Studie
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2024 – Studie – Formodning
Dato: 05-07-2024Udlændingenævnet hjemviste i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Pakistan.
Sagens faktiske omstændigheder:
[Ansøgeren] indrejste i Danmark i december 2020 og fik opholdstilladelser som elev ved en højskole efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og som volontør ved samme højskole efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1, i perioden fra december 2020 til august 2023. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i oktober 2023 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI).
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse som studerende på uddannelsen BA (Hons) Business Management ved Niels Brock Copenhagen Business College under henvisning til, at der er en vis formodning for, at formålet med [ansøgerens] ansøgning ikke er at gennemføre en uddannelse, men at opnå et længerevarende ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i afgørelsen vurderede, at alene det forhold, at [ansøgeren] tidligere ansøgte om flere på hinanden følgende opholdstilladelser som elev ved Højskolen […] skaber en formodning for, at hans intention med ansøgningen ikke er at studere, og at [ansøgeren] derfor ikke kan gives opholdstilladelse i Danmark som studerende ved Niels Brock Copenhagen Business College.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at formodningsafslag efter formodningsreglen i studiebekendtgørelsens § 9, nr. 1-5, anvendes i sager, hvor udlændingemyndighederne under sagsbehandlingen overvejer forskellige forhold, herunder udlændingens uddannelsesmæssige baggrund, udlændingens tidligere ansøgninger om ophold i Danmark eller i det øvrige Schengen-område (navnlig ansøgninger om asyl eller ansøgninger om familiesammenføring med herboende personer), hvorvidt udlændingen har gennemført det tidligere uddannelsesforløb, hvorvidt udlændingen tidligere har fået inddraget en studieopholdstilladelse eller fået afslag på en ansøgning om forlængelse osv., og at disse forhold kan danne grundlag for et formodningsafslag med den begrundelse og antagelse, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Det betyder, at de samlede faktorer i studiebekendtgørelsens § 9, danner grundlag for vurderingen af udlændingens intentioner bag ansøgningen om opholdstilladelse.
Udlændingenævnet bemærker, at såfremt en afgørelse beror på en skønsvurdering, har en myndighed pligt til at foretage en konkret afvejning af de saglige hensyn i sagen.
Udlændingenævnet skal endvidere henvise til studiebekendtgørelsens § 13, hvoraf det fremgår, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i et kursus på en folkehøjskole gives for højst varigheden af det pågældende kursus, dog for højst 18 måneder.
Udlændingenævnet finder på baggrund af oplysningerne, som fremgår af Højskolens hjemmeside, om at skolen tilbyder kurser for forårssemester på 26 uger og efterårssemesteret på 18 uger, at det ikke er muligt at ansøge fra starten om 18 måneders ophold hos Højskolen, som gjorde det nødvendigt, at [ansøgeren] skulle indgive flere ansøgninger om opholdstilladelse til kurser på den pågældende højskole. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at tilladelserne er givet i tidsmæssig forlængelse af hinanden.
Det er endeligt indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] af SIRI blev meddelt 4 opholdstilladelser som elev og som volontør på Højskolen i perioden fra december 2020 til august 2023, at [ansøgeren] under opholdet i Danmark har overholdt opholdstilladelsernes betingelser, at hans meddelte opholdstilladelser ikke blev inddraget, og at [ansøgeren] ikke tidligere har fået afslag på opholdstilladelse her i landet, ligesom at han ikke har søgt om opholdstilladelse på baggrund af andre opholdsordninger end studieophold.
Udlændingenævnet finder således, at SIRI’s afgørelse ikke er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, idet styrelsen ikke fyldestgørende har godtgjort, at formålet med [ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse som studerende ikke er at studere i Danmark.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan oplyse sagen yderligere, f.eks. ved at gennemføre et formålsinterview med [ansøgeren] med henblik på at afdække hans intentioner bag ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som studerende ved Niels Brock Copenhagen Business College” -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. juli 2023 – Studie – Autorisation
Dato: 28-07-2023Udlændingenævnet hjemviste i juli 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som tandlæge, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 3, til en tyrkisk statsborger.
Sagens faktiske omstændighede
Ansøgeren var i november 2017 blevet meddelt opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som tandlæge. Tilladelsen blev efterfølgende forlænget frem til december 2021. SIRI meddelte i november 2021 ansøgeren afslag på ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse under henvisning til, at opholdstilladelsen allerede var forlænget med 2 år og at en opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som tandlæge ikke kan forlænges ud over 2 år efter ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 3.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet finder, at SIRI ikke burde have meddelt afslag på forlængelse af ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse under henvisning til, at hans opholdstilladelse allerede blev forlænget med 2 år til december 2021.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som tandlæge blev meddelt i perioden fra december 2017 til november 2019.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at der ved lov nr. 560 af 7. maj 2019 blev indført en særskilt bestemmelse for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejersker, at sådan opholdstilladelse gives med henblik på midlertidigt ophold for 3 år med mulighed for forlængelse i 2 år, hvis udlændingen har bestået det sprogkrav, som er nødvendigt for at opnå dansk autorisation. Loven trådte i kraft den 1. juni 2019.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at det fremgik af udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk, at en udlænding, som fik opholdstilladelse til autorisationsophold som læge eller tandlæge før den 1. juni 2019, og ikke bestod sprogtesten med de nødvendige karakterer under de første 2 års ophold, kan få sin opholdstilladelse forlænget med 1 år, hvis udlændingen dokumenterer deltagelsen i danskundervisning eller tilmeldelsen til Prøve i Dansk 3, at hvis udlændingen efterfølgende består sprogtesten med de nødvendige karakterer, kan opholdstilladelsen blive forlænget i 2 år, og at det ikke er muligt at få forlænget opholdstilladelsen ud over sammenlagt 5 år.
Udlændingenævnet har konstateret, at ansøgeren i juni 2019 bestod Prøve i Dansk 3 med karakterne 4 i mundtlig kommunikation, 10 i læseforståelse og 7 i skriftlig fremstilling, at hans karakterer ikke opfyldte karakterkravet for at søge om autorisation som tandlæge i Danmark, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1130 af 26. august 2016, og at ansøgeren var tilmeldt til en ny Prøve i Dansk 3, som skulle afholdes i december 2019.
Henset til de ovennævnte forhold finder Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke bestod sprogtesten med de nødvendige karakterer under sit første 2-års ophold, og derfor havde han ifølge vejledningen på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk ret til at få sin opholdstilladelse forlænget med 1 år frem til december 2020, og efterfølgende få opholdstilladelsen forlænget med yderligere 2 år på baggrund af bestået Prøve i Dansk 3 i december 2019 med karakterne 12 i mundtlig kommunikation, 7 i læseforståelse og 4 i skriftlig fremstilling, som opfyldte karakterkravet for at søge om autorisation som tandlæge i Danmark, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 med senere ændringer.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. -
Udlændingenævnets afgørelse af 08.05.2023 – Studie
Dato: 08-05-2023Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra USA som studerende ved en dansk folkeskole.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i oktober 2020 en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ved en dansk folkeskole på 7. klassetrin. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse i november 2020 på baggrund af styrelsens praksis hvorefter der ikke meddeles opholdstilladelse til uddannelsesforløb lavere end 9. klasses niveau.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende i Danmark ved Folkeskolen, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 4, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på udlændingemyndighedernes praksis om, at der ikke gives opholdstilladelser til uddannelsesforløb lavere end 9. klasses niveau.
De forhold, der er anført til støtte for klagen, jf. gengivelsen ovenfor, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at SIRI primo november 2020 fik oplyst fra Folkeskolen, at ansøgeren skulle starte i 7. klasse, hvorpå afslaget på opholdstilladelse som følge af udlændingemyndighedernes praksis blev udformet herefter.
Udlændingenævnet stadfæster med disse bemærkninger SIRIs afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 27. april 2023 – Studie – Ej offentligt anerkendt uddannelses uddannelsesinstitution
Dato: 27-04-2023Udlændingenævnet stadfæstede i april 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende ved KaosPiloterne.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren fik i oktober 2017 opholdstilladelse som studerende ved KaosPiloterne, der var gyldig frem til juli 2020. I juni 2021 indgav ansøgeren en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse, som SIRI meddelte afslag på i august 2021, da der i henhold til udlændingemyndighedernes praksis ikke blev givet opholdstilladelser til studier ved private uddannelsesinstitutioner efter 1. juli 2019.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRIs afgørelse af august 2021 af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI.
Det forhold, at ansøger til støtte for klagen har anført, at han skulle være færdig i sommeren 2020, men var forhindret grundet COVID-19, at han udelukkende mangler et år af sit studieår, hvorfor han til efteråret 2021 ville færdiggøre sin uddannelse på 4 år, og at han har mulighed for at finansiere både sit ophold og sin uddannelse, kan ikke danne grundlag for et andet udfald af sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på udlændingemyndighedernes praksis om, at der ikke gives opholdstilladelse til studier efter 1. juli 2019 ved private uddannelsesinstitutioner, og at ansøger indsendte sin anmodning om forlængelse af sin opholdstilladelse i juni 2021.
Det forhold at ansøger oplyser, at fratagelsen af opholdstilladelser med tilbagevirkende kraft ikke er rimeligt, at en række andre studerende har mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, og at ansøger har en stor tilknytning til Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøger fik meddelt opholdstilladelse oktober 2017, hvoraf det fremgik på engelsk, at ansøger skulle søge om forlængelse af sin opholdstilladelse senest i juli 2020, og at han ikke har dokumenteret eller godtgjort, at han ikke havde mulighed for at indgive ansøgningen om forlængelse af sin opholdstilladelse inden fristen herfor.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det er ansøgerens ansvar at sikre sig, at han overholder reglerne om forlængelse af sin opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har endeligt lagt vægt på udlændingemyndighedernes praksis om, at en ansøgning om forlængelse indgivet efter fristen bliver behandlet som en ny ansøgning, og at ansøgers ansøgning er indgivet i juni 2021 og således mere end 11 måneder efter fristen for at ansøge om forlængelse af sin tidligere opholdstilladelse var udløbet.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRIs afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Studie – Formodning
Dato: 08-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Studie – Formodning
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Kina.
Sagens faktiske omstændigheder:
I 2017 fik ansøgeren afslag på en ansøgning om familiesammenføring under henvisning til sin herboende mor. Ansøgeren indgav herefter i august 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en videregående uddannelsesinstitution til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI meddelte i august 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention med ansøgningen ikke var at studere på den pågældende uddannelsesinstitution i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en videregående uddannelsesinstitution, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet vurderer, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke kan anses at være, at hun ønsker at gennemføre uddannelsen Export and Technology Management, men at formålet må anses at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har lagt vægt på ansøgerens begrænsede kendskab til uddannelsen, idet det bl.a. fremgår, at ansøgeren under interviewet på Den Danske Ambassade i Kina, ikke havde kendskab til uddannelsens indhold, udover at hun kunne nævne enkelte fag. Ambassaden noterede bl.a., at ansøgeren ikke har et særligt indgående kendskab til eller viden om fagene, som ansøgeren skal studere. Hertil er oplyst, at hun ikke kunne oplyse om indholdet af fagene på uddannelsen, men fortalte, at hun som forberedelse til interviewet havde læst lidt på uddannelsens hjemmeside.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren tidligere er meddelt afslag på familiesammenføring i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til sin herboende mor, og at Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen i juni 2017.
Udlændingenævnet har i den forbindelse noteret sig, at der ikke er oplyst om den herboende mor i ansøgningsskemaet eller under interviewet, hvor det til gengæld er oplyst, at ansøgeren fik uddannelsen anbefalet af en ven, der bor og studerer i Danmark, samt at ansøgeren skal bo hos vennen til en start.
Det forhold, at det til støtte for klagen er dokumenteret, at ansøgeren har været studieaktiv via internettet siden studiestart, og at ansøgeren har afleveret en opgave, hvorfor ansøgeren må have opnået et vist kendskab til uddannelsen, samt at det er anført, at ansøgeren har udvist ønske om at gennemføre uddannelsen og har bestået en eksamen, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til uddannelsen er kommet efterfølgende, altså efter optagelse på studiet og efter styrelsens afgørelse, at ansøgeren først har fået en smule kendskab til studiets indhold som forberedelse til interviewet på ambassaden, og at ansøgeren dernæst har fået mere indgående kendskab til studiet i forbindelse med, at hun er startet på uddannelsen.
Udlændingenævnet har derfor lagt afgørende vægt på oplysningerne under interviewet med ambassaden i Beijing, sammenholdt med det forhold, at ansøgeren tidligere har fået afslag på familiesammenføring med sin herboende mor.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgeren har underskrevet referatet af interviewet på ambassaden.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022–Studie – Formodning
Dato: 25-10-2022Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 –Studie – Formodning
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Kenya.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i oktober 2019 ansøgning som studerende i Danmark på en højskole. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i december 2019 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention med ansøgningen ikke var at studere på en højskole i Danmark. SIRI gav i marts 2020 afslag på anmodningen om genoptagelse. Ansøgeren indgav i juni 2020 ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en dansk videregående uddannelsesinstitution. I juli 2020 deltog ansøgeren i et formålsinterview med Den Danske Ambassade i Nairobi, Kenya. SIRI meddelte i august 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention med ansøgningen ikke var at studere i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende på bacheloruddannelsen i Global Business Engineering ved en videregående uddannelsesinstitution i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet vurderer, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse som studerende i Danmark ikke kan anses at være, at ansøgeren ønsker at gennemføre en bacheloruddannelse, men at formålet må anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark, herunder mulighed for at indrejse i medlemsstaternes område (medlemsstaterne udgøres således af EU-landene (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande: Norge, Liechtenstein, Island og Schweiz).
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt afgørende vægt på, at ansøgeren allerede har færdiggjort en 4-årig bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi i sit hjemland, hvorfor der ikke ved det ønskede optag på bacheloruddannelsen Global Business Engineering ved en videregående uddannelsesinstitution i Danmark ses at være progression i hendes studieforløb.
Udlændingenævnet har i den forbindelse desuden lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af vurderingsdatabasen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, at en 4-årig bacheloruddannelse fra University of Nairobi, Kenya, normalt vil vurderes at svare til en dansk bacheloruddannelse, hvilket er samme uddannelsesniveau som ansøgeren har søgt ind på i Danmark - en bacheloruddannelse med normeret studietid på 4,5 år.
Udlændingenævnet har hertil bemærket, at det fremgår af uddannelsesinstitutionens hjemmeside, at hvis man har gennemført relevante uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, skal/kan man søge om at få merit. Det ses ikke, at ansøgeren har søgt om at få merit på baggrund af hendes afsluttede videregående uddannelse fra University of Nairobi, da ansøgeren har ansøgt om at gennemføre hele uddannelsen i Danmark som er på 4,5 år.
Ansøgeren har til støtte for klagen anført, at SIRI har begået en fejl ved ikke at spørge uddannelsesinstitutionen om deres vurdering af hendes ansøgning om optagelsen på bacheloruddannelsen, idet det er uddannelsesinstitutionens opgave at vurdere adgangskravene.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet SIRI og danske uddannelsesinstitutioner foretager forskellige vurderinger for så vidt angår, om en udlænding kan optages på en uddannelse i Danmark og om en udlænding kan få en opholdstilladelse som studerende i Danmark.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at SIRI har begået en fejl ved at bruge reglerne, beregnet til de studerende, som har fået betalt deres uddannelser af det danske stat, ved at vurdere ansøgerens ansøgning, hvor hun selv har betalt for uddannelsen, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgningen om opholdstilladelse som studerende i Danmark er blevet behandlet af SIRI efter gældende regler i udlændingelovens § 9 i, stk. 1, ligesom i studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 9.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at der ikke er naturlig sammenhæng mellem ansøgerens hidtidige uddannelse, som er en 4-årig uddannelse i erhvervsøkonomi fra Kenya og hendes ønske om nu at ville tage en bacheloruddannelse i Global Business Engineering, idet der er tale om uddannelser inden for forskellige områder.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren har ret til at skifte til en anden uddannelse, som ansøgeren synes er god for hendes fremtid, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt særlig vægt på, at ansøgeren i Kenya har gennemført en 4-årig uddannelse med fokus på erhvervsøkonomi, og at ansøgeren nu ønsker at gennemføre en 4,5-årig ingeniøruddannelse.
Udlændingenævnet har samtidig foretaget en vurdering af ansøgerens begrundelse for det ønskede studieophold, hendes ansøgningsmønster om ophold i Danmark samt de divergerende og uklare oplysninger i forhold til formålet med de forskellige ansøgninger.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i interviewet med Den Danske Ambassade i Nairobi i november 2019 har oplyst, at formålet med 5,5 måneders danskkursus ved en højskole var, at hun har interesse for dansk sprog og kultur, at hun ikke ønsker at studere videre på et universitet i Danmark efter afslutningen af højskoleopholdet, at hun ønsker at arbejde som revisor i fremtiden, og at hvis muligheden byder sig, ønsker hun at fortsætte sine studier, hvis ikke - vil hun vende tilbage til Kenya.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren i interviewet i december 2019 har oplyst, at hun vil tage kontakt til danskere i Kenya og vil bruge sine danskkundskaber opnået under højskoleopholdet til at oversætte.
Udlændingenævnet har lagt særlig vægt på, at ansøgeren i interviewet i juli 2020 har oplyst, at hun ønsker at passe ind i en global verden, hvilket uddannelsen i Danmark kan hjælpe med, idet den kombinerer det tekniske med det kommercielle, at hun ønsker at avancere sin bachelor i erhvervsøkonomi, idet konkurrencen i Kenya er høj, samt at det var hendes formål at tage et kursus i dansk sprog og kultur ved en folkehøjskole og dernæst at tage en bacheloruddannelse inden for hendes interesse, som nu er Global Business and Engineering, der desuden tilbyder dansk, sprog og kultur i deres program.
Udlændingenævnet henviser også til, at ansøgningen om opholdstilladelse som studerende ved en dansk college blev indgivet 3,5 måned efter SIRI meddelte afslag på ansøgerens anmodning om genoptagelse af sagen, hvor ansøgeren fik afslag på ansøgningen om højskoleophold i Danmark.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af ansøgerens oplysninger afgivet under interview af hhv, november 2019, december 2019 og juli 2020 samt ansøgerens samlede ansøgningsmønster, at ovenstående underbygger formodningen for, at det afgørende formål med hendes ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke kan anses for at være et ønske om at studere ved en dansk college, men at formålet må anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 05.04.2022 – Studie – Formodning
Dato: 14-09-2022Udlændingenævnets afgørelse af 5. april 2022 – Studie – Formodning
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i oktober 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en videregående uddannelsesinstitution til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Ansøgeren havde i 2019 fået afslag på en ansøgning om familiesammenføring under henvisning til sin herboende mor, som han flere gange havde besøgt i perioden fra 2017 til 2020.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. § 9.
Udlændingenævnet vurderer, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke kan anses at være, at ansøgeren ønsker at gennemføre en uddannelse ved en videregående uddannelsesinstitution, men at formålet må anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at ansøgeren har søgt om familiesammenføring til sin mor, og at ansøgeren har fået afslag på denne ansøgning i marts 2019, at ansøgeren påklagede denne afgørelse, at han på baggrund af Udlændingenævnets hjemvisning i maj 2019 atter blev meddelt afslag i juli 2019, og at han ikke ses at have påklaget denne afgørelse.
Udlændingenævnet har i den sammenhæng videre lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningen har oplyst, at have besøgt sin mor i følgende perioder: marts 2017 til april 2017, juni 2017 til juli 2017, januar 2018 til januar 2018, marts 2018 til april 2018, juni 2018 til marts 2019, juli 2019 til september 2019 og fra december 2019 til januar 2020. Hans seneste indrejse var oplyst som i juli 2020. Der er ikke oplyst en udrejsedato.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at han har en stor motivation for at studere og er meget aktiv på sin uddannelse, at dette er bekræftet af lærerne fra skolen, at uddannelsesinstitutionen er den eneste skole i Europa, der tilbyder en international uddannelse, og at han har ansøgt om et kollegieværelse på skolens kollegie.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke ændrer formodningen for, at det afgørende formål med ansøgningen er at opnå et længerevarende ophold i Danmark, og at denne formodning yderligere styrkes af, at ansøgeren i sin ansøgning har angivet, at ansøgeren skal bo hos sin mor.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. september 2020 – Studie – Formodning – Falske dokumenter
Dato: 22-09-2020Udlændingenævnet stadfæstede i september 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende til en statsborger fra Bangladesh.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i oktober 2018 fra Bangladesh en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark. I den forbindelse oplyste NETS A/S til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at der var registreret noget mistænkeligt ved betalingen af gebyret til ansøgerens sagsbestillings-id (SB ID), og at det anvendte kreditkort var udstedt i USA. Vedlagt ansøgningen var en gebyrkvittering, hvoraf det fremgik at der var foretaget en international bankoverførsel til Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden en afsender. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kontaktede herefter indehaveren af kreditkortet i USA, som oplyste, at han ikke havde betalt et gebyr til styrelsen, og at han havde anmeldt forholdet til sin bank som kreditkortsvindel.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af studie efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, nr. 2 og 3, idet der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren uden for landet har begået en lovovertrædelse, som efter dansk ret kan medføre udvisning efter udlændingelovens § 24, og idet der i øvrigt foreligger omstændigheder, som vil kunne medføre udvisning, jf. kapitel 4, ved over for en dansk myndighed at have fremlagt en falsk kvittering for en international bankoverførsel med henblik på at indgive ansøgning om studieopholdstilladelse og dermed opnå opholdstilladelse i Danmark. Dette kan være omfattet af straffeloven og kan medføre udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgerens ansøgning ultimo oktober 2018 har fremsendt en udateret kvittering for en international bankoverførsel til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med et SB ID på 2.100 kr. uden en afsender, mens det derimod fremgår af oplysningerne fra NETS A/S samt ansøgerens egne oplysninger af medio november 2018, at betalingen er foretaget med et kreditkort, at kortet tilhører en person i USA, at personen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration har oplyst, at han ikke har betalt et gebyr, og at han har anmeldt forholdet til sin bank som kreditkortsvindel.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har oplyst, at en tredjemand har stået for pengeoverførslen, at ansøgeren er ved at anmelde tredjemand til politiet, at ansøgeren ikke havde noget kendskab til personen i USA, at ansøgeren selv er et offer for svindel, og at de øvrige fremlagte dokumenter er ægte. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren selv indleverede en udateret kvittering for en international bankoverførsel på ansøgningsgebyret på 2.100 kr. til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, uagtet at ansøgeren havde fået tredjemand til at foretage betalingsoverførslen med kreditkort, og at det således må have stået ansøgeren klart, at kvitteringen var fabrikeret.
Udlændingenævnet finder på baggrund heraf, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har fremlagt et falsk dokument til en dansk myndighed med henblik på at opnå opholdstilladelse her i landet.
Udlændingenævnet har endvidere ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at ansøgeren ikke skal meddeles afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, nr. 2 og nr. 3, idet ansøgeren aldrig har været i Danmark, og at ansøgeren ikke har familiemæssig tilknytning her til landet.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2020 – Studie - Formodning
Dato: 17-02-2020Udlændingenævnet omgjorde i februar 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en nepalesisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren havde i perioden fra januar 2016 til juli 2017 opholdstilladelse som studerende ved et erhvervsakademi, hvorefter han fra juli 2017 til december 2017 havde et jobsøgningsophold med ret til at arbejde højst 20 timer om ugen. I juni 2018 indgav han en ny opholdstilladelse som studerende ved et dansk universitet. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte i august 2018 ansøgeren afslag, blandt andet under henvisning til at han havde arbejdet mere end det tilladte i hele jobsøgningsperioden.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder grundlag for at ændre Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra august 2018 om, at der foreligger en vis formodning for, at intentionen med ansøgerens ansøgning ikke er at studere i Danmark.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag under henvisning til, at ansøgerens intention med ansøgningen anses for at være et ønske om at tage længerevarende ophold i landet, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. § 9.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration har begrundet afslaget med, at ansøgeren under sit tidligere ophold i Danmark arbejdede mere end det tilladte i hele jobsøgningsperioden, og at ansøgeren efter endt studie søgte om opholds- og arbejdstilladelse som software developer på positivlisten, hvilket ansøgeren fik afslag på, hvorefter ansøgeren på ny søgte om opholdstilladelse som studerende.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren ved e-mail fra februar 2018 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration bestred, at ansøgeren havde arbejdet ulovligt i Danmark, eller at ansøgeren i øvrigt havde brudt regler under sit ophold i Danmark, og at ansøgeren på ny bestred dette forhold i klagen.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 228 af 7. marts 2017 (L119 af 25. januar 2017 pkt. 3.1.2.3), at hvis en udenlandsk studerende har fået inddraget sin studieopholdstilladelse på grund af ulovligt arbejde, eller hvis den studerende for en alvorlig overtrædelse er idømt en bødestraf, har vedtaget en bøde, er tildelt en indenretlig advarsel for at have arbejde ulovligt i betydeligt omfang eller over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration har erkendt at have arbejdet ulovligt i betydelig omfang uden, at styrelsen har inddraget den studerendes opholdstilladelse, og den studerende ansøger om en ny studieopholdstilladelse, vil der være en formodning for, at den pågældendes primære formål med ansøgningen ikke er at studere. En ny ansøgning om studieopholdstilladelse vil således normalt skulle afgøres med et afslag, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet henviser til, at ansøgeren ikke ses at have fået inddraget sin studietilladelse på grund af ulovligt arbejde, at ansøgeren ikke er idømt bødestraf, har vedtaget en bøde eller er tildelt en indenretlig advarsel, og at der endvidere ikke er grundlag for at fastslå, at ansøgeren har erkendt at have arbejdet ulovligt i betydeligt omfang overfor Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på ansøgerens uddannelsesforløb i Danmark, idet ansøgeren i juni 2017 færdiggjorde en professionsbachelor i Web Development ved et erhvervsakademi, at ansøgeren i oktober 2017 ansøgte om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten inden for sit uddannelsesområde, at ansøgeren efter at have modtaget afslag herpå i juni 2018 søgte om opholdstilladelse som studerende ved et dansk universitet på uddannelsen MSc in IT Web Communication Design, og at der således er progression i uddannelsesforløbet.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke er grundlag for at vurdere, at ansøgerens intention med ansøgningen skulle være et ønske om at tage længerevarende ophold i landet.” ERH/2020/3. -
Udlændingenævnets afgørelse af 22. november 2018 – Studie – Formodning – Sprogkundskaber
Dato: 22-11-2018Udlændingenævnet omgjorde i november 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Kina, der ønskede at studere på en masteruddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 1.
Udlændingenævnet fandt på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens 9, nr. 1, under henvisning til, at hans engelskkundskaber ikke havde et tilstrækkeligt niveau til, at han ville få et tilfredsstillende fagligt udbytte af studieopholdet i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at en underviser fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium til klagen havde oplyst, at underviseren fandt det nemt at kommunikere med ansøgeren på skrift og i tale, samt at underviseren tidligere havde undervist kinesiske studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og at underviseren var overbevist om, at ansøgeren ville være i stand til at gennemføre masteruddannelsen med det engelskniveau, han besad. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at underviseren havde oplyst, at masteruddannelsen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ikke var en klassisk akademisk grad, men nærmere en uddannelse i ”performance”, som krævede et meget højt niveau i færdigheder over en lang studieperiode og timevis af praktisk træning, og at ansøgeren var en meget talentfuld sanger, som fik de højeste karakterer ved sin audition. På denne baggrund fandt Udlændingenævnet det rettest at tilbagesende sagen til fornyet behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i første instans kunne vurdere, hvorvidt ansøgeren opfyldte de øvrige krav for at blive meddelt opholdstilladelse, herunder om ansøgeren fortsat var optaget på uddannelsen. ERH/2018/77.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet