MULTI
Du er her: ForsidePraksisTidsubegrænset opholdstilladelse Krav om lovligt opholdUdlændingenævnets afgørelse af 21. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold – Repatriering
Udlændingenævnet genoptog sin afgørelse fra april 2013 og omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en russisk statsborger under henvisning til, at hun ikke havde boet lovligt i Danmark i mindst fem år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren blev i juni 2003 meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og udrejste i perioden fra september 2010 til august 2012 til Rusland i forbindelse med forsøg på repatriering. Udlændingestyrelsen forlængede i november 2012 ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. 

Udlændingenævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at Udlændingenævnet i februar 2014 traf afgørelse vedrørende ansøgerens tidligere ægtefælles ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvormed Udlændingenævnet samtidig tilkendegav en ændret praksis for vurdering af kriteriet ”fem års lovligt ophold”, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet omgjorde således i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til ansøgerens tidligere ægtefælle under henvisning til, at han samlet set havde haft fem års lovligt ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at forholdene vedrørende udrejse, ophold i Rusland samt efterfølgende indrejse på ny i Danmark i henholdsvis ansøgerens og ansøgerens tidligere ægtefælles sager var identiske. FAM/2015/57.

Senest opdateret: 21-05-2015
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post