Praksis
Søg direkte i afgørelserne
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2024 – Au pair – Samme nationalitet som et eller flere medlemmer af værtsfamilien
Dato: 03-10-2024Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Filippinerne.
Sagens faktiske omstændigheder:
Det fremgik af sagen, at [ansøgeren] er filippinsk statsborger, at hun taler filipino, ilonggo og engelsk, at [værtsfaderen] og familiens børn er danske statsborgere, at [værtsmoderen] er filippinsk statsborger, og at værtsfamilien taler dansk, engelsk og filipino. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i januar 2024 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark som au pair, idet [ansøgeren] og [værtsmoderen] begge er filippinske statsborgere, at [ansøgeren] og værtsfamilien taler samme sprog, og at [ansøgeren] således ikke vil få et tilstrækkeligt kulturelt og sprogligt udbytte af et au pair-ophold i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien under henvisning til, at hun og [værtsmoderen] begge er filippinske statsborgere og deler samme kultur, at [ansøgeren] vil tale llonggo med [værtsmoderen] og værtsfamiliens børn, og at [ansøgeren] derfor ikke vil få et tilfredsstillende udbytte af et au pair-ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, jf. § 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1721 af 17. december 2023 om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold (au pair-bekendtgørelsen).
Udlændingenævnet har ved afgørelsen vægt på, at [værtsfaderen] og værtsfamiliens 4 børn er danske statsborgere, at der efter det oplyste ikke tales llonggo i hjemmet hos værtsfamilien, da børnene ikke forstår sproget, at værtsfamilien primært taler dansk, og at [værtsmoderen] siden januar 2014 har haft ophold i Danmark og går på HF for efterfølgende at uddanne sig til laborant.
Udlændingenævnet finder derfor, at værtsfamiliens forhold taler for, at [ansøgeren] i fornødent omfang vil kunne få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af sit au pair-ophold i Danmark henset til, at værtsfamilien samlet set har en sådan væsentlig tilknytning til det danske samfund, at værtsforældrene må antages at kunne formidle dansk sprog og kultur, jf. au pair-bekendtgørelsens § 4, nr. 2, litra c.
Udlændingenævnet har afslutningsvis tillagt det vægt, at SIRI i 2022 meddelte opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, som au pair hos værtsfamilien til en filippinsk statsborger, som i perioden fra august 2022 til oktober 2023 boede og fungerede som au pair hos værtsfamilien, hvorfor værtsfamilien kan antages at have en berettiget forventning om, at [værtsmoderens] nationalitet ikke i sig selv er til hinder for, at der gives opholdstilladelse til en au pair fra Filippinerne.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele [ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark er opfyldt.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 27. september 2024 – tidsubegrænset opholdstilladelse – krav om lovligt ophold
Dato: 27-09-2024
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde haft lovligt ophold i Danmark siden ultimo september 2015, hvor han tilmeldte sig folkeregistret i Danmark. Ansøgeren udrejste og flyttede imidlertid ultimo februar 2023 til [land], hvor han efter sagens oplysninger var meddelt opholdstilladelse.
Udlændingenævnet afgørelse:
”Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at [ansøgeren] har haft lovligt ophold i Danmark fra ultimo september 2015, hvor han tilmeldte sig folkeregistret i Danmark, frem til ultimo februar 2023, hvor det fremgår af CPR-registret, at han er udrejst til [land].
Udlændingenævnet har herefter yderligere lagt til grund, at [ansøgeren] har afbrudt sit lovlige ophold i Danmark ultimo februar 2023.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ud over de oplysninger, der fremgår af CPR-registret, også fremgår af partsbrev af medio marts 2024 til Udlændingenævnet, at [ansøgeren] er flyttet til [land] i februar 2023, idet han er meddelt opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne i [land].
Udlændingenævnet finder derfor, at den grundlæggende betingelse om lovligt ophold i Danmark i mindst 8 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, ikke er opfyldt, idet [navn] har afbrudt sit lovlige ophold i Danmark for at tage ophold i [land], jf. udlændingelovens § 27, modsætningsvis.
Udlændingenævnet har på baggrund af ovenstående ikke taget stilling til, om [ansøgeren] opfylder øvrige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, herunder om han opfylder betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 3, om en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitlig 319.738,75 kr. (2024-niveau), idet [ansøgeren] allerede på baggrund af sit afbrudte ophold ikke opfylder betingelsen om lovligt ophold i Danmark efter hverken udlændingelovens § 11, stk. 5, eller § 11, stk. 3, nr. 1.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. september 2024 –Studie – Jobsøgningsophold – Rettidig indgivelse af ansøgning
Dato: 23-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afvisning af ansøgning om 3 års jobsøgningsopholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Marokko, men Udlændingenævnet fandt grundlag for at uddybe begrundelsen for SIRI’s afgørelse. SIRI’s afgørelse var truffet efter udlændingelovens § 12, jf. udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 8, 1. pkt.
Sagens faktiske omstændigheder:
[Ansøgeren] fik i august 2019 opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som studerende, gældende til december 2021. Opholdstilladelsen inkluderede 6 måneders jobsøgningsophold efter studieafslutningen. [Ansøgeren] fik i november 2021 opholds- og arbejdstilladelse efter etableringskortordningen, gældende til november 2023.
[Ansøgeren] ansøgte i oktober 2023 om forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse som studerende i Danmark. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afviste i november 2023 at behandle ansøgningen under henvisning til, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse senest skal indgives før tilladelsens udløbsdato.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet stadfæster Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse af […] november 2023, men nævnet uddyber begrundelsen for SIRI’s afgørelse. [Ansøgeren] kan ikke få behandlet sin ansøgning om 3 års jobsøgningsopholdstilladelse, da hans opholdstilladelse som kandidatstuderende ved […] Universitet på tidspunktet for ansøgningens indgivelse var udløbet for knap 2 år siden.
Indledningsvis skal Udlændingenævnet henlede [ansøgerens] opmærksomhed på, at et jobsøgningsophold efter endt videregående uddannelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, er blevet udvidet fra tidligere 6 måneder til 3 år med virkning fra den 1. april 2023, at forslaget om at udvide jobsøgningsopholdet på studieområdet erstattede den dagældende etableringskortordning, som samtidigt blev ophævet, og at den dagældende etableringskortordning havde til hensigt at lade højtkvalificerede udenlandske dimittender finde et arbejde og fortsætte deres ophold i Danmark efter endt uddannelse.
Lovændringerne betyder, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage og afslutte en uddannelse i Danmark, dvs. en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, fremadrettet vil blive meddelt et automatisk jobsøgningsophold på 3 år. For så vidt angår de udlændinge, der allerede har opholdstilladelse i Danmark med henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse, der tidligere kunne danne grundlag for et etableringskort, vil de ligeledes kunne søge om forlængelse af deres jobsøgningsophold for en periode på op til 3 år i følgende tilfælde: hvis den 6 måneders jobsøgningsperiode blev afkortet på grund af udløbsdatoen i pas, hvis udlændingen fik 6 måneders jobsøgningsophold sammen med sin nugældende opholdstilladelse som studerende, eller hvis udlændingen, der blev forsinket med sit studie, bruger en del af nugældende jobsøgningsophold til at færdiggøre sin uddannelse.
Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] i juni 2021 afsluttede kandidatuddannelsen ved […] Universitet, som han fik opholdstilladelse til under henvisning til udlændingelovens § 9 i, stk. 1, at han i perioden fra juli 2021 til december 2021 havde et jobsøgningsophold efter endt din kandidatuddannelse, jf. dagældende udlændingelovs § 9 i, stk. 12, jf. studiebekendtgørelsens § 5, stk. 2, at han afsluttede uddannelsen inden for den normerede studietid, og at han ansøgte om og fik 2 års opholds- og arbejdstilladelse efter etableringskortordningen, jf. dagældende udlændingelovs § 9 a, stk. 2, nr. 10.
Udlændingenævnet finder under henvisning til ovennævnte, at [ansøgeren] ikke er omfattet af den persongruppe af udenlandske studerende, som efter bestemmelsen kan få behandlet en forlængelsesansøgning om 3 års jobsøgningsopholdstilladelse.
Udlændingenævnet har noteret, at [ansøgeren] allerede afsluttede kandidatuddannelsen i 2021, at han efterfølgende fik meddelt en 2-årig opholdstilladelse efter etableringskortordningen, og at han dermed har haft mulighed for at finde et arbejde og forsætte sit ophold i Danmark efter endt kandidatuddannelsen, som svarer til, hvad der i dag påtænkes med et 3 års jobsøgningsophold.
Udlændingenævnet vurderer afslutningsvis, at oplysninger om [ansøgerens] personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, ikke kan føre til, at der skal ske fravigelse af den gruppe af udlændinge, der kan ansøge om forlængelse og meddeles et 3 års jobsøgningsophold”. -
Udlændingenævnets afgørelse af 6. august 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn – TEUF artikel 20
Dato: 06-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Pakistan, der søgt om opholdstilladelse efter TEUF artikel 20, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, men som allerede havde en gyldig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger i Pakistan, søgte i maj 2023 Udlændingestyrelsen om familiesammenføring med sine mindreårige børn, der er danske statsborgere, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. TEUF art. 20. Ansøgeren var oprindelig kommet til Danmark i 2018, hvor hun havde fået opholdstilladelse af SIRI efter udlændingelovens § 9 m som medfølgende familie til hendes ægtefælle. Opholdstilladelsen efter § 9 m var gyldig til maj 2023, hvorfor ansøgeren inden udløbet ansøgte SIRI om forlængelse af § 9 m-opholdstilladelsen, og SIRI meddelte ansøgeren opsættende virkning under sagsbehandlingen. Der verserede således samtidig to opholdssager – en sag om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m hos SIRI og en sag om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hos Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen meddelte i oktober 2023 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter TEUF art. 20, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da ansøgerens børn ikke ville være nødsaget til at forlade Unionens område, hvis ansøgeren fik afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, da ansøgeren havde en verserende sag om forlængelse af opholdstilladelsen efter § 9 m ved SIRI. Ansøgeren klagede i december 2023 over Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring efter § 9 c, stk. 1. Under sagens behandling i Udlændingenævnet traf SIRI i april 2024 afgørelse om at forlænge ansøgerens opholdstilladelse efter § 9 m til april 2028.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023. [Ansøgeren] kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., jf. TEUF artikel 20.
Udlændingenævnet har ved vurderingen af sagen lagt særlig vægt på den efterfølgende omstændighed, at [ansøgeren] den […] april 2024 fik forlænget sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m af SIRI, og at hun således på nuværende tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, hvorfor hun aktuelt har mulighed for at udøve sit familieliv med [ansøgerens ægtefælle] og jeres børn i Danmark, selvom hun meddeles afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at [ansøgerens ægtefælle] og jeres 3 fællesbørn er danske statsborgere, at [ansøgerens ægtefælle], [ansøgeren] og børnene har boet sammen som familie i Danmark siden 2018, og at [ansøgerens ægtefælle] og [ansøgeren] er fælles om at tage jer af børnene.
Udlændingenævnet vurderer som følge heraf, at [ansøgerens ægtefælle], [ansøgeren] og jeres børn har et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1, og nævnet vurderer også ligesom Udlændingestyrelsen, at I har et reelt og stabilt familieliv, hvorfor der i relation til TEUF artikel 20 foreligger et kvalificeret afhængighedsforhold mellem [ansøgeren] og børnene, jf. sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP.
Udlændingenævnet finder imidlertid også, at der på grund af [ansøgerens] aktuelle opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m ikke aktuelt foreligger et indgreb i jeres ret til at udøve dette familieliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 2, selv om [ansøgeren] gives afslag på sin ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Der foreligger således ikke aktuelt en ret til afledet opholdsret efter TEUF artikel 20, da jeres børn med dansk statsborgerskab – grundet [ansøgerens] gyldige opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m – ikke på nuværende tidspunkt ville blive tvunget til at forlade Unionens område, selv om [ansøgeren] meddeles afslag efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt, jf. dommen C-451/19.
Det forhold, at [ansøgerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m var ophørt på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023, og at [ansøgerens] ophold i Danmark på afgørelsestidspunktet var et processuelt ophold på bagrund af opsættende virkning, hvorfor det på afgørelsestidspunktet ikke var sikkert, at hun ville kunne blive i Danmark, kan ikke føre til et ændret resultat. Dette skyldes, at det på nuværende tidspunkt i hvert fald kan konstateres, at [ansøgeren] har en gyldig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m.
Som følge af [ansøgerens] aktuelle opholdstilladelse har Udlændingenævnet ikke taget stilling til, om Udlændingestyrelsen på tidspunktet for styrelsens afgørelse den […] oktober 2023 kunne lægge til grund, at [ansøgerens] børn ikke ville være nødsaget til at forlade EU, hvis hun blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
På baggrund af ovenstående, og idet der ikke i øvrigt er oplyst om ganske særlige grunde, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og TEUF artikel 20, at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet stadfæster med den ovenfor nævnte begrundelse Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. august 2024 – Visum – Forlængelse af visumfrit ophold
Dato: 06-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af et visumfrit ophold i Danmark til en statsborger fra USA.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i maj 2024 en ansøgning om forlængelse af sit visumfrie ophold i Danmark, idet han henviste til, at både hans kæreste og mindreårige søn er danske statsborgere og boede i Danmark.
Ansøgeren havde under sit visumfrie ophold ansøgt om familiesammenføring med sin søn. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2024 ansøgeren afslag på familiesammenføring og fastsatte hans udrejsefrist til juni 2024. Ansøgeren påklagede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til Udlændingenævnet. Nævnet meddelte ansøgeren, at hans klage ikke kunne tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, og at han derfor skulle udrejse i overensstemmelse med udrejsefristen fastsat af Udlændingestyrelsen.
I forbindelse med ansøgningen om forlængelse af det visumfrie ophold oplyste ansøgeren, at han ønskede at blive i Danmark, mens hans klage over Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring blev behandlet i Udlændingenævnet.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi vurderer, at der ikke foreligger ekstraordinære omstændigheder, herunder en pludseligt opstået situation, der kan begrunde, at din ret til ophold i Danmark forlænges efter udlændingelovens § 4 b.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du har oplyst, at du ønsker at blive i Danmark hos din familie, sammen med din partner og din søn, mens klagen behandles, hvilket vi vurderer ikke er sådanne forhold, der kan begrunde forlængelse af et ophold i Danmark efter udlændingelovens § 4 b.
Vi kan vejlede om, at du har mulighed for at rette henvendelse til Udlændingenævnet, der behandler klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse, såfremt du ønsker nærmere vejledning om reglerne for at kunne blive i Danmark under en klagesags behandling.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] senest indrejste i Schengenområdet […] februar 2024 og har således opholdt sig i Schengenområdet i 122 dage på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.
Den omstændighed, at [ansøgeren] gerne vil blive i Danmark under klagebehandlingen af sin familiesammenføringssag, da han har [sin kæreste] og sin mindreårige søn i Danmark, kan ikke begrunde, at han får forlænget sin ret til ophold i Danmark, da dette ikke findes at udgøre en ekstraordinær omstændighed.
Udlændingenævnet skal bemærke, at det er en forudsætning for forlængelse af retten til ophold i Danmark, at der er tale om en pludseligt opstået situation, som ikke forelå på tidspunktet for indrejsen, og at ansøgeren ikke har haft mulighed for at tilrettelægge opholdet i Danmark herefter, jf. retsreglerne ovenfor.
Udlændingenævnet kan oplyse, at en klage til Udlændingenævnet – som det også fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse – ikke giver ret til ophold i Danmark, indtil der er truffet en afgørelse i klagesagen. Klager er således forpligtet til hurtigst muligt – efter at have modtaget Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse – at udrejse af Danmark.
Udlændingenævnet skal afslutningsvis bemærke, at [ansøgeren] har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i 90 dage i en ny 180-dages periode, jf. udlændingelovens § 3, stk. 1. Det er dog en forudsætning, at han har overholdt sin udrejsefrist.
Udlændingenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 25. juli 2024 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – Prøve i Dansk 1/Engelskprøve på B1-niveau
Dato: 25-07-2024Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at certifikatet ikke opfylder kravene for at have bestået en engelskprøve på B1-niveau eller en prøve på tilsvarende eller højere niveau.
Udlændingenævnet bemærker i relation hertil, at det er et krav for opfyldelse af betingelsen, at det af CEFR-niveauet fremgår, at der testes i alle 4 delfærdigheder, herunder tale, læsning, lytning og skrivning ved en prøve, samt at prøven er afholdt af en anerkendt sprogudbyder.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at selvom det fremgår af certifikatet, at [ansøgeren] har modtaget undervisning på B1-niveau, fremgår det ikke, at hun har været til en egentlig prøve i disciplinerne tale, læsning, lytning og skrivning. Derudover er certifikatet ikke udstedt af en anerkendt sprogudbyder.
Det forhold, at du har anført, at [ansøgeren] ved hjælp fra dig og via selvstudie har tillært sig dansk, og at hun gerne vil gå til Prøve i Dansk 1, men at dette ikke er muligt, når hun ikke har en opholdstilladelse, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er en betingelse for at en udlænding kan aflægge Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau eller en engelskprøve på B1-niveau eller på et tilsvarende eller højere niveau, at vedkommende har en dansk opholdstilladelse.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at du ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1.
Det er i den forbindelse indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at du har oplyst, at du har arbejdet fuldtid på forskellige arbejdspladser og herudover har været i aktivering i 2 år, hvor du også arbejdede fuldtid, hvorfor du mener at du opfylder kravet. Det anførte kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du som dokumentation for din beskæftigelse alene har indsendt arbejdskontrakter, der er gældende fra 2022.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at nævnet har tjekket din registrerede beskæftigelse i eIndkomst, og at det alene er muligt at gå 10 år tilbage i eIndkomst-registreret. På baggrund af oplysningerne fra eIndkomst fremgår det, at du har registreret lønindkomst i 42 måneder samlet, og heraf har du alene arbejdet fuldtid (160 timer eller mere) i 14 af månederne.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at arbejde, som du har udført under aktivering, imens du har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ikke tæller med i beregningen, da der ikke er tale om ordinær fuldtidsbeskæftigelse.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, at du og [ansøgeren] selv har pligt til at indsende den nødvendige dokumentation for sagens vurdering.
På baggrund af ovenstående er det Udlændingenævnets vurdering, at det ikke er dokumenteret, at du opfylder beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1.
Udlændingenævnet kan heller ikke lægge til grund, at du opfylder kravet om at have været under uddannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 2.
Det oplyste om, at du har gået på HF, har taget uddannelse på UCPlus, har chaufførkørekort, taxakørekort og har gennemført BAB-kurserne (BAB 1, 2 og 3), kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at du ikke har indsendt dokumentation herfor jf. udlændingelovens § 40.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke er oplyst om sådanne ganske særlige grunde, som taler for at tillade ægtefællesammenføring, selvom du og [ansøgeren] samlet set ikke opfylder 4 ud af 6 betingelser i integrationskravet.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som bevirker, at du og [ansøgeren], ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Kosovo, hvor [ansøgeren] er statsborger, for dér at udøve familielivet.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at du og [ansøgeren] indgik ægteskab den […] september 2021, og derved etablerede jeres familieliv på et tidspunkt, hvor [ansøgeren] ikke havde opholdstilladelse i Danmark, og at I på den baggrund ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at EMRK ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. juli 2024 – Erhverv – Beløbsordningen – Forfalsket dokumentation
Dato: 19-07-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) afgørelse fra marts 2023 om afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til en statsborger fra Vietnam, men med en ændret hjemmelshenvisning. SIRI’s afgørelse var truffet efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, men Udlændingenævnet fandt, at den rettelig burde have været truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet fandt samtidig grundlag for at omgøre den del afgørelsen, der angår indberetningen af [ansøgeren] i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år, under henvisning til princippet om, at man ikke skal straffes flere gange for samme handling (”ne bis in idem”).
Sagens faktiske omstændigheder:
[Ansøgeren] ansøgte i august 2019 om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef i Danmark. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i december 2019 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, idet [ansøgeren] i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse fremlagde forfalsket dokumentation. Som konsekvens heraf blev [ansøgeren] indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år fra december 2019 til december 2021. [Ansøgeren] ansøgte igen i januar 2023 om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef i Danmark hos den samme arbejdsgiver som i ansøgningen fra 2019. [Ansøgeren] indsendte ny dokumentation til ansøgningen, som ikke var fremlagt med ansøgningen i 2019. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i marts 2023 afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, idet [ansøgeren] i forbindelse med sin tidligere ansøgningen om opholdstilladelse i 2019 fremlagde forfalsket dokumentation. [Ansøgeren] anførte til støtte for klagen, at han efter afslaget i december 2019 kontaktede uddannelsesstedet for at få afklaret deres svar til ambassaden, før han kunne påklage afgørelsen, men på grund af Covid-19 pandemien, hvor hele Vietnam blev lukket ned, tog det lang tid til at få svar fra uddannelsesstedet såvel restauranten, hvorfor klagefristen udløb, og at han var nødsaget til at indgive en ny ansøgning
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet stadfæster Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse af […] marts 2023, men med en ændret hjemmelshenvisning. SIRI’s afgørelse er truffet efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, men Udlændingenævnet finder, at afgørelsen burde have været truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Det betyder, at [ansøgeren] ikke vil være indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på princippet om ”ne bis in idem”, som skal forhindre dobbelt straf for den samme handling.
Det forhold, at [ansøgeren] i august 2019 fremlagde forfalsket dokumentation vedrørende sin uddannelse og arbejdserfaring, der formodes at være konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark, havde den konsekvens, at SIRI i december 2019 meddelte ham afslag på opholdstilladelse i Danmark, som blev truffet under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, hvorefter [ansøgeren] blev indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år, jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 3.
Udlændingenævnet konstaterer, at ægthedsvurderingen foretaget af Den Danske Ambassade i Hanoi, Vietnam, var lagt til grund for SIRI’s afgørelse af […] december 2019, hvor ambassaden fremsendte [ansøgerens] uddannelsesbeviser til uddannelsessted [A], at uddannelsesstedet dermed havde mulighed at undersøge uddannelsesbeviserne på vietnamesisk, og at uddannelsesstedet ikke returnerede dokumenterne til ambassaden under henvisning til, at de var det forkerte sted at kontakte.
Udlændingenævnet bemærker yderligere, at det virker utroværdigt, at [ansøgerens] arbejdsgiver i Vietnam, i november 2019 skiftede sin forklaring under henvisning til, at der var gået lang tid siden [ansøgerens] ansættelse hos dem, og at de ikke kunne huske dette under samtalen med ambassaden i oktober 2019, selv om erklæringen vedrørende [ansøgerens] ansættelse var udstedt og underskrevet af arbejdsgiveren i maj 2019, som kun var 4 måneder før samtalen med ambassaden.
Det er uklart, hvorfor [ansøgeren] både i ansøgningen i august 2019 og i sit partssvar til SIRI i november 2019 ikke oplyste, at han var i gang med at gennemføre kurset […] ved uddannelsessted [B], som han påbegyndte i 2018 og afsluttede i februar 2020, men at disse oplysninger først kom frem i forbindelse med hans nye ansøgning i januar 2023.
Udlændingenævnet finder det påfaldende, at [ansøgeren] fremsendte uddannelsesbeviser for hans 2-årige uddannelse (uddannelsesperiode november 2012 - november 2014) fra uddannelsessted [A], hvis han på ansøgningstidspunktet i august 2019 muligvis var studerende på uddannelsessted [B], og dermed muligvis uden besvær kunne have fået udstedt et ægte uddannelsesbevis.
Derudover har Udlændingenævnet noteret, at indholdet af erklæringer af maj 2019 og august 2022 fra [ansøgerens] tidligere arbejdsgiver i Vietnam er stort set identisk ud over datoer, og at der ikke i erklæringen af august 2022 er nævnt misforståelse vedrørende ansættelsen, opstået i 2019, hvilket tyder på formodet falsk dokumentation.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke efter nævnets anmodning er fremlagt dokumentation for [ansøgerens] henvendelse til uddannelsessted [A] fra 2019 samt uddannelsesstedets svar, som der er henvist til i klagen, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.
Udlændingenævnet finder, at [ansøgerens] generelle troværdighed er svækket i betydelig grad på baggrund af de ovenfor nævnte divergenser.
Udlændingenævnet finder derfor, at [ansøgeren] ikke kan gives opholdstilladelse i Danmark.
Det oplyste og til klagen indsendte er indgået i Udlændingenævnets vurdering, men kan ikke føre til en ændret vurdering henset til ovennævnte vurdering.
Udlændingenævner finder dog, at SIRI ikke burde have meddelt afslag igen under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, idet afslag efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, har en meget indgribende karakter, som medførte en ny indberetning af [ansøgeren] i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år, efter den i 2019 meddelte indberetningsperiode på 2 år udløb.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at SIRI’s afgørelse af […] marts 2023 omfatter de samme faktiske omstændigheder, som var i den forudgående afgørelse af […] december 2019, uden at SIRI på ny har foretaget en ægthedsvurdering af dokumenter vedlagt ansøgningen af januar 2023.
Udlændingenævnet finder, at SIRI’s afgørelse af […] marts 2023 for så vidt angår indrejseforbuddet er i strid med ”ne bis in idem”-princippet, som er til hinder for, at den samme fysiske person ”straffes” 2 gange for den samme handling.
Udlændingenævnet stadfæster således SIRI’s afgørelse, men finder at afgørelsen skal træffes efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., som følge af [ansøgerens] generelle svækkede troværdighed.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2024 – Medfølgende familie – Krav til fast samlivsforhold
Dato: 12-07-2024Udlændingenævnet hjemviste i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra juli 2023 om afslag på opholdstilladelse i Danmark som medfølgende fast samlever, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra USA.
Sagens faktiske omstændigheder:
[Ansøgeren] indrejste i Danmark i december 2022 og ansøgte om opholdstilladelse som medfølgende fast samlever til herboende [referencen]. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i juli 2023 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark som medfølgende fast samlever, idet der ikke var fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] havde haft et fast samliv de seneste 1½ - 2 år forud for ansøgningstidspunktet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Udlændingenævnet finder på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse som medfølgende samlever til [referencen] under henvisning til, at de ikke har dokumenteret fast længerevarende samliv i mindst 1½ til 2 år.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at fast samlivsforhold af længere varighed sidestilles med ægteskab i udlændingelovens forstand. Der gælder ikke nogen bestemt tidsgrænse for samlivets varighed, men det antages i almindelighed, at et dokumenteret samliv i 1½ - 2 år på fælles bopæl vil kunne udgøre et så tilstrækkeligt fast og længerevarende samliv, at det kan give grundlag for opholdstilladelse. Ved vurderingen lægges der vægt på den samlede varighed af bekendtskabet, parrets kontakt i form af besøg, ferieophold, telefonsamtaler og korrespondance, fælles forsikring, anskaffelse af fælles bolig osv. Afbrudte samlivsperioder lægges sammen, medmindre der har været længere pauser i samlivet, og perioder med fælles bopæl i Danmark indgår med samme vægt som perioder med samliv i udlandet. Samlivet skal kunne dokumenteres. Samliv under ferie- og besøgsophold afbrudt af perioder uden fælles samliv kan ikke træde i stedet for et egentligt samlivsforhold, og det er som udgangspunkt en grundlæggende betingelse, at samlivet derudover har været uafbrudt.
I vurderingen af, hvorvidt [ansøgeren] og [referencen] har etableret et fast samlivsforhold af længere varighed i udlændingelovens forstand, har Udlændingenævnet lagt vægt på, at de i hvert fald siden januar 2022 boede sammen på en adresse i […], USA, hvor de begge var anført på lejekontrakten, og at de efter indrejsen i Danmark i december 2022 havde fælles bopæl i hvert fald frem til januar 2024, hvor [referencen] er registeret som udrejst til [et EU-land]. Det bemærkes, at [ansøgerens] processuelle ophold frem til SIRI's afgørelse i juli 2023 blev forlænget ved Udlændingenævnets afgørelse af […] juli 2023 om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.
Udlændingenævnet finder, modsat SIRI, at [ansøgerens] processuelle ophold i Danmark siden december 2022 skal medregnes i beregningen af samlivsforholdets varighed.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at [ansøgeren] og [referencen] har dokumenteret, at deres samlivsforhold har en sådan fasthed og varighed, at det kan danne grundlag for en opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, såfremt parret fortsat bor sammen.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om [ansøgeren] opfylder de øvrige betingelser for opholdstilladelse i Danmark.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2024 – Erhverv – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilie
Dato: 05-07-2024Udlændingenævnet omgjorde i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse fra maj 2023 om registrering af en værtsfamilie i au pair-karensregistret i 2 år som følge af misbrug af au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Au pairen indrejste ultimo december 2021 i Danmark efter at være blevet meddelt opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien i november 2021 efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Værtsfamilien blev i maj 2023 registreret i au pair-karensregistreret i 2 år som følge af misbrug af au pair-ordningen, fordi værtsfamilien ikke havde overført lommepenge til au pairen for en periode på 4 dage i slutningen af december 2021.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet vurderer således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [værtsfamilien] ikke på nuværende tidspunkt bør registreres i au pair karensregistret som følge af manglende rettidig betaling af det fastsatte lommepengebeløb til [au pairen], jf. udlændingelovens § 21 a.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [værtsfamiliens] manglende rettidige betaling af lommepenge for perioden i december 2021 til [au pairen] ikke står i forhold til den for [værtsfamilien] indgribende konsekvens, at [værtsfamilien] er blevet registreret i au pair karensregistret. Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at [værtsfamilien] efter det til sagen oplyste har været værtsfamilie for 3 au pair personer siden 2010, og at der ikke tidligere ses at være truffet afgørelse om, at [værtsfamilien] har misbrugt au pair-ordningen. Udlændingenævnet finder derfor, at SIRI’s afgørelse fra maj 2023 ikke er i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet.
Det er en forudsætning for meddelelse af en karensperiode til værtsfamilier, at SIRI’s undersøgelse med sikkerhed viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted. Udlændingenævnet finder i den forbindelse, at det ikke med sikkerhed kan lægges til grund, at [værtfamilien] har misbrugt au pair-ordningen i forbindelse med [au pairens] ophold som au pair hos [værtsfamilien].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det til støtte for klagen er oplyst, at [værtsfamilien] altid har bestræbt sig på at følge alle gældende regler og være den bedste værtsfamilie, at [au pairen] kom til Danmark i december 2021, at [au pairen] langsomt over de første dage blev sat ind i de huslige pligter, at [værtsfamilien] oprettede en bankkonto til [au pairen] hos Nordea, men at det ikke virkede, at [au pairen] fik en ny, og at [au pairen] fik lommepenge i januar 2022 og slut februar 2022, hvorefter den faste overførsel af lommepenge blev etableret.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det til støtte for klagen er oplyst, at det har været en forglemmelse fra [værtsfamiliens] side, at de ikke har betalt [au pairen] lommepenge for perioden [4 dage i december 2021], at [værtsfamilien] efterfølgende har betalt det manglende beløb, og at [værtsfamilien] på ingen måde har haft til hensigt at snyde hverken au pair-systemet eller [au pairen].
Udlændingenævnet finder således, at styrelsen ikke i sagen har løftet bevisbyrden for, at der med sikkerhed har fundet et sådant misbrug af au pair-ordningen sted, som giver anledning til at bringe karensgrundene i udlændingelovens § 21 a, nr. 2, i anvendelse over for [værtsfamilien].
Udlændingenævnet tilbagesender derfor afgørelsen fra maj 2023 til SIRI med henblik på, at styrelsen kan slette registreringen af [værtsfamilien] i au pair karensregistret.
[Værtsfamilien] vil således modtage nye afgørelser fra SIRI.
Udlændingenævnet foretager herefter ikke videre i anledning af [værtsfamiliens] klage.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2024 – Studie – Formodning
Dato: 05-07-2024Udlændingenævnet hjemviste i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Pakistan.
Sagens faktiske omstændigheder:
[Ansøgeren] indrejste i Danmark i december 2020 og fik opholdstilladelser som elev ved en højskole efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og som volontør ved samme højskole efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1, i perioden fra december 2020 til august 2023. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i oktober 2023 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI).
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse som studerende på uddannelsen BA (Hons) Business Management ved Niels Brock Copenhagen Business College under henvisning til, at der er en vis formodning for, at formålet med [ansøgerens] ansøgning ikke er at gennemføre en uddannelse, men at opnå et længerevarende ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i afgørelsen vurderede, at alene det forhold, at [ansøgeren] tidligere ansøgte om flere på hinanden følgende opholdstilladelser som elev ved Højskolen […] skaber en formodning for, at hans intention med ansøgningen ikke er at studere, og at [ansøgeren] derfor ikke kan gives opholdstilladelse i Danmark som studerende ved Niels Brock Copenhagen Business College.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at formodningsafslag efter formodningsreglen i studiebekendtgørelsens § 9, nr. 1-5, anvendes i sager, hvor udlændingemyndighederne under sagsbehandlingen overvejer forskellige forhold, herunder udlændingens uddannelsesmæssige baggrund, udlændingens tidligere ansøgninger om ophold i Danmark eller i det øvrige Schengen-område (navnlig ansøgninger om asyl eller ansøgninger om familiesammenføring med herboende personer), hvorvidt udlændingen har gennemført det tidligere uddannelsesforløb, hvorvidt udlændingen tidligere har fået inddraget en studieopholdstilladelse eller fået afslag på en ansøgning om forlængelse osv., og at disse forhold kan danne grundlag for et formodningsafslag med den begrundelse og antagelse, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Det betyder, at de samlede faktorer i studiebekendtgørelsens § 9, danner grundlag for vurderingen af udlændingens intentioner bag ansøgningen om opholdstilladelse.
Udlændingenævnet bemærker, at såfremt en afgørelse beror på en skønsvurdering, har en myndighed pligt til at foretage en konkret afvejning af de saglige hensyn i sagen.
Udlændingenævnet skal endvidere henvise til studiebekendtgørelsens § 13, hvoraf det fremgår, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i et kursus på en folkehøjskole gives for højst varigheden af det pågældende kursus, dog for højst 18 måneder.
Udlændingenævnet finder på baggrund af oplysningerne, som fremgår af Højskolens hjemmeside, om at skolen tilbyder kurser for forårssemester på 26 uger og efterårssemesteret på 18 uger, at det ikke er muligt at ansøge fra starten om 18 måneders ophold hos Højskolen, som gjorde det nødvendigt, at [ansøgeren] skulle indgive flere ansøgninger om opholdstilladelse til kurser på den pågældende højskole. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at tilladelserne er givet i tidsmæssig forlængelse af hinanden.
Det er endeligt indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] af SIRI blev meddelt 4 opholdstilladelser som elev og som volontør på Højskolen i perioden fra december 2020 til august 2023, at [ansøgeren] under opholdet i Danmark har overholdt opholdstilladelsernes betingelser, at hans meddelte opholdstilladelser ikke blev inddraget, og at [ansøgeren] ikke tidligere har fået afslag på opholdstilladelse her i landet, ligesom at han ikke har søgt om opholdstilladelse på baggrund af andre opholdsordninger end studieophold.
Udlændingenævnet finder således, at SIRI’s afgørelse ikke er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, idet styrelsen ikke fyldestgørende har godtgjort, at formålet med [ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse som studerende ikke er at studere i Danmark.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan oplyse sagen yderligere, f.eks. ved at gennemføre et formålsinterview med [ansøgeren] med henblik på at afdække hans intentioner bag ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som studerende ved Niels Brock Copenhagen Business College”
Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet