MULTI
Du er her: ForsidePraksisTidsubegrænset opholdstilladelse BeskæftigelseskravetUdlændingenævnets afgørelse af 12. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet
Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, til en usbekisk statsborger. Ansøgeren blev i 2005 meddelt opholdstilladelse som au pair. I 2009 og 2013 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som studerende ved Rudolf Steiner Børnehaveseminariet. I 2013 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som pædagog. I september 2012 indgav ansøgeren ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Det blev i ansøgningen oplyst, at ansøgeren i august 2009 var påbegyndt en uddannelse på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, og at hun havde opnået 60 ECTS-point på en uddannelse fra en handelsskole i perioden fra september 2007 til juni 2009. Vedlagt ansøgningen var en uddannelseserklæring fra august 2012, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde optjent 150 ECTS-point på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet. I december 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at Rudolf Steiner Børnehaveseminariet ikke er en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Afgørelsen blev påklaget måneden efter. Til støtte for klagen anførte ansøgeren, at hun havde modtaget SU i forbindelse med sin uddannelse, og at hun siden juli 2008 havde været ansat på en cafe på Frederiksberg. Ansøgeren dokumenterede endvidere, at hun havde gået på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, som er en 3-årig privat pædagoguddannelse, der er SU-berettiget. Derudover blev det dokumenteret, at ansøgeren havde været ansat som tilkalde-løsarbejder på en café fra juni 2008, og at hun fra september 2013 havde været ansat fuldtid som barselsvikar i en kommune. Styrelsen for Videregående Uddannelser havde af to omgange oplyst, at de ikke anså pædagoguddannelsen på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet for at være en uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, da det alene er uddannelser omfattet af uddannelseslovgivningen, som kan anses for at være en uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyste i april 2014, at Rudolf Steiner Børnehaveseminariet ikke er en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, selvom de studerende er SU-berettigede. Senere i samme måned oplyste Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at de tidligere havde meddelt opholdstilladelse til udlændinge, som var optaget på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, idet de havde antaget, at SU-berettigede uddannelser kunne sidestilles med offentligt anerkendte uddannelser. Endvidere blev det oplyst, at Danmarks Evalueringsinstitut alene havde godkendt Rudolf Steiner Børnehaveseminariet i forhold til SU, men ikke i forhold til at anse uddannelsesinstitutionen som offentligt anerkendt efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2. I november 2014 oplyste Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at for så vidt angik fortolkningen af begrebet ”offentligt anerkendt uddannelsesinstitution” i studiebekendtgørelsen § 1, stk. 1, og § 1, stk. 2, tog styrelsen udgangspunkt i de daværende vejledende lister over uddannelser fra Undervisnings- og Videnskabsministeriet, hvorefter det var afgørende, at de pågældende uddannelser skulle være oprettet ved lov eller i henhold til lov. Det fremgik endvidere, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tidligere havde givet studerende opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af indskrivelse på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, men nu var blevet bekendt med, at uddannelsen ikke kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, da uddannelsen ikke var offentligt anerkendt. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde haft en vekslende arbejdsmængde fra februar 2010 til december 2014.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet fandt derimod, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var dokumenteret, at ansøgeren samlet havde været i ordinær beskæftigelse eller under en offentligt anerkendt uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgik af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, at ansøgeren havde optjent 180 ECTS på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, herunder at hun var meddelt opholds- og arbejdstilladelse som studerende ved uddannelsen. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at det kun er uddannelsesforløb på offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner, som kan indgå i beregningen af, hvorvidt betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, jf. § 11, stk. 6, kan anses for opfyldt. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgerens uddannelsesforløb på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet ikke kunne indgå i beregningen af, om hun havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i mindst tre år inden for de sidste fem år forud for Udlændingenævnets afgørelse. Det af ansøgeren anførte om, at hun på grund af en fejl begået af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stod i en situation, hvor hun kunne blive sendt ud af Danmark efter ni års ophold, og at hun og hendes kæreste havde en forventning om at opbygge familie og fremtid i Danmark, fandt Udlændingenævnet imidlertid ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt således – uanset at der var meddelt opholdstilladelse til ansøgeren på baggrund af uddannelse på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet – at hun ikke herved – ud over en eventuelt berettiget forventning om at kunne færdiggøre sin uddannelse i Danmark – kunne have fået en berettiget forventning om at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på denne baggrund. Udlændingenævnet henviste således til, at der knyttes en række andre betingelser til det at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at opholdstilladelse meddelt med henblik på studier eller beskæftigelse meddeles med henblik på midlertidigt ophold, og at ikke alle typer af offentligt anerkendte uddannelser indgår på samme vilkår i forhold til tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet anførte, at ansøgeren heller ikke stilles ringere ved afgørelsen end andre herboende udlændinge, der ønsker tidsubegrænset opholdstilladelse, og som har taget en uddannelse på en ikke offentligt anerkendt uddannelsesinstitution i Danmark. Det var således Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren på baggrund af sine opholds- og arbejdstilladelser med henblik på midlertidigt ophold ikke kunne have opnået en berettiget forventning om at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sit studie på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, idet Udlændingenævnet bemærkede, at en afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse var en ny afgørelse hvilende på andre kriterier. Udlændingenævnet fandt således, at udlændingemyndighederne ikke i forhold til reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse burde dispensere herfra på baggrund af, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fejlagtigt havde udstedt opholds- og arbejdstilladelser til ansøgeren. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste siden juni 2008 havde været ansat som tilkalde-løsarbejder ved en café, og at hun siden september 2013 havde været ansat i en tidsbegrænset fuldtidsstilling ved en kommune, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på de oplysninger, der fremgik af eIndkomst, og de oplysninger, der var fremkommet fra ansøgeren selv. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren alene havde udført 20 måneders fuldtidsbeskæftigelse fra februar 2010 til og med februar 2015, og at hun alene havde haft deltidsbeskæftigelse med over 60 timer om måneden i februar 2012, august 2012 og juni 2013, der indregnes som 3/5 i den samlede ansættelsesperiode. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren alene havde været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i højst et år og ni måneder inden for de sidste fem år, hvorfor ansøgeren ikke kunne anses for at opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. FAM/2015/18.

Senest opdateret: 12-03-2015
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post