Grundlæggende betingelser
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. februar 2023 – Familiesammenføring, ægtefæller - krav om gyldigt nationalitetspas eller anden gyldig rejselegitimation
Dato: 22-05-2023Udlændingenævnet omgjorde i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en russisk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er født i april 1997, og som er russisk statsborger, indrejste i Danmark i oktober 2019 for at søge om (spontan) asyl her i landet. I oktober 2019 fødte ansøgeren ligeledes hendes og referencens fællesbarn i Danmark. I maj 2020 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på asyl, hvorefter Flygtningenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse i november 2020.
I november 2020 søgte ansøgeren om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til samliv med referencen, der er russisk statsborger, og som har opholdstilladelse her i landet som flygtning fra Rusland. I december 2020 blev ansøgeren meddelt ret til at opholde sig her i landet under Udlændingestyrelsens behandling af sagen. I maj 2021 blev ansøgeren og referencen gift i Danmark. I juni 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på familiesammenføring med referencen med henvisning til, at hun ikke havde dokumenteret at være i besiddelse af et gyldigt nationalitetspas eller anden gyldig rejselegitimation, samt ikke havde dokumenteret, at de russiske myndigheder ikke ville udstede pas til hende, jf. udlændingelovens § 39, stk. 1.
I juli 2021 meddelte Udlændingenævnet klagen opsættende virkning, således at ansøgeren havde ret til at opholde sig i Danmark under nævnets behandling af klagesagen. I oktober 2021 hjemviste Udlændingenævnet ansøgerens familiesammenføringssag til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen. Nævnet henviste i den forbindelse til, at Udlændingestyrelsen burde have vurderet, hvorvidt der var grundlag for at fravige paskravet.
I november 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på familiesammenføring med referencen i den af nævnet hjemviste sag med henvisning til, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at det ikke var muligt for hende at få udstedt et nationalitetspas fra de russiske myndigheder. Udlændingestyrelsen vurderede på den baggrund, at ansøgeren dermed ikke havde dokumenteret, at det ikke var muligt for hende at leve op til den grundlæggende betingelse om at være i besiddelse af et gyldigt nationalitetspas eller anden gyldig rejselegitimation.
I december 2021 meddelte Udlændingenævnet klagen opsættende virkning.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på familiesammenføring til referencen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, under henvisning til, at hun ikke opfylder kravet om at være i besiddelse af et gyldigt nationalitetspas eller anden gyldig rejselegitimation, jf. udlændingelovens § 39, stk. 1.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark siden oktober 2019, hvor hun løbende har haft processuelt ophold under henholdsvis sin asyl- og familiesammenføringssag, hvor hun har boet sammen med sin herboende ægtefælle og deres fællesbarn.
Det er således Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren, referencen og deres fællesbarn har etableret et familieliv, som er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet har i vurderingen af sagen inddraget det forhold, at ansøgeren ikke har fremlagt et gyldigt (udenrigs)nationalitetspas eller anden gyldig rejselegitimation, idet hun blot har fremlagt en kopi af sit russiske indenrigspas, som udløb i 2018.
Udlændingenævnet har endvidere inddraget det forhold, at ansøgeren ikke har fremlagt dokumentation for, at de russiske myndigheder ikke vil udstede et pas eller rejsedokument til hende, indeholdende en begrundelse herfor.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at Danmark er nærmest til at beskytte familielivet mellem ansøgeren, referencen og deres fællesbarn.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at familien ikke kan henvises til at udøve deres
familieliv i Rusland henset til, at referencen har opholdstilladelse i Danmark som konventionsflygtning fra Rusland, som senest i juni 2021, gældende fra september 2021, blev forlænget til september 2023.
Udlændingenævnet har herved også lagt vægt på, at både ansøgeren og referencen er russiske statsborgere, og at ansøgeren ikke har en opholdstilladelse i et andet land.
Udlændingenævnet har i vurderingen af sagen foretaget en afvejning af hensynet til Danmark som stat i forhold til at opretholde en effektiv immigrationskontrol og hensynet til at overholde Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet vurderer, at ansøgerens identitet kan fastlægges ud fra hendes tidligere gyldige russiske indenrigspas og hendes gyldige russiske kørekort.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Flygtningenævnet i deres afgørelse fra november 2020 har lagt ansøgerens identitet til grund ud fra ovennævnte dokumenter, idet Flygtningenævnet bl.a. har lagt til grund, at hun er etnisk tjetjener og russisk statsborger.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at formålet med udlændingelovens § 39, stk. 1, er at kontrollere udlændinges ind- og udrejse af Danmark ved at kunne fastlægge deres identitet.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at formålet med udlændingelovens § 39, stk. 1, er opfyldt, idet ansøgerens identitet er lagt til grund ud fra hendes tidligere gyldige russiske indenrigspas og hendes gyldige russiske kørekort.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark er opfyldt. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til dette.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet
Dato: 17-04-2023Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Ægtefællesammenføring - Integrationskrav
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en libanesisk statsborger, der søgte om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er libanesisk statsborger, indrejste i Danmark i juni 2021 på et besøgsvisum, og indgav en ansøgning om opholdstilladelse i august 2021 under henvisning til sin herboende ægtefælle, som var dansk statsborger. Ansøgeren og referencen indgik ægteskab i november 2018 i Libanon. Referencen blev dansk statsborger i juli 2005. Af CPR fremgik det, at referencen var udrejst af Danmark fra november 2005 til oktober 2020. I november 2021 meddelte Udlændingestyrelsen parret afslag på familiesammenføring, da de ikke tilsammen opfyldte mindst 4 ud af 6 betingelser i integrationskravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgik bl.a. følgende:
”[Udlændingestyrelsen] har vurderet, at [ansøgeren] og [referencen] ikke opfylder kravet om, at mindst 4 ud af 6 betingelser i integrationskravet skal være opfyldt.
[Udlændingestyrelsen] har lagt til grund, at [referencen] opfylder betingelsen om at have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Ved afgørelsen har [Udlændingestyrelsen] imidlertid lagt vægt på, at [ansøgeren] og [referencen] herudover ikke opfylder nogen ud af de øvrige 5 betingelser i integrationskravet.
[Udlændingestyrelsen] har herved lagt vægt på, [ansøgeren] i ansøgningen oplyser, at [ansøgeren] ikke har bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau og ikke har bestået en engelskprøve på B1-niveau ligesom du ikke har taget en uddannelse.
[Ansøgeren] opfylder således ikke betingelserne om sprog og uddannelse.
Det forhold, at [ansøgeren] har taget 3-måneders [frisørkursus] og… Microsoft Office pakken, kan ikke føre til en ændret vurdering.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt vægt på, at [ansøgeren] alene har fremlagt dokumentation for fuldtidsbeskæftigelse siden den december 2018.
[Ansøgeren] opfylder således ikke betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
Endelig har [Udlændingestyrelsen] lagt vægt på, at [ansøgerens] ægtefælle ikke har taget en uddannelse i Danmark og alene har oplyst om fuldtidsbeskæftigelse i Danmark siden november 2020.
[Referencen] opfylder således ikke betingelsen om at have været under uddannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse eller betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i mindst 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
[Udlændingestyrelsen] har også vurderet, at der ikke er ganske særlige grunde, som taler for, at [ansøgeren] alligevel kan få opholdstilladelse.
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke i sagen foreligger oplysninger om, at referencen ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold sammen med ansøgeren i Libanon for at udøve [deres] familieliv dér.
Det forhold, at [ansøgerens] partsrepræsentant til ansøgningen oplyser, at [referencen] på grund af eksplosionen i Libanon ikke længere turde opholde sig i landet, at det også påvirkede landets økonomi, og at der derfor foreligger særlige omstændigheder som gør, at myndighederne bør imødekomme [ansøgerens] ansøgning, kan ikke føre til en ændret vurdering.”
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af november 2021 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet frem til det samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 8.
Det forhold, at der til sagen er indsendt dokumentation for, at referencen fra april 2022 er ansat som dagplejer, kan ikke føre til en ændret vurdering, da kravet til den herboendes beskæftigelse efter udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1, vedrører ansættelse forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til klagen er anført, at hensynet til familiens enhed efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 taler imod, at ansøgeren skal meddeles afslag på familiesammenføring til referencen, da det bl.a. er anført, at ansøgeren og referencen har boet sammen i flere perioder i Danmark og i Libanon, at de har haft daglig kontakt i de perioder, hvor de har levet adskilt, og at ansøgeren har besøgt referencen i Danmark 2 gange, hvilket således taler for deres engagement i forhold til at opretholde et familielivet.
Det er videre indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til klagen er anført, at Danmark er nærmest til at beskytte parrets familieliv, idet referencen gennem sit danske statsborgerskab og familie i Danmark har størst tilknytning her til landet.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at ansøgerens og referencens familieliv efter EMRK artikel 8 ikke kan føre til, at de skal have familiesammenføring i Danmark, idet det ikke i sagen er påvist, at der foreligger sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der bevirker, at de ikke kan indrejse og tage ophold i Libanon, hvor de begge er født, mødte hinanden, er blevet gift og har boet sammen både forud for og efter vielsen og taler sproget, for dér at udleve familielivet.
Udlændingenævnet har hertil tillagt det vægt, at referencen, ifølge oplysninger, der fremgår af CPR, har opholdt sig i Libanon i perioden fra november 2005 til oktober 2020.
Udlændingenævnet har ydermere lagt vægt på, at ansøgeren og referencen selv valgte at stifte familie på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke havde opholdstilladelse i Danmark, og hvor parret på den baggrund ikke kunne antages at have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.
…
Det forhold, at det til klagen er anført, at ansøgerens engagement og muligheder for integration i Danmark er gode kan ikke føre til en ændret vurdering, idet parret – som betingelse for tildeling af opholdstilladelse til ansøgeren som familiesammenført til referencen – fortsat skal opfylde mindst 4 ud af 6 af integrationsbetingelserne efter udlændingelovens § 9, stk. 8, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
På denne baggrund, og da der i øvrigt ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder helbredsmæssige forhold, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 08.02.2021 – Ægtefællesammenføring – Grundlæggende betingelser – Herboende ægtefælle skal bo i Danmark
Dato: 08-02-2021Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens om afslag på ægtefællesammenføring til en tyrkisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i september 2018 om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sit ægteskab med en herboende dansk statsborger (referencen). På ansøgningstidspunktet var referencen bosiddende i Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte medio april 2019 ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da referencen ikke havde bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8. Afslag blev påklaget til Udlændingenævnet ultimo april 2019. I juni 2019 udrejste referencen til Sverige.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, allerede fordi referencen ikke aktuelt er fastboende i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen i juni 2019 i Det Centrale Personregister er registreret som udrejst af Danmark til Sverige.
Der henvises i den forbindelse til, at det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, at der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har dansk indfødsret.
Udlændingenævnet har derfor ikke vurderet, hvorvidt ansøgeren og referencen opfylder integrationskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8.
Udlændingenævnet stadfæster således med denne ændrede begrundelse Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 11. december 2017 – Ægtefællesammenføring – Grundlæggende betingelser – Krav om gyldigt nationalitetspas
Dato: 11-12-2017Udlændingenævnet stadfæstede i december 2017 med en ændret begrundelse Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2016, hvorved en irakisk statsborger var meddelt afslag på opholdstilladelse, da han ikke var i besiddelse af et gyldigt nationalitetspas. Udlændingestyrelsen havde meddelt afslag under henvisning til, at ansøgeren ikke havde fremlagt nogen form for gyldig dokumentation for sin identitet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. udlændingelovens § 39. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at ansøgeren ikke havde fremlagt et gyldigt nationalitetspas, hvilket er en grundlæggende betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingebekendtgørelsens § 17. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå særlige grunde til at fravige denne grundlæggende betingelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 17, stk. 1, stk. 2. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste havde mødt sin ægtefælle i 2005, i 2007 havde fået et fællesbarn sammen med hende, og at parret otte år senere i 2015 havde indgået ægteskab, hvor parret forud herfor havde haft kontakt ved besøg, kunne ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt havde haft lovligt ophold i Danmark og både på tidspunktet for fællesbarnets fødsel og på tidspunktet for ægteskabet var meddelt endeligt afslag på asyl og dermed ikke kunne have en berettiget forventning om at kunne blive og stifte familie i Danmark. Udlændingenævnet lagde samtidig vægt på, at ansøgeren i flere år havde været registreret forsvundet, og at han siden fællesbarnets fødsel og frem til brylluppet alene havde besøgt sin ægtefælle og barnet. Det af ansøgeren anførte om, at parrets søn havde nået en alder, hvor han havde opbygget en selvstændig tilknytning til Danmark via sine kammerater og sine aktiviteter, kunne på samme baggrund ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. FAM/2017/121.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet