 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. januar 2025 – Administrativ udvisning - Ulovligt arbejde - Indrejseforbud
Dato: 28-01-2025Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Storbritannien, som blev administrativt udvist for ulovligt arbejde og meddelt et indrejseforbud gældende for hele Schengenområdet, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, og § 32, stk. 4, nr. 1
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i juli 2024 antruffet i forbindelse med politiets undersøgelse af mulig ulovlig arbejdskraft på en konkret lokation. Klageren fandtes i færd med reparation af en vindmølle og blev herefter anholdt og sigtet for ulovligt arbejde og modtog en udenretlige bøde på 3.000 kr.
I juli traf Udlændingestyrelsen afgørelse om administrativ udvisning med et indrejseforbud på 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, og § 32, stk. 4, nr. 1
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du den […] juli 2024 blev antruffet og anholdt for ulovligt arbejde af Københavns Politi på [gerningssted], ved [adresse] ved [lokation] i forbindelse med reparation af en vindmølle, der var defekt.
Vi har endvidere lagt til grund, at du har erkendt de faktiske omstændigheder og modtaget en udenretlig bøde på 3.000 kr. for forholdet.
Udlændingestyrelsen har vurderet, at du ikke er fritaget for kravet om arbejdstilladelse i medfør af udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 2, nr. 6.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du til sagen har oplyst, at der ikke er mange tilbage, som kan udføre denne opgave på grund af det specialiserede arbejde på de specifikke ældre modeller.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på vurderingen foretaget af SIRI om, at dit arbejde ikke kan anses omfattet at montørreglen, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 2, nr. 6, da der er tale om reparation efter produktet er taget i brug.
Udlændingestyrelsens vurderer således, at du har arbejdet ulovligt i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan arbejde i Danmark uden forudgående at være meddelt tilladelse hertil.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen har ved vurderingen efter udlændingelovens § 26 lagt vægt på, at du er statsborger i Storbritannien, at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie eller lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juli 2024 af de grunde, som styrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] var ansat som rådgiver, og at han ikke har udført fysisk arbejde, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det afgørende i vurderingen af, om der er tale om ulovligt arbejde, er, om den aktivitet, der udføres, kan betegnes som arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der kræver en arbejdstilladelse, og at det er en aktivitets faktiske karakter, der er afgørende for vurderingen heraf, jf. udlændingelovens § 13, stk. 1.
Der er tale om arbejde i udlændingelovens forstand, hvis en udlænding udfører opgaver for en virksomhed her i landet eller på anden måde deltager aktivt i aktiviteter, der medfører et "output" for virksomheden. Sidemandsoplæring på arbejdsstedet kræver en arbejdstilladelse, hvis den finder sted i produktionsmiljøet og dermed, direkte eller indirekte, bidrager til virksomhedens produktion. Der henvises til udlændingemyndighedernes hjemmeside:
https://www.nyidan-mark.dk/da/Arbejdsgivere-og-uddannelsessteder/Arbejdsgivere/Exemption.
Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at [klageren] i kapacitet af specialist har ydet rådgivning og træning (sidemandsoplæring) omkring vedligeholdelse af vindmøller. Rådgivning og træning, der sigter mod at forbedre funktionaliteten og driftssikkerheden af produktionsudstyr (vindmøller), som anvendes til at skabe energi, er i denne sammenhæng et bidrag til virksomhedens produktionsmål. Arbejdet er således omfattet af udlændingelovens krav om arbejdstilladelse, da den udførte opgave resulterer i et produktionsoutput – energi – som er en del af virksomhedens kerneaktivitet.
Udlændingenævnet har på baggrund af ovenstående vurderet, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke har været tale om arbejde.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] havde overladt det til sin arbejdsgiver at søge om eventuel arbejdstilladelse, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er arbejdstagerens eget ansvar at være bekendt med og sikre opfyldelse af gældende krav. En arbejdstager kan således ikke fraskrive sig ansvaret ved at henvise til sin arbejdsgiver.
Det er i klagen endvidere angivet, at indrejseforbuddet vil have store konsekvenser for [klagerens] karriere, idet hans arbejde kræver rejseaktivitet inden for Schengenområdet.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet henviser indledningsvis til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisningen må antages at virke særlig belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Vedrørende mulighederne for at undlade at fastsætte et indrejseforbud henviser Udlændingenævnet til, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 32, stk. 3, at det kan have betydning for vurderingen af, om der skal undlades fastsat et indrejseforbud, hvis udlændingen er blevet meget alvorligt syg og er ude af stand til at udrejse, eller hvis overskridelse af en udrejsefrist skyldes forhold, der ikke kan lægges udlændingen til last, f.eks. mangelfuld eller forkert vejledning fra myndighedernes side om ret til ophold. Bestemmelsen vil desuden kunne anvendes i tilfælde, hvor myndighederne efter en konkret og individuel vurdering finder, at et indrejseforbud vil være uproportionalt henset til sagens konkrete omstændigheder, f.eks. i en situation, hvor en udlænding, der uforvarende har haft meget kortvarigt ulovligt ophold, meddeles et indrejseforbud, der indebærer, at den pågældende som udgangspunkt afskæres fra muligheden for opnå familiesammenføring i 2 år.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke er fremlagt oplysninger, hvorefter det kan lægges til grund, at der i sagen er tale om sådanne særlige omstændigheder, at der skal undlades fastsat et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om indrejseforbuddet måtte påvirke hans professionelle arbejdsliv, findes denne begrænsning at være proportional i forhold til, at han vurderes at have arbejdet ulovligt i Danmark.
Udlændingenævnet skal henvise til, at [klageren] kan ansøge om et territorialt begrænset visum til andre Schengen- eller Schengenassocierede lande. De relevante myndigheder vil foretage en konkret vurdering af, om der i hans sag foreligger ganske særlige omstændigheder, der kan begrunde et visum til de pågældende lande.
Udlændingenævnet har desuden vurderet, at der heller ikke er grundlag for en nedsættelse af indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det af forarbejderne til § 32, stk. 5, fremgår, at når det er vurderet, at en udlændings tilknytning til det danske samfund eller herboende personer har en sådan karakter, at det ikke er til hinder for udvisning, jf. § 26, stk. 1, eller for at der meddeles et indrejseforbud, jf. § 32, stk. 3, vil der typisk heller ikke være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud, og at der på den baggrund kun helt undtagelsesvist vil være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud til udlændinge, der udvises efter § 25 a, end det, der ellers følger af loven.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. oktober 2024 – Administrativ udvisning – Offentlig orden – Indrejseforbud – EU-regler
Dato: 14-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Polen
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i 2022. Klageren blev i juni 2024 anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, idet klageren havde opholdt sig i en utrygskabende teltlejr. Klageren erkendte forholdet og modtog en udenretlig bøde herfor.
Klageren var kendt i politiets systemer, idet klageren i 2022, 2023 og 2024 bl.a. var sigtet for husfredskrænkelse og bortvist fra forskellige offentlige og private steder.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Polen, og at du for ca. 2 år siden indrejste i Danmark.
Vi har endvidere lagt vægt på, at du er kendt i politiets systemer for blandt andet overtrædelse af den offentlige orden, sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold, og at du har erkendt forholdene og vedtaget udenretlige bøder på i alt 1000 kr.
Vi har vurderet, at denne udvisning af dig med indrejseforbud i 2 år ikke er uforenelig med EU-reglerne og dermed med EU-domstolens praksis vedrørende udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne. Vi har herved lagt vægt på, at du ud fra sagens samlede omstændigheder udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, da opretholdelsen af den offentlige orden, sikkerhed og sundhed vurderes at være en grundlæggende samfundsinteresse.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen har ved vurderingen af udlændingelovens § 26 lagt vægt på, at du er statsborger i Polen, at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie eller lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som styrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis hensynet til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises på grund af hensynet til Schengenlandenes offentlige orden eller forholdet til fremmede magter. Det fremgår af udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet henviser videre til, at en EU-statsborger med lovligt ophold alene kan udvises på baggrund af forstyrrelse af den offentlige orden, såfremt dette må anses for foreneligt med EU-retten. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, skal foranstaltninger om begrænsning af den frie bevægelighed og ophold truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, og foranstaltningerne kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Det følger endvidere, at den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.
Det til klagen anførte, herunder at [klageren] ikke kan udvises på baggrund af hensynet til den offentlige orden, at han alene har overtrådt ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, og at [klagerens] adfærd ikke anses for at udgøre en reel umiddelbar og tilstrækkelig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at såfremt betingelserne for udvisning er opfyldt kan der ske udvisning af en EU borger af hensynet til den offentlige orden i Danmark, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 3. Det følger af bestemmelsens forarbejder, hvoraf fremgår, at bl.a. EU borgere ikke kan udvises af hensyn til den offentlige orden i andre Schengenlande, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at [klageren] er udvist af Danmark, idet han […] juni 2024 blev antruffet af [politiet] på en adresse […], hvor han og to andre mænd boede i en teltlejr i buskads.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at [klageren] som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse har en længere historik hos politiet, herunder en sag i 2023 vedr. husfredskrænkelser, som blev afgjort ved bøde, og en sag også fra 2023 vedrørende ophold i en utrygskabende lejr […], som ligeledes blev afgjort ved bøde. Herudover ses [klageren] i adskillige tilfælde bortvist fra lokationer […] i 2022, 2023 og 2024.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at forholdet ikke er af tilfældig karakter eller med begrænset skadevirkning, at grovheden af det udøvede forhold vægter tungere end [klagerens] ret til fri bevægelighed som EU-borger, og at udvisningen dermed anses som proportional af hensynet til den offentlige orden.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. oktober 2024 – Administrativ udvisning – Husfredskrænkelser – Indrejseforbud
Dato: 11-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning med indrejseforbud til Schengenområdet af en statsborger fra Sydkorea.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i juni 2024 antruffet af politiet efter, at politiet havde modtaget en anmeldelse om, at klageren havde indfundet sig på anmelderens bopæl og havde nægtet at forlade stedet. Anmelderen havde over for politiet oplyst, at klageren tidligere havde opsøgt anmelderen på anmelderens arbejdsplads samt anmelderens forældres adresse. Klageren blev herefter sigtet og anholdt for husfredskrænkelse. Klageren erkendte forholdene, og betalte to bøder herfor.
Klageren var indrejst i Danmark i maj 2024, og havde over for politiet oplyst, at hendes formål med at være i Danmark var at være sammen med anmelderen.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Sydkorea, og at du […] maj 2024 indrejste i Danmark. ¨
Vi har endvidere lagt vægt på, at du […] juni 2024 er blevet antruffet af [politiet] på [en adresse] i forbindelse med flere anmeldelser af husfredskrænkelse.
Vi har endvidere lagt til grund, at politiet herudover […] juni 2024 har modtaget en anmeldelse om, at du gik rundt i anmelders have, hvorefter du blev bortvist fra stedet.
Vi har herudover lagt vægt på, at du erkender forholdene og har vedtaget to udenretlige bøder på i alt 4.000 kr. for forholdene.
Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at der er tale om gentagne husfredskrænkelser, og at du har opsøgt anmelder samt anmelders familie gentagne gange over flere år.
Vi har herudover lagt vægt på, at du har været uønsket på stedet og gentagne gange er blevet bedt om at forlade stedet, hvilke opfordringer du ikke har efterkommet.
Det er på den baggrund Udlændingestyrelsens samlede vurdering, at hensynet til den offentlige orden tilsiger, at du ikke bør have ophold her i landet.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen har ved vurderingen af udlændingelovens § 26 lagt vægt på, at du er statsborger i Sydkorea, at du ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie eller lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som styrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Med indrejseforbuddet forbydes indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet).
[Klageren] er således blevet registreret i Schengeninformationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis hensynet til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. august 2024 – Administrativ udvisning – Kriminalitet – Euforiserende stoffer
Dato: 13-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Ghana med et indrejseforbud til Danmark i 2 år.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i februar 2024 antruffet af politiet og fundet i besiddelse af en klump hash på 5,7 gram. Klageren blev herefter anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Klagerens kæreste og deres mindreårige barn boede i Danmark. Klageren havde i november 2022 indgivet en ansøgning om familiesammenføring til det herboende barn. Udlændingestyrelsen traf i september 2023 afgørelse om afslag på familiesammenføring under henvisning til, at barnet ikke på daværende tidspunkt havde opnået selvstændig tilknytning til Danmark, og at klagerens kæreste ikke var forhindret i at udrejse fra Danmark. Udlændingestyrelsen vurderede derfor, at familielivet kunne udøves i Ghana eller Tyskland, hvor klageren havde opholdstilladelse.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Ved afgørelsen har vi lagt til grund, at du […] februar 2024 blev antruffet af [politiet] ved en strafskærpelseszone i forbindelse med politiets skærpet tilstedeværelse omkring [et område] og at du blev fundet i besiddelse af en klump hash i højre bukselomme og i din taske, der blev kontrolvejet til 5,7 gram.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det forhold, at du har et herboende mindreårigt barn, der er født i 2022, ikke kan føre til en ændret vurdering, idet Udlændingestyrelsen ved afgørelsen om afslag på familiesammenføring af […] september 2023 har vurderet, at din søn ikke har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, og at barnets mor ikke har oplyst om helbredsmæssige forhold, der forhindrer hende i at udrejse fra Danmark, hvorfor i henvises til at udleve jeres familieliv i Ghana eller dit kommende opholdsland, Tyskland.
Vi har yderligere ved vurderingen heraf, lagt vægt på, at der til sagen ikke er oplyst om nye forhold, der skule forhindre jer i at udleve jeres familieliv i Ghana eller dit kommende opholdsland, Tyskland, og at du såfremt du ønsker at søge om familiesammenføring til dit barn, ikke er forhindret at gøre dette fra et andet land.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et nationalt indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke herom, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet kan henholde sig til vurderingen vedrørende familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, i Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2023, hvoraf fremgår følgende:
”Udlændingestyrelsen traf […] september 2023 afgørelse i [klagerens] sag om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen foretog i den forbindelse en vurdering af, hvorvidt der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 mellem [klageren] og [klagerens kæreste].
Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, at [parret] efter styrelsens vurdering har opnået et beskyttelsesværdigt familieliv, idet [de] sammen har en søn, […], født […] oktober 2022, og at [klageren] siden [sin] søns fødsel har opholdt [sig] hos [sin kæreste] i 2-4 dage om ugen. Udlændingestyrelsen har derefter vurderet, at Danmark ikke er nærmest til at beskytte familielivet, idet der ikke forelægger sådanne ganske særlige grunde til, at familielivet skal udleves i Danmark. Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, at [klagerens kæreste] ikke har herboende mindreårige særbørn, som hun udøver samvær med, at [parrets] fælles søn ikke på nuværende tidspunkt har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, og at [klagerens kæreste] ikke har oplyst om helbredsmæssige forhold, der forhindrer hende i at udrejse fra Danmark. Udlændingestyrelsen har derfor henvist [parret] til at udøve familielivet i Ghana eller Tyskland.”
Det til støtte for klagen anførte om, at [klagerens kæreste], som er [klagerens] herboende mindreårige barns mor, ikke kan tage ophold uden for Danmark, idet hun derved vil miste sit opholdsgrundlag her i landet, kan ikke føre til en anden vurdering, idet familielivet, som anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af […] september 2023, kan udleves i Tyskland eller Ghana, herunder ved besøgsophold.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 1. august 2024 – ulovligt ophold og ulovligt arbejde
Dato: 01-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Egypten, som blev administrativt udvist for ulovligt ophold og arbejde og meddelt et indrejseforbud i 2 år gældende for hele Schengenområdet, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren fik i september 2023 afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse på baggrund af studie og fik udrejsefristen udsat til januar 2024. Klageren blev i februar 2024 antruffet i forbindelse med en anmeldelse om ulovligt arbejde på en restaurant og blev herefter anholdt og sigtet for ulovligt arbejde og ulovligt ophold. Klageren vedtog ikke den udenretlige bøde på 5.000 kr.
I februar 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om administrativ udvisning med et indrejseforbud på 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vurdering efter § 25 a, stk. 2, nr. 1 (ulovligt arbejde).
Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du den […] februar 2024 blev antruffet og anholdt for ulovligt arbejde på baggrund af anmeldelse fra SIRI om, at du havde arbejdet for virksomheden [virksomhed A] i perioden fra den […] september 2023 til den […] oktober 2023.
Vi har endvidere lagt til grund, at du har erkendt at have været i praktik hos [virksomhed A] i denne periode og modtaget en udenretlig bøde på 5.000 kr. for forholdet samt for nedenstående forhold.
Vi vurderer således, at du har arbejdet ulovligt i Danmark, idet du som statsborger i Egypten ikke kan arbejde i Danmark uden forudgående at være meddelt tilladelse hertil.
Det forhold, at du oplyser, at der var tale om et praktikophold, og at du ikke fik udbetalt løn, men derimod mad og arbejdstøj, kan, henset til ovenstående, ikke føre til, at du ikke udvises, idet det er en aktivitets faktiske karakter og ikke alene betegnelsen for aktiviteten eller det forhold, om der udbetales løn herfor, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om (ulovligt) arbejde.
Vurdering efter § 25 b (ulovligt ophold). Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Egypten, og at du den […] december 2023 fik en endelig udrejsefrist til den […] januar 2024 af Udlændingenævnet.
Vi har endvidere lagt til grund, at du ved anholdelsen ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.
Vi vurderer således, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Egypten ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden ikke har overholdt din meddelte udrejsefrist.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at du ikke var bevidst herom, idet din advokat forestod modtagelsen af orienteringer fra SIRI og Udlændingenævnet. Vi har lagt vægt på, at det er dit eget ansvar at holde dig bekendt med reglerne for dit legale ophold, og at dette ansvar ikke kan uddelegeres gennem antagelsen af en rådgiver, hvorfor risikoen for din advokats manglende orientering fortsat påhviler dig.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du ikke har oplyst om særlig tilknytning til Danmark.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 af de grunde, som styrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Med indrejseforbuddet forbydes indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet). [Klageren] er således blevet registreret i Schengeninformationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet henviser derudover til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Det forhold, at [klageren] nægter at have opholdt sig ulovligt her i landet samt det anførte til støtte for klagen vedrørende dette forhold, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det i forbindelse med vurderingen af, om der kan ske administrativ udvisning for ulovligt ophold, ikke har afgørende betydning, om udlændingen erkender forholdet. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at SIRI den […] november 2023 meddelte [klageren] en udrejsefrist til den […] januar 2024, at denne afgørelse ses at være sendt til hans postadresse, at Udlændingenævnet den […] december 2023 udsatte hans udrejsefrist til den […] januar 2024, at nævnets afgørelse af […] december 2023 blev sendt til en tidligere partsrepræsentant, og at al kommunikation efter fast praksis, herunder fremsendelse af afgørelser, sker gennem partsrepræsentanten, når en sådan er valgt.
Det har således været [klagerens] eget ansvar at kommunikere med sin partsrepræsentant og herved gøre sig bekendt med vigtige afgørelser og udrejsefrister.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke har været tale om ulovligt ophold.
Det forhold, at [klageren] nægter at have arbejdet ulovligt samt det anførte til støtte for klagen vedrørende dette forhold, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet skal henvise til, at både lønnet og ulønnet arbejde kræver arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 13, stk. 1.
Det afgørende i vurderingen af, om der er tale om ulovligt arbejde, er, om den aktivitet, der udføres, kan betegnes som arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der kræver en arbejdstilladelse. Udlændingenævnet skal desuden henvise til, at det er en aktivitets faktiske karakter og ikke det forhold, om der er tale om en vennetjeneste, eller om der udbetales løn herfor, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om arbejde. Det har heller ikke afgørende betydning, om udlændingen erkender at have arbejde ulovligt.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at der kan ske administrativ udvisning for ulovligt arbejde, hvis der foreligger omstændigheder, der bevirker, at der er grund til at antage, at udlændingen har arbejdet ulovligt her i landet.
Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at [klageren] har oplyst, at han har arbejdet i restauranten [virksomheds A] i to uger, hvor han hjalp til, og at dette er en aktivitet, der betegnes som arbejde, der kræver en arbejdstilladelse.
Det bemærkes hertil, at det af [klagerens] indkomstoplysninger fremgår, at han af samme virksomhed blev udbetalt løn for perioden fra den […] september 2023 til den […] oktober 2023, at han har oplyst, at der ikke er tale om løn, men en transportopgørelse, og at han i stedet har modtaget mad og tøj.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke har været tale om arbejde.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for ham.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [klageren] i perioden fra den […] oktober 2017 til den […] november 2023 har haft lovligt ophold i Danmark. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om [klageren] i kraft af sit ophold i Danmark måtte have opnået en vis tilknytning til Danmark, er der med henvisning til sagens samlede oplysninger, ikke oplysninger, der taler for, at han har etableret et beskyttelsesværdigt privatliv i Danmark, jf. Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Udlændingenævnet henviser til, at i sager omhandlende udlændinge, der tidligere har haft opholdstilladelse i opholdslandet, udgør privatliv ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den pågældendes samlede sociale bånd til opholdslandet, herunder i form af varighed af ophold, alderen ved indrejse, sproglig tilknytning, bopæl, fritidsaktiviteter, uddannelse, arbejde og voksne familiemedlemmer.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [klageren] i en alder af [30’erne] blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, at han har haft lovligt ophold her i landet i 6 år, at han taler og skriver dansk, at han efter det oplyste har været i lovlig beskæftigelse i virksomheden [virksomhed B] i perioden fra februar 2023 til august 2023 samt i [arbejdsplads C] i perioden fra den […] december 2022 til den […] december 2022, og at han har været vicepræsident i [forening D], frivillig i [organisation E], samt at han er grundlægger af [klub F].
Udlændingenævnet vurderer således, at [klageren] hverken ved længden af sit ophold i Danmark, sine sproglige kundskaber, sin begrænsede tilknytning til arbejdsmarkedet eller det danske samfund i øvrigt kan anses for at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at han af den grund ikke kan udvises, og at hans tilknytning til Egypten, hvor han er statsborger, taler sproget og har boet størstedelen af sit liv, må antages at være stærkere, end hans tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående og med henvisning til sagens samlede oplysninger, at [klageren] ikke har opnået et beskyttelsesværdigt privatliv i Danmark, og at han således ikke kan antages at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at han af den grund ikke kan udvises.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] lider af en depression som følge af situationen og sagsforløbet hos udlændingemyndighederne, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [klagerens] helbredsmæssige forhold er af en sådan karakter og et sådant omfang, at en udvisning må anses for særligt belastende for ham.
Udlændingenævnet henviser til, at det må antages, at [klageren] kan få den fornødne medicinske behandling i Egypten, hvor han er statsborger og har boet frem til 2017.
Udlændingenævnet vurderer endvidere og med henvisning til ovenstående, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 32, stk. 3, at det kan have betydning, såfremt udlændingen er blevet meget alvorligt syg og er ude af stand til at udrejse, eller såfremt overskridelse af en udrejsefrist ikke skyldes forhold, der kan lægges udlændingen til last, f.eks. på grund af mangelfuld eller forkert vejledning fra myndighedernes side om ret til ophold. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes i tilfælde, hvor myndighederne efter en konkret og individuel vurdering, finder at fastsættelse af et indrejseforbud vil være uproportionalt henset til sagens konkrete omstændigheder, f.eks. i en situation, hvor en udlænding, der uforvarende har haft meget kortvarigt ulovligt ophold, meddeles et indrejseforbud, der indebærer, at den pågældende som udgangspunkt afskæres fra muligheden for opnå familiesammenføring i 2 år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at hverken [partsrepræsentant 1], [partsrepræsentant 2] eller [klageren] har fremlagt oplysninger, hvorefter det kan lægges til grund, at der i [klagerens] sag er tale om sådanne særlige tilfælde, at der skal undlades fastsat et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at et ulovligt ophold på 34 dage efter nævnets praksis ikke anses for at være et meget kortvarigt ulovligt ophold.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det følger direkte af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 a, eller § 25 b, hvorefter en udlænding kan udvises, hvis udlændingen arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.
Udlændingenævnet vurderer endvidere på baggrund af sagens omstændigheder samt det ovenfor anførte, at der heller ikke er grundlag for en nedsættelse af indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det af forarbejderne til § 32, stk. 5, fremgår, at når det er vurderet, at en udlændings tilknytning til det danske samfund eller herboende personer har en sådan karakter, at det ikke er til hinder for udvisning, jf. § 26, stk. 1, eller at der meddeles et indrejseforbud, jf. § 32, stk. 3, vil der typisk heller ikke være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud, og at der på den baggrund kun helt undtagelsesvist vil være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud til udlændinge, der udvises efter § 25 a, eller § 25 b, end det, der ellers følger af loven.
Det til støtte for klagen anførte om, at indrejseforbuddet på 2 år ikke er proportionalt, kan på baggrund af ovenstående ikke føre til en anden vurdering.
Det til støtte for klagen anførte om, at indrejseforbuddet er blevet meddelt uden varsling, og at [klageren] derfor ikke har haft mulighed for at fremkomme med oplysninger, der er relevante i forhold til vurderingen efter udlændingelovens § 26, stk. 1, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det af SIRI’s afgørelse af […] september 2023 fremgår, at såfremt [klageren] ikke udrejser inden den af SIRI fastsatte udrejsefrist, kan han få et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det af politiets afhøringsrapport af den […] februar 2024 fremgår, at [klageren] blev adspurgt om relevante forhold til brug for vurderingen efter § 26, stk. 1, herunder vedrørende helbredsmæssige forhold og andre særlige forhold.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det af afhøringsrapporten fremgår, at [klageren] blev vejledt om muligheden for at få beskikket en forsvarer, jf. retsplejelovens § 732, stk. 2, og at han tilkendegav, at han ikke ønskede dette.
For så vidt angår det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] vil kunne indhente den mistede tid, der er forårsaget af ophøret af hans opholdstilladelse i Danmark, og derved opnå sin autorisation som tandlæge, hvis han kan arbejde som tandlæge i et land inden for EU, skal Udlændingenævnet henvise til, at han kan undersøge mulighederne for at opnå nationalt begrænset visum til det pågældende land inden for Schengenområdet.
Det er til støtte for klagen anført, at [klageren] ønsker indrejseforbuddet ophævet.
Udlændingenævnet kan henvise til udlændingelovens § 32, stk. 7, 4. pkt., hvoraf det fremgår, at et indrejseforbud meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, kan ophæves, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at [klageren] kan henvende sig til Udlændingestyrelsen med henblik på at undersøge mulighederne for, at indrejseforbuddet ophæves.
Udlændingenævnet kan supplerende henvise til forarbejderne til § 32, stk. 7, 4. pkt., hvoraf det fremgår, at myndighederne kan ophæve et indrejseforbud, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Det vil navnlig være af humanitære grunde eller på grund af Danmarks internationale forpligtelser, jf. f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Der kan således f.eks. være tale om tilfælde, hvor udlændingen selv eller et medlem af dennes nærmeste familie er meget alvorlig syg, eventuelt hospitalsindlagt, eller tilfælde, hvor hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, bl.a. hensynet til familiens enhed, tilsiger, at et indrejseforbud bør ophæves.
For så vidt angår det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ønsker økonomisk kompensation for forløbet, skal Udlændingenævnet henvise til, at nævnet dags dato har stadfæstet SIRI’s afgørelse af den […] september 2023, hvorved [klageren] blev nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse på autorisationsordningen, samt nærværende afgørelse om stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning med indrejseforbud. Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at [klageren] med rette blev sigtet for ulovligt arbejde og ophold.
[...]
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. juli 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Nedsættelse af indrejseforbud
Dato: 30-07-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Storbritannien, men omgjorde den del af afgørelsen, der vedrørte indrejseforbuddet
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i oktober 2023 og blev i forbindelse med sin udrejse i februar 2024 antruffet af politiet i lufthavnen, hvor han blev sigtet for ulovligt ophold med et overstay på 25 dage. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor.
Udlændingestyrelsen traf afgørelse om udvisning af Danmark med et indrejseforbud til Schengenområdet af 2 års varighed.
Klagerens voksne datter boede i Danmark. I forbindelse med Udlændingenævnets behandling af klagen oplyste klageren, at datteren led af en række mentale lidelser, og at klageren varetog datterens forsørgelse.
Klageren havde i juli 2023 fået afslag på opholdstilladelse i Danmark af SIRI.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er britisk statsborger, og at du indrejste i Danmark […] oktober 2023.
Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet […] februar 2024 antraf dig i [lufthavnen].
Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden har opholdt dig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dage.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at du troede, at så længe du havde dokumentation for en ansøgning efter Brexit reglerne, så kunne du rejse frit. Vi har lagt vægt på, at du efterfølgende […] juli 2024 er blevet meddelt afslag herpå og meddelt en udrejsefrist til […] august 2024.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du har herboende datter. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er oplyst om et særligt afhængighedsforhold mellem jer, som bevirker, at der er tale om et beskyttelsesværdigt familieliv. Udlændingestyrelsen bemærker i forlængelse heraf, at din datter ikke er afskåret fra at besøge dig i dit hjemland.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 om udvisning af de grunde, som styrelsen har anført, men ændrer længden af indrejseforbuddet. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 1 år, jf. udlændingelovens § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1, jf. § 32, stk. 5, nr. 2.
Med indrejseforbuddet forbydes indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet). [Klageren] er således blevet registreret i Schengeninformationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af sagens akter, at [klageren] indrejste i Danmark […] oktober 2023, at han ikke ses at have været udrejst siden, at han således havde opholdt sig i Danmark i 115 dage, da han […] februar 2024 blev antruffet af politiet, at han som britisk statsborger alene kan opholde sig i Schengenområdet, herunder Danmark, i 90 dage inden for en periode på 180 dage, og at han ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Storbritannien, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for ham.
Det er indgået i denne vurdering, at [klageren] har en voksen datter i Danmark, og at hun efter det oplyste bliver behandlet for depression. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8 om retten til familieliv efter praksis alene omfatter forældre og deres mindreårige børn, eller hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode eller hvis forælderen på grund af alvorlig sygdom eller handicap, i en længere periode har været afhængig af det voksne barns pleje.
Udlændingenævnet finder, at det ikke er dokumenteret, f.eks. i form af lægeerklæring, lægejournal eller udtalelse fra psykolog, at [klagerens] datter lider af en alvorlig sygdom eller et handicap, der medfører, at hun er afhængig af [klageren]. Udlændingenævnet har herved også lagt vægt på, at [klageren], i hvert fald siden han […] juli 2023 mistede sin opholdstilladelse, ikke har haft fast bopæl i Danmark sammen med sin datter.
Det til støtte for klagen anførte om, at fastsættelse af et indrejseforbud ikke er proportionalt i forhold til sagens konkrete omstændigheder, kan ikke føre til en anden vurdering.
Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 32, stk. 3, at det kan have betydning, såfremt udlændingen er blevet meget alvorligt syg og er ude af stand til at udrejse, eller såfremt overskridelse af en udrejsefrist ikke skyldes forhold, der kan lægges udlændingen til last, f.eks. på grund af mangelfuld eller forkert vejledning fra myndighedernes side om ret til ophold. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes i tilfælde, hvor myndighederne efter en konkret og individuel vurdering, finder at fastsættelse af et indrejseforbud vil være uproportionalt henset til sagens konkrete omstændigheder, f.eks. i en situation, hvor en udlænding, der uforvarende har haft meget kortvarigt ulovligt ophold, meddeles et indrejseforbud, der indebærer, at den pågældende som udgangspunkt afskæres fra muligheden for opnå familiesammenføring i 2 år.
Udlændingenævnet lægger i den sammenhæng vægt på, at der er tale om et ulovligt ophold af en vis længde, nemlig 25 dage, og at der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler for at undlade fastsættelse af et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.
Udlændingenævnet finder dog, at der helt undtagelsesvist er grundlag for i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, at nedsætte det lovbestemte indrejseforbud fra 2 år til 1 år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på det oplyste om [klagerens] nære forhold til sin voksne datter, og om datterens aktuelle sociale forhold og helbreds- og familiemæssige situation.
Udlændingenævnet skal vejledende oplyse, at det af udlændingelovens § 32, stk. 7, fremgår, at et indrejseforbud meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25 b, kan ophæves, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.
[Klageren] har således mulighed for at ansøge Udlændingestyrelsen herom.
Udlændingenævnet stadfæster med den anførte ændring Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. juni 2024 – Udvisning – Kriminalitet – Indrejseforbud – Unionsborger
Dato: 24-06-2024bevægelighed som EU-statsborger. Udvisningen med indrejseforbud er derfor ikke uforenelig med EU-reglerne og anses som proportional af hensyn til den offentlige orden.
Udlændingenævnet har herved – ligesom Udlændingestyrelsen – lagt vægt på, at der er tale om flere forhold begået på samme dag, at [klageren] blev tilbageholdt efter at have begået det første tyveriforhold, hvorefter [hun] begik yderligere to tyverier, og at [hun] tidligere er kendt for berigelseskriminalitet.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt der foreligger sådanne omstændigheder, at udvisningen må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Rumænien, at [hun] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det er indgået i denne vurdering, at [klageren] har en partner […], samt et mindreårigt barn, […], der begge har opholdstilladelser i Danmark, og at [klageren], efter det til sagen oplyste, antages at have født et barn i starten af indeværende år. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv, og at der i sagen ikke foreligger oplysninger om, at [klageren], [klagerens partner] og [deres] fællesbørn ikke ville kunne udøve familielivet i Rumænien, hvor [de] alle er statsborgere, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, at [klagerens] partner ikke vil kunne besøge [hende] i Rumænien, så længe indrejseforbuddet er gældende.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at [klageren] til politiet har oplyst, at [deres] ældste fællesbarn altid har boet sammen med [klageren], og at det således ud fra dine oplysninger til politiet antages, at barnet vil følge med [klageren] til Rumænien.
[…]” -
Udlændingenævnets afgørelse af 30. april 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Indrejseforbud - Mindreårig
Dato: 30-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Storbritannien, men omgjorde den del af afgørelsen, der vedrørte indrejseforbuddet
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i december 2022, og blev i forbindelse med sin udrejse i marts 2023 antruffet af politiet i lufthavnen. Det fremgik af stemplerne i klagerens pas, at klageren ikke siden sin indrejse i Danmark i december 2022 var udrejst. Klageren blev herefter sigtet og anholdt for ulovligt ophold. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor.
Udlændingestyrelsen traf afgørelse om udvisning af Danmark med et nationalt indrejseforbud af 2 års varighed.
I forbindelse med Udlændingenævnets behandling af klagen oplyste klageren, at han på tidspunktet for politiets anholdelse var 17 år, og at han havde familie i Danmark.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Storbritannien, og at du senest indrejste i Danmark […] december 2022.
Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet […] marts 2023 antraf dig i udrejsekontrollen i [lufthavnen], mens du var under udrejse.
Vi har endeligt lagt vægt på, at du erkender at have opholdt dig ulovligt i Danmark, og at du har vedtaget en udenretlig bøde på 1.500 kr. herfor.
Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden har opholdt dig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dag.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder delvist Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2023, således at [klageren] udvises af Danmark for ulovligt ophold, jf. udlændingelovens § 25 b, af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Udlændingenævnet ændrer imidlertid den del af Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2023, der vedrører indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1 og § 32, stk. 4, nr. 1. [Klageren] meddeles således et indrejseforbud i 2 år, der forbyder indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet).
Indrejseforbuddet er registreret i Schengeninformationssystemet (SIS).
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1 direkte fremgår, at der fastsættes et indrejseforbud, når en udlænding er udvist. Det følger videre udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 b, vedrørende ulovligt ophold, ligesom at det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8, at udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union i SIS, hvis udlændingen er udvist af landet efter § 25 b, og meddelt et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet), at et indrejseforbud på baggrund af ulovligt ophold forbyder indrejse i og ophold på alle medlemsstaternes område.
Vedrørende udvisningen af Danmark
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ikke har haft en intention om at opholde [sig] ulovligt i Danmark, at [klagerens] ulovlige ophold beror på en fejltagelse, og at [han] på anholdelsestidspunktet var 17 år og ikke vidste bedre, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det påhviler en udlænding at holde sig orienteret om, hvilke regler der gælder for indrejse og visumfrit ophold i Danmark, herunder at sikre sig, at det tilladte ophold ikke overskrides.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Storbritannien, at [han] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det forhold, at [klageren] har oplyst, at [han] har familie i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, efter praksis primært beskytter den traditionelle kernefamilie – dvs. ægtefæller, faste samlivspartnere samt forældre og deres mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksens barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, eller hvor forælderen, på grund af alvorlig sygdom eller handicap, i en længere periode har været afhængig af det voksne barns pleje, af den grund ikke bør ske udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] […] april 2024 til Udlændingenævnet har oplyst, at [hans] familiemedlemmer i Danmark består af onkler samt en tante, og at relationen til disse familiemedlemmer således ikke er omfattet af EMRK artikel 8.
Det forhold, at [klageren] på udvisningstidspunktet var mindreårige, kan heller ikke føre til den anden vurdering. Udlændingenævnet har i den sammenhæng lagt vægt på, at [klageren] på udvisningstidspunktet var ca. 17 år og 9 måneder og dermed næsten myndig, ligesom Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [klageren] var i stand til at rejse alene til Danmark og dermed kan tillægges en vis modenhed.
Vedrørende indrejseforbuddet
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud eller at indrejseforbuddet fastsættes for mindre end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3 og 5, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Det til støtte for klagen anførte om Børnekonventionens artikel 9 og barnets ret til at opretholde personlige relationer og direkte kontakt til familie og bekendte, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Børnekonventionens artikel 9 foreskriver, at medlemsstater sikrer, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje.
Udlændingenævnet har i den sammenhæng lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at [klagerens] forældre opholder sig i Danmark, og at der således ikke er fremlagt oplysninger, der taler for, at Børnekonventionens artikel 9 kan påberåbes, uanset at [klageren] på anholdelsestidspunktet var 17 år og dermed mindreårig i konventionens forstand.
Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at [klageren] har familie i Sverige og Tyskland. Der henvises til vurderingen ovenfor vedrørende beskyttelsens af familieliv efter EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse for så vidt angår ulovligt ophold.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. marts 2024 – Administrativ udvisning –– Ulovligt ophold –Indrejseforbud
Dato: 25-03-2024Udlændingenævnets afgørelse af 25. marts 2024 – Administrativ udvisning –– Ulovligt ophold –Indrejseforbud
Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Indien med indrejseforbud til Schengenområdet i 2 år.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, der var statsborger i Indien med opholdstilladelse i Storbritannien, indrejste i Danmark i juli 2023. Klageren havde et fransk Schengenvisering med en gyldighedsperiode fra maj 2023 til august 2023, der tillod flere indrejser for 30 dages ophold.
I forbindelse med klagerens udrejse i juli 2023 blev klageren antruffet og sigtet af politiet i lufthavnen for ulovligt ophold, idet klageren havde opholdt sig i Schengenområdet i 34 dage. Det blev anført, at klagerens arbejde nødvendiggjorde jævnlige rejser til Schengenområdet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet vurderer, at betingelserne for at kunne udvise [klageren] med indrejseforbud i medfør af udlændingelovens § 25 b, jf. § 32, stk. 4, nr. 1, var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse [..] juli 2023.
Udlændingenævnet har lagt til grund, at [klageren] [..] maj 2023 indrejste i Frankrig og udrejste af Schengenområdet [..] maj 2023, at han [..] maj 2023 indrejste i Frankrig og udrejste af Schengenområdet [..] juni 2023, at han [..] juni 2023 indrejste i Frankrig og udrejste af Schengenområdet [..] juni 2023, og at han [..] juli 2023 indrejste i Danmark og forsøgte at udrejse af Schengenområdet [..] juli 2023, hvor [politiet] antraf ham og konstaterede, at han havde en Schengenvisering med gyldighedsperiode fra [..] maj 2023 til [..] august 2023 for 30 dage.
Udlændingenævnet har videre lagt til grund, at der ikke foreligger oplysninger om, at [klageren] har søgt om eller har fået forlængelse af sit visum. [Klageren] har dermed opholdt sig i Schengenområdet i 4 dage ud over, hvad den franske Schengenvisering tillod, og han havde således [..] juli 2023 ikke et lovligt opholdsgrundlag i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] har erkendt forholdet, og at han har vedtaget en udenretligt bøde på 1.500 kr. for at have opholdt sig i Danmark uden fornøden tilladelse.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] overtrådte betingelserne for sit udstedte visum på grund af en misforståelse, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en anden vurdering, da det er en udlændings eget ansvar at iagttage de regler, der gælder for et udstedt Schengenvisum. Udlændingenævnet lægger endvidere vægt på, at det er fast praksis på Schengenlandenes repræsentationer, at en visumansøger sammen med visummet modtager en vejledning, "Information sheet to visa holders", om, hvordan visumstickeren skal læses.
Det er videre til støtte for klagen anført, at § 25 b er en fakultativ bestemmelse. Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering og henviser i den sammenhæng til, at der ikke træffes beslutning om udvisning, hvis udvisningen antages at virke særlig belastende for den pågældende, jf. vurderingen herunder.
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at udvisningen må antages at virke særligt bela¬stende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Indien og har opholdstilladelse i Storbritannien, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for ham.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [partsrepræsentanten] til støtte for klagen har anført, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 omfatter en beskyttelse af familielivet såvel som privatlivet, og at indrejseforbuddet påvirker [klagerens] privatliv med hensyn til hans bevægelsesfrihed, udførelsen af hans arbejdsmæssige forpligtelser og fastholdelsen og videreudviklingen af hans sociale og arbejdsmæssige relationer.
Udlændingenævnet har noteret, at [der er] fremlagt udtalelse af [..] august 2023 fra [klagerens arbejdsgiver], hvoraf bl.a. fremgår, at han i erhvervsmæssig sammenhæng har regelmæssig rejseaktivitet til lande i Schengenområdet, og at et indrejseforbud i alvorlig grad vil hindre hans karriere og indvirke negativt på firmaet.
Udlændingenævnet finder dog ikke, at fastsættelsen af et indrejseforbud i Schengenområdet af en varighed på 2 år udgør en krænkelse af [klagerens] ret til privatliv i form af beskæftigelse og sociale relationer.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [klageren] har haft et ulovligt ophold i Schengenområdet på 4 dage, og at det følger af de udlændingeretlige regler, at konsekvensen af et ulovligt ophold som udgangspunkt er udvisning og et medfølgende indrejseforbud.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at indrejseforbuddet ikke hindrer [klagerens] adgang til beskæftigelse generelt, men efter det oplyste alene kan have betydning for den stilling, som [klageren] bestrider hos [virksomhed], idet det dog ikke fremgår af den fremlagte udtalelse fra [klagerens] arbejdsgiver, at [klageren] vil miste sit arbejde hos [virksomhed] på baggrund af indrejseforbuddet til Schengenområdet.
Udlændingenævnet kan således ikke lægge til grund, at indrejseforbuddet vil bevirke, at [klageren] vil stå uden mulighed for at udøve erhvervsmæssig aktivitet.
Udlændingenævnet finder videre, at der – uanset om [klageren] måtte have opnået en vis tilknytning til Schengenområdet – ikke er forhold, der taler for, at han har etableret et beskyttelsesværdigt privatliv efter EMRK artikel 8 for så vidt angår hans sociale relationer, herunder fordi han aldrig har opholdt sig der med et fast opholdsgrundlag i form af en opholdstilladelse.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at indgrebet i [klagerens] privatliv i form af det meddelte indrejseforbuddet ikke har en sådan intensitet, at det kan føre til, at der er tale om en krænkelse af artikel 8.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse endvidere til Udlændingestyrelsens høringssvar af [..] februar 2024, som [partsrepræsentanten] ikke har haft bemærkninger til.
Det er videre indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [partsrepræsentanten] i klagen har anført, at der i afgørelsen ikke er foretaget et tilstrækkeligt skøn og en egentlig proportionalitetsafvejning med inddragelse af konsekvenserne for [klageren] i forhold til alvoren af det ulovlige ophold, herunder at der er tale om en førstegangsforseelse, og at han forsøgte at udrejse frivilligt, inden politiet antraf ham.
Udlændingenævnet har som ovenfor lagt vægt på, at det følger direkte af udlændingeloven, at der udstedes et indrejseforbud til en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at [klageren] efter det oplyste jævnligt gennemfører rejser til Schengenlandene, og at det derfor må antages, at [klageren] gentagne gange er blevet gjort opmærksom på reglerne for indrejse og ophold i Schengenområdet.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at udvisning af en udlænding med ulovligt ophold og det tilknyttede indrejseforbud tjener et anerkendelsesværdigt formål ved at forebygge uro eller forbrydelse og er nødvendigt i et demokratisk samfund under hensyntagen til Danmarks legitime interesse i at kontrollere indvandring og opretholde den offentlige orden som fastsat ved lov.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at udlændingelovens § 32 om indrejseforbud bl.a. har til formål at gennemføre reglerne om indrejseforbud i EU's udsendelsesdirektiv om udsendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold, og at udsendelsesdirektivet har til formål at sikre en effektiv tilbagesendelsespolitik, der er en nødvendig del af en velforvaltet migrationspolitik.
Med henvisning til det ovenfor anførte finder Udlændingenævnet, at der heller ikke er grundlag for at nedsætte varigheden af indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2.
[..]” -
Udlændingenævnets afgørelse af 25. marts 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Indrejseforbud
Dato: 25-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Indien med et indrejseforbud i 2 år
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i juli 2023 på et multi-entry Schengenvisum, der gav klageren ret til ophold i Schengenområdet i en periode på 30 dage mellem maj 2023 og august 2023. Klageren var ind- og udrejst af Schengenområdet flere gange i perioden mellem maj 2023 og juli 2023. I forbindelse med klagerens udrejse fra Danmark i juli 2023 blev klageren antruffet i lufthavnen og sigtet af politiet for ulovligt ophold, idet klageren havde opholdt sig i Schengen på i alt 34 dage. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor.
Klageren havde opholdstilladelse i Storbritannien, hvor han boede og arbejdede. I forbindelse med Udlændingenævnets behandling af klagen oplyste klageren, at han var bange for at miste sit arbejde, da han skulle rejse i Schengenområdet i forbindelse med sit job.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Indien, og at du […] november 2022 indrejste i Danmark.
Du blev […] juli 2023 antruffet af [politiet] [i lufthavnen], hvor du var under udrejse til London.
Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Indien ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet vurderer, at betingelserne for at kunne udvise [klageren] med indrejseforbud i medfør af udlændingelovens § 25 b, jf. § 32, stk. 4, nr. 1, var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse […] juli 2023.
Udlændingenævnet har lagt til grund, at [klageren] […] maj 2023 indrejste i Frankrig og udrejste af Schengenområdet […] maj 2023, at han […] maj 2023 indrejste i Frankrig og udrejste af Schengenområdet […] juni 2023, at han […] juni 2023 indrejste i Frankrig og udrejste af Schengenområdet […] juni 2023, og at han […] juli 2023 indrejste i Danmark og forsøgte at udrejse af Schengenområdet […] juli 2023, hvor [politiet] antraf ham og konstaterede, at han havde en Schengenvisering med gyldighedsperiode fra […] maj 2023 til […] august 2023 for 30 dage.
Udlændingenævnet har videre lagt til grund, at der ikke foreligger oplysninger om, at [klageren] har søgt om eller har fået forlængelse af sit visum. [Klageren] har dermed opholdt sig i Schengenområdet i 4 dage ud over, hvad den franske Schengenvisering tillod, og han havde således den […] juli 2023 ikke et lovligt opholdsgrundlag i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] har erkendt forholdet, og at han har vedtaget en udenretligt bøde på 1.500 kr. for at have opholdt sig i Danmark uden fornøden tilladelse.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] overtrådte betingelserne for sit udstedte visum på grund af en misforståelse, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en anden vurdering, da det er en udlændings eget ansvar at iagttage de regler, der gælder for et udstedt Schengenvisum. Udlændingenævnet lægger endvidere vægt på, at det er fast praksis på Schengenlandenes repræsentationer, at en visumansøger sammen med visummet modtager en vejledning, "Information sheet to visa holders", om, hvordan visumstickeren skal læses.
Det er videre til støtte for klagen anført, at § 25 b er en fakultativ bestemmelse. Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering og henviser i den sammenhæng til, at der ikke træffes beslutning om udvisning, hvis udvisningen antages at virke særlig belastende for den pågældende, jf. vurderingen herunder.
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at udvisningen må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Indien og har opholdstilladelse i Storbritannien, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for ham.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du til støtte for klagen har anført, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 omfatter en beskyttelse af familielivet såvel som privatlivet, og at indrejseforbuddet påvirker [klagerens] privatliv med hensyn til hans bevægelsesfrihed, udførelsen af hans arbejdsmæssige forpligtelser og fastholdelsen og videreudviklingen af hans sociale og arbejdsmæssige relationer.
Udlændingenævnet har noteret, at [klageren] har fremlagt udtalelse af […] august 2023 fra [klagerens] arbejdsgiver, […], hvoraf bl.a. fremgår, at han i erhvervsmæssig sammenhæng har regelmæssig rejseaktivitet til lande i Schengenområdet, og at et indrejseforbud i alvorlig grad vil hindre hans karriere og indvirke negativt på firmaet.
Udlændingenævnet finder dog ikke, at fastsættelsen af et indrejseforbud i Schengenområdet af en varighed på 2 år udgør en krænkelse af [klagerens] ret til privatliv i form af beskæftigelse og sociale relationer.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [klageren] har haft et ulovligt ophold i Schengenområdet på 4 dage, og at det følger af de udlændingeretlige regler, at konsekvensen af et ulovligt ophold som udgangspunkt er udvisning og et medfølgende indrejseforbud.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at indrejseforbuddet ikke hindrer [klagerens] adgang til beskæftigelse generelt, men efter det oplyste alene kan have betydning for den stilling, som [klageren] bestrider hos [virksomhed], idet det dog ikke fremgår af den fremlagte udtalelse fra [klagerens] arbejdsgiver, at [klageren] vil miste sit arbejde hos [virksomhed] på baggrund af indrejseforbuddet til Schengenområdet.
Udlændingenævnet kan således ikke lægge til grund, at indrejseforbuddet vil bevirke, at [klageren] vil stå uden mulighed for at udøve erhvervsmæssig aktivitet.
Udlændingenævnet finder videre, at der – uanset om [klageren] måtte have opnået en vis tilknytning til Schengenområdet – ikke er forhold, der taler for, at han har etableret et beskyttelsesværdigt privatliv efter EMRK artikel 8 for så vidt angår hans sociale relationer, herunder fordi han aldrig har opholdt sig der med et fast opholdsgrundlag i form af en opholdstilladelse.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at indgrebet i [klagerens] privatliv i form af det meddelte indrejseforbuddet ikke har en sådan intensitet, at det kan føre til, at der er tale om en krænkelse af artikel 8.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse endvidere til Udlændingestyrelsens høringssvar af […] februar 2024, som du ikke har haft bemærkninger til.
Det er videre indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du i klagen har anført, at der i afgørelsen ikke er foretaget et tilstrækkeligt skøn og en egentlig proportionalitetsafvejning med inddragelse af konsekvenserne for [klageren] i forhold til alvoren af det ulovlige ophold, herunder at der er tale om en førstegangsforseelse, og at han forsøgte at udrejse frivilligt, inden politiet antraf ham.
Udlændingenævnet har som ovenfor lagt vægt på, at det følger direkte af udlændingeloven, at der udstedes et indrejseforbud til en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at [klageren] efter det oplyste jævnligt gennemfører rejser til Schengenlandene, og at det derfor må antages, at [han] gentagne gange er blevet gjort opmærksom på reglerne for indrejse og ophold i Schengenområdet.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at udvisning af en udlænding med ulovligt ophold og det tilknyttede indrejseforbud tjener et anerkendelsesværdigt formål ved at forebygge uro eller forbrydelse og er nødvendigt i et demokratisk samfund under hensyntagen til Danmarks legitime interesse i at kontrollere indvandring og opretholde den offentlige orden som fastsat ved lov.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at udlændingelovens § 32 om indrejseforbud bl.a. har til formål at gennemføre reglerne om indrejseforbud i EU's udsendelsesdirektiv om udsendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold, og at udsendelsesdirektivet har til formål at sikre en effektiv tilbagesendelsespolitik, der er en nødvendig del af en velforvaltet migrations-politik.
Med henvisning til det ovenfor anførte finder Udlændingenævnet, at der heller ikke er grundlag for at nedsætte varigheden af indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet