Visum

right_arrow Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område.
  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. august 2024 – Visum – Forlængelse af visumfrit ophold

    Dato: 06-08-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af et visumfrit ophold i Danmark til en statsborger fra USA.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i maj 2024 en ansøgning om forlængelse af sit visumfrie ophold i Danmark, idet han henviste til, at både hans kæreste og mindreårige søn er danske statsborgere og boede i Danmark.

    Ansøgeren havde under sit visumfrie ophold ansøgt om familiesammenføring med sin søn. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2024 ansøgeren afslag på familiesammenføring og fastsatte hans udrejsefrist til juni 2024. Ansøgeren påklagede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til Udlændingenævnet. Nævnet meddelte ansøgeren, at hans klage ikke kunne tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, og at han derfor skulle udrejse i overensstemmelse med udrejsefristen fastsat af Udlændingestyrelsen.

    I forbindelse med ansøgningen om forlængelse af det visumfrie ophold oplyste ansøgeren, at han ønskede at blive i Danmark, mens hans klage over Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring blev behandlet i Udlændingenævnet.

    Udlændingestyrelsens afgørelse:

    ”[…]

    Vi vurderer, at der ikke foreligger ekstraordinære omstændigheder, herunder en pludseligt opstået situation, der kan begrunde, at din ret til ophold i Danmark forlænges efter udlændingelovens § 4 b.

    Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du har oplyst, at du ønsker at blive i Danmark hos din familie, sammen med din partner og din søn, mens klagen behandles, hvilket vi vurderer ikke er sådanne forhold, der kan begrunde forlængelse af et ophold i Danmark efter udlændingelovens § 4 b.

    Vi kan vejlede om, at du har mulighed for at rette henvendelse til Udlændingenævnet, der behandler klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse, såfremt du ønsker nærmere vejledning om reglerne for at kunne blive i Danmark under en klagesags behandling.”

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] senest indrejste i Schengenområdet […] februar 2024 og har således opholdt sig i Schengenområdet i 122 dage på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.

    Den omstændighed, at [ansøgeren] gerne vil blive i Danmark under klagebehandlingen af sin familiesammenføringssag, da han har [sin kæreste] og sin mindreårige søn i Danmark, kan ikke begrunde, at han får forlænget sin ret til ophold i Danmark, da dette ikke findes at udgøre en ekstraordinær omstændighed.

    Udlændingenævnet skal bemærke, at det er en forudsætning for forlængelse af retten til ophold i Danmark, at der er tale om en pludseligt opstået situation, som ikke forelå på tidspunktet for indrejsen, og at ansøgeren ikke har haft mulighed for at tilrettelægge opholdet i Danmark herefter, jf. retsreglerne ovenfor.

    Udlændingenævnet kan oplyse, at en klage til Udlændingenævnet – som det også fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse – ikke giver ret til ophold i Danmark, indtil der er truffet en afgørelse i klagesagen. Klager er således forpligtet til hurtigst muligt – efter at have modtaget Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse – at udrejse af Danmark.

    Udlændingenævnet skal afslutningsvis bemærke, at [ansøgeren] har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i 90 dage i en ny 180-dages periode, jf. udlændingelovens § 3, stk. 1. Det er dog en forudsætning, at han har overholdt sin udrejsefrist.

    Udlændingenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. juni 2024 – Visum – Forlængelse – Afslag

    Dato: 27-06-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på forlængelse af visum og ret til ophold i Danmark til en statsborger fra Zambia.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i januar 2024 en ansøgning om forlængelse af sit ophold i Danmark. Ansøgeren var indrejst på et Schengenvisum i november 2023, der var gyldigt i 78-dage, hvor ansøgeren skulle besøge sin søster.

    I forbindelse med ansøgningen om forlængelse oplyste ansøgeren, at hans søster var syg og havde brug for hans hjælp. Ansøgeren fremsendte i forbindelse med klagen en lægeerklæring vedrørende sin søster, hvoraf det fremgik, at hun havde fået akut belastning oveni i sin depression som følge af ansøgerens afslag.

    Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:

    ”[…]

    Vi vurderer, at betingelserne for at forlænge dit Schengenvisum efter visumkodeks artikel 33, stk. 1 og visumbekendtgørelsens § 22, stk. 1, samt visumkodeks artikel 33, stk. 2 og visumbekendtgørelsens § 22, stk. 2, ikke er opfyldt.

    Vi har lagt vægt på, at du allerede har opholdt dig i Schengenlandene i mere end 90 dage, hvilket er det maksimale antal dage, et Schengenvisum kan gives for. Dit visum kan derfor ikke forlænges yderligere.

    Vi vurderer, at betingelserne for at forlænge din ret til ophold i Danmark i medfør af udlændingelovens § 4 b, ikke er opfyldt.

    Retten til ophold i Danmark efter udlændingelovens § 4 b kan maksimalt gives for 90 dage ud over et meddelt Schengenvisum, det vil sige for op til 180 dage i Danmark/Schengenlandene i alt.

    Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du indrejste i Danmark/Schengenlandene […] november 2023, og at du på nuværende tidspunkt har opholdt dig i Danmark/Schengenlandene i 190 dage.

    Din ret til ophold i Danmark kan derfor ikke forlænges yderligere.”


    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser af […] maj 2024 om afslag på forlængelse af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet
    til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] indrejste […] november 2023 og således allerede har opholdt [sig] i Schengenområdet i 190 dage på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse.

    Det følger af udlændingelovens § 4 b, at en forlængelse af retten til ophold i Danmark efter praksis maksimalt meddeles for 90 dage ud over et meddelt Schengenvisum, dvs. for op til 180 dages ophold i alt. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] allerede har opholdt [sig] i Danmark i over 180 dage.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der er sket en forværring af [søsterens] tilstand, at [ansøgeren] hjælper med praktiske ting og tager [sig] af hendes børn, ligesom det ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] mener, at der er tale om humanitære og særlige familiære hensyn, eller at [søsteren] har brug for 3-6 måneders yderligere aflastning.

    Uanset at Udlændingenævnet har forståelse for [referencens] svære situation i denne henseende, kan dette ikke danne grundlag for et andet udfald, idet [ansøgeren] allerede har opholdt [sig] i Danmark i over 180 dage.

    Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 24. juni 2024 – Schengenvisum – Ej retsgyldigt ægteskab

    Dato: 24-06-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Senegal.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i november 2023 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin ægtefælle. Ansøgeren og referencen var blevet gift i Senegal i 2021. I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at hun ikke var til stede ved vielsen. Der forelå heller ikke dokumentation for, at referencen var personligt til stede ved vielsen, og begge underskrifter manglede på ægteskabskontrakten.

    Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:

    ”[…]

    Vi vurderer, at der er en risiko for, at du ikke rejser hjem igen, hvis du får visum.

    Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Senegal, der for tiden er placeret i hovedgruppe 4, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2. Det gælder for statsborgere fra denne hovedgruppe, at der som udgangspunkt bl.a. kan gives visum til ansøgere, der skal besøge en ægtefælle i Danmark. Du har dog ikke været i stand til at dokumentere, at dit ægteskab er formelt og korrekt indgået i Senegal. Vi kan derfor ikke lægge til grund, at du og [referencen] er ægtefæller.

    I Danmark anerkendes et udenlandsk ægteskab, hvis det er indgået i overensstemmelse med reglerne i det land, hvor ægteskabet er indgået, og hvis forholdene omkring ægteskabets indgåelse ikke strider mod grundlæggende danske retsprincipper (dansk ordre public). Det vil blandt andet stride mod grundlæggende danske retsprincipper, hvis ikke begge parter var til stede ved ægteskabets indgåelse.

    Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af jeres ægteskabskontrakt, at I indgik ægteskab i Senegal i 2021, men at du har oplyst, at du ikke personligt var til stede ved vielsen. Vi har videre lagt vægt på, at jeres ægteskabskontrakt ikke er underskrevet af dig og [referencen], og at der til sagen ikke er vedlagt [referencens] passtempler, der viser at han var til stede ved vielsen, eller anden dokumentation for tilstedeværelsen.

    Vi kan på den baggrund ikke lægge til grund, at du og [referencen] er ægtefæller i forbindelse med din visumansøgning.

    Du er derfor ikke omfattet af den gruppe af statsborgere fra Senegal, der efter praksis som udgangspunkt kan få visum til Danmark.”

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] og [referencen] ikke har indgået et retsgyldigt ægteskab, og at [ansøgeren] derfor ikke er omfattet af gruppen af personer fra Senegal, der som udgangspunkt kan få Schengenvisum til Danmark.

    Det forhold, at det er normalt i [ansøgerens og referencens] kultur, at der er nogle måneder, hvor man ikke kan blive gift, og at [parret] ved ægteskabskontrakten begge var tilstede, og der ikke blev spurgt om underskrifter, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at begge parter skal være fysisk til stede ved en vielse for, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret. Det bemærkes i den forbindelse, at det er uden betydning, om ægteskabet betragtes som retsgyldigt i hjemlandet.

    Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 20. juni 2024 – Visum – EU-regler

    Dato: 20-06-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum til en statsborger fra Pakistan.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i december 2023 en ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin voksne søn, der opholdte sig i Danmark, og som er svensk statsborger. I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at hun var økonomisk afhængig af sin søn, og at hun modtog et månedligt beløb i pension fra sin afdøde ægtefælle. Ansøgeren boede alene i Pakistan, uden erhvervsmæssig beskæftigelse og referencen var hendes eneste barn.

    I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum efter EU-reglerne under henvisning til, at ansøgeren ikke havde dokumenteret eller godtgjort, at der forelå et reelt forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og hendes søn, at det ville kunne føre til udstedelse af visum som familiemedlem til en unionsborger, der havde benyttet sin ret til fri bevægelighed.

    Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:

    ”Vi har vurderet, at du ikke er berettiget til at få din ansøgning behandlet efter EU-reglerne […]
    […]
    Uagtet, at [referencen] regelmæssigt overfører penge til dig, har vi vurderet, at du ikke er omfattet af EU-reglerne, idet vi ikke kan lægge til grund, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold, hvorved du har behov for materiel støtte fra [referencen] til at opfylde dine grundlæggende fornødenheder i hjemlandet.
    Den omstændighed, at [referencen] måtte bidrage til din forsørgelse i hjemlandet, er efter vores vurdering ikke dokumentation for, at der består et reelt forsørgelsesforhold mellem jer.
    Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at du har oplyst til ambassaden, at du også modtager din afdøde ægtefælles pension.
    Vi har derudover lagt vægt på, at du ikke har dokumenteret at være optaget i [referencens] husstand, ligesom du ikke har dokumenteret, at der er alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [referencen] personligt plejer dig.
    Vi bemærker hertil, at der ikke er fremlagt lægefaglig dokumentation for, at [referencen] er lægefagligt kvalificeret til at pleje dig personligt, eller at det i øvrigt er nødvendigt, at netop [referencen] personligt plejer dig.
    Da vi således har vurderet at du ikke er omfattet af EU-reglerne, har vi herefter vurderet din ansøgning i lyset af de almindelige visumregler, der følger af visumkodeks og national praksis.
    […]
    Vi vurderer, at der er en risiko for, at du ikke rejser hjem igen, hvis du får visum.
    Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Pakistan, der for tiden er placeret i hovedgruppe 5, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2.
    Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra denne hovedgruppe, at der som udgangspunkt kun gives visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, fx i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom.
    Vi vurderer, at der ikke er nogen helt ekstraordinære omstændigheder i din sag, der gør, at du kan få visum.
    Det kan ikke heller ikke føre til en ændret vurdering af sagen, at du i 2016 fik Schengenvisum til Sverige, da det ligger langt tilbage i tid.”
    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke kan få Schengenvisum til Danmark på baggrund af EU-reglerne eller på baggrund af de nationale visumregler.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6, idet det ikke er tilstrækkelig dokumenteret eller godtgjort, at der er reelt forsørgelsesforhold mellem [ansøgeren] og [referencen], da det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] er optaget i [referencens] husstand, ligesom [hun] ikke har dokumenteret, at der er alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [referencen] personligt plejer [hende].

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er anført, at [ansøgerens] månedlige pensionsindtægt på ca. 200 DKK ikke er tilstrækkeligt til, at [hun] kan leve herfor, og at [hun] på denne baggrund er afhængig af økonomisk støtte fra [referencen].

    Det forhold, at [referencen] fra […] januar 2020 til […] oktober 2023 månedligt har overført forskellige beløb til [ansøgeren], udgør ikke dokumentation for, at der foreligger et konkret forsørgelsesbehov, og at det er [ansøgerens] søn, der dækker [hendes] grundlæggende fornødenheder.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at beløbene i perioden fra januar 2020 til oktober 2023 er af mindre beløbsmæssig størrelse. Udlændingenævnet finder på baggrund af dette, at der ikke har været tale om regelmæssige pengeoverførelser, som indikerer et afhængighedsforhold, og at overførelserne kun har dækket en begrænset periode.

    Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det forhold, at [referencen] som unionsborger påtager sig at forsørge et eller flere familiemedlemmer, ikke i sig selv godtgør, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold, jf. sag C-1/05, Jia, præmis 43.

    Udlændingenævnet kan på den baggrund ikke lægge til grund, at [ansøgeren] har et faktisk og reelt behov for at blive forsørget af [referencen] for at få dækket [sine] grundlæggende fornødenheder i Pakistan, idet det bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt, at [referencen] på eget initiativ påtager sig at støtte eller forsørge [ansøgeren].

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til ambassaden har oplyst, at [hun] også modtager [sin] afdøde ægtefælles pension, men at [hun] i forbindelse med klagen til Udlændingenævnet har erklæret, at [hun] ikke længere modtager pension fra [sin] tidligere ægtefælle med virkning fra februar 2024. Udlændingenævnet finder ikke, at dette kan ikke føre til et andet resultat, da der er tale om en egen-erklæring og ikke en erklæring, der er udfærdiget af en offentlig myndighed.

    Det forhold, at pengene, som [ansøgeren] modtager fra [referencen], går til at betale [ansøgerens] husleje og dække [hendes] udgifter til lægelige behandlinger, kan ikke føre til en ændret vurdering, ligesom det ikke kan føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] lider af forskellige sygdomme.

    Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøgeren] alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark i medfør af visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som taler herfor.

    Udlændingenævnet bemærker hertil, at helt ekstraordinære omstændigheder blandt andet ses at foreligge i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse, jf. afsnittet retsregler.

    Det forhold, at det fremgår af de lægelige dokumenter i sagen, at [ansøgeren] på grund af [sine] lidelser og alder har sværere ved at klare [sig] alene, finder Udlændingenævnet underbygger formodningen om, at [hun] ikke kun ønsker et kortvarigt ophold i Danmark.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. maj 2024 – Visum – EU-regler

    Dato: 15-05-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum til en statsborger fra Pakistan.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i marts 2024 en ansøgning om visum med henblik på at rejse til Danmark sammen med sin bror, der er statsborger i Italien og i Storbritannien, og som opholdte sig i Storbritannien. I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at han blev forsørget af sin bror økonomisk, og at han bor i Pakistan med sin ægtefælle, sine to børn og sine forældre.

    I april 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum efter EU-reglerne under henvisning til, at ansøgeren ikke havde dokumenteret eller godtgjort, at der var et sådant reelt forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og hans bror, at det vil kunne føre til udstedelse af visum, som familiemedlem til en EU-borger, der vil benytte sin ret til frivægelighed.
    Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
    ”[…]
    Vi har lagt vægt på, at du den […] marts 2024 har oplyst til ambassaden, at du arbejder med ”property business” og at du har en månedlig indkomst på hvad svarer nogenlunde til 1.243 DKK.
    Vi har videre lagt vægt på, at du har oplyst, at dine andre brødre sender penge til dine forældre, som du deler hustand med.
    Vi kan således ikke lægge til grund, at du til fulde forsørges af [ansøgerens bror] i dit hjemland.
    På baggrund af de ovenstående oplysninger er du ikke omfattet af den gruppe, der kan få deres visumansøgninger behandlet efter EU-reglerne.
    Vi har derfor vurderet din ansøgning efter de almindelige visumregler og national praksis.
    […]
    Vi vurderer, at der er en risiko for, at du ikke rejser hjem igen, hvis du får visum.
    Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Pakistan, der for tiden er placeret i hovedgruppe 5, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2.
    Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra denne hovedgruppe, at der som udgangspunkt kun gives visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, fx i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom.
    Vi vurderer, at der ikke er nogen helt ekstraordinære omstændigheder i din sag, der gør, at du kan få visum.”
    Udlændingenævnets afgørelse:
    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] april 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet nævnet finder, at [ansøgeren] hverken kan få Schengenvisum til Danmark på baggrund af EU-reglerne eller på baggrund at de nationale visumregler for at besøge og tage ophold i Danmark sammen med [ansøgerens] bror, […], der er statsborger i Italien.

    Udlændingenævnet finder således ligesom Udlændingestyrelsen, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen for familiemedlemmer, der har en lettere adgang til indrejse i Danmark efter EU-reglerne, da det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller godtgjort, at [ansøgeren] har været økonomisk afhængig af [sin] bror, at [ansøgeren] er optaget i [sin] brors hustand, eller at der er alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [ansøgerens bror] personligt plejer [ansøgeren].

    Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at [ansøgeren] falder uden for den gruppe af personer fra Pakistan, der som udgangspunkt kan meddeles Schengenvisum til Danmark. Udlændingenævnet har ved vurderingen endvidere lagt vægt på, at der ikke kan meddeles visum til ansøgere fra Pakistan, når ansøgeren ikke er inviteret til Danmark af en vært, der har fast bopæl og lovligt ophold her i landet.

    Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. april 2024 – Visum – Karens pga. udvisning

    Dato: 19-04-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Vietnam.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i december 2023 en ansøgning om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin kæreste, der var gravid med ansøgerens barn.

    Ansøgeren blev i maj 2023 meddelt et 90 dages visum med henblik på besøg hos sin kæreste. I januar 2024 blev han administrativ udvist af Danmark med indrejseforbud i 2 år, da han havde haft et overstay på 11 dage. Han blev pålagt en bøde på 1.500 DKK, som han betalte ved udrejsen.

    I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på visum under henvisning til, at han i januar 2024 var blevet administrativt udvist af Danmark med indrejseforbud i 2 år som følge af sit overstay. Udlændingestyrelsen pålagde ham derfor en 5-årig karensperiode, således at han tidligst i august 2028 kunne meddeles visum til Danmark på ny.

    Udlændingestyrelsens afgørelse:

    ”[…]

    Vi har vurderet, at du har misbrugt et tidligere dansk udstedt visum, og at der er en høj grad af risiko for, at du vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark.

    Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du er blevet udvist af Danmark ved administrativ beslutning […].

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du ikke vidste, at det kun er tilladt at opholde sig i 90 dage på et visum. Vi bemærker, at du i forbindelse med det tidligere udstedte visum af ambassaden har fået udleveret et informationsark, hvori du er blevet vejledt om, at du vil kunne blive pålagt karens, hvis du misbruger et visum, herunder hvis du bliver udvist i forbindelse med overtrædelse af betingelser for ens visumophold.

    Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at du har betalt en bøde på 1.500 DKK i forbindelse med din udrejse af Danmark. Vi bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt at forlænge sit visum eller sin ret til ophold i Danmark, ved at betale en bøde i lufthavnen.

    Da du er blevet udvist af Danmark ved administrativ beslutning, kan du ikke få visum i 5 år, regnet fra datoen, hvor du udrejste af Danmark (karens).

    Du vil derfor […] august 2028 kunne få visum til Danmark igen, medmindre der foreligger ganske særlige grunde."


    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] har opholdt sig i Schengenlandene i 11 dage ud over [sit] visums gyldighed under [sit] visumophold i 2023, og at Udlændingestyrelsen som følge heraf […] januar 2024 udviste [ansøgeren] af Danmark efter udlændingelovens § 25 b.

    […]

    Det forhold, at [ansøgerens] forlovede er gravid og venter [deres] fællesbarn, kan ikke føre til ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgerens] forlovedes graviditet ikke anses for at udgøre en sådan ganske særlig grund, at der på den baggrund alligevel kan meddeles visum til Danmark.

    Udlændingenævnet skal henvise til, at ganske særlige grunde fx vil kunne foreligge, hvis den herboende vært, er livstruende syg eller i tilfælde af dødsfald, begravelse eller lignende hos ansøgerens herboende nærtstående familie.

    Heller ikke det forhold, at [ansøgeren] har anført, at man ikke må tvinge en unionsborger ud landet, finder Udlændingenævnet kan føre til et andet resultat. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgerens] forlovede ikke tvinges ud Danmark grundet [ansøgerens] afslag på visum. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] og [hans] forlovede ikke har godtgjort, at der foreligger et fast og længerevarende samliv, og at [de] ikke i øvrigt kan anses for at have forpligtet [sig] over for hinanden i en sådan grad, at det må anses for at udgøre et beskyttelsesværdigt familieliv, jf. EMRK artikel 8. Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at EMRK artikel 8 alene pålægger medlemsstaterne et ansvar for at beskytte et eksisterende familieliv.

    Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan godtgøre, at overskridelsen af visummets gyldighed beror på en undskyldelig misforståelse, der konkret kan begrunde en fravigelse af karensreglerne. Udlændingenævnet skal henvise til, at [ansøgeren] selv har oplyst til ambassaden, at [hans] overstay skyldtes, at [han] ikke vidste, at det kun er tilladt at opholde sig i 90 dage i Schengenområdet.

    [Ansøgeren] kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde – tidligst […] august 2028 meddeles Schengenvisum til Danmark, såfremt [han] i øvrigt opfylder betingelserne for at blive meddelt visum.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2024 – Schengenvisum – Proforma – EU-regler

    Dato: 19-02-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Pakistan.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i september 2023 en ansøgning om visum til Danmark med henblik på at besøge sin ægtefælle, som var bulgarsk statsborger, og som opholdte sig i Danmark. Ansøgeren og referencen blev gift i Pakistan i maj 2023. I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at de havde mødt hinanden på Facebook, at de havde kendt hinanden siden april 2022, og at de ikke delte et fællessprog.

    Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:

    ”Du kan ikke få visum på baggrund af dit ægteskab med den bulgarske statsborger […].

    […]

    Vi vurderer, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med dit ægteskab med [referencen] er at opnå indrejse til Schengenlandene, og at dit ægteskab derfor må anses for at være indgået proforma.

    Vi vurderer derfor, at der er grund til at antage, at du vil udgøre en trussel mod den offentlige orden.

    Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at:

    - I, ud fra sagens oplysninger, mødte hinanden personligt første gang i forbindelse med indgåelsen af jeres ægteskab i Pakistan

    - du og [referencen] inden indgåelsen af jeres ægteskab alene har haft et kort forudgående personligt kendskab på maksimalt 6 dage

    - I, ud fra sagens oplysninger, alene har mødt hinanden personligt denne ene gang

    - I ikke har boet sammen som par på samme adresse i en længere periode hverken før eller efter indgåelsen af jeres ægtskab.

    - du og [referencen] ikke deler et fælles sprog, og at I bruger oversættelsesprogrammer for at kunne kommunikere med hinanden

    Vi har vurderet, at I ikke på den korte tid I personligt har mødt hinanden forud for ægteskabets indgåelse, kan have etableret et sædvanligt kendskab til og om hinanden i kraft af en fast kæresterelation forud for ægteskabets indgåelse.

    Vi har yderligere lagt vægt på, at der er en ikke ubetydelig aldersforskel mellem dig og [referencen] på mere end 19 år.

    Vi henviser i den forbindelse til, at aldersforskellen mellem dig og [referencen] ikke i sig selv er udslagsgivende, men alene er indgået som et delelement i en konkret og individuel vurdering.

    […]

    Da vi har vurderet, at du ikke kan få visum efter EU-reglerne, har vi behandlet din ansøgning efter de almindelige visumregler og vores nationale visumpraksis.

    På baggrund af de samme betragtninger som vi har angivet ovenfor, har vi vurderet, at dit ægteskab med [referencen] er indgået proforma.

    Som følge heraf har vi vurderet, at der er grund til at antage, at du vil udgøre en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden.

    […]

    Du kan derfor ikke opnå Schengenvisum til Danmark på baggrund af dit ægteskab.

    […]”

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] november 2023 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] hverken kan få Schengenvisum til Danmark på baggrund af EU-reglerne eller på baggrund at de nationale visumregler.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse eller et længerevarende ophold i de øvrige Schengenlande eller Danmark til [ansøgeren], jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 7.

    Det forhold, at [partsrepræsentanten] mener at Udlændingestyrelsens afgørelse af […] november 2023 er mangelfuld og ikke er tilstrækkeligt begrundet, og at der ikke er taget stilling til sagens omstændigheder, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse afspejler en konkret og individuel vurdering af samtlige sagens oplysninger, herunder at [ansøgeren] og [referencen] ikke har et fællessprog, at de inden indgåelsen af deres ægteskab kun havde et kort forudgående personligt kendskab til hinanden på maksimalt 6 dage, og at de ikke har boet sammen, hverken før eller efter indgåelsen af ægteskabet.

    Udlændingenævnet finder derfor, at Udlændingestyrelsen ikke har tilsidesat begrundelseskravet i forvaltningsloven.

    Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2024 – Schengenvisum – Karens pga. udvisning

    Dato: 19-02-2024

    Udlændingenævnt stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Zimbabwe.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i november 2023 en ansøgning om visum til Danmark med henblik på at besøge sin svigermor. Ansøgeren boede i Storbritannien sammen med sin forlovede, der er dansk statsborger, og parrets to børn, der ligeledes er danske statsborgere.

    Ansøgeren blev i maj 2023 meddelt et 15-dages visum, som han havde et 7-dages overstay på. Udlændingestyrelsen udviste på denne baggrund ansøgeren for ulovligt ophold, men undlod at fastsætte et indrejseforbud under henvisning til, at han havde to mindreårige børn, der var danske statsborgere, og fordi ansøgerens forlovede var dansk statsborger.

    I forbindelse med klagen til Udlændingenævnet oplyste ansøgeren, at hans svigerfar var kræftsyg, og at han under sit visumophold i maj 2023 opholdte sig i længere tid for at passe ham.

    Udlændingestyrelsens afgørelse:

    ”[…]

    Vi har vurderet, at du har misbrugt et tidligere dansk udstedt visum, og at der er en høj grad af risiko for, at du vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark.

    Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du under dit tidligere danske visumophold i 2023 […] blev udvist af Danmark.

    Vi bemærker desuden, at du i forbindelse med det tidligere udstedte visum af ambassaden har fået udleveret et informationsark, hvori du er blevet vejledt om, at du vil kunne blive pålagt karens, hvis du misbruger et visum, herunder hvis du bliver udvist under et visumophold.

    Da du under et tidligere dansk visumophold er blevet udvist af Danmark, kan du ikke få visum i 5 år, regnet fra datoen, hvor du udrejste/blev udsendt af Danmark (karens).

    Du vil derfor tidligst […] maj 2028 kunne få visum til Danmark igen, medmindre der foreligger ganske særlige grunde.

    Der er ikke dokumentation for ekstraordinære omstændigheder i den aktuelle sag, der gør, at du alligevel kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.”

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet [ansøgeren] har opholdt sig i Schengenlandene i 7 dage ud over [sit] visums gyldighed, og at Udlændingestyrelsen som følge heraf […] maj 2023 udviste [ansøgeren] af Danmark efter udlændingelovens § 25 b.

    Det forhold, at [ansøgerens] forlovedes far er syg og lider af [kræft], at [ansøgeren] blev længere tid i Danmark under [sit] visumophold i 2023 for at passe ham, og at [han] og [sin] forlovede misforstod visummets gyldighedsperiode, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] kun søgte om [15] dages visumophold, selvom [han] havde mulighed for at søge op til 90 dage, og at det i øvrigt ikke fremgår af sagens oplysninger, at [ansøgeren] skulle have søgt om forlængelse af [sit] visumophold i Danmark.

    Heller ikke det forhold, at [ansøgeren] har anført, at [han] ikke havde nogen intentioner om at overskride [sit] visum, og at hvis [ansøgeren] ville blive i Danmark i længere tid, ville [han] have søgt familiesammenføring, finder Udlændingenævnet kan føre til et andet resultat, idet det er visumindehaverens eget ansvar at gøre sig bekendt med, hvilke betingelser der er knyttet til et visum, herunder at sikre sig at visummets gyldighed ikke overskrides.

    Det af [ansøgeren] anførte om, at [hans] forlovede og 2 mindreårige børn er danske statsborgere, og at Udlændingestyrelsen ikke har inddraget dette i sin afgørelse, og at en karensperiode vil have en negativ effekt på [ansøgeren] og [hans] families liv, kan ikke føre til ændret vurdering, da [han] og [hans] forlovede er bosiddende i Storbritannien, sammen med [parrets] 2 børn, hvor [de] udøver [deres] familieliv.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] ikke fik et indrejseforbud i forbindelse med [sin] udvisningsafgørelse af […] maj 2023. Udlændingenævnet finder ikke, at dette i sig selv kan begrunde, at [ansøgeren] ikke ifalder karens efter visumreglerne. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 1, at en udlænding ikke kan få visum i en periode på 5 år (karens), hvis udlændingen i forbindelse med et tidligere visumophold efter indrejsen, er blevet udvist af Danmark ved administrativ beslutning efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4, herunder bl.a. § 25 b.

    Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan godtgøre, at overskridelsen af visummets gyldighed beror på en undskyldelig misforståelse, der konkret kan begrunde en fravigelse af karensreglerne.

    [Ansøgeren] kan således – medmindre der foreligger ganske særlige grunde for indrejsen – tidligst […] maj 2028 meddeles Schengenvisum til Danmark, såfremt [han] i øvrigt opfylder betingelserne for at blive meddelt visum.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. november 2023 – Visum – Gruppeafslag – Ej ekstraordinære omstændigheder

    Dato: 27-11-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en russisk statsborger, hendes ægtefælle og 4 børn, som havde indgivet ansøgning om Schengenvisum til Danmark.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i april 2023 en ansøgning om visum med henblik på at besøge sin mor sammen med sin ægtefælle og 4 børn. Det var oplyst til sagen, at morens ægtefælle for nyligt var afgået ved døden, og ansøgerens mor havde brug for familiens støtte. Ansøgeren og hendes familie havde tidligere fået meddelt Schengenvisum, idet Rusland på daværende tidspunkt var omfattet af hovedgruppe 3.

    I maj 2023 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren og hendes familie afslag på visum under henvisning til, at de ikke var omfattet af den hovedgruppe, der kunne få visum til Danmark, og at der ikke vurderedes at være tale om ekstraordinære omstændigheder.

    Af Udlændingestyrelsens afgørelse til ansøgeren fremgik bl.a. følgende:

    ” […] ”

    Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Rusland, der for tiden er placeret i hovedgruppe 5, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2.

    Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra denne hovedgruppe, at der som udgangspunkt kun gives visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos ansøgeren eller et herboende nærtstående familiemedlem, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, fx i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems livstruende sygdom.

    Vi har vurderet, at der ikke foreligger nogen helt ekstraordinære omstændigheder i din sag, der gør, at du kan få visum.

    Det forhold, at [referencen] har brug for familie omkring sig, kan ikke begrunde visum, da vi har vurderet, at dette ikke er en sådan ekstraordinær omstændighed, der kan begrunde visum.

    Den omstændighed, at du blev meddelt Schengenvisum af Danmark i 2017, kan heller ikke begrunde, at du på nuværende tidspunkt får visum.

    Vi har i vores vurdering inddraget det forhold, at der som følge af den fortsatte krig i Ukraine og sanktionerne mod Rusland, er en øget risiko for immigration som følge heraf for alle parter berørt af krigen. Forholdene i dit hjemland må således anses for at have ændret sig væsentligt siden du sidst fik og anvendte visum."

    Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det anført bl.a., at familien skulle deltage i spredningen af stedfarens aske.

    Udlændingenævnets afgørelse i sagerne vedrørende ansøgeren, hendes ægtefælle og børn:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser af maj 2023. Du, din ægtefælle og 4 børn kan således ikke gives Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelses § 8, stk. 2, nr. 13, og § 16, samt bilag 2, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om jeres hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at I er statsborgere i Rusland og dermed fra et land, hvis statsborgere vurderes at udgøre en særlig høj risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4, idet Rusland i visumbekendtgørelsens bilag 2 er angivet som tilhørende hovedgruppe 5.

    Det forhold, at I er veletableret i Rusland og tidligere har fået Schengenvisa, kan ikke føre til en anden vurdering, idet Rusland nu tilhører hovedgruppe 5.

    Udlændingenævnet bemærker, at der er sket en væsentlig skærpelse af den danske visumprak-sis, siden du senest fik udstedt visum til Schengenlandene, da Rusland har skiftet hovedgruppe, således at Rusland fra den 10. september 2022 er omfattet af hovedgruppe 5.

    Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at I alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark i medfør af visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som taler herfor.

    Udlændingenævnet bemærker hertil, at helt ekstraordinære omstændigheder blandt andet ses at foreligge i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse, jf. afsnittet retsregler.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [stedfaren] er et nærtstående familiemedlem.

    I øvrigt har Udlændingenævnet også lagt vægt på, at det at sprede asken over havet ikke kan siddestilles med en begravelse eller bisættelse, og der derved ikke er tale om en helt ekstraordinær omstændighed.

    Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.

    Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse."

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. august 2023 – Afslag på Schengenvisum – Hensigt om at forlade Schengenlandene

    Dato: 10-08-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar, som er iranske statsborgere, der havde ansøgt om visum til Danmark.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgerne indgav i april 2023 ansøgning om visum til Danmark med henblik på at besøge deres søn, som har opholdstilladelse som flygtning i Danmark. Ansøgerne oplyste over for ambassaden, at det ikke var muligt for dem at rejse hver for sig, da de begge er analfabeter.

    I maj 2023 meddelte Udlændingestyrelsen begge ansøgere afslag på Schengenvisum under henvisning til, at de udgjorde hinandens tilknytning til hjemlandet, og at de derfor ikke kan meddeles visum til Danmark samtidig.

    Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende den mandlige ansøger:

    ”[…]

    Udlændingestyrelsen vurderer, at der er en begrundet formodning for, at ansøgeren vil benytte et meddelt visum til at tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.

    Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen lagt til grund, at ansøgeren er statsborger i Iran, der er placeret i hovedgruppe 4, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4 og bilag 2, og at ansøgeren har søgt om visum med henblik på at besøge sin søn.

    Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra lande i hovedgruppe 4, at der som udgangspunkt kun gives visum til ægtefæller/faste samlevere, forældre til herboende børn, og til mindreårige børn af herboende forældre.

    Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets visumvejledning, at myndighederne ved behandlingen af visumansøgninger indgivet af forældre bør foretage en vurdering af, om ansøgerens tilknytning til hjemlandet eller bopælslandet er af sådan en styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed findes sandsynliggjort, at den pågældende vil rejse tilbage efter visumopholdet, eller om ansøgeren vil tage længerevarende ophold i Danmark eller de øvrige Schengenlande.

    Udlændingestyrelsen har vurderet, at ansøgeren har begrænset tilknytning til sit hjemland, da ansøgeren har tre voksne børn, da ansøgeren er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, og at ansøgeren ønsker at rejse til Danmark sammen med sin ægtefælle.

    På den baggrund er det Udlændingestyrelsens vurdering, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed er sandsynliggjort, at ansøgeren vil rejse hjem igen efter et visumophold, og derfor kan Udlændingestyrelsen ikke give ansøgeren visum.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har en ægtefælle i sit hjemland. Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at de ikke kan udgøre en sådan tilknytning til hjemlandet for hinanden, da de har oplyst, at de kun vil rejse til Danmark sammen.

    […].”

    Udlændingenævnets afgørelse vedrørende begge forældre:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser fra hhv. april 2023 og fra maj 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at ansøgerne udgør hinandens tilknytning til hjemlandet.

    Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der er en høj grad af risiko for, at ansøgerne vil benytte et meddelt visum til uden lovligt grundlag at tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, hvis de rejser samtidigt.

    Det til støtte for klagen anførte om, at ansøgerne ejer 2 huse, jord og en butik i Iran, at den mandlige ansøger arbejder og har mange penge, kan ikke danne grundlag for et andet udfald, ligesom det ikke kan føre til en ændret vurdering, at den kvindelige ansøger er dårligt gående og har andre sygdomme, der gør det svært for hende at rejse alene.

    For så vidt angår det forhold, at der i klagen til Udlændingenævnet nu oplyses, at den kvindelige ansøger alligevel vil kunne rejse alene, hvis hun får hjælp i lufthavnen, skal Udlændingenævnet hertil bemærke, at forældrene på ansøgningstidspunktet begge oplyste, at det ikke var muligt for dem at rejse hver for sig, idet de begge er analfabeter, og at de derfor ønsker at rejse sammen til Danmark.

    Udlændingenævnet skal endvidere bemærke, at der er tale om en efterfølgende oplysning, der i stedet vil kunne kan danne grundlag for en ny ansøgning. Udlændingenævnet skal derfor henvise ansøgerne til at indgive en ny visumansøgning med henblik på at kunne rejse hver for sig.

    Udlændingenævnet kan i øvrigt henvise til at finde mere information på Trafikstyrelsens hjemmeside www.flypassager.dk vedrørende bevægelseshæmmede personers ret til assistance (uden beregning) i lufthavnen før og efter rejsen, assistance til at komme på og af flyet samt assistance ombord på flyet.

    Det forhold, at ansøgernes herboende søn har opholdstilladelse som flygtning i Danmark, og på den baggrund ikke kan rejse til Iran for at besøge sine forældre, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til andet resultat, da relationen mellem værten – den herboende søn – og hans forældre ikke udgør et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at værten er voksen og ikke har boet sammen med sine forældre i en længere årrække, og at der til sagen ikke er oplyst om særlige forhold, der medfører, at der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem værten og hans forældre, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.

    Udlændingenævnet finder i øvrigt, at der ikke foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgerne alligevel kan meddeles Schengenvisum til Danmark uden at der stilles betingelse om, at de rejser hver for sig, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde dette.

    Udlændingenævnet bemærker hertil, at helt ekstraordinære omstændigheder bl.a. ses at foreligge i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse, jf. afsnittet retsregler.

    Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke foreligger hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser."

Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen