Udlændingenævnets afgørelse af 1. august 2024 – ulovligt ophold og ulovligt arbejde
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren fik i september 2023 afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse på baggrund af studie og fik udrejsefristen udsat til januar 2024. Klageren blev i februar 2024 antruffet i forbindelse med en anmeldelse om ulovligt arbejde på en restaurant og blev herefter anholdt og sigtet for ulovligt arbejde og ulovligt ophold. Klageren vedtog ikke den udenretlige bøde på 5.000 kr.
I februar 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om administrativ udvisning med et indrejseforbud på 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vurdering efter § 25 a, stk. 2, nr. 1 (ulovligt arbejde).
Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du den […] februar 2024 blev antruffet og anholdt for ulovligt arbejde på baggrund af anmeldelse fra SIRI om, at du havde arbejdet for virksomheden [virksomhed A] i perioden fra den […] september 2023 til den […] oktober 2023.
Vi har endvidere lagt til grund, at du har erkendt at have været i praktik hos [virksomhed A] i denne periode og modtaget en udenretlig bøde på 5.000 kr. for forholdet samt for nedenstående forhold.
Vi vurderer således, at du har arbejdet ulovligt i Danmark, idet du som statsborger i Egypten ikke kan arbejde i Danmark uden forudgående at være meddelt tilladelse hertil.
Det forhold, at du oplyser, at der var tale om et praktikophold, og at du ikke fik udbetalt løn, men derimod mad og arbejdstøj, kan, henset til ovenstående, ikke føre til, at du ikke udvises, idet det er en aktivitets faktiske karakter og ikke alene betegnelsen for aktiviteten eller det forhold, om der udbetales løn herfor, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om (ulovligt) arbejde.
Vurdering efter § 25 b (ulovligt ophold). Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Egypten, og at du den […] december 2023 fik en endelig udrejsefrist til den […] januar 2024 af Udlændingenævnet.
Vi har endvidere lagt til grund, at du ved anholdelsen ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.
Vi vurderer således, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Egypten ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden ikke har overholdt din meddelte udrejsefrist.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at du ikke var bevidst herom, idet din advokat forestod modtagelsen af orienteringer fra SIRI og Udlændingenævnet. Vi har lagt vægt på, at det er dit eget ansvar at holde dig bekendt med reglerne for dit legale ophold, og at dette ansvar ikke kan uddelegeres gennem antagelsen af en rådgiver, hvorfor risikoen for din advokats manglende orientering fortsat påhviler dig.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du ikke har oplyst om særlig tilknytning til Danmark.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 af de grunde, som styrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Med indrejseforbuddet forbydes indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet). [Klageren] er således blevet registreret i Schengeninformationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet henviser derudover til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Det forhold, at [klageren] nægter at have opholdt sig ulovligt her i landet samt det anførte til støtte for klagen vedrørende dette forhold, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det i forbindelse med vurderingen af, om der kan ske administrativ udvisning for ulovligt ophold, ikke har afgørende betydning, om udlændingen erkender forholdet. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at SIRI den […] november 2023 meddelte [klageren] en udrejsefrist til den […] januar 2024, at denne afgørelse ses at være sendt til hans postadresse, at Udlændingenævnet den […] december 2023 udsatte hans udrejsefrist til den […] januar 2024, at nævnets afgørelse af […] december 2023 blev sendt til en tidligere partsrepræsentant, og at al kommunikation efter fast praksis, herunder fremsendelse af afgørelser, sker gennem partsrepræsentanten, når en sådan er valgt.
Det har således været [klagerens] eget ansvar at kommunikere med sin partsrepræsentant og herved gøre sig bekendt med vigtige afgørelser og udrejsefrister.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke har været tale om ulovligt ophold.
Det forhold, at [klageren] nægter at have arbejdet ulovligt samt det anførte til støtte for klagen vedrørende dette forhold, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet skal henvise til, at både lønnet og ulønnet arbejde kræver arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 13, stk. 1.
Det afgørende i vurderingen af, om der er tale om ulovligt arbejde, er, om den aktivitet, der udføres, kan betegnes som arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der kræver en arbejdstilladelse. Udlændingenævnet skal desuden henvise til, at det er en aktivitets faktiske karakter og ikke det forhold, om der er tale om en vennetjeneste, eller om der udbetales løn herfor, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om arbejde. Det har heller ikke afgørende betydning, om udlændingen erkender at have arbejde ulovligt.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at der kan ske administrativ udvisning for ulovligt arbejde, hvis der foreligger omstændigheder, der bevirker, at der er grund til at antage, at udlændingen har arbejdet ulovligt her i landet.
Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at [klageren] har oplyst, at han har arbejdet i restauranten [virksomheds A] i to uger, hvor han hjalp til, og at dette er en aktivitet, der betegnes som arbejde, der kræver en arbejdstilladelse.
Det bemærkes hertil, at det af [klagerens] indkomstoplysninger fremgår, at han af samme virksomhed blev udbetalt løn for perioden fra den […] september 2023 til den […] oktober 2023, at han har oplyst, at der ikke er tale om løn, men en transportopgørelse, og at han i stedet har modtaget mad og tøj.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke har været tale om arbejde.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for ham.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [klageren] i perioden fra den […] oktober 2017 til den […] november 2023 har haft lovligt ophold i Danmark. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om [klageren] i kraft af sit ophold i Danmark måtte have opnået en vis tilknytning til Danmark, er der med henvisning til sagens samlede oplysninger, ikke oplysninger, der taler for, at han har etableret et beskyttelsesværdigt privatliv i Danmark, jf. Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Udlændingenævnet henviser til, at i sager omhandlende udlændinge, der tidligere har haft opholdstilladelse i opholdslandet, udgør privatliv ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den pågældendes samlede sociale bånd til opholdslandet, herunder i form af varighed af ophold, alderen ved indrejse, sproglig tilknytning, bopæl, fritidsaktiviteter, uddannelse, arbejde og voksne familiemedlemmer.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [klageren] i en alder af [30’erne] blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, at han har haft lovligt ophold her i landet i 6 år, at han taler og skriver dansk, at han efter det oplyste har været i lovlig beskæftigelse i virksomheden [virksomhed B] i perioden fra februar 2023 til august 2023 samt i [arbejdsplads C] i perioden fra den […] december 2022 til den […] december 2022, og at han har været vicepræsident i [forening D], frivillig i [organisation E], samt at han er grundlægger af [klub F].
Udlændingenævnet vurderer således, at [klageren] hverken ved længden af sit ophold i Danmark, sine sproglige kundskaber, sin begrænsede tilknytning til arbejdsmarkedet eller det danske samfund i øvrigt kan anses for at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at han af den grund ikke kan udvises, og at hans tilknytning til Egypten, hvor han er statsborger, taler sproget og har boet størstedelen af sit liv, må antages at være stærkere, end hans tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående og med henvisning til sagens samlede oplysninger, at [klageren] ikke har opnået et beskyttelsesværdigt privatliv i Danmark, og at han således ikke kan antages at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at han af den grund ikke kan udvises.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] lider af en depression som følge af situationen og sagsforløbet hos udlændingemyndighederne, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [klagerens] helbredsmæssige forhold er af en sådan karakter og et sådant omfang, at en udvisning må anses for særligt belastende for ham.
Udlændingenævnet henviser til, at det må antages, at [klageren] kan få den fornødne medicinske behandling i Egypten, hvor han er statsborger og har boet frem til 2017.
Udlændingenævnet vurderer endvidere og med henvisning til ovenstående, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 32, stk. 3, at det kan have betydning, såfremt udlændingen er blevet meget alvorligt syg og er ude af stand til at udrejse, eller såfremt overskridelse af en udrejsefrist ikke skyldes forhold, der kan lægges udlændingen til last, f.eks. på grund af mangelfuld eller forkert vejledning fra myndighedernes side om ret til ophold. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes i tilfælde, hvor myndighederne efter en konkret og individuel vurdering, finder at fastsættelse af et indrejseforbud vil være uproportionalt henset til sagens konkrete omstændigheder, f.eks. i en situation, hvor en udlænding, der uforvarende har haft meget kortvarigt ulovligt ophold, meddeles et indrejseforbud, der indebærer, at den pågældende som udgangspunkt afskæres fra muligheden for opnå familiesammenføring i 2 år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at hverken [partsrepræsentant 1], [partsrepræsentant 2] eller [klageren] har fremlagt oplysninger, hvorefter det kan lægges til grund, at der i [klagerens] sag er tale om sådanne særlige tilfælde, at der skal undlades fastsat et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at et ulovligt ophold på 34 dage efter nævnets praksis ikke anses for at være et meget kortvarigt ulovligt ophold.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det følger direkte af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 a, eller § 25 b, hvorefter en udlænding kan udvises, hvis udlændingen arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.
Udlændingenævnet vurderer endvidere på baggrund af sagens omstændigheder samt det ovenfor anførte, at der heller ikke er grundlag for en nedsættelse af indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det af forarbejderne til § 32, stk. 5, fremgår, at når det er vurderet, at en udlændings tilknytning til det danske samfund eller herboende personer har en sådan karakter, at det ikke er til hinder for udvisning, jf. § 26, stk. 1, eller at der meddeles et indrejseforbud, jf. § 32, stk. 3, vil der typisk heller ikke være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud, og at der på den baggrund kun helt undtagelsesvist vil være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud til udlændinge, der udvises efter § 25 a, eller § 25 b, end det, der ellers følger af loven.
Det til støtte for klagen anførte om, at indrejseforbuddet på 2 år ikke er proportionalt, kan på baggrund af ovenstående ikke føre til en anden vurdering.
Det til støtte for klagen anførte om, at indrejseforbuddet er blevet meddelt uden varsling, og at [klageren] derfor ikke har haft mulighed for at fremkomme med oplysninger, der er relevante i forhold til vurderingen efter udlændingelovens § 26, stk. 1, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det af SIRI’s afgørelse af […] september 2023 fremgår, at såfremt [klageren] ikke udrejser inden den af SIRI fastsatte udrejsefrist, kan han få et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det af politiets afhøringsrapport af den […] februar 2024 fremgår, at [klageren] blev adspurgt om relevante forhold til brug for vurderingen efter § 26, stk. 1, herunder vedrørende helbredsmæssige forhold og andre særlige forhold.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det af afhøringsrapporten fremgår, at [klageren] blev vejledt om muligheden for at få beskikket en forsvarer, jf. retsplejelovens § 732, stk. 2, og at han tilkendegav, at han ikke ønskede dette.
For så vidt angår det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] vil kunne indhente den mistede tid, der er forårsaget af ophøret af hans opholdstilladelse i Danmark, og derved opnå sin autorisation som tandlæge, hvis han kan arbejde som tandlæge i et land inden for EU, skal Udlændingenævnet henvise til, at han kan undersøge mulighederne for at opnå nationalt begrænset visum til det pågældende land inden for Schengenområdet.
Det er til støtte for klagen anført, at [klageren] ønsker indrejseforbuddet ophævet.
Udlændingenævnet kan henvise til udlændingelovens § 32, stk. 7, 4. pkt., hvoraf det fremgår, at et indrejseforbud meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, kan ophæves, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at [klageren] kan henvende sig til Udlændingestyrelsen med henblik på at undersøge mulighederne for, at indrejseforbuddet ophæves.
Udlændingenævnet kan supplerende henvise til forarbejderne til § 32, stk. 7, 4. pkt., hvoraf det fremgår, at myndighederne kan ophæve et indrejseforbud, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Det vil navnlig være af humanitære grunde eller på grund af Danmarks internationale forpligtelser, jf. f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Der kan således f.eks. være tale om tilfælde, hvor udlændingen selv eller et medlem af dennes nærmeste familie er meget alvorlig syg, eventuelt hospitalsindlagt, eller tilfælde, hvor hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, bl.a. hensynet til familiens enhed, tilsiger, at et indrejseforbud bør ophæves.
For så vidt angår det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ønsker økonomisk kompensation for forløbet, skal Udlændingenævnet henvise til, at nævnet dags dato har stadfæstet SIRI’s afgørelse af den […] september 2023, hvorved [klageren] blev nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse på autorisationsordningen, samt nærværende afgørelse om stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning med indrejseforbud. Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at [klageren] med rette blev sigtet for ulovligt arbejde og ophold.
[...]
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
VAU/2024/88