Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2018 om afslag på forlængelse af opholdstilladelse som religiøs forkynder til en pakistansk statsborger efter udlændingelovens § 9 f, stk. 8. Ansøgeren var i februar 2018 meddelt opholdstilladelse som religiøs forkynder hos et islamisk center. I forbindelse med ansøgerens forlængelsessag udarbejdede Udlændingestyrelsen i august 2018 en søgerapport over ansøgerens aktiviteter på sin facebook-profil.

Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette meddelte ansøgeren afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 f, stk. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i januar 2015 på sin facebook-profil havde delt og ”synes godt om” en video, der hyldede attentatet begået i Paris i januar 2015 mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo. Udlændingenævnet vurderede, at ansøgeren ved at dele og ”synes godt om” den pågældende video havde udvist en adfærd, som gav grund til at tro, at ansøgeren ville udgøre en trussel mod den offentlige tryghed og den offentlige orden i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 f, stk. 8. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgerens advokat havde anført, at det kunne udledes af forarbejderne til udlændingelovens § 9 f, stk. 8, at der først ved endelig dom i Danmark eller i udlandet for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 136, stk. 2, kunne siges at foreligge et sikkert grundlag for at give afslag på forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af frygt for landets sikkerhed, og at ansøgeren ikke var dømt herfor. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det efter Udlændingenævnets opfattelse ikke kunne udledes af lovens forarbejder, at bestemmelsen i udlændingelovens § 9 f, stk. 8, i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse eller forlængelse heraf alene kunne anvendes i tilfælde, hvor der forelå en endelig dom for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens § 136, § 266, § 266 a eller § 266 b. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at en trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden, sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder og pligter eksempelvis eller som udgangspunkt foreligger i de tilfælde, hvor udlændingens opholdstilladelse er blevet inddraget efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 5 (nu § 19, stk. 6). Udlændingenævnet lagde også vægt på, at det fremgik af udlændingelovens § 19, stk. 6, at en inddragelse efter denne bestemmelse forudsatte, at udlændingen ved endelig dom var idømt straf for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 136. Udlændingenævnet fandt således, at der med støtte i forarbejdernes ordlyd også kunne foreligge andre situationer, hvor § 9 f, stk. 8, kunne finde anvendelse, end de tilfælde, hvor der forelå en endelig dom i medfør af for eksempel straffelovens § 136, stk. 2. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9 f, stk. 8, at bestemmelsen indebærer, at der stilles en form for værdighedskrav som betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som religiøs forkynder med videre. Det forhold, at ansøgerens advokat havde oplyst, at andre personer havde haft adgang til ansøgerens facebook-profil, hvorfor disse personer kunne have delt og ”synes godt om” den pågældende video, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, ligesom det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at advokaten havde anført, at såfremt det var ansøgeren, som havde delt og ”synes godt om” den pågældende video, var det sket, uden at han havde forholdt sig til indholdet. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at delingen og angivelsen ”synes godt om” var sket fra ansøgerens facebook-profil, og at ansøgeren måtte anses for at have ansvaret for, hvad der var offentliggjort på ansøgerens profil, uanset om ansøgeren aktivt havde forholdt sig til indholdet eller ej, og uanset om deling med videre var sket af andre personer, som havde haft adgang til ansøgerens facebook-profil. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren i forbindelse med brugen af sin facebook-profil ved deling og ”synes godt om” havde foretaget en aktiv handling, hvor der ud over den beskrevne video vedrørende terrorhandlingen i Paris i januar 2015 også var delt og ”synes godt om” en række andre billeder og videoer, herunder at ansøgeren i oktober 2017 havde ”synes godt om” et billede, der viste en dolk, der blev brugt til at dræbe en person, der havde udgivet en pamflet om profeten, som blev opfattet som krænkende, og at ansøgeren i marts 2016 på sin facebook-profil havde delt en video, hvor en forkynder hyldede en person, der havde henrettet en påstået blasfemiker. Udlændingenævnet vurderede på den baggrund, at ansøgeren efter en samlet konkret vurdering af sagens oplysninger havde udvist en sådan adfærd, herunder billigelse af vold og drab, at der var grund til at tro, at ansøgeren ville udgøre en trussel mod den offentlige tryghed eller den offentlige orden m.v. i Danmark. Det forhold, at advokaten havde anført, at ansøgeren ønskede at bidrage til den offentlige tryghed, den offentlige orden, og andres rettigheder og pligter gennem sit virke, og at ansøgeren forsøgte at bygge bro mellem sin religion og det omkringliggende samfund via sine forkyndelser i menigheden, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren efter Udlændingenævnets opfattelse med sine aktiviteter på facebook gentagne gange havde delt og ”synes godt om” videoer og billeder, som hyldede vold og drab. Det indgik endelig i Udlændingenævnets vurdering, at advokaten havde anført, at ansøgeren ikke i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse i september 2018 fik at vide, at ansøgeren efter Udlændingestyrelsens opfattelse udgjorde en trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden, sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder og pligter, at Udlændingestyrelsens afgørelse var baseret på nogle historiske ”synes godt om” og delinger på en åben facebook-side foretaget før ansøgeren havde fået opholdstilladelse i Danmark, og som Udlændingestyrelsen derfor havde haft adgang til at tjekke, og at alle undtaget et af de forhold, Udlændingestyrelsen havde anført, lå forud for ansøgerens ankomst til Danmark. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at de i Udlændingestyrelsens søgerapport fra august 2018 gengivne forhold vedrørte en periode på cirka fem år, og at forholdene dermed efter Udlændingenævnets vurdering gav et billede af ansøgerens holdninger til vold og drab. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at Udlændingestyrelsen ikke allerede i forbindelse med meddelelsen af ansøgerens opholdstilladelse i februar 2018 havde været opmærksom på de nævnte forhold, idet Udlændingestyrelsen i forbindelse med en ansøgning om forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse skulle foretage en ny vurdering af, om ansøgeren opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark og i den forbindelse havde vurderet, at dette på baggrund af de i søgerapporten beskrevne forhold ikke var tilfældet, jf. udlændingelovens § 9 f, stk. 8. Udlændingenævnet konstaterede i øvrigt, at Udlændingestyrelsen i juni 2018 ændrede administrativ praksis og siden havde foretaget en undersøgelse af alle ansøgere, der søgte om opholdstilladelse som religiøs forkynder efter udlændingelovens § 9 f. FAM/2019/8.

Senest opdateret: 30-07-2019
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen