Ægtefællesammenføring
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. juli 2024 – Ægtefællesammenføring – Besøgskravet – Tidligere afslag på visum
Dato: 01-07-2024Udlændingenævnet hjemviste i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Iran, da besøgskravet i udlændingelovens § 9, stk. 10, ikke var opfyldt.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger i Iran, blev i marts 2022 gift med referencen i Tyrkiet. Ansøgeren søgte i oktober 2022 om ægtefællesammenføring med referencen, der er dansk statsborger. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2023 ansøgeren afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren aldrig havde været i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 10. Ansøgeren havde inden afgørelsen 3 gange søgt om visum for at besøge referencen i Danmark, men ansøgeren havde alle 3 gange i henholdsvis juni 2021, november 2021 og maj 2022 fået afslag på visum, idet ansøgeren tilhørte visumgruppe 4, og da der var formodning for, at hun ikke ville rejse ud af Danmark igen. Visumafslaget fra maj 2022 var blevet stadfæstet af Udlændingenævnet men med en vejledning om, at ansøgeren skulle søge familiesammenføring. Referencen klagede i juni 2023 over Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ved 3 afgørelser har fået afslag på Schengenvisum henholdsvis den […] juni 2021, […] november 2021 og […] maj 2022, og at begrundelsen for alle 3 afslag var, at der var en risiko for, at hun ikke rejste hjem igen, hvis hun blev meddelt visum (formodningsafslag). Afgørelserne af […] juni 2021 og […] november 2021 ses ikke påklaget. Afgørelsen af […] maj 2022 blev påklaget, og den […] december 2022 stadfæstede Udlændingenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse og vejledte [ansøgeren] om at søge familiesammenføring.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen den […] maj 2023 meddelte [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til [referencen], idet [ansøgeren] ikke opfyldte besøgskravet, da hun aldrig har været i Danmark, og idet der ikke var oplyst om ganske særlige grunde til, at hun alligevel skulle meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at der fremgår følgende af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 10 (lovforslag nr. L 231 fremsat den 26. april 2018, punkt 2.3.):
” 2.3.1.2. Visumpraksis
Med hensyn til kriteriet om, at en ansøger mindst én gang lovligt skal have været i Danmark ved vurdering af tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, bemærkes i relation til visumområdet følgende:
Størstedelen af ansøgere fra visumpligtige lande vil kunne opnå visum til Danmark, når formålet med visummet er at besøge en i Danmark bosiddende ægtefælle eller fast samlever. Dette er udgangspunktet for visumansøgere, der tilhører hovedgruppe 1-4, jf. bilag 2 i bekendtgørelse nr. 376 af 20. marts 2015 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum (visumbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Der lægges bl.a. vægt på, hvilken hovedgruppe ansøgeren tilhører, når en gennemgang af visumansøgningen ikke giver et klart svar på, om ansøgeren har til hensigt at udrejse inden for gyldigheden af et visum. Hovedgrupperne er således vejledende for, hvilke persongrupper inden for hver hovedgruppe der som udgangspunkt bør meddeles visum, når der ikke er begrundet tvivl om hensigten om at forlade Schengenområdet inden for et visums gyldighed.
For visumansøgere, der tilhører landene i hovedgruppe 5 (for tiden Afghanistan, Eritrea, Irak, Pakistan, Somalia og Syrien), hvis statsborgere vurderes at udgøre en særligt høj risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder, gives derimod som udgangspunkt kun visum i ekstraordinære situationer, f.eks. i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom eller dødsfald, og der gives således som udgangspunkt afslag på visum, uanset at formålet er besøg hos en herboende ægtefælle eller fast samlever.
Da en ansøger tilhørende hovedgruppe 5 således som udgangspunkt vil blive meddelt afslag på visum og derved ikke gennem et visumophold kan opfylde tilknytningskravet, gælder en særlig praksis, hvorefter der kan meddeles visum, såfremt den herboende ægtefælle har en væsentlig tilknytning til Danmark, og de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt, undtagen dog kravet i § 9, stk. 4, om økonomisk sikkerhedsstillelse. Konstateringen af dette skal ske gennem behandlingen af en ansøgning om ægtefællesammenføring, der således må indgives fra hjemlandet eller et andet land. Denne praksis har det særkende, at der i disse tilfælde vil kunne gives visum, uanset at der er en stærk formodning for, at formålet med opholdet er at indgive en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Praksis er endvidere beskrevet i visumvejledningens punkt 5.9.7.5.1, jf. vejledning nr. 9201 af 27. februar 2017.
Udlændingestyrelsen anvender denne praksis analogt på visumansøgere tilhørende en anden hovedgruppe og i en tilsvarende situation for at undgå, at en visumansøger i en lempeligere
hovedgruppe stilles ringere end en visumansøger tilhørende hovedgruppe 5.
Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at de danske repræsentationer vil forelægge en sådan sag til behandling i Udlændingestyrelsen i første instans i medfør af visumbekendtgørelsens § 28, stk. 2, hvis repræsentationen er bekendt med, at ansøgeren kortere tid inden visumansøgningen er meddelt afslag på opholdstilladelse på grundlag af tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7.
…
2.3.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
…
I tilknytning til besøgskravet foreslås det endvidere at videreføre den ovenfor beskrevne visumpraksis, jf. pkt. 2.3.1.2, således at der kan meddeles visum i de tilfælde, hvor det tidligere i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om ægtefællesammenføring er konstateret, at ægteparret opfylder alle betingelserne bortset fra det foreslåede besøgskrav og kravet i udlændingelovens § 9, stk. 4, om
økonomisk sikkerhedsstillelse, og hvor et afslag på visum ville afskære ansøgerens reelle mulighed for at opnå opholdstilladelse i Danmark på grundlag af ægteskabet med den herboende person. Den videreførte praksis vil blive beskrevet ved en kommende revision af visumvejledningen.”
Udlændingenævnet finder, at den beskrevne praksis ligeledes må gælde i den konkrete familiesammenføringssag vedrørende [ansøgeren], selvom hun tilhører hovedgruppe 4, da hun grundet de 3 tidligere visumafslag visummæssigt må anses som ligestillet med en udlænding, der tilhører hovedgruppe 5.
Udlændingenævnet finder således i denne konkrete sag, at [ansøgeren] reelt ikke har kunnet indvirke på at opfylde betingelserne for familiesammenføring, hvorfor Udlændingenævnet finder det rettest, at Udlændingestyrelsen gør op med de øvrige betingelser for familiesammenføring, med undtagelse af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse, inden der tages stilling til besøgskravet i udlændingelovens § 9, stk. 10, således, at hun ikke stilles ringere end personer, der er omfattet af visumhovedgruppe 5.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 12. december 2022 – Ægtefællesammenføring - Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold - Retsgyldigt ægteskab
Dato: 19-03-2024Udlændingenævnet hjemviste i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af opholdstilladelse til en eritreisk kvinde, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sit ægteskab med en herboende eritreisk flygtning, indgået i Uganda.
Sagens faktiske omstændigheder
Referencen indrejste i Danmark i august 2015 og fik i oktober 2015 meddelt asyl, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. I januar 2019 rejste han til Uganda med henblik på at indgå ægteskab med ansøgeren hos de civile myndigheder i Kampala. Parret søgte om familiesammenføring i marts 2019 og fremlagde i den forbindelse en vielsesattest udstedt af ”Uganda Registration Services Bureau (URSB)”. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2020 ansøgeren afslag på opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen vurderede ved afgørelsen, at parrets ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret, da ægteskabet – efter Udlændingestyrelsens vurdering - ikke kunne anses for retsgyldigt i indgåelseslandet, Uganda. Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at begge parter havde været til stede i Uganda ved indgivelse af ansøgningen om vielse, mindst 21 dage forud for brylluppet, og derfor ikke var blevet behørigt identificeret forud for annonceringen af ægteskabet, hvorfor Udlændingestyrelsen ikke anså de nationale ugandiske krav til lysning af ægteskabet for overholdt.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen, idet der under Udlændingenævnets sagsbehandling er fremkommet nye oplysninger i sagen, som ikke er indgået i Udlændingestyrelsens beslutningsgrundlag.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse i maj 2020 meddelte [ansøgeren] afslag på hendes ansøgning om familiesammenføring med [referencen] i Danmark, idet Udlændingestyrelsen vurderede, at [deres] ægteskab ikke kunne anerkendes som retsgyldigt, og at [parret] ikke havde haft et fast samliv af længere varighed, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen vurderede endvidere, at der ikke var oplyst om ganske særlige grunde til, at [ansøgeren] alligevel skulle meddeles opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at [referencen] først indrejste i Uganda 5 dage før parrets vielse fandt sted, at det ikke var sandsynliggjort, at både [referencen] og [ansøgeren] var til stede i Uganda ved indgivelse af ansøgningen om vielse, og at [de] derfor ikke er blevet behørigt identificeret forud for annonceringen af ægteskabet. Udlændingestyrelsen lagde herved vægt på udlændingemyndighedernes baggrundsoplysninger om ægteskaber indgået i Uganda.
Udlændingenævnet har under sagens behandling indhentet nye og opdaterede oplysninger vedrørende ægteskaber indgået i Uganda.
Udlændingenævnet har herefter ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af udlændingemyndighedernes opdaterede baggrundsoplysninger om civile ægteskaber indgået i Uganda, at det ikke er et krav, at begge parter er fysisk tilstede ved indgivelsen af ansøgningen hos ”Registrar of Marriages”, at det ifølge de gældende regler er tilstrækkeligt, at mindst én part til det kommende ægteskab skal være til stede, når ”Notice of Marriage” offentliggøres, at denne part skal medbringe dokumentation for begge parters identitet, og at man derfor kan ansøge om ”Notice og Marriage”, selvom den ene part er i udlandet.
Dette er nye oplysninger i forhold til Udlændingestyrelsens beslutningsgrundlag. Udlændingenævnet finder det derfor rettest, at Udlændingestyrelsen vurderer sagen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, på ny i 1. instans.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til, om [referencen] og [ansøgeren] opfylder betingelserne for familiesammenføring.
Da udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er subsidiær i forhold til § 9, stk. 1, nr. 1, hjemvises afgørelsen efter § 9 c, stk. 1, tillige til Udlændingestyrelsen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. december 2023 – Ægtefællesammenføring – Proforma
Dato: 18-12-2023I december 2023 omgjorde Udlændingenævnet Udlændingestyrelses afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en eritreisk statsborger, der søgte om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder
Referencen, der er statsborger i Eritrea, fik i april 2014 opholdstilladelse i Danmark som flygtning. I februar 2021 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Etiopien og i januar 2022 søgte ansøgeren opholdstilladelse under henvisning til ægteskabet. Det fremgik af ansøgningen, at parret kendte hinanden fra barndommen, idet de boede i samme landsby, at deres forældre kendte hinanden, at de efterfølgende genetablerede kontakten i maj 2019 via Facebook, at de besluttede sig for at indgå ægteskab i januar 2020, og at referencen efter ægteskabets indgåelse havde besøgt ansøgeren. I oktober 2022 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet var at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
I november 2022 påklagede partsrepræsentanten Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet. I forbindelse med klagen indsendte partsrepræsentanten dokumentation for parrets forudgående kontakt over sociale medier, dokumentation for at referencen havde besøgt ansøgeren i Etiopien fra januar 2023 til marts 2023, samt fødselsattest for fødsel af parrets fællesbarn. Udlændingenævnet besluttede at indkalde referencen til et mundtligt nævnsmøde med henblik på at afgive forklaring.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ægteskabet mellem [ansøgeren] og [referencen] er indgået med det afgørende formål, at [ansøgeren] kan få en opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [referencen] under mundtligt nævnsmøde dags dato har forklaret troværdigt om [referencen] og [ansøgerens] forhold, herunder om parrets kontakt før og efter ægteskabet, og om at parret er blevet forældre til et [barn].
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til sagen er indsendt dokumentation for [referencen] og [ansøgerens] kontakt i perioden fra juni 2019 til november 2022.
Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at der til sagen er indsendt dokumentation for, at [referencen] efterfølgende har besøgt [ansøgeren] i Etiopien fra november 2021 til december 2021, samt fra januar 2023 til marts 2023.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at [referencen] og [ansøgeren] taler samme sprog, og at der ikke er stor aldersforskel mellem dem.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der ikke foreligger et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet mellem [referencen] og [ansøgeren] er indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse til [ansøgeren]. -
Udlændingenævnets afgørelse af 11. december 2023 – Ægtefællesammenføring – Proforma
Dato: 11-12-2023I december 2023 stadfæstede Udlændingenævnet Udlændingestyrelses afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en eritreisk statsborger, der søgte om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder
Referencen, der er statsborger i Eritrea, fik i august 2015 opholdstilladelse i Danmark som flygtning. I november 2021 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Etiopien og i december 2021 søgte ansøgeren opholdstilladelse under henvisning til ægteskabet. Det fremgik af ansøgningen, at parret blev introduceret for hinanden i 2018 via sociale medier gennem referencens søster, at de betragtede sig for at være kærester i januar 2019, at de besluttede sig for at blive gift i januar 2021, og at de første gang mødte hinanden i september 2021, og at de boede sammen i 10 dage efter ægteskabets indgåelse. Af sagen fremgik videre, at referencen i forbindelse med sin asylsag havde oplyst, at referencen var forlovet med en anden kvinde. Udlændingestyrelsen foretog i forbindelse med sagen et interview af ansøgeren via Den Danske Ambassade i Etiopien, hvor ansøgeren ikke kunne oplyse, hvornår referencen havde fødselsdag, hvor gammel han var, og hvilken by han boede i. I september 2022 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet var at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
I oktober 2021 påklagede referencen Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet. I forbindelse med klagen indsendte referencen dokumentation for, at referencen havde besøgt ansøgeren i Etiopien fra april til maj 2023. Udlændingenævnet indkaldte referencen til mundtligt nævnsmøde med henblik på, at referencen kunne afgive mundtligt forklaring.
Under nævnsmødet forklarede referencen bl.a., at ansøgeren og referencen kom fra samme landsby, at ansøgeren gik i skole med referencens søster, at referencens ekskæreste også var fra samme landsby, at referencen i 2018 afsluttede forholdet til ekskæresten, at referencen herefter i november 2018 kontaktede sin søster med henblik på at få kontakt til ansøgeren igen, som han kendte, da ansøgeren jævnligt besøgte referencens familie. Referencen forklarede videre, at ansøgeren aborterede deres fællesbarn.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af september 2022. [Ansøgeren] kan derfor ikke få opholdstilladelse som familiesammenført ægtefælle til [referencen] efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer, at der er et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet mellem [ansøgeren] og [referencen] er indgået med det afgørende formål, at [ansøgeren] kan få en opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
Udlændingenævnet har herved lagt på, at [ansøgeren] og [referencen] fik kontakt med hinanden i november 2018, at beslutningen om at indgå ægteskab blev truffet kort tid efter, at de kom i kontakt med hinanden, og at de mødtes personligt første gang i september 2021, hvorefter de blev gift i november 2021 efter 29 dages personligt kendskab.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [ansøgeren] og [referencen] efter det oplyste alene havde kontakt via sociale medier forud for ægteskabets indgåelse.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at [ansøgeren] og [referencen] har haft en meget begrænset mulighed for at lære hinanden at kende forud for indgåelsen af ægteskabet, og at de derfor ikke kan anses for at have opnået et sådan sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det indgår som et kriterium i afvejningen af, om der foreligger et proforma-ægteskab, hvorvidt parret har haft et længerevarende og indgående, personligt bekendtskab forud for ægteskabets indgåelse. Der henvises til retsregelafsnittet ovenfor.
Det er desuden indgået i Udlændingenævnet vurdering, at der er stor aldersforskel mellem jer, og at du tidligere har været forlovet, og at [referencen] til sin oplysnings- og motivsamtale af [dato] august 2015 har oplyst, at [referencen] mødte sin forlovede, da [referencen] gik på gymnasiet, at de var kæreste i nogle år, før de i oktober 2014 blev officielt forlovet.
Det er derudover indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] ved Den Danske Ambassade i Etiopien, i januar 2022, bl.a. har oplyst, at [referencen] er født den [x] september 1999, at [ansøgeren] ikke vidste, hvornår [referencen] var født, og at [referencens] mor hedder [A].
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [referencen] til sin oplysnings- og motivsamtale af [dato] august 2015 har oplyst, at [referencen] er født den [dato] maj 1990, og at [referencens] mor hedder [et lignende navn].
Udlændingenævnet har i øvrigt tillagt det særligt vægt, at [referencen] under det mundtlige nævnsmøde dags dato har bekræftet, at kontakten mellem [referencen] og [ansøgeren] blev etableret på [referencens] initiativ via [referencens] søster uden forudgående kommunikation mellem [referencen] og [ansøgeren].
Udlændingenævnet finder herefter, at der på baggrund af en afvejning af sagens samlede objektive forhold, herunder de forhold, der forelå på tidspunktet for indgåelse af ægteskabet sammenholdt med de forhold, der er indtruffet efter ægteskabets indgåelse, er et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet mellem [referencen] og [ansøgeren] er indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse til [ansøgeren], jf. udlændingelovens § 9, stk.12.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [referencen] har boet sammen med [ansøgeren] efter ægteskabets indgåelse i perioderne fra den [dato] april 2022 til den [dato] maj 2022 og senest fra den [dato] april 2023 til den [dato] maj 2023, samt at [ansøgeren] har været gravid, men efterfølgende har aborteret i 6. måned.
Det er også indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til klagesagen er indsendt online korrespondance
fra perioden [dato] december 2021 til den [dato] december 2021 samt fra den [dato] august og den [dato] august uden angivelse af årstal, der efter det oplyste er korrespondance mellem [referencen] og [ansøgeren].
Det er desuden indgået i Udlændingenævnet vurdering, at [referencen] og [ansøgeren] taler samme sprog.
Udlændingenævnet har imidlertid tillagt det særligt vægt, at [referencen] under det mundtlige nævnsmøde dags dato har forklaret, at kontakten mellem [referencen] og [ansøgeren] blev etableret på [referencens] initiativ via [referencens] søster uden forudgående kommunikation mellem [referencen] og [ansøgeren], ligesom [referencen] og [ansøgeren], som anført ovenfor, efter nævnets vurdering ikke kan anses at have opnået et sådant sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab.
Udlændingenævnet finder herefter, at der på baggrund af en afvejning af sagens samlede objektive forhold, herunder de forhold, der forelå på tidspunktet for indgåelse af ægteskabet sammenholdt med de forhold, der er indtruffet efter ægteskabets indgåelse, er et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet mellem [referencen] og [ansøgeren] er indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse til [ansøgeren], jf. udlændingelovens § 9, stk.12.
Af samme grund har Udlændingenævnet vurderet, at [referencen] og [ansøgeren] ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2023 – Ægtefællesammenføring – Proforma
Dato: 01-12-2023I december 2023 omgjorde Udlændingenævnet Udlændingestyrelses afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en eritreisk statsborger, der søgte om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder
Referencen, der er statsborger i Eritrea, fik i marts 2015 opholdstilladelse i Danmark som flygtning. I juni 2021 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Uganda og i november 2021 søgte ansøgeren opholdstilladelse under henvisning til ægteskabet. Det fremgik af ansøgningen, at parret havde kendt hinanden siden, de var børn, da de var naboer, at de efter referencens flugt havde kontakt til hinanden 3 gange om ugen via Messenger, at de besluttede sig for at indgå ægteskab i januar 2021. I juni 2022 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet var at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
I august 2022 påklagede partsrepræsentanten Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet. I forbindelse med klagen indsendte partsrepræsentanten dokumentation for parrets forudgående kontakt over sociale medier, samt dokumentation for at referencen efter ægteskabets indgåelse havde besøgt ansøgeren i Uganda. Udlændingenævnet indkaldte referencen til et mundtligt nævnsmøde med henblik på referencen kunne afgive forklaring.
Under nævnsmødet forklarede referencen bl.a., at parret var barndomsvenner, at referencen etablerede kontakt til ansøgeren via ansøgerens bror, at deres familier kendte hinanden, at referencen efter sin flugt i 2014 igen fik kontakt til ansøgeren via sociale medier, at parret først i 2018 lærte hinanden rigtig at kende, at referencen i 2020 spurgte ansøgeren om, de skulle være kærester, og at de herefter besluttede sig for at indgå ægteskab i januar 2021, samt at ansøgerens familie i Danmark forud for ægteskabets indgåelse besøgte referencen. Referencen forklarede videre, at parrets familier godkendte deres ægteskab, at parret efter brylluppet tilbragte 1 måned og 2 uger sammen, at parret i 2022 tilbragte én måned sammen i Uganda, og at de i 2023 tilbragte over én måned sammen i Uganda.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ægteskabet mellem [ansøgeren] og [referencen] er indgået med det afgørende formål, at [ansøgeren] kan få en opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [referencen] under mundtligt nævnsmøde dags dato har forklaret troværdigt om [referencen] og [ansøgerens] bekendtskab.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til sagen er indsendt skærmbilleder af [ansøgeren] og [referencens] kontakt via Messenger i perioden fra august 2018 til december 2021 og fra december 2022 til november 2023, herunder flere opkald.
Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at der til sagen er indsendt dokumentation for, at [referencen] efterfølgende har besøgt [ansøgeren] i Uganda, henholdsvis fra september 2022 til oktober 2022 og fra den september 2023 til oktober 2023.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at [ansøgeren] og [referencen] taler samme sprog, og at der ikke er betydelig stor aldersforskel mellem dem.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der til sagen er indsendt dokumentation for, at [referencen] har forsørget [ansøgeren] ved at sende [ansøgeren] penge i perioden fra juli 2022 til oktober 2023.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der ikke foreligger et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet mellem [ansøgeren] og [referencen] er indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse til [ansøgeren]. -
Udlændingenævnets afgørelse af 26. oktober 2023 – Ægtefællesammenføring – Proforma
Dato: 26-10-2023I oktober 2023 stadfæstede Udlændingenævnet Udlændingestyrelses afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en syrisk statsborger, der søgte om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder
Referencen, der er statsborger i Syrien, fik i januar 2016 opholdstilladelse i Danmark som flygtning. I august 2022 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Irak og i november 2022 søgte ansøgeren opholdstilladelse under henvisning til ægteskabet. Det fremgik af ansøgningen, at parret mødte hinanden i 2014 hos en veninde, at de genetablerede kontakten i januar 2022, at de besluttede sig for at indgå ægteskab i maj 2022. I juli 2023 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet var at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
I juli påklagede referencen Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet. I forbindelse med klagen indsendte referencen dokumentation for online korrespondance i perioden fra marts 2022 til december 2022. Udlændingenævnet indkaldte referencen til et mundtligt nævnsmøde med henblik på, at referencen kunne afgive mundtlig forklaring om parrets bekendtskab til hinanden.
Under nævnsmødet forklarede referencen bl.a., at parret mødte hinanden første gang i 2014 i Syrien, at referencen efterfølgende fik kontakt til ansøgeren i januar 2022, at de talte sammen dagligt via Whatsapp, at de anså hinanden som værende kærester i februar 2022, hvorefter referencen foreslog ansøgeren at indgå ægteskab, og at deres samtaler omhandlede kærlighed og tiltrækning. Referencen forklarede videre, at ansøgerens familie kendte referencens familie inden, at de blev gift, og at referencen mødte ansøgerens familie over Whatsapp. Referencen forklarede endelig, at referencen og ansøgeren mødte hinanden første gang i august 2022 i Irak, at de var sammen én måned, og at referencen ikke kunne rejse til Irak så tit, da det var dyrt, samt at han ikke kunne få fri fra arbejde, hvilket også var årsagen til, at de indgik ægteskab så hurtigt, og at referencen og ansøgeren ikke havde set hinanden siden vielsen, samt at referencen støttede ansøgeren økonomisk, da han sendte penge til ansøgeren hver måned.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse. [Ansøgeren] kan derfor ikke få opholdstilladelse som familiesammenført ægtefælle til [referencen] efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer, at der er et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet mellem [ansøgeren] og [referencen] er indgået med det afgørende formål, at [ansøgeren] kan få en opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det alene kan lægges til grund, at [ansøgeren] og [referencen] er mødtes personligt første gang ved [referencens] indrejse i Irak i august 2022, hvorefter de indgik ægteskab i august 2022, efter 13 dages personligt kendskab.
Udlændingenævnet kan således ikke lægge oplysningerne om, at [ansøgeren] og [referencen] har haft et bekendtskab i Syrien i slutningen af 2014 til grund. Der henvises i det hele til Udlændingestyrelsens begrundelse herfor. Udlændingenævnet ses endvidere heller ikke efterfølgende at have modtaget konkret dokumentation, der understøtter denne oplysning.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [ansøgeren] og [referencen] efter det oplyste alene havde kontakt via sociale medier forud for ægteskabets indgåelse.
Udlændingenævnet har inddraget, at der er en omfattende kommunikation via de sociale medier, men Udlændingenævnet har fundet, at dette i sig selv ikke fører til, at der derved er skabt et selvstændigt ægteskabeligt bånd mellem parret.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, [ansøgeren] og [referencen] har haft en meget begrænset mulighed for at lære hinanden at kende forud for indgåelsen af ægteskabet, og at de derfor ikke kan anses for at have opnået et sådan sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det indgår som et kriterium i afvejningen af, om der foreligger et proforma-ægteskab, hvorvidt parret har haft et længerevarende og indgående, personligt bekendtskab forud for ægteskabets indgåelse. Der henvises til retsregelafsnittet ovenfor.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] og [referencen] efter ægteskabets indgåelse har opholdt sig sammen i Irak i 18 dage.
Det er også indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til sagen er indsendt online korrespondance i perioden marts 2002 [2022, red.] – december 2022, der efter det oplyste er korrespondance mellem [ansøgeren] og [referencen].
Det er desuden indgået i Udlændingenævnet vurdering, at [ansøgeren] og [referencen] taler samme sprog, at der ikke er stor aldersforskel mellem dem, og at de ikke har været gift før.
Det er Udlændingenævnets vurdering, at ovennævnte forhold i almindelighed vil kunne tale for, at myndighederne ikke ville kunne lægge til grund, at der er et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet mellem et par er indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren.
Udlændingenævnet har imidlertid tillagt det særligt vægt, at [referencen] under det mundtlige nævnsmøde dags dato ikke har kunne angive mere specifikke svar på spørgsmål om indholdet af online korrespondancen, hvad [referencen] og [ansøgeren] har foretaget sig under [referencens] besøg i Irak i forbindelse med ægteskabets indgåelse, hvem de har besøgt af familiemedlemmer mv., ligesom [ansøgeren] og [referencen], som anført ovenfor, efter nævnets vurdering ikke kan anses at for at have opnået et sådant sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab.
Udlændingenævnet finder herefter, at der på baggrund af en afvejning af sagens samlede objektive forhold, herunder de forhold, der forelå på tidspunktet for indgåelse af ægteskabet sammenholdt med de forhold, der er indtruffet efter ægteskabets indgåelse, er et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet mellem [ansøgeren] og [referencen] er indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse til [ansøgeren], jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
Af samme grund har Udlændingenævnet vurderet, at [ansøgeren] og [referencen] ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. -
Udlændingenævnets afgørelse af 19. oktober 2023 – Ganske særlige grunde – Eritrea – identitet og slægtskab via DNA-undersøgelse
Dato: 19-10-2023Udlændingenævnet hjemviste i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende statsborgere fra Eritrea, som havde indgivet ansøgning om familiesammenføring med herboende reference. Ansøgerne var efter det oplyste referencens mor, bonusfar og halvsøskende.
Sagens faktiske omstændigheder:
Herboende havde opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Inden sin flugt fra Eritrea havde herboende boet sammen med sin mor, bonusfar og sine 2 halvsøskende. Herboende havde efter sin udrejse af Eritrea fået 2 yderligere halvsøskende på sin mors side. Der var under sagen indsendt morens og bonusfarens Id-kort, samt referencens og hans halvsøskendes dåbsattester. Udlændingestyrelsen med-delte afslag på familiesammenføring, idet styrelsen ikke havde modtaget de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere ansøgernes identitet og slægtskab.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagerne til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen, idet nævnet vurderer, at der forekommer sådanne mangler i styrelsens sagsbehandling og afgørelser af oktober 2022, at sagerne bør vurderes på ny.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i sine afgørelser anfører, at referencen til sin oplysnings- og motivsamtale i februar 2021 ikke har oplyst om sin mors nye partner, og om sine 4 halvsøskende.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af referatet af referencens oplysnings- og motivsamtale, at hans mor hedder X, og at hans far hedder Y, at hans forældre blev skilt, da han var lille, at begge hans forældre efterfølgende har fået nye partnere, som de har fået børn sammen med, at referencen indtil sin udrejse af Eritrea boede hos sin mor, at han havde fået 2 halvsøstre på sin mors side, imens han opholdt sig i Eritrea, og at hans mor havde fået 2 yderligere børn, 1 pige og 1 dreng, efter hans udrejse af hjemlandet.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen til sin oplysnings- og motivsamtale har nævnt 3 af sine halvsøskende ved navn, og at han samtidig har oplyst, at hans halvsøskende hedder Y til efternavn, som er navnet på morens nye partner. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at børn i Eritrea normalvis får tildelt deres fars fornavn og mellemnavn (første efternavn) som mellemnavn (første efternavn) og efternavn (sidste efternavn).
Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at der til sagen er indsendt kopi af morens og bonusfarens Id-kort fra de eritreiske myndigheder og kopi af referencens og hans halvsøskendes eritreiske dåbsattester, samt oversættelser heraf.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at du har oplyst, at moren ikke er i besiddelse af sine børns fødselsattester udstedt af de civile myndigheder i Eritrea, og at ingen af ansøgerne har et nationalitetspas.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagerne til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen iværksætter DNA-undersøgelser for at fastlægge ansøgernes identitet og slægtskab. Mere specifikt skal DNA-undersøgelserne iværksættes med henblik på at fastlægge, om moren er forælder til referencen og hans halvsøskende, og om referencens halvsøskende er børn af hans mor og bonusfar.
Hvis ansøgernes identitet og slægtskab bekræftes, skal Udlændingestyrelsen tage stilling til, om der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, og om Danmark i givet fald er nærmest til at beskytte dette.
Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagerne.” -
Dato: 03-10-2023
-
Udlændingenævnets afgørelse af 03.10.2023 –Ægtefællesammenføring – Selvforsørgelseskravet
Dato: 03-10-2023Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2023 - Ægtefællesammenføring - Selvforsørgelseskravet
Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en thailandsk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der på daværende tidspunkt havde opholdstilladelse i Norge, og referencen, der er dansk statsborger, indgik i november 2020 ægteskab i Danmark. I januar 2022 søgte ansøgeren om opholdstilladelse på baggrund afl ægteskabet med referencen. Udlændingestyrelsen meddelte i oktober 2022 ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring med referencen under henvisning til, at referencen inden for de seneste 3 år havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Referencen havde i februar 2020 modtaget kontanthjælp. Afgørelsen blev i oktober 2022 påklaget til Udlændingenævnet. I juni 2023 udrejste ansøgeren og referencen til Sverige. Udlændingenævnet færdigbehandlede sagen på trods af, at referencen ikke længere kunne anses for fastboende i Danmark. Udlændingenævnet foretog således en fuld materiel prøvelse af, om selvforsørgelseskravet kunne stilles.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at [referencen] har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i oktober 2022 meddelte [ansøgeren] afslag på hendes ansøgning om ægtefællesammenføring med [referencen] under henvisning til, at [referencen] havde modtaget kontanthjælp i perioden fra den 1. februar 2020 til den 29. februar 2020.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af Skattestyrelsens elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at [referencen] ikke har modtaget ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven siden den 29. februar 2020.
Udlændingenævnet har på den baggrund tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse i Danmark er opfyldt. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til, om [parret] opfylder betingelserne for ægtefællesammenføring.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse oplyse om, at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at den ægtefælle, der søges familiesammenføring til, er fastboende i Danmark. I Det Centrale Personregister (CPR) ses [referencen] imidlertid at være udrejst af Danmark til Sverige med virkning fra medio juni 2023. Såfremt Udlændingestyrelsen vurderer, at de øvrige betingelser for at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse i Danmark på baggrund af familiesammenføring er opfyldt, vil styrelsen som betingelse for opholdstilladelsen meddele [referencen] en frist på 6 måneder til på ny at tage fast ophold i Danmark.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.”
Genpart til Udlændingestyrelsen:
Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at hendes ægtefælle, [navn], har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at [referencen] ikke har modtaget ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven siden den 29. februar 2020, og at der således på nuværende tidspunkt ses at være forløbet mere end 3 år siden han sidst modtog offentlig hjælp.
Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at [referencen] ses udrejst af Danmark til Sverige med virkning fra medio juni 2023.
I sager, hvor referencen er udrejst af Danmark efter Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring, har det været Udlændingenævnets praksis at stadfæste afgørelsen med en ændret begrundelse. Udlændingenævnet foretog i den forbindelse ikke en vurdering efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Udlændingenævnet administrerer pr. 25. maj 2023 sagerne efter en justeret praksis, hvorefter nævnet i sager, hvor referencen er udrejst i forlængelse af afslag på familiesammenføring, fremadrettet realitetsbehandler klagen, herunder med henblik på at foretage en vurdering efter EMRK artikel 8, jf. vedlagte notat til brug for koordinationsudvalgsmødet den 25. maj 2023, dagsordenspunkt 5.b.
Notatet forholder sig ikke til den situation, hvor vurderingen vedrørende en enkelt betingelse omgøres, men sagen i øvrigt henvises til Udlændingestyrelsen ad videre sagsbehandling og hvor udfaldet derfor ikke er kendt på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at det vil være bedste stemmende med hensynet bag den justerede praksis og Danmarks internationale forpligtelser at realitetsbehandle nærværende klage, uanset at referencen ifølge CPR ses at være udrejst af Danmark.
Udlændingenævnet tilbagesender herefter sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen vurderer, om de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og - såfremt det vurderes, at dette er tilfældet - at meddele en frist på 6 måneder, inden for hvilken referencen på ny skal tage fast ophold i Danmark, såfremt opholdstilladelsen ønskes opretholdt.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen ud fra ressourcemæssige hensyn forudsættes ved den indledende sagsbehandling at indhente en tilkendegivelse fra sagens parter om, hvorvidt sagen om familiesammenføring fortsat ønskes realitetsbehandlet i 1. instansen.”
FAM/2023/
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2023 - Ganske særlige grunde - Somalia - Identitet og slægtskab via DNA-undersøgelse
Dato: 28-09-2023Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse til en kvinde og 3 børn fra Somalia, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til herboende, som også var fra Somalia.
Sagens faktiske omstændigheder:
Referencen havde tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af samvær med 2 mindreårige særbørn. Ansøgeren og referencen havde efter det oplyste 5 børn sammen, hvoraf 3 af børnene havde søgt om familiesammenføring til referencen sammen med deres oplyste mor. Der var under sagen indsendt de ansøgende børns somaliske fødselsattester som dokumentation for børnenes identitet og som dokumentation for, at der var tale om fællesbørn. Udlændingestyrelsen anerkendte ikke de indsendte fødselsattester fra Somalia.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet hjemviser sagerne til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det til sagen er oplyst, at referencen og ansøgeren har 5 børn sammen, hvoraf 3 af børnene sammen med ansøgeren har søgt om familiesammenføring til referencen.
I den forbindelse har Udlændingenævnet tillagt det betydelig vægt, at referencen og ansøgeren efter bedste evne har forsøgt at dokumentere børnenes identitet, herunder at der er tale om fællesbørn, ved at indsende børnenes somaliske fødselsattester, som Danmark imidlertid ikke kan anerkende, idet Somalia ikke siden 1991 har haft en central regering.
Udlændingenævnet har ved en gennemgang af sagen videre lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i en række sager vedrørende fortolkningen af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) har taget konkret stilling til, om og hvornår der kan anses for at være etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem et ugift par, der ikke er samlevende, og som har fået et barn sammen eller på anden måde har udtrykt en forpligtelse over for hinanden samt EMD´s praksis vedrørende fortolkningen af familielivsbegrebet med udgangspunkt i barnets tarv.
Udlændingenævnet hjemviser således sagerne til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen iværksætter DNA-undersøgelser for at fastlægge, om de 3 ansøgende børn er fællesbørn af referencen og ansøgeren.
Udlændingenævnet finder det beklageligt, at 2 af de ansøgende børn har fået afslag på familiesammenføring under henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 20.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen har tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på baggrund af samvær med sine 2 herboende særbørn. Referencen opfylder således ikke krav om bestemt type opholdsret i § 9, stk. 1, nr. 2, hvorfor styrelsen rettelig skulle have vurderet, hvorvidt 2 af de ansøgende børn kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet bemærker hertil, at Udlændingestyrelsen meddelte det 3. ansøgende barn afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet barnet på ansøgningstidspunktet var 15 år.
Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagerne. ”
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet