Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. november 2024 – Visum – Overstay, men ej karens
Dato: 11-11-2024Udlændingenævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Filippinerne.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i april 2024 en ansøgning om Schengenvisum til Danmark med henblik på forretningsbesøg.
Ansøgeren havde tidligere fået udstedt Schengenvisum til Holland, og hun havde i den forbindelse haft et overstay på 6 dage.
I maj 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at der var begrundet tvivl om hendes hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, hun havde søgt om, idet hun i forbindelse med sit seneste visum til Holland i 2022 havde haft et overstay på 6 dage. Selv om ansøgeren havde opholdt sig for længe i Holland under sit seneste visumophold, ifaldt hun ikke karens, da hendes overstay ikke var sket på et dansk Schengenvisum.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi vurderer, at der er en begrundet formodning for, at du vil benytte et meddelt visum til at tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.
Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, du har søgt om.
Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du i forbindelse med dit seneste visum til Holland har opholdt dig i Schengenlandene i 6 dage ud over dit visums gyldighed.
Vi vurderer endvidere, at vi ikke finder, at din overskridelse af det tidligere udstedte visums skyldtes omstændigheder uden for din kontrol.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da nævnet finder, at der er begrundet tvivl om [ansøgerens] hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om, idet [hun] under [sit] seneste ophold i Holland havde et overstay på 6 dage, jf. artikel 32, stk. 1, litra b) i visumkodeks og § 8, stk. 2, nr. 13, i visumbekendtgørelsen.
Det forhold, at konferencen […] er en årlig begivenhed, som [ansøgeren] skal deltage i, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet hun ved sit seneste ophold i Holland i 2022 havde et overstay på 6 dage.
Udlændingenævnet finder ikke, at det forhold, at [ansøgeren] har betalt en bøde til de østrigske myndigheder, kan føre til et andet resultat, da [hun] ikke overholdte betingelserne for det meddelte visum.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] blot ønskede at forlænge [sit] visumophold i 2022, og [ansøgerens] overstay beroede på en misforståelse af visumreglerne, da det er visumindehaverens eget ansvar at gøre sig bekendt med, hvilke betingelser der er knyttet til et visum, herunder at sikre sig, at visummets gyldighed ikke overskrides.
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøgeren] alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.
Der er herudover ikke anført noget til støtte for klagen, der kan føre til et andet resultat.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. november 2024 – Bortfald – Længerevarende ophold i udlandet
Dato: 04-11-2024Udlændingenævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om konstatering af bortfald af tidsbegrænset opholdstilladelse og afslag på ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen til en statsborger fra Tyrkiet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren havde siden august 2006 haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført ægtefælle i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen klageren afslag på ansøgning om dispensation fra bortfald af hendes tidsbegrænsede opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og 2, begrundet i, at klageren havde opgivet sin bopæl i Danmark, og at hun havde været udrejst af Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024.
Udlændingenævnet finder forsat, at [klagerens] tidsbegrænsede opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, er bortfaldet, fordi [klageren] ved sine egne handlinger har vist, at hun ønskede at opgive sin bopæl i Danmark og frivilligt flyttede til Tyrkiet sammen med sine 4 børn, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt.
Ligeledes er [klagerens] opholdstilladelse bortfaldet, fordi [klageren] har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder, da hun ifølge CPR-registret og sine egne oplysninger udrejste af Danmark til Tyrkiet den […] august 2017.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [klageren] selv anmeldte sin flytning til udlandet, og at hun i 2017 bevidst valgte at flytte til Tyrkiet uden sin ægtefælle, men sammen med deres 4 børn, som på udrejsetidspunktet var henholdsvis 11, 8, 4 og 3 år gamle, for at børnene kunne lære deres modersmål.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgik i Udlændingestyrelsens afgørelse om forlængelse af [klagerens] tidsbegrænsede opholdstilladelse af november 2015, at tilladelsen var gyldig til den […] oktober 2020, at [klageren] skulle ansøge om forlængelse af opholdstilladelsen inden den udløb, og at tilladelsen ville bortfalde, hvis hun opgav sin bopæl i Danmark, eller hvis hun har længerevarende ophold uden for Danmark.
På den baggrund må det derfor have stået [klageren] klart, at det kunne få konsekvenser for hendes opholdsgrundlag i Danmark, hvis hun ikke ansøgte om forlængelse af opholdstilladelsen, inden den […] oktober 2020, og/eller hvis hun opgav sin bopæl i Danmark og havde længerevarende ophold i udlandet.
Udlændingenævnet har også tillagt det vægt, at Udlændingestyrelsen ved afgørelsen af […] november 2018 besluttede, at [klagerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kunne bevares, hvis [klageren] senest den […] december 2018 indrejste og tilmeldte sig folkeregisteret, at hun ikke indrejste i Danmark i forbindelse med afgørelsen, at hun selv valgte at blive i Tyrkiet, og at hun havde opholdt sig uden for Danmark i knap 6 år.
I forhold til oplysningerne om, at [klageren] på grund af covid-19 pandemien ikke kunne komme til Danmark, skal Udlændingenævnet henvise til, at de første tilfælde af covid-19 blev registreret i januar 2020, hvorfor [klageren] ikke var forhindret i at indrejse i Danmark i november-december 2018.
Yderligere har Udlændingenævnet lagt vægt på den af [klageren] udviste passivitet i form af den tid, der forløb mellem Udlændingestyrelsens afgørelse af […] november 2018, [klagerens] henvendelse til Udlændingestyrelsen i oktober 2021 vedrørende vejledning om en ny ansøgning om familiesammenføring og [klagerens] ansøgning om turistvisum i juli 2022.
Udlændingenævnet finder, at da [klageren] ikke har søgt om forlængelse af sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, inden den udløb, er [klagerens] opholdstilladelse i Danmark ikke længere gyldig, og at hun derfor ikke kan få dispensation fra bortfald af denne, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2.
Uanset om [klagerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, stadig måtte være gyldig, finder Udlændingenævnet stadig ikke, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger om sådanne forhold, der kan føre til, at hendes tidsbegrænsede opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.
Udlændingenævnet finder desuden, at [klageren] ikke kan anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at der er grundlag for at meddele dispensation fra bortfald af hendes opholdstilladelse på baggrund heraf.
Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at [klageren], som er tyrkisk statsborger, i august 2006 fik opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført, at hun har opholdt dig i Danmark i ca. 11 år, at hun ikke var i beskæftigelse i Danmark forud for udrejsen til Tyrkiet, da hun modtog sociale ydelser, og at på trods af, at hun i 2011 tog Prøve i Dansk 2, har deres børn efter det oplyste i visumansøgningen næsten glemt dansk.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til sagen ikke er oplyst om helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at [klagerens] opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.
Udlændingenævnet har også vurderet, om bortfald af [klagerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Udlændingenævnet har ikke vurderet, om det vil være en overtrædelse af Danmarks internationale forpligtelser i relation til EU-retten at anse [klagerens] opholdstilladelse for bortfaldet, fordi hun allerede er meddelt en afledt opholdsret efter EU-retten på grundlag af TEUF artikel 20.
Udlændingenævnet finder endvidere, at bortfald af [klagerens] opholdstilladelse ikke er i strid med retten til familieliv, som følger af EMRK artikel 8, idet hun er meddelt en afledt opholdsret, og dermed kan hun opholde dig lovligt i Danmark sammen med sine 4 børn.
Udlændingenævnet finder endelig, at bortfald af [klagerens] opholdstilladelse ikke er et indgreb i udøvelsen af hendes ret til privatliv i Danmark efter artikel 8, stk. 1, idet hun på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse ikke har skabt den personlige, sociale og økonomiske tilknytning til Danmark, som udgør beskyttet privatliv i konventionens forstand.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at reglerne i udlændingeloven har til formål at sikre og opretholde en effektiv immigrationskontrol for de danske myndigheder, og at hensynet til en effektiv immigrationskontrol, samt hensynet til den offentlige orden er omfattet af de hensyn, der er nævnt i EMRK artikel 8, stk. 2.
På den baggrund vurderer Udlændingenævnet, at reglerne om bortfald af opholdstilladelse har lovhjemmel og varetager et anerkendelsesværdigt formål, der kan begrunde indgreb i retten til privatliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.
Efter en samlet konkret vurdering af alle omstændigheder i sagen finder Udlændingenævnet, at bortfald af [klagerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, ikke vil medføre et indgreb i retten til privatliv, og at bortfaldet af opholdstilladelsen er legitim og tjener et anerkendelsesværdigt formål, som kan begrunde indgrebet. Derfor vil det ikke være uproportionalt og stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, eller mod hensyn af humanitær karakter at anse [klagerens] opholdstilladelse i Danmark for bortfaldet.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 31. oktober 2024 – Fremmedpas – Forvanskning - Karens
Dato: 31-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af udstedelse af fremmedpas til en statsborger fra Irak.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren fik i marts 2002 opholdstilladelse som familiesammenført ægtefælle. I 2023 ansøgte ansøgeren om et nyt fremmedpas og indleverede sit sidst udstedte fremmedpas, der fremstod forvansket. Ansøgeren oplyste, at fremmedpasset ved en fejl var blevet vasket i vaskemaskinen.
I november 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af udstedelse af fremmedpas, idet styrelsen vurderede, at der var tale om forvanskning af pas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Ansøgeren fik derfor 5 års karens, hvor hun ikke kan få udstedt et nyt fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9
Udlændingestyrelsen politianmeldte desuden ansøgeren for bevidst at have forvansket sit pas og således at have forsøgt at overtræde udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2, og bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landets § 8, stk. 12, jf. bekendtgørelse om lov om pas til danske statsborgere mv. § 5, stk. 2, nr. 3.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at få et fremmedpas.
Det følger af udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, [at] Udlændingestyrelsen, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, [kan] nægte at udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument, når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlændingen har forvansket eller fjernet dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger eller har ladet andre personer forvanske eller fjerne dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger, medmindre forvanskningen eller fjernelsen må anses som undskyldelig.
Endvidere følger det af udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 12, at for så vidt angår forhold, der vedrører særlig rejselegitimation til udlændinge, og som ikke er reguleret i udlændingeloven eller i regler udstedt i medfør af udlændingeloven, finder reglerne om pas til danske statsborgere i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af paslovens § 5, stk. 2, at det er strafbart, hvis man med ulovlig hensigt forvansker eller fjerner dele af sit pas, eller deri indeholdende påtegninger, ligesom ændringer i et pas vil kunne betragtes som dokumentfalsk, jf. straffelovens § 171.
Vi vurderer, at forvanskningen af dit fremmedpas er et forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Vi har vurderet, at skaderne i dit fremmedpas ikke kan være opstået under undskyldelige omstændigheder, hvorfor der er mistanke om, at skaderne er sket med fortsæt og med henblik på at skjule omstændighederne ved ødelæggelsen af dit fremmedpas.
Vi har i vores afgørelse lagt afgørende vægt på karakteren af dine skader. Dit pas fremstår forvansket. Stemplerne er slidt af, flere sider har skader, og side 9 fremstår, som om en advisering er blevet fjernet. Vi vurderer derfor, at ødelæggelsen af dit fremmedpas er udført med henblik på at skjule rejseaktiviteter eller anden form for misbrug af dokumentet.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på den dokumenttekniske undersøgelse fra Nationalt ID-Center, der konkluderer, at dokumentet fremstår med skader og at det ikke kan udelukkes, at dit pas er vasket flere gange.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at dit fremmedpas er blevet beskadiget som følge af, at det er blevet vasket i vaskemaskinen, fordi vi, på baggrund af Nationalt ID-Centers dokumenttekniske undersøgelse, ikke kan lægge din forklaring til grund.
Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst om rejser foretaget med dit fremmedpas samt indsendt kopier hertil, fordi kopierne af dit pas ikke i sig selv forklarer, hvorfor dit pas er blevet ødelagt eller kan føre til, at ødelæggelsen må anses som undskyldelig.
Vi har ved vores afgørelse lagt til grund, at du ikke har dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at der særlige omstændigheder i din sag, der vil kunne medføre, at du ikke skal have afslag på fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Du har endvidere ikke dokumenteret, at der er særlige grunde, der taler for at udstede et fremmedpas til dig.
Det forhold, at du i forbindelse med partshøringen har oplyst, at du har familie i [land inden for EU] og [land inden for EU] kan ikke føre til en ændret vurdering, hvorfor vi ikke kan udstede pas til dig med henvisning til at særlige grunde taler herfor, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] november 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet nævnet vurderer, at forvanskningen af [ansøgerens] fremmedpas er et forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at Nationalt ID-center (NIDC) i sin dokumenttekniske undersøgelse af [ansøgerens] fremmedpas bl.a. har konkluderet, at skaderne i passet viser tegn på manipulation, som er den betegnelse NIDC anvender, når der er konkrete indikationer på ændringer af oplysninger i et dokument, eller når et dokument fremstår med beskadigelser af særlig karakter. NIDC har endvidere vurderet, at passet har været i kontakt med væske, og at det ikke kan udelukkes at der har været foretaget gentagen vask.
Udlændingenævnet skal dertil henvise til, at NIDC i samarbejde med Teknologisk Institut har udarbejdet en rapport vedrørende danske pas, der er blevet udsat for vask i en vaskemaskine mellem 1 og 10 gange på enten 40 eller 95 grader, og at det ud fra disse undersøgelser er vurderet sandsynligt, at [ansøgerens] fremmedpas har været vasket mere end 2 gange.
Udlændingenævnet skal oplyse, at NIDC er et uafhængigt kompetencecenter, som yder rådgivning og bistand til danske myndigheder i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af udlændinges identitet og foretager ægthedsvurderinger af dokumenter, og at de benytter specialiseret, højteknologisk udstyr til deres undersøgelser, som er ISO-krediteret.
Det er derudover Udlændingenævnets umiddelbare vurdering ud fra en gennemgang af det fysiske pas, at skaderne er kontrolleret og lokale omkring bestemte sider i passet, hvor der fremgår stempler, mens de øvrige sider uden stempler ikke viser samme grad af skade.
Det til støtte for klagen anførte om, at der ikke er noget, som tyder på, at beskadigelsen af passet er udført med hensigten om at skjule oplysninger om [ansøgerens] rejseaktiviteter, og at der ses udrejsestempler fra Schengenlandene i overensstemmelse med hendes egen forklaring, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt til grund, at [ansøgerens] fremmedpas – i overensstemmelse med hendes egen forklaring – har været i vaskemaskinen, at hun har foretaget rejser til hhv. Tyskland, Grækenland og Irak, og at hun ikke har haft nogen rejsebegrænsninger i sit pas.
Udlændingenævnet har imidlertid lagt vægt på NIDC’s vurdering af, at skaderne i passet er mere omfattende end pas vasket 1 eller 2 gange, at det derfor er sandsynligt at [ansøgerens] fremmedpas har været vasket mere end 2 gange, og at dette ikke stemmer overens med [ansøgerens] forklaring.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at det forhold, at [ansøgeren] har indsendt kopi af nogle af siderne i sit intakte fremmedpas, ikke godtgør, at forvanskningen må anses som undskyldelig.
Udlændingenævnet skal hertil henvise til, at det af NIDC’s høringssvar af […] august 2024 fremgår, at der på side 9 i kopierne af det intakte fremmedpas ses et stempel – sandsynligvis fra Holland – der ikke længere fremgår af det beskadigede pas.
Udlændingenævnet har på baggrund heraf vurderet, at det ikke kan udelukkes, at der har været stempler på de øvrige beskadigede sider, som ikke længere er synlige, og at det ikke kan udelukkes, at skaderne er forårsaget med den hensigt at skjule oplysninger om [ansøgerens] rejseaktivitet.
Det til støtte for klagen anførte om, at Udlændingestyrelsen til trods for at have været i besiddelse af kopi af [ansøgerens] intakte fremmedpas, ikke har taget hensyn til dette eller undersøgt dette nærmere, og at NIDC burde have været foreholdt disse kopier, kan heller ikke føre til en anden vurdering, da det ikke fremgår, hvornår [billederne af siderne i ansøgerens intakte pas] er taget, [og da billederne dermed ikke] afkræfter formodningen for, at [ansøgerens] pas er blevet forvansket.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at nævnet i forbindelse med høring af NIDC har fremsendt disse kopier og henviser til ovenstående vurdering, hvor NIDC's supplerende bemærkninger er inddraget.
Den til klagen anførte generelle kritik af Udlændingestyrelsens vurdering af de faktiske omstændigheder i sagen, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsens afgørelse lever op til begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, idet den afspejler en konkret og individuel vurdering af samtlige af sagens omstændigheder, herunder en nærmere redegørelse for, hvorfor styrelsen har vurderet, at [ansøgerens] forklaring ikke kan lægges til grund, og hvorfor styrelsen mener, at der er tale om forvanskning.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] uden et fremmedpas afskæres fra at kunne besøge sin familie uden for Danmark, finder Udlændingenævnet ikke udgør sådanne særlige omstændigheder, at der kan udstedes fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens 39 a, stk. 9.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at vurderingen om ikke at meddele [ansøgeren] et fremmedpas ikke er uforenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, idet bestemmelsen efter praksis alene omfatter den i europæisk forstand kernefamilie, som består af forældre og deres mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, eller hvor forælderen, på grund af alvorlig sygdom eller handicap, i en længere periode har været afhængig af det voksne barns pleje, af den grund ikke bør ske udvisning.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at der til sagen ikke er oplyst om familierelationer eller forhold, der er omfattet af EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at [ansøgerens] familie i hhv. [land inden for EU] og [land inden for EU] ikke vil kunne besøge hende i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster efter det anførte Udlændingestyrelsens afgørelse. [Ansøgeren] vil derfor i en periode på 5 år fra Udlændingestyrelsens afgørelse ikke kunne få udstedt et nyt fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9, dvs. til og med den […] november 2028.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 29. oktober 2024 – Visum – Karens pga. misbru
Dato: 29-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Tyrkiet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i december 2019 meddelt et 86 dages visum med henblik på besøg hos sin herboende ægtefælle. I januar 2020 indgav ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter § 9 m, stk. 1, under sit visumophold. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte ansøgeren opholdstilladelse for en 2-årig periode. Ansøgeren udrejste ca. 1 år efter han blev meddelt opholdstilladelse.
Ansøgeren indgav i november 2023 en ansøgning om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin ven.
I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at han i januar 2020 havde søgt om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem og pålagde ham derfor en 5-årig karensperiode.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi har vurderet, at du har misbrugt et tidligere dansk udstedt visum, og at der er en høj grad af risiko for, at du vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du under dit tidligere danske visumophold søgte om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter § 9 m, stk. 1 her i landet.
En sådan opholdstilladelse er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i udlændingelovens § 4 c, stk. 4.
[…]
Vi bemærker desuden, at du i forbindelse med det tidligere udstedte visum af ambassaden har fået udleveret et informationsark, hvori du er blevet vejledt om, at du vil kunne blive pålagt karens, hvis du misbruger et visum, herunder søger om visse typer af opholdstilladelse under et visumophold.
Da du under et tidligere dansk visumophold er har søgt om opholdstilladelse i Danmark, kan du ikke få dansk visum i 5 år, regnet fra datoen for indgivelsen af din ansøgning om opholdstilladelse den […] januar 2020 (karens).
Du vil derfor tidligst den […] januar 2025 kunne få visum af Danmark igen, medmindre der foreligger ganske særlige grunde.
Der er ikke dokumentation for ekstraordinære omstændigheder i den aktuelle sag, der gør, at du alligevel kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] – efter at være indrejst på et Schengenvisum i 2019 – indgav en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, den […] december 2019, og at [ansøgeren] derfor som udlænding ikke kan få visum i 5 år, da [han] efter indrejsen indgav ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3.
Det forhold, at [ansøgeren] blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, og at [han] udrejste før udløbet af [hans] opholdstilladelse, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet indgivelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, ikke er anført som en undtagelse i udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 1-7.
Udlændingestyrelsen vurderer på den baggrund, at en udlænding, der efter indrejsen på baggrund af et dansk Schengenvisum indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, ifalder en karensperiode på 5 år regnet fra tidspunktet for ansøgningen.
[…]
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at [ansøgeren] ikke kan meddeles visum i en periode på 5 år, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3. Da [ansøgeren] indgav en ansøgning om opholdstilladelse den […] december 2019, udløber [ansøgerens] karensperiode den […] december 2024. [Ansøgeren] kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst den […] december 2024 meddeles et dansk Schengenvisum, såfremt [han] i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 17. oktober 2024 – EU - sekundær bevægelighed – betingelser ej opfyldt – familieliv afbrudt
Dato: 17-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en britisk statsborger, der havde søgt om EU-opholdskort som familiemedlem til en dansk statsborger, der havde udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der var statsborger i Storbritannien og gift med en dansk statsborger, indgav i april 2023 ansøgning om EU-opholdsret som familiemedlem til den danske statsborger. Ansøgeren og den danske statsborger oplyste at have opholdt sig sammen i Storbritannien fra april 2014 til juli 2018, hvor den danske statsborger vendte tilbage til Danmark. Ansøgeren indrejste ikke i Danmark sammen med den danske statsborger i juli 2018 og begrundede dette med, at ansøgeren havde sine myndige børn og forældre i Storbritannien, at ansøgerens søn var hjemmeboende, at ansøgeren fik lagtidsgener efter at have haft Covid-19 og skulle afvikle sin virksomhed og sælge fast ejendom. Det var endvidere oplyst, og at ansøgeren og den danske statsborger i den mellemliggende periode fra juli 2018 til indgivelsen af ansøgningen i april 2023 havde besøgt hinanden i både Danmark og Storbritannien, havde været på flere rejser sammen og holdt kontakten ved telefonopkald og beskeder. De havde endvidere købt fælles ejendom og lavet testamenter, hvori de hver især tilgodeså hinanden.
I april 2024 traf SIRI afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger under henvisning til, at ansøgeren og den danske statsborgers etablerede familieliv var afbrudt.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”På baggrund af Udlændingenævnets omgørelse af den […] marts 2024, har Styrelsen for International Rekruttering og Integration lagt til grund, at din ægtefælle har etableret et reelt og faktisk ophold i Storbritannien, og dér opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne i perioden frem til den […] juli 2018.
Det er videre lagt til grund at du og din ægtefælle i Storbritannien har udøvet (opbygget eller konsolideret) et familieliv indtil din ægtefælles tilbagevenden til Danmark.
Ud fra en samlet og konkret vurdering af sagens oplysninger vurderer vi dog, at dit og din ægtefælles familieliv efterfølgende er afbrudt, og at du derfor ikke kan aflede en opholdsret i Danmark fra din ægtefælle efter EU-reglerne.
Vi har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at der er gået 4 år og 9 måneder fra, at din ægtefælle indrejste i Danmark, og til, at du indgav ansøgning om familiesammenføring i Danmark.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at du har oplyst, at årsagen til, at du ikke flyttede til Danmark i naturlig forlængelse af din ægtefælles tilbagevenden var, at din søn boede hjemme ved dig, mens han studerede.
Det skal hertil bemærkes, at det kan være et hensyn, at man skal færdiggøre et arbejde eller en uddannelse, sælge fast ejendom eller lignende i det andet EU-land, inden man slutter til sig til den danske statsborger i Danmark.
Vi finder dog, at det ikke har været tilfældet i denne sag. Vi vurderer således, at du selv besluttede dig for at forlænge dit ophold i Storbritannien. Vi har i den anledning tillagt det betydning, at din søn på daværende tidspunkt var voksen, og der derved er en formodning for, at han ikke har været afhængig af din tilstedeværelse i Storbritannien.
Vi har ligeledes tillagt det betydning, at din søn i øvrigt færdiggjorde sit studie i 2019 og fik egen bolig i 2022, og at du på trods heraf, ventede yderligere næsten et år med at indgive ansøgning om familiesammenføring.
Vi vurderer derfor, at du frivilligt forlængede dit ophold, efter din søn færdiggjorde sit studie og flyttede hjemmefra. Efter vores opfattelse taler den omstændighed meget imod, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i naturlig forlængelse af hans indrejse i Danmark.
Dine oplysninger om, at du gerne ville deltage i planlægningen af din datters bryllup, at du er meget tæt med din familie i Storbritannien samt at Covid-19 påvirkede dine planer om at flytte til Danmark, kan heller ikke føre til anden vurdering. Det er herved vores vurdering, at der ikke er tale om årsager, der kan begrunde varigheden af den tidsmæssige forskel mellem din ægtefælles tilbagevenden og indgivelsen af din ansøgning.
Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at du og din ægtefælle har besøgt hinanden i et ikke ubetydeligt omgang, at I også har deltaget sammen i forskellige familiearrangementer, og at I har haft en del fælles rejser, bl.a. til jeres fælles sommerbolig i Frankrig. Det samme gælder oplysningerne om de perioder, hvor I har opholdt jer sammen i længere perioder i Storbritannien bl.a. på grund din ægtefælles ulykke i 2019, nedlukningen under Covid-19 samt din skulderoperation i 2022.
Det skyldes igen, at når vi vurderer disse oplysninger i sammenhæng med varigheden af den tidsmæssige forskel din ægtefælles tilbagevenden og indgivelsen af din ansøgning, sammenholdt med årsagen til, at du ventede med at indgive ansøgning, ikke understøtter, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i en naturlig forlængelse af hans tilbagevenden i Danmark.
Da det familieliv, du og din ægtefælle udøvede i Storbritannien, må anses som afbrudt, er du ikke omfattet af EU-reglerne som familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter at have været omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed for unionsborgere i et andet EU-land.
Vi kan derfor ikke meddele dig opholdsret efter EU-reglerne.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] april 2024 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at det familieliv, som [ansøgeren] og [den danske statsborger] havde opbygget eller konsolideret i Storbritannien under hans ophold dér, efterfølgende er afbrudt. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens§ 1, stk. 3.EU_
Det er indgået i Udlændingenævnet vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] har udøvet et familieliv i perioden fra juli 2018 og frem til tidspunktet for [ansøgerens] ansøgning om opholdsret i Danmark den […] april 2023, ved daglig telefonisk kontakt, ferier og besøgsophold. Ligeledes er den til støtte for klagen indsendte dokumentation indgået i Udlændingenævnets vurdering.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at oplysningerne herom ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har indledningsvis lagt vægt på, at det fremgår af præmis 26 i Altiner-dommen, at "såfremt der i forbindelse med en unionsborgers reelle ophold i henhold til og under overholdelse af betingelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/38 i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er statsborger, er blevet opbygget eller konsolideret et familieliv i denne medlemsstat, kræver den effektive virkning af de rettigheder, som unionsborgeren har i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF, at det familieliv, som unionsborgeren har ført i værtsmedlemsstaten, skal kunne fortsættes, når unionsborgeren vender tilbage til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, derved at det berørte familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, indrømmes en afledt opholdsret."
Det er således afgørende for, om et familiemedlem til en unionsborger, der vender tilbage sin egen medlemsstat, kan aflede en opholdsret i denne medlemsstat, at der er tale om en fortsættelse af det familieliv, som unionsborgeren førte i værtsmedlemsstaten.
EU-Domstolen har i sag C-230/17, Altiner, fastslået, at der ved vurderingen af, om et opbygget eller konsolideret familieliv har været afbrudt, bl.a. kan indgå den omstændighed, at tredjelandsstatsborgeren, der er familiemedlem til en af medlemsstatens egne statsborgere, er indrejst og har indgivet ansøgning om EU-opholdskort på dens område lang tid efter sidstnævntes tilbagevenden til dette område.
Udlændingenævnet finder, at familielivet mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] i Storbritannien må anses for afbrudt, før [ansøgerens] ansøgning om afledt opholdsret i Danmark. Der henvises i den forbindelse til SIRI's begrundelse, og Udlændingenævnet skal i den forbindelse særligt fremhæve perioden på 4 år og 9 måneder, der forløb mellem [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark og [ansøgerens] ansøgning.
Oplysningerne om et eventuelt familieliv mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger], som er udøvet ved besøgsophold i henholdsvis Storbritannien og Danmark i perioden efter [den danske statsborgers] indrejse i juli 2018, samt ved fælles ferier i Frankrig, og som både i omfang og karakter adskiller sig fra det i Storbritannien konsoliderede familieliv, kan derfor ikke føre til, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt kan aflede en ret til ophold under henvisning til [den danske statsborgers] ophold i Storbritannien forud for juli 2018.
Det ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at den tidsmæssige forskel mellem [den danske statsborgers] indrejse i Danmark og [ansøgerens] ansøgning om opholdsret skyldes, at [ansøgerens] børn og forældre var bosiddende i Storbritannien, at [ansøgerens] søn var hjemmeboende indtil 2022, at [ansøgeren] fik Corona-virus i oktober 2022, at [ansøgeren] i december 2022 blev diagnosticeret med langtidsgener, som [ansøgeren] modtog behandling for indtil april 2023, og at [ansøgeren] endvidere brugte 6 måneder på at afvikle [sin] virksomhed.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på det oplyste om, at [ansøgeren] påbegyndte afvikling af [sin virksomhed efter april 2022 og at [ansøgerens] ejendom blev sat til salg i april 2024, hvilket var mere end henholdsvis 3 år og 9 måneder og 4 år og 9 måneder efter [den danske statsborgers] udrejse, og at der således ikke er oplysninger, der understøtter en antagelse om, at [ansøgeren] havde til hensigt at slutte [sig] til ham i Danmark i umiddelbar forlængelse af hans indrejse.
Det ændrer endvidere ikke Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at det alene er perioden efter den 31. januar 2020, hvor Brexit trådte i kraft, som skal indgå i vurderingen, fordi [ansøgeren] forud herfor kunne indrejse i Danmark uden begrænsninger.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingenævnet ved nærværende afgørelse har foretaget en vurdering af, om [ansøgeren] har en afledt ret til ophold som følge af [den danske statsborgers] ophold i Storbritannien frem til juli 2018, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, herunder om det familieliv, som [ansøgeren] og [den danske statsborger] førte i Storbritannien kan anses for afbrudt som følge af, at [ansøgeren] ikke indrejste i naturlig forlængelse. Udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU og de heraf følgende eventuelle indrejse- og opholdsbegrænsninger for britiske statsborgere indgår derfor ikke indgår i vurderingen.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. oktober 2024 – Administrativ udvisning – Offentlig orden – Indrejseforbud – EU-regler
Dato: 14-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Polen
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i 2022. Klageren blev i juni 2024 anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, idet klageren havde opholdt sig i en utrygskabende teltlejr. Klageren erkendte forholdet og modtog en udenretlig bøde herfor.
Klageren var kendt i politiets systemer, idet klageren i 2022, 2023 og 2024 bl.a. var sigtet for husfredskrænkelse og bortvist fra forskellige offentlige og private steder.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Polen, og at du for ca. 2 år siden indrejste i Danmark.
Vi har endvidere lagt vægt på, at du er kendt i politiets systemer for blandt andet overtrædelse af den offentlige orden, sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold, og at du har erkendt forholdene og vedtaget udenretlige bøder på i alt 1000 kr.
Vi har vurderet, at denne udvisning af dig med indrejseforbud i 2 år ikke er uforenelig med EU-reglerne og dermed med EU-domstolens praksis vedrørende udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne. Vi har herved lagt vægt på, at du ud fra sagens samlede omstændigheder udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, da opretholdelsen af den offentlige orden, sikkerhed og sundhed vurderes at være en grundlæggende samfundsinteresse.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen har ved vurderingen af udlændingelovens § 26 lagt vægt på, at du er statsborger i Polen, at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie eller lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som styrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis hensynet til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises på grund af hensynet til Schengenlandenes offentlige orden eller forholdet til fremmede magter. Det fremgår af udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet henviser videre til, at en EU-statsborger med lovligt ophold alene kan udvises på baggrund af forstyrrelse af den offentlige orden, såfremt dette må anses for foreneligt med EU-retten. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, skal foranstaltninger om begrænsning af den frie bevægelighed og ophold truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, og foranstaltningerne kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Det følger endvidere, at den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.
Det til klagen anførte, herunder at [klageren] ikke kan udvises på baggrund af hensynet til den offentlige orden, at han alene har overtrådt ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, og at [klagerens] adfærd ikke anses for at udgøre en reel umiddelbar og tilstrækkelig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at såfremt betingelserne for udvisning er opfyldt kan der ske udvisning af en EU borger af hensynet til den offentlige orden i Danmark, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 3. Det følger af bestemmelsens forarbejder, hvoraf fremgår, at bl.a. EU borgere ikke kan udvises af hensyn til den offentlige orden i andre Schengenlande, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at [klageren] er udvist af Danmark, idet han […] juni 2024 blev antruffet af [politiet] på en adresse […], hvor han og to andre mænd boede i en teltlejr i buskads.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at [klageren] som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse har en længere historik hos politiet, herunder en sag i 2023 vedr. husfredskrænkelser, som blev afgjort ved bøde, og en sag også fra 2023 vedrørende ophold i en utrygskabende lejr […], som ligeledes blev afgjort ved bøde. Herudover ses [klageren] i adskillige tilfælde bortvist fra lokationer […] i 2022, 2023 og 2024.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at forholdet ikke er af tilfældig karakter eller med begrænset skadevirkning, at grovheden af det udøvede forhold vægter tungere end [klagerens] ret til fri bevægelighed som EU-borger, og at udvisningen dermed anses som proportional af hensynet til den offentlige orden.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. oktober 2024 – Administrativ udvisning – Husfredskrænkelser – Indrejseforbud
Dato: 11-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning med indrejseforbud til Schengenområdet af en statsborger fra Sydkorea.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i juni 2024 antruffet af politiet efter, at politiet havde modtaget en anmeldelse om, at klageren havde indfundet sig på anmelderens bopæl og havde nægtet at forlade stedet. Anmelderen havde over for politiet oplyst, at klageren tidligere havde opsøgt anmelderen på anmelderens arbejdsplads samt anmelderens forældres adresse. Klageren blev herefter sigtet og anholdt for husfredskrænkelse. Klageren erkendte forholdene, og betalte to bøder herfor.
Klageren var indrejst i Danmark i maj 2024, og havde over for politiet oplyst, at hendes formål med at være i Danmark var at være sammen med anmelderen.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Sydkorea, og at du […] maj 2024 indrejste i Danmark. ¨
Vi har endvidere lagt vægt på, at du […] juni 2024 er blevet antruffet af [politiet] på [en adresse] i forbindelse med flere anmeldelser af husfredskrænkelse.
Vi har endvidere lagt til grund, at politiet herudover […] juni 2024 har modtaget en anmeldelse om, at du gik rundt i anmelders have, hvorefter du blev bortvist fra stedet.
Vi har herudover lagt vægt på, at du erkender forholdene og har vedtaget to udenretlige bøder på i alt 4.000 kr. for forholdene.
Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at der er tale om gentagne husfredskrænkelser, og at du har opsøgt anmelder samt anmelders familie gentagne gange over flere år.
Vi har herudover lagt vægt på, at du har været uønsket på stedet og gentagne gange er blevet bedt om at forlade stedet, hvilke opfordringer du ikke har efterkommet.
Det er på den baggrund Udlændingestyrelsens samlede vurdering, at hensynet til den offentlige orden tilsiger, at du ikke bør have ophold her i landet.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen har ved vurderingen af udlændingelovens § 26 lagt vægt på, at du er statsborger i Sydkorea, at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie eller lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som styrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Med indrejseforbuddet forbydes indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet).
[Klageren] er således blevet registreret i Schengeninformationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis hensynet til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2024 – Au pair – Samme nationalitet som et eller flere medlemmer af værtsfamilien
Dato: 03-10-2024Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Filippinerne.
Sagens faktiske omstændigheder:
Det fremgik af sagen, at [ansøgeren] er filippinsk statsborger, at hun taler filipino, ilonggo og engelsk, at [værtsfaderen] og familiens børn er danske statsborgere, at [værtsmoderen] er filippinsk statsborger, og at værtsfamilien taler dansk, engelsk og filipino. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i januar 2024 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark som au pair, idet [ansøgeren] og [værtsmoderen] begge er filippinske statsborgere, at [ansøgeren] og værtsfamilien taler samme sprog, og at [ansøgeren] således ikke vil få et tilstrækkeligt kulturelt og sprogligt udbytte af et au pair-ophold i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien under henvisning til, at hun og [værtsmoderen] begge er filippinske statsborgere og deler samme kultur, at [ansøgeren] vil tale llonggo med [værtsmoderen] og værtsfamiliens børn, og at [ansøgeren] derfor ikke vil få et tilfredsstillende udbytte af et au pair-ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, jf. § 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1721 af 17. december 2023 om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold (au pair-bekendtgørelsen).
Udlændingenævnet har ved afgørelsen vægt på, at [værtsfaderen] og værtsfamiliens 4 børn er danske statsborgere, at der efter det oplyste ikke tales llonggo i hjemmet hos værtsfamilien, da børnene ikke forstår sproget, at værtsfamilien primært taler dansk, og at [værtsmoderen] siden januar 2014 har haft ophold i Danmark og går på HF for efterfølgende at uddanne sig til laborant.
Udlændingenævnet finder derfor, at værtsfamiliens forhold taler for, at [ansøgeren] i fornødent omfang vil kunne få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af sit au pair-ophold i Danmark henset til, at værtsfamilien samlet set har en sådan væsentlig tilknytning til det danske samfund, at værtsforældrene må antages at kunne formidle dansk sprog og kultur, jf. au pair-bekendtgørelsens § 4, nr. 2, litra c.
Udlændingenævnet har afslutningsvis tillagt det vægt, at SIRI i 2022 meddelte opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, som au pair hos værtsfamilien til en filippinsk statsborger, som i perioden fra august 2022 til oktober 2023 boede og fungerede som au pair hos værtsfamilien, hvorfor værtsfamilien kan antages at have en berettiget forventning om, at [værtsmoderens] nationalitet ikke i sig selv er til hinder for, at der gives opholdstilladelse til en au pair fra Filippinerne.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele [ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark er opfyldt.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 30. september 2024 – Positivlisten – Formodning – Urigtige oplysninger
Dato: 30-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte fra en tyrkisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Den tyrkiske statsborger havde ansøgt om opholds- og arbejdstilladelse som kok hos en restaurant i Danmark. Ansøger havde vedlagt ansøgningen diverse dokumentation for sin uddannelse, herunder en række uddannelsesdokumenter fra en tyrkisk uddannelsesinstitution. SIRI meddelte i december 2023 ansøgeren afslag på ansøgningen under henvisning til, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen havde afgivet urigtige oplysninger og fremlagt dokumentation, der ansås for konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse om afslag på [ansøgerens] ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og at [ansøgeren] derfor ikke kan gives opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten som kok hos [restaurant], jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke under klagesagens behandling har afkræftet formodningen for, at [ansøgeren] har fremlagt urigtige oplysninger i form af uddannelsesdokumenter fra [uddannelsesinstitution], der er konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på NIDC’s undersøgelse af [uddannelsesinstitutionen], foretaget i juni 2023, hvoraf det bl.a. fremgår, at [uddannelsesinstitutionen] ikke optræder på den kompetente tyrkiske uddannelsesmyndigheds hjemmeside over offentligt anerkendte videregående uddannelsesinstitutioner, at det ikke er muligt at verificere [uddannelsesinstitutionens] certifikater andre steder end på institutionens egen hjemmeside, og at konklusionen på undersøgelsen var, at [uddannelsesinstitutionen] ikke udgør en reel uddannelsesinstitution i Tyrkiet.
Udlændingenævnet skal herved henvise til, at NIDC bl.a. bistår de danske udlændingemyndigheder med at ægthedsvurdere dokumenter til brug for deres konkrete sagsbehandling efter udlændingeloven, jf. udlændingelovens § 40, hvorfor bedømmelsen lægges til grund for vurderingen af, om en opholdstilladelse skal gives eller inddrages.
Udlændingenævnet finder derfor på baggrund af NIDC’s undersøgelse, at [ansøgerens] certifikater fra [uddannelsesinstitutionen] må anses for at være konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. september 2024 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Betingelser ej længere til stede – Samvær med mindreårig herboende barn
Dato: 30-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 26 vedrørende inddragelse af opholdstilladelsen for en statsborger fra Jamaica, da betingelserne for hans opholdstilladelse ikke længere var til stede, da han ikke længere havde samvær med sit herboende mindreårige barn, og da inddragelsen af opholdstilladelsen ikke måtte antages at virke særligt belastende.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, der er statsborger i Jamaica, havde i november 2019 fået opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Udlændingestyrelsen forlængede i juli 2022 hans opholdstilladelse på baggrund af hans samvær med sit herboende barn, referencen. Referencen var født i april 2015. I oktober 2023 afsagde byretten dom om, at forældremyndigheden over referencen skulle tilfalde referencens mor alene, og at der for tiden ikke skulle fastsættes et samvær mellem klageren og referencen. I oktober 2023 ankede klageren dommen til Østre Landsret, men Østre Landsret afviste i januar 2024 ankesagen. I april 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 26 om, at klagerens opholdstilladelse skulle inddrages, da grundlaget for opholdstilladelse ikke længere var til stede, da klageren ikke havde samvær med referencen, og da inddragelsen af opholdstilladelsen ikke måtte antages at virke særligt belastende. Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Du har ikke længere samvær med dit barn, [referencen]. Grundlaget for din opholdstilladelse er således ikke længere til stede, og din opholdstilladelse er derfor inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.
Vi har lagt vægt på, at du selv har oplyst, at du ikke længere har samvær med dit barn.
Vi har også lagt vægt på, at der ikke længere verserer sager om samvær, at den fælles forældremyndighed er tildelt dit barns anden forælder alene, og at det fremgår af [byrettens] dom, at der ikke fastsættes samvær mellem dig og dit barn.
Vi har endvidere vurderet, at du ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger, der kan føre til, at en inddragelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26.
Vi har herunder vurderet, at du ikke har opnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at en inddragelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, og at din tilknytning til Jamaica er stærkere end din tilknytning til Danmark.
Vi har i den forbindelse lagt til grund, at du er født og opvokset i Jamaica, at du blev meddelt opholdstilladelse i Danmark den [..] november 2019, at du indrejste den [..] februar 2020, i en alder af 41 år, og at du således alene har haft ophold i Danmark i ca. 4 år og 2 måneder.
Vi har endvidere lagt til grund, at du har din mor, din bror og din tante bosiddende i dit hjemland, som du har kontakt med, hvorfor du fortsat vil have et familienetværk omkring dig.
Det er indgået i vores vurdering, at du har oplyst, at du kan tale, læse og skrive dansk, og at du har bestået modultests.
Det er ligeledes indgået i vores vurdering, at du har oplyst, at du:
- siden den [..] juni 2023 har arbejdet i virksomheden [arbejdsgiver A], 37 timer om ugen,
- i perioden fra den [..] juli 2021 til den [..] december 2021 har arbejdet i virksomheden [arbejdsgiver B], 37 timer om ugen,
- i perioden fra den [..] marts 2021 til den [..] august 2021 har arbejdet i virksomheden [arbejdsgiver C], 37 timer om ugen, og
- i perioden fra den [..] juli 2020 til den [..] september 2020 har arbejdet som brolægger i virksomheden [arbejdsgiver D], 37 timer om ugen.
Vi har imidlertid vurderet, at du ikke herigennem har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at en inddragelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende.
Vi har endvidere vurderet, at du ikke har oplyst om sådanne personlige forhold, herunder familie- og helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at en inddragelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har oplyst om helbredsmæssige problemer.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har et mindreårigt barn i Danmark.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har samvær med dit barn i Danmark.
På baggrund af ovenstående, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, vurderer vi, at det hverken vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, at inddrage din opholdstilladelse.”
Klageren påklagede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [..] april 2024 af de grunde som, Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [byretten] ved dom af [..] oktober 2023 har fundet, at der ikke for tiden bør fastsættes et samvær mellem [klageren] og hans herboende barn, [..], og at det derfor ikke kan anses for udelukket, at [klageren] på et senere tidspunkt får tilkendt samvær med hende.
Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en samlet afvejning af sagens omstændigheder i lyset af hensynet til barnets tarv i medfør af FN´s Børnekonventions artikel 3, stk. 1 og 2, og artikel 9, det vil sige [referencens] ret til beskyttelse og omsorg og hendes ret til ikke at blive adskilt fra sine forældre, at det ikke kan anses for uproportionalt at inddrage [klagerens] opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet har i forbindelse med denne vurdering lagt vægt på, at [klageren] ikke siden oktober 2022 har haft samvær med [referencen], og at det har været under iagttagelse af hensynet til [references] tarv, at [byretten] i ovennævnte dom har fundet, at [referencens] behov aktuelt er bedst tilgodeset ved, at [klageren] ikke tilkendes samvær.
Udlændingenævnet har således i afvejningen tillagt karakteren og intensiteten af det hidtil udøvede familieliv mellem [klageren] og [referencen] vægt, idet nævnet vurderer, at Danmark ikke kan anses for at være nærmest til at beskytte familielivet mellem [klageren] og [referencen] i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv i en situation, hvor [klageren] ikke har et stabilt familieliv med [referencen].
Udlændingenævnet har også tillagt det vægt, at [klageren] har mulighed for at indrejse i Danmark, såfremt der i fremtiden måtte blive fastsat et samvær mellem [klageren] og [referencen], ligesom [referencen], der i dag er 9 år, og som ifølge sagens oplysninger tidligere har besøgt [klageren] i Jamaica, også fortsat vil have mulighed for det.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet