Praksis

Søg direkte i afgørelserne

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. august 2024 – Visum – Forlængelse af visumfrit ophold

    Dato: 06-08-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af et visumfrit ophold i Danmark til en statsborger fra USA.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i maj 2024 en ansøgning om forlængelse af sit visumfrie ophold i Danmark, idet han henviste til, at både hans kæreste og mindreårige søn er danske statsborgere og boede i Danmark.

    Ansøgeren havde under sit visumfrie ophold ansøgt om familiesammenføring med sin søn. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2024 ansøgeren afslag på familiesammenføring og fastsatte hans udrejsefrist til juni 2024. Ansøgeren påklagede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til Udlændingenævnet. Nævnet meddelte ansøgeren, at hans klage ikke kunne tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, og at han derfor skulle udrejse i overensstemmelse med udrejsefristen fastsat af Udlændingestyrelsen.

    I forbindelse med ansøgningen om forlængelse af det visumfrie ophold oplyste ansøgeren, at han ønskede at blive i Danmark, mens hans klage over Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring blev behandlet i Udlændingenævnet.

    Udlændingestyrelsens afgørelse:

    ”[…]

    Vi vurderer, at der ikke foreligger ekstraordinære omstændigheder, herunder en pludseligt opstået situation, der kan begrunde, at din ret til ophold i Danmark forlænges efter udlændingelovens § 4 b.

    Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du har oplyst, at du ønsker at blive i Danmark hos din familie, sammen med din partner og din søn, mens klagen behandles, hvilket vi vurderer ikke er sådanne forhold, der kan begrunde forlængelse af et ophold i Danmark efter udlændingelovens § 4 b.

    Vi kan vejlede om, at du har mulighed for at rette henvendelse til Udlændingenævnet, der behandler klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse, såfremt du ønsker nærmere vejledning om reglerne for at kunne blive i Danmark under en klagesags behandling.”

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] senest indrejste i Schengenområdet […] februar 2024 og har således opholdt sig i Schengenområdet i 122 dage på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.

    Den omstændighed, at [ansøgeren] gerne vil blive i Danmark under klagebehandlingen af sin familiesammenføringssag, da han har [sin kæreste] og sin mindreårige søn i Danmark, kan ikke begrunde, at han får forlænget sin ret til ophold i Danmark, da dette ikke findes at udgøre en ekstraordinær omstændighed.

    Udlændingenævnet skal bemærke, at det er en forudsætning for forlængelse af retten til ophold i Danmark, at der er tale om en pludseligt opstået situation, som ikke forelå på tidspunktet for indrejsen, og at ansøgeren ikke har haft mulighed for at tilrettelægge opholdet i Danmark herefter, jf. retsreglerne ovenfor.

    Udlændingenævnet kan oplyse, at en klage til Udlændingenævnet – som det også fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse – ikke giver ret til ophold i Danmark, indtil der er truffet en afgørelse i klagesagen. Klager er således forpligtet til hurtigst muligt – efter at have modtaget Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse – at udrejse af Danmark.

    Udlændingenævnet skal afslutningsvis bemærke, at [ansøgeren] har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i 90 dage i en ny 180-dages periode, jf. udlændingelovens § 3, stk. 1. Det er dog en forudsætning, at han har overholdt sin udrejsefrist.

    Udlændingenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. juli 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Nedsættelse af indrejseforbud

    Dato: 30-07-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Storbritannien, men omgjorde den del af afgørelsen, der vedrørte indrejseforbuddet

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Klageren indrejste i Danmark i oktober 2023 og blev i forbindelse med sin udrejse i februar 2024 antruffet af politiet i lufthavnen, hvor han blev sigtet for ulovligt ophold med et overstay på 25 dage. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor.

    Udlændingestyrelsen traf afgørelse om udvisning af Danmark med et indrejseforbud til Schengenområdet af 2 års varighed.

    Klagerens voksne datter boede i Danmark. I forbindelse med Udlændingenævnets behandling af klagen oplyste klageren, at datteren led af en række mentale lidelser, og at klageren varetog datterens forsørgelse.

    Klageren havde i juli 2023 fået afslag på opholdstilladelse i Danmark af SIRI.

    Udlændingestyrelsens afgørelse:

    ”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er britisk statsborger, og at du indrejste i Danmark […] oktober 2023.

    Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet […] februar 2024 antraf dig i [lufthavnen].

    Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden har opholdt dig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dage.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at du troede, at så længe du havde dokumentation for en ansøgning efter Brexit reglerne, så kunne du rejse frit. Vi har lagt vægt på, at du efterfølgende […] juli 2024 er blevet meddelt afslag herpå og meddelt en udrejsefrist til […] august 2024.

    Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.

    Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du har herboende datter. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er oplyst om et særligt afhængighedsforhold mellem jer, som bevirker, at der er tale om et beskyttelsesværdigt familieliv. Udlændingestyrelsen bemærker i forlængelse heraf, at din datter ikke er afskåret fra at besøge dig i dit hjemland.

    Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.

    Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 om udvisning af de grunde, som styrelsen har anført, men ændrer længden af indrejseforbuddet. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 1 år, jf. udlændingelovens § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1, jf. § 32, stk. 5, nr. 2.

    Med indrejseforbuddet forbydes indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet). [Klageren] er således blevet registreret i Schengeninformationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af sagens akter, at [klageren] indrejste i Danmark […] oktober 2023, at han ikke ses at have været udrejst siden, at han således havde opholdt sig i Danmark i 115 dage, da han […] februar 2024 blev antruffet af politiet, at han som britisk statsborger alene kan opholde sig i Schengenområdet, herunder Danmark, i 90 dage inden for en periode på 180 dage, og at han ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Storbritannien, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for ham.

