Udlændingenævnet omgjorde i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring af en mindreårig broder fra Afghanistan til en herboende myndig broder, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Udlændingestyrelsen havde meddelt ansøgeren afslag under henvisning til, at den herboende broder ikke sås at være ansøgerens nærmeste familie, og da forsørgelseskravet ikke kunne anses for opfyldt, idet den herboende broder på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse modtog kontanthjælp og boede på et værelse på 9 m2 med adgang til fælles arealer.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke forelå særlige grunde, der talte for, at han skulle have ophold hos sin myndige broder i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet fandt blandt andet på baggrund af den herboende broders forklaring på et mundtligt nævnsmøde i Udlændingenævnet, at han måtte anses for at være ansøgerens nærmeste familie, og at ansøgeren var uden reelle omsorgspersoner og i øvrigt savnede grundlæggende omsorg i hjemlandet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at den herboende broder under det mundtlige nævnsmøde tilkendegav, at han var villig til at påtage sig forsørgelsespligten over for sin mindreårige broder. Udlændingenævnet hjemviste på den baggrund sagen, for så vidt angår Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende udlændingelovens § 9, stk. 20, henset til at det fremgik af sagen, at den herboende broder nu havde en anden bopæl, end den han havde, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse i sagen, og at han senest i april 2014 havde fået udbetalt Statens Uddannelsesstøtte (SU). FAM/2014/170.

Senest opdateret: 28-04-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen