Visum
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. februar 2025 – visum – ej tilstrækkelige midler
Dato: 10-02-2025Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på dansk Schengenvisum vedrørende en statsborger fra Kenya
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i juli 2024 ansøgning om dansk Schengenvisum til et turistophold på 16 dage. Ansøgeren skulle på ferie med sin visumfri familie og havde som dokumentation på sin økonomi fremlagt kopi af sin ægtefælles kontoudtog. Familien skulle bo på hotel. Den fremlagte kontoudskrift havde ikke midler svarende til 500 DKK pr. døgn pr. person over en periode på 16 dage.
I august 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på udstedelse af turistvisum, idet styrelsen vurderede, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have tilstrækkelige midler, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a), iii), og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 3 og nr. 4.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vores afgørelse er truffet efter artikel 32, stk. 1, litra a), iii) i visumkodeks og § 8, stk. 2, nr. 3 og nr. 4 i visumbekendtgørelsen. Du kan læse mere i afsnittet Regler og praksis.
Vi vurderer, at du ikke har dokumenteret at have tilstrækkelige midler til:
• hele den forventede opholdsperiode
• returrejse til hjemlandet eller transit til et tredjeland, hvortil du har adgang
Du har heller ikke dokumenteret, at du er i stand til at erhverve disse midler på
lovlig vis.
Efter praksis skal en visumansøger ved indrejsen være i besiddelse af ca. 500 DKK pr. døgn, hvis der er tale om hotelophold, mens ca. 350 DKK pr. døgn vil være tilstrækkeligt, hvis visumansøgeren skal bo på vandrerhjem el. lign. Et mindre beløb kan efter omstændighederne anses for tilstrækkeligt, hvis
indkvarteringen er betalt i forvejen, eller hvis der er tale om privat indkvartering, hvor værten har påtaget sig at indestå for alle udgifter.
På den baggrund har vi lagt vægt på, at det af kontoudtoget fremgår, at der ikke er tilstrækkelige midler til opholdet på 16 dage i Danmark, da 16 dages visum vil indebære at der et beløb på 16 x 500 DKK, svarende til 8.000 DKK pr. voksen person.
Vi har ved afgørelsen videre lagt vægt på, at du har indleveret [ægtefællens] bankkonto.
Vi bemærker, at det påhviler en visumansøger selv at være i besiddelse af, og derved kunne råde over, tilstrækkelige midler under opholdet i Schengenlandene, at beløbets størrelse er afhængig af opholdets længde og relation til værten, samt at dette krav kun rent undtagelsesvist kan fraviges.
Vi har vurderet, at der ikke er humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at du kan få et nationalt begrænset visum til Danmark (VLTV).
Vi har ved afgørelsen ikke vurderet, hvorvidt de øvrige betingelser for at få visum er opfyldt.
Vi bemærker, at vi ikke har fundet, at der er oplysninger i sagen, der giver anledning til at behandle ansøgningen efter de særlige EU-regler om udstedelse af visum til familiemedlemmer til EU-borgere, jf. bl.a. visumbekendtgørelsens § 9.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] august 2024. [Ansøgeren] kan således ikke gives Schengenvisum til Danmark pga. manglende dokumentation for besiddelse af
tilstrækkelige midler til ophold og hjemrejse, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a, nr. iii, og
visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at en visumansøger efter praksis skal være i besiddelse af
ca. 500 DKK pr. døgn, hvis vedkommende skal på hotelophold, og at [ansøgeren] har søgt om 16 dages ophold, hvor [ansøgeren] skal bo på hotel, hvilket betyder, at [ansøgeren] som enkeltperson skal være i besiddelse af minimum 8.000 DKK for [sit] påtænkte ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at der i forbindelse med ansøgning om visum skal
foretages en individuel vurdering af ansøgerens økonomi, og at det som udgangspunkt er et krav,
at [ansøgeren] som ansøger kan dokumentere, at [hun] selv er i besiddelse af tilstrækkelige midler til det fulde ophold.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at [ansøgeren] skal rejse sammen med [sine] 3 børn og [sin] ægtefælle, der er [nationalitet] statsborgere og dermed visumfri, og at [ansøgeren] har oplyst, at [hendes] ægtefælle indestår for alle udgifter i forbindelse med opholdet.
Udlændingenævnet har på baggrund af ovenstående lagt afgørende vægt på, at [ansøgerens] ægtefælle, [navn], har et indestående på [...], der på nuværende tidspunkt svarer til ca. 4.600 DKK, hvilket svarer til knap 290 DKK pr. døgn for et ophold på 16 dage for én enkelt person. Dette beløb er således ikke tilstrækkeligt til at dække blot én persons ophold i Danmark i 16 dage. [Ansøgerens] ægtefælle har således ikke dokumenteret, at han har tilstrækkelige subsistensmidler til hele den forventede opholdsperiode i Danmark.
Udlændingenævnet skal desuden bemærke, at [ansøgerens] hotelbooking til 15 dages ophold på [hotel] i København, der ikke var betalt på tidspunktet for [hendes] ansøgning, har en samlet pris på 47.741 DKK for 5 personer.
Udlændingenævnet har endelig vurderet, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum, jf. visumbekendtgørelsens § 20, stk. 1, jf. udlændingelovens § 4 a, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 18. november 2024 – Visum – Formål ej godtgjort
Dato: 18-11-2024Et flertal i Udlændingenævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på dansk Schengenvisum vedrørende en statsborger fra Tyrkiet.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i april 2024 ansøgning om dansk Schengenvisum til et turistophold på 7 dage. Ansøgeren oplyste at skulle besøge København og Malmø sammen med en ven, der ville indrejse fra et andet europæisk land. Ansøgeren var ikke i stand til at afgive en nærmere beskrivelse af rejseplanen, idet han oplyste, at vennen stod for planlægning af rejsen.
I maj 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på udstedelse af turistvisum, idet styrelsen vurderede, at ansøgeren ikke havde godtgjort formålet med rejsen, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a, ii, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vores afgørelse er truffet efter artikel 32, stk. 1, litra a, ii, i visumkodeks og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1. Du kan læse mere i bilaget Regler og praksis.
Vi vurderer, at du ikke har godtgjort formålet med det forventede ophold i Danmark eller de øvrige Schengenlande.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du ikke har kunne redegøre for de steder og turistattraktioner, du skal besøge under dit ophold. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du har bemærket til ambassaden i Ankara, at du og din ven vil beslutte, hvad I skal se i København når I kommer dertil.
Det forhold, at du har oplyst, at du har overladt det til din ven at beslutte, hvilke seværdigheder I skal se i København, kan ikke føre til en ændret vurdering. Vi bemærker, at det med rimelighed må kunne forventes af en visumansøger, at denne kan redegøre for formålet med opholdet som turist, herunder oplyse hvilke specifikke steder og attraktioner visumansøgeren ønsker at se eller opleve under visumopholdet.
Vi har vurderet, at der ikke er humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at du kan få et nationalt begrænset visum til Danmark (VLTV).
Vi bemærker, at vi ikke har fundet, at der er oplysninger i sagen, der giver anledning til at behandle ansøgningen efter de særlige EU-regler om udstedelse af visum til familiemedlemmer til EU-borgere, jf. bl.a. visumbekendtgørelsens § 9.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnets flertal fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnets flertal er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnets flertal har vurderet, at du ikke har godtgjort formålet med og vilkårene for det forventede ophold i Danmark, jf. artikel 32, stk. 1, litra a, ii, i visumkodeks og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1, og § 13.
Det forhold, at du i forbindelse med klagen har oplyst, at du var på arbejde, da du blev ringet op i forbindelse med interviewet, hvorfor du ikke kunne give uddybende svar, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at du under telefonsamtalen med Den Danske Ambassade i Ankara, Tyrkiet, ikke har givet udtryk for, at du var på arbejde og derfor ikke kunne uddybe dine svar i telefonen. Udlændingenævnets flertal har dertil lagt vægt på, at du over for ambassaden oplyste, at du ikke kender meget til København, men at du vil følge din vens planer for opholdet. Udlændingenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at du må antages at være til rådighed for evt. spørgsmål, og at du bør kunne redegøre for de helt overordnede linjer i dine rejseplaner, herunder nævne seværdigheder, som du ønsker at se i Danmark.
Det forhold, at du i forbindelse med klagen har oplyst, at formålet med rejsen til Danmark var at fejre din fødselsdag, og at du havde foretaget research i forbindelse med rejsen, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at disse oplysninger ikke ændrer det forhold, at du over for ambassaden ikke kunne redegøre for, hvad du ville se og opleve i Danmark.
Det kan på baggrund af ovenstående ikke føre til en anden vurdering, at du tidligere har fået udstedt Schengenvisum i Nederlandene, og at du har overholdt betingelserne for dette visum.
Udlændingenævnets flertal finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. november 2024 – Visum – Overstay, men ej karens
Dato: 11-11-2024Udlændingenævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Filippinerne.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i april 2024 en ansøgning om Schengenvisum til Danmark med henblik på forretningsbesøg.
Ansøgeren havde tidligere fået udstedt Schengenvisum til Holland, og hun havde i den forbindelse haft et overstay på 6 dage.
I maj 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at der var begrundet tvivl om hendes hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, hun havde søgt om, idet hun i forbindelse med sit seneste visum til Holland i 2022 havde haft et overstay på 6 dage. Selv om ansøgeren havde opholdt sig for længe i Holland under sit seneste visumophold, ifaldt hun ikke karens, da hendes overstay ikke var sket på et dansk Schengenvisum.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi vurderer, at der er en begrundet formodning for, at du vil benytte et meddelt visum til at tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.
Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, du har søgt om.
Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du i forbindelse med dit seneste visum til Holland har opholdt dig i Schengenlandene i 6 dage ud over dit visums gyldighed.
Vi vurderer endvidere, at vi ikke finder, at din overskridelse af det tidligere udstedte visums skyldtes omstændigheder uden for din kontrol.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da nævnet finder, at der er begrundet tvivl om [ansøgerens] hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om, idet [hun] under [sit] seneste ophold i Holland havde et overstay på 6 dage, jf. artikel 32, stk. 1, litra b) i visumkodeks og § 8, stk. 2, nr. 13, i visumbekendtgørelsen.
Det forhold, at konferencen […] er en årlig begivenhed, som [ansøgeren] skal deltage i, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet hun ved sit seneste ophold i Holland i 2022 havde et overstay på 6 dage.
Udlændingenævnet finder ikke, at det forhold, at [ansøgeren] har betalt en bøde til de østrigske myndigheder, kan føre til et andet resultat, da [hun] ikke overholdte betingelserne for det meddelte visum.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] blot ønskede at forlænge [sit] visumophold i 2022, og [ansøgerens] overstay beroede på en misforståelse af visumreglerne, da det er visumindehaverens eget ansvar at gøre sig bekendt med, hvilke betingelser der er knyttet til et visum, herunder at sikre sig, at visummets gyldighed ikke overskrides.
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøgeren] alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.
Der er herudover ikke anført noget til støtte for klagen, der kan føre til et andet resultat.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 29. oktober 2024 – Visum – Karens pga. misbru
Dato: 29-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Tyrkiet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i december 2019 meddelt et 86 dages visum med henblik på besøg hos sin herboende ægtefælle. I januar 2020 indgav ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter § 9 m, stk. 1, under sit visumophold. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte ansøgeren opholdstilladelse for en 2-årig periode. Ansøgeren udrejste ca. 1 år efter han blev meddelt opholdstilladelse.
Ansøgeren indgav i november 2023 en ansøgning om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin ven.
I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at han i januar 2020 havde søgt om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem og pålagde ham derfor en 5-årig karensperiode.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi har vurderet, at du har misbrugt et tidligere dansk udstedt visum, og at der er en høj grad af risiko for, at du vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du under dit tidligere danske visumophold søgte om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter § 9 m, stk. 1 her i landet.
En sådan opholdstilladelse er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i udlændingelovens § 4 c, stk. 4.
[…]
Vi bemærker desuden, at du i forbindelse med det tidligere udstedte visum af ambassaden har fået udleveret et informationsark, hvori du er blevet vejledt om, at du vil kunne blive pålagt karens, hvis du misbruger et visum, herunder søger om visse typer af opholdstilladelse under et visumophold.
Da du under et tidligere dansk visumophold er har søgt om opholdstilladelse i Danmark, kan du ikke få dansk visum i 5 år, regnet fra datoen for indgivelsen af din ansøgning om opholdstilladelse den […] januar 2020 (karens).
Du vil derfor tidligst den […] januar 2025 kunne få visum af Danmark igen, medmindre der foreligger ganske særlige grunde.
Der er ikke dokumentation for ekstraordinære omstændigheder i den aktuelle sag, der gør, at du alligevel kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] – efter at være indrejst på et Schengenvisum i 2019 – indgav en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, den […] december 2019, og at [ansøgeren] derfor som udlænding ikke kan få visum i 5 år, da [han] efter indrejsen indgav ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3.
Det forhold, at [ansøgeren] blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, og at [han] udrejste før udløbet af [hans] opholdstilladelse, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet indgivelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, ikke er anført som en undtagelse i udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 1-7.
Udlændingestyrelsen vurderer på den baggrund, at en udlænding, der efter indrejsen på baggrund af et dansk Schengenvisum indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, ifalder en karensperiode på 5 år regnet fra tidspunktet for ansøgningen.
[…]
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at [ansøgeren] ikke kan meddeles visum i en periode på 5 år, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3. Da [ansøgeren] indgav en ansøgning om opholdstilladelse den […] december 2019, udløber [ansøgerens] karensperiode den […] december 2024. [Ansøgeren] kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst den […] december 2024 meddeles et dansk Schengenvisum, såfremt [han] i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 23. september 2024 – Visum – Karens pga. udvisning
Dato: 23-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Iran.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren – en 53 årig kvinde – blev i december 2022 meddelt et 85 dages visum med henblik på besøg hos sin søn. I marts 2023 blev ansøgeren administrativ udvist af Danmark med indrejseforbud i 1 år, da hun havde haft et overstay på 6 dage. Ansøgerens indrejseforbud blev nedsat fra 2 år til 1 år under henvisning til, at hun har familie i Danmark og har overholdt sine tidligere viseringer.
Ansøgeren indgav på ny i april 2024 en ansøgning om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin søn.
I maj 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at hun i marts 2023 var blevet administrativt udvist af Danmark som følge af sit overstay. Udlændingestyrelsen pålagde hende derfor en 5-årig karensperiode, således at hun tidligst i marts 2028 kunne meddeles visum til Danmark på ny.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi har vurderet, at du har misbrugt et tidligere dansk udstedt visum, og at der er en høj grad af risiko for, at du vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du under dit tidligere danske visumophold i 2023 den […] marts 2023 blev administrativt udvist af Danmark.
[…]
Vi bemærker desuden, at du i forbindelse med dine tidligere udstedte visa af ambassaden har fået udleveret informationsark, hvori du er blevet vejledt om, at du vil kunne blive pålagt karens, hvis du misbruger et visum, herunder hvis du bliver udvist under et visumophold.
Da du under et tidligere dansk visumophold er blevet udvist af Danmark, kan du ikke få visum i 5 år, regnet fra datoen, hvor du blev udsendt af Danmark (karens).
Du vil derfor tidligst den […] marts 2028 kunne få visum til Danmark igen, medmindre der foreligger ganske særlige grunde.
Der er ikke dokumentation for ekstraordinære omstændigheder i den aktuelle sag, der gør, at du alligevel kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, fordi [ansøgeren] har opholdt sig i Schengenlandene i 6 dage ud over sit visums gyldighed under visumopholdet i 2022/23, og at Udlændingestyrelsen som følge heraf den […] marts 2023 udviste hende af Danmark med indrejseforbud i 1 år i Schengenområdet efter udlændingelovens § 25 b, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet skal henvise til, at det følger direkte af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 1, at en udlænding ikke kan få visum i 5 år, hvis den pågældende efter indrejsen i Danmark udvises ved administrativ beslutning.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] overtrådte betingelserne for sit udstedte visum på grund af en misforståelse, kan ikke føre til en anden vurdering, da det er en udlændings eget ansvar at iagttage betingelserne for det meddelte visum.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det er fast praksis på Schengenlandenes repræsentationer, at en visumansøger sammen med visummet modtager en vejledning, "Information sheet to visa holders", fra repræsentationen, som udsteder Schengenvisummet, om, hvordan visumstickeren skal læses, herunder hvor mange dage det meddelte visum er gyldigt for.
Det kan derfor ikke føre til et andet resultat, at [ansøgeren] ikke havde nogen intention om at overtræde betingelserne for sit visums gyldighed, ligesom det ikke kan føre til en anden vurdering, at hendes svigerdatters svære graviditetskomplikationer er oplyst som årsagen til hendes sene udrejse.
[…]
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at Udlændingestyrelsen ved afgørelse af […] marts 2023 nedsatte [ansøgerens] indrejseforbud fra 2 år til 1 år under henvisning til, at hun har familie i Danmark og har overholdt sine tidligere viseringer, men disse forhold kan ikke begrunde, at karensperioden nedsættes, da det følger § 4 c, stk. 3, nr. 1, at karensperioden fastsættes til 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen i Danmark udvises ved dom eller administrativ beslutning.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at [ansøgeren] ikke kan meddeles visum i en periode på 5 år, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 1. Da [ansøgeren] udrejste af Schengenområdet den […] marts 2023, udløber hendes karensperiode den […] marts 2028. [Ansøgeren] kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst den […] marts 2028 meddeles et dansk Schengenvisum, såfremt hun i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen kan meddeles et nationalt begrænset visum.
Udlændingenævnet skal henvise til, at ganske særlige grunde fx vil kunne foreligge, hvis den herboende vært er livstruende syg, eller i tilfælde af dødsfald, begravelse eller lignende hos ansøgerens herboende nærtstående familie.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 6. august 2024 – Visum – Forlængelse af visumfrit ophold
Dato: 06-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af et visumfrit ophold i Danmark til en statsborger fra USA.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i maj 2024 en ansøgning om forlængelse af sit visumfrie ophold i Danmark, idet han henviste til, at både hans kæreste og mindreårige søn er danske statsborgere og boede i Danmark.
Ansøgeren havde under sit visumfrie ophold ansøgt om familiesammenføring med sin søn. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2024 ansøgeren afslag på familiesammenføring og fastsatte hans udrejsefrist til juni 2024. Ansøgeren påklagede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til Udlændingenævnet. Nævnet meddelte ansøgeren, at hans klage ikke kunne tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, og at han derfor skulle udrejse i overensstemmelse med udrejsefristen fastsat af Udlændingestyrelsen.
I forbindelse med ansøgningen om forlængelse af det visumfrie ophold oplyste ansøgeren, at han ønskede at blive i Danmark, mens hans klage over Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring blev behandlet i Udlændingenævnet.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi vurderer, at der ikke foreligger ekstraordinære omstændigheder, herunder en pludseligt opstået situation, der kan begrunde, at din ret til ophold i Danmark forlænges efter udlændingelovens § 4 b.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du har oplyst, at du ønsker at blive i Danmark hos din familie, sammen med din partner og din søn, mens klagen behandles, hvilket vi vurderer ikke er sådanne forhold, der kan begrunde forlængelse af et ophold i Danmark efter udlændingelovens § 4 b.
Vi kan vejlede om, at du har mulighed for at rette henvendelse til Udlændingenævnet, der behandler klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse, såfremt du ønsker nærmere vejledning om reglerne for at kunne blive i Danmark under en klagesags behandling.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] senest indrejste i Schengenområdet […] februar 2024 og har således opholdt sig i Schengenområdet i 122 dage på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.
Den omstændighed, at [ansøgeren] gerne vil blive i Danmark under klagebehandlingen af sin familiesammenføringssag, da han har [sin kæreste] og sin mindreårige søn i Danmark, kan ikke begrunde, at han får forlænget sin ret til ophold i Danmark, da dette ikke findes at udgøre en ekstraordinær omstændighed.
Udlændingenævnet skal bemærke, at det er en forudsætning for forlængelse af retten til ophold i Danmark, at der er tale om en pludseligt opstået situation, som ikke forelå på tidspunktet for indrejsen, og at ansøgeren ikke har haft mulighed for at tilrettelægge opholdet i Danmark herefter, jf. retsreglerne ovenfor.
Udlændingenævnet kan oplyse, at en klage til Udlændingenævnet – som det også fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse – ikke giver ret til ophold i Danmark, indtil der er truffet en afgørelse i klagesagen. Klager er således forpligtet til hurtigst muligt – efter at have modtaget Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse – at udrejse af Danmark.
Udlændingenævnet skal afslutningsvis bemærke, at [ansøgeren] har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i 90 dage i en ny 180-dages periode, jf. udlændingelovens § 3, stk. 1. Det er dog en forudsætning, at han har overholdt sin udrejsefrist.
Udlændingenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. august 2024 – Visum - Kæresteafslag
Dato: 05-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede den i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Thailand, som havde indgivet ansøgning om visum til at besøge sin herboende kæreste.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i april 2024 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin herboende kæreste. I forbindelse med ansøgningen om visum blev det oplyst, at parret havde været kærester i mange år, at parret havde fælles ejendom i Thailand, og at værten opholdte sig i Thailand halvdelen af året hos ansøgeren. Værten havde også i årevis overført et fast pengebeløb til ansøgeren til dækning af bl.a. husleje til parrets fællesbolig i Thailand. Det var oplyst til sagen, at værten var separeret, men ikke skilt, fra sin tidligere ægtefælle i Danmark.
I maj 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på visum under henvisning til, at parrets kæresterelation ikke kunne lægges til grund, da værten var registreret som gift med en anden person, som han kun var separeret fra.
Udlændingestyrelsens afgørelse
” […] ”
Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Thailand, der er placeret i hovedgruppe 2, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge [værten], som du har oplyst er din kæreste.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 2, at der som udgangspunkt kan meddeles Schengenvisum, uanset hvem ansøgeren ønsker at besøge under forudsætning af, at ansøgeren er blevet inviteret til Danmark af en herboende vært.
Ved ansøgninger indgivet af andre end ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børn og forældre skal der dog foretages en vurdering af, om ansøgerens tilknytning til hjemlandet eller bopælslandet er af sådan en styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed findes sandsynliggjort, at ansøgeren vil rejse tilbage efter visumopholdet. Kærester kan dog som udgangspunkt meddeles visum, uanset at tilknytningen til hjemlandet vurderes at være svag.
Der bør ikke meddeles visum med henblik på kærestebesøg, hvis ansøgeren og/eller værten er registreret som gift med en anden person, idet kæresteforholdet mellem ansøgeren og værten i dette tilfælde ikke kan anses for dokumenteret. Dog kan der meddeles visum, såfremt der indsendes dokumentation for, at ægteskabet er ophørt ved endelig skilsmisse.
Ifølge sagens oplysninger er [værten] (registreret som) gift med en anden person, som han er separeret fra, men ikke endeligt skilt fra.
På den baggrund kan vi ikke lægge den oplyste kæresterelation til grund for afgørelsen.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at [værten] ikke er endelig fraskilt.
” […] ”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra [..] maj 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Det forhold, at [ansøgeren] og [værten] har været kærester i mange år, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet [værten] ifølge CPR ikke er skilt, og da der ikke er indsendt dokumentation for, at ægteskabet er ophørt ved endelig skilsmisse.
Det kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at [værten] månedligt overfører penge til [ansøgeren], at [værten] betaler husleje til parrets fælleshus i Thailand, og at [værten] besøger [ansøgeren] ca. 180 dage om året.
Udlændingenævnet skal henvise til, at der ikke meddeles visum med henblik på kærestebesøg, hvis ansøgeren og/eller værten er registreret som gift med en anden person, idet kæresteforholdet mellem ansøgeren og værten i så fald ikke kan anses for dokumenteret.
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøgeren] alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. august 2024 – Visum – Kæresteafslag – Parrets primære kontakt var på sociale medier
Dato: 05-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Kenya, som havde indgivet ansøgning om visum til at besøge sin herboende kæreste.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i november 2023 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin herboende kæreste. I forbindelse med ansøgning blev det oplyst, at værten havde opholdt sig i Kenya i en periode på 14 dage i sommeren 2023. Parret kommunikerede primært via sociale medier. Ansøgeren havde i september 2022 søgt om visum til at besøge samme vært, men på daværende tidspunkt blev det oplyst at parret var venner. Der var en aldersforskel mellem ansøgeren og værten på 29 år.
I januar 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på visum under henvisning til, at parrets kæresterelation ikke kunne lægges til grund, da parret kun havde mødt hinanden kortvarigt i 14 dage i 2023, og at parret primært kommunikerede via sociale medier.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
[…]
Vi vurderer, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om.
Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Kenya, der er placeret i hovedgruppe 3, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge [værten], som du har oplyst er din kæreste.
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra hovedgruppe 3, at der som udgangspunkt kan meddeles Schengenvisum med henblik på at besøge kærester.
For at give Schengenvisum til kærester bør det normalt kræves, at parret har haft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold. Det er i den forbindelse en forudsætning, at parret kender og har mødt hinanden personligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at parret har haft telefonisk og/eller skriftlig kontakt, eksempelvis via internettet. Uanset at parret har mødt hinanden personligt, bør der i almindelighed meddeles afslag, hvis parret ikke har større kendskab til hinandens personlige forhold, eller den personlige kontakt ikke er tilstrækkeligt udviklet.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du og [værten] har et kortvarigt personligt kendskab på ét møde af 14 dages varighed.
Endelig har vi lagt vægt på, at der er en ikke ubetydelig aldersforskel mellem dig og [værten]. Vi henviser i den forbindelse til, at aldersforskellen mellem dig og [værten] ikke i sig selv er udslagsgivende, men alene er indgået som et delelement i en konkret og individuel vurdering.
Vi kan på den baggrund ikke lægge jeres kæresterelation til grund for afgørelsen.
Vi har derfor vurderet, at du ikke er omfattet af den gruppe af personer fra Kenya, der som udgangspunkt kan få visum."
Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det bl.a. anført, at parret havde haft daglig kontakt i ca. 3 år via sociale medier, telefon og videoopkald, at værten havde besøgt ansøgeren i Kenya i juli 2023, hvor parret fik følelser for hinanden og blev kærester, og at aldersforskellen ikke tillægges betydning i den afrikanske kultur.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra [..] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at kæresteforholdet mellem [ansøgeren] og [værten] ikke kan lægges til grund, da I kun har mødt hinanden personligt én gang i 2023, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13 og § 16.
Udlændingenævnet skal for så vidt angår det i klagen anførte om aldersforskellen på 29 år mellem [ansøgeren] og [værten] bemærke, at Udlændingenævnet, i lighed med Udlændingestyrelsen, har tillagt det en vis vægt, at der er 29 års aldersforskel mellem jer.
Udlændingenævnet skal hertil dog bemærke, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af sagen.
Udlændingenævnet finder desuden, at det forhold, at [ansøgeren] og [værten] har opnået et godt kenskab til hinanden ved at lære hinanden at kende uden at have personlig kontakt, ikke kan føre til en anden vurdering af sagen, idet telefonisk kontakt og kontakt via de sociale medier forud for et personligt møde som udgangspunkt ikke i sig selv kan føre til, at der anses for at være opstået et sådant indgående, personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold.
Det forhold, at [ansøgeren] og [værten] dagligt har haft kontakt via sociale medier, telefon og videoopkald i godt 3 år, kan ikke føre til en ændret vurdering.
[…].
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse”. -
Udlændingenævnets afgørelse af 27. juni 2024 – Visum – Forlængelse – Afslag
Dato: 27-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på forlængelse af visum og ret til ophold i Danmark til en statsborger fra Zambia.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i januar 2024 en ansøgning om forlængelse af sit ophold i Danmark. Ansøgeren var indrejst på et Schengenvisum i november 2023, der var gyldigt i 78-dage, hvor ansøgeren skulle besøge sin søster.
I forbindelse med ansøgningen om forlængelse oplyste ansøgeren, at hans søster var syg og havde brug for hans hjælp. Ansøgeren fremsendte i forbindelse med klagen en lægeerklæring vedrørende sin søster, hvoraf det fremgik, at hun havde fået akut belastning oveni i sin depression som følge af ansøgerens afslag.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi vurderer, at betingelserne for at forlænge dit Schengenvisum efter visumkodeks artikel 33, stk. 1 og visumbekendtgørelsens § 22, stk. 1, samt visumkodeks artikel 33, stk. 2 og visumbekendtgørelsens § 22, stk. 2, ikke er opfyldt.
Vi har lagt vægt på, at du allerede har opholdt dig i Schengenlandene i mere end 90 dage, hvilket er det maksimale antal dage, et Schengenvisum kan gives for. Dit visum kan derfor ikke forlænges yderligere.
Vi vurderer, at betingelserne for at forlænge din ret til ophold i Danmark i medfør af udlændingelovens § 4 b, ikke er opfyldt.
Retten til ophold i Danmark efter udlændingelovens § 4 b kan maksimalt gives for 90 dage ud over et meddelt Schengenvisum, det vil sige for op til 180 dage i Danmark/Schengenlandene i alt.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du indrejste i Danmark/Schengenlandene […] november 2023, og at du på nuværende tidspunkt har opholdt dig i Danmark/Schengenlandene i 190 dage.
Din ret til ophold i Danmark kan derfor ikke forlænges yderligere.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser af […] maj 2024 om afslag på forlængelse af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet
til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] indrejste […] november 2023 og således allerede har opholdt [sig] i Schengenområdet i 190 dage på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.
Det følger af udlændingelovens § 4 b, at en forlængelse af retten til ophold i Danmark efter praksis maksimalt meddeles for 90 dage ud over et meddelt Schengenvisum, dvs. for op til 180 dages ophold i alt. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] allerede har opholdt [sig] i Danmark i over 180 dage.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der er sket en forværring af [søsterens] tilstand, at [ansøgeren] hjælper med praktiske ting og tager [sig] af hendes børn, ligesom det ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] mener, at der er tale om humanitære og særlige familiære hensyn, eller at [søsteren] har brug for 3-6 måneders yderligere aflastning.
Uanset at Udlændingenævnet har forståelse for [referencens] svære situation i denne henseende, kan dette ikke danne grundlag for et andet udfald, idet [ansøgeren] allerede har opholdt [sig] i Danmark i over 180 dage.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 26. juni 2024 – Visum – Karens pga. misbrug
Dato: 26-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Thailand.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren – en 17-årig pige – indgav i oktober 2023 en ansøgning om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende mor.
Ansøgeren blev i maj 2022 meddelt et 18 dages visum, og under sit visumophold i juni 2022 søgte hun om opholdstilladelse med sin mor på baggrund af familiesammenføring efter § 9 c, stk. 1 i Danmark.
I november 2023 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at hun i juni 2022 havde søgt om opholdstilladelse og pålagde hende derfor en 5-årig karensperiode.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[…]
Vi har vurderet, at du har misbrugt et tidligere dansk udstedt visum, og at der er en høj grad af risiko for, at du vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du under dit tidligere danske visumophold søgte om opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring med din mor […] efter § 9 c, stk. 1 i Danmark.
En sådan opholdstilladelse er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i udlændingelovens § 4 c, stk. 4.
[…]
Vi bemærker desuden, at du i forbindelse med det tidligere udstedte visum af ambassaden har fået udleveret et informationsark, hvori du er blevet vejledt om, at du vil kunne blive pålagt karens, hvis du misbruger et visum, herunder søger om visse typer af opholdstilladelse under et visumophold.
Da du under et tidligere dansk visumophold er har søgt om opholdstilladelse i Danmark, kan du ikke få dansk visum i 5 år, regnet fra datoen for indgivelsen af din ansøgning om opholdstilladelse (karens).
Du vil derfor tidligst den […] maj 2027 kunne få visum af Danmark igen, medmindre der foreligger ganske særlige grunde.
Der er ikke dokumentation for ekstraordinære omstændigheder i den aktuelle sag, der gør, at du alligevel kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] november 2023 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] har misbrugt et tidligere dansk udstedt visum, da hun under sit tidligere danske visumophold i 2022 indgav en ansøgning om opholdstilladelse med sin mor efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det forhold, at [ansøgeren] havde processuelt ophold og udrejste i overensstemmelse med sin udrejsefrist, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] har benyttet et meddelt Schengenvisum til at indgive en ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring med sin mor, og at denne type opholdstilladelse ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 4 c, stk. 4.
Udlændingenævnet skal henvise til, at det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, at en udlænding ikke kan få visum i 5 år, hvis den pågældende efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag end asyl. Perioden på 5 år regnes fra tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [ansøgeren] efter indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse ikke udrejste i overensstemmelse med det udstedte visums gyldighed på 18 dage, idet hun senest skulle være udrejst den […] juni 2022.
Der er derudover ikke anført noget til støtte for klagen, der kan føre til et andet resultat.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at [ansøgeren] ikke kan meddeles visum i en periode på 5 år, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 3. [Ansøgeren] kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst den […] maj 2027 meddeles Schengenvisum til Danmark, såfremt hun i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet