Ægtefællesammenføring
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. december 2024 – Ægtefællesammenføring – Indrejseforbud
Dato: 04-12-2024Udlændingenævnet omgjorde i december 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en nigeriansk statsborger, der var udvist ved dom med indrejseforbud i 6 år og søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende kæreste og parrets mindreårige fællesbørn.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der var indrejst i Danmark i april 2015 og i oktober 2019 var meddelt endeligt afslag på asyl, indgav i november 2019 en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til referencen. Ansøgningen blev afvist af Udlændingestyrelsen i december 2019 under henvisning til, at ansøgeren opholdt sig ulovligt i Danmark, og at der ikke forelå sådanne ganske særlige forhold, der kunne føre til en fravigelse af det processuelle krav om lovligt ophold, når der indgives en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen om afvisning i oktober 2021 med samme begrundelse. Ansøgeren, der i maj 2021 havde indbragt Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2019 for FN´s Børnekomité på vegne af sine og referencens 2 fællesbørn, anmodede om genoptagelse af sagen i oktober 2023. I november 2023 genoptog Udlændingenævnet sin afgørelse fra oktober 2021 på baggrund af en udtalelse fra FN’s Børnekomité af 19. september 2023 i sagen C.C.O.U., C.C.A.M. og A.C.C. mod Danmark (145/2021) og hjemviste sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen med henblik på realitetsbehandling af ansøgningen om opholdstilladelse. Afgørelsen er offentliggjort på Udlændingenævnets hjemmeside som FAM/2023/106. I april 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på familiesammenføring under henvisning til, at han af 2 omgange var udvist ved dom på grund af kriminalitet, og at domstolene efterfølgende havde vurderet, at der ikke forelå omstændigheder, der kunne føre til ophævelse af udvisningerne. I april 2024 klagede ansøgeren over afgørelsen til Udlændingenævnet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet har foretaget en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder og finder på den baggrund, at ganske særlige grunde taler for, at [ansøgeren] bør meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet finder indledningsvist, at der eksisterer et beskyttelsesværdigt familieliv mellem [ansøgeren] og [referencen], jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om bl.a. respekt for retten til familieliv.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i en række sager vedrørende fortolkningen af artikel 8 i EMRK har taget konkret stilling til, om og hvornår, der kan anses for at være etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem et ugift par, der ikke er samlevende, og som har fået et barn sammen eller på anden måde har udtrykt en forpligtelse over for hinanden samt EMD’s praksis vedrørende fortolkningen af familielivsbegrebet med udgangspunkt i barnets tarv.
Udlændingenævnet har i den forbindelse tillagt det særlig vægt, at [referencen] og [ansøgeren] sammen har 3 fællesbørn, [A], [B] og [C], som er født i Danmark henholdsvis den […] august 2018, den […] april 2020 og den […] maj 2023, og at børnene har opholdstilladelse her i landet på baggrund af deres mor. Udlændingenævnet har herved også lagt vægt på, at det følger af EMD’s praksis, at “ ... barnet har et beskyttelsesværdigt familieliv med både mor og far fra sit fødselstidspunkt”, jf. EMD-dommen Keegan v. Ireland (1994), EMD-dommen Kroon and Others v. The Netherlands (19535/91) og EMD-dommen Berrehab v. The Netherlands (10730/84).
Et afslag på opholdstilladelse i Danmark til [ansøgeren] og opretholdelse af det idømte indrejseforbud i 6 år vil således udgøre et indgreb i retten til respekt for privat- og familieliv efter EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet har herefter foretaget en vurdering i forhold til EMRK’s artikel 8, stk. 2, som foreskriver, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret (ret til respekt for privat- og familieliv), medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Udlændingenævnet finder i den forbindelse, at indgrebet har hjemmel i den danske lovgivning, som i det konkrete tilfælde er udlændingelovens § 10, stk. 4, der foreskriver, at en udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 5, ikke kan gives opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at indgrebet varetager det legitime formål at forebygge uro eller forbrydelse, hvilket sikres ved en effektiv håndhævelse af medlemsstatens straffe- og udlændingelovgivning.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid på baggrund af en konkret proportionalitetsvurdering, at indgrebet i det konkrete tilfælde ikke er nødvendigt i et demokratisk samfund for at varetage dette formål.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet karakteren og grovheden af [ansøgerens] overtrædelser, som har resulteret i udvisning og indrejseforbud i 6 år og som afledt konsekvens heraf afslag på opholdstilladelse i Danmark.
Det er således indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] ved […] Byrets dom af […] august 2016 blev idømt ubetinget fængsel i 3 måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at have solgt 0,24 gram kokain og have været i besiddelse af 16,3 gram kokain med henblik på videresalg, og at han ved Retten i [X]s dom af […] marts 2019 blev idømt ubetinget fængsel i 60 dage og på ny udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år for ikke at have overholdt sin opholds-, underretnings- og meldepligt, hvilket blev stadfæstet ved […] Landsrets dom af […] maj 2019.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] i forbindelse med behandlingen af sidstnævnte sag forklarede, at han havde mødt [referencen] i 2017, og at hans manglende ophold på udrejsecentret bl.a. skyldtes, at han passede hendes særbarn, mens hun var indlagt eller til undersøgelse på hospitalet.
Det er ikke indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren]efter det oplyste har en verserende sag om manglende overholdelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, idet denne sag afventer udlændingemyndighedernes afgørelse i nærværende sag og således ikke er endeligt afgjort.
Udlændingenævnet har på denne baggrund tillagt det særlig vægt, at [ansøgeren] er udvist med indrejseforbud for forhold, som enten ligger nogle år tilbage i tid eller omhandler overtrædelser af opholds-, underretnings- og meldepligt, som alle har medført kortere frihedsstraffe. Udlændingenævnet lægger i den forbindelse til grund, at overtrædelserne af opholds-, underretnings- og meldepligt i det væsentlige har været begrundet i, at han opholdt sig sammen med sin familie, som på daværende tidspunkt bestod af [referencen], hendes særbarn, [D], og deres fællesbarn [A], som blev født den […] august 2018, og at dette bl.a. er foregået i forbindelse med, at [referencen] har modtaget livsnødvendig behandling her i landet for kronisk myeloid leukæmi.
Udlændingenævnet har heroverfor lagt vægt på, at FN’s Børnekomité i en udtalelse af 19. september 2023 har konkluderet, at Danmark har krænket rettighederne for [ansøgeren] og [referencens] tre fællesbørns ([A], [B] og [C]) og for [referencens] særbarn ([D]) efter artikel 3 og 9 i FN’s Børnekonvention, som omhandler forpligtelsen til at tage hensyn til barnets tarv og forbuddet mod at adskille et barn fra sine forældre. Komitéen har herved henvist til, at de danske myndigheder i effektueringen af [ansøgerens] udvisning og indrejseforbud ikke har inddraget, hvordan adskillelsen vil påvirke børnene, herunder i lyset af børnenes mors sygdom, eller hvordan kontakten mellem [ansøgeren] og børnene ville kunne sikres i lyset af indrejseforbuddets længde, børnenes unge alder og morens manglende mulighed for tage ophold i Nigeria grundet sin sygdom.
Det er Udlændingenævnets vurdering, at selvom FN´s Børnekomités prøvelse udsprang af spørgsmålet om afvisning af [ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 6, er udtalelsens betragtninger om varetagelsen af børnenes tarv ved en udsendelse af [ansøgeren] fra Danmark til Nigeria, og konklusionen om, at børnene ikke ville kunne opretholde en tilstrækkelig og meningsfuld personlig relation alene via sociale medier, relevante i vurderingen af, om der foreligger sådanne ganske særlige grunde, at der på trods af udvisningen, må meddeles opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har ved denne vurdering lagt betydelig vægt på oplysningerne om, at [ansøgeren] – trods flere perioder med frihedsberøvelse – har været en integreret del af børnenes hverdag og en støtte for både børnene og [referencen] i forbindelse med hendes sygdom, der er kronisk og kræver livsnødvendig behandling i Danmark.
Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at [D] og [A], der begge er født i Danmark, henholdsvis den […] februar 2012 og den […] august 2018, har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at et afslag på opholdstilladelse til [ansøgeren] vil virke særlig belastende i forhold til deres opnåede tilknytning til Danmark, jf. EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes praksis på området, at børn som udgangspunkt efter 6 til 7 års kontinuerligt og lovligt ophold i Danmark, hvor børnene har gået i en dansk institution og/eller skole, kan anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at [referencen] grundet sin sygdom har behov for livsnødvendig behandling her i landet.
Da [referencen], [D] og [A] således ikke kan henvises til at indrejse og tage ophold i Nigeria for der at udøve familielivet med [ansøgeren], er det derfor Udlændingenævnets vurdering, at Danmark er nærmest til at beskytte [ansøgerens] familieliv med [referencen] og børnene, [A], [B], [C], og [D].
Udlændingenævnet vurderer herefter, at et afslag på opholdstilladelse til [ansøgeren] – og den deraf følgende opretholdelse af indrejseforbuddet, der senest er idømt i 2019 – vil være uproportionalt og udgøre en krænkelse af i hvert fald EMRK’s artikel 8.
Udlændingenævnet finder derfor, at [ansøgeren] skal meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen meddeler [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet bemærker, at Udlændingenævnet ikke har taget stilling til betydningen af den verserende straffesag mod [ansøgeren] for manglende overholdelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, som efter det oplyste har afventet afgørelsen i nærværende sag.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. november 2024 – Ægtefællesammenføring – Afvisning
Dato: 06-11-2024Udlændingenævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en iransk statsborgers ansøgning om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav sin ansøgning om familiesammenføring på et tidspunkt, hvor hun havde en anden sag under behandling ved udlændingemyndighederne. Ansøgeren og referencen havde et fællesbarn, der var født i Danmark i 2023. Barnet havde opholdstilladelse her i landet. Under sagens behandling var oplyst om referencens arbejdsulykke og efterfølgende fleksjob.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2023. [Ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse er således fortsat afvist, jf. udlændingelovens § 9, stk. 25.
Udlændingenævnet skal indledningsvist bemærke, at [ansøgeren] den […] april 2022 indrejste i Danmark på et Schengenvisum gyldigt i 78 dage, at hun den […] juli 2022 indgav ansøgning om familiesammenføring med [referencen], og at Udlændingestyrelsen den […] november 2022 afviste at behandle ansøgningen, idet den var indgivet på et tidspunkt, hvor [ansøgeren] havde opholdt sig i Danmark i 91 dage.
Udlændingenævnet bemærker yderligere, at [ansøgeren] den […] november 2022 indgav ansøgning om asyl, og at hun den […] marts 2023 indgav ansøgning om familiesammenføring med [referencen]. Den […] juli 2023 afviste Udlændingestyrelsen ansøgningen om familiesammenføring, fordi [ansøgeren] med ansøgningen om asyl allerede havde en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling. Den […] november 2023 indgav [ansøgeren] på ny ansøgning om familiesammenføring med [referencen].
Da Udlændingestyrelsen fortsat har [ansøgerens] ansøgning om asyl under behandling, har [ansøgeren] således indgivet sin seneste ansøgning om familiesammenføring fra Danmark, og mens hun havde en anden verserende sag under behandling.
Udlændingenævnet vurderer, at der i sagen ikke er oplyst om forhold, der kan begrunde, at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at ansøgningen skal tillades indgivet i Danmark.
Som anført ovenfor fremgår det af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 25, at der med vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at en ansøgning skal tillades indgivet, navnlig sigtes til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der i medfør af EMRK artikel 8 kan betyde, at det ville være uproportionalt og i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at [ansøgeren] skal indrejse i Iran, hvor hun er statsborger, for at indgive ansøgning om familiesammenføring ved en dansk repræsentation i hjemlandet.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] aktuelt har en verserende sag om asyl, som ikke er blevet afgjort, og at det fremgår af [ansøgerens] samtalereferat under hendes oplysnings- og motivsamtale, at hendes asylansøgning er begrundet i frygt for forfølgelse af de iranske myndigheder grundet hendes politiske aktiviteter, og af frygt for chikane og trusler, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til, at dette kan være oplysninger af asylretlig karakter, der vil blive vurderet i forbindelse med den verserende ansøgning om asyl i Danmark, og at [ansøgeren] har mulighed for at søge om opholdstilladelse som familiesammenført fra Danmark, såfremt hun bliver meddelt opholdstilladelse som flygtning i Danmark. Det forhold, at hun har påberåbt sig asylrelevante forhold, kan derfor på nuværende tidspunkt ikke føre til, at ansøgningen om opholdstilladelse som familiesammenført, der er indgivet under processuelt ophold i Danmark, tillades indgivet.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det i forbindelse med sagen er oplyst, at [referencen] har været udsat for en arbejdsulykke, at [referencen] har været i behandling herfor de sidste 4 år, og at [referencen] for nylig blev godkendt af kommunen til at arbejde som fleksjob.
Udlændingenævnet finder, at det ikke er godtgjort, at [referencens] tilskadekomst i forbindelse med en arbejdsulykke har resulteret i en funktionsnedsættelse, som er omfattet af FN’s Handicapkonvention, og som kan begrunde, at [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring af denne grund skal tillades indgivet.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af ansøgningsskemaet, at [referencen] og [ansøgeren] har et fællesbarn, [N], som er født i Danmark den […] september 2023, og at hun den […] december 2023 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at FN's Børnekonvention, herunder hensynet til barnets tarv, ikke i sig selv kan medføre, at ansøgning om opholdstilladelse skal tillades indgivet under processuelt ophold i Danmark i de tilfælde, hvor ansøgning om familiesammenføring kan afvises jf. udlændingelovens § 9, stk. 25, og hvor sådan opholdsret ikke kan indrømmes som følge af EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet vurderer afslutningsvist, at det under de givne omstændigheder ikke vil være uproportionalt at henvise [ansøgeren] til – såfremt hun meddeles afslag på asyl i Danmark – at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af ægteskab fra hjemlandet eller et tredjeland, hvor hun har haft fast lovligt ophold i mindst 3 måneder henset til, at hun aldrig har haft opholdstilladelse i Danmark, men alene i en periode har opholdt sig her i landet på et visum og under processuelt ophold, samt at hun er født og opvokset i Iran.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
FAM/2024/129 -
Udlændingenævnets afgørelse af 6. november 2024 – Ægtefællesammenføring – Afvisning
Dato: 06-11-2024Udlændingenævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en marokkansk statsborgers ansøgning om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav sin ansøgning om familiesammenføring på et tidspunkt, hvor hun havde fået fastsat en udrejsefrist i forbindelse med afslag på opholdstilladelse i en tidligere ansøgning om familiesammenføring. Parret havde 2 mindreårige fællesbørn.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024. [Ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse er således fortsat afvist.
Udlændingenævnet skal indledningsvist bemærke, at [ansøgeren] den […] juni 2018 fik visum til Danmark og den […] november 2018 indgav ansøgning om familiesammenføring med [referencen]. Udlændingestyrelsen meddelte hende den […] november 2019 afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, og fastsatte udrejsefristen til den […] december 2019. [Ansøgeren] indgav herefter den […] november 2021 på ny ansøgning om familiesammenføring, og Udlændingestyrelsen meddelte hende den […] juli 2022 på ny afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, og fastsatte udrejsefristen til den […] juli 2022. [Ansøgeren] påklagede den […] juli 2022 afgørelsen til Udlændingenævnet, som den […] oktober 2023 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse og fastsatte udrejsefristen til den […] oktober 2023. Den […] oktober 2023 indgav [ansøgeren] ansøgning om familiesammenføring med [referencen]. Af ansøgningen fremgår bl.a., at [ansøgeren] på ansøgningstidspunktet opholdt sig i Danmark.
[Ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring, som blev indgivet den […] oktober 2023, er således blevet indgivet under en fastsat udrejsefrist, idet Udlændingenævnet den […] oktober 2023 pålagde hende at udrejse af Danmark senest den […] oktober 2023.
Udlændingenævnet vurderer, at der i sagen ikke er oplyst om forhold, der kan begrunde, at Danmarks internationale forpligtelser, herunder også Danmarks forpligtelser efter EU-reglerne, kan tilsige, at ansøgningen skal tillades indgivet i Danmark.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] og [referencen] har nye beviser og oplysninger vedrørende sagen, som kan være relevante for en genvurdering af sagen og belyse faktorer, som ikke tidligere har været kendt i sagen, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingenævnet ikke har modtaget nye beviser og oplysninger, som kan være relevante for en genvurdering af sagen. Udlændingenævnet skal i den forbindelse bemærke, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.
Som anført ovenfor fremgår det af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 25, at der ved vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at en ansøgning skal tillades indgivet, navnlig sigtes til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om hensynet til familiens enhed.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der i medfør af EMRK artikel 8 kan medføre, at det vil være uproportionalt og i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at [ansøgeren] skal indrejse i Marokko, hvor hun er statsborger, for at indgive ansøgning ved en dansk repræsentation i hjemlandet.
Det er indgået i vurderingen af sagen, at [ansøgeren] og [referencen] har to mindreårige fællesbørn, som begge har opholdstilladelse i Danmark som familiesammenførte med [referencen], og at det yngste barn, [M], i CPR er registreret med bopæl hos [referencen], mens det ældste barn, [L], er registeret som udrejst af Danmark.
Udlændingenævnet vurderer henset til fællesbørnenes alder og længden af fællesbørnenes ophold i Danmark, at børnene ikke har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at det af den grund må anses for særligt belastende at afvise [ansøgerens] ansøgning.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder vurderer Udlændingenævnet derfor, at FN's Børnekonvention, herunder hensynet til barnets tarv, ikke kan medføre, at der skal gives opholdstilladelse til [ansøgeren], idet Udlændingenævnet i den forbindelse bemærker, at FN's Børnekonvention efter Udlændingenævnets opfattelse ikke i sig selv giver adgang til familiesammenføring i de tilfælde, hvor sådan opholdsret ikke kan indrømmes som følge af EMRK artikel 8, og når familien kan henvises til at udleve familielivet i Marokko.
Det til støtte for klagen anførte om, at artikel 8 i EMRK kan berøre retten til privat- og familieliv, og at disse aspekter skal undersøges og tages i betragtning, samt at ingen myndighed har ret til at gribe ind i denne ret, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter EMRK artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. EMRK artikel 8 indebærer efter Udlændingenævnets opfattelse derfor ikke, at en udlænding, der ansøger om familiesammenføring med en herboende person, er sikret en ubetinget ret til at indgive ansøgningen her i landet.
Udlændingenævnet vurderer således, at det under de givne omstændigheder ikke vil være uproportionalt at henvise [ansøgeren] til at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af ægteskab fra hjemlandet eller et tredjeland, hvor hun har haft fast lovligt ophold i mindst 3 måneder. Udlændingenævnet lægger herved vægt på, at [ansøgeren] aldrig har haft opholdstilladelse i Danmark, men alene i perioder har opholdt sig her i landet under visum og processuelt ophold, og at hun er født og opvokset i Marokko.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. oktober 2024 – Ægtefællesammenføring – Afvisning
Dato: 01-10-2024Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en iransk statsborgers ansøgning om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte om familiesammenføring på et tidspunkt, hvor han havde fået fastsat en udrejsefrist i forbindelse med, at han var meddelt afslag på asyl i Danmark. Referencen havde opholdstilladelse i Danmark som flygtning fra Iran. Under sagens behandling var desuden oplyst om sygdom hos referencen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således ud fra en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder, at Udlændingestyrelsen ikke burde have afvist at behandle ansøgningen fra [ansøgeren] om familiesammenføring til [referencen] under henvisning til, at ansøgningen er indgivet under en fastsat udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 9, stk. 24.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 ikke kun beskytter et eksisterende familieliv, men også i et vist omfang beskytter et påtænkt familieliv, herunder personer, der agter at indgå ægteskab og leve sammen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] og [referencen] mødte hinanden for første gang i efteråret 2019 i Grækenland, at de udvekslede numre og bevarede kontakten, at [referencen] i 2020 igen besøgte [ansøgeren] i Grækenland og blev der i 4 måneder på grund af Covid-19, at parret under dette ophold besluttede sig for at de ville giftes, at [ansøgeren] kom til Danmark i maj 2021, hvor han søgte om asyl og at han i september 2021 blev meddelt afslag på asyl, at [ansøgeren] under sit ophold i Danmark har været privatindkvarteret hos [referencen] i længere perioder, at parret den […] januar 2024 indgik ægteskab i Malmø, at [referencen] lider at en sjælden form for knogleskørhed, og at parret længe har haft et ønske om at blive forældre, hvilket har været svært grundet [referencens] sygdom.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder og i lyset af praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det ikke kan udelukkes, at der mellem [ansøgeren] og [referencen] har været et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1, også i tiden forud for indgåelsen af ægteskabet.
Udlændingenævnet har endvidere lagt særlig vægt på, at [referencen] er iransk statsborger, og at [referencen] har opholdstilladelse i Danmark som flygtning efter udlændingelovens § 7.
Udlændingenævnet har i relation hertil lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ikke har taget stilling til, om [referencen] risikerer asylrelevant forfølgelse i Iran, da dette ikke har været gjort gældende i ansøgningen om familiesammenføring, men at det fremgår af klagen, at såfremt [ansøgeren] skal udrejse til Iran for derfra at indlevere ansøgningen om familiesammenføring vil det som følge af [referencens] opholdstilladelse som flygtning ikke være muligt for hende at besøge ham i Iran, og det vil samtidig som følge af [referencens] sygdom ikke være muligt for hende at mødes med [ansøgeren] i noget andet land.
På baggrund af ovenstående finder Udlændingenævnet, at det ikke er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at henvise [ansøgeren] til at udrejse af Danmark for, at han kan indgive ny ansøgning fra sit hjemland eller et andet land, hvor han har haft fast ophold i de sidste 3 måneder. Udlændingenævnet vurderer således, at det vil være uproportionalt, hvis ikke Udlændingestyrelsen foretager en realitetsbehandling af ansøgningen om familiesammenføring med henblik på at vurdere de under klagen påberåbte asylretlige forhold vedrørende [referencen], henset til hendes status som flygtning i Danmark samt hendes helbredsmæssige forhold.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan behandle [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring til [referencen] materielt.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. juli 2024 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – Prøve i Dansk 1/Engelskprøve på B1-niveau
Dato: 25-07-2024Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at certifikatet ikke opfylder kravene for at have bestået en engelskprøve på B1-niveau eller en prøve på tilsvarende eller højere niveau.
Udlændingenævnet bemærker i relation hertil, at det er et krav for opfyldelse af betingelsen, at det af CEFR-niveauet fremgår, at der testes i alle 4 delfærdigheder, herunder tale, læsning, lytning og skrivning ved en prøve, samt at prøven er afholdt af en anerkendt sprogudbyder.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at selvom det fremgår af certifikatet, at [ansøgeren] har modtaget undervisning på B1-niveau, fremgår det ikke, at hun har været til en egentlig prøve i disciplinerne tale, læsning, lytning og skrivning. Derudover er certifikatet ikke udstedt af en anerkendt sprogudbyder.
Det forhold, at du har anført, at [ansøgeren] ved hjælp fra dig og via selvstudie har tillært sig dansk, og at hun gerne vil gå til Prøve i Dansk 1, men at dette ikke er muligt, når hun ikke har en opholdstilladelse, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er en betingelse for at en udlænding kan aflægge Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau eller en engelskprøve på B1-niveau eller på et tilsvarende eller højere niveau, at vedkommende har en dansk opholdstilladelse.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at du ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1.
Det er i den forbindelse indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at du har oplyst, at du har arbejdet fuldtid på forskellige arbejdspladser og herudover har været i aktivering i 2 år, hvor du også arbejdede fuldtid, hvorfor du mener at du opfylder kravet. Det anførte kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du som dokumentation for din beskæftigelse alene har indsendt arbejdskontrakter, der er gældende fra 2022.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at nævnet har tjekket din registrerede beskæftigelse i eIndkomst, og at det alene er muligt at gå 10 år tilbage i eIndkomst-registreret. På baggrund af oplysningerne fra eIndkomst fremgår det, at du har registreret lønindkomst i 42 måneder samlet, og heraf har du alene arbejdet fuldtid (160 timer eller mere) i 14 af månederne.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at arbejde, som du har udført under aktivering, imens du har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ikke tæller med i beregningen, da der ikke er tale om ordinær fuldtidsbeskæftigelse.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, at du og [ansøgeren] selv har pligt til at indsende den nødvendige dokumentation for sagens vurdering.
På baggrund af ovenstående er det Udlændingenævnets vurdering, at det ikke er dokumenteret, at du opfylder beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1.
Udlændingenævnet kan heller ikke lægge til grund, at du opfylder kravet om at have været under uddannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 2.
Det oplyste om, at du har gået på HF, har taget uddannelse på UCPlus, har chaufførkørekort, taxakørekort og har gennemført BAB-kurserne (BAB 1, 2 og 3), kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at du ikke har indsendt dokumentation herfor jf. udlændingelovens § 40.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke er oplyst om sådanne ganske særlige grunde, som taler for at tillade ægtefællesammenføring, selvom du og [ansøgeren] samlet set ikke opfylder 4 ud af 6 betingelser i integrationskravet.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som bevirker, at du og [ansøgeren], ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Kosovo, hvor [ansøgeren] er statsborger, for dér at udøve familielivet.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at du og [ansøgeren] indgik ægteskab den […] september 2021, og derved etablerede jeres familieliv på et tidspunkt, hvor [ansøgeren] ikke havde opholdstilladelse i Danmark, og at I på den baggrund ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at EMRK ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. juli 2024 – Ægtefællesammenføring – Besøgskravet – Tidligere afslag på visum
Dato: 01-07-2024Udlændingenævnet hjemviste i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Iran, da besøgskravet i udlændingelovens § 9, stk. 10, ikke var opfyldt.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger i Iran, blev i marts 2022 gift med referencen i Tyrkiet. Ansøgeren søgte i oktober 2022 om ægtefællesammenføring med referencen, der er dansk statsborger. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2023 ansøgeren afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren aldrig havde været i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 10. Ansøgeren havde inden afgørelsen 3 gange søgt om visum for at besøge referencen i Danmark, men ansøgeren havde alle 3 gange i henholdsvis juni 2021, november 2021 og maj 2022 fået afslag på visum, idet ansøgeren tilhørte visumgruppe 4, og da der var formodning for, at hun ikke ville rejse ud af Danmark igen. Visumafslaget fra maj 2022 var blevet stadfæstet af Udlændingenævnet men med en vejledning om, at ansøgeren skulle søge familiesammenføring. Referencen klagede i juni 2023 over Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ved 3 afgørelser har fået afslag på Schengenvisum henholdsvis den […] juni 2021, […] november 2021 og […] maj 2022, og at begrundelsen for alle 3 afslag var, at der var en risiko for, at hun ikke rejste hjem igen, hvis hun blev meddelt visum (formodningsafslag). Afgørelserne af […] juni 2021 og […] november 2021 ses ikke påklaget. Afgørelsen af […] maj 2022 blev påklaget, og den […] december 2022 stadfæstede Udlændingenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse og vejledte [ansøgeren] om at søge familiesammenføring.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen den […] maj 2023 meddelte [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til [referencen], idet [ansøgeren] ikke opfyldte besøgskravet, da hun aldrig har været i Danmark, og idet der ikke var oplyst om ganske særlige grunde til, at hun alligevel skulle meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at der fremgår følgende af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 10 (lovforslag nr. L 231 fremsat den 26. april 2018, punkt 2.3.):
” 2.3.1.2. Visumpraksis
Med hensyn til kriteriet om, at en ansøger mindst én gang lovligt skal have været i Danmark ved vurdering af tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, bemærkes i relation til visumområdet følgende:
Størstedelen af ansøgere fra visumpligtige lande vil kunne opnå visum til Danmark, når formålet med visummet er at besøge en i Danmark bosiddende ægtefælle eller fast samlever. Dette er udgangspunktet for visumansøgere, der tilhører hovedgruppe 1-4, jf. bilag 2 i bekendtgørelse nr. 376 af 20. marts 2015 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum (visumbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Der lægges bl.a. vægt på, hvilken hovedgruppe ansøgeren tilhører, når en gennemgang af visumansøgningen ikke giver et klart svar på, om ansøgeren har til hensigt at udrejse inden for gyldigheden af et visum. Hovedgrupperne er således vejledende for, hvilke persongrupper inden for hver hovedgruppe der som udgangspunkt bør meddeles visum, når der ikke er begrundet tvivl om hensigten om at forlade Schengenområdet inden for et visums gyldighed.
For visumansøgere, der tilhører landene i hovedgruppe 5 (for tiden Afghanistan, Eritrea, Irak, Pakistan, Somalia og Syrien), hvis statsborgere vurderes at udgøre en særligt høj risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder, gives derimod som udgangspunkt kun visum i ekstraordinære situationer, f.eks. i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom eller dødsfald, og der gives således som udgangspunkt afslag på visum, uanset at formålet er besøg hos en herboende ægtefælle eller fast samlever.
Da en ansøger tilhørende hovedgruppe 5 således som udgangspunkt vil blive meddelt afslag på visum og derved ikke gennem et visumophold kan opfylde tilknytningskravet, gælder en særlig praksis, hvorefter der kan meddeles visum, såfremt den herboende ægtefælle har en væsentlig tilknytning til Danmark, og de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt, undtagen dog kravet i § 9, stk. 4, om økonomisk sikkerhedsstillelse. Konstateringen af dette skal ske gennem behandlingen af en ansøgning om ægtefællesammenføring, der således må indgives fra hjemlandet eller et andet land. Denne praksis har det særkende, at der i disse tilfælde vil kunne gives visum, uanset at der er en stærk formodning for, at formålet med opholdet er at indgive en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Praksis er endvidere beskrevet i visumvejledningens punkt 5.9.7.5.1, jf. vejledning nr. 9201 af 27. februar 2017.
Udlændingestyrelsen anvender denne praksis analogt på visumansøgere tilhørende en anden hovedgruppe og i en tilsvarende situation for at undgå, at en visumansøger i en lempeligere
hovedgruppe stilles ringere end en visumansøger tilhørende hovedgruppe 5.
Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at de danske repræsentationer vil forelægge en sådan sag til behandling i Udlændingestyrelsen i første instans i medfør af visumbekendtgørelsens § 28, stk. 2, hvis repræsentationen er bekendt med, at ansøgeren kortere tid inden visumansøgningen er meddelt afslag på opholdstilladelse på grundlag af tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7.
…
2.3.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
…
I tilknytning til besøgskravet foreslås det endvidere at videreføre den ovenfor beskrevne visumpraksis, jf. pkt. 2.3.1.2, således at der kan meddeles visum i de tilfælde, hvor det tidligere i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om ægtefællesammenføring er konstateret, at ægteparret opfylder alle betingelserne bortset fra det foreslåede besøgskrav og kravet i udlændingelovens § 9, stk. 4, om
økonomisk sikkerhedsstillelse, og hvor et afslag på visum ville afskære ansøgerens reelle mulighed for at opnå opholdstilladelse i Danmark på grundlag af ægteskabet med den herboende person. Den videreførte praksis vil blive beskrevet ved en kommende revision af visumvejledningen.”
Udlændingenævnet finder, at den beskrevne praksis ligeledes må gælde i den konkrete familiesammenføringssag vedrørende [ansøgeren], selvom hun tilhører hovedgruppe 4, da hun grundet de 3 tidligere visumafslag visummæssigt må anses som ligestillet med en udlænding, der tilhører hovedgruppe 5.
Udlændingenævnet finder således i denne konkrete sag, at [ansøgeren] reelt ikke har kunnet indvirke på at opfylde betingelserne for familiesammenføring, hvorfor Udlændingenævnet finder det rettest, at Udlændingestyrelsen gør op med de øvrige betingelser for familiesammenføring, med undtagelse af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse, inden der tages stilling til besøgskravet i udlændingelovens § 9, stk. 10, således, at hun ikke stilles ringere end personer, der er omfattet af visumhovedgruppe 5.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. september 2024 – Familiesammenføring – Afvisning
Dato: 05-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning af tre nigerianske statsborgeres ansøgninger om familiesammenføring til herboende. Ansøgerne var henholdsvis ægtefælle til og børn af herboende.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgerne indgav deres ansøgninger om familiesammenføring på et tidspunkt, hvor deres visum var udløbet, et såkaldt overstay.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser af […] og […] februar 2024. [Ansøgernes] ansøgninger om opholdstilladelse er således fortsat afvist.
Udlændingenævnet skal indledningsvist bemærke, at [ansøgerne] indrejste i Danmark den […] december 2023 på et visum, og at [ansøgerne] den […] januar 2024 indgav deres ansøgninger om familiesammenføring til [referencen].
Udlændingenævnet lægger i den forbindelse til grund, at [ansøgerne] indrejste i Danmark den […] december 2023, at Udlændingestyrelsen havde meddelt et gyldigt visum på 33 dage fra indrejsedatoen, således at [ansøgerne] senest skulle være udrejst af Schengen den […] januar 2024, at de således indgav deres ansøgninger under et overstay på et Shengenvisum, idet de indgav deres ansøgninger om familiesammenføring den […] januar 2024.
Udlændingenævnet vurderer, at der i sagen ikke er oplyst om forhold, der kan begrunde, at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at ansøgningen skal tillades indgivet i Danmark.
Som anført ovenfor fremgår det af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 24, at der med vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at en ansøgning skal tillades indgivet, navnlig sigtes til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der i medfør af EMRK artikel 8 kan betyde, at det ville være uproportionalt og i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at [ansøgerne] skal indrejse i Nigeria, hvor de er statsborgere, for at indgive ansøgning om familiesammenføring ved en dansk repræsentation i hjemlandet.
Det til støtte for klagen anførte om, at [den ansøgende ægtefælle og det ene ansøgende barn] har hostet og har haft malaria siden deres ankomst til Danmark i december 2023, hvilket har påvirket [referencens] evne til at indsende deres ansøgninger om familiesammenføring i Danmark rettidigt, og at de har været på hospitalet det meste af perioden efter, at de ankom til Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at der i forbindelse med klagen alene er indsendt lægejournaler af […] februar 2024, hvoraf det fremgår, at [den ansøgende ægtefælle og det ene ansøgende barn] har hostet siden ankomst til Danmark, og at der er mistanke om malaria og/eller lungebetændelse. Udlændingenævnet har således ikke modtaget dokumentation for, at [ansøgerne] har haft alvorlige helbredsmæssige vanskeligheder. Af samme årsag finder Udlændingenævnet, at det ikke vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling, at henvise [ansøgerne] til at indgive deres ansøgninger om familiesammenføring fra Nigeria.
Det til støtte for klagen anførte om, at [den ansøgende ægtefælles og det ene ansøgende barns] helbredsmæssige situation har påvirket [referencens] evne til at indsende deres ansøgninger om familiesammenføring i Danmark rettidigt, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er op til den enkelte ansøger at indgive en ansøgning om opholdstilladelse rettidigt og indgive en ansøgning under lovligt ophold i Danmark. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [referencen] har haft rimelig tid til at indgive ansøgningerne rettidigt.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at [ansøgerne] i tilstrækkelig grad kan dokumentere, at de havde lovligt ophold i Danmark på det tidspunkt, hvor de indgav deres ansøgninger.
Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af udlændingemyndighedernes journalregister, at [ansøgerne] blev meddelt et Schengenvisum den […] november 2023 gyldigt for indrejse fra den […] december 2023 til den […] februar 2024 med en opholdsperiode på 33 dage, at de indrejste i Danmark den […] december 2024, og at det fremgår af ansøgningsskemaet, at ansøgningerne om opholdstilladelse er indgivet den […] januar 2024. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [ansøgerne] dermed senest skulle være udrejst af Danmark den […] januar 2024.
Udlændingenævnet vurderer afslutningsvist, at det under de givne omstændigheder ikke vil være uproportionalt at henvise [ansøgerne] til at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af deres slægtskab og ægteskab fra hjemlandet eller et tredjeland, hvor de har haft fast lovligt ophold i mindst 3 måneder henset til, at de aldrig har haft opholdstilladelse i Danmark, men alene i en periode har opholdt sig her i landet på et visum, og at de er født og opvokset i Nigeria.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser. -
Udlændingenævnets afgørelse af 12. december 2022 – Ægtefællesammenføring - Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold - Retsgyldigt ægteskab
Dato: 19-03-2024Udlændingenævnet hjemviste i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på meddelelse af opholdstilladelse til en eritreisk kvinde, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sit ægteskab med en herboende eritreisk flygtning, indgået i Uganda.
Sagens faktiske omstændigheder
Referencen indrejste i Danmark i august 2015 og fik i oktober 2015 meddelt asyl, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. I januar 2019 rejste han til Uganda med henblik på at indgå ægteskab med ansøgeren hos de civile myndigheder i Kampala. Parret søgte om familiesammenføring i marts 2019 og fremlagde i den forbindelse en vielsesattest udstedt af ”Uganda Registration Services Bureau (URSB)”. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2020 ansøgeren afslag på opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen vurderede ved afgørelsen, at parrets ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret, da ægteskabet – efter Udlændingestyrelsens vurdering - ikke kunne anses for retsgyldigt i indgåelseslandet, Uganda. Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at begge parter havde været til stede i Uganda ved indgivelse af ansøgningen om vielse, mindst 21 dage forud for brylluppet, og derfor ikke var blevet behørigt identificeret forud for annonceringen af ægteskabet, hvorfor Udlændingestyrelsen ikke anså de nationale ugandiske krav til lysning af ægteskabet for overholdt.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen, idet der under Udlændingenævnets sagsbehandling er fremkommet nye oplysninger i sagen, som ikke er indgået i Udlændingestyrelsens beslutningsgrundlag.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse i maj 2020 meddelte [ansøgeren] afslag på hendes ansøgning om familiesammenføring med [referencen] i Danmark, idet Udlændingestyrelsen vurderede, at [deres] ægteskab ikke kunne anerkendes som retsgyldigt, og at [parret] ikke havde haft et fast samliv af længere varighed, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen vurderede endvidere, at der ikke var oplyst om ganske særlige grunde til, at [ansøgeren] alligevel skulle meddeles opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at [referencen] først indrejste i Uganda 5 dage før parrets vielse fandt sted, at det ikke var sandsynliggjort, at både [referencen] og [ansøgeren] var til stede i Uganda ved indgivelse af ansøgningen om vielse, og at [de] derfor ikke er blevet behørigt identificeret forud for annonceringen af ægteskabet. Udlændingestyrelsen lagde herved vægt på udlændingemyndighedernes baggrundsoplysninger om ægteskaber indgået i Uganda.
Udlændingenævnet har under sagens behandling indhentet nye og opdaterede oplysninger vedrørende ægteskaber indgået i Uganda.
Udlændingenævnet har herefter ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af udlændingemyndighedernes opdaterede baggrundsoplysninger om civile ægteskaber indgået i Uganda, at det ikke er et krav, at begge parter er fysisk tilstede ved indgivelsen af ansøgningen hos ”Registrar of Marriages”, at det ifølge de gældende regler er tilstrækkeligt, at mindst én part til det kommende ægteskab skal være til stede, når ”Notice of Marriage” offentliggøres, at denne part skal medbringe dokumentation for begge parters identitet, og at man derfor kan ansøge om ”Notice og Marriage”, selvom den ene part er i udlandet.
Dette er nye oplysninger i forhold til Udlændingestyrelsens beslutningsgrundlag. Udlændingenævnet finder det derfor rettest, at Udlændingestyrelsen vurderer sagen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, på ny i 1. instans.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til, om [referencen] og [ansøgeren] opfylder betingelserne for familiesammenføring.
Da udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er subsidiær i forhold til § 9, stk. 1, nr. 1, hjemvises afgørelsen efter § 9 c, stk. 1, tillige til Udlændingestyrelsen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. januar 2024 – Ægtefællesammenføring – Indrejseforbud
Dato: 24-01-2024Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en iransk statsborger, der var udvist ved dom med indrejseforbud i 6 år. Udlændingenævnet vejledte ansøgeren om mulighed for at begære indrejseforbuddet ophævet eller ændret ved retten.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste i Danmark i 2016 og blev i december samme år meddelt endeligt afslag på asyl. I marts 2017 blev han første gang administrativt udvist. I oktober 2021 blev han i byretten udvist ved dom for at have overtrådt sine kontrolforpligtelser på det udrejsecenter, hvor han skulle opholde sig. Ansøgeren blev samtidig idømt et indrejseforbud af 6 års varighed. I november 2021 indgik ansøgeren ægteskab med referencen. I januar 2023 blev ansøgeren idømt 30 dages fængsel og på ny udvist med indrejseforbud i 6 år for ikke at have overholdt sin melde- og opholdspligt på udrejsecenteret. I december 2021 indgav ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til referencen. Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag i september 2022 under henvisning til indrejseforbuddet, som ansøgeren blev idømt i oktober 2021. Udlændingestyrelsen vurderede ved afgørelsen, at der til sagen ikke var oplyst om ganske særlige forhold, der kunne medføre, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse før udløbet af indrejseforbuddet, og at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren var blevet gift, og referencen havde samvær med sine særbørn.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2022 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen. [Ansøgeren] kan derfor ikke gives opholdstilladelse som ægtefællesammenført til dig i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 10, stk. 4.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] [i] december 2016 blev meddelt endeligt afslag på asyl i Danmark, at han ikke udrejste, at han flere gange er udvist af Danmark, senest ved dom af […] januar 2023 med indrejseforbud i 6 år i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 5, at dommen er stadfæstet i [A] Landsret [i] september 2023, og at [ansøgeren] fortsat ikke er udrejst.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding, som har indrejseforbud, ikke kan gives opholdstilladelse medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt der foreligger sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, som vil kunne begrunde, at [ansøgeren] skal have opholdstilladelse som familiesammenført til dig på trods af, at han er udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år, lagt vægt på, at [ansøgeren] tilbage i 2016 blev meddelt endeligt afslag på asyl i Danmark, at han aldrig har haft en opholdstilladelse i Danmark, at han ikke har villet udrejse, og at han indgik ægteskab med dig i november 2021, efter at han ved 2 lejligheder var blevet udvist ved dom med indrejseforbud i 6 år. Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at familielivet er stiftet på et tidspunkt, hvor du og [ansøgeren] ikke kunne have haft en berettiget forventning om at kunne udleve familielivet i Danmark.
Det til støtte for klagen anførte om, at et afslag på familiesammenføring til [ansøgeren] er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at du og [ansøgeren] har etableret et familieliv, idet I er gift, og at du har 3 særbørn, som du har samvær med og som betragter [ansøgeren] som deres biologiske far, kan derfor ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at dine særbørn er anbragt uden for hjemmet, og at dine børn alene besøger dig i weekenderne, jf. det seneste oplyste til Retten i [By].
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det i ansøgningsskemaet, modtaget i Udlændingestyrelsen [i] december 2021 er oplyst, at du har samvær med børnene lørdag og søndag 2 gange om måneden og herudover også en onsdag om måneden med din mellemste søn, at samværet kan variere i perioder, og at der også er samvær i alle ferier og helligdage.
Det er videre indgået i vurderingen, at det af ansøgningsskemaet fremgår, at [ansøgeren] blev introduceret for dine børn i julen 2018, at han ifølge egen forklaring afgivet i retten [i] januar 2023 besøgte dig og dine børn, når han forlod Udrejsecenter [C], at dette sædvanligvis skete hver 14. dag med tilladelse, og at han herudover besøgte dig og dine børn på andre dage ved din eller børnenes sygdom.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at du og [ansøgeren] aldrig har boet sammen, da [ansøgeren] aldrig har haft en opholdstilladelse i Danmark, ikke har haft tilladelse til privat indkvartering og er pålagt opholdspligt på Udrejsecenter [C]. [Ansøgeren] har således heller ikke boet sammen med dine børn.
Det til støtte for klagen anførte om, at dine børn betragter [ansøgeren] som deres biologiske far, at han står for mange praktiske opgaver i hjemmet, herunder lektier, og at børnene er meget afhængige af ham, kan derfor ikke føre til en anden vurdering.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at - uanset om det måtte kunne lægges til grund, at relationen mellem dine børn og [ansøgeren] har en sådan karakter og intensitet, at den er omfattet af EMRK artikel 8 - det fortsat er proportionelt og ikke i strid med hensynet til børnenes tarv og beskyttelsen i Børnekonventionens artikel 3, artikel 7 (ret til at kende og blive passet af sine forældre), artikel 9 (mod adskillelse af børn og forældre), artikel 10 (om retten til ind- og udrejse), Børnekonventionen i øvrigt eller EMRK artikel 8, om retten til familie- og privatliv, at meddele [ansøgeren] afslag på familiesammenføring med dig, da han er udvist af Danmark med et indrejseforbud og endnu ikke har været udrejst af Danmark.
Det kan således ikke føre til en anden vurdering, at du er bekymret for, at dit familieliv bliver ødelagt, og at du har brug for at have både din mand og dine børn hos dig.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at afslaget på opholdstilladelse til [ansøgeren] vil medføre indgreb i jeres ret til familie- og privatliv, men at det ikke under de foreliggende omstændigheder er uproportionalt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du selv har valgt at indgå ægteskab på et tidspunkt, hvor [ansøgeren] ikke havde en opholdstilladelse i Danmark og derudover var udvist af landet med indrejseforbud i 6 år, og at hensynet til statens mulighed for at sikre en effektiv immigrationskontrol er omfattet af de hensyn, der er nævnt i EMRK artikel 8, stk. 2. Der henvises i den forbindelse til EMD-dommen Osman mod Danmark (2011), præmis 58.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at [ansøgeren] ikke er afskåret fra at søge om familiesammenføring med dig, når han har været udrejst af Danmark i mindst 2 år. Se mere i vejledningsafsnittet nedenfor.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at retten senest i september 2023 har vurderet, om en udvisning af [ansøgeren] med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og Børnekonventionen, og at retten i den forbindelse har inddraget og vurderet [ansøgerens] seneste oplysninger om hans personlige forhold og tilknytning til Danmark.
Det kan endelig ikke føre til en anden vurdering, at du har anført, at [ansøgeren] er flygtning, da [ansøgeren] [i] december 2016 har fået endeligt afslag på sin ansøgning om asyl af Flygtningenævnet, og at Flygtningenævnet [i] maj 2018 afslog at genoptage sagen. [Ansøgeren] er således ikke anerkendt som flygtning i Danmark.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at det ikke er uproportionalt at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 4.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 18. december 2023 – Ægtefællesammenføring – Proforma
Dato: 18-12-2023I december 2023 omgjorde Udlændingenævnet Udlændingestyrelses afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en eritreisk statsborger, der søgte om familiesammenføring til sin herboende ægtefælle.
Sagens faktiske omstændigheder
Referencen, der er statsborger i Eritrea, fik i april 2014 opholdstilladelse i Danmark som flygtning. I februar 2021 indgik ansøgeren og referencen ægteskab i Etiopien og i januar 2022 søgte ansøgeren opholdstilladelse under henvisning til ægteskabet. Det fremgik af ansøgningen, at parret kendte hinanden fra barndommen, idet de boede i samme landsby, at deres forældre kendte hinanden, at de efterfølgende genetablerede kontakten i maj 2019 via Facebook, at de besluttede sig for at indgå ægteskab i januar 2020, og at referencen efter ægteskabets indgåelse havde besøgt ansøgeren. I oktober 2022 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet var at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
I november 2022 påklagede partsrepræsentanten Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet. I forbindelse med klagen indsendte partsrepræsentanten dokumentation for parrets forudgående kontakt over sociale medier, dokumentation for at referencen havde besøgt ansøgeren i Etiopien fra januar 2023 til marts 2023, samt fødselsattest for fødsel af parrets fællesbarn. Udlændingenævnet besluttede at indkalde referencen til et mundtligt nævnsmøde med henblik på at afgive forklaring.
Udlændingenævnets afgørelse
Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ægteskabet mellem [ansøgeren] og [referencen] er indgået med det afgørende formål, at [ansøgeren] kan få en opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [referencen] under mundtligt nævnsmøde dags dato har forklaret troværdigt om [referencen] og [ansøgerens] forhold, herunder om parrets kontakt før og efter ægteskabet, og om at parret er blevet forældre til et [barn].
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til sagen er indsendt dokumentation for [referencen] og [ansøgerens] kontakt i perioden fra juni 2019 til november 2022.
Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at der til sagen er indsendt dokumentation for, at [referencen] efterfølgende har besøgt [ansøgeren] i Etiopien fra november 2021 til december 2021, samt fra januar 2023 til marts 2023.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at [referencen] og [ansøgeren] taler samme sprog, og at der ikke er stor aldersforskel mellem dem.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der ikke foreligger et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet mellem [referencen] og [ansøgeren] er indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse til [ansøgeren].
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet