Udlændingenævnet genoptager behandlingen af visse sager om familiesammenføring vedrørende tyrkiske statsborgere, som blev berostillet under henvisning til EU-Domstolens sag C-138/13 (Dogan)

Udlændingenævnet berostillede i juli 2014 et antal sager, hvor herboende tyrkiske statsborgere, der er omfattet af Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, ønsker familiesammenføring med ægtefæller og børn, med henblik på en nærmere overvejelse af dommens rækkevidde.

Justitsministeriet har ved notat af 17. september 2014 vurderet, at dommen ikke giver anledning til ændringer af udlændingelovens regler om familiesammenføring, og behandlingen af de sager, som midlertidigt blev sat i bero på vurdering af dommen, kan nu genoptages. Læs hele notatet her.

Udlændingenævnet vil i de berørte sager – i det omfang det er muligt –orientere ansøgeren om, at behandlingen af vedkommendes sag nu er genoptaget i Udlændingenævnet.

Senest opdateret: 19-09-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen