MULTI
Du er her: ForsidePraksisÆgtefællesammenføringSelvforsørgelseskravetUdlændingenævnets afgørelse af 31. januar 2013 – Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab til en statsborger fra Kina. Det var til sagen oplyst, at ansøgerens ægtefælle i perioden fra september 2009 til december 2010 havde modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik §§ 11 og 25.

Udlændingenævnet fandt, at betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, ikke var opfyldt, idet ansøgerens ægtefælle inden for de seneste tre år havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ansøgeren kunne derfor ikke gives opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens ægtefælle i perioden fra september 2009 til december 2010 havde modtaget kontanthjælp. Det var indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgerens ægtefælle påbegyndte at modtage offentlig hjælp efter et længerevarende udlandsophold, og at ansøgerens ægtefælle havde anført, at han ikke ville have taget imod kommunens tilbud om offentlig hjælp, hvis han havde været oplyst om konsekvenserne heraf. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering i sagen, og lagde herved vægt på, at ansøgerens ægtefælle modtog offentlig hjælp i en periode på 15 en halv måned, og at der således ikke var tale om hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke var direkte relateret til forsørgelse. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå særlige grunde til at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, og lagde vægt på, at der ikke forelå oplysninger om sådanne personlige, herunder helbredsmæssige, forhold, der bevirkede, at ansøgerens ægtefælle ikke ville kunne henvises til at tage ophold i Kina for dér at udøve familielivet med ansøgeren. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens ægtefælle i perioden fra september 2007 til maj 2009 boede og arbejdede i Kina, hvor ansøgeren og ansøgerens ægtefælle mødte hinanden, og hvor parret blev gift i september 2011. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle var i lære som kok og muligvis skulle afbryde sit uddannelsesforløb, såfremt han valgte at udøve familielivet med ansøgeren i Kina, kunne ikke i sig selv føre til en ændret vurdering. Det forhold, at ansøgeren var flyttet tilbage til sine forældre i Kina, og at dette var usædvanligt og et stigende problem for ansøgeren grundet kinesisk kultur og tradition, kunne endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at sociale og økonomiske forhold i en ansøgers hjemland ikke kan føre til en fravigelse af betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 5. Det forhold, at ansøgeren var gravid med termin i marts 2013, kunne ligeledes ikke føre til et andet resultat. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at parret indgik ægteskab, samt at ansøgeren blev gravid, på et tidspunkt hvor ansøgeren ikke havde opholdstilladelse i Danmark, og at ansøgeren derfor ikke kunne have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet i Danmark. FAM/2013/118.

Senest opdateret: 31-01-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3800 | E-mail udln@udln.dk | Digital Post