Udlændingenævnets afgørelse af 4. juli 2013 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse fra april 2013 om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 5, til en tyrkisk statsborger. Ansøgerens ægtefælle var født og opvokset i Danmark. Ansøgeren og dennes ægtefælle blev gift i maj 2010 i Tyrkiet, og ansøgerens ægtefælle fødte i juli 2012 parrets herboende fællesbarn. Det var til sagen oplyst, at ansøgerens ægtefælle i juni 2012 havde modtaget 18.537 kr. i henhold til § 85, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik ydet til dækning af boligindskud. Udlændingestyrelsen meddelte på denne baggrund ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5. Ansøgerens ægtefælle anførte til støtte for klagen, at Udlændingestyrelsen havde oplyst overfor hende, at ydelser efter lov om aktiv social politik § 85, stk. 1, ikke var til hinder for familiesammenføring, samt at kommunen burde have vejledt hende om, at det kunne få betydning for familiesammenføring, hvis hun modtog en sådan ydelse. 

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens ægtefælle i juni 2012 modtog 18.537 kr. i henhold til § 85, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og at dette beløb – uanset at der var tale om en enkeltstående ydelse, der ikke var direkte relateret til forsørgelse – ikke kunne anses for at være af mindre beløbsmæssig størrelse. Udlændingenævnet fandt herudover, at der ikke forelå særlige grunde til at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen, at ansøgerens ægtefælle ikke mente at være blevet vejledt korrekt, idet Udlændingenævnet lagde til grund, at hverken Udlændingestyrelsen eller bopælskommunen på tidspunktet for udbetaling af enkeltydelsen – ud fra det til sagen oplyste – havde haft en konkret anledning til at vejlede ansøgerens ægtefælle om udlændingelovens § 9, stk. 5, da ægtefællen ved anmodningen om enkeltydelsen havde angivet sin civilstand som enlig, og da ansøgeren i juni 2012 ikke havde en verserende ansøgning om opholdstilladelse, idet ansøgeren og ansøgerens ægtefælle først i februar 2013 indgav ansøgning om opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle på afgørelsestidspunktet havde tilbagebetalt de 18.537 kr. til kommunen, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til et andet resultat. Udlændingenævnet fandt, at der ikke var oplyst om sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, som bevirkede, at ansøgerens ægtefælle og parrets fællesbarn ikke ville kunne henvises til at indrejse og tage ophold i Tyrkiet for dér at udøve familielivet med ansøgeren. FAM/2013/120.

Senest opdateret: 04-07-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen