Greencardordningen

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. juni 2018 – Erhverv – Greencardordningen – Feriepenge

    Dato: 27-06-2018

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på forlængelse af en indisk statsborgers opholdstilladelse i Danmark på baggrund af greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 12, 2. pkt., jf. stk. 2, nr. 1.

    Udlændingenævnets flertal fandt, at ansøgeren ikke som foreskrevet i udlændingelovens § 9 a, stk. 12, 2. pkt., havde oppebåret en lønindtægt, der minimum svarede til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked i det seneste år, før ansøgningen om forlængelse var indgivet. Udlændingenævnets flertal fandt endvidere, at optjente, men ikke udbetalte, feriepenge, i overensstemmelse med Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis ikke skulle medregnes ved opgørelsen af lønindtægten. Da ansøgeren oprindeligt var meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen i maj 2014, skulle han således i de seneste 12 måneder, før ansøgningen om forlængelse var indgivet, have oppebåret en lønindtægt på 309.334 kr. Udlændingenævnets flertal lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have haft en lønindtægt, der minimum svarede til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked i det seneste år, før ansøgningen om forlængelse var indgivet. Udlændingenævnets flertal lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af de til sagen fremlagte lønsedler, at ansøgeren havde haft en samlet lønindtægt på 301.615,13 kr. inkl. ATP og udbetalte feriepenge. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets flertals vurdering, at ansøgerens partrepræsentant havde anført, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde ændret praksis, og at ansøgerens feriepenge rettelig skulle have været medregnet. Udlændingenævnets flertal fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, da Styrelsen for International Rekruttering og Integration var blevet hørt herom, hvortil Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde oplyst, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke havde ændret praksis. Der blev endvidere henvist til besvarelserne af Folketingsspørgsmålene nr. S 286 af 6. december 2017 og nr. S 294 af 9. januar 2018, hvoraf det fremgik, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke havde ændret praksis. ERH/2018/57.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 1. februar 2018 – Erhverv – Greencardordningen – Point for anerkendt universitet

    Dato: 01-02-2018

    Udlændingenævnet hjemviste i februar 2018 en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en ansøger fra Albanien, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, under henvisning til, at ansøgeren ikke havde opnået 100 point.

    Udlændingenævnet fandt ikke grundlag for at stadfæste Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse, hvorved ansøgeren var blevet meddelt afslag på hendes ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, under henvisning til, at ansøgeren ikke havde opnået 100 point. Udlændingenævnet lagde herved vægt på Styrelsen for Videregående Uddannelsers supplerende vurdering fra oktober 2016. Udlændingenævnet tillagde det i den forbindelse betydning, at Styrelsen for Videregående Uddannelsers vurdering konkret var foranlediget af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations anmodning om at få vurderet, på hvilket universitet ansøgeren havde afsluttet sin Master of Science in Environmental Sciences and Policy, og at Styrelsen for Videregående Uddannelser i den forbindelse havde oplyst, at ansøgerens Master of Science in Environmental Sciences and Policy var en fællesuddannelse udbudt i fællesskab mellem flere anerkendte universiteter, at der var udstedt et eksamensbevis fra både Central European University i Budapest, Ungarn, og The University of Manchester, Storbritannien, og at ansøgeren således havde anerkendte masteruddannelser fra begge disse universiteter. Ved Udlændingenævnets opslag på, www.topuniversities.com/university-rankings/world-university-rankings/2018, fremgik det, at The University of Manchester, Storbritannien, lå nr. 34 på QS World University Rankings seneste liste. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren – ud over 80 point for uddannelse, som styrelsen havde tildelt ansøgeren – burde tildeles yderligere 20 point for, at ansøgeren havde afsluttet en uddannelse på et universitet, der lå nr. 34 på QS World University Rankings seneste liste, og at hun således havde opnået i alt 100 point efter greencardordningen. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ved sin afgørelse havde lagt vægt på, at ansøgeren udelukkende havde gennemført sin Master of Science in Environmental Sciences and Policy på Central European University i Budapest, Ungarn, at ansøgeren ikke havde gennemført en del af uddannelsen på The University of Manchester, Storbritannien, at Styrelsen for Videregående Uddannelser ved sin vurdering i maj 2017 alene havde angivet, at eksamensbeviset var udstedt af Central European University i Budapest, Ungarn, og at styrelsen på den baggrund havde fundet, at ansøgeren ikke kunne tildeles bonuspoint for at have afsluttet en uddannelse på et anerkendt universitet. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at tildelingen af point for uddannelse afsluttet på et anerkendt universitet beror på en konkret og individuel vurdering, hvori indgår, om det universitet, som har udstedt eksamensbeviset, er omfattet af QS World University Rankings liste, og at point for anerkendt universitet kunne tildeles, desuagtet at ansøgeren ikke reelt og faktisk havde studeret på det universitet, der var omfattet af QS World University Rankings liste. Udlændingenævnet fandt endelig, at ansøgeren i forbindelse med gennemførelsen af sin Master of Science in Environmental Sciences and Policy på Central European University i Budapest, Ungarn, ikke havde fremsendt dokumentation for lovligt ophold med tilladelse til at studere i Ungarn. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark var opfyldt, herunder at indhente dokumentation for ansøgerens ret til ophold og tilladelse til at studere i Ungarn i hele studieperioden. ERH/2018/39.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. april 2016 – Erhverv – Greencardordningen – Tilpasningsevne

    Dato: 13-04-2016

    Udlændingenævnet hjemviste i april 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen til en statsborger fra Indien, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Ansøgeren havde i forbindelse med klagen indsendt yderligere dokumentation vedrørende sine opholdstilladelser i Storbritannien.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke havde opnået mindst 100 point, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i forbindelse med klagen havde indsendt yderligere dokumentation vedrørende sine opholdstilladelser i Storbritannien. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i perioden fra maj 2010 til marts 2012 havde været beskæftiget i Storbritannien, samt at ansøgeren i perioden fra maj 2010 til maj 2011 havde været deltidsansat med 20 timer om ugen, og at ansøgeren derefter havde arbejdet fuldtid 40 timer om ugen frem til august 2013. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren over for Udlændingenævnet havde dokumenteret, at ansøgeren forud for udløbet af sin studieopholdstilladelse i Storbritannien havde indgivet en ansøgning om post study opholdstilladelse i Storbritannien, og at ansøgeren derfor havde været beskæftiget lovligt i hele den pågældende periode. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren på den baggrund kunne tildeles 10 point for tilpasningsevne, da ansøgeren havde dokumenteret lovlig fuldtidsbeskæftigelse i perioden fra juni 2011 til august 2013 i Storbritannien. ERH/2016/36.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. marts 2016 – Erhverv – Greencardordningen

    Dato: 09-03-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Ukraine. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde gennemført uddannelserne Bachelor of Pedagogical Education, Midlle School Teacher of History and Science of Law samt en Master’s Degree in Pedagogy and Methods of Secondary Education, History, begge fra Kharkiv State Pedagogic University, Ukraine. Til ansøgningen var vedlagt Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelse af september 2014, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde opnået betinget godkendelse som lærer i folkeskolen og lærer i de gymnasiale uddannelser. Endvidere fremgik det af sagen, at ansøgeren i perioden fra primo september 2010 til ultimo august 2011 havde været fuldtidsbeskæftiget og i perioden fra primo september 2011 til ultimo august 2012 havde været deltidsbeskæftiget som ”teacher of history and social and political disciplines”. Ansøgeren indleverede endvidere Prøvebevis, FVU – læsning trin 2 samt trin 4.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen, da hun højst ville kunne opnå i alt 85 point, idet hun opnåede 50 point på baggrund af sit uddannelsesniveau, højst 20 point for engelske sprogfærdigheder samt 15 point for alder. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet ansøgerens uddannelse til i niveau at svare til en dansk bacheloruddannelse plus et års kandidatstudier med historie som hovedfag. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning inden for et område, der var omfattet af positivlisten. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det kræver en professionsbachelor samt offentlig dansk godkendelse for at kunne bestride en stilling som folkeskolelærer, og at det kræver en kandidatgrad og dansk autorisation for at kunne bestride en stilling som gymnasielærer inden for humaniora og kreative fag, og at ansøgeren alene havde opnået betinget godkendelse til at undervise i folkeskolen og i gymnasiet. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sine danske sprogfærdigheder på baggrund af prøvebeviset for FVU – læsning trin 2 og trin 4. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af greencardbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at der alene gives point for sprogprøver, der figurerer på den liste, der er offentliggjort af Association of Language Testers in Europe (ALTE), eller efter de i bekendtgørelsens bilag 2 optrykte sprogprøver. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for danske sprogfærdigheder, da ”FVU – læsning” ikke fremgår af ALTEs liste eller af bilag 2 til greencardbekendtgørelsen. Det forhold, at ansøgerens partsrepræsentant til støtte for klagen havde vedlagt en udskrift fra udlændingemyndighedernes hjemmeside, hvoraf det fremgik, at FVU – læsning, trin 2, trin 3 og trin 4 er på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 1, fandt Udlændingenævnet herudover ikke kunne føre til en ændret vurdering, da udskriften vedrørte reglerne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, der er et andet regelsæt end greencardordningen, der tjener et andet formål. Udlændingenævnet fandt ydermere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring som ”teacher of history and social and political disciplines”. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at point for erhvervserfaring herfor krævede enten en professionsbachelor for at bestride stillingen som folkeskolelærer eller en kandidatgrad for at bestride stillingen som gymnasielærer. Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet ansøgerens uddannelse svarende til en dansk bachelorgrad plus et års kandidatstudier med historie som hovedfag. Det forhold, at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde meddelt ansøgeren en betinget godkendelse som henholdsvis folkeskolelærer og gymnasielærer, fandt Udlændingenævnet endelig ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke herved opfyldte det i praksis fastlagte krav om, at en ansøger skal opfylde uddannelseskravet for at få point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten. ERH/2016/14.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. januar 2016 – Erhverv – Greencardordningen – Selvforsørgelse

    Dato: 25-01-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en statsborger fra Nepal, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 9 a, stk. 3, 2. pkt. Ansøgeren havde til ansøgningen fremlagt dokumentation for selvforsørgelse i form af en kontoudskrift fra januar 2015 fra DNB Bank, Norge, samt en kontoudskrift fra februar 2015 fra Nepal Investment Bank Ltd., Nepal, hvoraf det fremgik, at indestående på kontoen var fra dagen før datoen på udskriften fra DNB Bank, Norge. Ansøgeren indsendte til støtte for klagen en kopi af kontoudskriften fra januar 2015 fra DNB Bank, Norge, samt en ny kontoudskrift fra juni 2015 fra Nepal Investment Bank Ltd., hvoraf det fremgik, at indeståendet på bankkontoen var fra den samme dato i januar 2015 som udskriften fra DNB Bank, Norge. Ansøgeren havde til støtte for klagen også anført, at det den dag i januar, hvor DNB Bank, Norge have udskrevet kontoudskriften, var helligdag i Nepal, og at den følgende dag var en lørdag, hvorfor bankudskriften fra Nepal var fra februar 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen, da han ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. udlændingebekendtgørelsen § 22, stk. 1, 1. pkt., om at kunne forsørge sig selv det første år i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke under sagens behandling i hverken Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller Udlændingenævnet havde dokumenteret, at han rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at de fremsendte bankudskrifter ikke var dateret samme dag. Det forhold, at bankudskriften fra juni 2015 skulle vise indeståendet fra samme dag i januar 2015, som udskriften fra DNB Bank, Norge, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der udover et krav om samtidighed også gælder et krav om, at oplysningerne ikke må være mere end 30 dage gamle. Henset til, at den nyeste fremsendte bankudskrift var dateret fem måneder efter de først indsendte bankudskrifter, og at der ikke samtidig var fremsendt en ny udskrift fra den anden bank, fandt Udlændingenævnet endelig, at ansøgeren ikke havde godtgjort, at han havde et tilstrækkeligt samlet indestående på de forskellige konti samtidig. ERH/2016/6.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. januar 2016 – Erhverv – Greencardordningen – Selvforsørgelseskravet

    Dato: 11-01-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2016 en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende en ansøgning om opholdstilladelse til en indisk statsborger efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3, 2. pkt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark på baggrund af greencardordningen, idet ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 1, 1. pkt., om at kunne forsørge sig selv under sit første år i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret over for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller Udlændingenævnet, at hun rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der til ansøgningen var vedlagt en udateret udskrift fra en bankkonto i en bank i Indien, som stod i ansøgerens og hendes faders navn. Da udskriften fra banken ikke stod i ansøgerens navn, og idet udskriften i øvrigt ikke sås at være dateret, kunne Udlændingenævnet ikke lægge denne udskrift til grund ved bedømmelsen af, om ansøgeren rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgningen var vedlagt en udskrift fra en bankkonto i en anden indisk bank, som stod i ansøgerens faders navn, og som Udlændingenævnet på denne baggrund ikke kunne lægge til grund som dokumentation for, at ansøgeren rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke var muligt at inddrage to ”confirmation of deposit” fra henholdsvis juni 2014 og januar 2015 i vurderingen af, hvor mange midler ansøgeren rådede over, idet en deponering efter Udlændingenævnets opfattelse indbefatter, at de deponerede midler er låste og ikke kan anvendes i den periode, hvori de er låste. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at deponeringen både var sket i ansøgerens og hendes faders navn. På den baggrund fandt Udlændingenævnet ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren – og kun ansøgeren alene – rådede over de midler, som var deponeret på kontoen, og ansøgeren kunne derfor ej heller på baggrund af de to ”confirmation of deposit” opfylde selvforsørgelseskravet. Udlændingenævnet fandt herudover, at det ikke kunne gøre en forskel, at ”VFS’ Helpline” havde assisteret ansøgeren med ansøgningsprocessen og flere gange havde bekræftet, at ansøgerens økonomiske forhold opfyldte selvforsørgelseskravet, selvom nogle af ansøgerens midler stod i ansøgerens faders navn. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i marts 2015 af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udtrykkeligt var blevet gjort opmærksom på, at dokumentation for de midler, som hun rådede over, kun kunne være en udskrift fra en bankkonto i hendes eget navn, hvoraf blandt andet udstedelsesdatoen tydeligt skulle fremgå. Endelig fandt Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke havde dokumenteret selvforsørgelse ved at fremsende lønsedler fra september 2014, oktober 2014 og december 2014, idet det følger af fast praksis, at lønindtægter fra Danmark svarende til 2015-satsen for enlige forsørgere kan udgøre dokumentation for en greencardansøgers selvforsørgelse, men at ansøgerens lønindtægter hidrørte fra Indien og var fra 2014. ERH/2016/10.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. december 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprog

    Dato: 23-12-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en statsborger fra Iran, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde en Bachelor’s Degree in Agricultural Engineering fra Iran samt en Master of Science in Food Technology and Nutrition fra Sverige. I maj 2015 anmodede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om dokumentation for gennemført sprogtest. I starten af juli 2015 meddelte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen. Senere i juli 2015 klagede ansøgeren over afgørelsen, og EDU Danmark, Internationale Universitetsstudier, fremsendte kopi af ansøgerens engelske sprogtest gennemført ultimo juni 2015, men udstedt den 10. juli 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren alene kunne opnå højst 85 point, herunder højst 60 point for uddannelsesniveau, 20 point for anerkendt universitet og 5 point for tilpasningsevne. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for engelske sprogfærdigheder. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke havde fremsendt dokumentation for bestået sprogprøve i forbindelse med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings sagsbehandling. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren i juli 2015 havde fremsendt dokumentation for bestået IELTS test gennemført ultimo juni 2015, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af greencardbekendtgørelsen § 3, stk. 1, at der gives point for sprogfærdigheder på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at den fremsendte sprogprøve gennemført ultimo juni, udstedt juli 2015, ikke kunne medregnes, da ansøgeren først efter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse havde kunnet fremlægge dokumentation for, at hun havde bestået sprogprøven, selvom hun gennemførte den før Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse ikke havde dokumentation for sine sprogfærdigheder, og testen kunne derfor ikke medtages i vurderingen. ERH/2015/238.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. september 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Indberetning i SIS

    Dato: 23-09-2015

    Udlændingenævnet omgjorde i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen til en pakistansk statsborger i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgeren var registreret i Schengeninformationssystemet (SIS) som uønsket i Schengenlandene.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse i medfør af greencardordningen under henvisning til, at han var indberettet som uønsket i Schengenlandene. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ud fra de af Udlændingenævnet indhentede oplysninger fra Rigspolitiets Sirenekontor ikke kunne lægges til grund, at registreringen i SIS vedrørte ansøgeren, idet Udlændingenævnet fandt, at det af Rigspolitiet fremsendte foto ikke umiddelbart var sammenligneligt med de af ansøgeren fremsendte pasfotos i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt således, at det ud fra oplysningerne fra Rigspolitiet ikke kunne lægges til grund, at det reelt var ansøgeren, der var registreret i SIS og ikke en anden person fra Pakistan. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter greencardordningen var opfyldt. ERH/2015/162.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. august 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Afslag på genoptagelse – Passivitet

    Dato: 04-08-2015

    Udlændingenævnet afslog i august 2015 at genoptage det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse fra juli 2011 vedrørende en pakistansk statsborgers ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen – på grund af retsfortabende passivitet. Ansøgeren anmodede i juni 2015 Udlændingenævnet om at genoptage sagen, idet han oplyste Udlændingenævnet om, at han havde bestået en ny uddannelse, og at han havde fået yderligere tre års arbejdserfaring.

    Udlændingenævnet fandt, at der som udgangspunkt ikke er en frist for anmodning om genoptagelse af en tidligere truffet afgørelse. Udlændingenævnet fandt dog, at passivitetsbetragtninger kan inddrages i sager, hvor en genoptagelsesanmodning først indgives flere år efter, at afgørelsen er truffet. Udlændingenævnet fandt derfor, at der ikke var grundlag for at realitetsbehandle ansøgerens anmodning om genoptagelse af sagen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration i juli 2011 havde stadfæstet Udlændingeservices afgørelse fra august 2010 om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen, og at der således var forløbet knap fire år fra afgørelsestidspunktet, til Udlændingenævnet modtog ansøgerens anmodning om genoptagelse af sagen. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde oplyst om særlige grunde eller forhold, der kunne berettige, at der var forløbet så lang tid, inden anmodningen om genoptagelse blev indgivet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde bestået en ny uddannelse, og at ansøgeren havde fået yderligere tre års arbejdserfaring var efterfølgende forhold, som ikke ville kunne indgå i en eventuel genoptagelsessag. ERH/2015/76.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. juli 2015 – Erhverv – Greencardordningen

    Dato: 23-07-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en pakistansk statsborger, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse, at ansøgeren havde en Bachelor of Science (honours) Agriculture fra 2011 samt en Master of Science (honours) Agriculture fra 2013. Ansøgeren havde endvidere anført, at han i perioderne fra juli 2010 til februar 2011 og fra juli 2011 til tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen havde været beskæftiget som researcher på en folkeskole. I marts 2014 havde styrelsen anmodet ansøgeren om at indsende en detaljeret beskrivelse af ansøgerens arbejde på folkeskolen. Derudover havde styrelsen anmodet om ansøgerens kommentarer til, at han i ansøgningen havde anført, at han i beskæftigelsen som reseacher i perioderne fra juli 2010 til februar 2011 og fra juli 2011 til tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde arbejdet 48 timer ugentligt, og at ansøgeren samtidig havde anført, at han ligeledes havde studeret i perioderne fra juli 2007 til juli 2011 og fra september 2011 til september 2013. I april 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtaget ansøgerens arbejdsgivererklæringer samt udtalelser fra folkeskolen, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra juli 2010 til februar 2011 og i perioden fra juli 2011 til datoen for erklæringen havde været beskæftiget som researcher 48 timer om ugen, og at arbejdssproget var engelsk. I august 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet om ansøgerens bemærkninger til, at hans arbejdsgivererklæring var enslydende med en anden arbejdsgivererklæring, som styrelsen havde modtaget fra en anden pakistansk greencardansøger, som skulle arbejde på en anden skole. I september 2014 havde ansøgeren oplyst, at det var skoleinspektøren på folkeskolen, som havde udstedt arbejdsgivererklæringerne samt udtalelserne, og at det var almindelig praksis i Pakistan at få hjælp og inspiration på internettet ved udarbejdelse af arbejdsgivererklæringer. Endvidere anførte ansøgeren, at han sagtens kunne studere på en masteruddannelse samtidig med, at han arbejdede 48 timer om ugen på folkeskolen, idet hans masteruddannelse var en praktisk uddannelse. I oktober 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren måtte anses for at have afgivet urigtige oplysninger samt fremlagt dokumentation, der ansås for konstrueret med henblik på det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde fremsendt arbejdsgivererklæringer samt udtalelser fra en folkeskole, der fremstod enslydende med en arbejdsgivererklæring fremsendt af en anden pakistansk greencardansøger, som skulle arbejde på en anden skole. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at det var almindelig praksis i Pakistan at få hjælp og inspiration på internettet ved udarbejdelse af blandt andet arbejdsgivererklæringer, hvorfor ansøgeren bad om, at der sås bort fra dette, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren og den anden ansøgers arbejdsgivererklæringers form og indhold var ens, idet de indeholdt samme grammatik og sætningsopbygning. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at folkeskolen, der oplyste at have engelsk som arbejdssprog, måtte forventes at kunne formulere en arbejdsgivererklæring på engelsk uden hjælp fra internettet. Udlændingenævnet fandt det endvidere utroværdigt, at en folkeskole havde ansat en researcher inden for jord og landbrug, der havde til opgave at samle, analysere og evaluere information omkring kemi, biologi og fysik vedrørende jord med henblik på at informere om og påvirke landbrugsproduktion, miljømæssig kvalitet, folkesundhed, klimaforandringer og biodiversitet. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at ansøgeren i forbindelse med klagen angiveligt havde sendt billeder af skolen, ansøgeren og nogle unavngivne personer. Udlændingenævnet fandt herefter ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren kunne tildeles point for uddannelse, uddannelsesretning, sprogfærdigheder, arbejdserfaring eller alder. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren måtte anses for at have afgivet urigtige oplysninger samt fremlagt dokumentation, der måtte anses for konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. ERH/2015/143.

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | +45 6198 3800 |udln@udln.dk |Digital Post