlændingenævnet bemærkede, at det kun er beskæftigelse eller uddannelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt, og at der er tale om en løbende femårig periode. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren siden april 2015 havde arbejdet mellem tre og 27 timer om måneden i et fleksjob, og at beskæftigelse i fleksjob kan sidestilles med ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren på baggrund af sit fleksjob siden april 2015 samlet set højst havde været i ordinær beskæftigelse i elleve måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, hvis det samtidig kunne lægges til grund, at ansøgeren havde arbejdet fuldt ud inden for flekstiden. Udlændingenævnet bemærkede, at det fremgik af ansøgerens ansættelseskontrakt, at hun var tildelt seks arbejdstimer om ugen, og at hun kunne arbejde op til ni timer ugentligt. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste i 2013 havde været i fem måneders praktik på et plejehjem, og at hun i 2014 havde været i fem måneders praktik i en børnehave og en måned i praktik i en kantineskole, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste herved til, at der ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesforhold eller under fleksjobordningen, men ikke ulønnet praktik, hvorfor de måneder, hvor ansøgeren havde været i praktik, ikke kunne indgå i beregningen af, hvorvidt hun kunne anses for at opfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da det ikke var oplyst, at ansøgerens praktikforløb var som led i et fleksjob. Uanset at disse perioder ville kunne medregnes, ville ansøgeren ikke opfylde kravet om tre års beskæftigelse inden for de seneste fem år. Det forhold, at ansøgeren i perioden fra 2008 til 2013 havde deltaget i danskundervisning, og at hun havde bestået Prøve i Dansk 1, fandt Udlændingenævnet desuden ikke kunne føre til en ændret beregning. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at enkeltfag og kurser, herunder danskundervisning, ikke kan medregnes som uddannelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 6, og at det alene er uddannelsesforløb, hvor en ansøger har færdiggjort en gymnasial- eller erhvervsuddannelse eller er i gang med en længerevarende uddannelse, som indgår ved beregningen af, om beskæftigelseskravet efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt. Udlændingenævnet fandt endelig, at det ikke kunne anses for uproportionalt eller som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at meddele ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da ansøgeren uanset sine helbredsmæssige forhold havde mulighed for gennem sit fleksjob at opfylde betingelsen. FAM/2016/48.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. marts 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 09-03-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren havde siden sin fødsel i januar 1993 haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3. Ansøgeren havde til ansøgningen oplyst, at hun fra august 2009 til juni 2011 havde studeret HG på en erhvervsskole, at hun fra august 2011 til februar 2014 havde studeret på tandklinikassistentuddannelsen ved den samme erhvervsskole, og at hun herefter havde fortsat uddannelsen frem til april 2015 på et erhvervsuddannelsescenter, at hun fra august 2013 til februar 2014 havde arbejdet på en tandlæge- og implantatklinik, og at hun fra marts 2014 til april 2015 havde arbejdet hos en anden tandlæge. Ansøgeren anførte, at hun havde haft en elevplads hos en tandprotektiker siden august 2015, at hun ønskede at læse videre til tandtekniker, og at det var diskriminerende, at det forudsætter en videregående uddannelse for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var under uddannelse som klinisk tandteknikerassistent på en teknisk skole, at ansøgeren under uddannelsen var i praktik hos en tandprotektiker, og at ansøgerens grundforløb forventedes afsluttet i juni 2017. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet uddannelsen som klinisk tandteknikerassistent er en erhvervsuddannelse og ikke en videregående uddannelse, hvorfor betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, ikke var opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, da det alene er videregående uddannelser, der kan opfylde kravet om aktuel uddannelse. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at arbejde eller praktik, som er en del af en erhvervsuddannelse, ikke opfylder kravet om aktuel beskæftigelse, da der ikke er tale om ordinært arbejde. Det af ansøgeren anførte om, at hun var født og opvokset i Danmark, at hun var under uddannelse, og at det var diskriminerende, at det forudsætter en videregående uddannelse for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at dette forhold ikke kunne danne grundlag for at dispensere fra kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse henset til, at det alene er aktuel beskæftigelse eller videregående uddannelse, der er omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, og da længerevarende ophold ikke i sig selv kan føre til tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningen om, at hun ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2016/27.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. marts 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Sygdom

    Dato: 03-03-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en afghansk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren havde siden maj 2010 modtaget kontanthjælp. Ansøgeren havde endvidere oplyst, at han ikke havde haft arbejde eller været under uddannelse, og at han led af et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, da han led af PTSD. Ansøgeren havde til brug for sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse vedlagt en journal fra februar 2013 fra en klinik for traumatiserede flygtninge, hvoraf det fremgik, at ansøgeren led af PTSD og depressive episoder af moderat grad, at han havde modtaget anti-depressiv behandling, som havde haft den ønskede virkning på depressionen, og at der også var sket en vis bedring i hans angtsniveau og nattesøvn. Endvidere fremgik det, at behandlingsmulighederne var vurderet udtømte, og at ansøgerens tilstand var varig. I forbindelse med klagen fremlagde ansøgeren en lægeerklæring fra maj 2015, hvoraf det fremgik, at ansøgerens PTSD var så svær, at hans tilstand nærmest var behandlingsresistent, og at han aldrig ville komme tilbage på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, selv under beskyttede former.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at han ikke havde været i beskæftigelse samt bopælskommunens oplysninger til Udlændingenævnet om, at ansøgeren var tilmeldt et ressourcecenter med henblik på at få afklaret sin arbejdsevne, og at han to gange var meddelt afslag på pension. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren led af PTSD og depression, at hans praktiserende læge havde vurderet, at ansøgeren aldrig ville komme tilbage på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, selv under beskyttede former, at han ifølge de konkluderende bemærkninger i en af bopælskommunen foretaget test havde store psykiske vanskeligheder, der forhindrede ham i at have en normal hverdag, at han var selvmordstruet, og at han ikke kunne opholde sig et nyt sted, da det gav ham angstanfald. Udlændingenævnet fandt dog, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da det ikke på baggrund af de til sagen oplyste helbredsmæssige forhold kunne anses for dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren ikke på et tidspunkt ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i et job, der var tilpasset hans behov, hvorfor han ikke kunne anses for afskåret fra på et senere tidspunkt at kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren to gange var meddelt afslag på førtidspension, som Ankestyrelsen havde stadfæstet, og at han således ikke af de relevante myndigheder var vurderet til at være afskåret fra arbejdsmarkedet, selvom han havde det vanskeligt. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det måtte antages, at bopælskommunen fortsat forsøgte at udvikle ansøgerens arbejdsevne, således at han på sigt kunne tilbydes en skånsom beskæftigelse, og at det derfor ikke var dokumenteret eller godtgjort, at han ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om end det eventuelt ikke kunne lade sig gøre med en ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, ville således kunne opfyldes ved fleksjob. FAM/2016/26.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. marts 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Privat børnepasser

    Dato: 03-03-2016

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Pakistan, der i marts 2008 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som medfølgende ægtefælle til en person med greencard, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Udlændingestyrelsen havde i oktober 2015 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om tre års beskæftigelse eller uddannelse inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at en retshjælp havde indsendt dokumentation for, at ansøgeren havde været i fuldtidsbeskæftigelse som selvstændig privat børnepasser i en kommune i perioden fra marts 2012 til juli 2012 og fra oktober 2012 til marts 2013, hvor hun havde passet et barn som privat børnepasser i 30 timer ugentligt, samt sagens øvrige oplysninger, herunder et brev fra Udbetaling Danmark fra oktober 2015, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været sygemeldt i forbindelse med sin graviditet i perioden fra marts 2013 til juni 2013, hvor hun gik på barsel i perioden fra juni 2013 til februar 2014, ligesom det var oplyst til sagen, at hun siden marts 2014 havde været ansat som dagplejer i en kommune. Udlændingenævnet lagde samtidig vægt på, at privat børnepasning i 2012 og 2013 måtte anses for at være ansøgerens hovedbeskæftigelse med henblik på selvforsørgelse. Udlændingenævnet bemærkede herved, at hun ikke sås at have modtaget andre former for ydelser i de pågældende perioder. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren måtte anses for at have været i beskæftigelse i mindst 30 timer ugentligt i 10 måneder som privat børnepasser, at hun derudover havde været sygemeldt på grund af graviditet i tre måneder, at hun derefter havde været på barsel i syv måneder, og at hun uafbrudt siden marts 2014 havde været ansat i en kommune som dagplejer – en stilling som hun fortsat var beskæftiget i – og Udlændingenævnet fandt endelig på den baggrund, at hun opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2016/34.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. februar 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Erhvervsuddannelse cfr. ”Andre uddannelser”

    Dato: 22-02-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en pakistansk statsborger. Ansøgeren havde i 18 måneder været under uddannelse som kosmetolog på en SU-godkendt uddannelse. Under Udlændingenævnets behandling af klagesagen havde Udlændingestyrelsen udtalt, at uddannelsen som kosmetolog ved CIDESCO på Undervisningsministeriets hjemmeside www.ug.dk er anført som ”anden uddannelse”, og at der således ikke er tale om en erhvervsrettet, gymnasial eller videregående uddannelse i henhold til udlændingelovens § 11, stk. 6, hvorfor uddannelsen ikke kunne indgå ved beregningen af, om beskæftigelseskravet var opfyldt. Udlændingestyrelsen havde endvidere udtalt, at det af udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1, fremgår, at uddannelsesforløb, hvor en udlænding har afsluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, medregnes i beregningen af beskæftigelseskravet, at det fremgår af uddannelsesguiden fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (www.ug.dk) under kategorien ”Erhvervsuddannelser”, at ”en erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse”, der retter sig mod et erhverv, at uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik, og den normalt består af et grundforløb og et hovedforløb. Udlændingestyrelsen havde bemærket, at såfremt en uddannelse er anført som ”Erhvervsuddannelse” i uddannelsesguiden, anses uddannelsen for at være en erhvervsuddannelse og vil være omfattet af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1. Udlændingestyrelsen havde endvidere bemærket, at såfremt en uddannelse er anført under kategorien ”Andre uddannelser” i uddannelsesguiden, anses uddannelsen ikke for at være en erhvervsuddannelse og vil derfor ikke være omfattet af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1. Udlændingestyrelsen havde i den forbindelse henvist til, at kosmetologuddannelsen er anført under kategorien ”Andre uddannelser” i uddannelsesguiden, hvorimod uddannelsen til kosmetiker er anført som ”Erhvervsuddannelse” i uddannelsesguiden.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse med et timetal på mindst 30 timer ugentligt i to år og to måneder og i ordinær deltidsbeskæftigelse med et timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt i 2,4 måneder. Udlændingenævnet henviste herved til, at beskæftigelse med et ugentligt timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt indgår med 3/5 i beregningen af, om en ansøger har været i ordinær beskæftigelse med mere end 30 timer ugentligt. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren samlet set havde været i ordinær beskæftigelse i to år og 4,2 måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det var endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde været under uddannelse som kosmetolog fra marts 2013 til august 2014, ligesom det til sagen var oplyst, at uddannelsen var godkendt til SU. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en anden vurdering, da det forhold, at en uddannelse var godkendt til SU, ikke var sammenfaldende med, at uddannelsen var omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 6. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at uddannelser, der er anført under kategorien ”Andre uddannelser” i uddannelsesguiden, ikke anses for at være en erhvervsuddannelse, og derfor ikke vil være omfattet af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1, og at kosmetologuddannelsen var anført under kategorien ”Andre uddannelser” i uddannelsesguiden. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgerens uddannelsesforløb som kosmetolog inden for de sidste fem år ikke kunne indgå i beregningen af, hvorvidt ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet fandt derudover, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at hun ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2016/8.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. januar 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Udenlandsk uddannelse

    Dato: 07-01-2016

    Udlændingenævnet omgjorde i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en nepalesisk statsborger. Ansøgeren indgav i maj 2014 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren havde i ansøgningsskemaet under beskæftigelse og uddannelse anført tre uddannelser. Den seneste uddannelse var en masteruddannelse udbudt af et engelsk universitet, mens uddannelsen blev gennemført på et dansk uddannelsessted beliggende her i landet. Det fremgik af uddannelsespapirerne for denne uddannelse, at uddannelsen var tilrettelagt over et år og seks måneder svarende til 90 ECTS-point. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet anmodede under behandlingen af ansøgerens klage Styrelsen for Videregående Uddannelser om at oplyse, om styrelsen anså uddannelsen som værende en dansk eller en udenlandsk uddannelse samt i sidstnævnte tilfælde at oplyse, hvilket niveau uddannelsen svarede til efter danske standarder, herunder antallet af ECTS-point, som uddannelsen svarede til efter danske standarder. Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyste, at styrelsen betragtede uddannelsen som en udenlandsk uddannelse, da det endelige eksamensbevis var udstedt af det engelske universitet, der endvidere havde ansvaret for kvalitetssikringen af uddannelsen. Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyste endvidere, at uddannelsen anvendte en normeringsangivelse i det engelske credit system CATS, som anvendtes i Storbritannien i stedet for ECTS-systemet, at en typisk engelsk masteruddannelse svarede til 180 CATS-point, at visse engelske universiteter af egen drift omregnede 180 CATS-point til 90 ECTS-point, og at der ikke var sikkerhed for, at denne omregning var i fuld overensstemmelse med EU-Kommissionens ECTS Users’ Guide. Styrelsen for Videregående Uddannelser udtalte endelig på grundlag af forskellen i studiebelastningen af et engelsk studieår sammenlignet med et dansk studieår og under henvisning til EU-Kommissionens ECTS Users’ Guide, at den typiske engelske masteruddannelse svarede til et dansk studieår og dermed 60 ECTS-point. Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderede således, at den forelagte masteruddannelse i niveau svarede til et år af en dansk kandidatuddannelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte den løbende betingelse om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og 6, nr. 2, 1. og 2. pkt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet, at ansøgerens masteruddannelse betragtedes som værende en udenlandsk uddannelse, og at uddannelsen i niveau svarede til et år af en dansk kandidatuddannelse svarende til 60 ECTS-point, hvilket således kunne indgå i beregningen med et års uddannelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at en tidligere i Danmark gennemført videregående uddannelse, der svarede til 90 ECTS-point, kunne indgå i beregningen med et år og to måneders uddannelse, idet Udlændingenævnet bemærkede, at kun uddannelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren kunne anses for at have været i ordinær beskæftigelse i ti måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse på baggrund af oplysninger fra SKATs eIndkomst-register. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år, og Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på Udlændingestyrelsens stillingtagen til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2016/1.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. december 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 21-12-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Irak, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren havde til ansøgningen oplyst, at han havde gennemført en HF-uddannelse i perioden fra august 2010 til august 2012, at han havde studeret på Aarhus Universitet i perioden fra januar 2013 til januar 2014, og at han siden december 2013 havde studeret på Aarhus Tech, Center for mad og gastronomi. Vedlagt ansøgningen var ansøgerens uddannelsesaftale hvoraf det fremgik, at han i perioden fra december 2013 til september 2017 skulle være i mesterlære som kok.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at kravet om fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse anses for opfyldt, hvis man er i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller deltidsbeskæftigelse, eller når man er optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Udlændingenævnet fandt endvidere, at uddannelsen som kok er en erhvervsuddannelse, og en erhvervsuddannelse anses efter praksis ikke for at være en videregående uddannelse. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, ikke kunne anses for opfyldt. Endelig fandt Udlændingenævnet, at det forhold, at ansøgeren havde gennemført en HF-uddannelse samt havde studeret et år på Aarhus Universitet, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være i aktuel beskæftigelse eller under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. FAM/2015/237.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 09-12-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Hviderusland, der i maj 2008 var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til ikke at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse havde optjent 139 ECTS point på sin uddannelse, svarende til to år og cirka fire måneders fuldtidsstudium, og at ansøgeren derudover havde haft fuldtidsbeskæftigelse i 10,2 måneder, hvorfor Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, og tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/212.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 12-11-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger. Ansøgeren havde opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyst, at ansøgeren i perioden fra september 2013 til oktober 2015 havde studeret erhvervsøkonomi, Cand. Merc., ved et universitet, og at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ansøgeren i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få permanent opholdstilladelse. Ansøgeren fremsendte dokumentation fra en frivillig organisation, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra februar 2011 til juli 2012 havde været frivillig i organisationen samt sine lønsedler fra perioden fra april 2011 til august 2012 og fra oktober 2013 til juli 2014. Ansøgeren fremsendte eksamensprotokol fra VUC, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været fuldtidsstuderende i skoleåret 2012-2013 svarende til 60 ECTS-point, samt en oversigt over opnåede ECTS-point fra uddannelsen ved universitetet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i perioden fra april 2011 til august 2012 og fra oktober 2013 til juli 2014 havde været i beskæftigelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på oplysninger fra eIndkomst, hvoraf det fremgik, at ansøgeren siden november 2010 havde været beskæftiget i 19 måneder under 60 timer om måneden, seks måneder mellem 60 og 119 timer om måneden og seks måneder over 120 timer om måneden. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at beskæftigelse under 60 timer pr. måned ikke kan medregnes, og at deltidsbeskæftigelse (arbejdstid på mindst 15 timer og mindre end 30 timer om ugen) alene indgår med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af den samlede ansættelsesperiode. De seks måneder, hvori ansøgeren havde arbejdet mellem 60 og 120 timer, kunne således medregnes med 3,6 måneder. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren havde været i beskæftigelse i 9,6 måneder. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at ansøgeren havde fremlagt dokumentation for at have opnået 90 ECTS-point ved uddannelsen erhvervsøkonomi ved universitetet. Udlændingenævnet bemærkede, at det alene er uddannelse og beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, var opfyldt, og at dette var en løbende femårig periode. Uddannelse og ansættelser forud for november 2010 indgik således ikke i Udlændingenævnets beregning. Perioder med uddannelse, for så vidt angår beregningen af beskæftigelseskravet kan ikke suppleres med beskæftigelse (del- eller fuldtidsbeskæftigelse), såfremt uddannelsen og beskæftigelsen er udført i samme periode. En ansøger kan således ikke være optaget på fuldtidsstudium og samtidig være deltidsbeskæftiget og dermed få medregnet begge forhold i beskæftigelses- og uddannelseskravet. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at ansøgeren i perioden fra 2012 til 2013 havde været fuldtidskursist på VUC Roskilde. Udlændingenævnet bemærkede, at alene fuldførte uddannelser kunne indgå i beregningen af, hvorvidt en udlænding opfyldte kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Enkeltfag og kurser kunne således ikke indgå i beregningen. Ansøgerens studietid ved VUC indgik således ikke i Udlændingenævnets beregning, idet ansøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for at have gennemført HF-uddannelsen. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at frivilligt arbejde ikke kan indgå i beregningen af, hvorvidt en udlænding opfylder kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet alene lønnet beskæftigelse kan indgå i beregningen heraf. Udlændingenævnet fandt desuden, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede ansøgeren i at opfylde en eller flere af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/183.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Privat børnepasser

    Dato: 05-11-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Pakistan, der i marts 2008 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, c, stk. 1. Ansøgeren var i oktober 2012 blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, m, stk.1. Udlændingestyrelsen havde i september 2014 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet fandt grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år indenfor de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde indsendt dokumentation i form af godkendte kontrakter fra en kommune og kvitteringer for privat børnepasning for, at hun i perioden fra april 2010 til og med december 2010 havde passet et barn som privat børnepasser 30 timer ugentligt, at hun i perioden fra marts 2011 til og med maj 2011 havde passet et barn i 30 timer ugentligt som privat børnepasser, og at hun tillige i perioden fra marts 2012 til og med april 2015 havde passet mindst et barn ad gangen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at privat børnepasning måtte anses for at være ansøgerens hovedbeskæftigelse med henblik på selvforsørgelse. Udlændingenævnet bemærkede herved, at ansøgeren ikke sås at have modtaget andre former for ydelser i de pågældende perioder. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgeren måtte anses for at have været i beskæftigelse i over 30 timer ugentligt i tre år og fire måneder, og at hun således opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/180.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 16-09-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Hviderusland, der i februar 2008 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1. Ansøgeren var i perioden mellem oktober 2014 og oktober 2015 under uddannelse som serviceassistent. Det fremgik af sagen, at ansøgeren siden august 2010 og frem til påbegyndelsen af uddannelsen havde været i et fast ansættelsesforhold i en kommune, at ansøgeren fortsat var ansat hos den samme arbejdsgiver, og at ansøgeren efter endt uddannelse ville vende tilbage til den samme afdeling hos den samme arbejdsgiver. Der blev under sagens behandling ved Udlændingenævnet fremlagt dokumentation for, at uddannelsen var påbegyndt på arbejdsgiverens foranledning.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ville være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgerens uddannelse ville blive afsluttet i oktober 2015, og ansøgeren ville på det tidspunkt vende tilbage til og fortsat være ansat i en tidsubegrænset stilling, hvorfor Udlændingenævnet tilbagesendte sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/78.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. september 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 04-09-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6, til en statsborger fra Peru. Ansøgeren blev i februar 2010 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren var i perioden fra september 2009 til april 2013 optaget på en videregående uddannelse normeret til 120 ECTS-point, og ansøgeren havde siden september 2010 optjent 65 ECTS-point. Under uddannelsesforløbet afholdt ansøgeren et års barsel i forbindelse med sin datters fødsel i januar 2011.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden september 2010 havde optjent 65 ECTS-point svarende til 13 måneders uddannelse. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, at ansøgeren under sin videregående uddannelse havde været på barsel. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 2, hvoraf det fremgår, at et uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har været optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet beregnet på grundlag af det antal point, som udlændingen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). Udlændingenævnet bemærkede hertil, at der i forarbejderne til bestemmelsen vedrørende uddannelse ikke er anført noget om fravær, som det er tilfældet vedrørende fravær i forbindelse med ordinær beskæftigelse, herunder fravær som følge af blandt andet sygdom, ferie eller barsel. En barselsperiode under et uddannelsesforløb kan således efter bestemmelsen ikke efterfølgende tillægges den normerede uddannelsestid. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder CEDAW-konventionen. FAM/2015/191.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. september 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 03-09-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Elfenbenskysten. Ansøgeren var i oktober 2006 blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark på grundlag af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde oplyst, at hun havde været i deltidsbeskæftigelse i perioden fra februar 2007 til februar 2012, at hun i perioden fra januar 2004 til juni 2013 havde gennemført uddannelsen BA Hospitality Management ved University of West London som fjernstudie, og at hun på ansøgningstidspunktet var selvstændig erhvervsdrivende. Ansøgeren havde til støtte for klagen anført, at hun under sin deltidsansættelse havde været på barsel og været sygemeldt grundet graviditet. Ansøgeren havde endvidere anført, at hun havde arbejdet mere end fuldtid i sin egen virksomhed, men at hun ikke havde tjent nok til at give sig selv løn.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de seneste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren alene havde været i ordinær beskæftigelse i cirka et år og syv måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at de perioder, hvor ansøgeren havde været sygemeldt, havde haft barsel og haft orlov med løn, kunne medregnes i beskæftigelsesperioden, da hun i disse tilfælde havde været ansat i samme virksomhed både før og efter perioderne. Udlændingenævnet fandt endvidere, at den periode, hvor ansøgeren havde haft orlov uden løn, ikke kunne medregnes, da hun ikke var vendt tilbage til ansættelsesforholdet efterfølgende, eftersom hun ikke fik sin tidsbegrænsede ansættelse forlænget. Udlændingenævnet fandt desuden, at den periode, hvor ansøgeren havde gennemført uddannelsen BA Hospitality Management som fjernstudie, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 180 af 26. april 2012 side 35, at såfremt en uddannelse gennemført i udlandet skal kunne indgå i beregningen af, om en udlænding har været under uddannelse, har været i ordinær beskæftigelse eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, forudsættes det blandt andet, at udlændingen har været i beskæftigelse her i landet på det tidspunkt, hvor udlandsopholdet påbegyndes, samt at udlændingen har orlov fra sin arbejdsplads her i landet, og at udlændingen således forventes at genoptage sit arbejde efterfølgende. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgeren havde påbegyndt sin uddannelse, før hun påbegyndte sin beskæftigelse, og at hun ikke havde haft orlov til at gennemføre uddannelsen, der var gennemført som fjernstudie. Udlændingenævnet fandt endelig, at den periode, hvor ansøgeren havde drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, ikke kunne medregnes i beskæftigelsen, da ansøgeren ikke havde fremsendt dokumentation for virksomheden i form af for eksempel momsangivelser og regnskaber. FAM/2015/189.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. september 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse – Fleksjob

    Dato: 03-09-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en bosnisk statsborger, som havde humanitær opholdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Ansøgeren havde været ansat i fleksjob i perioden fra april 2009 til januar 2010 og igen fra maj 2010 til april 2012. Det fremgik af sagen, at ansøgeren led af posttraumatisk belastningsreaktion og periodisk depression, samt at han var i behandling herfor. Til støtte for klagen var det anført, at ansøgerens tilstand blev forværret over tid, og at tilstanden derfor blev vurderet som værende uden mulighed for forbedring. Endelig blev det til sagen oplyst af kommunen, at ansøgeren var omfattet af fleksjobbestemmelserne, at han ikke var i fleksjob på tidspunktet for afgørelsen, da han var i behandling hos Rehabiliteringscenter for torturofre, Jylland (RCT-Jylland), samt at han var under udredning for, om han eventuelt skulle modtage førtidspension.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Udlændingenævnet lagde herved vægt på oplysningerne fra kommunen om, at ansøgeren var omfattet af fleksjobbestemmelserne, men ikke aktuelt var i fleksjob, da han var i behandling hos RCT-Jylland. Det forhold, at der ikke var nogen bedring, der gjorde, at han kunne genoptage sit fleksjob, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da ansøgerens status på afgørelsestidspunktet var uafklaret, idet han var under udredning med henblik på stillingtagen til førtidspension. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren opfyldte betingelsen om aktuelt at være i beskæftigelse eller under uddannelse, eller at der var grundlag for at dispensere fra bestemmelsen. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at ansøgeren havde været omfattet af fleksjobbestemmelserne siden november 2010. Udlændingenævnet fandt det derfor ikke uproportionalt at stille betingelsen om, at ansøgeren skulle opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, da det ikke var dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen, om end det eventuelt ikke lod sig gøre med ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, vil således kunne opfyldes ved fleksjob. FAM/2015/190.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 12-08-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en tyrkisk statsborger, der i juni 2009 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren, der led af dissemineret sclerose, PTSD og personlighedsændring efter katastrofeoplevelse, påbegyndte en pædagoguddannelse i september 2012 og havde opnået 60 ECTS-point på ansøgningstidspunktet, hvilket svarer til et års gennemført uddannelse. Ansøgeren havde ifølge de lægelige oplysninger i sagen været sygemeldt i lange perioder under sit studium.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6, idet ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse – det vil sige fra august 2010. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Det forhold, at ansøgeren led af dissemineret sclerose og psykiske symptomer som følge deraf, PTSD, personlighedsændring efter katastrofeoplevelse, mareridt, flashbacks, koncentrationsbesvær samt hukommelsesbesvær og var begyndt at isolere sig socialt, da han havde tiltagende svært ved at være sammen med andre mennesker, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt således, at uanset at ansøgeren måtte anses for omfattet af FN’s handicapkonvention, var det ikke dokumenteret, at ansøgeren ikke ville være i stand til at opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Der blev her henvist til, at det forhold, at ansøgeren havde et handicap, ikke i sig selv kunne føre til, at samtlige almindeligt gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse burde fraviges. Udlændingenævnet lagde herved blandt andet afgørende vægt på, at ansøgeren havde dokumenteret, at han efter studiestart i september 2012 havde gennemført første og andet semester på pædagoguddannelsen, og at han derved havde opnået 60 ECTS-point. Det forhold, at det fremgik af lægelige udtalelser fra henholdsvis december 2014 og juni 2015 fra ansøgerens praktiserende læge, at ansøgerens prognose på længere sigt var usikker på grund af flere langvarige sygemeldinger siden januar 2013, at han ikke på noget tidspunkt i perioden havde været i stand til at varetage sit studium på relevant vis, at det på daværende tidspunkt var urealistisk, at han ville kunne færdiggøre sit studium, og at det heller ikke var realistisk, at han ville kunne varetage et arbejde på ordinære vilkår, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved afgørende vægt på, at ansøgeren efter det oplyste – til trods for de lægelige oplysninger om det modsatte – efter studiestart i september 2012 havde været i stand til at gennemføre første og andet semester på pædagoguddannelsen, og at han derved havde opnået 60 ECTS-point. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at ansøgerens praktiserende læge i juni 2015 havde udtalt, at ansøgeren fortsat havde behov for sygemelding for en længere periode, men at en prognose ikke kunne afgives på dette tidspunkt. Udlændingenævnet fandt således, at det forhold, at ansøgeren aktuelt måtte være stoppet på studiet på grund af sygemelding, ikke kunne anses som dokumentation for, at ansøgeren ikke kunne vende tilbage til studiet på et senere tidspunkt og opnå yderligere ECTS-point. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det ikke kunne afvises, at ansøgeren på et senere tidspunkt ville kunne opfylde beskæftigelseskravet – eventuelt i form af et fleksjob – eller uddannelseskravet, henset til at han havde fuldført et års studium på trods af sine helbredsforhold. FAM/2015/173.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 12-08-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Syrien.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det forhold, at det til støtte for klagen var anført, at ansøgerens karakterer i Dansk Prøve 2 belyste hendes præsentationsevne i skriftlig fremstilling, mundtlig kommunikation og læseforståelse samt afspejlede hendes vilje til at integrere sig i det danske samfund, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke herved var oplyst om forhold, der kunne føre til dispensation fra beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Det forhold, at ansøgeren led af dissemineret sclerose, som er en kronisk lidelse, der ikke kan kureres, at medicin alene kunne mildne symptomerne, at hun havde en aftagende gangfunktion og kroniske smerter, og at hun i perioden fra april 2009 til marts 2014 havde haft samlet 185 patientaftaler med en samlet varighed på 177,75 timer, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke sås at have forsøgt at komme i beskæftigelse, herunder ved at forsøge at deltage i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger via kommunen, og at ansøgeren heller ikke forud for diagnosen i 2009 havde været i beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at uanset at ansøgeren måtte anses for omfattet af FN’s handicapkonvention, var det ikke dokumenteret, at ansøgeren ikke ville være i stand til at opfylde betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Der henvistes herved til, at det forhold, at en ansøger har et handicap, ikke i sig selv kan føre til, at samtlige almindelige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse bør fraviges. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke sås at være afklaret i kommunalt regi, og at der ikke var rejst en sag om førtidspension. Udlændingenævnet fandt det derfor ikke uproportionalt at stille betingelsen om, at ansøgeren skulle opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da Udlændingenævnet på afgørelsestidspunktet ikke fandt det dokumenteret eller godtgjort, at hun ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om end det eventuelt ikke kunne lade sig gøre med ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, således ville kunne opfyldes ved fleksjob. FAM/2015/86.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 29. juli 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 29-07-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i juli 2015 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en russisk statsborger. Ansøgeren, der i august 2003 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, havde boet lovligt her i landet som flygtning i mere end otte år. Ansøgeren havde alene været i ordinær beskæftigelse i to dage i juni 2008, hvorefter han havde modtaget kontanthjælp.

    Udlændingenævnet fandt efter en helt konkret vurdering, at ansøgeren i overensstemmelse med sine evner havde vist vilje til integration i det danske samfund, jf. udlændingelovens § 11, stk. 15, og at han således kunne fritages for uddannelses- og beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af oplysningerne fra ansøgerens bopælskommune, at ansøgeren kontinuerligt havde deltaget i de af kommunen anviste aktiviteter som led i en jobplan, herunder deltaget i en række virksomhedspraktikforløb, samt at ansøgeren ifølge oplysningerne fra kommunen var udredt fra rehabilitering og afventede at komme i et ressourceforløb, hvorefter det endeligt skulle vurderes, om og i givet fald i hvilket omfang ansøgeren ville kunne opnå beskæftigelse i form af fleksjob eller lignende beskæftigelse med skånehensyn. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren til klagen havde vedlagt en lægeerklæring fra sit forløb hos et rehabiliteringscenter, hvoraf det fremgik, at han led af PTSD i moderat grad, herunder oplevede mareridt og angst, og at hans tilstand vurderedes at være kronisk. FAM/2015/146.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

    Dato: 10-06-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en irakisk statsborger. Det fremgik af sagen, at ansøgeren siden december 2005 havde haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til en herboende flygtning i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Det fremgik desuden, at ansøgeren i perioden fra oktober 2013 til juni 2014 havde været i beskæftigelse 37 timer ugentligt, at han fra oktober 2013 til april 2015 havde været under uddannelse som smed, og at han i maj 2015 ikke havde været i lønnet beskæftigelse. Det fremgik endvidere, at ansøgeren var stærkt ordblind.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren indtil april 2015 havde været under uddannelse som smed og efter det oplyste ikke på afgørelsestidspunktet var under videregående uddannelse, ligesom ansøgeren ikke var i lønnet beskæftigelse i maj 2015. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at en igangværende erhvervsuddannelse ikke opfylder udlændingelovens betingelse om, at ansøgeren skal være i aktuel beskæftigelse eller under uddannelse, da sidstnævnte alene omfatter videregående uddannelser. Udlændingenævnet fandt i øvrigt, at der ikke til sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke sås dokumenteret, at omfanget af ansøgerens ordblindhed var af en sådan karakter, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, burde fraviges under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet henviste herved til, at ansøgeren efter de foreliggende oplysninger havde gennemført et uddannelsesforløb som smed. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren efter advokatens opfattelse ville få meget svært ved at få et arbejde, idet ansøgeren ikke var i stand til at læse hverken vejledninger, SMS’er eller e-mails, og at han ikke havde mulighed for at tage en uddannelse, der krævede nogen form for boglighed, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt således, at det forhold, at ansøgeren efter endt uddannelse ikke havde fundet et job, ikke i sig selv kunne føre til, at det måtte anses for uforholdsmæssigt at stille krav om, at ansøgeren skulle opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at der ikke var oplyst om forhold, der bevirkede, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville være i stand til at opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, idet alle typer af lønnet arbejde i en uopsagt stilling er tilstrækkelige til at opfylde kravet, og idet ansøgeren tidligere havde været i beskæftigelse i længere perioder. FAM/2015/106.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 27-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo. Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i 2004 som kvoteflygtning, og havde i perioden frem til afgørelsestidspunktet været beskæftiget flere steder, primært som lagermedarbejder, servicemedarbejder og chauffør. Ansøgeren havde desuden gennemført enkelte kurser i Danmark.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren alene havde været i beskæftigelse i 11 måneder indenfor de seneste fem år. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at de kurser, ansøgeren havde gennemført, ikke kunne indgå i vurderingen, da alene afsluttede gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser kan indgå i beregningen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at kravet om mindst tre års uddannelse eller beskæftigelse inden for de seneste fem år ikke kunne fraviges på baggrund af udlændingelovens § 11, stk. 15, uanset at ansøgeren havde haft lovligt ophold i mere end otte år i medfør af udlændingelovens § 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 15, at baggrunden for, at den pågældende ikke har kunnet opfylde betingelserne, skal have sammenhæng med den pågældendes flygtningestatus. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at ansøgeren havde været i beskæftigelse, men at han blot ikke havde været i beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det ikke kunne anses for dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/44.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 13-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Ukraine. Ansøgeren blev første gang meddelt opholdstilladelse i Danmark i juli 2008. Ansøgeren havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse flere steder som landbrugsmedhjælper og havde herudover haft en barselsperiode.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af eIndkomst og ansøgerens lønsedler, at hun alene sås at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i perioden fra april 2011 til og med november 2011, i januar måned 2012, i perioden fra oktober 2012 til maj 2013, i perioden fra december 2013 til marts 2014, og i perioden fra september 2014 til maj 2015, i alt 28 måneder. Ansøgeren sås ikke på noget tidspunkt inden for de seneste fem år yderligere at have været i ordinær deltidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgerens angivne barselsperiode fra maj 2010 til november 2010 ikke kunne indgå i beregningen, idet hendes barselsperiode ikke sås at være afholdt inden for samme ansættelsesforhold. Udlændingenævnet henviste herved til, at ansøgeren – efter sine egne oplysninger – efter sin barsel havde indgået en ny ansættelseskontrakt med sin tidligere arbejdsgiver, ligesom hendes barselsperiode afsluttedes i november 2010, og hendes nye ansættelse hos hendes tidligere arbejdsgiver først påbegyndtes i februar 2012. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgerens barselsperiode ikke kunne anses som værende inden for rammerne af ét ansættelsesforhold og dermed ikke kunne medregnes i hendes beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt samlet, at ansøgeren kunne anses for at have været fuldtidsbeskæftiget i to år og fire måneder i de seneste fem år forud for afgørelsen, og at hun dermed ikke opfyldte betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst tre år i de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/50.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 8. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse – Jobrotation

    Dato: 08-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en russisk statsborger, der siden december 2004 havde haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2013 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren anmodede efterfølgende Udlændingestyrelsen om at genoptage sagen på baggrund af, at ansøgeren i september 2013 var påbegyndt en videregående uddannelse, hvilket ikke var indgået i grundlaget for styrelsens afgørelse. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2014 ansøgeren, at styrelsen havde genoptaget sagen og meddelte samtidig på ny ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, da ansøgeren fra februar 2014 ikke længere var indskrevet på den videregående uddannelse. I forbindelse med påklage af Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2014 til Udlændingenævnet anførte ansøgerens advokat, at ansøgeren aktuelt var i beskæftigelse som kontorassistent i jobrotation, og at Udlændingestyrelsen i øvrigt efter hans opfattelse burde have lagt forholdene på tidspunktet for styrelsens oprindelige afgørelse fra december 2013 til grund for vurderingen.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne anses for at være i ordinær beskæftigelse i en tidsubegrænset stilling, da ansættelse i jobrotation ikke kan anses for aktuel beskæftigelse i henhold til betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgerens advokat havde anført, at Udlændingestyrelsen burde have lagt forholdene på tidspunktet for styrelsens oprindelige afgørelse fra december 2013 til grund for vurderingen, at ansøgeren på daværende tidspunkt var studerende, og at ansøgeren efter ansøgerens advokats vurdering i december 2013 opfyldte alle betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Det indgik ligeledes i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgerens advokat havde anført, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at hun fra februar 2014 ikke længere var indskrevet på den videregående uddannelse, ikke burde tillægges vægt, og at ansøgeren rettelig skulle være meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, er en løbende betingelse, der skal være opfyldt på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, og at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse fra december 2013 alene havde taget stilling til betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, og ikke herved havde vurderet, hvorvidt de øvrige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse var opfyldt. FAM/2015/62.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. april 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 24-04-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, til en statsborger fra Peru, der i december 2006 blev meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen meddelte i oktober 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse aktuelt var under uddannelse eller i beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9.

    Udlændingenævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om aktuelt at være i beskæftigelse eller under uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens ægtefælle til Udlændingenævnet selv havde oplyst, at ansøgeren ikke aktuelt var i beskæftigelse, da ansøgeren afventede en praktikplads. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgerens ægtefælle til støtte for klagen havde anført, at ansøgeren, såfremt Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse i sagen inden april 2014, havde opfyldt betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke herved var oplyst om sådanne omstændigheder, som kunne føre til en fravigelse af kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at det er ansøgerens forhold på afgørelsestidspunktet, der er afgørende for, om der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, og at længden af sagsbehandlingstiden hos Udlændingestyrelsen ikke i sig selv kunne danne grundlag for dispensation fra kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren havde mulighed for at opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, på et senere tidspunkt. FAM/2015/100.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 26. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 26-03-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 til en jordansk statsborger. Ansøgeren oplyste, at hun ikke havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse inden for de seneste fem år på tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Center for Psykiatrisk og Psykoterapeutisk Behandling havde udtalt, at ansøgeren var blevet henvist til centret af sin egen læge på grund af indikationer for udtalte sorg- og krisereaktioner, at ansøgerens ægtefælle havde været udsat for en ulykke, at ansøgeren var midt i en barselsorlov, da ulykken skete, at ægtefællens helbred forværredes betragteligt i 2008, og at ansøgeren siden havde passet ægtefællen og børnene. Det fremgik endvidere af udtalelsen, at ansøgeren ikke havde haft lønnet arbejde i Danmark, og at ansøgeren ikke havde modtaget kontanthjælp. Til støtte for klagen til Udlændingenævnet anførte ansøgeren, at hendes ægtefælle var førtidspensionist, at hun på fuldtid havde passet ægtefællen og børnene, og at hun havde svært ved at se sig selv som udearbejdende arbejdstager.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ifølge sine egne oplysninger ikke havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for at give opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, herunder såfremt Danmarks internationale forpligtelser kunne tilsige det. De forhold, at ansøgerens ægtefælle var kronisk syg og førtidspensionist, at ansøgeren passede ægtefællen og børnene siden ægtefællens ulykke, og at ansøgeren havde svært ved at se sig selv som udearbejdende arbejdstager, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da disse forhold ikke var af en sådan karakter og omfang, at ansøgeren ikke havde haft og ikke fremadrettet havde mulighed for at opfylde beskæftigelses- og uddannelseskravet. FAM/2015/19.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsdrivende

    Dato: 23-03-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Thailand. Ansøgeren havde været selvstændig erhvervsdrivende i perioden fra juni 2007 til og med juni 2010 og igen fra august 2010 til ansøgningstidspunktet i april 2014.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller været selvstændig erhvervsdrivende i mindst tre år inden for de seneste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det af ansøgerens virksomheds regnskaber fremgik, at ansøgeren i 2010 havde en omsætning på 152.440 kr., i 2011 havde en omsætning på 106.240 kr., i 2012 havde en omsætning på 90.640 kr., og i 2013 havde en omsætning på 97.840 kr., samt at det af virksomhedens hjemmeside fremgik, at en times traditionel thaimassage koster 400 kr. Udlændingenævnet fandt, at uanset at beregningen af ansøgerens arbejdstid ikke alene kunne ske på baggrund af en timeløn på 400 kr., så havde ansøgeren ikke godtgjort, at ansøgeren i den pågældende periode havde haft beskæftigelse i et sådant omfang, at det kunne sidestilles med tre års ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgeren ikke havde fremlagt årsregnskab for 2014. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren ikke ud fra de foreliggende oplysninger i perioden fra marts 2010 til og med december 2013 på noget tidspunkt havde opfyldt timeantallet for ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at indhente oplysninger om virksomheden for 2014, da ansøgeren alligevel ikke ville kunne opfylde kravet om mindst tre års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste fem år. FAM/2015/81.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 16-03-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en georgisk statsborger i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet. Ansøgeren havde til støtte for klagen over afgørelsen anført, at hun havde opholdt sig i Danmark i næsten 11 år, at hun under sit ophold i Danmark havde deltaget aktivt i arbejds- og uddannelsestilbud i videst muligt omfang, at hun i 2011 opfyldte beskæftigelseskravet, men at hun primo 2011 var uheldig at få konstateret slidgigt i skulder og knæ, og at dette var årsagen til, at hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra marts 2010 til december 2010 havde modtaget sygedagpenge, at ansøgeren i perioden fra august 2010 til september 2010 havde arbejdet under 60 timer pr. måned, og at ansøgeren siden december 2013 havde været beskæftiget i en fleksjobordning.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde dokumenteret at have været i fleksjob siden december 2013, og at det følger af Udlændingenævnets praksis, at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i december 2010 havde været i deltidsbeskæftigelse, hvortil Udlændingenævnet bemærkede, at ansøgeren i ansøgningen havde angivet, at hun i perioden fra maj 2010 til marts 2011 havde arbejdet 37 timer pr. uge, men at det alene fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde arbejdet mere end 60 timer pr. måned i december 2010. Udlændingenævnet fandt, da ansøgeren ikke på anden måde havde dokumenteret sin beskæftigelse i den angivne periode, at alene december 2010 kunne medregnes. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse havde været i fuldtidsbeskæftigelse i 15 måneder og i deltidsbeskæftigelse i én måned svarende til ca. 0,6 måneders fuldtidsbeskæftigelse, i alt 15,6 måneders ordinær beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at hun i 2011 opfyldte betingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det kun er beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt, og at der er tale om en løbende femårig periode. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at hun primo 2011 var uheldig at få konstateret slidgigt i skulder og knæ, og at dette var årsagen til, at hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da Udlændingenævnet ikke kunne lægge til grund, at ansøgeren havde en lidelse, som udelukkede hende fra at opfylde beskæftigelseskravet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var i en fleksjobordning, hvor hun arbejdede 12,5 timer pr. uge, og at det således ikke på afgørelsestidspunktet kunne anses for udelukket, at hun på et senere tidspunkt ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8., idet det blev bemærket, at beskæftigelse i fleksjob sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke ville være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at meddele ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/28.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 13-03-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en iransk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i maj 2006 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst tre år inden for de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, herunder oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold, måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at der skete en fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde fremlagt dokumentation for, at han var døvstum, at han ikke kunne opnå hørelse med høreapparater, og at han var afhængig af tegnsprogstolk i kommunikationen med hørende. Udlændingenævnet tillagde det endvidere afgørende betydning, at det på baggrund af de oplysninger, der fremgik af eIndkomst om ansøgerens beskæftigelse i perioden fra juli 2010 til datoen for Udlændingenævnets afgørelse, kunne lægges til grund, at ansøgeren havde udfoldet betydelige bestræbelser på at opfylde beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet lagde yderligere vægt på, at Danske Døves Landsforbund i en erklæring havde anført, at ansøgerens muligheder for beskæftigelse var stærkt indskrænkede, at ansøgeren havde søgt flere jobs, og at ansøgeren ønskede et arbejde, hvis det var muligt. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/67.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 12-03-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en usbekisk statsborger. Ansøgeren blev i 2005 meddelt opholdstilladelse som au pair. I 2009 og 2013 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som studerende ved Rudolf Steiner Børnehaveseminariet. I 2013 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som pædagog. I september 2012 indgav ansøgeren ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Det blev i ansøgningen oplyst, at ansøgeren i august 2009 var påbegyndt en uddannelse på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, og at hun havde opnået 60 ECTS-point på en uddannelse fra en handelsskole i perioden fra september 2007 til juni 2009. Vedlagt ansøgningen var en uddannelseserklæring fra august 2012, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde optjent 150 ECTS-point på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet. I december 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at Rudolf Steiner Børnehaveseminariet ikke er en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Afgørelsen blev påklaget måneden efter. Til støtte for klagen anførte ansøgeren, at hun havde modtaget SU i forbindelse med sin uddannelse, og at hun siden juli 2008 havde været ansat på en cafe på Frederiksberg. Ansøgeren dokumenterede endvidere, at hun havde gået på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, som er en 3-årig privat pædagoguddannelse, der er SU-berettiget. Derudover blev det dokumenteret, at ansøgeren havde været ansat som tilkalde-løsarbejder på en café fra juni 2008, og at hun fra september 2013 havde været ansat fuldtid som barselsvikar i en kommune. Styrelsen for Videregående Uddannelser havde af to omgange oplyst, at de ikke anså pædagoguddannelsen på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet for at være en uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, da det alene er uddannelser omfattet af uddannelseslovgivningen, som kan anses for at være en uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyste i april 2014, at Rudolf Steiner Børnehaveseminariet ikke er en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, selvom de studerende er SU-berettigede. Senere i samme måned oplyste Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at de tidligere havde meddelt opholdstilladelse til udlændinge, som var optaget på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, idet de havde antaget, at SU-berettigede uddannelser kunne sidestilles med offentligt anerkendte uddannelser. Endvidere blev det oplyst, at Danmarks Evalueringsinstitut alene havde godkendt Rudolf Steiner Børnehaveseminariet i forhold til SU, men ikke i forhold til at anse uddannelsesinstitutionen som offentligt anerkendt efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2. I november 2014 oplyste Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at for så vidt angik fortolkningen af begrebet ”offentligt anerkendt uddannelsesinstitution” i studiebekendtgørelsen § 1, stk. 1, og § 1, stk. 2, tog styrelsen udgangspunkt i de daværende vejledende lister over uddannelser fra Undervisnings- og Videnskabsministeriet, hvorefter det var afgørende, at de pågældende uddannelser skulle være oprettet ved lov eller i henhold til lov. Det fremgik endvidere, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tidligere havde givet studerende opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af indskrivelse på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, men nu var blevet bekendt med, at uddannelsen ikke kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, da uddannelsen ikke var offentligt anerkendt. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde haft en vekslende arbejdsmængde fra februar 2010 til december 2014.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet fandt derimod, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren samlet havde været i ordinær beskæftigelse eller under en offentligt anerkendt uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgik af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, at ansøgeren havde optjent 180 ECTS på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, herunder at hun var meddelt opholds- og arbejdstilladelse som studerende ved uddannelsen. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at det kun er uddannelsesforløb på offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner, som kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 6, kan anses for opfyldt. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgerens uddannelsesforløb på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet ikke kunne indgå i beregningen af, om hun havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det af ansøgeren anførte om, at hun på grund af en fejl begået af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stod i en situation, hvor hun kunne blive sendt ud af Danmark efter ni års ophold, og at hun og hendes kæreste havde en forventning om at opbygge familie og fremtid i Danmark, fandt Udlændingenævnet imidlertid ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt således – uanset at der var meddelt opholdstilladelse til ansøgeren på baggrund af uddannelse på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet – at hun ikke herved – ud over en eventuelt berettiget forventning om at kunne færdiggøre sin uddannelse i Danmark – kunne have fået en berettiget forventning om at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på denne baggrund. Udlændingenævnet henviste således til, at der knyttes en række andre betingelser til det at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at opholdstilladelse meddelt med henblik på studier eller beskæftigelse meddeles med henblik på midlertidigt ophold, og at ikke alle typer af offentligt anerkendte uddannelser indgår på samme vilkår i forhold til tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet anførte, at ansøgeren heller ikke stilles ringere ved afgørelsen end andre herboende udlændinge, der ønsker tidsubegrænset opholdstilladelse, og som har taget en uddannelse på en ikke offentligt anerkendt uddannelsesinstitution i Danmark. Det var således Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren på baggrund af sine opholds- og arbejdstilladelser med henblik på midlertidigt ophold ikke kunne have opnået en berettiget forventning om at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sit studie på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, idet Udlændingenævnet bemærkede, at en afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse var en ny afgørelse hvilende på andre kriterier. Udlændingenævnet fandt således, at udlændingemyndighederne ikke i forhold til reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse burde dispensere herfra på baggrund af, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fejlagtigt havde udstedt opholds- og arbejdstilladelser til ansøgeren. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste siden juni 2008 havde været ansat som tilkalde-løsarbejder ved en café, og at hun siden september 2013 havde været ansat i en tidsbegrænset fuldtidsstilling ved en kommune, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på de oplysninger, der fremgik af eIndkomst, og de oplysninger, der var fremkommet fra ansøgeren selv. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren alene havde udført 20 måneders fuldtidsbeskæftigelse fra februar 2010 til og med februar 2015, og at hun alene havde haft deltidsbeskæftigelse med over 60 timer om måneden i februar 2012, august 2012 og juni 2013, der indregnes som 3/5 i den samlede ansættelsesperiode. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren alene havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i højst et år og ni måneder inden for de sidste fem år, hvorfor ansøgeren ikke kunne anses for at opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/18.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 05-03-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i juli 2004 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I august 2013 indgav ansøgeren en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Af ansøgningen fremgik det, at ansøgeren havde været i ordinær deltidsbeskæftigelse fra februar 2007, og at ansøgeren havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I august 2014 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, som hun påklagede til Udlændingenævnet i oktober 2014. Vedlagt klagen var et journalnotat fra september 2014 fra en læge, hvoraf det fremgik, at ansøgeren led af psykosomatiske symptomer og søvnproblemer, at hun opnåede 40/52 på en depressionsskala og 44/56 på angstskala Hamilton, at hun led af kroniske mavesmerter, at hun højst kunne arbejde tre timer dagligt, og at hendes nedsatte arbejdsevne skyldtes sygdom. Det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at ansøgeren havde været i ordinær deltidsbeskæftigelse med et timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt i 14 måneder i perioden fra marts 2010 til september 2014.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren alene havde været i ordinær deltidsbeskæftigelse med et timetal på mellem 15 og 29 timer ugentligt i 14 måneder. Beskæftigelse med et ugentligt timetal på mellem 15 og 29 timer indgår med 3/5 i beregningen af, om ansøgeren har været i ordinær beskæftigelse med mere end 30 timer ugentligt. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgerens ordinære deltidsbeskæftigelse omregnet svarede til, at hun kunne anses for at have været i ordinær beskæftigelse i 8,4 måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet bemærkede, at det kun er beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kan indgå i beregningen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at der kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter Danmarks internationale forpligtelser. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at en læge havde oplyst, at ansøgeren led af psykosomatiske symptomer og søvnproblemer, at hun opnåede 40/52 på en depressionsskala og 44/56 på angstskala Hamilton, at hun led af kroniske mavesmerter, at hun højst kunne arbejde tre timer dagligt, og at hendes nedsatte arbejdsevne skyldtes sygdom. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at hun led af en sygdom eller et handicap, der kunne føre til, at betingelsen om tre års beskæftigelse inden for de seneste fem år ikke burde stilles under henvisning til Danmarks internationale forpligtelser. Det var således hverken dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren på grund af sin sygdom ikke på et senere tidspunkt ville kunne opfylde beskæftigelses- eller uddannelseskravet. FAM/2015/27.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 05-03-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en iransk statsborger.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at der skete en fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde fremlagt dokumentation for, at han var døvstum, at han ikke kunne opnå hørelse med høreapparater, og at han var afhængig af en tegnsprogstolk ved kommunikation med hørende. Udlændingenævnet tillagde det endvidere afgørende betydning, at det på baggrund af oplysninger fra eIndkomst kunne lægges til grund, at ansøgeren havde udfoldet betydelige bestræbelser på at opfylde beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet lagde yderligere vægt på, at Danske Døves Landsforbund i en erklæring havde anført, at ansøgerens muligheder for beskæftigelse var stærkt indskrænkede, at han havde søgt flere jobs, og at han ønskede at arbejde, hvis det var muligt. FAM/2015/74.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 18-02-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsløs palæstinenser i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgik af en udtalelse fra ansøgerens læge, at ansøgeren led af svær PTSD og en deraf følgende kronisk depressiv tilstand, at ansøgeren led af slidgigt i lænden, nakken og begge tommelgrundled, at lidelserne vurderedes at medføre en meget nedsat funktionsevne på både kort og lang sigt, og at ansøgeren ikke havde været i arbejdsprøvning siden 2007. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af akterne i ansøgerens kontanthjælpssag hos ansøgerens kommune, at ansøgeren efter kommunens opfattelse forsøgte at yde det, som han reelt kunne, men at ansøgeren grundet massive fysiske og psykiske helbredsproblematikker havde en meget nedsat funktionsevne, at der ikke sås at være nogen behandling, der kunne forbedre ansøgerens helbredsforhold, og at det i december 2014 blev anbefalet at afslutte afprøvningsaktivitet i forhold til arbejdsmarkedet for at undgå øget pres på ansøgeren. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/12.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 16-02-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Elfenbenskysten, der siden marts 2007 havde haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen meddelte i august 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren påklagede efterfølgende afgørelsen til Udlændingenævnet og anførte til støtte for klagen, at ansøgeren havde arbejdet 37 timer om ugen som selvstændig erhvervsdrivende, og at den lave omsætning skyldtes, at det tog lang tid at skaffe stamkunder til en nyopstartet virksomhed.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte en af de grundlæggende betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på det foreliggende grundlag ikke havde dokumenteret, at hun havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller havde udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre af de sidste fem år. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at det kun var beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, var opfyldt, og at der var tale om en løbende femårig periode. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgik af ansøgerens lønsedler, at hun havde været fuldtidsbeskæftiget fra februar 2010 til og med juni 2011, og at ansøgeren i den samme periode endvidere havde været deltidsbeskæftiget i fire måneder. Dette indgik med 15,4 måneders fuldtidsbeskæftigelse i den samlede beregning. Det indgik endvidere i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren efter egne oplysninger havde arbejdet 37 timer om ugen som selvstændig erhvervsdrivende siden juni 2011. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne indgå i den samlede beregning, da ansøgeren ikke havde dokumenteret sin beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende med det fremsendte materiale – herunder registreringsbevis, kvitteringer for momsindberetning og årsregnskaber for 2011, 2012 og 2013 – og at dette ikke kunne sidestilles med ordinært lønarbejde. Udlændingenævnet henviste derved til, at det fremgik af årsregnskabet for 2011, at virksomheden i perioden fra juni 2011 til december 2011 havde en omsætning på 25.866 kr., at det fremgik af årsregnskabet for 2012, at virksomheden i 2012 havde en omsætning på 77.247 kr., og at det fremgik af årsregnskabet for 2013, at virksomheden i 2013 havde en omsætning på 69.679 kr. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren var deltidsbeskæftiget i perioden april 2014 til januar 2015, hvilket blev omregnet til tre måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet beskæftigelse med et ugentligt timetal mellem 15 og 29 timer indgik med 3/5 i beregningen af, om ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse med mere end 30 timer ugentligt. Udlændingenævnet fandt samlet, at ansøgeren kunne anses for at have været i ordinær beskæftigelse i 18,4 måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningen om, at ansøgeren ikke led af et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/113.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 16-02-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Bosnien-Hercegovina.

    Udlændingenævnet fandt, at der var grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år indenfor de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren siden april 2011 havde været ansat i en fleksjobstilling, og at et fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde på den baggrund til grund, at ansøgeren inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse – hvilket vil sige siden februar 2010 – havde været i fuldtidsbeskæftigelse i 46 måneder og således opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt. FAM/2015/9.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 04-02-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en egyptisk statsborger i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren blev i august 2005 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvilken senest blev forlænget i juli 2014 frem til juli 2017. Ansøgeren havde senest søgt om tidsubegrænset opholdstilladelse i februar 2013 og havde ikke i ansøgningsskemaet udfyldt erklæringen om beskæftigelse eller uddannelse og havde heller ikke indsendt dokumentation herfor. Ansøgeren havde imidlertid anført, at hun havde et handicap, som forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse og havde i den forbindelse indsendt lægelig dokumentation.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde oplyst om eller dokumenteret at have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at det ved opslag i eIndkomst fremgik, at ansøgeren i perioden fra januar 2008 til september 2014 havde modtaget SU, da ansøgeren ikke havde dokumenteret at have afsluttet en uddannelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. De forhold, at ansøgeren havde problemer med sin venstre skulder og havde smerter som følge heraf, at hun var tilknyttet en psykiatrisk klinik, og at ansøgerens yngste søn var i behandling for leukæmi, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at disse forhold ikke var af en sådan karakter og omfang, at ansøgeren ikke havde haft mulighed for og ikke fremadrettet havde mulighed for at opfylde beskæftigelses- og uddannelseskravet. Udlændingenævnet bemærkede i denne forbindelse, at ansøgeren havde modtaget SU siden januar 2008, og at hun aktuelt ifølge eIndkomst var i beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke til sagen var oplyst om forhold, der forhindrede ansøgeren i at opfylde beskæftigelseskravet på et senere tidspunkt. FAM/2015/21.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 19-01-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en marokkansk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren havde indsendt dokumentation for at have været under uddannelse i et år og syv måneder som social- og sundhedshjælper. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde arbejdet fra februar 2013 til december 2014, idet han var ansat som social- og sundhedshjælper på to plejehjem, hvor han havde et timetal på mellem 12 og 276 timer om måneden. På tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse var ansøgeren under uddannelse som social- og sundhedsassistent.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet det alene var dokumenteret, at ansøgeren havde arbejdet fuldtid i seks måneder. Ansøgeren havde arbejdet deltid i 11 måneder, som svarede til godt seks måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet henviste til, at ansættelse med over 30 timer per uge anses som ordinær beskæftigelse, mens en ugentlig ansættelse med 15-30 timer anses som deltidsbeskæftigelse, som omregnes til ordinær fuldtidsbeskæftigelse med 3/5. Det bemærkedes, at ansøgerens arbejde på de to plejehjem under hans endnu ikke afsluttede social- og sundhedsassistent uddannelse indgik i denne beregning. Udlændingenævnet oplyste samtidig, at deltidsarbejde udført under en afsluttet uddannelse ikke kan indgå ved beregningen af, hvorvidt udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 er opfyldt, da det alene er afsluttede uddannelser, der indgår i beregningen af beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgerens beskæftigelse, hvor han arbejdede mindre end 15 timer ugentligt ikke kunne indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, kunne anses for opfyldt, idet det alene er beskæftigelse med mindst 15 timer ugentligt, der kan indgå i denne beregning. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren samlet set havde været under uddannelse i et år og syv måneder, idet hans samlede danskuddannelser ikke indgik i beregningen af, hvorvidt han havde været under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år, da alene gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser eller lignende kan indgå i beregningen. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren havde haft deltidsbeskæftigelse samtidig med sine studier (social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent), og at ansøgeren derfor samlet set havde været under uddannelse og fuldtidsbeskæftiget i godt to år og syv måneder. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i tre år inden for de sidste fem år, og at ansøgeren således ikke på afgørelsestidspunktet opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/13.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed – Støtte til handicappet barn

    Dato: 19-01-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en libanesisk statsborger, da ansøgeren ikke opfyldte kravet om at være under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren drev selvstændig erhvervsvirksomhed fra april 2011 til september 2013. Ansøgeren havde desuden en datter, der var forsinket i sin motoriske udvikling, led af krampeanfald, og gentagne gange var blevet undersøgt og havde været indlagt på hospitalet, og ansøgeren var selv diagnosticeret med PTSD. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde modtaget sygedagpenge i perioden fra juni 2014 til november 2014. Om ansøgerens datters forhold var det endvidere oplyst, at hun var omfattet af målgruppen i servicelovens § 41, at hun var indskrevet på et særligt dagtilbud for børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 32, men at hun ikke var tilknyttet de særlige tilbud, da ansøgeren og dennes ægtefælle ønskede at passe deres datter i hjemmet. Bopælskommunen havde oplyst, at ansøgeren på baggrund af datterens forhold ville kunne have søgt om kompensation efter servicelovens § 42, dog ikke i omfanget af 30 timer om ugen, da der var stillet et relevant pasningstilbud til rådighed. Derudover oplyste kommenen, at hvis kommunen havde modtaget en ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, ville ansøgeren med al sandsynlighed kunne have fået bevilliget støtte efter servicelovens § 42 i mindre omfang for at kompensere for børnehavens korte åbningstider. Kommunen vurderede dog, at støtten ikke ville kunne være i omfanget af 30 timer ugentligt, da der var stillet et relevant pasningstilbud til rådighed.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation herfor. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at hun siden april 2011 havde arbejdet fuldtid i sin selvstændige erhvervsvirksomhed og senere havde stiftet et nyt selskab sammen med sin ægtefælle, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke kunne anses for i tilstrækkelig grad at have dokumenteret omfanget og karakteren af sit arbejde i virksomheden. Udlændingenævnet fandt desuden, at den indsendte dokumentation i form af registreringsbevis fra SKAT, hvoraf det fremgik, at ansøgerens virksomhed startede i april 2011, urevideret regnskab for regnskabsåret 2012, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde haft rene salg inklusiv eget forbrug for ca. 300.000 kr., en kopi af registreringsbevis fra SKAT, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i oktober 2013 startede en ny virksomhed sammen med sin ægtefælle, samt en udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister, hvoraf det fremgik, at den første virksomhed ophørte i september 2013, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ikke havde dokumenteret, at hendes beskæftigelse i virksomheden kunne sidestilles med ordinært lønarbejde. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgerens datter led af massive funktionsnedsættelser, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at bopælskommunen havde oplyst, at datteren var omfattet af målgruppen i servicelovens § 41, at hun var indskrevet på et særligt dagtilbud for børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, men at hun ikke var tilknyttet de særlige tilbud, da ansøgeren og dennes ægtefælle ønskede at passe hende i hjemmet. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det forhold, at bopælskommunen havde oplyst, at ansøgeren ville være berettiget til støtte efter servicelovens § 42, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren ville kunne have fået hjælp i et sådant omfang, at det ville kunne sidestilles med ordinært deltidsarbejde eller ordinært fuldtidsarbejde. Udlændingenævnet fandt ydermere, at det forhold, at ansøgeren og dennes ægtefælle i maj 2013 tog deres datter ud af børnehaven for at passe hende i hjemmet på grund af mistanke om overgreb, ikke kunne føre til en ændret vurdering af samme grunde. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst at lide af angst og PTSD, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at ansøgeren ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/31.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 15-12-2014

    Udlændingenævnet hjemviste i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse vedrørende en cubansk statsborger under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller at være under uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingestyrelsen meddelte i august 2014 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte betingelsen om at være lønmodtager i en uopsagt tidsubegrænset stilling, da hun var ansat som sosu-hjælper i en tidsbegrænset stilling.

    Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens ansættelse som social- og sundhedshjælper blev forlænget til og med august 2015, hvorfor Udlændingenævnet tilbagesendte sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen på ny kunne tage stilling til, om hun opfyldte betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. FAM/2014/189.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse

    Dato: 15-12-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3. nr. 9, til en indonesisk statsborger, der i juni 2005 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning efter udlændingelovens § 8.

    Udlændingenævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om aktuelt at være i beskæftigelse. Ansøgeren havde til Udlændingenævnet fremsendt lønsedler, hvoraf det fremgik af den seneste, at han havde fået løn fra et vikarbureau, hvor han fortsat var ansat, i første halvdel af juni 2014. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at alene vikaransættelse, der har karakter af fastansættelse, kan føre til en dispensation fra kravet om aktuelt at være tilknyttet arbejdsmarkedet, og at ansøgerens vikaransættelse ikke var af en sådan karakter. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det af det elektroniske indkomstregister eIndkomst fremgik, at ansøgeren senest i november 2014 havde modtaget kontanthjælp. Udlændingenævnet tog ved afgørelsen endvidere stilling til, at ansøgeren var meddelt opholdstilladelse som flygtning i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 1, og at der derfor var mulighed for, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på lempeligere vilkår end normalt, såfremt ansøgeren havde udvist vilje til integration i det danske samfund. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det forhold, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet havde haft opholdstilladelse som flygtning i Danmark i mere end ni år, at ansøgeren havde deltaget i diverse AMU-kurser, og at ansøgeren periodevis havde været tilknyttet det danske arbejdsmarked, ikke kunne føre til, at ansøgeren kunne anses for at have udvist en sådan vilje til integration, at ansøgeren ikke skulle opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse kunne meddeles. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 15 (Lovforslag nr. L 180 fremsat den 26. april 2012, side 14), at baggrunden for, at en ansøger ikke har kunnet opfylde betingelserne nævnt i bestemmelsen, skal have sammenhæng med den pågældendes flygtningestatus. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at baggrunden for, at ansøgeren ikke var fast tilknyttet til arbejdsmarkedet eller var under uddannelse havde sammenhæng med ansøgerens flygtningestatus. FAM/2014/237.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. december 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed

    Dato: 03-12-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. til en statsborger fra Rusland. Ansøgeren var i januar 2007 blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og hun indrejste herefter i Danmark i februar 2007, I september 2007 var ansøgeren blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, og i december 2010 var hun blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse anført, at hun havde arbejdet fuldtid som grafiker i perioden fra marts 2009 til marts 2010 og fra oktober 2010 til juli 2011, og at hun siden december 2010 havde ejet en selvstædig grafikervirksomhed. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning indsendt beskrivelse af et projekt, ansøgeren havde stået for, registreringsbevis for ansøgerens virksomhed og personlige skatteoplysninger for årene 2009 til 2012. Ansøgeren eftersendte efterfølgende kopi af en række fakturaer udstedt i forbindelse med ansøgerens virksomhed. Det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra november 2009 til maj 2010 havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, at ansøgeren i februar 2013, oktober 2013, og i marts 2014 indtjente 10.000 kr., og at ansøgeren i september 2014 indtjente 400 kr.

    Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke på det foreliggende grundlag havde dokumenteret, at ansøgeren havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller havde udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at der er tale om et løbende femårigt krav, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, og at de fem år derfor regnes op til det tidspunkt, hvor udlændingemyndighederne træffer afgørelse, det vil i denne sag sige fra december 2009 og frem. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret omfanget og karakteren af ansøgerens arbejde i virksomheden. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på baggrund af den fremsendte dokumentation – herunder registreringsbevis, momsindberetninger og oplysninger om vekslende arbejdstider – ikke havde dokumenteret, at ansøgerens beskæftigelse i perioden fra december 2010 og frem kunne sidestilles med ordinært lønarbejde. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren samlet højst havde været i ordinær beskæftigelse i 11,4 måneder inden for de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet tog i forbindelse med afgørelsen ikke stilling til, i hvilket omfang ansøgerens fakturerede arbejdsopgaver ville kunne indgå i beregningen af beskæftigelseskravet, idet dette sammenlagt højst ville kunne medregnes med yderligere samlet 15 måneders beskæftigelse, og at dette således ikke ville kunne føre til, at ansøgeren hermed opfyldte beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet havde ikke herved taget stilling til, at hvorvidt der var tale om deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse. FAM/2014/240.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. november 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 24-11-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Iran. I november 2013 havde Udlændingestyrelsen meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, idet Udlændingestyrelsen ikke fandt, at ansøgeren opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren havde siden juni 2008 haft opholdstilladelse i Danmark på forskellige grundlag, og han var senest i februar 2011 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a stk. 2, nr. 1, og i maj 2013 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet anmodede i forbindelse med sagsbehandlingen Udlændingestyrelsen om en udtalelse vedrørende Udlændingestyrelsens praksis for udregning af beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, når en person har haft fuldtidsstudium og deltidsbeskæftigelse inden for den samme periode. Udlændingestyrelsen oplyste ved udtalelser i marts 2014 og juli 2014, at en ansøger godt kan kombinere uddannelse og deltidsarbejde, så længe perioderne med beskæftigelse og uddannelse ikke er udført i samme periode, medmindre beskæftigelsen er en del af uddannelsesforløbet.

    Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen til grund, at ansøgeren i januar 2010 gennemførte uddannelsen til diplomingeniør, at der kun kunne medregnes de tre måneder heraf, der lå indenfor de eneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren i forbindelse med sin udannelse havde arbejdet ordinær fuldtid hos en dansk virksomhed i perioden mellem september 2009 og marts 2010, og at ansøgeren havde været i deltidsbeskæftigelse med 19 timer om ugen på et universitet i perioden mellem september 2010 og januar 2011. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren samlet set havde været i beskæftigelse eller uddannelse i ni måneder indenfor de seneste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse - det vil sige i perioden fra november 2010 og frem. Udlændingenævnet fandt endvidere, at såfremt alene ansøgerens beskæftigelse – og ikke ansøgerens uddannelse – blev lagt til grund ved bedømmelsen af, om ansøgeren opfyldte beskæftigelseskravet, havde ansøgeren efter oplysningerne i eIndkomst været beskæftiget på fuld tid i i alt 14 måneder, hvorved ansøgeren heller ikke opfyldte kravet om at være i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste frem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/239.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. november 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Sygdom

    Dato: 19-11-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Thailand. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i juni 2007 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen havde i juli 2014 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet fandt grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, og Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren led af retinitis pigmentosa, som er en arvelig nethindesygdom, som indskrænker og svækker synsfeltet, at ansøgerens synsfelt var indskrænket til 10 grader, og at hun havde kikkertsynsfelt og dermed praktisk var blind. Samtidig lagde Udlændingenævnet vægt på, at ansøgeren ikke kunne færdes alene uden for hjemmet, at der ikke fandtes behandling for sygdommen, at lidelsen kun kunne udvikle sig til det værre, og at egentligt arbejde kun ville kunne udføres med en betydelig nedsat effektivitet, hvilket udelukkede enhver almindelig ansættelse. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren var omfattet af persongruppen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan dispenseres fra nogle af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, såfremt Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen), tilsiger det. FAM/2014/182.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 28-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra USA. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i september 2008 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren oplyste, at han var musiker, at han havde en musikvirksomhed, hvor han ud over at optræde som musiker beskæftigede sig med at samarbejde med andre musikere, herunder ved at oversætte sangtekster, at han siden 2008 havde haft adskillige musikaftaler, og at han i gennemsnit havde brugt 15-20 timer om ugen på forberedelse, ansøgning om musikaftaler, sangskrivning og koncerter. I perioden fra 2008 til 2012 havde ansøgeren efter det oplyste haft en indtjening på mellem ca. 40.000 og 113.000 kr. årligt. Ansøgeren oplyste endvidere, at han siden april 2012 havde haft en massagevirksomhed, hvor han i 2012 havde arbejdet mellem 26 og 68 timer om måneden og mellem 4 og 64 timer om måneden i 2013. Det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at ansøgeren i 2009 havde haft en indtægt på ca. 6.500 kr., i 2010 en indtægt på ca. 23.000 kr., i 2011 en indtægt på ca. 17.000 kr., i 2012 en indtægt på 6.000 kr., i 2013 en indtægt på ca. 2.000 kr., og ingen indtægter i 2014 i tiden op til sagens afslutning i Udlændingenævnet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse til grund, at ansøgeren ud fra de fremsendte oplysninger og dokumentation for sine to virksomheder alene havde arbejdet på deltid (mellem 15 og 29 timer om ugen) i ti måneder, som svarede til seks måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Udlændingenævnet henviste til, at ansættelse eller arbejde i egen virksomhed med over 30 timer om ugen kunne anses som ordinær fuldtidsbeskæftigelse, mens ansættelse med mellem 15 og 30 timer om ugen kunne anses som deltidsbeskæftigelse, og at deltidsbeskæftigelse omregnedes til ordinær fuldtidsbeskæftigelse med 3/5. Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens beskæftigelse, hvor han havde arbejdet mindre end 15 timer om ugen, ikke kunne indgå i beregningen af, om betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, kunne anses for opfyldt, idet det alene var beskæftigelse med mindst 15 timer om ugen, der kunne indgå i denne beregning. Udlændingenævnet bemærkede, at det kun var beskæftigelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse, der kunne indgå i beregningen af, om betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, var opfyldt, og at ansættelser eller arbejde forud for oktober 2009 således ikke indgik i Udlændingenævnets beregning. FAM/2014/162.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. september 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 18-09-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i september 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en armensk statsborger, der i maj 2003 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 (ægtefællesammenføring). Udlændingestyrelsen modtog i august 2012 ansøgerens ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. I den forbindelse havde ansøgeren vedlagt en erklæring om beskæftigelse, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde arbejdet fuldtid i perioden fra januar 2008 til december 2010 som selvstændig og igen i perioden fra september 2011 og frem. Ansøgeren havde vedlagt bilag såsom registreringsbevis for virksomheden, momsindberetninger, årsopgørelser fra SKAT og årsregnskaber.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde indsendt yderligere dokumentation for, at ansøgeren siden september 2011 havde drevet en enkeltmandsvirksomhed, herunder blandt andet et påtegnet årsregnskab for 2012 og dokumentation for løbende indberetninger af moms til SKAT fra 2010 og frem, hvoraf det fremgik, at indberetningerne for moms havde været konstante og af ikke uvæsentligt omfang, at virksomheden havde åbent fra kl. 08.00 til 16.00 fem dage om ugen, og at ansøgeren efter det oplyste ingen ansatte havde eller havde haft i virksomheden. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse havde drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i over tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse svarende til mindst 30 timers ordinær beskæftigelse om ugen, og at virksomheden kunne anses for at have karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, hvorfor sagen blev sendt tilbage til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse var opfyldt. FAM/2014/230.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. september 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Afbrud i uddannelse grundet barsel

    Dato: 04-09-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Rusland, idet hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i december 2004 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren oplyste, at hun i perioden fra marts 2010 til maj 2010 gik på social- og sundhedsuddannelse, at hun i perioden fra maj 2010 til august 2011 var på barsel, at hun i august 2011 genoptog sin uddannelse til social- og sundhedsassistent, som hun afsluttede i maj 2013, og at hun siden juni 2013 havde haft sit eget firma, hvor hun i en periode arbejdede 20 timer om ugen og siden september 2013 på fuld tid.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren påbegyndte sin uddannelse som social- og sundhedsassistent i marts 2010, at hun i april 2010 gik på barsel frem til august 2011, og at hun herefter i august 2011 genoptog sin uddannelse, som hun afsluttede endeligt i maj 2013. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet Udlændingenævnet henviste til ordlyden af bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at det alene er afsluttede erhvervsuddannelser, der kan indgå i vurderingen og højst med den normerede tid, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, jf. § 11, stk. 3, nr. 8. En barselsperiode under en erhvervsuddannelse kunne således efter bestemmelsen ikke tillægges den normerede tid efterfølgende. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventionen). Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgerens uddannelse som social- og sundhedsassistent var normeret til et år og otte måneder og fandt på den baggrund, at ansøgeren havde været under uddannelse i et år og otte måneder inden for de sidste fem år som social- og sundhedsassistent. Det forhold, at det var oplyst, at ansøgeren i perioden fra juni 2013 til september 2013 havde arbejdet på deltid som selvstændig i sin virksomhed, og at hun siden september 2013 havde arbejdet på fuld tid i virksomheden, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet lagde herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på baggrund af de fremsendte oplysninger til Udlændingenævnet i form af årsopgørelser og regnskaber for perioderne fra juli 2013 til december 2013 og fra januar 2014 til juni 2014 kunne anses for i tilstrækkelig grad at have dokumenteret omfanget og karakteren af sit arbejde i virksomheden. Udlændingenævnet bemærkede endelig, at uanset om Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren i perioden fra september 2013 havde arbejdet på fuld tid i sin virksomhed, ville beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de seneste fem år, ikke kunne anses for opfyldt. FAM/2014/167.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 14. juli 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 14-07-2014

    Udlændingenævnet afslog i juli 2014 at genoptage sin afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstil-ladelse i Danmark til en statsborger fra Egypten. I maj 2013 havde Udlændingestyrelsen meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, idet Udlændingestyrelsen ikke fandt, at ansøgeren opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ud-lændingenævnet stadfæstede i september 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse. Det indgik i Udlændinge-nævnets vurdering, at ansøgeren i perioden fra januar 2008 til maj 2012 var optaget på to forskellige uddan-nelser, at ansøgeren i maj 2012 gennemførte en erhvervsuddannelse, og at ansøgeren i perioden fra sep-tember 2009 til marts 2010 var på barselsorlov. Udlændingenævnet henviste i afgørelsen til blandt andet, at erhvervsuddannelsen, som ansøgeren havde gennemført, var normeret til to år og ni og en halv måned in-klusive et grundforløb, og at uddannelsesforløb her i landet, hvor en ansøger har afsluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, højst kan indgå med den periode, som uddannelsen er normeret til, i beregningen af, om betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt. I september 2013 anmodede ansøgeren Udlændingenævnet om at genoptage sagen, idet ansøgeren henviste til, at grundforløbet i erhvervsuddannelsen var et særligt tilrettelagt grundforløb for tosprogede på i alt 14 måneder, og at ansøgeren gennemførte hovedforløbet af erhvervsuddannelsen på normeret tid (to år og tre måneder).

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde anført nye, væsentlige oplysninger, som kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det kun var den del af uddannelsen, som an-søgeren havde deltaget i inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse fra september 2013, som kunne tælle med i beregningen af, hvorvidt ansøgeren opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren under erhvervsuddan-nelsen havde været på barselsorlov i seks måneder, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændinge-nævnet henviste i den forbindelse til ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, jf. § 11, stk. 3, nr. 8, hvoraf det fremgår, at det alene er afsluttede erhvervsuddannelser, der kan indgå i vurderingen og højst med den normerede tid. En barselsperiode under en erhvervsuddannelse kan således efter bestem-melsen ikke tillægges den normerede tid efterfølgende. Udlændingenævnet fandt endelig, at afslaget på genoptagelse af sagen ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser – herunder FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventionen). FAM/2014/117.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 16-06-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Irak. Ansøgeren var i september 2003 meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse været i ordinær beskæftigelse i cirka 32 måneder. Af de lægelige oplysninger i sagen fremgik det, at ansøgeren led af en diskursprolaps i nakken og havde været i behandling herfor, at hun aktuelt var blevet set af en fysioterapeut med henblik på udarbejdelse af en genoptræningsplan, og at hun på klagetidspunktet havde nedsat arbejdsevne.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren efter det oplyste ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne konkrete forhold, at ansøgeren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren aktuelt var i et behandlingsforløb ved en fysioterapeut med henblik på udarbejdelse af en genoptræningsplan, og at det således ikke kunne udelukkes, at ansøgeren på et senere tidspunkt vil kunne opfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2014/82.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse

    Dato: 15-05-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, til en statsløs palæstinenser. Ansøgeren var af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke aktuelt kunne antages at have tilknytning til arbejdsmarkedet eller være under uddannelse. I forbindelse med sagens behandling i Udlændingenævnet havde ansøgeren indsendt en udtalelse fra sin arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i to år uafbrudt havde været ansat i tidsbegrænsede fuldtidsstillinger, og at ansøgeren netop havde fået forlænget sin kontrakt med yderligere 11 måneder.

    Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at uanset, at ansøgeren ikke var ansat i en tidsubegrænset stilling, måtte ansøgeren antages at have tilknytning til arbejdsmarkedet. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde været ansat uafbrudt samme sted i flere år, at der var tale om en fuldtidsstilling, og at ansøgerens kontrakt på ny blev forlænget for en længere periode, hvorfor kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, i denne sag fandtes opfyldt. FAM/2014/53.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse

    Dato: 15-05-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, til en kenyansk statsborger. Ansøgeren var af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke aktuelt kunne antages at have tilknytning til arbejdsmarkedet eller være under uddannelse. Ansøgeren var i juli 2013 blevet færdiguddannet som social- og sundhedshjælper, og hun var i umiddelbar forlængelse heraf blevet ansat som tilkaldevikar ved to institutioner. I forbindelse med sagens behandling i Udlændingenævnet havde ansøgeren indsendt en udtalelse fra hver af sine arbejdsgivere, hvoraf det fremgik, at hun ved den ene institution hver weekend fast havde 15 arbejdstimer, og at hun ved den anden institution havde haft en gennemsnitlig arbejdstid på minimum 15 timer om ugen de forudgående ni måneder.

    Udlændingenævnet fandt, at uanset at ansøgeren i ansættelseskontrakterne alene var ansat som tilkaldevikar, måtte ansøgeren antages at have tilknytning til arbejdsmarkedet. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren blev færdiguddannet som social- og sundhedshjælper i juli 2013 og umiddelbart herefter fik beskæftigelse inden for det fag, hvor hun havde taget en uddannelse, og at hun på baggrund af den indsendte dokumentation måtte antages at have fast beskæftigelse på mere end 15 timer om ugen, hvorfor kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, i denne sag måtte anses for opfyldt. FAM/2014/54.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse

    Dato: 13-05-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, til en statsborger fra Irak. Ansøgeren var af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke aktuelt kunne antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse. I forbindelse med sagens behandling i Udlændingenævnet indsendte ansøgeren en ansættelseskontakt fra april 2014, hvoraf det fremgik, at ansøgeren var blevet ansat i en deltidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. Det fremgik endvidere af indberetning til eIndkomst, at ansøgeren i april 2014 havde været beskæftiget i 63 timer.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte kravet om aktuelt at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse måtte antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet, idet ansøgeren havde indsendt dokumentation for, at han var ansat i en deltidsstilling med mere end 15 timer om ugen, og at det ligeledes fremgik af sagen, at ansøgeren havde arbejdet mere end 60 timer i den seneste måned forud for Udlændingenævnets afgørelse. FAM/2014/49.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 06-05-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Argentina. Ansøgeren var i april 2005 meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyst blandt andet, at hun i perioden fra maj 2006 til maj 2008 havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, at hun i perioden fra februar 2010 til februar 2013 havde været under uddannelse som datamatiker, og at hun havde et barn født i 2007 med autisme og specialpædagogiske behov. Ansøgeren havde til Udlændingestyrelsen indsendt dokumentation for, at hun i perioden fra september 2010 til november 2013 havde optjent 135 ECTS-point. Ansøgeren havde i forbindelse med sin klage til Udlændingenævnet oplyst blandt andet, at hun grundet sit barns handicap var blevet forsinket på sin uddannelse, at hun først havde fået en plads til barnet i en specialinstitution i september 2012, og at hun kunne have oppebåret støtte efter lov om social service til pasning af barnet, såfremt hun havde søgt herom. I forbindelse med sagens behandling anmodede Udlændingenævnet ansøgeren om at indsende yderligere oplysninger og dokumentation til sagen, herunder for hvornår og i hvilke perioder ansøgeren var blevet forsinket på sin uddannelse udover den normerede tid, og om hvorvidt ansøgeren kunne have modtaget støtte efter lov om social service på baggrund af sit barns handicap, såfremt ansøgeren havde ansøgt kommunen herom.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren efter det oplyste ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at alene ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse kan indgå i beregningen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, hvorfor ansøgerens ansættelser forud for maj 2009 ikke kunne medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til til et andet resultat, at ansøgeren i perioden fra september 2010 til november 2013 havde optjent 135 ECTS-point, idet 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium, hvorfor ansøgerens uddannelse blev opgjort til to år og tre måneder. Udlændingenævnet fandt derudover, at det ikke kunne føre til ændret vurdering, at ansøgeren havde oplyst, at hun grundet sit barns handicap var blevet forsinket på sin uddannelse, og at hun først fik en plads i en specialinstitution i september 2012, idet ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation for den angivelige forsinkelse af uddannelsen. FAM/2014/52.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 05-05-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Somalia. Ansøgeren var i november 2005 meddelt humanitær opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdtilladelse oplyst, at han ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet han led af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og derfor ikke var i stand til at arbejde. Ansøgerens kommune havde i marts 2011 fritaget ansøgeren fra at deltage i jobsamtaler og fra at skulle stå til rådighed for aktivering og beskæftigelsestilbud, ligesom kommunen havde oplyst, ansøgeren alene modtog offentlig hjælp efter lov om aktiv social politik, idet han ikke opfyldte optjeningsbetingelserne for meddelelse af førtidspension.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke havde været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren led af PTSD, at han var fritaget fra at deltage i jobsamtaler, aktivering og beskæftigelsestilbud, og at han alene modtog offentlig hjælp efter lov om aktiv social politik, idet han ikke opfyldte optjeningsbetingelserne for meddelelse af førtidspension, hvorfor det ikke kunne anses for sandsynligt, at ansøgeren på et senere tidspunkt ville kunne opfylde beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2014/51.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 1. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Selvstændig erhvervsvirksomhed

    Dato: 01-05-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsløs palæstinenser. Ansøgeren havde i perioden fra maj 2009 til januar 2010 haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse med mindst 120 timer om måneden. Ansøgeren havde endvidere udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed siden november 2011.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet ansøgeren havde været i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i 36 måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde dokumenteret at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i ni måneder, og at han havde dokumenteret, at han havde udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i 27 måneder. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren som dokumentation for sin selvstændige erhvervsvirksomhed til Udlændingenævnet havde indsendt blandt andet driftsbudgetter og årsrapporter for virksomheden samt ansøgerens årsopgørelser fra SKAT for hvert af de år, som virksomheden havde eksisteret. FAM/2014/50.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 2. april 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse

    Dato: 02-04-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Sri Lanka, der i 2005 blev meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen meddelte i november 2013 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse aktuelt var under uddannelse eller i beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren var på tidspunktet for ansøgningens indgivelse på barsel, hvilken ansøgeren formodedes at have afsluttet senest i juni/juli 2013. Ansøgeren havde ikke efterfølgende til Udlændingestyrelsen oplyst eller indsendt dokumentation for beskæftigelse.

    Udlændingenævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om aktuelt at være i beskæftigelse. Ansøgeren havde til Udlændingenævnet fremsendt dokumentation for, at ansøgeren i november 2013 var blevet beskæftiget som afløser, og at arbejdstimerne aftaltes fra gang til gang, samt at ansøgeren i marts 2014 var blevet beskæftiget som timelønnet tilkaldevikar. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke gennem sin ansættelse som afløser eller som timelønnet tilkaldevikar opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, idet ansøgeren ikke havde dokumenteret, at ansøgeren herved aktuelt var i beskæftigelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det af eIndkomst fremgik, at ansøgeren i januar 2014, februar 2014 og marts 2014 alene havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge. FAM/2014/23.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 31. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 31-03-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en thailandsk statsborger, der i oktober 2003 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen modtog i april 2013 ansøgerens ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. I den forbindelse oplyste ansøgeren, at hun siden august 2012 havde haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark, at hun i november 2004 blev ansat som juleassistance i tre måneder, og at hun i perioden fra marts 2005 til ultimo maj 2005 var ansat som vikar, men fratrådte stillingen medio marts 2005, da hun efter en lægeerklæring var uarbejdsdygtig på grund af graviditetsbetinget sygdom. Endvidere havde ansøgeren vedlagt en lægeerklæring, hvoraf det fremgik, at hun havde et handicap i form af en psykisk lidelse, som bevirkede, at hun ikke havde kunnet opfylde kravet om ordinært fuldtidsarbejde i Danmark i mindst tre år inden for de sidste fem år, at hun havde sin første psykotiske episode som 29-årig, at hun havde været indlagt på psykiatrisk afdeling i Bangkok og kortvarigt var blevet medicinsk behandlet, og at hun i august 2010 havde udviklet en svær manisk periode med psykotisk dybde og med behov for indlæggelse i tre måneder både på lukket og åben psykiatrisk afdeling på et center, samt at hun i tre måneder forinden ansøgningstidspunktet havde været i fuldtidsbeskæftigelse og havde kunnet passe sine børn. Ansøgerens klage til Udlændingenævnet var vedlagt en lægeerklæring, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været ude af stand til at opfylde fuldtidsbeskæftigelseskravene i perioden fra juli 2010 til juli 2012 på grund af langvarig funktionsnedsættelse, samt at hun havde diagnosen skizoaffektiv psykose. Derudover fremgik det af eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra februar 2008 til august 2012 kun havde haft beskæftigelse i december 2008, og at hun siden september 2012 havde været i fast beskæftigelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra februar 2008 til august 2012 kun havde haft beskæftigelse i december 2008, og at ansøgeren siden september 2012 havde været i fast beskæftigelse. Det til sagen oplyste om, at ansøgeren havde været alvorlig psykisk syg og derved uarbejdsdygtig i perioden fra juni 2010 til juli 2012, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering i sagen. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren siden september 2012 havde været i ordinær beskæftigelse, hvorved hun på sigt havde mulighed for at opfylde kravet om beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2014/114.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 20. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 20-03-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en statsborger fra Syrien. Ansøgeren havde været beskæftiget flere steder med et varierende antal timer, herunder blandt andet som tilkaldevikar og freelancetolk. Ansøgeren oplyste at have en méngrad på 5 % som følge af en arbejdsulykke, og at ansøgeren som følge heraf havde haft sygdomsperioder inden for de sidste fem år. Ansøgeren havde fremlagt dokumentation for, at hun havde haft ordinær beskæftigelse i cirka 13 måneder inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren hverken ifølge sin egen timeoversigt eller den fremlagte dokumentation efter en individuel beregning opfyldte beskæftigelseskravet, Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens sygdomsperioder under ansættelsesforhold som tilkaldevikar uden et fast timeantal og ansøgerens ansættelser som freelancetolk ikke kunne medregnes i beskæftigelseskravet, idet ansøgeren ikke i disse perioder havde været i et fuldtidsansættelsesforhold. FAM/2014/22.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 14. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Praktikophold

    Dato: 14-03-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en ansøger fra Bangladesh under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren var i august 2007 meddelt opholdstilladelse som studerende ved Roskilde Universitet, jf. udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1, og blev efterfølgende i januar 2011 meddelt opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Ansøgeren havde efter sin uddannelse blandt andet været i beskæftigelse som ulønnet praktikant ved en international organisation i Danmark samt som praktikant/”administrative trainee” ved to forskellige internationale organisationer i Europa.

    Udlændingenævnet fandt, at de forskellige perioder som praktikant, herunder som ”administrative trainee”, ikke kunne indgå i beregningen af, hvorvidt ansøgeren opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt i forhold til praktikantstillingen ved den internationale organisation i Danmark, at der ikke var tale om beskæftigelse udført under sædvanlige løn- og ansættelsesforhold som forudsat i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, da stillingen var ulønnet. For så vidt angik opholdene i udlandet, fandt Udlændingenævnet, at ingen af disse praktikophold var gennemført som et obligatorisk led i ansøgerens uddannelse eller beskæftigelse i Danmark, hvorfor disse ikke kunne indgå i beregningen, uanset at aflønningen af disse ophold havde været skattepligtig i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, og § 11, stk. 6. Ansøgerens øvrige perioder med studie og beskæftigelse var ikke tilstrækkelige til at opfylde kravet om, at udlændingen skal have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/177.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 26. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 26-02-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2013 om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren, der var statsborger i Kosovo, led af posttraumatisk belastningsreaktion, paranoid psykose og periodiske depressioner. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren havde dokumenteret, at hans psykiske tilstand var kronisk, at ansøgeren i pressede situationer led under angstsymptomer og hallucinationer, og at han i behandlingssammenhæng ikke kunne magte at deltage i mere end to gange 45 minutter ugentligt grundet stærkt nedsat koncentrationsevne.

    Udlændingenævnet fandt, at det måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, at fravige beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 14. FAM/2014/67.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. december 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 13-12-2013

    Udlændingenævnet omgjorde i december 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren, der er tunesisk statsborger, var udsat for en arbejdsulykke i 2009 og pådrog sig dermed et erhvervsevnetab på 65 %. Det fremgik af sagens oplysninger, at en overlæge på en arbejdsmedicinsk afdeling fandt, at ansøgeren hverken på afgørelsestidspunktet eller på et senere tidspunkt vil være i stand til at opfylde beskæftigelseskravet.

    Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, at dispensere fra beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 14. FAM/2013/73.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. november 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse

    Dato: 25-11-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, til en statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo, idet ansøgeren ikke var tilknyttet arbejdsmarkedet eller var under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. Ansøgeren blev i juli 2004 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren havde til sagen fremlagt dokumentation for, at ansøgeren siden 2011 havde været tilknyttet forskellige vikarbureauer, hvorigennem ansøgeren havde haft beskæftigelse som social- og sundhedshjælper forskellige steder med skiftende arbejdstider, og at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var under uddannelse som social- og sundhedsassistent.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at kravet om fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller under uddannelse skal anses for opfyldt, hvis ansøgeren er i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller deltidsbeskæftigelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, eller når ansøgeren er optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Uddannelsen som social- og sundhedsassistent er en erhvervsuddannelse og ikke en videregående uddannelse, hvorfor det ikke kunne anses for tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, at ansøgeren var under uddannelse som social- og sundhedsassistent. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at en ansættelse i et vikarbureau med skiftende arbejdstider og arbejdssteder ikke kan anses for en tidsubegrænset ansættelse, der kan føre til, at bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, kan anses for opfyldt. Ansøgerens beskæftigelse som social- og sundhedshjælper siden 2011 kunne derfor ikke føre til, at ansøgeren kunne anses for at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles. FAM/2013/96.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. november 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Aktuel beskæftigelse

    Dato: 13-11-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en thailandsk statsborger, der i 2007 blev meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, som familiesammenført med sin herboende ægtefælle. Udlændingestyrelsen meddelte i juli 2013 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse aktuelt var under uddannelse på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution eller i beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren var på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse under uddannelse til social- og sundhedshjælper, som først forventes afsluttet i marts 2014.

    Udlændingenævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse opfyldte betingelsen om aktuelt at være under uddannelse eller i beskæftigelse. Udlændingenævnet henviste til, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, at det alene er uddannelser på en videregående uddannelsesinstitution, der kan indgå i forhold til opfyldelse af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at det følger af udlændingelovens § 11, stk. 6, at erhvervsuddannelser, hvorunder social- og sundhedshjælperuddannelsen henhører, alene kan indgå i beskæftigelses-/uddannelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, hvis uddannelsen er afsluttet. Da ansøgeren således på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse fortsat var under uddannelse til social- og sundhedshjælper, opfyldte ansøgerens uddannelsesforløb ikke kriterierne efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. FAM/2013/48.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. november 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 11-11-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Kosovo, der i 2008 blev meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens dagældende § 9, stk. 2, nr. 4. Udlændingestyrelsen modtog i oktober 2012 ansøgerens ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. I den forbindelse oplyste ansøgeren, at han i perioden fra 2009 til juni 2012 var ansat i en stilling i 12 ½ timer om ugen, at han siden oktober 2012 havde været ansat i en anden stilling i 50 timer om måneden, at han i 41 måneder inden for de sidste fem år havde været deltidsansat, at han arbejdede på deltid, da han var hjælper og støtteperson for sin ægtefælle, som var syg, idet hun led af svær post traumatisk stresssyndrom med psykotiske symptomer, som hun var i behandling for, at han forventede, at ægtefællen i fremtiden ville få det psykisk bedre, således at han kunne komme i fuldtidsarbejde, samt at han i perioden fra 2009 til 2012 havde modtaget supplerende kontanthjælp. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2012 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. stk. 5 og stk. 6. I marts 2013 hjemviste Udlændingenævnet sagen til Udlændingestyrelsen, da Udlændingenævnet fandt, at den tidsmæssige betingelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse måtte anses for opfyldt. I juni 2013 meddelte Udlændingestyrelsen på ny ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, idet ansøgeren efter egne oplysninger var ansat på deltid med et timeantal på under 15 timer om ugen. Det til sagen oplyste om, at ansøgeren grundet sin ægtefælles helbredsmæssige forhold arbejdede på deltid, da han fungerede som hendes støtteperson, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering i sagen. Udlændingenævnet fandt, at der herved ikke var oplyst om sådanne forhold, at der var grundlag for at fravige betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke var oplyst om forhold, som kunne føre til, at ansøgeren på et senere tidspunkt ikke ville kunne opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet fandt, at der ikke i sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, om tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. FAM/2013/105.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 1. oktober 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse - Beskæftigelseskravet

    Dato: 01-10-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Kina, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ansøgeren blev i 2002 meddelt opholdtilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende ægtefælle til en studerende. I 2006 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som studerende efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I august 2010 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som medfølgende familie til en person med erhvervstilladelse. Ansøgeren indgav i juli 2012 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren har under sit ophold blandt andet fuldført en videregående uddannelse fra september 2005 til august 2010. Udlændingestyrelsen meddelte i januar 2013 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse havde opfyldt kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om at have været under uddannelse eller i beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år. Det fremgår dog af ordlyden af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, at udlændingen skal have været under uddannelse eller i beskæftigelse i mindst tre år inden for de seneste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter ordlyden er der således tale om en løbende fem-årig periode frem til afgørelsestidspunktet. På tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse opfyldte ansøgeren ikke kravet om at have været under uddannelse eller i beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år, og Udlændingestyrelsen meddelte derfor ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren opfyldte heller ikke kravet på Udlændingenævnets afgørelsestidspunkt. Udlændingenævnet stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. FAM/2013/68.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 8. august 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigel-seskravet – Aktuel beskæftigelse

    Dato: 08-08-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsube-grænset opholdstilladelse til en serbisk statsborger, der i 2007 blev meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, som familiesammenført med sin herboende ægtefælle. Udlændingestyrelsen meddelte i april 2013 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse aktuelt var i beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9. Ansøgeren var på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse ansat i et løntilskudsjob.

    Udlændingenævnet fandt det ikke dokumenteret, at ansøgeren opfyldte beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse ikke aktuelt var ansat i en tidsubegrænset stilling, idet han var ansat i et job med løntilskud, og at ansøgeren ikke sås at være under uddannelse på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Udlændingenævnet henviste til, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, at udlændingen kan antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet, hvis udlændingen kan godtgøre at være lønmodtager i en uopsagt tidsubegrænset stilling, og at en udlænding kan antages at være under uddannelse, hvis udlændingen kan godtgøre at være optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. FAM/2013/51.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. juli 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 15-07-2013

    Udlændingenævnet omgjorde i juli 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Rwanda. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i juli 2004 i medfør af udlændingelovens § 8, og var indrejst i Danmark i april 2005. Udlændingestyrelsen havde i januar 2013 meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse (beskæftigelseskravet).

    Udlændingenævnet fandt grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse og fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3. nr. 8. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren siden april 2005 havde boet lovligt i Danmark på baggrund af opholdstilladelsen meddelt efter udlændingelovens § 8, at ansøgeren havde gennemført en gymnasial uddannelse i Danmark, og at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var studerende på Københavns Universitet. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren var omfattet i persongruppen i udlændingelovens § 11, stk. 15, hvorefter der kan dispenseres fra nogle af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, såfremt udlændingen har boet lovligt her i landet i mindst 8 år og i hele den periode har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, hvis udlændingen har udvist vilje til integration i det danske samfund. FAM/2013/72.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. marts 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet

    Dato: 19-03-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en religiøs forkynder. Ansøgeren, som er filippinsk statsborger, var i januar 2007 blevet meddelt midlertidig opholdstilladelse som religiøs forkynder i medfør af udlændingelovens § 9 f, som senest var blevet forlænget indtil januar 2015. Udlændingestyrelsen havde i august 2012 meddelt afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse både efter de på ansøgningstidspunktet gældende regler og efter de tidligere gældende regler for tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren hverken opfyldte beskæftigelseskravet efter det ene eller det andet regelsæt.

    Udlændingenævnet fandt det ikke dokumenteret, at ansøgeren opfyldte beskæftigelseskravet. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde vedlagt en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgik, at ansøgeren siden 2006 havde arbejdet 37 timer om ugen, hvilket ikke blev understøttet af de ligeledes til ansøgningen vedlagte lønsedler, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde arbejdet 0-38 timer om måneden og fået udbetalt en løn, der modsvarede de beskedne antal arbejdstimer. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det ikke alene på baggrund af en arbejdsgivererklæring kunne lægges til grund, at ansøgeren havde arbejdet 37 timer om ugen, da de fremsendte lønsedler ikke dokumenterede, at ansøgeren havde haft en arbejdstid, der kunne sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller ordinær deltidsbeskæftigelse. FAM/2013/19.


Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post