Motivationsfremmende foranstaltninger
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. november 2018 – Motivationsfremmende foranstaltninger
Dato: 19-11-2018Udlændingenævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om fratagelse af kontante ydelser for en russisk statsborger. I september 2017 havde Udlændingestyrelsen meddelt klageren, at denne skulle tage ophold på et udrejsecenter, da klageren ikke havde medvirket til udrejse. Samtidig havde Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren skulle fratages sine kontante ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 12, nr. 2.
Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette havde frataget klageren dennes kontante ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 12, nr. 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Udlændingestyrelsen i september 2017 havde meddelt klageren opholdspligt på et udrejsecenter, idet klageren ikke havde medvirket til udrejsen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at Flygtningenævnet i oktober 2018 havde hjemvist klagerens asylsag til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, idet klageren havde oplyst, at klageren og dennes børn rettelig var fra Rusland og ikke Armenien som tidligere oplyst. På denne baggrund havde Udlændingestyrelsen i oktober 2018 besluttet, at klageren og dennes børn ikke længere skulle have opholdspligt på et udrejsecenter, og at klageren igen skulle have mulighed for at få udbetalt tillægsydelser og forsørgelsesydelser. Udlændingenævnet fandt endelig, at klageren på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse ikke reelt havde medvirket til sin udsendelse, idet han havde afgivet urigtige oplysninger om sin identitet og nationalitet, samt at der ikke forelå ganske særlige grunde, som talte imod at fratage klageren dennes kontante ydelser. FAM/2018/85.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. februar 2018 – Motivationsfremmende foranstaltninger
Dato: 12-02-2018Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om fratagelse af kontante ydelser for en indisk statsborger. I oktober 2017 meddelte Udlændingestyrelsen klageren, at denne skulle tage ophold på et udrejsecenter, da klageren ikke havde medvirket til udrejse. Samtidig meddelte Udlændingestyrelsen klageren, at denne skulle fratages sine kontante ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 12, nr. 2.
Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette havde frataget klageren dennes kontante ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 12, nr. 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Udlændingestyrelsen i oktober 2017 havde meddelt klageren opholdspligt på et udrejsecenter, idet klageren ikke havde medvirket til udrejse i overensstemmelse med den af Flygtningenævnet fastsatte frist i november 2013. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at politiet skulle drage omsorg for klageren i forbindelse med dennes udrejse, og at klageren ikke havde medvirket dertil. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke forelå, særlige grunde, som talte imod at fratage klageren dennes kontante ydelser. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren kunne modtage nødvendig sundhedsbehandling på udrejsecenteret, hvor klageren var meddelt opholdspligt, og at det havde været politiets vurdering, at klagerens tilkendegivelse i november 2013 om at ville medvirke til udrejsen ikke var reel. FAM/2018/24.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. februar 2018 – Motivationsfremmende foranstaltninger – Fratagelse af kontante ydelser
Dato: 07-02-2018Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om fratagelse af kontante ydelser i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 12, nr. 2, til en statsborger fra Irak.
Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette i august 2017 havde frataget ansøgeren sine kontante ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 12, nr. 2. Udlændingenævnet havde herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen med afgørelsen fra august 2017 havde meddelt ansøgeren pligt til at opholde sig på Udrejsecenter Kærshovedgård, idet hun ikke havde medvirket til sin udrejse efter Flygtningenævnets afgørelse fra november 2016. Udlændingenævnet bemærkede, at Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende pligt til ophold på udrejsecenter Kærshovedgård, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, ikke kunne påklages. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var særlige grunde, der talte imod fratagelsen af ansøgerens kontante ydelser. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at partsrepræsentanten havde anført, at en fratagelse af ansøgerens kontante ydelser ville begrænse hendes mulighed for at besøge sin herboende ægtefælle og parrets fællesbarn samt afskære hende fra at bidrage til familiens underhold, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde lovligt ophold i Danmark og var pålagt at udrejse af Danmark senest i november 2016. FAM/2018/47.
Senest opdateret: 12-02-2019
Udgiver: Udlændingenævnet