MULTI
Du er her: ForsidePraksisTidsubegrænset opholdstilladelse Krav om lovligt opholdUdlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Uafbrudt opholdstilladelse i Danmark

Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf. § 27, stk. 3, jf. stk. 1, til en statsborger fra Kina, der i september 2007 var meddelt opholdstilladelse i Danmark som studerende på en videregående uddannelse. Ansøgeren blev i september 2010 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen gældende frem til september 2014. Opholdstilladelse blev imidlertid inddraget den 8. april 2013. Forud for inddragelsen havde ansøgeren indgivet en ansøgning om opholdtilladelse i Danmark som jobsøgende. Denne ansøgning blev afvist den 12. juni 2013 under henvisning til, at ansøgeren ikke havde betalt gebyr i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen. Den 13. maj 2013 havde ansøgeren indgivet endnu en ansøgning om opholdstilladelse. Denne gang under henvisning til et nyt arbejde, og ansøgeren blev den 4. juli 2013 meddelt opholdtilladelse i Danmark under henvisning hertil.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år og i hele perioden haft uafbrudt opholdstilledelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i perioden fra den 8. april 2013 til den 13. maj 2013 ikke havde haft opholdstilladelse i Danmark, idet ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som jobsøgende den 12. juni 2013 blev afvist på grund af manglende gebyrbetaling, og da ansøgerens opholdstilladelse af 4. juli 2013 således alene kunne anses for at være gældende fra indgivelsen af ansøgningen den 13. maj 2013, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1 og stk. 3, jf. § 11, stk. 3, nr. 1, 2. led. FAM/2014/47.

Senest opdateret: 06-05-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post