Studie
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Studie – Formodning
Dato: 08-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Studie – Formodning
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Kina.
Sagens faktiske omstændigheder:
I 2017 fik ansøgeren afslag på en ansøgning om familiesammenføring under henvisning til sin herboende mor. Ansøgeren indgav herefter i august 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en videregående uddannelsesinstitution til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI meddelte i august 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention med ansøgningen ikke var at studere på den pågældende uddannelsesinstitution i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en videregående uddannelsesinstitution, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet vurderer, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke kan anses at være, at hun ønsker at gennemføre uddannelsen Export and Technology Management, men at formålet må anses at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har lagt vægt på ansøgerens begrænsede kendskab til uddannelsen, idet det bl.a. fremgår, at ansøgeren under interviewet på Den Danske Ambassade i Kina, ikke havde kendskab til uddannelsens indhold, udover at hun kunne nævne enkelte fag. Ambassaden noterede bl.a., at ansøgeren ikke har et særligt indgående kendskab til eller viden om fagene, som ansøgeren skal studere. Hertil er oplyst, at hun ikke kunne oplyse om indholdet af fagene på uddannelsen, men fortalte, at hun som forberedelse til interviewet havde læst lidt på uddannelsens hjemmeside.
Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren tidligere er meddelt afslag på familiesammenføring i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til sin herboende mor, og at Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen i juni 2017.
Udlændingenævnet har i den forbindelse noteret sig, at der ikke er oplyst om den herboende mor i ansøgningsskemaet eller under interviewet, hvor det til gengæld er oplyst, at ansøgeren fik uddannelsen anbefalet af en ven, der bor og studerer i Danmark, samt at ansøgeren skal bo hos vennen til en start.
Det forhold, at det til støtte for klagen er dokumenteret, at ansøgeren har været studieaktiv via internettet siden studiestart, og at ansøgeren har afleveret en opgave, hvorfor ansøgeren må have opnået et vist kendskab til uddannelsen, samt at det er anført, at ansøgeren har udvist ønske om at gennemføre uddannelsen og har bestået en eksamen, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til uddannelsen er kommet efterfølgende, altså efter optagelse på studiet og efter styrelsens afgørelse, at ansøgeren først har fået en smule kendskab til studiets indhold som forberedelse til interviewet på ambassaden, og at ansøgeren dernæst har fået mere indgående kendskab til studiet i forbindelse med, at hun er startet på uddannelsen.
Udlændingenævnet har derfor lagt afgørende vægt på oplysningerne under interviewet med ambassaden i Beijing, sammenholdt med det forhold, at ansøgeren tidligere har fået afslag på familiesammenføring med sin herboende mor.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgeren har underskrevet referatet af interviewet på ambassaden.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022–Studie – Formodning
Dato: 25-10-2022Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 –Studie – Formodning
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Kenya.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i oktober 2019 ansøgning som studerende i Danmark på en højskole. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i december 2019 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention med ansøgningen ikke var at studere på en højskole i Danmark. SIRI gav i marts 2020 afslag på anmodningen om genoptagelse. Ansøgeren indgav i juni 2020 ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en dansk videregående uddannelsesinstitution. I juli 2020 deltog ansøgeren i et formålsinterview med Den Danske Ambassade i Nairobi, Kenya. SIRI meddelte i august 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention med ansøgningen ikke var at studere i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende på bacheloruddannelsen i Global Business Engineering ved en videregående uddannelsesinstitution i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet vurderer, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse som studerende i Danmark ikke kan anses at være, at ansøgeren ønsker at gennemføre en bacheloruddannelse, men at formålet må anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark, herunder mulighed for at indrejse i medlemsstaternes område (medlemsstaterne udgøres således af EU-landene (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande: Norge, Liechtenstein, Island og Schweiz).
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt afgørende vægt på, at ansøgeren allerede har færdiggjort en 4-årig bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi i sit hjemland, hvorfor der ikke ved det ønskede optag på bacheloruddannelsen Global Business Engineering ved en videregående uddannelsesinstitution i Danmark ses at være progression i hendes studieforløb.
Udlændingenævnet har i den forbindelse desuden lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af vurderingsdatabasen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, at en 4-årig bacheloruddannelse fra University of Nairobi, Kenya, normalt vil vurderes at svare til en dansk bacheloruddannelse, hvilket er samme uddannelsesniveau som ansøgeren har søgt ind på i Danmark - en bacheloruddannelse med normeret studietid på 4,5 år.
Udlændingenævnet har hertil bemærket, at det fremgår af uddannelsesinstitutionens hjemmeside, at hvis man har gennemført relevante uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, skal/kan man søge om at få merit. Det ses ikke, at ansøgeren har søgt om at få merit på baggrund af hendes afsluttede videregående uddannelse fra University of Nairobi, da ansøgeren har ansøgt om at gennemføre hele uddannelsen i Danmark som er på 4,5 år.
Ansøgeren har til støtte for klagen anført, at SIRI har begået en fejl ved ikke at spørge uddannelsesinstitutionen om deres vurdering af hendes ansøgning om optagelsen på bacheloruddannelsen, idet det er uddannelsesinstitutionens opgave at vurdere adgangskravene.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet SIRI og danske uddannelsesinstitutioner foretager forskellige vurderinger for så vidt angår, om en udlænding kan optages på en uddannelse i Danmark og om en udlænding kan få en opholdstilladelse som studerende i Danmark.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at SIRI har begået en fejl ved at bruge reglerne, beregnet til de studerende, som har fået betalt deres uddannelser af det danske stat, ved at vurdere ansøgerens ansøgning, hvor hun selv har betalt for uddannelsen, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgningen om opholdstilladelse som studerende i Danmark er blevet behandlet af SIRI efter gældende regler i udlændingelovens § 9 i, stk. 1, ligesom i studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 9.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at der ikke er naturlig sammenhæng mellem ansøgerens hidtidige uddannelse, som er en 4-årig uddannelse i erhvervsøkonomi fra Kenya og hendes ønske om nu at ville tage en bacheloruddannelse i Global Business Engineering, idet der er tale om uddannelser inden for forskellige områder.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren har ret til at skifte til en anden uddannelse, som ansøgeren synes er god for hendes fremtid, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt særlig vægt på, at ansøgeren i Kenya har gennemført en 4-årig uddannelse med fokus på erhvervsøkonomi, og at ansøgeren nu ønsker at gennemføre en 4,5-årig ingeniøruddannelse.
Udlændingenævnet har samtidig foretaget en vurdering af ansøgerens begrundelse for det ønskede studieophold, hendes ansøgningsmønster om ophold i Danmark samt de divergerende og uklare oplysninger i forhold til formålet med de forskellige ansøgninger.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i interviewet med Den Danske Ambassade i Nairobi i november 2019 har oplyst, at formålet med 5,5 måneders danskkursus ved en højskole var, at hun har interesse for dansk sprog og kultur, at hun ikke ønsker at studere videre på et universitet i Danmark efter afslutningen af højskoleopholdet, at hun ønsker at arbejde som revisor i fremtiden, og at hvis muligheden byder sig, ønsker hun at fortsætte sine studier, hvis ikke - vil hun vende tilbage til Kenya.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren i interviewet i december 2019 har oplyst, at hun vil tage kontakt til danskere i Kenya og vil bruge sine danskkundskaber opnået under højskoleopholdet til at oversætte.
Udlændingenævnet har lagt særlig vægt på, at ansøgeren i interviewet i juli 2020 har oplyst, at hun ønsker at passe ind i en global verden, hvilket uddannelsen i Danmark kan hjælpe med, idet den kombinerer det tekniske med det kommercielle, at hun ønsker at avancere sin bachelor i erhvervsøkonomi, idet konkurrencen i Kenya er høj, samt at det var hendes formål at tage et kursus i dansk sprog og kultur ved en folkehøjskole og dernæst at tage en bacheloruddannelse inden for hendes interesse, som nu er Global Business and Engineering, der desuden tilbyder dansk, sprog og kultur i deres program.
Udlændingenævnet henviser også til, at ansøgningen om opholdstilladelse som studerende ved en dansk college blev indgivet 3,5 måned efter SIRI meddelte afslag på ansøgerens anmodning om genoptagelse af sagen, hvor ansøgeren fik afslag på ansøgningen om højskoleophold i Danmark.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af ansøgerens oplysninger afgivet under interview af hhv, november 2019, december 2019 og juli 2020 samt ansøgerens samlede ansøgningsmønster, at ovenstående underbygger formodningen for, at det afgørende formål med hendes ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke kan anses for at være et ønske om at studere ved en dansk college, men at formålet må anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 05.04.2022 – Studie – Formodning
Dato: 14-09-2022Udlændingenævnets afgørelse af 5. april 2022 – Studie – Formodning
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i oktober 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en videregående uddannelsesinstitution til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Ansøgeren havde i 2019 fået afslag på en ansøgning om familiesammenføring under henvisning til sin herboende mor, som han flere gange havde besøgt i perioden fra 2017 til 2020.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. § 9.
Udlændingenævnet vurderer, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke kan anses at være, at ansøgeren ønsker at gennemføre en uddannelse ved en videregående uddannelsesinstitution, men at formålet må anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at ansøgeren har søgt om familiesammenføring til sin mor, og at ansøgeren har fået afslag på denne ansøgning i marts 2019, at ansøgeren påklagede denne afgørelse, at han på baggrund af Udlændingenævnets hjemvisning i maj 2019 atter blev meddelt afslag i juli 2019, og at han ikke ses at have påklaget denne afgørelse.
Udlændingenævnet har i den sammenhæng videre lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningen har oplyst, at have besøgt sin mor i følgende perioder: marts 2017 til april 2017, juni 2017 til juli 2017, januar 2018 til januar 2018, marts 2018 til april 2018, juni 2018 til marts 2019, juli 2019 til september 2019 og fra december 2019 til januar 2020. Hans seneste indrejse var oplyst som i juli 2020. Der er ikke oplyst en udrejsedato.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at han har en stor motivation for at studere og er meget aktiv på sin uddannelse, at dette er bekræftet af lærerne fra skolen, at uddannelsesinstitutionen er den eneste skole i Europa, der tilbyder en international uddannelse, og at han har ansøgt om et kollegieværelse på skolens kollegie.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke ændrer formodningen for, at det afgørende formål med ansøgningen er at opnå et længerevarende ophold i Danmark, og at denne formodning yderligere styrkes af, at ansøgeren i sin ansøgning har angivet, at ansøgeren skal bo hos sin mor.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. september 2020 – Studie – Formodning – Falske dokumenter
Dato: 22-09-2020Udlændingenævnet stadfæstede i september 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende til en statsborger fra Bangladesh.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav i oktober 2018 fra Bangladesh en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark. I den forbindelse oplyste NETS A/S til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at der var registreret noget mistænkeligt ved betalingen af gebyret til ansøgerens sagsbestillings-id (SB ID), og at det anvendte kreditkort var udstedt i USA. Vedlagt ansøgningen var en gebyrkvittering, hvoraf det fremgik at der var foretaget en international bankoverførsel til Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden en afsender. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kontaktede herefter indehaveren af kreditkortet i USA, som oplyste, at han ikke havde betalt et gebyr til styrelsen, og at han havde anmeldt forholdet til sin bank som kreditkortsvindel.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af studie efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, nr. 2 og 3, idet der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren uden for landet har begået en lovovertrædelse, som efter dansk ret kan medføre udvisning efter udlændingelovens § 24, og idet der i øvrigt foreligger omstændigheder, som vil kunne medføre udvisning, jf. kapitel 4, ved over for en dansk myndighed at have fremlagt en falsk kvittering for en international bankoverførsel med henblik på at indgive ansøgning om studieopholdstilladelse og dermed opnå opholdstilladelse i Danmark. Dette kan være omfattet af straffeloven og kan medføre udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgerens ansøgning ultimo oktober 2018 har fremsendt en udateret kvittering for en international bankoverførsel til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med et SB ID på 2.100 kr. uden en afsender, mens det derimod fremgår af oplysningerne fra NETS A/S samt ansøgerens egne oplysninger af medio november 2018, at betalingen er foretaget med et kreditkort, at kortet tilhører en person i USA, at personen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration har oplyst, at han ikke har betalt et gebyr, og at han har anmeldt forholdet til sin bank som kreditkortsvindel.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har oplyst, at en tredjemand har stået for pengeoverførslen, at ansøgeren er ved at anmelde tredjemand til politiet, at ansøgeren ikke havde noget kendskab til personen i USA, at ansøgeren selv er et offer for svindel, og at de øvrige fremlagte dokumenter er ægte. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren selv indleverede en udateret kvittering for en international bankoverførsel på ansøgningsgebyret på 2.100 kr. til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, uagtet at ansøgeren havde fået tredjemand til at foretage betalingsoverførslen med kreditkort, og at det således må have stået ansøgeren klart, at kvitteringen var fabrikeret.
Udlændingenævnet finder på baggrund heraf, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har fremlagt et falsk dokument til en dansk myndighed med henblik på at opnå opholdstilladelse her i landet.
Udlændingenævnet har endvidere ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at ansøgeren ikke skal meddeles afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, nr. 2 og nr. 3, idet ansøgeren aldrig har været i Danmark, og at ansøgeren ikke har familiemæssig tilknytning her til landet.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2020 – Studie - Formodning
Dato: 17-02-2020Udlændingenævnet omgjorde i februar 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en nepalesisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren havde i perioden fra januar 2016 til juli 2017 opholdstilladelse som studerende ved et erhvervsakademi, hvorefter han fra juli 2017 til december 2017 havde et jobsøgningsophold med ret til at arbejde højst 20 timer om ugen. I juni 2018 indgav han en ny opholdstilladelse som studerende ved et dansk universitet. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte i august 2018 ansøgeren afslag, blandt andet under henvisning til at han havde arbejdet mere end det tilladte i hele jobsøgningsperioden.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder grundlag for at ændre Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra august 2018 om, at der foreligger en vis formodning for, at intentionen med ansøgerens ansøgning ikke er at studere i Danmark.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag under henvisning til, at ansøgerens intention med ansøgningen anses for at være et ønske om at tage længerevarende ophold i landet, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. § 9.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration har begrundet afslaget med, at ansøgeren under sit tidligere ophold i Danmark arbejdede mere end det tilladte i hele jobsøgningsperioden, og at ansøgeren efter endt studie søgte om opholds- og arbejdstilladelse som software developer på positivlisten, hvilket ansøgeren fik afslag på, hvorefter ansøgeren på ny søgte om opholdstilladelse som studerende.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren ved e-mail fra februar 2018 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration bestred, at ansøgeren havde arbejdet ulovligt i Danmark, eller at ansøgeren i øvrigt havde brudt regler under sit ophold i Danmark, og at ansøgeren på ny bestred dette forhold i klagen.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 228 af 7. marts 2017 (L119 af 25. januar 2017 pkt. 3.1.2.3), at hvis en udenlandsk studerende har fået inddraget sin studieopholdstilladelse på grund af ulovligt arbejde, eller hvis den studerende for en alvorlig overtrædelse er idømt en bødestraf, har vedtaget en bøde, er tildelt en indenretlig advarsel for at have arbejde ulovligt i betydeligt omfang eller over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration har erkendt at have arbejdet ulovligt i betydelig omfang uden, at styrelsen har inddraget den studerendes opholdstilladelse, og den studerende ansøger om en ny studieopholdstilladelse, vil der være en formodning for, at den pågældendes primære formål med ansøgningen ikke er at studere. En ny ansøgning om studieopholdstilladelse vil således normalt skulle afgøres med et afslag, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet henviser til, at ansøgeren ikke ses at have fået inddraget sin studietilladelse på grund af ulovligt arbejde, at ansøgeren ikke er idømt bødestraf, har vedtaget en bøde eller er tildelt en indenretlig advarsel, og at der endvidere ikke er grundlag for at fastslå, at ansøgeren har erkendt at have arbejdet ulovligt i betydeligt omfang overfor Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på ansøgerens uddannelsesforløb i Danmark, idet ansøgeren i juni 2017 færdiggjorde en professionsbachelor i Web Development ved et erhvervsakademi, at ansøgeren i oktober 2017 ansøgte om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten inden for sit uddannelsesområde, at ansøgeren efter at have modtaget afslag herpå i juni 2018 søgte om opholdstilladelse som studerende ved et dansk universitet på uddannelsen MSc in IT Web Communication Design, og at der således er progression i uddannelsesforløbet.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke er grundlag for at vurdere, at ansøgerens intention med ansøgningen skulle være et ønske om at tage længerevarende ophold i landet.” ERH/2020/3. -
Udlændingenævnets afgørelse af 22. november 2018 – Studie – Formodning – Sprogkundskaber
Dato: 22-11-2018Udlændingenævnet omgjorde i november 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Kina, der ønskede at studere på en masteruddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 1.
Udlændingenævnet fandt på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens 9, nr. 1, under henvisning til, at hans engelskkundskaber ikke havde et tilstrækkeligt niveau til, at han ville få et tilfredsstillende fagligt udbytte af studieopholdet i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at en underviser fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium til klagen havde oplyst, at underviseren fandt det nemt at kommunikere med ansøgeren på skrift og i tale, samt at underviseren tidligere havde undervist kinesiske studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og at underviseren var overbevist om, at ansøgeren ville være i stand til at gennemføre masteruddannelsen med det engelskniveau, han besad. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at underviseren havde oplyst, at masteruddannelsen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ikke var en klassisk akademisk grad, men nærmere en uddannelse i ”performance”, som krævede et meget højt niveau i færdigheder over en lang studieperiode og timevis af praktisk træning, og at ansøgeren var en meget talentfuld sanger, som fik de højeste karakterer ved sin audition. På denne baggrund fandt Udlændingenævnet det rettest at tilbagesende sagen til fornyet behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i første instans kunne vurdere, hvorvidt ansøgeren opfyldte de øvrige krav for at blive meddelt opholdstilladelse, herunder om ansøgeren fortsat var optaget på uddannelsen. ERH/2018/77.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. september 2018 – Studie – Formodning
Dato: 10-09-2018Udlændingenævnet stadfæstede i september 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Zambia, der ønskede at studere på en international højskole, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 3, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 2.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse som studerende på den internationale højskole efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 3, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 2. Udlændingenævnet fandt således, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention ikke var at studere i Danmark på den internationale højskole, men at formålet måtte anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i 2011 og 2012 havde fået afslag på ansøgninger om Schengenvisum til Danmark, at ansøgeren i 2014 var blevet meddelt Schengenvisum til Schengenområdet af de svenske myndigheder, at ansøgeren i 2015 havde fået afslag på forlængelse af Schengenvisum, og at ansøgeren i 2016 og 2017 var blevet meddelt Schengenvisum til Schengenområdet af de svenske myndigheder. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i 2011 og 2013 havde fået afslag på ansøgning om familiesammenføring i Danmark, samt betydelig vægt på, at ansøgeren i 2017 havde indgivet ansøgning om asyl i Tyskland. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at denne ansøgningshistorik indikerede, at ansøgeren havde til hensigt at opnå et længerevarende ophold i Danmark eller Schengenområdet uanset opholdsgrundlaget. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at det til støtte for klagen var oplyst, at ansøgerens familiemedlemmer på ansøgerens vegne tidligere havde ansøgt om familiesammenføring, og at dette ikke burde mistænkeliggøre ansøgeren, idet ansøgerens familiemedlemmer gerne ville have ansøgeren i Danmark hos sig, og at der ikke forelå oplysninger fra Udlændingestyrelsen om noget mistænkeligt i dette, som burde lægges ansøgeren til last, ikke afkræftede, at der var en formodning for, at ansøgerens hovedintention med opholdet i Danmark ikke var at studere, men var udtryk for et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet fandt endelig, at det anførte om, at ansøgeren opfyldte kriterierne for meddelelse af opholdstilladelse til studerende, at den internationale højskole var godkendt af myndighederne, at ansøgeren havde betalt deltagergebyr til højskolen, at ansøgeren var optaget som elev på højskolen, at ansøgeren var studieaktiv på højskolen, at ansøgeren kunne begå sig sprogligt på engelsk samt i det danske samfund, at ansøgeren ikke tidligere havde haft opholdstilladelse som studerende i Danmark, at der ikke forelå oplysninger om, at en betydelig andel af højskolens elever var forsvundet, og at ansøgeren ikke var dømt eller sigtet for lovovertrædelser i Danmark, ikke afkræftede, at der var en formodning for, at ansøgerens hovedintention med opholdet i Danmark var at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2018/90.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. februar 2018 – Studie – Formodning
Dato: 01-02-2018Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Nepal, der ønskede at studere på Erhvervsakademiet Lillebælt, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9. Ansøgeren havde tidligere i perioden fra juli 2013 til december 2015 haft opholdstilladelse i Danmark som studerende, hvor ansøgeren måtte arbejde 15 timer om ugen, undtagen fra juni til august, hvor ansøgeren måtte arbejde fuldtid.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse som studerende på Erhvervsakademiet Lillebælt i medfør af udlændingelovens 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke var, at ansøgeren ønskede at gennemføre en Bachelor top-up in Webdevelopment på Erhvervsakademiet Lillebælt, men at formålet var at arbejde i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren under sin tidligere studietilladelse havde arbejdet mere end de tilladte 15 timer om ugen i januar, april og maj 2015. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ved e-mail i januar 2017 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde erkendt, at ansøgeren havde arbejdet mere end det tilladte i januar og maj 2015. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at ansøgeren havde arbejdet uden arbejdstilladelse fra januar 2016 til marts 2017, hvortil kom, at ansøgeren havde arbejdet langt over de 15 timer om ugen i det meste af 2016. Udlændingenævnet bemærkede i denne sammenhæng, at studiebekendtgørelsen § 9, ikke er udtømmende, jf. bestemmelsens 2. pkt., hvoraf det fremgår, hvilke oplysninger der blandt andet kan indgå ved vurderingen af, om der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren havde deltaget i et møde arrangeret af Non Resident Nepalese Association og nogle immigrationsadvokater, hvor ansøgeren havde fået oplyst, at den nye regel om, at alle studerende må arbejde 20 timer om ugen, også omfattede ansøgeren, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet det tydeligt fremgik af ansøgerens opholdstilladelse, at ansøgeren måtte arbejde 15 timer om ugen undtagen i juni, juli og august, hvor ansøgeren måtte arbejde fuldtid, og idet vejledningen ikke var blevet givet af udlændingemyndighederne. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren havde søgt om ny opholdstilladelse i oktober 2015, hvortil ansøgeren ikke havde fået nogen kvittering, at ansøgeren var blevet fortalt, at ansøgeren kunne blive lovligt i Danmark, indtil afgørelsen blev truffet, og at ansøgeren ikke havde modtaget nogen information om, at ansøgeren ikke måtte arbejde i Danmark under sagsbehandlingen, heller ikke kunne føre til en ændret vurdering af afgørelsen, idet ansøgeren ved brev fra oktober 2015 fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration var blevet vejledt om, at ansøgeren måtte arbejde til udløbet af ansøgerens opholdstilladelse, hvilket var i december 2015, og at ansøgeren ved brev fra juni 2016 fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration udtrykkeligt var blevet vejledt på engelsk om, at ansøgeren ikke måtte arbejde i Danmark under sagsbehandlingen af ansøgerens nye ansøgning. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren kun havde arbejdet i Danmark på grund af ansøgerens dårlige situation og for at betale ansøgerens studiegebyr og basis leveomkostninger, heller ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet ansøgeren tydeligt var blevet vejledt om, at ansøgeren ikke måtte arbejde i Danmark under sagsbehandlingen. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at ansøgeren også havde studeret ulovligt i Danmark ved at have startet på Bachelor top-up in Webdevelopment på Erhvervsakademiet Lillebælt uden en gyldig studietilladelse. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at partsrepræsentanten i marts 2017 havde oplyst til Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke bestred rigtigheden i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse, men at klagen primært var for at få ansøgerens udrejsedato udsat. ERH/2018/45. -
Udlændingenævnets afgørelse af 4. maj 2017 – Studie – Autorisation
Dato: 04-05-2017Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., til en jordansk statsborger.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det følger af praksis, at der alene kan meddeles opholdstilladelse til udenlandske læger og tandlæger, der er statsborgere i og/eller er uddannede i lande uden for EU/EØS, med henblik på opnåelse af dansk autorisation som læge eller tandlæge. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af en skrivelse af maj 2015 fra Sundhedsstyrelsen, at ansøgerens udenlandske uddannelse var blevet godkendt, og at ansøgeren nu havde mulighed for at deltage i det autorisationsforløb, der er en betingelse for at opnå dansk autorisation som sygeplejerske. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren ikke var omfattet af den persongruppe, som ifølge praksis kan meddeles opholdstilladelse til at opnå autorisation. Det forhold, at ansøgeren havde anført, at hans mål med at bo i Danmark var at lære dansk, så han kunne arbejde inden for lægevidenskaben, og at det fremgik af en skrivelse af april 2016 fra et sprogcenter, at han skulle læse dansk i to år, før han nåede det krævede niveau i dansk, at hans visum alene var gældende i tre måneder, og at der ikke var sprogskoler i Jordan, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for, at han var uddannet læge eller tandlæge, hvorfor han ikke kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge i Danmark. ERH/2017/47.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. januar 2017 – Studie – Mellemliggende periode
Dato: 26-01-2017Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse til en statsborger fra Indien om afslag på opholdstilladelse i en mellemliggende periode på 18 dage fra udløbet af ansøgerens tidligere opholdstilladelse til den næste opholdstilladelses påbegyndelse. Ansøgeren var i 2014 blevet meddelt opholdstilladelse som studerende gældende til ultimo juli 2016 inklusiv seks måneders jobsøgning efter endt uddannelse. I maj 2016 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som studerende på et nyt studie fra medio august 2016, hvilket var 30 dage før officiel studiestart. Ansøgeren blev samtidig meddelt afslag på opholdstilladelse i den mellemliggende periode på 18 dage mellem primo august 2016 og medio august 2016, og ansøgeren blev pålagt at udrejse af Danmark ved udløbet af den tidligere meddelte opholdstilladelse ultimo juli 2016.
Udlændingenævnet fandt, at den nye opholdstilladelse som studerende med rette var givet med gyldighed fra medio august 2016, da dette var 30 dage før studiestat, som var den periode, der efter fast praksis kunne gives tilladelse fra. Udlændingenævnet fandt endvidere, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse i den mellemliggende periode fra primo august 2016 til medio august 2016. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke havde hjemmel til at meddele opholdstilladelse i perioden mellem udløbet af en opholdstilladelse til den næste opholdstilladelses påbegyndelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette havde oplyst ansøgeren om, at det påhvilede ham at udrejse af Danmark i overensstemmelse med udløbet af den tidligere meddelte opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke havde ret til at fastsætte en udrejsefrist for ansøgeren, da der på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse i maj 2016 var mere end en måned til, at ansøgerens daværende opholdstilladelse udløb, og at det derfor påhvilede ansøgeren at udrejse i overensstemmelse med denne. ERH/2017/27.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet