MULTI
Du er her: ForsidePraksisBørnesammenføringGrundlæggende betingelserUdlændingenævnets afgørelse af 18. december 2013 – Børnesammenføring – Børn over 15 år

Udlændingenævnet stadfæstede i december 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om familiesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 og 3, samt § 9 c, stk. 1, til en congolesisk statsborger. Ansøgeren, der er født i 1997, søgte om opholdstilladelse sammen med en anden udlænding, som er født i 1982, og som i ansøgningen var angivet som værende ansøgerens fader.  Ansøgeren og hendes angivelige fader indgav ansøgningen om familiesammenføring under henvisning til den angivelige faders herboende ægtefælle, som er født i 1986, og som i 2011 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Den angivelige fader og den herboende ægtefælle havde et fællesbarn, der er født i 2008, og som blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i 2011. Det blev af parterne oplyst til sagen, at den angivelige fader og den herboende ægtefælle havde mødt hinanden i Congo i 2004, og at de var blevet gift i 2006 og boede sammen indtil 2007, hvorefter parret mistede kontakten til hinanden på grund af krig. Parterne havde endvidere oplyst til sagen, at ansøgeren forsvandt i 2009. Den herboende ægtefælle har i forbindelse med sin asylsag ikke forklaret om ansøgeren. Det fremgår af en udtalelse fra Retsgenetisk Afdeling, at ansøgeren ikke kan anses for at være barn af hverken ansøgerens angivelige fader eller af dennes herboende ægtefælle. Den angivelige fader oplyste hertil, at han ikke var ansøgerens biologiske fader, men at han på et tidspunkt var kæreste med ansøgerens moder og fik overdraget ansøgeren, da ansøgeren var to år gammel. Ansøgeren og dennes angivelige fader opholdt sig efter det oplyste på ansøgningstidspunktet i Sydafrika, hvor ansøgeren var flygtning.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddels opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, da ansøgeren ikke kunne anses for at være barn af hverken den angivelige fader eller dennes herboende ægtefælle, og da den angivelige fader senere havde oplyst, at han ikke var ansøgerens biologiske fader, men at han først fik overdraget ansøgeren, da ansøgeren var to år gammel. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der i sagen ikke var oplyst om en sådan særlig familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboede person eller om sådanne ganske særlige grunde, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, eller § 9 c, stk. 1, idet der ikke forelå oplysninger om, at ansøgeren ikke ville kunne blive boede i Sydafrika, og da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren tidligere havde været en del af enten den angivelige faders eller dennes ægtefælles husstand. Udlændingenævnet lagde herved vægt på blandt andet ægtefællens forklaring i forbindelse med hendes asylsag samt på, at den angivelige fader og ægtefællen var henholdsvis 17 år og 13 år, da ansøgeren var to år gammel, ligesom Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren var to år gammel i 1999, og at den angivelige fader og ægtefællen efter det oplyste først mødte hinanden i 2004. FAM/2013/74.

Senest opdateret: 18-12-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post