    Det er indgået i denne vurdering, at [klageren] har en voksen datter i Danmark, og at hun efter det oplyste bliver behandlet for depression. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8 om retten til familieliv efter praksis alene omfatter forældre og deres mindreårige børn, eller hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode eller hvis forælderen på grund af alvorlig sygdom eller handicap, i en længere periode har været afhængig af det voksne barns pleje.

    Udlændingenævnet finder, at det ikke er dokumenteret, f.eks. i form af lægeerklæring, lægejournal eller udtalelse fra psykolog, at [klagerens] datter lider af en alvorlig sygdom eller et handicap, der medfører, at hun er afhængig af [klageren]. Udlændingenævnet har herved også lagt vægt på, at [klageren], i hvert fald siden han […] juli 2023 mistede sin opholdstilladelse, ikke har haft fast bopæl i Danmark sammen med sin datter.

    Det til støtte for klagen anførte om, at fastsættelse af et indrejseforbud ikke er proportionalt i forhold til sagens konkrete omstændigheder, kan ikke føre til en anden vurdering.

    Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 32, stk. 3, at det kan have betydning, såfremt udlændingen er blevet meget alvorligt syg og er ude af stand til at udrejse, eller såfremt overskridelse af en udrejsefrist ikke skyldes forhold, der kan lægges udlændingen til last, f.eks. på grund af mangelfuld eller forkert vejledning fra myndighedernes side om ret til ophold. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes i tilfælde, hvor myndighederne efter en konkret og individuel vurdering, finder at fastsættelse af et indrejseforbud vil være uproportionalt henset til sagens konkrete omstændigheder, f.eks. i en situation, hvor en udlænding, der uforvarende har haft meget kortvarigt ulovligt ophold, meddeles et indrejseforbud, der indebærer, at den pågældende som udgangspunkt afskæres fra muligheden for opnå familiesammenføring i 2 år.

    Udlændingenævnet lægger i den sammenhæng vægt på, at der er tale om et ulovligt ophold af en vis længde, nemlig 25 dage, og at der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler for at undlade fastsættelse af et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.

    Udlændingenævnet finder dog, at der helt undtagelsesvist er grundlag for i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, at nedsætte det lovbestemte indrejseforbud fra 2 år til 1 år.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på det oplyste om [klagerens] nære forhold til sin voksne datter, og om datterens aktuelle sociale forhold og helbreds- og familiemæssige situation.

    Udlændingenævnet skal vejledende oplyse, at det af udlændingelovens § 32, stk. 7, fremgår, at et indrejseforbud meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25 b, kan ophæves, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

    [Klageren] har således mulighed for at ansøge Udlændingestyrelsen herom.

    Udlændingenævnet stadfæster med den anførte ændring Udlændingestyrelsens afgørelse.”


  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. juli 2024 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – Prøve i Dansk 1/Engelskprøve på B1-niveau

    Dato: 25-07-2024

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at certifikatet ikke opfylder kravene for at have bestået en engelskprøve på B1-niveau eller en prøve på tilsvarende eller højere niveau.

    Udlændingenævnet bemærker i relation hertil, at det er et krav for opfyldelse af betingelsen, at det af CEFR-niveauet fremgår, at der testes i alle 4 delfærdigheder, herunder tale, læsning, lytning og skrivning ved en prøve, samt at prøven er afholdt af en anerkendt sprogudbyder.

    Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at selvom det fremgår af certifikatet, at [ansøgeren] har modtaget undervisning på B1-niveau, fremgår det ikke, at hun har været til en egentlig prøve i disciplinerne tale, læsning, lytning og skrivning. Derudover er certifikatet ikke udstedt af en anerkendt sprogudbyder.

    Det forhold, at du har anført, at [ansøgeren] ved hjælp fra dig og via selvstudie har tillært sig dansk, og at hun gerne vil gå til Prøve i Dansk 1, men at dette ikke er muligt, når hun ikke har en opholdstilladelse, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er en betingelse for at en udlænding kan aflægge Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau eller en engelskprøve på B1-niveau eller på et tilsvarende eller højere niveau, at vedkommende har en dansk opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet vurderer endvidere, at du ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1.

    Det er i den forbindelse indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at du har oplyst, at du har arbejdet fuldtid på forskellige arbejdspladser og herudover har været i aktivering i 2 år, hvor du også arbejdede fuldtid, hvorfor du mener at du opfylder kravet. Det anførte kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du som dokumentation for din beskæftigelse alene har indsendt arbejdskontrakter, der er gældende fra 2022.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at nævnet har tjekket din registrerede beskæftigelse i eIndkomst, og at det alene er muligt at gå 10 år tilbage i eIndkomst-registreret. På baggrund af oplysningerne fra eIndkomst fremgår det, at du har registreret lønindkomst i 42 måneder samlet, og heraf har du alene arbejdet fuldtid (160 timer eller mere) i 14 af månederne.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at arbejde, som du har udført under aktivering, imens du har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ikke tæller med i beregningen, da der ikke er tale om ordinær fuldtidsbeskæftigelse.

    Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, at du og [ansøgeren] selv har pligt til at indsende den nødvendige dokumentation for sagens vurdering.

    På baggrund af ovenstående er det Udlændingenævnets vurdering, at det ikke er dokumenteret, at du opfylder beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1.

    Udlændingenævnet kan heller ikke lægge til grund, at du opfylder kravet om at have været under uddannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 2.

