Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2020 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier

    Dato: 16-09-2020

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie til en statsborger fra Bangladesh.

    Sagens faktiske omstændigheder

    Ansøgeren var født i marts 2018 i Danmark og søgte i december 2018 om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, under henvisning til sin far (referencen), som var studerende her i landet. Som dokumentation for at referencen kunne forsørge barnet havde han til Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremlagt kontoudskrifter fra sin bank i Danmark, der viste større pengeoverførsler mellem forskellige konti.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder, at der til sagen er fremlagt dokumentation, der må anses konstrueret med det formål at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem til referencen.

    Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen, idet referencen ikke har dokumenteret, at han kan forsørge ansøgeren, jf. studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., påhviler en udlænding at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan meddeles. Det følger endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at såfremt en udlænding afgiver urigtige oplysninger eller erklæringer eller svigagtigt fortier oplysninger, kan udlændingen meddeles afslag på ansøgningen.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på oplysningerne indgivet i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse, idet det fremgår af kontobevægelserne på referencens konto for perioden fra den primo november 2018 og frem til primo december 2018, at der primo november 2018 var 42.733,72 kr. indestående på kontoen, at der primo december 2018 blev overført tre større beløb til kontoen, herunder et beløb fra tredjemand på 25.000 kr., et beløb på 3000 kr., og et beløb på 12.000 kr., således at kontoen herefter havde 80.726,26 kr., indestående, hvorefter saldoen primo december 2018 var på 80.583,46 kr., hvilket var beløbet, som referencen fremviste til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med ansøgningens indgivelse medio december 2018.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det af kontobevægelserne fremgår, at der primo december 2018 blev overført et beløb fra kontoen på 25.000 kr. kaldet ”payment”, således at der var 55.583,46 kr., indestående på kontoen, at der primo december 2018 blev overført endnu et beløb fra kontoen på 22.000 kr. kaldet ”payment”, så der var 33.468,11 kr., indestående på kontoen, og at der ultimo december 2018 blev overført et nyt beløb til kontoen på 46.950 kr., således at der herefter var samlet 82.039,45 kr. indestående på kontoen ultimo december 2018, hvorefter referencen dagen efter på ny fremsendte dokumentation for forsørgelse til styrelsen.

    Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det ikke kan lægges til grund, at referencen reelt har haft rådighed over det krævede forsørgelsesbeløb på trods af, at referencen til klagen har fremsendt en kon-tooversigt fra ultimo januar 2019 pålydende et beløb på 81.244,39 kr. samt tre lønsedler.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at transaktionerne foretaget i forbindelse med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til referencen skaber en formodning for, at referencen reelt ikke har rådighed over det krævede beløb, da pengeoverførslerne ses at være foretaget netop sådan, at referencen formelt set opfyldte forsørgelseskravet.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen til støtte for klagen har oplyst, at konto-overførslerne skyldtes, at referencen havde lånt penge fra sin svigerfamilie, og at referencen under sit ophold i Danmark flere gange har lånt penge fra og til sin familie og svigerfamilie, og at det er normalt at låne penge til familiemedlemmer i referencens kultur.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at formålet med studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, jf. afsnittet Retsregler ovenfor, er, at den studerende skal dokumentere reelt at kunne forsørge det medfølgende familiemedlem.

    Udlændingenævnet finder, at dokumentation for forsørgelse ikke lader sig dokumentere gennem kortvarige lån fra den herboendes familie, slægtninge eller andre, idet det derved ikke dokumenteres, at der reelt rådes over midlerne.

    Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at referencen til støtte for klagen har anført, at referencen nu godt kan forsørge ansøgeren og har et tilstrækkelig beløb indestående på sin konto grundet referencens deltidsarbejde, samt at han har modtaget et legat fra et universitet.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det i forbindelse med klagen indsendte bankudskrift blot viser, at referencen havde en disponibel saldo på 81.244,39 kr. ultimo januar 2019, men ikke at der har været en løbende opsparing fra blandt andet referencens deltidsarbejde.

    Udlændingenævnet finder på baggrund heraf, at transaktionerne på referencens konto skaber en for-modning for, at referencen i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse til ansøgeren har afgivet urigtige oplysninger om sin evne til at forsørge ansøgeren.

    Denne formodning er ikke senere blevet afkræftet.

    Det er endelig indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering af sagen, at referencen og dennes ægtefælle har opholdstilladelse i Danmark, at ansøgeren er født i Danmark, at hun nu er to år, og at referencen og dennes familie har været ulykkelige over, at ansøgeren blev meddelt afslag på opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet dette ikke er forhold, der efter bestemmelsen kan føre til, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie til referencen.

    Udlændingenævnet henviser endvidere til, at det følger af FN’s Børnekonventions artikel 3 (2), at deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler. Det er således barnets forældre, der har det primære ansvar for barnets tarv, hvorfor staten på samme baggrund, jf. blandt andet artikel 9 i FN’s Børnekonventions artikel 9 skal sikre, at barnet og dets forældre kan forblive sammen.

    Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er oplyst om forhold, der bevirker, at referencen og dennes familie ikke kan indrejse i Bangladesh for dér at udøve familielivet.”



  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. august 2020 - Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier

    Dato: 27-08-2020

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie til en statsborger fra Cameroun.

    Sagens faktiske omstændigheder

    I september 2018 indgav ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til sin herboende ægtefælle, der havde opholdstilladelse som studerende. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte i oktober 2018 ansøgeren afslag på opholdstilladelse, idet styrelsen vurderede, at parret havde fremlagt dokumentation for forsørgelse i form af bankudskrifter, som var konstrueret med henblik på svigagtigt at opnå opholdstilladelse i Danmark. Afgørelsen blev ikke påklaget til Udlændingenævnet, og i juni 2019 indgav ansøgeren en ny ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte i juli 2019 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var alvorlig grund til at antage, at ansøgeren havde begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning, jf. udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, og §§ 22, 23 eller 24.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder, at der ikke er holdepunkter for at antage, at der i forbindelse med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse, er begået dokumentfalsk efter straffelovens § 171 overfor Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
    Udlændingenævnet finder imidlertid, at der i forbindelse med referencens første ansøgning om opholdstilladelse indgivet i september 2018 er fremlagt dokumentation, der må anses konstrueret med det formål at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem til referencen, og at formodningen for, at der er afgivet urigtige oplysninger, ikke er blevet afkræftet i forbindelse med ansøgningen indgivet i juni 2019.
    Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen, idet referencen ikke har dokumenteret, at han kan forsørge ansøgeren, jf. studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., påhviler en udlænding at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan meddeles. Det følger endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at såfremt en udlænding afgiver urigtige oplysninger eller erklæringer eller svigagtigt fortier oplysninger, kan udlændingen meddeles afslag på ansøgningen.
    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på oplysningerne indgivet i forbindelse med ansøgerens første ansøgning om opholdstilladelse, idet det fremgår af den kontoudskrift, som blev indleveret sammen med ansøgningen, at indeståendet på referencens konto ultimo august 2018 var 73.851,02 kr., mens det af kontobevægelserne på referencens konto i perioden fra ultimo juni 2018 til medio oktober 2018 fremgår, at referencen ultimo august 2018 havde 32.647,18 kr., stående på sin konto, at der samme dag blev overført tre beløb på henholdsvis 20.000,00 kr., 10.000,00 kr., og 7.000,00 kr. til referencens konto, således at der var et indestående på 69.647,18 kr. på referencens konto, at der samme dag blev overført to beløb på henholdsvis 10.000,00 kr., og 22.050,00 kr., fra referencens konto, således at der var et indestående på 42.354,02 kr., samt at der primo september 2018 blev overført fire beløb fra referencens konto på henholdsvis 5.000,00 kr., 10.000,00 kr., 10.000,00 kr., og 7.000,00 kr., således at der herefter var et indestående på 9.700,02 kr.
    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det af kontobevægelserne fremgår, at der primo oktober 2018 var et indestående på 3.507,16 kr. på referencens konto, og at der medio oktober 2018 blev overført fire beløb på henholdsvis 25.000,00 kr., 27.300,00 kr., 15.050,00 kr. og 2.200,00 kr. til referencens konto, således at der herefter var et indestående på 73.257,16 kr. på kontoen, hvilket var saldoen medio oktober 2018, hvor referencen fremsendte bankudskriften til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
    Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det ikke kan lægges til grund, at referencen reelt har haft rådighed over det krævede forsørgelsesbeløb på trods af, at referencen i forbindelse med ansøgerens anden ansøgning oplyste, at referencen i mellemtiden havde arbejdet og sparet op, således at referencen kunne indgive en ny ansøgning, ligesom referencen i forbindelse med sagen havde fremlagt kontooversigt- og udtog, hvoraf det fremgik, at referencen primo juni 2019 havde et indestående på 74.200,00 kr. på sin opsparingskonto.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at transaktionerne foretaget i forbindelse med ansøgerens første ansøgning om familiesammenføring skaber en formodning for, at referencen fortsat reelt ikke har rådighed over det krævede forsørgelsesbeløb, da der ultimo august 2018 blev overført tre beløb på henholdsvis 20.000,00 kr., 10.000,00 kr., og 7.000,00 kr. til referencens konto, således at referencen netop opfyldte det krævede forsørgelseskrav på ansøgningstidspunktet, ligesom der medio oktober 2018 blev overført fire beløb på henholdsvis 25.000,00 kr., 27.300,00 kr., 15.050,00 kr., 2.200,00 kr. til referencens konto, således at referencen opfyldte det krævede forsørgelseskrav, da referencen besvarede Styrelsen for International Rekruttering og Integrations partshøringsskrivelse.
    Det til klagen anførte om, at transaktionerne skyldtes, at en ven fra referencens hjemland skyldte referencen penge, men at vennen kom i pengenød, og at referencen derfor senere overførte beløbene tilbage til vennen, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at formålet med studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, jf. afsnittet Retsregler ovenfor, er, at den studerende skal dokumentere reelt at kunne forsørge det medfølgende familiemedlem.
    Udlændingenævnet har yderligere tillagt det vægt, at de i forbindelse med klagen indsendte bankudskrifter blot viser, at referencen havde en disponibel saldo på 74.972,90 kr. medio juli 2019, men ikke at der har været en løbende opsparing fra blandt andet referencens sommerjobs.
    Udlændingenævnet finder på baggrund heraf, at transaktionerne på referencens konto skaber en formodning for, at der i forbindelse med ansøgerens første og seneste ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til referencen er afgivet urigtige oplysninger om referencens evne til at forsørge ansøgeren, ligesom referencen ikke har dokumenteret, at han reelt råder over de 74. 200,00 kr. som han primo juni 2019 havde indestående på sin opsparingskonto.

    Udlændingenævnet finder således, at referencen ikke har dokumenteret, at han reelt kan forsørge ansøgeren.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. august 2018 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier

    Dato: 24-08-2018

    Udlændingenævnet omgjorde i august 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse vedrørende en statsborger fra Etiopien, der havde fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem på baggrund af samliv til en person, der havde opholdstilladelse i Danmark på baggrund af studier.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren og den herboende reference ikke havde et fast samliv af længere varighed uden væsentlige afbrydelser, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren og den herboende reference i en periode fra marts 2012 til maj 2015 havde boet sammen, at den herboende reference efter sit studie var påbegyndt et ph.d.-studium i Danmark, at ansøgeren og den herboende reference i en periode fra maj 2015 til maj 2016 på den baggrund havde boet adskilt, og at ansøgeren og den herboende reference siden maj 2016 havde boet sammen frem til ansøgerens udrejse i september 2017. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde dokumenteret, at ansøgeren eller den herboende reference jævnligt havde rejst til henholdsvis København og Aarhus i perioden fra juli 2015 til april 2016. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren og den herboende reference havde været i et fast samliv af længere varighed. ERH/2018/89.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. november 2017 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Proforma

    Dato: 28-11-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Kina. Ansøgeren søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle. Den herboende ægtefælle var indrejst i Danmark i august 2009 og var i november 2015 blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af studier. Den herboende ægtefælle havde til sagen oplyst, at ansøgeren var kommet til Danmark i december 2006, hvor ansøgeren var indrejst på en anden persons rejsedokument, at ansøgeren herefter havde søgt asyl i Danmark, at ansøgeren ikke efterfølgende havde henvendt sig til asylcenteret, at ansøgeren var blevet bekendt med, at ansøgeren opholdt sig i Danmark ulovligt, at parret havde mødt hinanden i januar 2014 i København, at ansøgeren havde friet efter otte måneders bekendtskab, at parret havde holdt en bryllupsfest i Kina i februar 2015, og at ægteskabet var blevet officielt registreret i marts 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren. Ansøgeren kunne således ikke meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til den herboende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved afgørende vægt på, at parret havde indledt et forhold i Danmark i januar 2014, hvor ansøgeren på daværende tidspunkt havde opholdt sig ulovligt i Danmark i over otte år, hvilket ansøgeren var bekendt med, at ansøgeren havde friet efter otte måneders bekendtskab, og at parret havde indgået ægteskab året efter, at de havde mødt hinanden. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på ansøgerens samlede ansøgningsmønster, herunder at han havde fået afslag på opholdstilladelse som studerende i 2005, hvorefter han var indrejst på et pas, der ikke tilhørte ham, og havde søgt asyl, hvor han var forsvundet under sagsbehandlingen, og at han havde fået afslag på visum i 2016. Udlændingenævnet konstaterede i øvrigt, at ansøgeren havde erkendt over for Den Danske Ambassade i Kina, at han under sit langvarige ulovlige ophold havde arbejdet ulovligt i Danmark. Det forhold, at parret var jævnaldrende, at parret var fra Kina, at parret var mødtes til en privatfest hos fælles venner i København i januar 2014, at parret i de efterfølgende otte måneder havde haft daglig kontakt, at parret var flyttet sammen i september 2014, og at parret var rejst sammen til Kina i januar 2015, hvorefter parret havde indgået officielt ægteskab i marts 2015, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var bekendt med, at han opholdt sig ulovligt i Danmark, da han indledte forholdet med den herboende ægtefælle, og at ægteskabet med den herboende ægtefælle ville kunne give ham muligheden for at blive lovligt i Danmark. Det forhold, at parret efter det oplyste havde haft daglig kontakt, siden parret var mødtes og siden ægteskabets indgåelse, samt at parret under deres ophold i Kina havde boet alene sammen i ansøgerens lejlighed, og at den herboende ægtefælle havde besøgt ansøgeren i Kina i november-december 2015 og igen i juni-juli 2016, fandt Udlændingenævnet desuden heller ikke kunne føre til en ændret vurdering. Det forhold, at den herboende ægtefælle var gravid, fandt Udlændingenævnet ligeledes ikke kunne føre til en ændret vurdering, da dette ikke afkræftede formodningen for, at ægteskabet var indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet fandt således, at der var et sikkert grundlag for at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren. Udlændingenævnet bemærkede, at der efter praksis kan gives afslag på en ansøgning om opholdstilladelse alene med henvisning til ansøgerens forhold. Hvis der således på baggrund af oplysningerne i en konkret sag er et sikkert grundlag for at antage, at ansøgeren har indgået ægteskabet med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse, vil der kunne meddeles afslag, uanset at der ikke er et sikkert grundlag for at antage, at den herboende ægtefælle har et tilsvarende motiv til ægteskabet. Det forhold, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev påberåbt, fandt Udlændingenævnet endelig ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet på baggrund af sagens oplysninger ikke anså ansøgerens og den herboende ægtefælles relation som et beskyttelsesværdigt familieliv. ERH/2017/117.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. august 2017 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Jobsøgningsperiode

    Dato: 21-08-2017

    Udlændingenævnet hjemviste i august 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra september 2016 om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Afghanistan. Referencen – ansøgerens fader – havde siden november 2015 haft opholdstilladelse i Danmark som studerende og befandt sig på tidspunktet for styrelsens afgørelse i jobsøgningsperioden i forlængelse af hans opholdstilladelse som studerende, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie.

    Udlændingenævnet fandt, at der under klagesagens behandling var indkommet nye oplysninger i forhold til Styrelsen for International Rekruttering og Integrations oprindelige beslutningsgrundlag. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at referencen i december 2016 var blevet meddelt etableringskort i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, gyldigt indtil december 2018. Udlændingenævnet hjemviste således sagen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, hvorvidt betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, var opfyldt. ERH/2017/63.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 20. december 2016 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Proforma

    Dato: 20-12-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Nepal. Den herboende ægtefælle blev i juli 2013 meddelt opholdstilladelse i Danmark med henblik på studier. Det fremgik af den herboende ægtefælles pas, at han ifølge passet ikke havde besøgt hjemlandet Nepal siden august 2013. Det fremgik af ansøgningen, at parret indgik ægteskab i Nepal i oktober 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren. Ansøgeren kunne således ikke meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til den herboende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved afgørende vægt på, at parret havde indgået ægteskab efter meget kort tids personligt bekendtskab, idet den herboende ægtefælle ankom til Nepal i oktober 2015, at parret i ansøgningen havde oplyst, at de havde mødt hinanden personligt for første gang i oktober 2015 og indgik ægteskab i oktober 2015 efter blot få dages personligt bekendtskab. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at det fremgik af den herboende ægtefælles pas, at han var udrejst af Nepal i august 2013, at han var indrejst i Danmark i august 2013, og at han ikke sås at have været udrejst af Danmark før oktober 2015. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at det fremgik af sagen, at den herboende ægtefælle havde anmodet sine forældre om at finde ham en ægtefælle, hvorefter parret var blevet introduceret for hinanden. Udlændingenævnet lagde yderligere vægt på, at parret efter ægteskabets indgåelse havde boet sammen i få dage sammen med den herboende ægtefælles forældre, hvorefter han rejste tilbage til Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at det var anført, at arrangerede ægteskaber er tradition i Nepal, at den herboende ægtefælle selv havde anmodet sine forældre om hjælp til at finde en ægtefælle, og at ansøgeren havde haft mulighed for at sige nej til ægteskabet. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at beslutningen om at indgå ægteskab samt ansøgerens accept heraf efter det i ansøgningen oplyste skete på et tidspunkt, hvor parret ikke havde mødtes personligt, og at parret ikke kunne antages at have haft et så indgående personligt bekendtskab til hinanden, som normalt ville kunne forudsættes forud for indgåelse af et ægteskab. Udlændingenævnet fandt desuden, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at der på tidspunktet, hvor den herboende ægtefælle rejste til Nepal for at indgå ægteskab, blev afholdt en af Nepals største kulturmæssige festivaler, og at familierne benyttede tiden sammen som et højdepunkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på den herboende ægtefælles egne oplysninger i en e-mail fra marts 2016 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, at han rejste til Nepal i efteråret 2015 – idet han havde en uges ferie fra sit studie i Danmark – med henblik på at indgå ægteskab med ansøgeren i Nepal. Det forhold, at parret havde haft daglig kontakt via internettet siden ægteskabets indgåelse, og at parret havde boet sammen med den herboende ægtefælles forældre efter vielsen i oktober 2015 i huset i Nepal, fandt Udlændingenævnet herudover ikke kunne føre til en ændret vurdering, da der var tale om kortvarigt samvær under besøgsophold. Udlændingenævnet fandt ydermere på baggrund af sagens samlede oplysninger, at parret måtte antages at have haft et meget begrænset kendskab til hinanden forud for ægteskabets indgåelse. Udlændingenævnet fandt ligeledes, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at parret havde afholdt et stort og dyrt bryllup, og at ansøgeren efter det oplyste fortsat boede i den herboende ægtefælles hus i Nepal, da dette ikke afkræftede formodningen for, at ægteskabet var indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse i Danmark til ansøgeren. Udlændingenævnet fandt endelig, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at den herboende ægtefælle ved mødet i Udlændingenævnet i december 2016 havde forklaret, at parret mødte hinanden, før han rejste til Danmark i 2013, men at de ikke havde villet oplyse herom, idet dette ville stride imod deres kultur, henset til at dette ikke tidligere havde været oplyst af parret. Udlændingenævnet lagde således afgørende vægt på, at parret var mødtes første gang personligt i oktober 2015, at parret havde indgået ægteskab i oktober 2015 i Nepal, og at parret dermed havde indgået ægteskab efter et meget kort personligt bekendtskab. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der var et sikkert grundlag for at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren. ERH/2016/98.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 26. maj 2015 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Retsgyldigt ægteskab

    Dato: 26-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Pakistan. Ansøgeren og den herboende reference havde indgået ægteskab i Pakistan ved stedfortræder, idet den herboende reference ikke havde været til stede ved ægteskabets indgåelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til den herboende reference. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at de grundlæggende betingelser for at anse et ægteskab for gyldigt skal være opfyldt for at kunne meddele opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle, at dette blandt andet indebærer, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret, og at det efter dansk ret er en betingelse, at begge parter er fysisk til stede ved vielsen. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde oplyst over for Den Danske Ambassade i Islamabad, at vielsen mellem hende og den herboende reference var foregået telefonisk, og at det fremgik af den fremlagte vielsesattest, at den herboende reference ved vielsen var repræsenteret ved stedfortræder og således ikke var fysisk til stede. Det forhold, at ansøgeren havde anført, at ægteskabet var indgået i overensstemmelse med retsreglerne i Pakistan, og at den herboende reference var bange for at rejse tilbage til Pakistan, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagens udfald, idet det indgåede ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at parret havde haft et fast samlivsforhold af længere varighed på fælles bopæl af halvandet til to års varighed, idet vielsen blev foretaget i juni 2014, og idet den herboende reference siden maj 2010 efter det oplyste havde været bange for at vende tilbage til Pakistan, samt idet det efter en gennemgang af ansøgerens pas kunne konstateres, at hun ikke sås at have været indrejst hverken i Danmark eller Sverige, hvor den herboende reference havde studeret. Udlændingenævnet fandt, at det på den baggrund ikke var godtgjort, at der mellem parret var etableret et fast samlivsforhold af længere varighed, der kunne føre til, at ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1. ERH/2015/72.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. juni 2014 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Forælder

    Dato: 27-06-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie til en studerende, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Malaysia. Den herboende reference, der var datter af ansøgeren, var meddelt opholdstilladelse som ph.d.-studerende. Ansøgeren var skilt og var 54 år på ansøgningstidspunktet. Ansøgeren og den herboende reference havde boet sammen i 29 år, og ansøgeren var blevet understøttet af den herboende reference siden 2008. Forud herfor var ansøgeren blevet understøttet af sin fader.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse, idet der som udgangspunkt ikke kan meddeles opholdstilladelse til en forælder som medfølgende familie, når den herboende reference har opholdstilladelse som studerende. Udlændingenævnet lagde herved vægt på formålet med den herboende references ophold i Danmark, herunder at den herboende reference var meddelt midlertidig opholdstilladelse med henblik på at studere. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke var sådanne særlige hensyn til den herboende reference, som kunne begrunde, at ansøgeren alligevel skulle meddeles opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var 54 år, at den herboende reference ikke var ansøgerens eneste barn, samt at ansøgeren havde anden familie i hjemlandet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at den herboende references søn tidligere havde haft feberkrampe og derfor krævede ekstra pleje, samt at den herboende reference på ansøgningstidspunktet var gravid, og at ansøgeren derfor skulle passe den herboende references børn, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at der i Danmark er mulighed for offentlig pasning af mindreårige børn. ERH/2014/149.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. oktober 2013 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Forlængelse

    Dato: 30-10-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Cameroun, der var gift med en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen.

    Udlændingenævnet fandt, at betingelsen om ægteparrets samliv på fælles adresse ikke var opfyldt henset til, at det fremgik af Det Centrale Personregister, at ægteparret var registreret på to forskellige adresser, og at ægteparret ikke havde haft fælles adresse siden ansøgerens indrejse i Danmark i december 2012. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt at dokumentere selve indgåelsen af ægteskabet, da dette i sig selv ikke dokumenterede et fælles samliv på fælles bopæl i Danmark. Udlændingenævnet fandt således, at betingelsen om at være registreret på samme adresse i Det Centrale Personregister er et fast krav, og at dette ikke kunne fraviges selv under henvisning til, at ægteparret havde oplyst, at de var samlevende, uden at dette fremgik af Det Centrale Personregister. ERH/2013/111.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2013 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier – Jobsøgningsperiode

    Dato: 03-10-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie (registreret partner), jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, til en statsborger fra Kina.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende registreret partner til sin partner, der havde opholdstilladelse som studerende i Danmark.
    Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende partner – der var meddelt opholdstilladelse som studerende i Danmark for en periode på 2½ år, hvilket inkluderede en seks måneders jobsøgningsperiode, hvor den pågældende i forlængelse af den normerede afslutning af uddannelsen havde mulighed for at søge beskæftigelse – på tidspunktet for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse var i sin jobsøgningsperiode. Der kan ikke meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie til en studerende, der er i jobsøgningsperioden, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende registreret partner til sin herboende partner. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgningen var indgivet, før jobsøgningsperioden indtrådte, og at den herboende partner på tidspunktet for styrelsens afgørelse stadig studerede på sin uddannelse, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet der ikke var dokumentation for, at den herboende partner havde indgivet en ansøgning om forlængelse af sin studieopholdstilladelse. I øvrigt skal betingelserne for at meddele opholdstilladelse som medfølgende familie være opfyldt på afgørelsestidspunktet. ERH/2013/79.

Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen