Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. juni 2023 – tidsubegrænset opholdstilladelse – 1 ud af 2 supplerende betingelser – medborgerskabsprøve og DP3 – forsøgt at bestå medborgerskabsprøve - besvarede 13 ud af 25 spørgsmål rigtigt – må henvises til at forsøge igen
Dato: 30-08-2023Udlændingenævnets afgørelse af 23. juni 2023 – tidsubegrænset opholdstilladelse – 1 ud af 2 supplerende betingelser – medborgerskabsprøve og DP3 – forsøgt at bestå medborgerskabsprøve - besvarede 13 ud af 25 spørgsmål rigtigt – må henvises til at forsøge igen
Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet ansøgeren ikke opfyldte 1 ud af 2 supplerende betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1 og 4, jf. § 11, stk. 6.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i januar 2022 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen gav i oktober 2022 ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte mindst 1 ud af 2 supplerende betingelser, idet ansøgeren ikke opfyldte kravet om bestået medborgerskabsprøve og bestået Prøve i Dansk 3. Udlændingestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at ansøgeren ikke havde bestået medborgerskabsprøven. Ansøgeren er diagnosticeret med PTSD, analfabetisme og hukommelsesproblemer.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har lagt til grund, at ansøgerens opholdstilladelse regnes fra juni 2011, hvor ansøgeren er registreret indrejst i Danmark med opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren opfylder den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet har endvidere ved afgørelsen lagt til grund, at ansøgeren får tildelt førtidspension i Danmark.
Ansøgeren vil herefter kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 6, er opfyldte.
Udlændingenævnet har imidlertid lagt vægt på, at ansøgeren ikke opfylder mindst 1 af de 2 supplerende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1 og 4, jf. § 11, stk. 6.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke opfylder kravet i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1, om at have bestået en medborgerskabsprøve eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at hun ikke har bestået medborgerskabsprøven eller udvist aktivt medborgerskab ved at have haft mindst 1 års deltagelse i en bestyrelse, organisation eller lignende.
Udlændingenævnet finder desuden, at ansøgeren ikke opfylder kravet om en bestået Prøve i Dansk 3, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at hun ikke har bestået Prøve i Dansk 3 eller en prøve på tilsvarende eller højere niveau, og at hun alene har fremlagt dokumentation for en bestået Prøve i Dansk 2 af primo december 2018, hvilket ikke er på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne særlige forhold, at der er mulighed for, at ansøgeren kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 18, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der fremgår af den til sagen fremlagte lægeerklæring af marts 2022, at ansøgeren bl.a. lider af PTSD, analfabetisme og hukommelsesproblemer, som besværer hendes indlæring yderligere, og at lægen på denne baggrund har vurderet, at hun ikke vil kunne tage Prøve i Dansk 3 indenfor 5 år.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret eller godtgjort, at ansøgerens helbredsmæssige forhold er af en sådan karakter og et sådan omfang, at hun ikke på et senere tidspunkt vil kunne opfylder mindst 1 af de 2 supplerende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1 og 4, jf. § 11, stk. 6.
Udlændingenævnet har i forhold til Prøve i Dansk 3 således lagt vægt på, at det – uanset ansøgerens helbredsmæssige forhold – ikke kan udelukkes, at hun kan bestå danskprøven eventuelt under anvendelse af særlige prøvevilkår, som hendes diagnoser kan berettige hende til, ligesom Udlændingenævnet bemærker, at danskprøven kan aflægges på baggrund af selvstudier eller privatundervisning, herunder med særlige vilkår eller hjælpemidler.
Udlændingenævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at ansøgeren tidligere har bestået Prøve i Dansk 2 i 2018, hvorfor det efter Udlændingenævnets opfattelse ikke kan udelukkes, at ansøgeren – eventuelt på baggrund af de allerede opnåede danskkundskaber – vil være i stand til eventuelt på et senere tidspunkt at opfylde mindst 1 af de 2 supplerende betingelser om henholdsvis kravet om medborgerskab eller særligt gode danskkundskaber.
Udlændingenævnet har i den forbindelse videre lagt vægt på, at ansøgeren ikke har fremsendt dokumentation for, at ansøgeren har forsøgt at aflægge Prøve i Dansk 3.
Udlændingenævnet har i forhold til medborgerskabsprøve lagt vægt på, at ansøgeren ikke har bestået medborgerskabsprøven eller har udvist aktivt medborgerskab.
Det forhold, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren har forsøgt at tage medborgerskabsprøven, men at hun ikke bestod prøven, hvorfor der under henvisning til ansøgerens psykiske symptomer bør dispenseres fra dette krav – samt kravet om særligt gode danskkundskaber - idet kravene efter partsrepræsentantens opfattelse er i strid med FN’s Handicapkonvention, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til et ændret udfald.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset, at ansøgeren i juni 2022 har forsøgt at bestå medborgerskabsprøven, men ikke bestod prøven, kan forsøget på at bestå medborgerskabsprøven ikke i sig selv føre til dispensation fra kravet om den supplerende betingelse om medborgerskab.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren til medborgerskabsprøven afholdt i juni 2022 besvarede 13 ud af 25 spørgsmål rigtigt, at man for at bestå prøven skal svare rigtigt på mindst 20 af de 25 spørgsmål, hvorfor det efter Udlændingenævnets opfattelse og med henvisning til de relativt mange rigtigt besvarede spørgsmål ikke kan udelukkes, at ansøgeren vil være i stand til eventuelt på et senere tidspunkt at opfylde den supplerende betingelse om medborgerskab.
Udlændingenævnet finder i relation hertil, at ansøgeren ikke herved – og sammenholdt med sagens øvrige oplysninger – har dokumenteret, at ansøgerens helbredstilstand kan anses for at have en sådan karakter og et sådant omfang, at hun ikke på et senere tidspunkt har mulighed for at opfylde betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 4.
Udlændingenævnet finder på baggrund af ovenstående, at det ikke på nuværende tidspunkt vil være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, at stille betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 6, jf. stk. 4, og på nuværende tidspunkt give ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. marts 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse –Ej sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår
Dato: 29-08-2023Udlændingenævnet omgjorde i marts 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Serbien og dennes medfølgende familiemedlem.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i marts 2015, da hun fik opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som serviceleder hos virksomheden A. Klagerens opholds- og arbejdstilladelse blev forlænget i september 2019. SIRI traf i juni 2021 afgørelse om inddragelse af klagerens opholds- og arbejdstilladelse, idet betingelserne for klagerens tilladelse ikke var overholdt, da ansættelsesvilkårene ikke var sædvanlige efter danske forhold. SIRI lagde i sin afgørelse vægt på, at klageren i 2020 ikke fik løn i overensstemmelse med beløbsgrænsen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelser af juni 2021.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at klageren og hendes ægtefælles opholdstilladelser ikke på nuværende tidspunkt bør inddrages under henvisning til, at betingelserne for klagerens tilladelse efter beløbsordningen ikke er overholdt, og at ansættelsesvilkårene ikke var sædvanlige efter danske forhold, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i sin afgørelse anførte, at klagerens løn siden juli 2019 afveg fra den ansættelseskontrakt, som lå til grund for opholdstilladelsen, at klageren i 2020 ikke fik løn i overensstemmelse med beløbsgrænsen på 375.000 kr., og at det ikke var sædvanligt efter danske forhold, at arbejdsgiver kunne reducere medarbejderens løn på ubestemt tid i hele ansættelsesperioden.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at SIRI anførte, at klagerens lønsedler, fremsendt til støtte for klagen, umiddelbart var i strid med ansættelseskontrakten, som angav en månedsløn på 35.600 kr. og løn under ferie, og at ændringen til en løn på 31.250 kr. og feriegodtgørelse var en forringelse af løn- og ansættelsesvilkår og som udgangspunkt vil føre til en ny vurdering af, hvorvidt der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesforhold for den pågældende stilling.
Udlændingenævnet bemærker, at SIRI anførte, at den kontrolsag, som lå til grund for inddragelsen af klagerens opholdstilladelse, alene vedrører perioden siden seneste forlængelse, som blev meddelt i marts 2019.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at SIRI anførte, at klagerens løn siden juli 2019 var blevet reduceret i forhold til ansættelseskontrakten, og at selv om ansøgerens bruttoindkomst i 2019 var på 395.208,63 kr., som opfyldte beløbskravet på mindst 375.000 kr., så var hendes opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen betinget af, at der udbetaltes løn i overensstemmelse med den kontrakt, som lå til grund for ansøgningen.
Udlændingenævnet har i vurderingen lagt vægt på, at klageren første gang blev meddelt opholdstilladelse efter beløbsordningen som serviceleder hos virksomheden A i marts 2015, gældende til marts 2019, at det fremgik af afgørelsen, at klageren skal opfylde beløbskravet på mindst 375.000 kr., og at hun skal modtage løn i overensstemmelse med ansættelseskontrakten under hele ansættelse.
Det er desuden indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det fremgik af de fremsendte lønsedler, at klageren i perioden fra meddelelsen af hendes opholdstilladelse i marts 2015 til SIRI’s afgørelse om forlængelse af opholdstilladelsen i marts 2019 modtog en månedlig bruttoløn på 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (feriepenge), og at SIRI i marts 2019 forlængede hendes opholdstilladelse, selv om ansøgeren ikke havde modtaget en månedlig løn på 35.600 kr., som var angivet i ansættelseskontrakten.
Udlændingenævnet noterer sig, at den 1. september 2020 trådte den nye ferielov i kraft. I overgangsperioden mellem de gamle og de nye ferieregler, blev der vedtaget der særlige regler, som skulle sikre, at antallet af ferieuger var stabilt. Den ferie, som blev optjent i overgangsperioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020 (25 feriedage), blev ”indefrosset” i en særlig fond, og kan så udbetales med forrentning, når man forlader arbejdsmarkedet, for eksempel når man går på pension. I efteråret 2020 og foråret 2021 var der mulighed for at ansøge om udbetaling indefrosne feriemidler.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgik af klagerens fremsendte lønsedler, at klageren i perioden fra marts 2015 til september 2019 modtog en månedlig bruttoløn på 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (feriepenge), fra september 2019 til september 2020 - 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (til fonden for indefrosset feriepenge), fra september 2020 til maj 2021 - 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (brutto feriepenge).
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at arbejdsgiveren i februar 2023 bekræftede, at klagerens løn ikke var blevet reduceret fra 35.600 kr. til 31.250 kr., og at der ikke var sket kontraktændringer siden ansættelsen i 2015.
Udlændingenævnet finder således, at klageren på baggrund af SIRI’s afgørelse i marts 2019 om forlængelse af hendes opholdstilladelse efter beløbsordningen fik en berettiget forventning om, at betingelserne for forlængelse af opholdstilladelsen på baggrund af modtaget løn siden 2015 var opfyldt, og at opholdstilladelsen var gældende frem til marts 2023, forudsat at forhold ikke ændrer sig, herunder at klageren er ansat i samme stilling og hos samme arbejdsgiver
Udlændingenævnet vurderer, at ansøgerens berettiget forventning medførte, at SIRI’s afgørelse af marts 2019 skal blive stående som gyldig.
Udlændingenævnet havde på bagrund af de fremsendte lønsedler, udtalelsen fra arbejdsgiveren sammenholdt med reglerne i den nye ferielov vurderet, at klagerens løn- og ansættelsesvilkår siden marts 2015 havde været uændrede, og at klagerens opholdstilladelse derfor ikke på nuværende tidspunkt kan inddrages under henvisning til, at betingelserne for tilladelsen ikke var overholdt.
Udlændingenævnet tilbagesender derfor sagerne til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for de meddelte opholdstilladelse i Danmark er opfyldt”.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. januar 2023 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 29-08-2023Udlændingenævnet hjemviste i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af sagen, hvorved SIRI i december 2020 meddelte afslag på opholds- og arbejdstilladelse som specialkok efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Tyrkiet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at SIRI burde genoptage sagen under henvisning til, at der på baggrund af de fremlagte oplysninger i anmodningen om genoptagelse vurderes at være usikkerhed omkring, hvad ansøgeren oplyste under interviewet med Det Danske Ambassade i Ankara, Tyrkiet, i forbindelse med hans ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet finder således, at genoptagelsesanmodningen indeholder væsentlige oplysninger, som ikke er indgået i grundlaget for SIRI’s afgørelse i december 2020, herunder blandt andet, at ambassaden gennemførte et telefonisk interview med ansøgeren, mens han var på arbejde, hvilket forårsagede nervøsitet, pres og forvirring og som følge deraf en rodet besvarelse, at der under interviewet skete en misforståelse om arbejdstiden i Danmark, hvor ansøgeren tog udgangspunkt i arbejdsvilkår i Tyrkiet, at den periode, der var forløbet fra kontraktens underskrivelse, til interviewet fandt sted, var på over 8 måneder, som fremmede glemsomhed, at ansøgeren var meget sikker på, at han under interviewet nævnte en løn på 35.500 kr., men at intervieweren fejlførte eller forvekslede 30.500 med 35.500, som måske skyldes, at de 2 beløb kan lyde meget ens, når man udtaler dem på tyrkisk.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt betydelig vægt på, at det ikke fremgår af referatet af interviewet, at referatet blev læst op for ansøgeren, ligesom det heller ikke fremgår, hvorvidt ansøgeren havde kommentarer eller rettelser til referatet eller til interviewet generelt.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at uanset at ansøgeren tidligere partsrepræsentant i november 2020 indsendte bemærkninger til divergenserne i referatet af interviewet, var ansøgerens svar under interviewet tillagt afgørende vægt i SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage fornyet stilling til sagen”.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2022 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – Børnesammenføring
Dato: 03-08-2023Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2022 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – Børnesammenføring
Udlændingenævnet afslog i maj 2022 at genoptage Udlændingenævnets afgørelse fra juni 2018 om afvisning af realitetsbehandling på grund af retsfortabende passivitet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren fik i februar 2006 af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration stadfæstet et afslag på familiesammenføring med sin herboende far. Sagen blev alene vurderet i henhold til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henvisning til, at faderens opholdsgrundlag alene hvilede på Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet. Ansøgerens indgav i 2011 en ny ansøgning om familiesammenføring med sin far. Udlændingestyrelsen vurderede sagen i henhold til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da ansøgeren var fyldt 15 år på ansøgningstidspunktet, men fandt ved afgørelse i december 2012, at der ikke forelå særlige grunde.
Ansøgeren påklagede først i april 2018 denne afgørelse til Udlændingenævnet og anmodede samtidig om genoptagelse af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse fra februar 2006. Udlændingenævnet afviste ved afgørelse fra juni 2018 at realitetsbehandle sagerne, idet nævnet fandt, at der forelå retsfortabende passivitet.
Ansøgeren har i marts 2019 anmodet om genoptagelse af Udlændingenævnets afgørelse fra juni 2018.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet genoptager ikke Udlændingenævnets afgørelse fra juni 2018 om afslag på realitetsbehandling af klage over Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse fra december 2012 meddelt efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afslag fra februar 2006 på familiesammenføring efter Associerings-aftalen mellem EU og Tyrkiet.
Ansøgeren blev ved Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse fra februar 2006, meddelt afslag på familiesammenføring til sin far, på baggrund af den tidligere retsopfattelse, under henvisning til, at ansøgerens far alene havde ret til fortsat ophold i medfør af associeringsaftalen, og ministeriet fandt i den forbindelse, at udlændingelovens regler om familiesammenføring ikke kunne finde anvendelse.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren samtidig også kunne have støttet ret på udlændingelovens regler om familiesammenføring med børn, jf. den gældende § 9, stk. 1, nr. 2, såfremt afgørelsen var truffet efter den nugældende retsopfattelse. Ansøgeren fik således ikke på dette tidspunkt realitetsbehandlet sin ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til sin far efter udlændingelovens regler vedrørende børnesammenføring, men alene en vurdering efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingens er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at der henset til den forløbne tid på næsten 6 år frem til december 2011, hvor ansøgeren på ny søgte om familiesammenføring, samt den forløbne tid fra Udlændingestyrelsen traf afgørelse i december 2012 efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og til, at ansøgeren – ca. 5 ½ år efter – i april 2018 påklagede denne afgørelse, er udvist retsfortabende passivitet i et omfang, der ikke kan berettige en genoptagelse af Udlændingenævnets afgørelse fra juni 2018.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke har oplyst om særlige grunde eller forhold, der kan berettige den udviste passivitet.
Udlændingenævnet har tillagt det vægt, at Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2012, og det heri opstillede krav om en aldersgrænse på 15 år, der følger af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, er i overensstemmelse med EU-retten. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at EU-Domstolen ved dommen C-379/20 B mod Danmark slog fast, at aldersgrænsen på 15 år i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, udgjorde en ny begrænsning som omhandlet i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 i Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet. Domstolen fandt dog, at begrænsningen imidlertid kunne begrundes i det formål, der består i at sikre en vellykket integration af de pågældende tredjelandsstatsborgere, forudsat at de nærmere bestemmelser for gennemførelsen heraf ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det forfulgte formål. EU-Domstolen lagde i den forbindelse vægt på, at de nationale myndigheder efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er forpligtet til at foretage en individuel vurdering af barnets situation og i hvert enkelt tilfælde tage hensyn til disse forhold. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2012 netop indeholder en sådan indgående vurdering.
Ansøgeren var 16 ½ år på tidspunktet for sin fornyede ansøgning om opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring med sin far i november 2011. På den baggrund er det Udlændingenævnets fortsatte opfattelse, at der i forhold til ansøgeren ikke kan antages at foreligge sådanne særlige grunde, at Udlændingenævnets afgørelse bør genoptages.
Udlændingenævnet har herved lagt særligt vægt på den udviste passivitet i perioden fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse i februar 2006, hvor ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 9 år gammel, og indtil tidspunktet for hans fornyede ansøgning om opholdstilladelse, hvor han var fyldt 15 år, og hvor muligheden for at sikre en vellykket integration af ansøgeren, ikke længere kunne anses for at være af samme omfang.
Udlændingenævnet har desuden tillagt det vægt, at ansøgeren har været repræsenteret af en professionel partsrepræsentant.
Udlændingenævnet kan således fortsat henholde sig til sin afgørelse fra juni 2018.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af maj 2022 – Ægtefællesammenføring – Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold – Retsgyldigt ægteskab
Dato: 02-08-2023Udlændingenævnets afgørelse af maj 2022 – Ægtefællesammenføring – Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold – Retsgyldigt ægteskab
Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Syrien, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Referencen, der er statsborger i Syrien, fik opholdstilladelse med henblik på midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark i november 2016. Han udrejste efterfølgende til Tyrkiet i august 2017. Som følge af hans udrejse foretog Udlændingestyrelsen efterfølgende en vurdering af, hvorvidt hans opholdstilladelse i Danmark var bortfaldet, og som et led i sagsbehandlingen deltog referencen i februar 2020 i et interview på Den Danske Ambassade i Tyrkiet. Under interviewet oplyste referencen, at han under sin udlandsrejse havde indgået et ægteskab, samt at han alene havde opholdt sig i Tyrkiet. Referencen sendte senere i februar 2020 til Udlændingestyrelsen en vielsesattest, hvoraf det fremgik, at ansøgeren og referencen havde indgået ægteskab i Syrien i marts 2018, og at referencen havde været til stede ved vielsen. I maj 2020 oplyste referencen imidlertid til Udlændingestyrelsen, at han ikke havde været i Syrien under sit ophold i Tyrkiet. Han oplyste endvidere, at han ikke havde været til stede ved vielsen, og at et familiemedlem havde skrevet under på vielsesattesten på hans vegne. Ansøgeren indgav i oktober 2020 en ansøgning om ægtefællesammenføring under henvisning til sit ægteskab med referencen. I forbindelse med ansøgningen oplyste referencen og ansøgeren, at de havde indgået ægteskab i Tyrkiet i oktober 2018. Udlændingestyrelsen meddelte i februar 2021 ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at referencen og ansøgeren har indgået et ægteskab, der kan anerkendes efter dansk ret. Ansøgeren kan derfor ikke gives opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen i forbindelse med sin bortfaldssag i februar 2020 på Den Danske Ambassade i Tyrkiet oplyste, at han var blevet gift under sit ophold i Tyrkiet, og at han som dokumentation herfor fremsendte et dokument med titlen Marriage Instrument, udstedt i marts 2018 af Shariadomstolen i en by i Syrien, hvoraf det fremgår, at referencen og ansøgeren indgik ægteskab i marts 2018.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at referencen i klagen har bekræftet, at den fremsendte vielsesattest er den officielle vielsesattest.
Udlændingenævnet har endeligt lagt vægt på, at referencen ligeledes i forbindelse med sin bortfaldssag i maj 2020 oplyste, at han ikke havde været i Syrien under sit udenlandsophold, idet de havde lavet en aftale med dommeren om, at familiemedlemmer i Syrien i stedet kunne underskrive ægteskabskontrakten. I ansøgningsskemaet indgivet i oktober 2020, der er udfyldt af referencen, er der svaret afkræftende til, at de begge var til stede ved vielsen i ansøgerens del af skemaet, mens det af referencens del fremgår, at de begge var til stede.
Udlændingenævnet vurderer på denne baggrund, at det ikke kan lægges til grund, at referencen har været fysisk til stede ved vielsen, og at deres ægteskab derfor ikke kan anerkendes efter dansk ret, jf. § 22 b, stk. 2, nr. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, hvorefter det er et krav, at begge parter skal være fysisk til stede ved vielsen, for at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret.
Udlændingenævnet har med denne afgørelse ikke taget stilling til, hvorvidt den fremlagte vielsesattest må antages at være ægte, idet der også er oplyst divergerende omkring ægteskabets indgåelse.
Det fremgår således af den syriske vielsesattest, udstedt ultimo marts 2018 af Shariadomstolen i en by i Syrien, at referencen og ansøgeren indgik ægteskab primo marts 2018. Det bemærkes, at både referencen og ansøgeren står som værende ”husband” (ægtemand) på dokumentet.
Ligeledes har referencen i november 2020 til Udlændingestyrelsen indgivet en håndskrevet arabisk ægteskabskontrakt samt en engelsk oversat version af denne kontrakt dateret samme dag i primo marts 2018, som ægteskabet ifølge den syriske vielsesattest skulle være indgået, hvoraf det fremgår, at deres ægteskab er indgået (”concluded”). I referencens klage har han dog oplyst, at dette dokument er en forlovelseskontrakt.
Det fremgår imidlertid af ansøgerens del af ansøgningen om ægtefællesammenføring, at de blev gift ultimo oktober 2018 i Tyrkiet. Af referencens del fremgår det, at de blev gift medio oktober 2018 i Tyrkiet.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen har anført, at fejl i datoerne på vielsesattesten skyldes en fejl fra udstederens side, og at referencen grundet sin analfabetisme ikke har været opmærksom på fejlen. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, idet det ikke ændrer ved, at referencen ikke har været til stede ved vielsen, og at oplysningerne i ansøgningsskemaet heller ikke stemmer overens med oplysningerne på den efter det oplyste officielt udstedte vielsesattest.
Udlændingenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at referencen og ansøgeren skulle være gift i Tyrkiet, da referencen selv har henvist til den syriske vielsesattest, som den officielle vielsesattest. Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at der heller ikke er fremlagt en officiel tyrkisk vielsesattest.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at der er oplyst divergerende om, hvordan referencen og ansøgeren mødte hinanden.
Det fremgår således af ansøgerens del af ansøgningsskemaet, at parret fik kontakt med hinanden en specifik dato i juli 2018 over internettet. Af referencens del af ansøgningsskemaet fremgår imidlertid, at de mødte hinanden i juli 2018 gennem referencens søster. Af henvendelsen af februar 2022 til Udlændingenævnet fremgår det, at de lærte hinanden at kende gennem referencens søster, og at ansøgerens onkel er referencens svoger.
Det fremgår i øvrigt af Det Centrale Personregister (CPR), at referencen er gift med en anden kvinde, der ifølge referencens ansøgning er hans tidligere ægtefælle.
Udlændingenævnet kan derudover ikke lægge til grund, at referencen og ansøgeren har haft et fast samlivsforhold af længere varighed.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at de ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at de har været i et fast længerevarende samlivsforhold.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der til sagen er afgivet divergerende oplysninger om referencens og ansøgerens samliv og kontakt efter vielsen, idet det er oplyst i ansøgerens del af ansøgningsskemaet, at de ikke har boet sammen på noget tidspunkt, at de har haft kontakt næsten hver dag via internet og telefon siden vielsen, og at de sidst så hinanden i juni 2020. I referencens del af ansøgningsskemaet samt i referencens klage oplyser han imidlertid, at de har boet sammen siden vielsen - fra oktober 2018 til juni 2020 - og at de sidst så hinanden medio juli 2020.
Den til støtte for klagen indsendte dokumentation for deres samliv kan ikke føre til en ændret vurdering, da det ikke var muligt for Udlændingenævnet at læse dokumenterne, og da de indsendte billeder ikke i sig selv kan danne grundlag for, at de har haft et samliv af længere varighed.
Udlændingenævnet har dog lagt vægt på, at der blandt den indsendte dokumentation er et dokument med titlen ”Lease contract”, der også ses at være indsendt i forbindelse med referencens bortfaldssag. Ud fra dokumentet på bortfaldssagen ses det at være en lejekontrakt, indgået med en navngiven lejer, der ikke er hverken ansøgeren eller referencen, for et år fra april 2018. Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at dokumentet ikke dokumenterer, at referencen og ansøgeren har boet sammen i Tyrkiet.
Der er endvidere til bortfaldssagen indsendt et dokument med titlen ”Rental contract”, der også er en lejekontrakt indgået med en anden navngiven lejer, der heller ikke er hverken ansøgeren eller referencen, for et år fra januar 2017. Udlændingenævnet finder heller ikke, at dette dokument dokumenterer, at referencen og ansøgeren har boet sammen i Tyrkiet.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det følger af Udlændingenævnets praksis, at der almindeligvis først efter 1½-2 års samliv på fælles bopæl kan antages at være etableret et fast samlivsforhold af længere varighed, samt at det påhviler parterne at dokumentere samlivet. Den henvises i øvrigt til afsnittet Retsregler ovenfor.
Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke foreligger særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet vurderer således, at det ikke kan anses for godtgjort, at referencen og ansøgeren har etableret et familieliv, som er omfattet Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det angivne ægteskab mellem referencen og ansøgeren ikke kan anerkendes efter dansk ret, og at der ikke er etableret et fast samliv af længere varighed. Udlændingenævnet henviser til den ovenfor anførte begrundelse herom.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at referencen og ansøgeren ikke kan anses for at have forpligtet sig over for hinanden i en sådan grad, at det må anses for at udgøre et beskyttelsesværdigt familieliv, jf. EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at EMRK artikel 8 alene pålægger medlemsstaterne at beskytte et eksisterende familieliv.
Det forhold, at referencen efter det oplyste lider af forhøjet blodtryk og diskusprolaps i lænderyggen med tryk på nerveroden, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet har vurderet, at referencen og ansøgeren ikke har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv.
Det til støtte for klagen anførte om, at referencens familie truer ansøgeren og vil tvinge hende tilbage til Syrien, kan endvidere ikke føre til en anden vurdering, idet Udlændingenævnet herved bemærker, at oplysninger af eventuel asylretlig karakter ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 04.08.2022 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – DNA
Dato: 02-08-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 4. august 2022 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – DNA
Udlændingenævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter henholdsvis udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 og § 9 c, stk. 1 til en statsborger fra Eritrea under henvisning til hendes herboende mor.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen havde i november 2016 meddelt opholdstilladelse til ansøgeren som familiesammenført under henvisning til referencen. Ansøgeren indrejste imidlertid ikke i Danmark inden for indrejsefristen. I forbindelse med behandlingen af en ny ansøgning om opholdstilladelse indgivet af referencen i juli 2019 havde Udlændingestyrelsen anmodet ansøger og reference om at medvirke til DNA-undersøgelse. Ansøger og reference indvilligede heri. Det fremgik af konklusionerne fra Retsgenetisk Afdeling, at resultaterne talte imod, at ansøger er barn af referencen, og at sikkerheden af udelukkelsen oversteg 99,99%.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af 11. marts 2021. Ansøger kan således ikke gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, eller § 9 c, stk. 1.
Afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 stk. 1, nr. 2
Det er en betingelse for, at ansøger kan gives opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til dig efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at ansøger er et mindreårigt barn af dig.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøger er et mindreårigt barn af dig, og hun kan derfor ikke meddeles opholdstilladelse på det foreliggende grundlag, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at det fremgår af Retsgenetisk Afdelings konklusioner af november 2020, at resultaterne taler imod, at ansøger er barn af dig, og at sikkerheden af udelukkelsen overstiger 99,99%.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du til sagen har oplyst, at du har fået foretaget en anden DNA-prøve ved A-sygehus i november 2019, idet Udlændingestyrelsen i brev af oktober 2019 henviste dig til at få udtaget mundskrab på B- Sygehus, og idet du ikke har indsendt dokumentation for ovennævnte prøve fra B-Sygehus.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøger blev meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til dig i november 2016, og at ansøger ikke havde mulighed for at udrejse af Eritrea og indrejse og tage ophold i Danmark inden for indrejsefristen på grund af sin alder. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det påhviler ansøgeren selv at overholde de betingelser, der er fastsat for en meddelt opholdstilladelse, og at Udlændingestyrelsen gentagne gange udsatte indrejsefristen for at give ansøger lejlighed for at rejse ind i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at udlændingemyndighederne ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, kan kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret. Der henvises til afsnittet om Retsregler ovenfor.
Det er videre indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du til sagen har indsendt en fødselsattest i Eritrea i december 2008, hvor det fremgår, at ansøger er født i november 2008 i Eritrea og at du er mor til hende, samt at du i øvrigt til sagen har oplyst, at hun er din datter. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en fødselsattest og erklæringer om slægtskab i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at fastslå slægtskabet, idet det er en grundlæggende betingelse for meddelelse for opholdstilladelse for børn, at den familiemæssige tilknytning i forhold til den herboende forældre kan fastslås, og at adgangen for udlændingemyndighederne til at kræve en dna-undersøgelse har til formål at understøtte fastlæggelsen af slægtskabet, idet resultatet af dna-undersøgelsen udgør et tungtvejende bevismæssigt grundlag.
Af samme årsag kan den indsendte oversættelse af, hvad der angiveligt er din vielsesattest, hvoraf det fremgår, du og [X] indgik ægteskab i Eritrea i maj 2006 ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til, at nævnet – som anført oven for – har lagt afgørende vægt på resultatet af den foretagne dna-undersøgelse.
Det kan ej heller føre til et ændret resultat, at du til klagen har oplyst, at du har haft daglig kontakt med ansøger siden 2013 først pr. telefon og siden over videochat via Messenger, idet Udlændingenævnet har lagt vægt på, at denne kontakt ikke er dokumenteret.
Det kan endvidere ikke føre til et andet resultat, at du er utilfreds med prøvens resultat, idet Udlændingenævnet ikke finder, at der er fremlagt dokumentation eller oplysninger i øvrigt, der kan bringe tvivl omkring Retsgenetisk Afdelings konklusioner af november 2020.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at betingelsen for, at ansøger kan gives opholdstilladelse i Danmark derfor ikke er opfyldt.
Afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1
Udlændingenævnet vurderer, at ansøger ikke kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at ansøger skal have opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har vurderet, at forholdet mellem dig og ansøger ikke kan anses for at udgøre et familieliv som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på Retsgenetisk Afdelings konklusioner af november 2020, hvor resultaterne taler imod, at ansøger er barn af dig, og at sikkerheden af udelukkelsen overstiger 99,99%.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at slægtskabet mellem dig og ansøger i øvrigt ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, idet du alene har fremlagt hendes fødselsattest og en oversat kopi af, hvad der angiveligt er din vielsesattest, der ikke alene kan danne grundlag for gyldig dokumentation for slægtskabet mellem dig og ansøger.
Udlændingenævnet finder, at der i øvrigt ikke foreligger personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at ansøger kan meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Det til sagen oplyste, at ansøgers far er i fængsel og ikke har haft kontakt til hende siden 2013 kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det anførte ikke er dokumenteret eller på anden måde godtgjort.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at hensynet til barnets tarv taler for at sikre, at slægtskabet mellem et barn og en herboende forælder er i overensstemmelse med det af forælderen oplyste.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at udlændingemyndighederne ikke kan meddele opholdstilladelse til personer, hvor rette identitet ikke er fastlagt, herunder slægtskabet mellem barnet og den herboende reference.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du til klagen har oplyst, at du ikke kan vende tilbage til Eritrea på grund af risiko for forfølgelse fra de eritreiske myndigheder. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet at oplysninger af eventuel asylretlig karakter ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der ikke foreligger oplysninger om ansøgers personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at hun gives opholdstilladelse.
På baggrund af ovenstående, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, finder Udlændingenævnet således, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende imod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at give ansøger afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet vurderer i relation hertil, at FN’s Børnekonvention ikke giver en videre ret til familiesammenføring end EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2023 – ægtefællesammenføring - integrationskrav
Dato: 26-07-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Irak, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen herboende ægtefælle, som havde haft permanent opholdstilladelse i Danmark siden april 2005. Ved Udlændingenævnets behandling af sagen, fremgik det af CPR-registreret, at både ansøger, referencen og deres to fællesbørn var udrejst til Irak. Under henvisning til koordinationsudvalgsmødet den 25. maj 2023, dagsordenspunkt 5.b., blev sagen realitetsbehandlet på trods af udrejsen med henblik på en familielivsvurdering, hvorfor nævnet tog stilling til den materielle bestemmelse i udlændingeloven, som Udlændingestyrelsen havde givet ansøgeren afslag på baggrund af.
Sagens faktiske omstændigheder:
I februar 2012 fødte ansøgeren hendes og referencens fællesbarn i Irak, og i juli 2012 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Irak, hvor de begge er statsborgere. Ansøgeren fik i marts 2015 opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskabet med referencen. I august 2016 blev opholdstilladelsen inddraget, da ansøgeren ikke havde bestået danskprøve på A1-niveau inden udløb af fristen, og i november 2017 stadfæstede Udlændingenævnet afgørelsen om inddragelsen af opholdstilladelsen. I september 2016 blev ansøgeren og referencens fællesbarn meddelt opholdstilladelse i Danmark. I november 2017 fødte ansøgeren parrets andet fællesbarn i Danmark, som blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i december 2017. I januar 2018 udrejste ansøgeren til Irak, og i november 2019 indrejste ansøgeren igen i Danmark, hvor hun samme dag søgte asyl, som hun fik endeligt afslag på i maj 2021. I april 2021 indgav ansøgeren en ny ansøgning om familiesammenføring, og i november 2021 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på familiesammenføring, da ansøgeren og referencen ikke opfyldte mindst 3 ud af 5 af de øvrige betingelser i integrationskravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2021 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det til klagen oplyste om, at parrets ældste fællesbarn har gået i skole i 3 år, og at parrets yngste fællesbarn har gået i børnehave i 1 år, og at der til sagen er indsendt udtalelser fra folkeskole og børnehave, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet vurderer i relation hertil, at børnene ikke har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at der under henvisning hertil, skal ske tilladelse til familiesammenføring i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af fast praksis, at herboende fællesbørn først efter 6-7 års uafbrudt og lovligt ophold i Danmark, hvor børnene har gået i dansk daginstitution/skole, kan anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at integrationskravet af den grund kan fraviges.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af CPR-registret, at de to fællesbørn i maj 2022 udrejste til Irak, og at det ældste fællesbarn ud fra den indsendte dokumentation alene kan have gået i folkeskole i Danmark i 4 år, og at det yngste fællesbarn ud fra den indsendte dokumentation alene kan have gået i børnehave i 2 år.
Det til klagen oplyste om det yngste fællesbarn og referencens helbredsmæssige forhold, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det yngste fællesbarns helbredsmæssige forhold ikke ses tilstrækkeligt dokumenteret.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at der ikke er oplyst om sådanne alvorlige helbredsmæssige problemer, at betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 8, af denne grund, helt eller delvist bør fraviges. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om helbredsproblemer, som det må antages, at referencen også kan få behandling for i Irak, hvorfor det ikke kan begrunde familiesammenføring.
Det til klagen oplyste om, at ansøgeren tog til Grækenland, da hendes liv var i fare i Irak, kan endelig ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til, at eventuelle oplysninger af asylretlig karakter ikke kan føre til, at der gives ret til familiesammenføring, men at de evt. kan være asylbegrundende.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – Ægtefællesammenføring – Krav om at den herboende ægtefælle skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
Dato: 18-07-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – Ægtefællesammenføring – Krav om at den herboende ægtefælle skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Tyrkiet, som søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i oktober 2020 om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle, referencen. Parret, som begge er tyrkiske statsborgere, havde indgået ægteskab i Tyrkiet i januar 2020. Referencen havde tidligere været gift med en rumænsk statsborger, og referencen havde i juni 2016 fået opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen som medfølgende familiemedlem til den rumænske ægtefælle. Referencen blev i oktober 2019 skilt fra den rumænske ægtefælle, og SIRI traf uagtet skilsmissen afgørelse i februar 2021 om, at referencen fortsat opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter EU-opholdsbekendtgørelsen. I april 2021 meddelte Udlændingestyrelsen referencens nuværende tyrkiske ægtefælle afslag på ægtefællesammenføring, da referencen ikke havde haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år, og da der i øvrigt ikke forelå ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, og § 9 c, stk. 1. I juli 2021 blev referencen meddelt tidsubegrænset opholdsret efter § 18 i EU-opholdsbekendtgørelsen på grund af 5 års lovligt ophold i Danmark
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra april 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført til referencen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, at den herboende ægtefælle har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at referencen har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end 3 år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen i juni 2016 fik opholdstilladelse i Danmark efter den dagældende § 8 i EU-opholdsbekendtgørelsen, at han i juli 2021 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 18 i den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse på grund af 5 års ophold i Danmark, og at han således endnu ikke har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i 3 år.
Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke er oplyst om ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der ikke er oplyst om sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan bevirke, at ansøgeren, referencen, deres fællesbarn og referencens 2 særbørn ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Tyrkiet, hvor de alle 5 er statsborgere, og hvor både ansøgeren og referencen taler sproget, for dér at udøve familielivet.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren og referencen har et fællesbarn, der er født i 2019, og at referencen har 2 særbørn, som er født henholdsvis i 2006 og i 2010, og som bor hos referencen. De 3 børn har alle opholdstilladelse i Danmark.
Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, da ingen af børnene har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at alle 3 børn er tyrkiske statsborgere, og at det fremgår af CPR-registret, at referencens 2 særbørn er indrejst i Danmark i 2020, og at ansøgeren og referencens fællesbarn er indrejst i Danmark i 2021.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at de 2 særbørn bor hos referencen, og at børnenes mor ikke bor i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker, at et barn efter fast praksis først efter 6-7 års sammenhængende lovligt ophold i Danmark, hvor barnet har gået i dansk daginstitution/skole, kan anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren og referencen selv har valgt at indgå ægteskab på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke havde opholdstilladelse i Danmark, hvorfor parret på den baggrund ikke kan antages at have en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Vurdering vedrørende EU´s Associeringsaftale med Tyrkiet
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at referencen er økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, og at partsrepræsentanten har påberåbt sig Associeringsaftalen mellem Danmark og Tyrkiet, Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, artikel 13 samt domspraksis fra EU-Domstolen.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at Associeringsaftalekomplekset efter EU-Domstolens retspraksis ikke giver familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere en ret til familiesammenføring, der går videre end de muligheder for familiesammenføring, der er indeholdt i udlændingelovens regler, jf. principperne i C-138/13, Dogan og C-561/14, Genc.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at selvom kravet i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, udgør en ny begrænsning, jf. artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, er kravet lovligt, da det forfølger et legitimt formål om herboendes integration i Danmark, og kravet vurderes ligeledes at være proportionalt.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der er foretaget en konkret og individuel vurdering af, at der i nærværende sag ikke er grundlag for at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, jf. vurderingen i henhold til udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det til støtte for klagen anførte om, at EU-retten har forrang i Danmark, kan heller ikke føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at selvom referencen har opholdsret i Danmark på baggrund af EU-rettens regler om fri bevægelighed, tillægges han som tyrkisk statsborger ikke samme rettigheder som EU-borgere er tillagt efter reglerne om fri bevægelighed, herunder familiesammenføringsreglerne i EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020), hvorfor ansøgerens ansøgning om opholdsret i Danmark skal behandles efter familiesammenføringsreglerne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, hvor der behørigt tages højde for de særlige rettigheder, som økonomisk aktive tyrkiske statsborgere er tillagt.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at såfremt den herboende ægtefælle er en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, som er omfattet af Associeringskomplekset mellem EU og Tyrkiet, og som er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter mindst 8 års ophold i henhold til det skærpede opholdskrav i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, som blev indført ved lov nr. 436 af 9. maj 2017, kan ansøgeren i henhold til lovens ordning med henvisning til Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, meddeles ægtefællesammenføring, når den herboende ægtefælle har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mindst 1 år.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af lovbemærkningerne til lov nr. 436 af 9. maj 2017, hvorved opholdskravet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse blev skærpet fra 6 år til 8 år, at adgangen til ægtefællesammenføring for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet, ikke berøres af den foreslåede skærpelse af opholdskravet.
Det følger heraf, at 2 år af det stillede opholdskrav på 8 år i forbindelse med meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1 – som følge af associeringsberettigede tyrkiske statsborgeres retsstilling efter lov nr. 436 af 9. maj 2017 – må fraregnes i kravet om 3 års tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at der er hjemmel til at stille kravet indeholdt i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, om 3 års tidsubegrænset opholdstilladelse overfor herboende aktive tyrkiske statsborgere, der er meddelt tidsubegrænset opholdsret efter 5 års lovligt ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen, da den samlede længde af det krævede lovlige ophold for opnåelse af familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, ikke overstiger 9 år, og at kravet dermed anses for proportionalt og i overensstemmelse med artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2022 – Nægtelse af forlængelse – Skilsmisse
Dato: 18-07-2023Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2022 – Nægtelse af forlængelse – Skilsmisse
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse til en statsborger for Ghana, som tidligere var meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført til en dansk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i februar 2016 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med den herboende reference. Ansøgeren og referencen blev skilt i januar 2020 men fortsatte med at være kærester og var samboende på fælles bopæl. Ansøgeren søgte i maj 2020 om forlængelse af sin opholdstilladelse under henvisning til den tidligere ægtefælle. I maj 2021 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ansøgningen om forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse, da grundlaget for opholdstilladelsen på grund af skilsmissen ikke længere var tilstede.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2021. Ansøgerens opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges.
Ansøgeren har haft opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med sin tidligere ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det er en betingelse for opholdstilladelse givet i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at der er samliv på fælles bopæl. Samlivet er en løbende betingelse, der hele tiden skal være opfyldt. Det er derfor et krav, at der skal være tale om uafbrudt samliv.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren uden afbrud har været samlevede på fælles bopæl med referencen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af CPR-registret, at ansøgeren og referencen blev skilt i januar 2020.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren har oplyst, at han og referencen er fortsat med at være kærester og har været samboende på fælles bopæl, selvom om de er blevet skilt. Ansøgeren mener derfor, at han fortsat opfylder betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det er også indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har anført, at en skilsmisse ikke kræver et samlivsophør, og at han kan dokumentere, at han reelt har boet på samme bopæl som referencen.
Ovenstående kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en skilsmisse indikerer, at ægteskabet og samlivet har været afbrudt.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af referencens mail fra marts 2021, at ansøgeren og referencen forud for skilsmissen var uvenner, og at de blev enige om at prøve skilsmisse, selvom de stadig ville være kærester.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette på det foreliggende grundlag ikke kan anses for at være et sådant samlivsforhold, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det af ansøgeren oplyste om, at han hver måned har forsørget referencen og overført 8.000 kr. til boligomkostninger, og at han hver nat i 1½ år er blevet sat af på bopælen, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Da ansøgeren og referencen således ikke har haft et uafbrudt samliv, er betingelsen for hans opholdstilladelse ikke læn¬gere til stede, og tilladelsen kan ikke forlænges, da der er grundlag for at inddrage den, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i februar 2016, i en alder af 49 år, blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab, og at han således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 5 år og 2 måned, og at han har haft ophold i Danmark i ca. 6 år, da han i februar 2022 udrejste af Danmark.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren taler, skriver og forstår dansk, at han har bestået Prøve i Dansk 1 og 2, at han i sin fritid spiller fodbold, at han er bestyrelsesmedlem i en xx klub, at han har været i fuldtidsbeskæftigelse siden maj 2019, og at han siden maj 2020 også har været i deltidsbeskæftigelse som xx ved siden af fuldtidsjobbet.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at han hverken ved længden af sit ophold i Danmark, sin tilknytning til arbejdsmarkedet og det danske samfund eller ved sine sproglige kundskaber kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en inddragelse af hans opholdstilladelse må anses for særligt belastende.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at han er statsborger i Ghana, hvor han er født, opvokset og taler sproget, hvor han har boet det meste af sit liv, hvor han har slægtninge, hvor han har været på feriebesøg, og hvor han igen er indrejst i februar 2022 i forbindelse med, at han har opgivet sin bopæl i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgerens tilknytning til Ghana må anses for at være væsentlig større end sin tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet vurderer i øvrigt, at der ikke foreligger oplysninger om særlige personlige eller helbredsmæssige forhold, der bevirker, at en inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse må anses for særligt belastende for ham, herunder stridende mod Danmarks internationale forpligtelser.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har oplyst, at hans tidligere ægtefælle lider af sygdommen myasteni og får piller herimod, men dette kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen, da de ikke længere er gift eller kan anses for at være samlevende.
Udlændingenævnet vurderer således ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at der er grundlag for at nægte at forlænge ansøgerens opholdstilladelse, og Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. juni 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse – Kortvarig samlivsophævelse men fortsat gift
Dato: 18-07-2023Udlændingenævnet omgjorde i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til en filippinsk statsborger, der havde opholdstilladelse som ægtefællesammenført.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er filippinsk statsborger, indrejste i Danmark i januar 2015, da hun fik opholds- og arbejdstilladelse som au-pair. Ansøgeren blev i januar 2017 gift med referencen, som er dansk statsborger, og ansøgeren blev i juni 2017 meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført til referencen. Ansøgeren fraflyttede i perioderne fra primo februar 2019 til primo marts 2019 og fra medio april 2020 til ultimo juli 2020 ansøgeren og referencens fælles bopæl, men parret var bortset fra disse perioder samboende og fortsatte med at være gift. Referencen havde to mindreårige særbørn, der er danske statsborgere, som han havde samvær med efter en 7-7-ordning. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2021 ansøgeren afslag på forlængelse af hendes opholdstilladelse under henvisning til, at parret ikke opfyldte betingelsen om kontinuerligt at have været samboende, og da styrelsen vurderede, at en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen ikke måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet vurderer, at der er grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2021.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at ansøgerens fælles samliv med sin ægtefælle, referencen, har været ophævet i en periode. Grundlaget for hendes opholdstilladelse var herefter ikke længere til stede hvorfor betingelsen for, at kunne nægte opholdstilladelsen forlænget var opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er meddelt opholdstilladelse på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med referencen, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at hun ifølge Det Centrale Personregister har været fraflyttet den fælles adresse i perioderne fra primo februar 2019 til primo marts 2019 og fra medio april 2020 til ultimo juli 2020.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at advokaten til sagen har oplyst, at ansøgeren og referencen i en kortvarig periode i 2020 havde behov for en pause fra hinanden, da de var uenige om forståelsen af de daværende corona-restriktioner, hvorfor ansøgeren midlertidigt fraflyttede den fælles adresse.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at betingelsen om samliv er en løbende betingelse, der skal være opfyldt, indtil eventuel meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at da ansøgeren ikke kontinuerligt har været samlevende med referencen, har betingelsen for ansøgerens opholdstilladelse ikke løbende været opfyldt, hvorfor betingelsen for, at hendes opholdstilladelse kunne nægtes forlænget, er til stede.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid også, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse, da Udlændingenævnet vurderer, at en nægtelse af forlængelse af hendes opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen har 2 særbørn, der er født henholdsvis i juli 2005 og i oktober 2008, som er danske statsborgere, og at referencen har samvær med børnene efter en 7-7-ordning. Referencens samvær med børnene er dokumenteret ved en samværsaftale, der er indgået i februar 2018, og som er underskrevet af både referencen og børnenes mor. Endvidere er det ene barn ifølge CPR-registret bopælsregistreret hos referencen, mens det andet barn er bopælsregistreret hos børnenes mor, hvilket understøtter, at der fortsat praktiseres en 7-7-ordning.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at ansøgeren og referencen som følge af deres samliv, der kun kortvarigt har været afbrudt 2 gange i 2019 og 2020, og ægteskab har et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, og at det er nødvendigt for, at referencen kan bevare sit samvær med sine særbørn, at han har bopæl i Danmark. Referencen og ansøgeren kan således ikke henvises til at udøve deres familieliv i Filippinerne.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark som 24-årig i januar 2015, da hun fik opholds- og arbejdstilladelse som au-pair, at hun i juni 2017 blev meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført til referencen, at hun således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse samlet havde haft lovligt ophold i Danmark i 6 år og 4 måneder, og at hun aktuelt har haft lovligt ophold i Danmark i 8 år og 4 måneder, herunder opsættende virkning i forbindelse med behandlingen af hendes sag i Udlændingenævnet.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren i april 2020 har bestået danskprøve modultest 3, at hun i november 2020 har bestået medborgerskabsprøven, og at hun ifølge eIndkomst har arbejdet siden juli 2017, således at hun har arbejdet fuldtid i 28 måneder, deltid i 28 måneder og arbejdet i et mindre antal timer i 13 måneder.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er oplyst om ganske særlige forhold, der bevirker, at det vil være uproportionalt og stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, at nægte at forlænge ansøgerens opholdstilladelse, og henvise hende til at søge om opholdstilladelse på ny som familiesammenført til referencen.
Udlændingenævnet finder således efter en samlet, konkret og individuel vurdering, at en nægtelse af forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1. ”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet