Ægtefællesammenføring

right_arrow Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område.
  • Udlændingenævnets afgørelse af 29. oktober 2023 – Ganske særlige grunde – Eritrea – identitet og slægtskab via DNA-undersøgelse

    Dato: 29-10-2023

    Udlændingenævnet hjemviste i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende statsborge-re fra Eritrea, som havde indgivet ansøgning om familiesammenføring med herboende reference. An-søgerne var efter det oplyste referencens mor, bonusfar og halvsøskende.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Herboende havde opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Inden sin flugt fra Eritrea havde herboen-de boet sammen med sin mor, bonusfar og sine 2 halvsøskende. Herboende havde efter sin udrejse af Eritrea fået 2 yderligere halvsøskende på sin mors side. Der var under sagen indsendt morens og bo-nusfarens Id-kort, samt referencens og hans halvsøskendes dåbsattester. Udlændingestyrelsen med-delte afslag på familiesammenføring, idet styrelsen ikke havde modtaget de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere ansøgernes identitet og slægtskab.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet hjemviser sagerne til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen, idet nævnet vurde-rer, at der forekommer sådanne mangler i styrelsens sagsbehandling og afgørelser af oktober 2022, at sagerne bør vurderes på ny.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i sine afgørelser anfører, at refe-rencen til sin oplysnings- og motivsamtale i februar 2021 ikke har oplyst om sin mors nye partner, og om sine 4 halvsøskende.

    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af referatet af referencens oplysnings- og motivsamtale, at hans mor hedder X, og at hans far hedder Y, at hans forældre blev skilt, da han var lille, at begge hans forældre efterfølgende har fået nye partnere, som de har fået børn sammen med, at referencen indtil sin udrejse af Eritrea boede hos sin mor, at han havde fået 2 halvsøstre på sin mors side, imens han opholdt sig i Eritrea, og at hans mor havde fået 2 yderligere børn, 1 pige og 1 dreng, efter hans udrejse af hjemlandet.

    Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen til sin oplysnings- og motivsamtale har nævnt 3 af sine halvsøskende ved navn, og at han samtidig har oplyst, at hans halvsøskende hedder Y til efternavn, som er navnet på morens nye partner. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at børn i Eritrea normalvis får tildelt deres fars fornavn og mellemnavn (første efternavn) som mellemnavn (første efternavn) og efternavn (sidste efternavn).

    Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at der til sagen er indsendt kopi af morens og bonusfa-rens Id-kort fra de eritreiske myndigheder og kopi af referencens og hans halvsøskendes eritreiske dåbsattester, samt oversættelser heraf.

    Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at du har oplyst, at moren ikke er i besiddelse af sine børns fødselsattester udstedt af de civile myndigheder i Eritrea, og at ingen af ansøgerne har et natio-nalitetspas.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagerne til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrel-sen iværksætter DNA-undersøgelser for at fastlægge ansøgernes identitet og slægtskab. Mere speci-fikt skal DNA-undersøgelserne iværksættes med henblik på at fastlægge, om moren er forælder til referencen og hans halvsøskende, og om referencens halvsøskende er børn af hans mor og bonusfar.

    Hvis ansøgernes identitet og slægtskab bekræftes, skal Udlændingestyrelsen tage stilling til, om der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-ons
    artikel 8, og om Danmark i givet fald er nærmest til at beskytte dette.

    Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagerne.”

  • Dato: 03-10-2023

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2023 - Ganske særlige grunde - Somalia - Identitet og slægtskab via DNA-undersøgelse

    Dato: 28-09-2023

    Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse til en kvinde og 3 børn fra Somalia, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til herboende, som også var fra Somalia.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    Referencen havde tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af samvær med 2 mindreårige særbørn. Ansøgeren og referencen havde efter det oplyste 5 børn sammen, hvoraf 3 af børnene havde søgt om familiesammenføring til referencen sammen med deres oplyste mor. Der var under sagen indsendt de ansøgende børns somaliske fødselsattester som dokumentation for børnenes identitet og som dokumentation for, at der var tale om fællesbørn. Udlændingestyrelsen anerkendte ikke de indsendte fødselsattester fra Somalia.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    ” Udlændingenævnet hjemviser sagerne til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det til sagen er oplyst, at referencen og ansøgeren har 5 børn sammen, hvoraf 3 af børnene sammen med ansøgeren har søgt om familiesammenføring til referencen.
    I den forbindelse har Udlændingenævnet tillagt det betydelig vægt, at referencen og ansøgeren efter bedste evne har forsøgt at dokumentere børnenes identitet, herunder at der er tale om fællesbørn, ved at indsende børnenes somaliske fødselsattester, som Danmark imidlertid ikke kan anerkende, idet Somalia ikke siden 1991 har haft en central regering.
    Udlændingenævnet har ved en gennemgang af sagen videre lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i en række sager vedrørende fortolkningen af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) har taget konkret stilling til, om og hvornår der kan anses for at være etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem et ugift par, der ikke er samlevende, og som har fået et barn sammen eller på anden måde har udtrykt en forpligtelse over for hinanden samt EMD´s praksis vedrørende fortolkningen af familielivsbegrebet med udgangspunkt i barnets tarv.
    Udlændingenævnet hjemviser således sagerne til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen iværksætter DNA-undersøgelser for at fastlægge, om de 3 ansøgende børn er fællesbørn af referencen og ansøgeren.
    Udlændingenævnet finder det beklageligt, at 2 af de ansøgende børn har fået afslag på familiesammenføring under henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 20.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen har tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på baggrund af samvær med sine 2 herboende særbørn. Referencen opfylder således ikke krav om bestemt type opholdsret i § 9, stk. 1, nr. 2, hvorfor styrelsen rettelig skulle have vurderet, hvorvidt 2 af de ansøgende børn kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet bemærker hertil, at Udlændingestyrelsen meddelte det 3. ansøgende barn afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet barnet på ansøgningstidspunktet var 15 år.
    Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagerne. ”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2023 – Ægtefællesammenføring – Danmark nærmest til at beskytte familieliv

    Dato: 28-09-2023

    I september 2023 ændrede Udlændingenævnet delvist Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Irak, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende samlever.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Herboende havde siden 2008 haft humanitær opholdstilladelse i Danmark, som senest var forlænget til 2028. Ansøgeren var afvist asylsansøger og havde aldrig haft et opholdsgrundlag i Danmark. Referencen og ansøgeren havde 3 børn sammen, som var født i Danmark i henholdsvis 2016, 2019 og 2021. Ansøgeren var i 2014, 2015 og 2017 meddelt afslag på privat indkvartering hos referencen og deres 3 fællesbørn. Fra primo 2017 til tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse i september 2023 var ansøgeren flere gange blevet politianmeldt grundet mistanke om manglende overholdelse af opholdspligt på et asylcenter.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ” Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse for så vidt angår udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
    Udlændingenævnet konstaterer, at Udlændingestyrelsen har vurderet, at der ikke er ganske særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet styrelsen ikke har modtaget de nødvendige oplysninger for at vurdere, om ansøgeren, referencen og deres 3 fællesbørn har etableret et familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
    Udlændingenævnet konstaterer endvidere, at Udlændingestyrelsen i den forbindelse har lagt vægt på, at det ikke er oplyst, hvornår og hvor ansøgeren, referencen og deres 3 fællesbørn har boet sammen som familie.
    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren og referencen har fået 3 børn sammen i Danmark, som er født henholdsvis i 2016, 2019 og 2021, og som på nuværende tidspunkt er henholdsvis 6, 4 og 1 år.
    Udlændingenævnet har i afgørelsen endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og referencens 3 fællesbørn ifølge CPR er født i Danmark og i hele perioden har været registrerede som værende boende på adressen, X, at ansøgeren har fået afslag på privat indkvartering hos referencen og parrets fællesbørn i 2014, 2015 og 2017, og at ansøgeren fra primo 2017 til dags dato løbende er blevet politianmeldt grundet mistanke om manglende overholdelse af opholdspligt på et asylcenter.
    Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at ansøgeren og referencen har forpligtet sig over for hinanden i sådan grad, at de kan anses for at have etableret et familieliv omfattet af EMRK artikel 8, da de har forsøgt at få tilladelse til at bo sammen som familie i form af ansøgninger om privatindkvartering i perioden fra 2014 til 2017, at de i denne periode har fået 3 børn sammen, og at de på det grundlag må anses for de facto at have udøvet et familieliv fra i hvert fald primo 2017 til nu.
    Udlændingenævnet finder videre, at Danmark er nærmest til at beskytte dette familieliv, idet ansøgeren, referencen og deres 3 fællesbørn ikke har mulighed for at udøve deres familieliv i Irak eller i et andet land end Danmark.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, referencen og deres 3 fællesbørn alle er irakiske statsborgere, at referencen siden 2008 har haft humanitær opholdstilladelse her i landet efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, som senest er blevet forlænget til 2028, at fællesbørnene har opholdstilladelse i Danmark på baggrund af deres far, og endelig, at det ikke kan afvises at parrets ældste barn, har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, idet hun ifølge CPR er født her i landet og ikke har været registreret som værende udrejst af Danmark (i længere perioder).
    Det er således Udlændingenævnets vurdering, at det vil være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og det generelle princip om proportionalitet, at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som familiesammenført til referencen.
    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen meddeler ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. ”

    (…)

    ” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af juni 2023 for så vidt angår udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, dog med en ændret begrundelse.
    Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
    Udlændingenævnet vurderer, at referencen ikke opfylder kravet om rette opholdsgrundlag, idet referencen har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, som er gyldig til 2028.
    Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, omend med en anden begrundelse. ”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – Barns selvstændige tilknytning – Udlændingelovens § 9 m har ikke forrang i forhold til § 9

    Dato: 25-09-2023


    Udlændingenævnets afgørelse af 25. september 2023 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – Barns selvstændige tilknytning – Udlændingelovens § 9 m har ikke forrang i forhold til § 9

    Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Pakistan, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren var i august 2013 blevet gift med den herboende reference. Parret havde 3 børn, som var født i henholdsvis juni 2014, oktober 2015 og juli 2019. Det ældste barn havde boet i Danmark i 7 år og har gået i dansk institution. Ansøgeren søgte i oktober 2022 om ægtefællesammenføring med referencen. Ansøgeren havde tidligere haft en opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m, men denne opholdstilladelse udløb i december 2022. Familien var på ansøgningstidspunkt alle sammen pakistanske statsborgere, men referencen og børnene blev i juni 2023 danske statsborgere. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2023 ansøgeren afslag på familiesammenføring, da ansøgeren og referencen ikke opfyldte integrationskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8, og da styrelsen ikke vurderede, at der forelå ganske særlige grunde til, at der på trods heraf kunne meddeles opholdstilladelse.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ” Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i afgørelsen fra maj 2023 har vurderet, at det ikke kan føre til en ændret vurdering af ansøgerens sag, at et eller flere af ansøgeren og referencens 3 fællesbørn eventuelt kan have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, da ansøgeren ikke har godtgjort, at hun ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), hvorfor det ikke er godtgjort, at hun ikke som hidtil kan udøve sit familieliv med referencen og deres børn i Danmark. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse anført, at Folketinget den 8. juni 2022 vedtog en ændring af udlændingeloven (lov nr. 914 af 21. juni 2022), hvorefter medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har opnået permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, fortsat vil kunne få forlænget deres opholdstilladelse som medfølgende familie i Danmark, såfremt visse betingelser er opfyldt.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgerens tidligere opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m udløb i december 2022, og at hun herefter ikke har haft en opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at selvom det er muligt for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har opnået permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, at få forlænge deres opholdstilladelse som medfølgende familie i Danmark efter udlændingelovens § 9 m, såfremt visse betingelser er opfyldt, og selvom reglerne for opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens § 9 m er lempeligere end reglerne om opholdstilladelse som ægtefællesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, fremgår det hverken af lov nr. 914 af 21. juni 2022, lovforarbejderne til loven (L 155 af 30. marts 2022) eller udlændingeloven i øvrigt, at udlændingelovens § 9 m har forrang i forhold til § 9, stk. 1, nr. 1.

    Udlændingenævnet vurderer derfor, at Udlændingestyrelsen burde have foretaget en vurdering af, om et eller flere af ansøgeren og referencens fællesbørn har opnået selvstændig tilknytning, således at ansøgeren som følge heraf kunne meddeles opholdstilladelse som ægtefællessammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, på trods af, at ansøgeren og referencen ikke opfylder integrationskravet i udlændingeloven § 9, stk. 8.

    Udlændingenævnet bemærker, at ansøgeren i forbindelse med klagen har indsendt dokumentation for, at referencen og deres 3 fællesbørn i juni 2023 har erhvervet dansk statsborgerskab. Det er derfor også Udlændingenævnets vurdering, at såfremt Udlændingestyrelsen under den nye behandling af sagen måtte vurdere, at børnene ikke har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, skal Udlændingestyrelsen vurdere sagen på ny i lyset af det retlige grundlag vedrørende artikel 20 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), i lyset af den retspraksis, som fremgår af EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.




  • Udlændingenævnets afgørelse af maj 2022 – Ægtefællesammenføring – Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold – Retsgyldigt ægteskab

    Dato: 02-08-2023

    Udlændingenævnets afgørelse af maj 2022 – Ægtefællesammenføring – Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold – Retsgyldigt ægteskab

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Syrien, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Referencen, der er statsborger i Syrien, fik opholdstilladelse med henblik på midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark i november 2016. Han udrejste efterfølgende til Tyrkiet i august 2017. Som følge af hans udrejse foretog Udlændingestyrelsen efterfølgende en vurdering af, hvorvidt hans opholdstilladelse i Danmark var bortfaldet, og som et led i sagsbehandlingen deltog referencen i februar 2020 i et interview på Den Danske Ambassade i Tyrkiet. Under interviewet oplyste referencen, at han under sin udlandsrejse havde indgået et ægteskab, samt at han alene havde opholdt sig i Tyrkiet. Referencen sendte senere i februar 2020 til Udlændingestyrelsen en vielsesattest, hvoraf det fremgik, at ansøgeren og referencen havde indgået ægteskab i Syrien i marts 2018, og at referencen havde været til stede ved vielsen. I maj 2020 oplyste referencen imidlertid til Udlændingestyrelsen, at han ikke havde været i Syrien under sit ophold i Tyrkiet. Han oplyste endvidere, at han ikke havde været til stede ved vielsen, og at et familiemedlem havde skrevet under på vielsesattesten på hans vegne. Ansøgeren indgav i oktober 2020 en ansøgning om ægtefællesammenføring under henvisning til sit ægteskab med referencen. I forbindelse med ansøgningen oplyste referencen og ansøgeren, at de havde indgået ægteskab i Tyrkiet i oktober 2018. Udlændingestyrelsen meddelte i februar 2021 ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1

    Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at referencen og ansøgeren har indgået et ægteskab, der kan anerkendes efter dansk ret. Ansøgeren kan derfor ikke gives opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen i forbindelse med sin bortfaldssag i februar 2020 på Den Danske Ambassade i Tyrkiet oplyste, at han var blevet gift under sit ophold i Tyrkiet, og at han som dokumentation herfor fremsendte et dokument med titlen Marriage Instrument, udstedt i marts 2018 af Shariadomstolen i en by i Syrien, hvoraf det fremgår, at referencen og ansøgeren indgik ægteskab i marts 2018.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at referencen i klagen har bekræftet, at den fremsendte vielsesattest er den officielle vielsesattest.

    Udlændingenævnet har endeligt lagt vægt på, at referencen ligeledes i forbindelse med sin bortfaldssag i maj 2020 oplyste, at han ikke havde været i Syrien under sit udenlandsophold, idet de havde lavet en aftale med dommeren om, at familiemedlemmer i Syrien i stedet kunne underskrive ægteskabskontrakten. I ansøgningsskemaet indgivet i oktober 2020, der er udfyldt af referencen, er der svaret afkræftende til, at de begge var til stede ved vielsen i ansøgerens del af skemaet, mens det af referencens del fremgår, at de begge var til stede.

    Udlændingenævnet vurderer på denne baggrund, at det ikke kan lægges til grund, at referencen har været fysisk til stede ved vielsen, og at deres ægteskab derfor ikke kan anerkendes efter dansk ret, jf. § 22 b, stk. 2, nr. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, hvorefter det er et krav, at begge parter skal være fysisk til stede ved vielsen, for at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret.

    Udlændingenævnet har med denne afgørelse ikke taget stilling til, hvorvidt den fremlagte vielsesattest må antages at være ægte, idet der også er oplyst divergerende omkring ægteskabets indgåelse.

    Det fremgår således af den syriske vielsesattest, udstedt ultimo marts 2018 af Shariadomstolen i en by i Syrien, at referencen og ansøgeren indgik ægteskab primo marts 2018. Det bemærkes, at både referencen og ansøgeren står som værende ”husband” (ægtemand) på dokumentet.

    Ligeledes har referencen i november 2020 til Udlændingestyrelsen indgivet en håndskrevet arabisk ægteskabskontrakt samt en engelsk oversat version af denne kontrakt dateret samme dag i primo marts 2018, som ægteskabet ifølge den syriske vielsesattest skulle være indgået, hvoraf det fremgår, at deres ægteskab er indgået (”concluded”). I referencens klage har han dog oplyst, at dette dokument er en forlovelseskontrakt.

    Det fremgår imidlertid af ansøgerens del af ansøgningen om ægtefællesammenføring, at de blev gift ultimo oktober 2018 i Tyrkiet. Af referencens del fremgår det, at de blev gift medio oktober 2018 i Tyrkiet.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen har anført, at fejl i datoerne på vielsesattesten skyldes en fejl fra udstederens side, og at referencen grundet sin analfabetisme ikke har været opmærksom på fejlen. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, idet det ikke ændrer ved, at referencen ikke har været til stede ved vielsen, og at oplysningerne i ansøgningsskemaet heller ikke stemmer overens med oplysningerne på den efter det oplyste officielt udstedte vielsesattest.

    Udlændingenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at referencen og ansøgeren skulle være gift i Tyrkiet, da referencen selv har henvist til den syriske vielsesattest, som den officielle vielsesattest. Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at der heller ikke er fremlagt en officiel tyrkisk vielsesattest.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at der er oplyst divergerende om, hvordan referencen og ansøgeren mødte hinanden.

    Det fremgår således af ansøgerens del af ansøgningsskemaet, at parret fik kontakt med hinanden en specifik dato i juli 2018 over internettet. Af referencens del af ansøgningsskemaet fremgår imidlertid, at de mødte hinanden i juli 2018 gennem referencens søster. Af henvendelsen af februar 2022 til Udlændingenævnet fremgår det, at de lærte hinanden at kende gennem referencens søster, og at ansøgerens onkel er referencens svoger.

    Det fremgår i øvrigt af Det Centrale Personregister (CPR), at referencen er gift med en anden kvinde, der ifølge referencens ansøgning er hans tidligere ægtefælle.

    Udlændingenævnet kan derudover ikke lægge til grund, at referencen og ansøgeren har haft et fast samlivsforhold af længere varighed.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at de ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at de har været i et fast længerevarende samlivsforhold.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der til sagen er afgivet divergerende oplysninger om referencens og ansøgerens samliv og kontakt efter vielsen, idet det er oplyst i ansøgerens del af ansøgningsskemaet, at de ikke har boet sammen på noget tidspunkt, at de har haft kontakt næsten hver dag via internet og telefon siden vielsen, og at de sidst så hinanden i juni 2020. I referencens del af ansøgningsskemaet samt i referencens klage oplyser han imidlertid, at de har boet sammen siden vielsen - fra oktober 2018 til juni 2020 - og at de sidst så hinanden medio juli 2020.

    Den til støtte for klagen indsendte dokumentation for deres samliv kan ikke føre til en ændret vurdering, da det ikke var muligt for Udlændingenævnet at læse dokumenterne, og da de indsendte billeder ikke i sig selv kan danne grundlag for, at de har haft et samliv af længere varighed.

    Udlændingenævnet har dog lagt vægt på, at der blandt den indsendte dokumentation er et dokument med titlen ”Lease contract”, der også ses at være indsendt i forbindelse med referencens bortfaldssag. Ud fra dokumentet på bortfaldssagen ses det at være en lejekontrakt, indgået med en navngiven lejer, der ikke er hverken ansøgeren eller referencen, for et år fra april 2018. Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at dokumentet ikke dokumenterer, at referencen og ansøgeren har boet sammen i Tyrkiet.

    Der er endvidere til bortfaldssagen indsendt et dokument med titlen ”Rental contract”, der også er en lejekontrakt indgået med en anden navngiven lejer, der heller ikke er hverken ansøgeren eller referencen, for et år fra januar 2017. Udlændingenævnet finder heller ikke, at dette dokument dokumenterer, at referencen og ansøgeren har boet sammen i Tyrkiet.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det følger af Udlændingenævnets praksis, at der almindeligvis først efter 1½-2 års samliv på fælles bopæl kan antages at være etableret et fast samlivsforhold af længere varighed, samt at det påhviler parterne at dokumentere samlivet. Den henvises i øvrigt til afsnittet Retsregler ovenfor.

    Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1

    Udlændingenævnet vurderer, at der ikke foreligger særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

    Udlændingenævnet vurderer således, at det ikke kan anses for godtgjort, at referencen og ansøgeren har etableret et familieliv, som er omfattet Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det angivne ægteskab mellem referencen og ansøgeren ikke kan anerkendes efter dansk ret, og at der ikke er etableret et fast samliv af længere varighed. Udlændingenævnet henviser til den ovenfor anførte begrundelse herom.

    Udlændingenævnet vurderer derfor, at referencen og ansøgeren ikke kan anses for at have forpligtet sig over for hinanden i en sådan grad, at det må anses for at udgøre et beskyttelsesværdigt familieliv, jf. EMRK artikel 8.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at EMRK artikel 8 alene pålægger medlemsstaterne at beskytte et eksisterende familieliv.

    Det forhold, at referencen efter det oplyste lider af forhøjet blodtryk og diskusprolaps i lænderyggen med tryk på nerveroden, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet har vurderet, at referencen og ansøgeren ikke har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv.

    Det til støtte for klagen anførte om, at referencens familie truer ansøgeren og vil tvinge hende tilbage til Syrien, kan endvidere ikke føre til en anden vurdering, idet Udlændingenævnet herved bemærker, at oplysninger af eventuel asylretlig karakter ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.



  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2023 – ægtefællesammenføring - integrationskrav

    Dato: 26-07-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Irak, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen herboende ægtefælle, som havde haft permanent opholdstilladelse i Danmark siden april 2005. Ved Udlændingenævnets behandling af sagen, fremgik det af CPR-registreret, at både ansøger, referencen og deres to fællesbørn var udrejst til Irak. Under henvisning til koordinationsudvalgsmødet den 25. maj 2023, dagsordenspunkt 5.b., blev sagen realitetsbehandlet på trods af udrejsen med henblik på en familielivsvurdering, hvorfor nævnet tog stilling til den materielle bestemmelse i udlændingeloven, som Udlændingestyrelsen havde givet ansøgeren afslag på baggrund af.



    Sagens faktiske omstændigheder:

    I februar 2012 fødte ansøgeren hendes og referencens fællesbarn i Irak, og i juli 2012 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Irak, hvor de begge er statsborgere. Ansøgeren fik i marts 2015 opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskabet med referencen. I august 2016 blev opholdstilladelsen inddraget, da ansøgeren ikke havde bestået danskprøve på A1-niveau inden udløb af fristen, og i november 2017 stadfæstede Udlændingenævnet afgørelsen om inddragelsen af opholdstilladelsen. I september 2016 blev ansøgeren og referencens fællesbarn meddelt opholdstilladelse i Danmark. I november 2017 fødte ansøgeren parrets andet fællesbarn i Danmark, som blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i december 2017. I januar 2018 udrejste ansøgeren til Irak, og i november 2019 indrejste ansøgeren igen i Danmark, hvor hun samme dag søgte asyl, som hun fik endeligt afslag på i maj 2021. I april 2021 indgav ansøgeren en ny ansøgning om familiesammenføring, og i november 2021 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på familiesammenføring, da ansøgeren og referencen ikke opfyldte mindst 3 ud af 5 af de øvrige betingelser i integrationskravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8.



    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2021 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.

    Det til klagen oplyste om, at parrets ældste fællesbarn har gået i skole i 3 år, og at parrets yngste fællesbarn har gået i børnehave i 1 år, og at der til sagen er indsendt udtalelser fra folkeskole og børnehave, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet vurderer i relation hertil, at børnene ikke har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at der under henvisning hertil, skal ske tilladelse til familiesammenføring i Danmark.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af fast praksis, at herboende fællesbørn først efter 6-7 års uafbrudt og lovligt ophold i Danmark, hvor børnene har gået i dansk daginstitution/skole, kan anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at integrationskravet af den grund kan fraviges.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af CPR-registret, at de to fællesbørn i maj 2022 udrejste til Irak, og at det ældste fællesbarn ud fra den indsendte dokumentation alene kan have gået i folkeskole i Danmark i 4 år, og at det yngste fællesbarn ud fra den indsendte dokumentation alene kan have gået i børnehave i 2 år.

    Det til klagen oplyste om det yngste fællesbarn og referencens helbredsmæssige forhold, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det yngste fællesbarns helbredsmæssige forhold ikke ses tilstrækkeligt dokumenteret.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at der ikke er oplyst om sådanne alvorlige helbredsmæssige problemer, at betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 8, af denne grund, helt eller delvist bør fraviges. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om helbredsproblemer, som det må antages, at referencen også kan få behandling for i Irak, hvorfor det ikke kan begrunde familiesammenføring.

    Det til klagen oplyste om, at ansøgeren tog til Grækenland, da hendes liv var i fare i Irak, kan endelig ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet henviser herved til, at eventuelle oplysninger af asylretlig karakter ikke kan føre til, at der gives ret til familiesammenføring, men at de evt. kan være asylbegrundende.

    Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”


  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2022 – Nægtelse af forlængelse – Skilsmisse

    Dato: 18-07-2023

    Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2022 – Nægtelse af forlængelse – Skilsmisse

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse til en statsborger for Ghana, som tidligere var meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført til en dansk statsborger.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren blev i februar 2016 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med den herboende reference. Ansøgeren og referencen blev skilt i januar 2020 men fortsatte med at være kærester og var samboende på fælles bopæl. Ansøgeren søgte i maj 2020 om forlængelse af sin opholdstilladelse under henvisning til den tidligere ægtefælle. I maj 2021 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ansøgningen om forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse, da grundlaget for opholdstilladelsen på grund af skilsmissen ikke længere var tilstede.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2021. Ansøgerens opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges.

    Ansøgeren har haft opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med sin tidligere ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

    Det er en betingelse for opholdstilladelse givet i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at der er samliv på fælles bopæl. Samlivet er en løbende betingelse, der hele tiden skal være opfyldt. Det er derfor et krav, at der skal være tale om uafbrudt samliv.

    Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren uden afbrud har været samlevede på fælles bopæl med referencen.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af CPR-registret, at ansøgeren og referencen blev skilt i januar 2020.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgeren har oplyst, at han og referencen er fortsat med at være kærester og har været samboende på fælles bopæl, selvom om de er blevet skilt. Ansøgeren mener derfor, at han fortsat opfylder betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

    Det er også indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har anført, at en skilsmisse ikke kræver et samlivsophør, og at han kan dokumentere, at han reelt har boet på samme bopæl som referencen.

    Ovenstående kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering af sagen.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en skilsmisse indikerer, at ægteskabet og samlivet har været afbrudt.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af referencens mail fra marts 2021, at ansøgeren og referencen forud for skilsmissen var uvenner, og at de blev enige om at prøve skilsmisse, selvom de stadig ville være kærester.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette på det foreliggende grundlag ikke kan anses for at være et sådant samlivsforhold, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

    Det af ansøgeren oplyste om, at han hver måned har forsørget referencen og overført 8.000 kr. til boligomkostninger, og at han hver nat i 1½ år er blevet sat af på bopælen, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Da ansøgeren og referencen således ikke har haft et uafbrudt samliv, er betingelsen for hans opholdstilladelse ikke læn¬gere til stede, og tilladelsen kan ikke forlænges, da der er grundlag for at inddrage den, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.

    Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i februar 2016, i en alder af 49 år, blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab, og at han således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 5 år og 2 måned, og at han har haft ophold i Danmark i ca. 6 år, da han i februar 2022 udrejste af Danmark.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren taler, skriver og forstår dansk, at han har bestået Prøve i Dansk 1 og 2, at han i sin fritid spiller fodbold, at han er bestyrelsesmedlem i en xx klub, at han har været i fuldtidsbeskæftigelse siden maj 2019, og at han siden maj 2020 også har været i deltidsbeskæftigelse som xx ved siden af fuldtidsjobbet.

    Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at han hverken ved længden af sit ophold i Danmark, sin tilknytning til arbejdsmarkedet og det danske samfund eller ved sine sproglige kundskaber kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en inddragelse af hans opholdstilladelse må anses for særligt belastende.

    Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at han er statsborger i Ghana, hvor han er født, opvokset og taler sproget, hvor han har boet det meste af sit liv, hvor han har slægtninge, hvor han har været på feriebesøg, og hvor han igen er indrejst i februar 2022 i forbindelse med, at han har opgivet sin bopæl i Danmark.

    Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgerens tilknytning til Ghana må anses for at være væsentlig større end sin tilknytning til Danmark.

    Udlændingenævnet vurderer i øvrigt, at der ikke foreligger oplysninger om særlige personlige eller helbredsmæssige forhold, der bevirker, at en inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse må anses for særligt belastende for ham, herunder stridende mod Danmarks internationale forpligtelser.

    Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har oplyst, at hans tidligere ægtefælle lider af sygdommen myasteni og får piller herimod, men dette kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen, da de ikke længere er gift eller kan anses for at være samlevende.

    Udlændingenævnet vurderer således ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at der er grundlag for at nægte at forlænge ansøgerens opholdstilladelse, og Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”


  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – Ægtefællesammenføring – Krav om at den herboende ægtefælle skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet

    Dato: 18-07-2023



    Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – Ægtefællesammenføring – Krav om at den herboende ægtefælle skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Tyrkiet, som søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren søgte i oktober 2020 om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle, referencen. Parret, som begge er tyrkiske statsborgere, havde indgået ægteskab i Tyrkiet i januar 2020. Referencen havde tidligere været gift med en rumænsk statsborger, og referencen havde i juni 2016 fået opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen som medfølgende familiemedlem til den rumænske ægtefælle. Referencen blev i oktober 2019 skilt fra den rumænske ægtefælle, og SIRI traf uagtet skilsmissen afgørelse i februar 2021 om, at referencen fortsat opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter EU-opholdsbekendtgørelsen. I april 2021 meddelte Udlændingestyrelsen referencens nuværende tyrkiske ægtefælle afslag på ægtefællesammenføring, da referencen ikke havde haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år, og da der i øvrigt ikke forelå ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, og § 9 c, stk. 1. I juli 2021 blev referencen meddelt tidsubegrænset opholdsret efter § 18 i EU-opholdsbekendtgørelsen på grund af 5 års lovligt ophold i Danmark

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra april 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført til referencen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

    Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e.

    Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, at den herboende ægtefælle har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.

    Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at referencen har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end 3 år.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen i juni 2016 fik opholdstilladelse i Danmark efter den dagældende § 8 i EU-opholdsbekendtgørelsen, at han i juli 2021 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 18 i den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse på grund af 5 års ophold i Danmark, og at han således endnu ikke har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i 3 år.

    Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

    Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke er oplyst om ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

    Udlændingenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der ikke er oplyst om sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan bevirke, at ansøgeren, referencen, deres fællesbarn og referencens 2 særbørn ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Tyrkiet, hvor de alle 5 er statsborgere, og hvor både ansøgeren og referencen taler sproget, for dér at udøve familielivet.

    Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren og referencen har et fællesbarn, der er født i 2019, og at referencen har 2 særbørn, som er født henholdsvis i 2006 og i 2010, og som bor hos referencen. De 3 børn har alle opholdstilladelse i Danmark.

    Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, da ingen af børnene har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at alle 3 børn er tyrkiske statsborgere, og at det fremgår af CPR-registret, at referencens 2 særbørn er indrejst i Danmark i 2020, og at ansøgeren og referencens fællesbarn er indrejst i Danmark i 2021.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at de 2 særbørn bor hos referencen, og at børnenes mor ikke bor i Danmark.

    Udlændingenævnet bemærker, at et barn efter fast praksis først efter 6-7 års sammenhængende lovligt ophold i Danmark, hvor barnet har gået i dansk daginstitution/skole, kan anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.

    Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren og referencen selv har valgt at indgå ægteskab på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke havde opholdstilladelse i Danmark, hvorfor parret på den baggrund ikke kan antages at have en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.

    Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

    Vurdering vedrørende EU´s Associeringsaftale med Tyrkiet

    Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at referencen er økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, og at partsrepræsentanten har påberåbt sig Associeringsaftalen mellem Danmark og Tyrkiet, Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, artikel 13 samt domspraksis fra EU-Domstolen.

    Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at Associeringsaftalekomplekset efter EU-Domstolens retspraksis ikke giver familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere en ret til familiesammenføring, der går videre end de muligheder for familiesammenføring, der er indeholdt i udlændingelovens regler, jf. principperne i C-138/13, Dogan og C-561/14, Genc.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at selvom kravet i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, udgør en ny begrænsning, jf. artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, er kravet lovligt, da det forfølger et legitimt formål om herboendes integration i Danmark, og kravet vurderes ligeledes at være proportionalt.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der er foretaget en konkret og individuel vurdering af, at der i nærværende sag ikke er grundlag for at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, jf. vurderingen i henhold til udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

    Det til støtte for klagen anførte om, at EU-retten har forrang i Danmark, kan heller ikke føre til en ændret vurdering af sagen.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at selvom referencen har opholdsret i Danmark på baggrund af EU-rettens regler om fri bevægelighed, tillægges han som tyrkisk statsborger ikke samme rettigheder som EU-borgere er tillagt efter reglerne om fri bevægelighed, herunder familiesammenføringsreglerne i EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020), hvorfor ansøgerens ansøgning om opholdsret i Danmark skal behandles efter familiesammenføringsreglerne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, hvor der behørigt tages højde for de særlige rettigheder, som økonomisk aktive tyrkiske statsborgere er tillagt.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at såfremt den herboende ægtefælle er en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, som er omfattet af Associeringskomplekset mellem EU og Tyrkiet, og som er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter mindst 8 års ophold i henhold til det skærpede opholdskrav i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, som blev indført ved lov nr. 436 af 9. maj 2017, kan ansøgeren i henhold til lovens ordning med henvisning til Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, meddeles ægtefællesammenføring, når den herboende ægtefælle har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mindst 1 år.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af lovbemærkningerne til lov nr. 436 af 9. maj 2017, hvorved opholdskravet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse blev skærpet fra 6 år til 8 år, at adgangen til ægtefællesammenføring for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet, ikke berøres af den foreslåede skærpelse af opholdskravet.

    Det følger heraf, at 2 år af det stillede opholdskrav på 8 år i forbindelse med meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1 – som følge af associeringsberettigede tyrkiske statsborgeres retsstilling efter lov nr. 436 af 9. maj 2017 – må fraregnes i kravet om 3 års tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e.

    Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at der er hjemmel til at stille kravet indeholdt i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, om 3 års tidsubegrænset opholdstilladelse overfor herboende aktive tyrkiske statsborgere, der er meddelt tidsubegrænset opholdsret efter 5 års lovligt ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen, da den samlede længde af det krævede lovlige ophold for opnåelse af familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, ikke overstiger 9 år, og at kravet dermed anses for proportionalt og i overensstemmelse med artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”






  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. juli 2023 – Familiesammenføring, ægtefæller – selvforsørgelseskravet

    Dato: 03-07-2023

    Udlændingenævnet omgjorde i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en kenyansk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    Ansøgeren, der er født i oktober 1995, og som er kenyansk statsborger, søgte i august 2020 om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sit ægteskab med referencen, der er dansk statsborger. I november 2020 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på familiesammenføring med referencen under henvisning til, at referencen inden for de seneste 3 år havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. I marts 2021 hjemviste Udlændingenævnet ansøgerens sag til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen, idet nævnet fandt, at styrelsen rettelig burde have forsøgt at indhente tilstrækkelig og læselig dokumentation for referencens helbredsforhold, inden at styrelsen traf afgørelse i sagen, jf. god forvaltningsskik, herunder navnlig officialmaksimen. I november 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren på ny afslag på familiesammenføring under henvisning til, at referencen inden for de seneste 3 år havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Udlændingestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at karensperioden på 3 år endnu ikke var udløbet. Udlændingestyrelsen vurderede videre, at det ikke kunne føre til et andet udfald i sagen, at referencen i oktober 2021 fik bevilliget førtidspension. Referencens bopælskommune havde bevilliget ham førtidspension grundet, at hans arbejdsevne var varigt nedsat og ikke kunne forbedres.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    ” Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
    Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at referencen inden for de seneste 3 år har modtaget offentlig hjælp til sin forsørgelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen på grund af psykisk sygdom ikke har været i beskæftigelse i Danmark i en længere årrække, at han har været igennem et længere udrednings- og beskæftigelsesafklarende forløb i kommunen, og at han i oktober 2021 er bevilliget førtidspension. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at referencen i perioden fra december 2014 til september 2021 har modtaget offentlig hjælp i form af ressourceforløbsydelse, og at han siden oktober 2021 har modtaget førtidspension.
    Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at uanset at karensperioden på 3 år ikke er udløbet på nuværende tidspunkt, er referencen bevilliget førtidspension med virkning fra oktober 2021 under henvisning til, at hans arbejdsevne er varigt nedsat og ikke kan forbedres, og at der således vil være tale om indirekte forskelsbehandling, som strider mod artikel 5 i Handikapkonventionen, såfremt stillingtagen til en ansøgning om familiesammenføring også skal afvente et meget langvarigt afklaringsforløb af herboendes beskæftigelsesmuligheder.
    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark er opfyldt.
    Udlændingenævnet finder det ligeledes beklageligt, at Udlændingestyrelsens afgørelse af november 2021 indeholder begrundelsesmangler, jf. forvaltningslovens § 24.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i afgørelsen af november 2021 ikke på tilstrækkelig vis har begrundet, hvorfor det ikke kan føre til en ændret vurdering, at referencen er bevilliget førtidspension.”

Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen