Udlændingenævnet forlænger ikke længere udrejsefristen for personer, der skal udrejse til Syrien
Udlændingenævnet har den 2. juli 2025 besluttet at ophæve forlængelsen af udrejsefrister, der måtte blive fastsat for personer, som skal udrejse til Syrien. Beslutningen er truffet på baggrund af de nu foreliggende oplysninger om forholdene i Syrien.
En udlænding, der skal udrejse til Syrien, og som tidligere har fået udsat en udrejsefrist af Udlændingenævnet, kan derfor som udgangspunkt heller ikke få udrejsefristen yderligere forlænget under henvisning til forholdene i Syrien og skal udrejse i overensstemmelse med den allerede fastsatte udrejsefrist.