MULTI
Du er her: ForsidePraksisTidsubegrænset opholdstilladelse Krav om lovligt ophold
  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. september 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 21-09-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en georgisk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren blev i januar 2001 registreret af Udenrigsministeriet som indrejst i Danmark og blev i april 2003 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 47, som omhandler personer, der nyder diplomatiske rettigheder mv. Ansøgerens opholdstilladelse blev senest i april 2016 forlænget til oktober 2017. I juli 2016 indgav ansøgeren ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen meddelte i marts 2017 ansøgeren afslag på ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde boet i lovligt i Danmark i mindst seks år og i hele denne periode havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7-9 f eller 9 i-9 n eller 9 p, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., da meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse forudsatte, at udlændingen havde boet lovligt her i landet i mindst seks år og i hele denne periode havde haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f eller 9 i-9 n eller 9 p. Allerede fordi ansøgeren alene havde været meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 47, kunne hun således ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, da denne bestemmelse ikke var omfattet af anvendelsesområdet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Det af ansøgeren anførte om, at udlændingemyndighederne i 2010 havde haft en praksis vedrørende meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til udsendt ambassadepersonale eller personer med lignende diplomatstatus, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste herved til, at udlændingelovens regler om tidsubegrænset opholdstilladelse ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 var blevet ændret således, at det fremover skulle være en ufravigelig betingelse, at ansøgeren forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse havde mindst et vist antal års lovligt ophold her i landet med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 - 9 e. FAM/2017/108.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. september 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 13-09-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en afghansk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Klageren blev i juli 2003 meddelt opholdstilladelse som familiesammenført. I november 2005 blev klageren meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1, (nu 9 m, stk. 1) som medfølgende familiemedlem, som senest blev forlænget til november 2014. I februar 2015 blev klageren meddelt afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Denne afgørelse blev ikke påklaget til Udlændingenævnet. I juli 2015 blev klageren meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, 1. pkt., med virkning fra ansøgningstidspunktet i januar 2015. I januar 2016 indgav klagerens partsrepræsentant ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen meddelte i september 2016 klageren afslag på ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 5, jf. stk. 3 og 4.

    Udlændingenævnet fandt, at klageren ikke uafbrudt havde haft opholdstilladelse i Danmark i mindst fire år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, jf. stk. 3 og 4. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Udlændingestyrelsen i februar 2015 havde nægtet at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at opholdstilladelsen var udløbet i november 2014, og at klageren i juli 2015 var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, 1. pkt., med virkning fra januar 2015. Klageren havde derfor ikke haft et lovligt opholdsgrundlag i Danmark i perioden fra november 2014 til januar 2015. Udlændingenævnet henviste herved til, at klagerens partsrepræsentant i januar 2015 på vegne af klageren havde ansøgt om en ny opholdstilladelse, og at det var fra denne ansøgningsdato, at klagerens nye opholdstilladelse skulle regnes fra, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet fandt derfor ikke anledning til at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse om, at gyldighedstidspunktet for klagerens opholdstilladelse var fra ansøgningsdatoen i januar 2015. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke til sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at klageren kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 16, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren til sagen havde oplyst, at hun ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde en eller flere betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. FAM/2017/91.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. august 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 21-08-2017

    Udlændingenævnet hjemviste i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en ghanesisk statsborger efter udlændingelovens dagældende § 11, stk. 3, nr. 7. Ansøgeren blev i december 2012 meddelt opholdstilladelse som familiesammenført i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Opholdstilladelsen blev i november 2014 forlænget til maj 2016.

    Udlændingenævnet fandt, at der var grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen, da Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse ikke sås at have taget stilling til, hvorvidt ansøgeren på afgørelsestidspunktet i oktober 2016 opfyldte kravet i udlændingelovens dagældende § 11, stk. 1, nr. 1, om at have haft seks års lovligt ophold i Danmark, jf. dog udlændingelovens § 11, stk. 5 og 6. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i december 2012 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, og at Udlændingestyrelsen ved afgørelen i oktober 2016 alene sås at have vurderet sagen og efterfølgende havde givet ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse med den begrundelse, at ansøgeren ikke havde bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Udlændingenævnet fandt det endvidere rettest, at Udlændingestyrelsen – såfremt Udlændingestyrelsen vurderede, at ansøgeren ikke opfyldte opholdskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1 – skulle vurdere, om ansøgeren opfyldte de supplerende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 4, i forhold til opholdskravet på fire år i udlændingelovens § 11, stk. 5. FAM/2017/59.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 16-09-2016

    Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en filippinsk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren blev i oktober 2010 meddelt opholdstilladelse som familiesammenført i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, som i maj 2012 blev forlænget til juni 2014. Udlændingestyrelsen inddrog primo januar 2014 ansøgerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4, samt § 26, stk. 1. Ansøgeren påklagede otte dage senere i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse samt indgav dagen efter ny ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5 (arbejdsmarkedstilknytning) til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 afgørelsen om inddragelse, ligesom Udlændingenævnet i juni 2014 meddelte afslag på genoptagelse. Ansøgeren blev i oktober 2014 meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, gældende indtil juli 2018 på baggrund af ansøgningen indgivet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ultimo januar 2014, og indgav herefter i juni 2015 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen meddelte i september 2015 ansøgeren afslag på ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde boet i lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele denne periode havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7-9 f eller 9 i – 9 n eller 9 p, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3 nr. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet lovligt her i landet i mindst fem år og i hele denne periode have haft opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Udlændingestyrelsen i starten af januar 2014 havde inddraget ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at Udlændingenævnet havde stadfæstet denne afgørelse ultimo marts 2014. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at det af udlændingelovens § 27, stk. 3, fremgår, at fristen i § 27, stk. 1, afbrydes, når opholdstilladelsen inddrages, hvorefter tidsperioden for, hvor længe ansøgeren har haft opholdstilladelse, først regnes fra meddelelsen af en ny opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7- 9 f eller 9 i- 9 n, i perioden fra starten af januar 2014, hvor ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, var blevet inddraget, til ni dage senere i januar 2014, hvor ansøgeren havde søgt om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2. nr. 5, og som ansøgeren var blevet meddelt i oktober 2014. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet alene havde haft opholdstilladelse i Danmark i cirka to år og otte måneder regnet fra ultimo januar 2014, hvor ansøgeren havde indgivet en ny ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1, og at ansøgeren derfor ikke opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet henviste herved til, at det er en forudsætning for beregningen af fem års lovligt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at der er tale om 5 års uafbrudt ophold, hvor udlændingen fortsat har haft et opholdsgrundlag i form af en opholdstilladelse, og at ansøgeren i perioden fra inddragelsen af sin opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført i starten af januar 2014 frem til indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning ni dage senere i januar 2014 ikke havde været i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren i januar 2014 havde indgivet ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af vejledningen i Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende inddragelse i starten af januar 2014, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da indgivelse af en ny ansøgning inden for en syv-dages frist alene gav ansøgeren ret til processuelt ophold, mens sagen blev behandlet, men ikke opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7- 9 f eller 9 i- 9 n, hvorfor Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse. FAM/2016/116.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 16-11-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en nepalesisk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet lovligt her i landet i mindst fem år og i hele denne periode have haft opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i juni 2007 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, gyldig til december 2009, at ansøgeren i maj 2009 på ny blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, gyldig til juli 2011, at denne opholdstilladelse i december 2011 blev forlænget med tre dage, at ansøgeren i januar 2012 indgav en ny ansøgning om opholdstilladelse, at ansøgeren i maj 2012 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, gyldig til december 2013, at ansøgeren i februar 2014 på ny blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, gyldig til juli 2014, og at ansøgeren i juni 2014 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, gyldig til juni 2018. Udlændingenævnet fandt endvidere til forskel fra Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7-9 f eller 9 i-9 n, i perioden fra december 2011 til maj 2012. Udlændingenævnet fandt det uheldigt, at Udlændingestyrelsen kun regnede perioden fra december 2011 til januar 2012 som den periode, hvor ansøgeren ikke havde haft opholdstilladelse. Ansøgeren havde således på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse i relation til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, alene haft opholdstilladelse i Danmark på sit nuværende grundlag i cirka tre år og fem måneder, regnet fra maj 2012, idet gyldigheden af ansøgerens opholdstilladelse regnes fra det tidspunkt, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet fandt desuden, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for sin klage havde anført, at han først modtog Udlændingestyrelsens afgørelse på Udlændingestyrelsens sidste åbningsdag i året 2011, hvorfor han ikke havde mulighed for at indhente de nødvendige papirer fra sin uddannelsesinstitution i udfyldt stand og samtidig få indleveret ansøgningen rettidigt. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at det er muligt at indgive en ansøgning (om forlængelse) og efterfølgende fremsende dokumentation til brug for afgørelsen. Ansøgeren kunne således have indsendt sin ansøgning, imens Udlændingestyrelsen holdt lukket i forbindelse med jul og nytår 2011/2012 eller have indgivet ansøgningen på Udlændingestyrelsens første åbningsdag i januar 2012. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at ansøgeren i november 2011 havde fået udstedt en tilbagerejsetilladelse gældende hele december 2011, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det er en udlændings eget ansvar at sikre, at han eller hun har en gyldig opholdstilladelse, når han eller hun indrejser i Danmark igen. FAM/2015/226.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 2. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 02-11-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren, som var statsborger i Bangladesh, opholdt sig på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse i Kina som led i sit Ph.d. stipendiat ved Københavns Universitet og havde til ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse oplyst, at han forventede at være udrejst frem til februar 2016.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, da han ikke opfyldte en grundlæggende betingelse for meddelelse heraf, idet ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke havde ophold i Danmark, da han var bosat i Kina. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, at der kun kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der ikke er grundlag for at inddrage en opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt ud fra tilsvarende betragtninger, hvor ansøgerens opholdstilladelse var bevaret under forudsætning af, at han inden februar 2016 på ny bosatte sig i Danmark, at det først på tidspunktet for hans genindrejse og fornyede bosætning i Danmark endeligt kunne fastlægges, at hans opholdstilladelse ikke var bortfaldet, uanset det igangværende udlandsophold. Forudsætningen for, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet – det vil sige ”indrejst inden februar 2016” – skulle således være opfyldt forud for, at der kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, på tilsvarende vis, som der ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der måtte være grundlag for at inddrage en meddelt opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt herudover, at det ligeledes måtte følge af en sproglig fortolkning af udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 4 og stk. 5, at udlandsophold først indgår i beregningen af opholdets længde og beskæftigelseskravet, når ansøgeren er vendt endeligt tilbage til Danmark, idet det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 4 og stk. 5, at ansøgeren ”har haft” ophold i udlandet, herunder i forhold til beskæftigelse i udlandet, som vil kunne medregnes for højst to år. Udlændingenævnet henviste desuden til, at det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 6, at der i forhold til uddannelsesforløb i udlandet henvises til ”afsluttede ophold”. Udlændingenævnet fandt endelig, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det. FAM/2015/241.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. oktober 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 05-10-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren, som var kinesisk statsborger, blev i april 2009 meddelt opholdstilladelse som studerende i Danmark, som var gyldig indtil juni 2011. Ansøgeren blev endvidere i maj 2012 meddelt opholdstilladelse med gyldighed til ultimo juli 2013. I maj 2014 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført på baggrund af en ansøgning indleveret medio 2013. Det fremgik af denne opholdstilladelse, at den var gyldig fra ultimo januar 2014, hvor betingelserne for opholdstilladelsen var opfyldt, og at denne dato var afgørende for, hvornår ansøgeren kunne få permanent opholdstilladelse. Ultimo juli 2014 indgav ansøgeren en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark og blev i februar 2015 af Udlændingestyrelsen meddelt afslag herpå. Det var til støtte for klagen gjort gældende, at ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af familiesammenføring var indgivet i juli 2013, hvilket var inden udløbet af ansøgerens opholdstilladelse som studerende i juli 2013, at der således var tale om uafbrudt ophold i Danmark siden april 2009, og at kravet om fem års lovligt ophold i Danmark derfor var opfyldt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, da hun ikke havde boet lovligt her i landet i mindst fem år, og i hele denne periode havde været meddelt opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 – 9 f, 9 i – 9 n eller 9 p, idet hun ikke havde haft opholdstilladelse i perioden fra ultimo juli 2013 til ultimo januar 2014. Udlændingenævnet lagde herved afgørende vægt på ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 27, stk. 3, hvoraf det fremgår, at beregningen af de i udlændingelovens § 27, stk. 1, nævnte tidsrum – herunder beregningen af tidsrummet for lovligt ophold i Danmark efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1 – afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber. Da ansøgerens opholdstilladelse som studerende udløb ultimo juli 2013, lagde Udlændingenævnet således til grund, at beregningen af ansøgerens sammenhængende lovlige ophold blev afbrudt herved. Udlændingenævnet lagde endvidere afgørende vægt på, at det fremgår af udlændingelovens § 27, stk. 1, at de i § 11, stk. 3, nr. 1, nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, såfremt dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet henviste i denne forbindelse til, at det fremgik af ansøgerens opholdstilladelse fra maj 2014, at den var gyldig fra ultimo januar 2014, hvor betingelserne for opholdstilladelsen var opfyldt, samt at det fremgik af Det Centrale Personregister, at ansøgerens herboende ægtefælle, med hvem ansøgeren blev familiesammenført, først fyldte 24 år ultimo januar 2014, hvorfor ægteskabet mellem den herboende ægtefælle og ansøgeren først kunne danne grundlag for en opholdstilladelse som familiesammenført fra den dato, hvor den herboende ægtefælle opfyldte 24-årskravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. FAM/2015/165.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 27-08-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Tyrkiet efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, under henvisning til at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have boet lovligt her i landet i mindst fem år.

    Udlændingenævnets flertal fandt grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra marts 2014. Flertallet fandt således ud fra en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om at have boet lovligt her i landet i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1. Flertallet lagde herved vægt på, at ansøgeren i august 2008 blev meddelt ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 13, på baggrund af, at den herboende reference fejlagtigt var registreret som dansk statsborger. Ansøgeren blev derfor i februar 2013 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Flertallet fandt, at ansøgeren derfor burde stilles, som om ansøgeren fra sin indrejse i Danmark havde haft ret til opholdstilladelse efter udlændingelovens almindelige regler, og at ansøgeren derfor skulle stilles, som om hun samlet havde haft mere end fem års lovligt ophold i Danmark. Flertallet henviste i den forbindelse også til en generel forvaltningsretlig grundsætning om berettigede forventninger. Det blev også tillagt betydning, at den herboende reference, som ansøgerens opholdstilladelse i Danmark siden 2008 havde beroet på, i maj 2013 blev meddelt statsborgerskab i Danmark. Tilsvarende havde parrets fællesbørn samme dag fået dansk statsborgerskab. FAM/2015/156.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 27-08-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en russisk statsborger fra Letland. Ansøgeren blev i juli 2008 meddelt opholdstilladelse efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2. I september 2013 indgav ansøgeren ansøgning til Statsforvaltning om EU-opholdsdokument i Danmark. Ansøgeren havde i den forbindelse oplyst, at han var statsborger i Letland. I september 2013 meddelte Statsforvaltningen ansøgeren, at ansøgningen om EU-opholdsdokument blev oversendt til Udlændingestyrelsen som en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, idet Statsforvaltningen ikke havde kompetence til at behandle ansøgninger for ansøgere med et Aliens Passport. Udlændingestyrelsen anmodede i januar 2014 om ansøgerens bemærkninger til, at Udlændingestyrelsen ville lægge til grund, at ansøgeren ikke var lettisk statsborger og dermed ikke var EU-statsborger. Ansøgeren oplyste i januar 2014 over for Udlændingestyrelsen, at han kom fra Letland, at han fik hjælp til at udfylde ansøgningen i Statsforvaltningen, at han ikke havde lettisk statsborgerskab, at han var født i Letland, at han boede i Letland indtil 2008, hvorefter han indrejste i Danmark, og at han havde været i uafbrudt beskæftigelse i Danmark, siden han indrejste i 2008. I juli 2014 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I juli 2014 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I august 2014 klagede ansøgeren over Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren anførte til støtte for sin klage, at han efter at have fremvist sit lettiske pas til Statsforvaltningen blev henvist til at udfylde et ansøgningsskema om opholdstilladelse efter EU-bekendtgørelsen, at han fik hjælp til at udfylde ansøgningen af en medarbejder fra Statsforvaltningen, at han havde et lettisk pas, men at han ikke var statsborger i Letland, at han var født i Letland, at han boede i Letland indtil 2008, hvorefter han indrejste i Danmark, og at hans ægtefælle i december 2013 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Vedlagt klagen var blandt andet en skrivelse fra den lettiske ambassade i Danmark fra august 2014, hvoraf det fremgik, at ansøgeren ikke var statsborger i Letland, og at han tilhørte det russiske mindretal i Letland.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da han ikke havde boet lovligt her i landet i mindst fem år og i hele denne periode havde været meddelt opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 – 9 f, 9 i – 9 n eller 9 p, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i juli 2014 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Ansøgeren havde således på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse i relation til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, alene haft opholdstilladelse i Danmark i cirka ni måneder regnet fra juli 2014, idet gyldigheden af ansøgerens opholdstilladelse skulle regnes fra det tidspunkt, hvor betingelserne for opholdstilladelsen var opfyldt, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Det forhold, at ansøgeren havde boet i Danmark siden juli 2008, hvor han fejlagtigt var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at en betingelse for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens almindelige regler i Danmark er, at ansøgeren skal have boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele denne periode have haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 – 9 f, 9 i – 9 n eller 9 p, at ansøgerens ret til ophold meddelt af Statsforvaltningen i juli 2008 var meddelt efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, og dermed ikke i medfør af udlændingelovens almindelige regler, og derfor allerede af den grund ikke kunne medregnes ved opgørelse af længden af ansøgerens lovlige ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Det forhold, at ansøgeren havde haft uafbrudt beskæftigelse i Danmark siden hans indrejse i 2008, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da dette ikke kunne føre til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at han ikke havde haft ret til ophold i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 – 9 f, 9 i – 9 n eller 9 p, før ansøgeren i juli 2014 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, uanset om han havde været i god tro vedrørende sin ret til ophold i medfør af EU-reglerne. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på denne baggrund kunne have fået en mulig berettiget forventning om fortsat ret til ophold, men ikke en berettiget forventning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle i december 2013 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter EU-reglerne, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da det fremgik af UdlændingeInformationsPortalen, at ansøgerens ægtefælle var lettisk statsborger, hvorimod ansøgeren var russisk statsborger fra Letland. FAM/2015/202.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Repatriering

    Dato: 21-05-2015

    Udlændingenævnet genoptog sin afgørelse fra april 2013 og omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en russisk statsborger under henvisning til, at hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren blev i juni 2003 meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og udrejste i perioden fra september 2010 til august 2012 til Rusland i forbindelse med forsøg på repatriering. Udlændingestyrelsen forlængede i november 2012 ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.

    Udlændingenævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at Udlændingenævnet i februar 2014 traf afgørelse vedrørende ansøgerens tidligere ægtefælles ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvormed Udlændingenævnet samtidig tilkendegav en ændret praksis for vurdering af kriteriet ”fem års lovligt ophold”, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet omgjorde således i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til ansøgerens tidligere ægtefælle under henvisning til, at han samlet set havde haft fem års lovligt ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at forholdene vedrørende udrejse, ophold i Rusland samt efterfølgende indrejse på ny i Danmark i henholdsvis ansøgerens og ansøgerens tidligere ægtefælles sager var identiske. FAM/2015/57.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. februar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Ophold i udlandet

    Dato: 18-02-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en mexicansk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1. Ansøgeren blev i maj 2008 meddelt opholdstilladelse, som senere blev forlænget til juli 2009. I maj 2010 indgav ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark via den danske ambassade i Mexico, som blev meddelt hende samme dag. I september 2013 indgav ansøgeren en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, som Udlændingestyrelsen meddelte endeligt afslag på i juli 2014. Ansøgeren påklagede afgørelsen til Udlændingenævnet i september 2014, hvorved hun blandt andet anførte, at hun fra juli 2009 til maj 2010 havde opholdt sig i Mexico, hvor hun havde studeret. Det fremgik af Det Centrale Personregister, at ansøgeren siden sin indrejse til Danmark i juli 2008 havde haft adresse i Danmark.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren fra juli 2009 til maj 2010 ikke havde haft en gyldig opholdstilladelse i Danmark og efter hendes egne oplysninger var udrejst af landet fra august 2009 til maj 2010. Udlændingenævnet bemærkede at beregningen af kravet om fem års lovligt ophold afbrydes, når en opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at såfremt en ansøgning om opholdstilladelse er indgivet i udlandet, regnes perioden fra udlændingens tilmelding til folkeregisteret, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1, og da det hverken fremgik af Det Centrale Personregister eller UdlændingeInformationsPortalen, hvornår ansøgeren på ny indrejste i Danmark, fastsatte Udlændingenævnet perioden for lovligt ophold her i landet som løbende fra maj 2010, på hvilket tidspunkt ansøgeren af ambassaden i Mexico blev meddelt opholdstilladelse. Udlændingenævnet oplyste i den forbindelse, at det fremgår af lov om Det Centrale Personregisters § 24, stk. 1, at enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres i Det Centrale Personregister som udrejst, og at et ophold i udlandet over seks måneder altid skal anmeldes som en fraflytning til udlandet. Det kunne derfor ikke gøre nogen forskel, at ansøgeren ikke havde været frameldt folkeregisteret i forbindelse med hendes udrejse af Danmark. Udlændingenævnet fandt derfor, at det alene var den periode, der fulgte efter meddelelsen af opholdstilladelsen fra den danske ambassade i Mexico i maj 2010, der kunne indgå i beregningen af, hvorvidt ansøgeren havde boet her i landet i mindst fem år. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens opholdstilladelse i Danmark udløb i juli 2009, og at det fremgik af en udskrift fra den danske ambassade i Mexicos sagssystem, at hun først i maj 2010 ansøgte om opholdstilladelse i Danmark via ambassaden, og at ambassaden samme dag i maj 2010 meddelte hende opholdstilladelse i Danmark gældende til juni 2012. Ansøgeren sås således ikke inden sin udrejse til Mexico eller i forbindelse med udløbet af sin opholdstilladelse i juli 2009 at have kontaktet de danske udlændingemyndigheder med henblik på dispensation fra bortfald eller en eventuel forlængelse af sin opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet her i landet i mindst fem år og i hele denne periode have haft opholdstilladelse. FAM/2015/25.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. januar 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 19-01-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, til en egyptisk statsborger. Ansøgeren indgav i marts 2013 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, hvorved der var vedlagt kopi af en ansættelseskontrakt mellem ansøgeren og en international organisation fra august 2013 til april 2014. Udlændingestyrelsen meddelte afslag i februar 2014. Til støtte for klagen blev det anført, at der ikke var direkte lovhjemmel til at stille krav om, at en ansøger skulle have ophold i Danmark på tidspunktet for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, og at ansøgeren havde beholdt sin folkeregisteradresse i Danmark. I september 2014 udtalte Udlændingestyrelsen overfor Udlændingenævnet, at det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at en ansøger skal have afsluttet et eventuelt udlandsophold, inden det kan regnes med ved beregningen af ansøgerens lovlige ophold i Danmark. I september 2014 blev det af ansøgerens partsrepræsentant oplyst, at ansøgeren befandt sig i Egypten, og at ansøgeren i september 2014 var ansat på en ni måneders kontrakt i en menneskerettighedsorganisation. Denne ansættelse forventedes afsluttet i marts 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, da han ikke på afgørelsestidspunktet havde ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren efter det oplyste var bosat i Egypten, hvor han skulle opholde sig indtil marts 2015. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der efter udlændingelovens § 11, stk. 3, kun kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der ikke er grundlag for at inddrage en opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse aktuelt var bevaret under forudsætning af, at han indrejste til Danmark inden juli 2015, hvorfor det først på tidspunktet for ansøgerens indrejse og fornyede bosætning i Danmark endeligt vil kunne fastlægges, at hans opholdstilladelse ikke er bortfaldet uanset det igangværende udlandsophold. Ansøgeren kunne således ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, idet forudsætningen for, at ansøgerens opholdstilladelse ikke skulle inddrages, var, at han indrejste til Danmark igen inden juli 2015. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det måtte følge af en sproglig fortolkning af udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 4 og stk. 5, at udlandsophold først indgår i beregningen af opholdets længde og i beskæftigelseskravet, når ansøgeren er vendt endeligt tilbage til Danmark, idet det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 4 og stk. 5, at ansøgeren ”har haft” ophold i udlandet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt efter Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention. Udlændingenævnt lagde herved vægt på, at ansøgeren efter egne oplysninger ikke havde et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2015/6.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. november 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 07-11-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på henholdsvis opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., og afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, til en serbisk statsborger. Ansøgeren indrejste i Danmark i 2008. Ansøgeren blev i juni 2008 meddelt afslag på asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I november 2008 blev ansøgeren efter tidligere at have fået afslag herpå meddelt humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, som efterfølgende blev forlænget frem til november 2012. Ansøgeren blev igen i april 2013 meddelt humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, som udløb i november 2013. Ansøgeren indgav ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i september 2013. Ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b blev i marts 2014 nægtet forlænget af Justitsministeriet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da ansøgeren ikke opfyldte den grundlæggende betingelse om at være i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerens humanitære opholdstilladelse udløb i november 2013, at ansøgeren i marts 2014 blev meddelt afslag på forlængelse af sin humanitære opholdstilladelse, og at ansøgeren i juni 2014 blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., hvilken afgørelse Udlændingenævnet stadfæstede samtidig med, at Udlændingenævnet stadfæstede afslaget på tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/242.

    Resume af Udlændingenævnets afgørelse, for så vidt angår udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan læses under Familiesammenføring, andre, immigrationsafslag.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Krav om bopæl i Danmark på tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

    Dato: 27-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Marokko. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i marts 2005 i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I december 2013 søgte ansøgeren om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren boede i Tunesien, hvor den herboende ægtefælle var udstationeret, og ansøgeren var meddelt dispensation fra bortfald af opholdstilladelse indtil august 2015. Udlændingestyrelsen havde i marts 2014 meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet opholdt sig i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at der ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da ansøgeren ikke havde ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, at der kun kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der ikke er grundlag for at inddrage en opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt ud fra tilsvarende betragtninger, hvor ansøgerens opholdstilladelse aktuelt var bevaret under forudsætning af, at ansøgeren inden august 2015 på ny bosatte sig i Danmark, at det først på tidspunktet for ansøgerens indrejse og fornyede bosætning i Danmark kunne endeligt fastlægges, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet uanset det igangværende udlandsophold. Forudsætningen for, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet – det vil sige ”indrejst inden august 2015” – skulle således være opfyldt forud for, at der kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, på tilsvarende vis som der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis der måtte være grundlag for at inddrage en meddelt opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ligeledes måtte følge af en sproglig fortolkning af udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 4 og stk. 5, at udlandsophold først indgår i beregningen af opholdets længde og beskæftigelseskravet, når ansøgeren er vendt endeligt tilbage til Danmark, idet det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 4 og stk. 5, at ansøgeren ”har haft” ophold i udlandet. Udlændingenævnet henviste desuden til, at det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 6, at der i forhold til uddannelsesforløb i udlandet henvises til ”afsluttede ophold”. FAM/2014/217.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 27-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en kinesisk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1. Ansøgeren blev i 2006 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1. Ansøgeren blev i 2007 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, på baggrund af studier samt en arbejdstilladelse, og disse tilladelser blev i november 2008 forlænget til december 2009. Ansøgeren blev i april 2010 meddelt afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som blev påklaget i maj 2010, hvor ansøgeren blev meddelt processuelt ophold, mens klagesagen blev behandlet. I december 2010 blev afgørelsen stadfæstet af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ansøgeren indgav i oktober 2010 en ny ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie, og i december 2010 blev ansøgeren meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som efterfølgende er forlænget frem til juli 2017.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i perioden fra april 2010 til oktober 2010 ikke havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøger på tidspunktet for afgørelsen i relation til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, alene havde haft opholdstilladelse i Danmark på ansøgerens aktuelle grundlag i cirka fire år, regnet fra oktober 2010, idet gyldigheden af en opholdstilladelse regnes fra det tidspunkt, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Det kunne endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i maj 2010 blev meddelt processuelt ophold af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration under ministeriets behandling af en klage over Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse, da denne afgørelse blev stadfæstet af ministeriet, hvorfor ansøgeren i perioden fra udløbets af ansøgerens opholdstilladelse i december 2009 til meddelelsen af en ny opholdstilladelse på et andet grundlag i oktober 2010 ikke havde haft en opholdstilladelse i Danmark. FAM/2014/231.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Uafbrudt opholdstilladelse i Danmark

    Dato: 06-05-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1, til en statsborger fra Kina, der i september 2007 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som studerende på en videregående uddannelse. Ansøgeren blev i september 2010 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen gældende frem til september 2014. Opholdstilladelse blev imidlertid inddraget den 8. april 2013. Forud for inddragelsen havde ansøgeren indgivet en ansøgning om opholdtilladelse i Danmark som jobsøgende. Denne ansøgning blev afvist den 12. juni 2013 under henvisning til, at ansøgeren ikke havde betalt gebyr i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen. Den 13. maj 2013 havde ansøgeren indgivet endnu en ansøgning om opholdstilladelse. Denne gang under henvisning til et nyt arbejde, og ansøgeren blev den 4. juli 2013 meddelt opholdtilladelse i Danmark under henvisning hertil.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele perioden haft uafbrudt opholdstilledelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i perioden fra den 8. april 2013 til den 13. maj 2013 ikke havde haft opholdstilladelse i Danmark, idet ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som jobsøgende den 12. juni 2013 blev afvist på grund af manglende gebyrbetaling, og da ansøgerens opholdstilladelse af 4. juli 2013 således alene kunne anses for at være gældende fra indgivelsen af ansøgningen den 13. maj 2013, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1 og stk. 3, jf. § 11, stk. 3, nr. 1, 2. led. FAM/2014/47.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Gyldig opholdstilladelse

    Dato: 05-05-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en japansk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingestyrelsen havde i maj 2012 meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte det daværende krav om bestået Prøve i Dansk 2. Ansøgeren, der i december 2012 havde bestået Prøve i Dansk 1, blev i august 2013 af Udlændingestyrelsen meddelt afslag på genoptagelse af sagen. Ansøgerens opholdstilladelse udløb i juni 2013.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, da ansøgerens seneste opholdstilladelse var gældende til den 23. juni 2013 og derfor var udløbet på denne dato, hvorfor ansøgeren ikke havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. FAM/2014/48.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 31. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet

    Dato: 31-03-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en statsborger fra Irak, der i maj 2000 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra august 2011 til juli 2012 opholdt sig i Irak, hvor ansøgeren ifølge egne oplysninger gik i niende klasse. Udlændingestyrelsen meddelte i januar 2012, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 1, uanset at ansøgerens ophold i udlandet ikke indgik i beregningen heraf, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, idet længden af ansøgerens ophold i Danmark regnedes fra tidspunktet for ansøgerens tilmelding til folkeregistret, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet, og at ansøgeren således havde haft uafbrudt opholdstilladelse i Danmark siden 2000. FAM/2014/24.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 31. marts 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 31-03-2014

    Udlændingenævnet hjemviste i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2013 om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Peru. Den pågældende blev i juli 2002 meddelt opholdstilladelse på baggrund af studier. Denne opholdstilladelse blev forlænget gentagne gange og senest i november 2007 frem til april 2008. I marts 2009 blev den pågældende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, på grundlag af beskæftigelse. Den pågældende var i perioden fra september 2010 til juli 2013 udstationeret for den danske stat. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2013 den pågældende afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at den pågældende ikke havde boet lovligt i Danmark de sidste fem år. Det fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse, at Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at den pågældende havde været udstationeret i længere tid end to år, således at den pågældende efter Udlændingestyrelsens vurdering ikke havde boet lovligt i Danmark i perioden fra september 2012 til juli 2013.

    Udlændingenævnet fandt, at den pågældende ikke på det foreliggende grundlag skulle meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at den pågældende ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen ikke sås at have medregnet perioden forud for den pågældendes udstationering, og at den pågældendes opholdstilladelse i perioden fra september 2010 til juli 2013 ikke var blevet anset for bortfaldet af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at Udlændingenævnet ikke havde vurderet, om der kunne anses for at have været afbrydelser i den pågældendes opholdsgrundlag i perioden forud for den pågældendes udstationering, herunder om han havde haft lovligt ophold med opholdstilladelse i perioden fra april 2008 til marts 2009. FAM/2014/92.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet

    Dato: 13-02-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Rusland, der i juni 2003 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Ansøgeren havde i perioden fra september 2010 til august 2012 opholdt sig i sit hjemland for at for at blive repatrieret. Udlændingestyrelsen meddelte i juli 2012, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 1, uanset at ansøgerens ophold i udlandet ikke indgik i beregningen heraf, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, idet både ansøgerens ophold i Danmark frem til udrejsen i september 2010 og efter indrejsen i august 2012 indgik ved beregningen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet, og at ansøgeren således havde haft uafbrudt opholdstilladelse i Danmark siden 2003. FAM/2014/19.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 11-02-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en ukrainsk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1. Ansøgeren blev i 2005 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, som blev forlænget frem til januar 2012. Den 11. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet hun ikke havde et gyldigt opholdsgrundlag. Den 22. marts 2013 meddelte Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Ansøgeren påklagede på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse af 11. marts 2013 til Udlændingenævnet, som hjemviste styrelsens afgørelse til fornyet behandling. I juli 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke i mindst fem år forinden ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse havde haft lovligt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i perioden fra januar 2012 til marts 2013 ikke havde haft opholdstilladelse efter en af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7 - 9 f eller 9 i - 9 n, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var oplyst om sådanne omstændigheder vedrørende sagsbehandlingstiden, manglende overholdelse af vejledningsforpligtelsen eller mangelfuld partshøring, at ansøgeren burde meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2014/128.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet

    Dato: 11-02-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Laos, der i maj 2006 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra juni 2009 til juli 2012 opholdt sig i udlandet sammen med sin ægtefælle som arbejdede som uafhængig konsulent for en virksomhed med mindre end ti ansatte.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens lovlige ophold i Danmark både før udrejsen af Danmark i 2009 og efter indrejsen i 2012 kunne indgå ved beregningen af, hvorvidt ansøgeren kunne anses for at have boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, da Udlændingestyrelsen løbende havde meddelt ansøgeren dispensation for bortfald i forbindelse med udlandsopholdet, og at ansøgerens ophold i udlandet ikke kunne indgå ved beregningen af om ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i fem år i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 4. Udlændingenævnet lagde vægt på i forhold til opholdet i udlandet, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 572 af 18. juni 2012, at der stilles krav om, at virksomheder for at været omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 4, skal have mindst ti ansatte som det gennemsnitlige antal ansatte over en periode på et år, og at den virksomhed, som ansøgerens ægtefælle havde været beskæftiget i, ikke på noget tidspunkt havde haft mindst ti ansatte. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at Udlændingestyrelsens afgørelser om dispensation for bortfald var begrundet med netop ansøgerens ægtefælles arbejde som uafhængig konsulent. FAM/2014/17.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Ophold i udlandet

    Dato: 11-02-2014

    Udlændingenævnet omgjorde i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Brasilien, der i december 2006 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført. Ansøgeren havde i perioden fra februar 2013 til december 2013 opholdt sig i udlandet sammen med sin ægtefælle, som arbejdede i udlandet. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2013, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 1, uanset at ansøgerens ophold i udlandet ikke indgik i beregningen heraf, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, idet både ansøgerens ophold i Danmark frem til udrejsen i februar 2013 og efter indrejsen i december 2013 indgik ved beregningen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet på grund af opholdet i udlandet, og at ansøgeren således havde haft uafbrudt opholdstilladelse i Danmark siden 2006. FAM/2014/18.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold

    Dato: 10-02-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en egyptisk statsborger efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1. Ansøgeren blev i juni 2006 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og denne opholdstilladelse blev inddraget i april 2009. Ansøgeren blev i august 2010 meddelt opholdstilladelse på baggrund af studier efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, som udløb i juli 2012. Ansøgeren indgav i juli 2012 ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og Udlændingestyrelsen meddelte i august 2013 afslag på ansøgningen under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1, idet ansøgeren på dette tidspunkt alene havde haft opholdstilladelse og boet lovligt i Danmark i fire år og fire måneder forud for afgørelsen. I juli 2012 havde ansøgeren endvidere ansøgt om forlængelse af sin opholdstilladelse, og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering afviste i maj 2013 ansøgningen grundet manglende gebyrbetaling. Ansøgeren klagede i september 2013 over Udlændingestyrelsens afgørelse fra august 2013, og i den forbindelse indgav ansøgeren en klage over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings sagsbehandling. Ansøgeren blev i oktober 2013 meddelt afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, og ansøgeren havde således ikke siden juli 2012 haft opholdstilladelse i Danmark, men alene i den efterfølgende periode opholdt sig på processuelt ophold i forbindelse med Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings behandling af ansøgningen. Det fremgik endvidere af CPR, at ansøgeren i november 2013 udrejste af Danmark.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet havde boet lovligt her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte betingelsen for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse og fortsat havde opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens opholdstilladelse udløb i juli 2012, og at ansøgeren ikke derefter havde været meddelt opholdstilladelse her i landet, men alene havde haft processuelt ophold under Udlændingestyrelsens behandling af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt derudover, at ansøgerens klage over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings vejledning og sagsbehandling ikke kunne føre til en ændret vurdering. FAM/2014/172.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. januar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kravet om lovligt ophold – Uafbrudt opholdstilladelse i Danmark

    Dato: 17-01-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3, til en statsborger fra Ukraine, der i april 2005 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1. Ansøgeren blev i maj 2007 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, frem til december 2007. I januar 2008 blev ansøgeren meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til sin ægtefælle i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1. Ansøgeren blev i april 2008 meddelt opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle i medfør af udlændingelovens dagældende § 9 c, stk. 1, frem til april 2009. I december 2009 blev ansøgeren meddelt afslag på opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, samt afslag på opholdstilladelse som tilkaldevikar i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. I januar 2010 indgav ansøgeren på ny en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, hvorefter han i februar 2010 blev meddelt opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Denne opholdstilladelse var gyldig til februar 2011. Ansøgeren blev i december 2010 meddelt opholdstilladelse i medfør at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som senest blev forlænget til august 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i perioden fra april 2009 til januar 2010 ikke havde gyldig opholdstilladelse i Danmark, men havde opholdt sig her i landet henholdsvis på processuelt ophold og under en fastsat udrejsefrist. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at beregningen af kravet om fem års lovligt ophold afbrydes, når en opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at såfremt en ansøgning om opholdstilladelse er indgivet her i landet, regnes perioden fra det tidspunkt, hvor ansøgningen blev indgivet, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet fandt således, at alene perioden fra januar 2010, hvor ansøgeren indgav en ny ansøgning om opholdstilladelse her i landet, kunne medregnes i beregningen af, hvorvidt ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele perioden haft opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens tidligere opholdstilladelse udløb i april 2009, og at opholdstilladelsen blev nægtet forlænget i december 2009, hvorfor ansøgeren ikke kunne anses for at have haft opholdstilladelse i Danmark i perioden fra april 2009 til januar 2010, hvor den nye ansøgning om opholdstilladelse blev indgivet. FAM/2014/20.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. januar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Uafbrudt opholdstilladelse i Danmark

    Dato: 17-01-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3, til en statsborger fra Ukraine, der i perioden fra september 2005 til juli 2010 havde opholdstilladelse i Danmark i medfør af henholdsvis udlændingelovens dagældende § 9, c, stk. 1, udlændingelovens § 9 a, stk. 1, og udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Ansøgeren blev i september 2010 meddelt afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Ansøgeren blev i maj 2011 meddelt afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af en ansøgning indgivet i september 2010. Ansøgeren blev i juli 2011 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af en ansøgning indgivet i juni 2011.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have boet her i landet i mindst fem år og i hele denne periode haft opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 1 og 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i perioden fra juli 2010 til juni 2011 ikke havde haft gyldig opholdstilladelse i Danmark, men havde opholdt sig her i landet henholdsvis på processuelt ophold og under en fastsat udrejsefrist. Udlændingenævnet be-mærkede i den forbindelse, at beregningen af kravet om fem års lovligt ophold afbrydes, når en opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at såfremt en ansøgning om opholdstilladelse er indgivet her i landet, regnes perioden fra det tidspunkt, hvor ansøgningen blev indgivet, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Udlændingenævnet fandt således, at alene perioden fra juni 2011, hvor ansøgeren ind-gav en ny ansøgning om opholdstilladelse her i landet, kunne medregnes i beregningen af, hvorvidt ansøgeren havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele perioden haft opholdstilladelse. FAM/2014/21.


Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post