    Det oplyste om, at du har gået på HF, har taget uddannelse på UCPlus, har chaufførkørekort, taxakørekort og har gennemført BAB-kurserne (BAB 1, 2 og 3), kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at du ikke har indsendt dokumentation herfor jf. udlændingelovens § 40.

    Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke er oplyst om sådanne ganske særlige grunde, som taler for at tillade ægtefællesammenføring, selvom du og [ansøgeren] samlet set ikke opfylder 4 ud af 6 betingelser i integrationskravet.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som bevirker, at du og [ansøgeren], ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Kosovo, hvor [ansøgeren] er statsborger, for dér at udøve familielivet.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at du og [ansøgeren] indgik ægteskab den […] september 2021, og derved etablerede jeres familieliv på et tidspunkt, hvor [ansøgeren] ikke havde opholdstilladelse i Danmark, og at I på den baggrund ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at EMRK ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.

    Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. juli 2024 – Erhverv – Beløbsordningen – Forfalsket dokumentation

    Dato: 19-07-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) afgørelse fra marts 2023 om afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til en statsborger fra Vietnam, men med en ændret hjemmelshenvisning. SIRI’s afgørelse var truffet efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, men Udlændingenævnet fandt, at den rettelig burde have været truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

    Udlændingenævnet fandt samtidig grundlag for at omgøre den del afgørelsen, der angår indberetningen af [ansøgeren] i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år, under henvisning til princippet om, at man ikke skal straffes flere gange for samme handling (”ne bis in idem”).

    Sagens faktiske omstændigheder:

    [Ansøgeren] ansøgte i august 2019 om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef i Danmark. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i december 2019 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, idet [ansøgeren] i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse fremlagde forfalsket dokumentation. Som konsekvens heraf blev [ansøgeren] indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år fra december 2019 til december 2021. [Ansøgeren] ansøgte igen i januar 2023 om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef i Danmark hos den samme arbejdsgiver som i ansøgningen fra 2019. [Ansøgeren] indsendte ny dokumentation til ansøgningen, som ikke var fremlagt med ansøgningen i 2019. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i marts 2023 afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, idet [ansøgeren] i forbindelse med sin tidligere ansøgningen om opholdstilladelse i 2019 fremlagde forfalsket dokumentation. [Ansøgeren] anførte til støtte for klagen, at han efter afslaget i december 2019 kontaktede uddannelsesstedet for at få afklaret deres svar til ambassaden, før han kunne påklage afgørelsen, men på grund af Covid-19 pandemien, hvor hele Vietnam blev lukket ned, tog det lang tid til at få svar fra uddannelsesstedet såvel restauranten, hvorfor klagefristen udløb, og at han var nødsaget til at indgive en ny ansøgning

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet stadfæster Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse af […] marts 2023, men med en ændret hjemmelshenvisning. SIRI’s afgørelse er truffet efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, men Udlændingenævnet finder, at afgørelsen burde have været truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

    Det betyder, at [ansøgeren] ikke vil være indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på princippet om ”ne bis in idem”, som skal forhindre dobbelt straf for den samme handling.

    Det forhold, at [ansøgeren] i august 2019 fremlagde forfalsket dokumentation vedrørende sin uddannelse og arbejdserfaring, der formodes at være konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark, havde den konsekvens, at SIRI i december 2019 meddelte ham afslag på opholdstilladelse i Danmark, som blev truffet under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, hvorefter [ansøgeren] blev indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år, jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 3.

    Udlændingenævnet konstaterer, at ægthedsvurderingen foretaget af Den Danske Ambassade i Hanoi, Vietnam, var lagt til grund for SIRI’s afgørelse af […] december 2019, hvor ambassaden fremsendte [ansøgerens] uddannelsesbeviser til uddannelsessted [A], at uddannelsesstedet dermed havde mulighed at undersøge uddannelsesbeviserne på vietnamesisk, og at uddannelsesstedet ikke returnerede dokumenterne til ambassaden under henvisning til, at de var det forkerte sted at kontakte.

    Udlændingenævnet bemærker yderligere, at det virker utroværdigt, at [ansøgerens] arbejdsgiver i Vietnam, i november 2019 skiftede sin forklaring under henvisning til, at der var gået lang tid siden [ansøgerens] ansættelse hos dem, og at de ikke kunne huske dette under samtalen med ambassaden i oktober 2019, selv om erklæringen vedrørende [ansøgerens] ansættelse var udstedt og underskrevet af arbejdsgiveren i maj 2019, som kun var 4 måneder før samtalen med ambassaden.

    Det er uklart, hvorfor [ansøgeren] både i ansøgningen i august 2019 og i sit partssvar til SIRI i november 2019 ikke oplyste, at han var i gang med at gennemføre kurset […] ved uddannelsessted [B], som han påbegyndte i 2018 og afsluttede i februar 2020, men at disse oplysninger først kom frem i forbindelse med hans nye ansøgning i januar 2023.

    Udlændingenævnet finder det påfaldende, at [ansøgeren] fremsendte uddannelsesbeviser for hans 2-årige uddannelse (uddannelsesperiode november 2012 - november 2014) fra uddannelsessted [A], hvis han på ansøgningstidspunktet i august 2019 muligvis var studerende på uddannelsessted [B], og dermed muligvis uden besvær kunne have fået udstedt et ægte uddannelsesbevis.

    Derudover har Udlændingenævnet noteret, at indholdet af erklæringer af maj 2019 og august 2022 fra [ansøgerens] tidligere arbejdsgiver i Vietnam er stort set identisk ud over datoer, og at der ikke i erklæringen af august 2022 er nævnt misforståelse vedrørende ansættelsen, opstået i 2019, hvilket tyder på formodet falsk dokumentation.

    Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke efter nævnets anmodning er fremlagt dokumentation for [ansøgerens] henvendelse til uddannelsessted [A] fra 2019 samt uddannelsesstedets svar, som der er henvist til i klagen, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.

    Udlændingenævnet finder, at [ansøgerens] generelle troværdighed er svækket i betydelig grad på baggrund af de ovenfor nævnte divergenser.

    Udlændingenævnet finder derfor, at [ansøgeren] ikke kan gives opholdstilladelse i Danmark.

    Det oplyste og til klagen indsendte er indgået i Udlændingenævnets vurdering, men kan ikke føre til en ændret vurdering henset til ovennævnte vurdering.

    Udlændingenævner finder dog, at SIRI ikke burde have meddelt afslag igen under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, idet afslag efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, har en meget indgribende karakter, som medførte en ny indberetning af [ansøgeren] i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år, efter den i 2019 meddelte indberetningsperiode på 2 år udløb.

    Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at SIRI’s afgørelse af […] marts 2023 omfatter de samme faktiske omstændigheder, som var i den forudgående afgørelse af […] december 2019, uden at SIRI på ny har foretaget en ægthedsvurdering af dokumenter vedlagt ansøgningen af januar 2023.

    Udlændingenævnet finder, at SIRI’s afgørelse af […] marts 2023 for så vidt angår indrejseforbuddet er i strid med ”ne bis in idem”-princippet, som er til hinder for, at den samme fysiske person ”straffes” 2 gange for den samme handling.

    Udlændingenævnet stadfæster således SIRI’s afgørelse, men finder at afgørelsen skal træffes efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., som følge af [ansøgerens] generelle svækkede troværdighed.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2024 – Medfølgende familie – Krav til fast samlivsforhold

    Dato: 12-07-2024

    Udlændingenævnet hjemviste i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra juli 2023 om afslag på opholdstilladelse i Danmark som medfølgende fast samlever, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra USA.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    [Ansøgeren] indrejste i Danmark i december 2022 og ansøgte om opholdstilladelse som medfølgende fast samlever til herboende [referencen]. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i juli 2023 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark som medfølgende fast samlever, idet der ikke var fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] havde haft et fast samliv de seneste 1½ - 2 år forud for ansøgningstidspunktet.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

    Udlændingenævnet finder på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse som medfølgende samlever til [referencen] under henvisning til, at de ikke har dokumenteret fast længerevarende samliv i mindst 1½ til 2 år.

    Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at fast samlivsforhold af længere varighed sidestilles med ægteskab i udlændingelovens forstand. Der gælder ikke nogen bestemt tidsgrænse for samlivets varighed, men det antages i almindelighed, at et dokumenteret samliv i 1½ - 2 år på fælles bopæl vil kunne udgøre et så tilstrækkeligt fast og længerevarende samliv, at det kan give grundlag for opholdstilladelse. Ved vurderingen lægges der vægt på den samlede varighed af bekendtskabet, parrets kontakt i form af besøg, ferieophold, telefonsamtaler og korrespondance, fælles forsikring, anskaffelse af fælles bolig osv. Afbrudte samlivsperioder lægges sammen, medmindre der har været længere pauser i samlivet, og perioder med fælles bopæl i Danmark indgår med samme vægt som perioder med samliv i udlandet. Samlivet skal kunne dokumenteres. Samliv under ferie- og besøgsophold afbrudt af perioder uden fælles samliv kan ikke træde i stedet for et egentligt samlivsforhold, og det er som udgangspunkt en grundlæggende betingelse, at samlivet derudover har været uafbrudt.

    I vurderingen af, hvorvidt [ansøgeren] og [referencen] har etableret et fast samlivsforhold af længere varighed i udlændingelovens forstand, har Udlændingenævnet lagt vægt på, at de i hvert fald siden januar 2022 boede sammen på en adresse i […], USA, hvor de begge var anført på lejekontrakten, og at de efter indrejsen i Danmark i december 2022 havde fælles bopæl i hvert fald frem til januar 2024, hvor [referencen] er registeret som udrejst til [et EU-land]. Det bemærkes, at [ansøgerens] processuelle ophold frem til SIRI's afgørelse i juli 2023 blev forlænget ved Udlændingenævnets afgørelse af […] juli 2023 om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.

    Udlændingenævnet finder, modsat SIRI, at [ansøgerens] processuelle ophold i Danmark siden december 2022 skal medregnes i beregningen af samlivsforholdets varighed.

    Udlændingenævnet finder på den baggrund, at [ansøgeren] og [referencen] har dokumenteret, at deres samlivsforhold har en sådan fasthed og varighed, at det kan danne grundlag for en opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, såfremt parret fortsat bor sammen.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om [ansøgeren] opfylder de øvrige betingelser for opholdstilladelse i Danmark.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2024 – Erhverv – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilie

    Dato: 05-07-2024

    Udlændingenævnet omgjorde i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse fra maj 2023 om registrering af en værtsfamilie i au pair-karensregistret i 2 år som følge af misbrug af au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a, nr. 2.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Au pairen indrejste ultimo december 2021 i Danmark efter at være blevet meddelt opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien i november 2021 efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Værtsfamilien blev i maj 2023 registreret i au pair-karensregistreret i 2 år som følge af misbrug af au pair-ordningen, fordi værtsfamilien ikke havde overført lommepenge til au pairen for en periode på 4 dage i slutningen af december 2021.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet vurderer således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [værtsfamilien] ikke på nuværende tidspunkt bør registreres i au pair karensregistret som følge af manglende rettidig betaling af det fastsatte lommepengebeløb til [au pairen], jf. udlændingelovens § 21 a.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [værtsfamiliens] manglende rettidige betaling af lommepenge for perioden i december 2021 til [au pairen] ikke står i forhold til den for [værtsfamilien] indgribende konsekvens, at [værtsfamilien] er blevet registreret i au pair karensregistret. Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at [værtsfamilien] efter det til sagen oplyste har været værtsfamilie for 3 au pair personer siden 2010, og at der ikke tidligere ses at være truffet afgørelse om, at [værtsfamilien] har misbrugt au pair-ordningen. Udlændingenævnet finder derfor, at SIRI’s afgørelse fra maj 2023 ikke er i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet.

    Det er en forudsætning for meddelelse af en karensperiode til værtsfamilier, at SIRI’s undersøgelse med sikkerhed viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted. Udlændingenævnet finder i den forbindelse, at det ikke med sikkerhed kan lægges til grund, at [værtfamilien] har misbrugt au pair-ordningen i forbindelse med [au pairens] ophold som au pair hos [værtsfamilien].

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det til støtte for klagen er oplyst, at [værtsfamilien] altid har bestræbt sig på at følge alle gældende regler og være den bedste værtsfamilie, at [au pairen] kom til Danmark i december 2021, at [au pairen] langsomt over de første dage blev sat ind i de huslige pligter, at [værtsfamilien] oprettede en bankkonto til [au pairen] hos Nordea, men at det ikke virkede, at [au pairen] fik en ny, og at [au pairen] fik lommepenge i januar 2022 og slut februar 2022, hvorefter den faste overførsel af lommepenge blev etableret.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det til støtte for klagen er oplyst, at det har været en forglemmelse fra [værtsfamiliens] side, at de ikke har betalt [au pairen] lommepenge for perioden [4 dage i december 2021], at [værtsfamilien] efterfølgende har betalt det manglende beløb, og at [værtsfamilien] på ingen måde har haft til hensigt at snyde hverken au pair-systemet eller [au pairen].

    Udlændingenævnet finder således, at styrelsen ikke i sagen har løftet bevisbyrden for, at der med sikkerhed har fundet et sådant misbrug af au pair-ordningen sted, som giver anledning til at bringe karensgrundene i udlændingelovens § 21 a, nr. 2, i anvendelse over for [værtsfamilien].

    Udlændingenævnet tilbagesender derfor afgørelsen fra maj 2023 til SIRI med henblik på, at styrelsen kan slette registreringen af [værtsfamilien] i au pair karensregistret.

    [Værtsfamilien] vil således modtage nye afgørelser fra SIRI.



    Udlændingenævnet foretager herefter ikke videre i anledning af [værtsfamiliens] klage.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2024 – Studie – Formodning

    Dato: 05-07-2024

    Udlændingenævnet hjemviste i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Pakistan.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    [Ansøgeren] indrejste i Danmark i december 2020 og fik opholdstilladelser som elev ved en højskole efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og som volontør ved samme højskole efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1, i perioden fra december 2020 til august 2023. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i oktober 2023 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI).

    Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse som studerende på uddannelsen BA (Hons) Business Management ved Niels Brock Copenhagen Business College under henvisning til, at der er en vis formodning for, at formålet med [ansøgerens] ansøgning ikke er at gennemføre en uddannelse, men at opnå et længerevarende ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i afgørelsen vurderede, at alene det forhold, at [ansøgeren] tidligere ansøgte om flere på hinanden følgende opholdstilladelser som elev ved Højskolen […] skaber en formodning for, at hans intention med ansøgningen ikke er at studere, og at [ansøgeren] derfor ikke kan gives opholdstilladelse i Danmark som studerende ved Niels Brock Copenhagen Business College.

    Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at formodningsafslag efter formodningsreglen i studiebekendtgørelsens § 9, nr. 1-5, anvendes i sager, hvor udlændingemyndighederne under sagsbehandlingen overvejer forskellige forhold, herunder udlændingens uddannelsesmæssige baggrund, udlændingens tidligere ansøgninger om ophold i Danmark eller i det øvrige Schengen-område (navnlig ansøgninger om asyl eller ansøgninger om familiesammenføring med herboende personer), hvorvidt udlændingen har gennemført det tidligere uddannelsesforløb, hvorvidt udlændingen tidligere har fået inddraget en studieopholdstilladelse eller fået afslag på en ansøgning om forlængelse osv., og at disse forhold kan danne grundlag for et formodningsafslag med den begrundelse og antagelse, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Det betyder, at de samlede faktorer i studiebekendtgørelsens § 9, danner grundlag for vurderingen af udlændingens intentioner bag ansøgningen om opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet bemærker, at såfremt en afgørelse beror på en skønsvurdering, har en myndighed pligt til at foretage en konkret afvejning af de saglige hensyn i sagen.

    Udlændingenævnet skal endvidere henvise til studiebekendtgørelsens § 13, hvoraf det fremgår, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i et kursus på en folkehøjskole gives for højst varigheden af det pågældende kursus, dog for højst 18 måneder.

    Udlændingenævnet finder på baggrund af oplysningerne, som fremgår af Højskolens hjemmeside, om at skolen tilbyder kurser for forårssemester på 26 uger og efterårssemesteret på 18 uger, at det ikke er muligt at ansøge fra starten om 18 måneders ophold hos Højskolen, som gjorde det nødvendigt, at [ansøgeren] skulle indgive flere ansøgninger om opholdstilladelse til kurser på den pågældende højskole. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at tilladelserne er givet i tidsmæssig forlængelse af hinanden.

    Det er endeligt indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] af SIRI blev meddelt 4 opholdstilladelser som elev og som volontør på Højskolen i perioden fra december 2020 til august 2023, at [ansøgeren] under opholdet i Danmark har overholdt opholdstilladelsernes betingelser, at hans meddelte opholdstilladelser ikke blev inddraget, og at [ansøgeren] ikke tidligere har fået afslag på opholdstilladelse her i landet, ligesom at han ikke har søgt om opholdstilladelse på baggrund af andre opholdsordninger end studieophold.

    Udlændingenævnet finder således, at SIRI’s afgørelse ikke er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, idet styrelsen ikke fyldestgørende har godtgjort, at formålet med [ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse som studerende ikke er at studere i Danmark.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan oplyse sagen yderligere, f.eks. ved at gennemføre et formålsinterview med [ansøgeren] med henblik på at afdække hans intentioner bag ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som studerende ved Niels Brock Copenhagen Business College”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. juli 2024 – EU – primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Ej omfattet af personkredsen som fast samlever – Ansøger gift med tredjeperson

    Dato: 03-07-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse vedrørende en statsborger fra Filippinerne, som havde søgt om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som fast samlever til en unionsborger, med hvem hun havde et fælles barn.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren, som var filippinsk statsborger, søgte i december 2022 om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som medfølgende familiemedlem til sin samlever, som var unionsborger, og som i 2022 blev meddelt ret til tidsubegrænset ophold efter EU-retten. Ansøgeren og unionsborgeren havde mødt hinanden online i juli 2021 og havde været samlevende i forbindelse med kortere ophold hos hinanden i Tyskland og Danmark, da ansøgeren var under uddannelse i Tyskland og unionsborgeren havde arbejdsplads i Danmark. Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet gift med en tredjeperson i Filippinerne. Hun oplyste, at hun havde søgt om at få ægteskabet annulleret/omstødt.

    SIRI meddelte i februar 2023 afslag på opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, da SIRI ikke fandt det tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde været faste samlevere og havde etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af deres ansøgning. I september 2023 stadfæstede Udlændingenævnet SIRI’s afgørelse.

    I september 2023 genoptog Udlændingenævnet sagen og hjemviste den til fornyet vurdering i SIRI, da der efter Udlændingenævnets afgørelse var indsendt væsentlige nye oplysninger, herunder bl.a. vandrejournal og faderskabserklæring, hvoraf det kunne udledes, at ansøgeren og unionsborgeren ventede et fællesbarn.

    I november 2023 meddelte SIRI igen ansøgeren afslag på EU-opholdsret. SIRI vurderede, at da ansøgeren fortsat var gift med en tredjeperson i Filippinerne, kunne hun ud fra en formålsfortolkning af EU-opholdsbekendtgørelsen og EU-opholdsdirektivet ikke opnå en afledt opholdsret som fast samlevende. SIRI vurderede også, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdsret til sit mindreårige barn efter principperne i EU-Domstolens dom i sag C-200/02, Zhu og Chen, fordi barnet ikke var født.

    I maj 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren opholdstilladelse til unionsborgeren efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] november 2023.

    Udlændingenævnet har indledningsvis lagt til grund, at [unionsborgeren] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, da han den […] november 2022 blev meddelt ret til tidsubegrænset ophold, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 18.

    Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen som fast samlevende med [unionsborgeren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

    Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] er gift med en tredjeperson. Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at det vil stride mod grundlæggende danske retsprincipper at indrømme en afledt opholdsret på baggrund af fast samliv efter EU-retten til en person, der er gift med en tredjeperson.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] ikke har mulighed for at få sit ægteskab til sin ægtefælle i Filippinerne opløst, og at der er indsendt dokumentation for, at [ansøgerens] filippinske advokat den […] oktober 2022 har ansøgt om, at [ansøgerens] ægteskab bliver omstødt/annulleret.

    Derfor kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at skilsmisse ikke er muligt, og at annullering/omstødelse af et ægteskab kan tage meget lang tid.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det i klagen er anført, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] den […] februar 2024 har fået fællesbarnet, […], at de begge er registreret som forældremyndighedsindehavere over barnet, at [ansøgeren] har en afledt opholdsret som følge heraf, og at begge forældre vil varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af deres nyfødte datter.

    Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at det ikke kan føre til, at [ansøgeren] skal meddeles opholdsret som forælder til en mindreårig unionsborger, jf. herved principperne i EU-domstolens dom i sag C-200/02, Zhu og Chen. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [fællesbarnet] i CPR er registreret som filippinsk statsborger, hvorfor [fællesbarnet] ikke er omfattet af personkredsen, hvorfra der kan afledes en opholdsret efter EU-retten.

    Udlændingenævnet har ved vurderingen også lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen den […] maj 2024 meddelte [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er gyldig indtil den […] maj 2026.

    Udlændingenævnet vurderer derfor, at et afslag på opholdsret til [ansøgeren] efter EU-retten ikke vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, da [ansøgeren] i kraft af sin opholdstilladelse efter udlændingeloven fortsat kan opholde sig og udøve sit familieliv med [unionsborgeren] her.

    Det forhold, at [unionsborgeren] i Danmark har et mindreårigt særbarn, som han udøver fast samvær med, kan derfor heller ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet finder således, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod EMRK’s artikel 8 at meddele [ansøgeren] afslag på opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 1. juli 2024 – Ægtefællesammenføring – Besøgskravet – Tidligere afslag på visum

    Dato: 01-07-2024

    Udlændingenævnet hjemviste i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Iran, da besøgskravet i udlændingelovens § 9, stk. 10, ikke var opfyldt.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren, der er statsborger i Iran, blev i marts 2022 gift med referencen i Tyrkiet. Ansøgeren søgte i oktober 2022 om ægtefællesammenføring med referencen, der er dansk statsborger. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2023 ansøgeren afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren aldrig havde været i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 10. Ansøgeren havde inden afgørelsen 3 gange søgt om visum for at besøge referencen i Danmark, men ansøgeren havde alle 3 gange i henholdsvis juni 2021, november 2021 og maj 2022 fået afslag på visum, idet ansøgeren tilhørte visumgruppe 4, og da der var formodning for, at hun ikke ville rejse ud af Danmark igen. Visumafslaget fra maj 2022 var blevet stadfæstet af Udlændingenævnet men med en vejledning om, at ansøgeren skulle søge familiesammenføring. Referencen klagede i juni 2023 over Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ved 3 afgørelser har fået afslag på Schengenvisum henholdsvis den […] juni 2021, […] november 2021 og […] maj 2022, og at begrundelsen for alle 3 afslag var, at der var en risiko for, at hun ikke rejste hjem igen, hvis hun blev meddelt visum (formodningsafslag). Afgørelserne af […] juni 2021 og […] november 2021 ses ikke påklaget. Afgørelsen af […] maj 2022 blev påklaget, og den […] december 2022 stadfæstede Udlændingenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse og vejledte [ansøgeren] om at søge familiesammenføring.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen den […] maj 2023 meddelte [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til [referencen], idet [ansøgeren] ikke opfyldte besøgskravet, da hun aldrig har været i Danmark, og idet der ikke var oplyst om ganske særlige grunde til, at hun alligevel skulle meddeles opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at der fremgår følgende af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 10 (lovforslag nr. L 231 fremsat den 26. april 2018, punkt 2.3.):

    ” 2.3.1.2. Visumpraksis
    Med hensyn til kriteriet om, at en ansøger mindst én gang lovligt skal have været i Danmark ved vurdering af tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, bemærkes i relation til visumområdet følgende:

    Størstedelen af ansøgere fra visumpligtige lande vil kunne opnå visum til Danmark, når formålet med visummet er at besøge en i Danmark bosiddende ægtefælle eller fast samlever. Dette er udgangspunktet for visumansøgere, der tilhører hovedgruppe 1-4, jf. bilag 2 i bekendtgørelse nr. 376 af 20. marts 2015 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum (visumbekendtgørelsen) med senere ændringer.

    Der lægges bl.a. vægt på, hvilken hovedgruppe ansøgeren tilhører, når en gennemgang af visumansøgningen ikke giver et klart svar på, om ansøgeren har til hensigt at udrejse inden for gyldigheden af et visum. Hovedgrupperne er således vejledende for, hvilke persongrupper inden for hver hovedgruppe der som udgangspunkt bør meddeles visum, når der ikke er begrundet tvivl om hensigten om at forlade Schengenområdet inden for et visums gyldighed.

    For visumansøgere, der tilhører landene i hovedgruppe 5 (for tiden Afghanistan, Eritrea, Irak, Pakistan, Somalia og Syrien), hvis statsborgere vurderes at udgøre en særligt høj risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder, gives derimod som udgangspunkt kun visum i ekstraordinære situationer, f.eks. i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom eller dødsfald, og der gives således som udgangspunkt afslag på visum, uanset at formålet er besøg hos en herboende ægtefælle eller fast samlever.

    Da en ansøger tilhørende hovedgruppe 5 således som udgangspunkt vil blive meddelt afslag på visum og derved ikke gennem et visumophold kan opfylde tilknytningskravet, gælder en særlig praksis, hvorefter der kan meddeles visum, såfremt den herboende ægtefælle har en væsentlig tilknytning til Danmark, og de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt, undtagen dog kravet i § 9, stk. 4, om økonomisk sikkerhedsstillelse. Konstateringen af dette skal ske gennem behandlingen af en ansøgning om ægtefællesammenføring, der således må indgives fra hjemlandet eller et andet land. Denne praksis har det særkende, at der i disse tilfælde vil kunne gives visum, uanset at der er en stærk formodning for, at formålet med opholdet er at indgive en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Praksis er endvidere beskrevet i visumvejledningens punkt 5.9.7.5.1, jf. vejledning nr. 9201 af 27. februar 2017.

    Udlændingestyrelsen anvender denne praksis analogt på visumansøgere tilhørende en anden hovedgruppe og i en tilsvarende situation for at undgå, at en visumansøger i en lempeligere
    hovedgruppe stilles ringere end en visumansøger tilhørende hovedgruppe 5.

    Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at de danske repræsentationer vil forelægge en sådan sag til behandling i Udlændingestyrelsen i første instans i medfør af visumbekendtgørelsens § 28, stk. 2, hvis repræsentationen er bekendt med, at ansøgeren kortere tid inden visumansøgningen er meddelt afslag på opholdstilladelse på grundlag af tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7.

    2.3.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
    og den foreslåede ordning

    I tilknytning til besøgskravet foreslås det endvidere at videreføre den ovenfor beskrevne visumpraksis, jf. pkt. 2.3.1.2, således at der kan meddeles visum i de tilfælde, hvor det tidligere i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om ægtefællesammenføring er konstateret, at ægteparret opfylder alle betingelserne bortset fra det foreslåede besøgskrav og kravet i udlændingelovens § 9, stk. 4, om
    økonomisk sikkerhedsstillelse, og hvor et afslag på visum ville afskære ansøgerens reelle mulighed for at opnå opholdstilladelse i Danmark på grundlag af ægteskabet med den herboende person. Den videreførte praksis vil blive beskrevet ved en kommende revision af visumvejledningen.”

    Udlændingenævnet finder, at den beskrevne praksis ligeledes må gælde i den konkrete familiesammenføringssag vedrørende [ansøgeren], selvom hun tilhører hovedgruppe 4, da hun grundet de 3 tidligere visumafslag visummæssigt må anses som ligestillet med en udlænding, der tilhører hovedgruppe 5.

    Udlændingenævnet finder således i denne konkrete sag, at [ansøgeren] reelt ikke har kunnet indvirke på at opfylde betingelserne for familiesammenføring, hvorfor Udlændingenævnet finder det rettest, at Udlændingestyrelsen gør op med de øvrige betingelser for familiesammenføring, med undtagelse af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse, inden der tages stilling til besøgskravet i udlændingelovens § 9, stk. 10, således, at hun ikke stilles ringere end personer, der er omfattet af visumhovedgruppe 5.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.

    [Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. juni 2024 – Beløbsordningen – Udelukkelsesgrunde

    Dato: 27-06-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til en statsborger fra Indien.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    I maj 2023 meddelte SIRI [ansøgeren] afslag på hans ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som køkkenchef hos [virksomheden A], jf. udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 4, § 9 a, stk. 2, nr. 3. [Ansøgeren] blev meddelt afslag under henvisning til, at han var indberettet som uønsket i Schengenområdet.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke kan gives opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef hos [virksomheden A], jf. udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 4, § 9 a, stk. 2, nr. 3.

    Udlændingenævnet henviser til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 4, hvoraf det fremgår, at en udlænding (tredjelandsstatsborger), som er indberettet til SIS som uønsket i medfør af SIS-forordningen, ikke kan gives opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen).

    Udlændingenævnet finder, at SIRI med rette ikke foretog en vurdering af, hvorvidt [ansøgeren] opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, allerede fordi han var blevet udvist af Norge for ulovligt arbejde og ulovligt ophold, at han fik et indrejseforbud og er blevet indberettet til SIS som uønsket i Schengenområdet frem til oktober 2024.

    Udlændingenævnet skal i den forbindelse bemærke, at afgørelse om indberetning af en tredjelandsstatsborger til SIS som uønsket, der er truffet i en medlemsstat, som udgangspunkt har bindende virkning i en anden medlemsstat, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, kan tilsige andet.

    Udlændingenævnet finder, at det til sagen ikke er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der skulle tale for, at [ansøgeren] på trods af udvisningsafgørelsen fra de norske myndigheder skal meddeles opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet bemærker, at det ikke ses, at [ansøgeren] har påklaget udvisningsafgørelsen fra de norske myndigheder, og at han forsat er registreret i SIS som uønsket i Schengenområdet.

    De til støtte for klagen anførte forhold og indsendte dokumentation vedrørende omstændigheder i Norge er indgået i Udlændingenævnets vurdering, men dette kan ikke føre til et andet udfald af sagen henset til ovennævnte.

    Udlændingenævnet finder yderligere, at SIRI med rette fastsatte [ansøgerens] udrejsefrist til straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 4. pkt.

    Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] har begået et strafbart forhold i Schengenområdet, at han derfor i Norge blev udvist med et indrejseforbud, og at der derfor var en begrundet risiko for, at han ville forsvinde, hvis udrejsefristen ikke blev fastsat til straks.

    Udlændingenævnet finder på baggrund af oplysningerne om varigheden og karakteren af [ansøgerens] ophold både i Danmark og i Norge, herunder bl.a. hans hyppige jobskifte, at han primo i juli 2021 afbrød ansættelsen hos [virksomheden B], som lå til grund for hans opholdstilladelse i Danmark, at han ikke selv orienterede udlændingemyndighederne om ophøret af ansættelsen, at det er uvist, hvor han opholdt sig og hvad han foretog sig i perioden fra juli 2021 til marts 2022, at han i Norge blev udvist for 10 måneders ulovligt ophold og 2-3 ugers ulovligt arbejde, og at der dermed var alvorlig grund til at antage, at [ansøgeren] igen ville opholde sig ulovligt i Schengenområdet.

    Udlændingenævnet fastholder endvidere SIRI’s afgørelse om at meddele [ansøgeren] et 2-årigt indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

    Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at meddelelse af et 2- årigt indrejseforbud må antages at virke særligt belastende for [ansøgeren].

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] er statsborger i Indien, at han ikke har haft længerevarende ophold i Danmark, at han ikke har særlig tilknytning til Danmark, at hans familie opholder sig i Indien, og at der ikke foreligger oplysninger om helbredsmæssige eller andre personlige forhold, der kan føre til, at meddelelsen af et indrejseforbud af 2 års varighed må antages at virke særligt belastende for ham.

    Udlændingenævnet finder yderligere, at der ikke er oplyst om særlige grunde, hvor hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, bl.a. hensynet til familiens enhed, gør, at [ansøgeren] ikke bør meddeles et indrejseforbud trods pålæg om at udrejse straks.

    Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2.”

Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen