Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Storbritannien, som blev administrativt udvist for ulovligt ophold og meddelt et indrejseforbud gældende for hele Schengenområdet, jf. udlændingelovens § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1

Sagens faktiske omstændigheder: 

Klageren blev i august 2024 antruffet i lufthavnen i færd med at udrejse fra Spanien via Danmark til Storbritannien. Klageren havde opholdt sig med sin irske kæreste, senere ægtefælle, i Spanien og havde et overstay på 100 dage i Schengenområdet, heraf 1 dags overstay i Danmark og blev herefter anholdt og sigtet for ulovligt ophold og modtog en udenretlige bøde på 1.500 kr. Klageren var af den opfattelse, at klageren havde en afledt EU-opholdsret og kunne bo i Spanien på baggrund af sit ægteskab.

I januar 2025 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om administrativ udvisning med et indrejseforbud på 2 år, jf. udlændingelovens § 25 b og § 32, stk. 4, nr. 1

Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:

” Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen lagt til grund, at du indrejste i Danmark den […] august 2024.

Udlændingestyrelsens har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet den […] august 2024 antraf dig i [lufthavnen] i forbindelse med din udrejse til London, og at det fremgik af stemplet i dit pas, at du indrejste i Schengenområdet gennem Malaga den […] februar 2024, og ikke siden ses at være udrejst.

Udlændingestyrelsen har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden har opholdt dig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dage.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du oplyser at du er gift men en irsk statsborger, der bor i Spanien, idet der selv, hvis der var fremlagt dokumentation for dette, ikke må vurderes, at du har en afledt opholdsret, idet du ikke rejser i følgeskab med din ægtefælle, eller at der i øvrigt fremgår oplysninger om, at du er i færd med at etablere dig fast i Spanien med din ægtefælle, idet du er på vej hjem til Storbritannien, hvor du oplyser at bo.

Udlændingestyrelsen har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.

Udlændingestyrelsen har ved vurderingen af udlændingelovens § 26 lagt vægt på, at du er statsborger i Storbritannien, at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie eller lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende.

Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.

Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.” 

Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det anført bl.a., at
• [klagerens] ægtefælle har søgt om ophold i Spanien, og at [klageren] skulle til at søge om en spansk arbejds- og opholdstilladelse, da [klageren] var nødsaget til at rejse tilbage til Storbritannien pga. et opstået nødstilfælde i [klagerens] familie
• [klageren] troede, at [klageren] på baggrund af sit ægteskab med en EU-borger opholdt sig lovligt i Schengenlandene

Der blev der fremlagt yderligere dokumentation i form af vielsesattest dateret […] juni 2024

Udlændingenævnets afgørelse: 

” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] august 2024 af de grunde, som styrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 b og § 32, stk. 4, nr. 1, idet [klageren] har haft ulovligt ophold i Danmark.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.

Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] den […] juni 2024 er blevet gift med en irsk statsborger, som er bosiddende i Spanien, at han er ved at søge om opholdstilladelse i Spanien, at [klagerne og ægtefællen] skulle til at søge om opholdstilladelse til [klageren], og at [klageren] troede, at [klageren] havde lovligt ophold, kan ikke føre til en anden vurdering.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det ikke ses godtgjort, at [klageren] på baggrund af sin ægtefælles forhold har en afledt ret til ophold i Spanien, idet der ikke er fremlagt dokumentation for [klagerens] ægtefælles opholdsgrundlag i Spanien, herunder f.eks. som arbejdstager. Der henvises til opholdsdirektivets artikel 7, hvoraf fremgår, at enhver unionsborger har ret til at opholde sig på en anden medlemsstats område i mere end tre måneder, herunder hvis den pågældende f.eks. er arbejdstager, studerende eller råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine familiemedlemmer. Der henvises til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at [klageren] den […]. august 2024 indrejste i Spanien, og at der ikke foreligger oplysninger om, at [klageren] har været udrejst af Schengenområdet frem til, at [klageren] den […] august 2024 indrejste i Danmark. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at [klageren] har søgt om eller har fået forlængelse af sit visumfrie ophold.

[Klageren] havde dermed ulovligt ophold, da [klageren] blev antruffet i Danmark den […] august 2024, idet [klageren] har haft et ophold på mere end de tilladte 90 dage inden for en periode på 180 dage.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at statsborgere fra en række lande, herunder Storbritannien, kan opholde sig visumfrit i Danmark i op til 90 dage inden for en periode på 180 dage, jf. udlændingelovens § 3. Et ophold ud over denne periode kræver tilladelse fra de danske myndigheder, jf. udlændingelovens § 4 b.

Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at det påhviler en udlænding at gøre sig bekendt med, hvilke betingelser der er knyttet til indrejse og visumfrit ophold i Danmark, herunder at søge om de fornødne tilladelser inden indrejsen samt at sikre sig, at det tilladte ophold ikke overskrides.

Udlændingenævnet vurderer endelig, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud eller at indrejseforbuddet skulle have været fastsat for mindre end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3 og 5, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.

Det er indgået i denne vurdering, at du har en ægtefælle, som er irsk statsborger og bosat i Spanien, og at I ønsker at udøve jeres familieliv i Spanien. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da det følger af fast praksis, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv, og at der i sagen ikke foreligger oplysninger om, at du og din ægtefælle ikke ville kunne udøve familielivet Irland, hvor din ægtefælle er statsborger, eller i Storbritannien, hvor du er statsborger, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, at din ægtefælle ikke vil kunne besøge dig i Storbritannien, så længe indrejseforbuddet er gældende. Udlændingenævnet har således vurderet, at der ud fra sagens oplysninger ikke foreligger uoverstigelige hindringer for, at du kan udøve familielivet i Irland eller Storbritannien ”

VAU/2025/2

Senest opdateret: 23-01-2025

Til toppen