Forvaltningsretlige problemstillinger
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. maj 2024 – Forvaltningsretlige problemstillinger - Begrundelse
Dato: 21-05-2024Udlændingenævnet hjemviste i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om varigheden af en meddelt opholdstilladelse, da Udlændingestyrelsens afgørelse ikke var tilstrækkeligt begrundet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Udlændingestyrelse modtog i maj 2023 en ansøgning om familiesammenføring for en ansøger, der er født i april 2023, og som er statsborger i Den Demokratiske Republik Congo. Udlændingestyrelsen meddelte ved afgørelse fra juli 2023 ansøgeren midlertidig opholdstilladelse som familiesammenført til ansøgerens mor med gyldighed til marts 2024. Ansøgerens mor var flygtning med midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, med gyldighed til marts 2024. Ansøgerens far, der oprindelig havde fået opholdstilladelse som familiesammenført, havde tidsubegrænset opholdstilladelse. Det var ansøgerens far, der havde indgivet ansøgningen. Udlændingestyrelsen havde ikke begrundet, hvorfor tilladelsen alene havde gyldighed til marts 2024. En partsrepræsentant klagede i juli 2023 over afgørelsen, og det blev i klagen anført, at ansøgeren burde have fået opholdstilladelse til det 18. år henset til, at hendes far havde permanent opholdstilladelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ved afgørelsen af […] juli 2023 alene har oplyst, at opholdstilladelse er givet som en midlertidig opholdstilladelse med gyldighed til den […] marts 2024, dog uden at begrunde afkortningen af tilladelsens gyldighed.
Udlændingenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det følger af forvaltningslovens § 22, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, at en myndighed skal begrunde sine skriftlige afgørelser, medmindre borgeren får fuldt ud medhold, og at det følger af forvaltningslovens § 24, at når en afgørelse skal begrundes, skal afgørelsen indeholde en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har, og en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet i henhold til. Når en myndighed imødekommer en ansøgning, men knytter vilkår til tilladelsen, må det vurderes konkret, om afgørelsen giver borgeren fuldt ud medhold. Hvis vilkårene begrænser tilladelsen i forhold til det, der er ansøgt om, er der ikke givet fuldt ud medhold, og der skal derfor gives en begrundelse.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at selv om [ansøgerens] mor er flygtning, jf. udlændingelovens § 8, stk. 2, med midlertidig opholdstilladelse, der på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse udløb den […] marts 2024, har [ansøgerens] far, […], oprindelig fået opholdstilladelse som familiesammenført, og han har nu tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at [ansøgerens] mor og far har fælles forældremyndighed, at det er [ansøgerens] far, der har indsendt ansøgningen om familiesammenføring, at Udlændingestyrelsen har sendt kvitteringsbrevet i sagen til [ansøgerens] far, men at Udlændingestyrelsen har sendt afgørelsen om opholdstilladelse til [ansøgerens] mor, og at Udlændingestyrelsen ikke har begrundet, hvorfor [ansøgerens] opholdstilladelse som familiesammenført er meddelt under henvisning til hendes mor og ikke hendes far.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at Udlændingestyrelsens afgørelse ikke giver ansøgeren fuldt ud medhold, og nævnet finder derfor også, at Udlændingestyrelsen ikke har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt, jf. begrundelsespligten i forvaltningslovens §§ 22 og 24.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet og begrundet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.
[…] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. marts 2021 – Forvaltningsretlige problemstillinger – Officialmaksimen
Dato: 09-03-2021Udlændingenævnet hjemviste i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Kenya.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i august 2020 om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle, der var dansk statsborger. Ansøgerens ægtefælle havde modtaget ressourceforløbsydelse i perioden fra oktober 2014 til juli 2020, og havde til Udlændingestyrelsen oplyst, at han led af blandt andet ADHD (ADD), kronisk migræne, kronisk hovedpine, panikangst og generaliseret angst. Ansøgerens ægtefælle havde endvidere som dokumentation for sine helbredsforhold indsendt en række lægefaglige udtalelser, som var indscannet på en sådan måde, at dele af teksten manglede. I november 2020 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da referencen havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik inden for de seneste 3 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, og da der ikke forelå ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse, uanset at betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, ikke var opfyldt.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren blev meddelt afslag på familiesammenføring, da referencen havde modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik inden for de sidste 3 år, og da der ikke var oplyst om ganske særlige grunde til, at ansøgeren alligevel skulle have opholdstilladelse.
Det fremgår i den forbindelse af Udlændingestyrelsens afgørelse, at det til sagen er oplyst, at referencen lider af ADHD (ADD), kronisk migræne, kronisk hovedpine, panikangst og generaliseret angst, at referencen modtager ressourceforløbsydelse, og at der som dokumentation for referencens helbredsforhold var indsendt en række lægefaglige dokumenter, som var indscannet på en sådan måde, at dele af teksten mangler.
Udlændingenævnet finder, at Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2020 er i strid med god forvaltningsskik, herunder navnlig officialmaksimen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at officialmaksimen i en ansøgningssag afskærer forvaltningsmyndigheden fra passivt at holde sig til de oplysninger, som parten forelægger myndigheden, og derpå afgøre sagen efter en bevisbyrderegel, hvis partens oplysninger er utilstrækkelige. Myndigheden har således en pligt til at oplyse sagen ved at indhente dokumentation for oplysningerne.
Udlændingenævnet finder som følge heraf, at Udlændingestyrelsen på baggrund af de ufuldstændige lægelige oplysninger i ansøgningen rettelig burde have forsøgt at indhente tilstrækkelig og læselig dokumentation for referencens helbredsforhold, inden styrelsen traf afgørelsen i sagen.
Udlændingenævnet tilbagesender derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved vurderet dette.
Senest opdateret: 27-04-2021
Udgiver: Udlændingenævnet