Nævnet

Om Udlændingenævnet

  • Udlændingenævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan. Udlændingenævnet behandler klager på udlændingeområdet vedrørende blandt andet afgørelser om familiesammenføring, afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, og afgørelser om administrativ ud- og afvisning truffet af Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, samt klager vedrørende blandt andet afgørelser om opholdstilladelse på grundlag af erhverv og beskæftigelse, studier og au pair ophold truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration i 1. instans, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2.

Læs mere om Udlændingenævnet

 

Nyheder

  • Udlændingenævnet udgiver årsberetning for 2015
    (14-06-2016)
    I dag udgives Udlændingenævnets tredje årsberetning, der dækker Udlændingenævnets aktiviteter i 2015. Udlændingenævnet blev oprettet pr. 1. januar 2013 og behandler klager på udlændingeområdet vedrørende blandt andet afgørelser om familiesammenføring, afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse og afgørelser om administrativ ud- og afvisning truffet af Udlændingestyrelsen i første instans, samt klager vedrørende blandt andet afgørelser om opholdstilladelse på grundlag af erhverv og beskæftigelse, studier og au pair ophold truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration i første instans.

    Efter valget i sommeren 2015 blev udlændingeområdet samlet under det nye Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium. Dette betød, at udlændingesagerne, der indtil da havde hørt under Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet, blev overført til det nye ministerium, og Udlændingenævnet hører nu også organisatorisk til under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

    Beretningen over Udlændingenævnets virksomhed i det tredje år af Udlændingenævnets eksistens viser blandt andet, at Udlændingenævnet i 2015 behandlede i alt 2.741 sager, heraf 1.895 sager på familiesammenføringsområdet, 647 sager på erhvervsområdet, 22 øvrige sager (hovedsagelig fremmedpas-sager) og 177 genoptagelsessager. Udlændingenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2015 142 dage, og Udlændingenævnet havde ved udgangen af 2015 1.538 verserende sager.

    Udlændingenævnet stadfæstede i 2015 61 % af de sager, hvor Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse i første instans, mens næsten 16 % af sagerne blev hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, 8 % af sagerne blev omgjort, 8 % af sagerne blev afsluttet uden en afgørelse (fordi klagen blev frafaldet, eller klagen af andre årsager ikke længere var relevant), og næsten 7 % af sagerne blev afvist (typisk på grund af for sent indgivet klage).

    Udlændingenævnet stadfæstede herudover i 2015 53,5 % af de sager, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde truffet afgørelse i første instans, mens næsten 16 % af sagerne blev hjemvist til fornyet behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, 4 % af sagerne blev omgjort, 8,5 % af sagerne blev afsluttet uden afgørelse (fordi klagen blev frafaldet, eller klagen af andre årsager ikke længere var relevant), og 18 % af sagerne blev afvist (typisk på grund af for sent indgivet klage eller manglende indbetaling af gebyr).

    Udover statistiske oplysninger indeholder Udlændingenævnets årsberetning for 2015 en gennemgang af de sagsområder, som Udlændingenævnet har haft lejlighed til at tage stilling til i 2015, illustreret ved resuméer af en række afgørelser, som Udlændingenævnet har truffet i løbet af året, herunder et helt nyt afsnit om Danmarks internationale forpligtelser.

    Årsberetningen kan ses ved at trykke på overskriften.

    Nærmere oplysninger om årsberetningen kan herudover fås ved at kontakte Udlændingenævnets formand, landsdommer Michael Kistrup, på telefon 30 25 14 06, eller Udlændingenævnets sekretariatschef, Michael Lohmann Kjærgaard, på telefon 33 92 33 34.


  • Notat om justering af praksis for meddelelse af opsættende virkning i forbindelse med klage indgivet til Udlændingenævnet
    (26-05-2016)
    Udlændingenævnet har på baggrund af en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand udarbejdet et notat om justering af praksis for meddelelse af opsættende virkning efter udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt., i forbindelse med klage indgivet til Udlændingenævnet over afslag på førstegangsansøgning om ægtefællesammenføring. Notatet kan findes under fanen ”Publikationer og notater”.
  • Udlændingenævnet har truffet afgørelse i en sag om familiesammenføring, hvor det herboende familiemedlem har opholdstilladelse i et år efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), og hvor denne tilladelse endnu ikke er forlænget
    (25-11-2015)
    Udlændingenævnet har den 25. november 2015 for første gang truffet afgørelse i en sag, hvor den herboende reference har opholdstilladelse i et år med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus). Af lovbemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 3 fremgår det, at de personer, der får midlertidig beskyttelsesstatus, først kan – medmindre helt særlige grunde gør sig gældende – få familiesammenføring, hvis den midlertidige opholdstilladelse forlænges efter det første år. Udlændingenævnet skulle i sagen tage stilling til, om den herboende reference havde adgang til familiesammenføring med sin ægtefælle, sit voksne barn og sit mindreårige barn, herunder om et afslag var stridende mod Danmarks internationale forpligtelser.

    Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse og fandt, at den herboende references ægtefælle og mindreårige barn ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark, da den herboende reference i april 2015 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og da denne opholdstilladelse endnu ikke var forlænget. Udlændingenævnet fandt derfor, at den herboende references ægtefælle ikke var omfattet af den persongruppe, der kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at den herboende references mindreårige barn af samme grund ikke var omfattet af den persongruppe, der kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, uanset at barnet var under 15 år. Udlændingenævnet fandt endvidere, at den herboende references ægtefælle, voksne barn og mindreårige barn ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da der ikke i sagen forelå ganske særlige grunde hertil. Udlændingenævnet lagde herved blandt andet vægt på, at den herboende reference havde oplyst, at ingen i hans husstand havde særlige behov, såsom sygdom, svagelighed eller handicaps. Udlændingenævnet lagde i forhold til den herboende references voksne barn vægt på, at den herboende reference var meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, at der ikke i sagen var oplyst om særlige behov hos det voksne barn, herunder helbredsmæssige forhold, og at den herboende references voksne barn var myndigt. Udlændingenævnet lagde i forhold til den herboende references ægtefælle og mindreårige barn vægt på, at et afslag ikke kunne anses for stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, idet ægtefællen og det mindreårige barn ikke var afskåret fra muligheden for familiesammenføring med den herboende reference på et senere tidspunkt.

    Et resumé af afgørelsen vil senere i anonymiseret form blive lagt på Udlændingenævnets hjemmeside under fanen ”Praksis”.

Nyhedsarkiv

 

Statistik og måltal

  • Her kan du finde den seneste statistik omkring Udlændingenævnets virksomhed.

Statistik for nævnets virksomhed

 

 

nyidanmark.dk

  • Yderligere information vedr. udlændingeområdet kan findes på den fælles portal for Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

www.nyidanmark.dk



Link til nyidanmark.dk

 

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 3392 3334 | Fax +45 3920 4505 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post