Working Holiday

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. november 2022 – Erhverv – Working Holiday

    Dato: 22-11-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 22. november 2022 – Erhverv – Working Holiday

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen til en statsborger fra Argentina.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    I november 2018 fik ansøgeren opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen mellem Danmark og Argentina, gældende fra februar 2019 til februar 2020. Ansøgeren indrejste i Danmark i maj 2019 fra Argentina. Ansøgeren indgav i januar 2020 en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI forlængede i februar 2020 ansøgerens opholdstilladelse til maj 2020. Ansøgeren indgav herefter i april 2020 en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse til SIRI. Ansøgeren oplyste i ansøgningen, at han ikke kunne rejse til Argentina, fordi lufthavne i Argentina var lukkede for indenrigsflyvninger indtil september 2020 og for internationale flyvninger indtil december 2020. SIRI meddelte i maj 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen vurderede, at ansøgeren allerede har haft et års Working Holiday ophold i Danmark.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    Ansøgerens opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen mellem Danmark og Argentina kan ikke forlænges, jf. udlændingelovens § 9 l, stk. 1, jf. § 45.
    Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at ansøgeren allerede har haft opholdstilladelse i Danmark efter Working Holiday-ordningen i 1 år i perioden fra maj 2019 til maj 2020, idet det fremgår af oplysninger fra CPR-registeret og hans nationalitetspas, at ansøgeren indrejste i Danmark i maj 2019 fra Argentina.
    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at det i ansøgningen er anført, at ansøgeren ønsker at søge om forlængelse af sin opholdstilladelse frem til august 2020, idet den argentinske regering lukkede grænserne for internationale flyvninger på grund af pandemisituationen, at ansøgeren er strandet i Danmark uden mulighed for at købe en flybillet til hans hjemland, og at forlængelsen af hans opholdstilladelse vil betyde, at ansøgeren lovligt kan blive i Danmark, indtil situationen ordner sig, så han kan købe en flybillet til Argentina.
    Udlændingenævnet vurderer uanset de vanskeligere hjemrejsemuligheder, at ansøgerens opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen ikke kan forlænges ud over 1 års ophold.
    Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at han ikke kan rejse til Argentina, fordi lufthavne i Argentina er lukkede for indenrigsflyvninger indtil september 2020 og for internationale flyvninger indtil december 2020, samt at han ikke kan betale husleje og mad uden at arbejde, mens han venter på en sikker rejse tilbage til Argentina, kan ikke føre til en ændret vurdering.
    Udlændingenævnet henviser til, at det fremgår af https://nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans%C3%B8ge/Working-Holiday/Working-Holiday-Argentina-contact-form-closed?anchor=canyouapply, at en opholdstilladelse meddelt efter Working Holiday-aftalen kun kan meddeles i op til 1 år, beregnet fra indrejsedatoen, uden mulighed for yderligere forlængelse, ligesom det udtrykkeligt fremgik af ansøgerens opholdstilladelse på engelsk af november 2018, at en opholdstilladelse kan meddeles efter Working Holiday-aftalen af en varighed op til 12 måneder. Uanset, at SIRI ikke i sin afgørelse af februar 2020 om forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse vejledte ansøgeren om, at opholdstilladelsen ikke kan forlænges yderligere, finder Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke kan have haft en berettiget forventning om, at opholdstilladelsen kunne forlænges ud over maj 2020.
    Udlændingenævnet finder således, at det må have stået klart for ansøgeren, at hans opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen mellem Danmark og Argentina ikke kunne forlænges ud over maj 2020, hvor ansøgeren havde haft et samlet ophold i 1 år efter Working Holiday-ordningen.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 31. august 2020 – Erhverv - Working Holiday

    Dato: 31-08-2020

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse vedrørende en statsborger fra Argentina om afslag på opholdstilladelse på baggrund af Working Holiday.

    Sagens faktiske omstændigheder
    Ansøgeren indgav primo marts 2020 sin ansøgning om opholdstilladelse med henblik på arbejdsferie (Working Holiday) i Danmark. Medio marts 2020 suspenderede udlændinge- og integrationsministeren midlertidigt Working Holiday-ordningen på baggrund af COVID-19-situationen. I juni 2020 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration ansøgeren afslag på hans ansøgning om opholdstilladelse med henblik på Working Holiday-ophold i Danmark.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    ”Udlændingenævnet finder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette traf afgørelse om at meddele ansøgeren afslag på sin ansøgning om Working Holiday-ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 l, stk. 1.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udlændinge- og integrationsministeren på grund af den verdensomspændende COVID-19 pandemi medio marts 2020 besluttede midlertidigt at suspendere Working Holiday-ordningen.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark af hensyn til blandt andet den offentlige sundhed helt eller delvist midlertidigt kan suspenderes, jf. artikel 10 i Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark.

    Da Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark således var suspenderet på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse, finder Udlændingenævnet, at styrelsen havde hjemmel til at meddele ansøgeren afslag på ansøgningen, da Working Holiday-aftalen på baggrund af den midlertidige suspension ikke kan danne grundlag for en opholdstilladelse i Danmark.

    Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen har oplyst, at han indgav sin ansøgning i februar 2020, hvor Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark endnu ikke var blevet suspenderet, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration først ultimo marts 2020 meddelte, at Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark var blevet suspenderet, og at det har været oplyst, at ansøgninger, der er indgivet inden ultimo marts 2020 i de fleste tilfælde vil blive behandlet normalt, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der medio marts 2020, hvilket var samme dag som beslutningen om at suspendere alle Working Holiday-aftaler blev truffet, blev lagt en orientering på hjemmesiden www.nyidanmark.dk, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at suspensionen af alle Working Holiday-aftaler sker på baggrund af den aktuelle situation med coronavirus/COVID-19, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration derfor indtil videre stopper med at udstede nye opholdstilladelser til Working Holiday, og at udlændinge, der allerede har fået en opholdstilladelse efter Working Holiday-ordningen, fortsat vil kunne indrejse i Danmark.

    Det fremgår således af orienteringen, at der under suspensionen ikke kan udstedes opholdstilladelse på baggrund af en verserende ansøgning.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at myndighederne i Argentina først i juli 2020 blev orienteret om udlændinge- og integrationsministerens beslutning om at suspendere aftalen.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen, idet beslutningen medio marts 2020 blev offentliggjort på www.nyidanmark.dk, og da en manglende orientering af Argentina i marts 2020 ikke ændrer på det forhold, at hvert aftaleland af hensyn til blandt andet den offentlige sundhed helt eller delvist midlertidigt kan suspendere ordningen. Det forhold, at en suspension af ordningen straks skal følges op med en orientering af den anden aftalepart, ændrer efter Udlændingenævnets opfattelse ikke herpå, idet orienteringen sker uafhængigt og efter beslutningen om suspension.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra juni 2020.” ERH/2020/4

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. maj 2018 – Erhverv – Working Holiday

    Dato: 03-05-2018

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af Working Holiday Agreement til en statsborger fra Sydkorea, jf. udlændingelovens § 9 l, stk. 1, jf. § 45. Ansøgeren havde tidligere i perioden fra august 2014 til februar 2015 haft opholdstilladelse i Danmark som gæstestuderende, hvor ansøgeren måtte arbejde 15 timer om ugen, undtagen fra juni til august, hvor ansøgeren måtte arbejde på fuld tid. Ansøgeren havde endvidere haft opholds- og arbejdstilladelse som praktikant i perioden fra august 2015 til september 2016.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse på grundlag af Working Holiday Agreement, idet ansøgerens primære formål med opholdet i Danmark ikke kunne anses for at være ferie, jf. udlændingelovens § 9 l, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren forud for sin ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af Working Holiday Agreement havde haft to længerevarende ophold i Danmark som henholdsvis gæstestuderende og efterfølgende som praktikant. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde opholdt sig i Danmark udover de pågældende to perioder, idet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i april 2016 havde afvist ansøgerens første ansøgning om opholdstilladelse som praktikant under henvisning til ansøgerens ulovlige ophold i Danmark på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at ansøgeren i sin ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af Working Holiday Agreement havde oplyst, at ansøgeren søgte efter jobmuligheder i Danmark, der relaterede sig til ansøgerens uddannelse, og at ansøgeren havde en kæreste, der boede i Danmark. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at ansøgeren i ansøgningsinterviewet med den norske ambassade ligeledes havde oplyst, at ansøgerens hovedformål med rejsen til Danmark var arbejde og ferie, og at ansøgeren ville forsøge at få et job på baggrund af sin uddannelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at hun huskede, at hun til ansøgningsinterviewet havde oplyst, at hendes formål med ansøgningen var ferie, at det ikke var ulovligt at arbejde eller at bo sammen med sin kæreste under en opholdstilladelse på grundlag af Working Holiday Agreement, at ansøgeren ikke forventede at finde permanent fuldtidsarbejde i Danmark, at ansøgeren ville lede efter et deltidsjob, idet ansøgeren var bevidst om, at hun kun måtte arbejde ni måneder under en opholdstilladelse på grundlag af Working Holiday Agreement, samt at ansøgeren ønskede at lære sproget og kulturen bedre at kende i Danmark frem for at arbejde, ikke kunne føre til en anden vurdering, idet ansøgerens ansøgningsmønster indikerede, at hovedformålet ikke var ferieophold, men at ansøgeren ønskede et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2018/53.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23.oktober 2017 – Erhverv – Working Holiday

    Dato: 23-10-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen indgået mellem Australien og Danmark om arbejdsferie til en statsborger fra Australien, jf. udlændingelovens § 9 l, stk. 1.

    Udlændingenævnet bemærkede indledningsvis, at ansøgningen var indgivet ved personlig henvendelse i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 l, stk. 1, vedrørende Working Holiday-aftalen indgået mellem Danmark og Australien. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at en udlænding som ansøger ikke må være i Danmark på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det udtrykkeligt fremgik af ansøgningsskemaet på engelsk, at ansøgeren skulle vedlægge en kopi af alle siderne af ansøgerens rejsedokument. Udlændingenævnet bemærkede, at ansøgeren flere gange under Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling samt Udlændingenævnets sagsbehandling var blevet anmodet om at indsende kopi af alle siderne af ansøgerens rejsedokument, men at Udlændingenævnet stadig ikke havde modtaget den relevante dokumentation, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at ansøgeren havde indsendt kopi af siderne i ansøgerens rejsedokument til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da denne dokumentation fortsat ikke sås registreret på sagen. Det indgik endvidere i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren i januar 2017 havde sendt en e-mail til Udlændingenævnet med 21 vedhæftede filer. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette heller ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da Udlændingenævnet ikke kunne åbne filerne, og da ansøgeren ikke efterfølgende havde rettet henvendelse til Udlændingenævnet i anledning heraf trods flere anmodninger herom. ERH/2017/111.

Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen