Udlændingenævnets afgørelse af 03.10.2023 –Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en thailandsk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der på daværende tidspunkt havde opholdstilladelse i Norge, og referencen, der er dansk statsborger, indgik i november 2020 ægteskab i Danmark. I januar 2022 søgte ansøgeren om opholdstilladelse på baggrund afl ægteskabet med referencen. Udlændingestyrelsen meddelte i oktober 2022 ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring med referencen under henvisning til, at referencen inden for de seneste 3 år havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Referencen havde i februar 2020 modtaget kontanthjælp. Afgørelsen blev i oktober 2022 påklaget til Udlændingenævnet. I juni 2023 udrejste ansøgeren og referencen til Sverige. Udlændingenævnet færdigbehandlede sagen på trods af, at referencen ikke længere kunne anses for fastboende i Danmark. Udlændingenævnet foretog således en fuld materiel prøvelse af, om selvforsørgelseskravet kunne stilles.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at [referencen] har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i oktober 2022 meddelte [ansøgeren] afslag på hendes ansøgning om ægtefællesammenføring med [referencen] under henvisning til, at [referencen] havde modtaget kontanthjælp i perioden fra den 1. februar 2020 til den 29. februar 2020.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af Skattestyrelsens elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at [referencen] ikke har modtaget ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven siden den 29. februar 2020.
Udlændingenævnet har på den baggrund tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse i Danmark er opfyldt. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til, om [parret] opfylder betingelserne for ægtefællesammenføring.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse oplyse om, at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at den ægtefælle, der søges familiesammenføring til, er fastboende i Danmark. I Det Centrale Personregister (CPR) ses [referencen] imidlertid at være udrejst af Danmark til Sverige med virkning fra medio juni 2023. Såfremt Udlændingestyrelsen vurderer, at de øvrige betingelser for at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse i Danmark på baggrund af familiesammenføring er opfyldt, vil styrelsen som betingelse for opholdstilladelsen meddele [referencen] en frist på 6 måneder til på ny at tage fast ophold i Danmark.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.”
Genpart til Udlændingestyrelsen:
Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at hendes ægtefælle, [navn], har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at [referencen] ikke har modtaget ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven siden den 29. februar 2020, og at der således på nuværende tidspunkt ses at være forløbet mere end 3 år siden han sidst modtog offentlig hjælp.
Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at [referencen] ses udrejst af Danmark til Sverige med virkning fra medio juni 2023.
I sager, hvor referencen er udrejst af Danmark efter Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring, har det været Udlændingenævnets praksis at stadfæste afgørelsen med en ændret begrundelse. Udlændingenævnet foretog i den forbindelse ikke en vurdering efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Udlændingenævnet administrerer pr. 25. maj 2023 sagerne efter en justeret praksis, hvorefter nævnet i sager, hvor referencen er udrejst i forlængelse af afslag på familiesammenføring, fremadrettet realitetsbehandler klagen, herunder med henblik på at foretage en vurdering efter EMRK artikel 8, jf. vedlagte notat til brug for koordinationsudvalgsmødet den 25. maj 2023, dagsordenspunkt 5.b.
Notatet forholder sig ikke til den situation, hvor vurderingen vedrørende en enkelt betingelse omgøres, men sagen i øvrigt henvises til Udlændingestyrelsen ad videre sagsbehandling og hvor udfaldet derfor ikke er kendt på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at det vil være bedste stemmende med hensynet bag den justerede praksis og Danmarks internationale forpligtelser at realitetsbehandle nærværende klage, uanset at referencen ifølge CPR ses at være udrejst af Danmark.
Udlændingenævnet tilbagesender herefter sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen vurderer, om de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og - såfremt det vurderes, at dette er tilfældet - at meddele en frist på 6 måneder, inden for hvilken referencen på ny skal tage fast ophold i Danmark, såfremt opholdstilladelsen ønskes opretholdt.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen ud fra ressourcemæssige hensyn forudsættes ved den indledende sagsbehandling at indhente en tilkendegivelse fra sagens parter om, hvorvidt sagen om familiesammenføring fortsat ønskes realitetsbehandlet i 1. instansen.”
FAM/2023/