• Udlændingenævnets afgørelse af 9. august 2022 – EU – Ukraine særlov – Skæringsdato

    Dato: 16-09-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 9. august 2022

    Emneord: Særlov Ukraine - skæringsdato

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag vedrørende er ukrainsk statsborger, der havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren udrejste af Ukraine i august 2021 og indrejste senest i Danmark i marts 2022, hvor han indgav ansøgning om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven). I ansøgerens pas fremgik det, at pågældende var indrejst i Tyrkiet primo august 2021 og efterfølgende indrejst i Danmark i december 2021, hvorefter ansøgeren udrejste primo februar 2022 og genindrejste i Danmark i marts 2022.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra juni 2022. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som en person, der er fordrevet fra Ukraine, efter særlovens § 1.

    Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at ansøgeren er ukrainsk statsborger, idet ansøgeren har et ukrainsk nationalitetspas.

    Ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af særloven, har Udlændingenævnet herefter lagt vægt på, at ansøgeren ikke er udrejst af Ukraine den 1. februar 2022 eller senere, da det fremgår af ansøgerens passtempel og af oplysningerne i ansøgerens ansøgning, at ansøgeren allerede udrejste af Ukraine i august 2021.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i sin ansøgning har oplyst, at ansøgeren opholdt sig i Tyrkiet, ligesom ansøgeren i sit pas bl.a. har et indrejsestempler til Tyrkiet fra august 2021.

    Da ansøgeren ikke er udrejst af Ukraine den 1. februar 2022 eller senere, er det Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren ikke er omfattet af særlovens § 1, nr. 1.

    Det er endvidere Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren ikke er omfattet af særlovens § 1, nr. 3. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste senest indrejste i Danmark i marts 2022. Det fremgår af ansøgerens passtempler, at ansøgeren indrejste i Danmark fra Tyrkiet ultimo december 2021, at ansøgeren udrejste fra Danmark igen primo februar 2022 til Tyrkiet og indrejste i Danmark igen primo marts 2022. Ansøgeren opholdt sig dermed ikke i Danmark den 24. februar 2022, hvorfor ansøgeren ikke er omfattet af særlovens § 1, nr. 3.

    Udlændingenævnet har derudover vurderet, at ansøgeren ikke er omfattet af særlovens § 2, stk. 1, nr. 1, da det kun er en samlever i fast samlivsforhold af længere varighed med personer, der har opholdstilladelse efter særlovens § 1, der kan få opholdstilladelse efter særloven. Allerede fordi, at referencen ikke har opholdstilladelse efter særlovens § 1, kan ansøgeren ikke meddeles opholdstilladelse som familiemedlem efter særloven.

    Endvidere kan oplysningerne om, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til og finde fast bopæl i Ukraine på grund af krigen, ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der ikke kan gives opholdstilladelse efter særloven som følge af eventuelle asylretlige motiver.

    Oplysningerne om, at ansøgeren har en opholdstilladelse i Tyrkiet, er ikke indgået i Udlændingenævnets vurdering, da der ikke er indsendt dokumentation herfor. Udlændingenævnet skal dog henvise til, at det følger af særlovens § 5, at en ansøgning om opholdstilladelse kan afvises, hvis udlændingen er statsborger i et andet land uden for Ukraine eller allerede har opnået opholdstilladelse i et andet land uden for Ukraine. Dette gælder uanset, om der er tale om en opholdstilladelse, som ikke giver ret til at arbejde.

    Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Særlov Afghanistan – Persongruppe

    Dato: 14-09-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2022

    Emneord: Afghanistan særlov - personkreds

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag vedrørende et ægtepar og deres 2 mindreårige børn, der alle var statsborgere i Afghanistan. Familien havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder m.v.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgerne indrejste i Danmark i august 2021 fra Afghanistan som følge af evakuering fra Kabul Lufthavn. Ansøgerne var blevet evakueret fra lufthavnen, fordi de afghanske styrker tillod familien adgang til lufthavnen som følge af børnenes helbredsproblemer. Børnene blev kort efter indrejsen i Danmark indlagt på hospitalet som følge af deres mave- og tarmproblemer. Forældrene havde ikke ydet bistand til den danske indsats i Afghanistan eller til internationale organisationer i Afghanistan og var heller ikke i familie med sådanne personer.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser fra januar 2022. Ansøgeren, ansøgerens ægtefælle, og deres børn kan således ikke få opholdstilladelser som personer eller som familiemedlemmer til en person, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 1-3.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af politirapport fra august 2021, at ansøgeren, ansøgerens ægtefælle, og deres børn indrejste i Danmark i august 2021 som følge af evakuering fra Afghanistan med evakueringsfly, og at ansøgeren til Udlændingestyrelsen i september 2021 oplyste, at ansøgeren i Afghanistan havde haft en afdeling i en større butik, hvor ansøgeren reparerede mobiltelefoner. Derudover oplyste ansøgeren, at hverken ansøgeren eller ansøgerens far havde ydet bistand til den danske indsats i Afghanistan, og at hverken ansøgeren eller ansøgerens familie havde ydet bistand til internationale organisationer i Afghanistan. Ansøgeren oplyste endvidere, at ansøgeren og ansøgerens familie blev evakueret til Danmark, fordi de afghanske styrker 0-1 tillod, at ansøgeren, ansøgerens ægtefælle og deres børn blev lukket ind i Kabuls lufthavn som følge af børnenes helbredsproblemer.

    Udlændingenævnet finder på den baggrund, at hverken ansøgeren eller ansøgerens ægtefælle i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 1.

    Ansøgerens oplysninger til Udlændingestyrelsen fra december 2021 om, at ansøgeren 6 år tidligere muligvis skulle have påbegyndt ansættelse hos Læger Uden Grænser på et sygehus i Kunduz-provinsen, men at der blev kastet en bombe, der ødelagde hospitalet, kan ikke føre til en ændret vurdering, allerede fordi ansættelsesforholdet ikke blev realiseret, og fordi ansøgeren ikke i øvrigt bistod organisationen.

    Udlændingenævnet finder endvidere, at hverken ansøgeren, ansøgerens ægtefælle eller deres børn er familiemedlem til en person, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 2.

    Udlændingenævnet lægger som følge af ovenstående til grund, at idet hverken ansøgeren eller ansøgerens ægtefælle er omfattet af personkredsen i særlovens § 1, stk. 1, kan ansøgeren og ansøgerens ægtefælle ikke kan få opholdstilladelse som familiemedlem efter særlovens § 1, stk. 2 under henvisning til hinanden.

    Idet hverken ansøgeren eller ansøgerens ægtefælle er omfattet af særlovens § 1, stk. 1, kan deres børn ikke få opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 2.

    Udlændingenævnet vurderer endelig, at hverken ansøgeren, ansøgerens ægtefælle eller deres børn i øvrigt har en familiemæssig tilknytning til en person, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 3.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren ved interview med Udlændingestyrelsen i september 2021 og i december 2021 oplyste, at ansøgerens far bistod de tyske styrker via GIZ i forbindelse med hans ansættelse hos de afghanske myndigheder, og at ansøgeren ikke vidste, hvad han bistod dem med. Ansøgeren oplyste endvidere i december 2021, at ansøgeren ikke havde andre familiemedlemmer, der var blevet evakueret til Danmark eller andre lande.

    Det er tillige indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgerens ægtefælle ved interview med Udlændingestyrelsen i december 2021 oplyste, at hendes bror, har arbejdet for amerikanerne ved en fabrik, der producerer el, at han var ansvarlig for indkøb, at der var mange kinesiske ansatte på fabrikken, at han modtog undervisning fra amerikanerne, og at han på tidspunktet for interviewet levede i skjul i enten Kabul eller Sarobi. Ansøgerens ægtefælle oplyste endvidere, at hendes far havde arbejdet på samme fabrik før hendes fødsel, og at han i den forbindelse samarbejdede med personer fra det tidligere Sovjet. Ansøgerens ægtefælle oplyste, at hendes mosters barnebarn var blevet evakueret til USA, fordi han havde haft arbejde.

    Endelig er det indgået i Udlændingenævnets vurdering, at hverken ansøgerens far, ansøgerens ægtefælles bror, ansøgerens ægtefælles far eller ansøgerebs ægtefælles mosters barnebarn efter det oplyste var indstillet til evakuering efter aftale med Udenrigsministeriet.

    Udlændingenævnet finder således, at hverken ansøgerens far, ansøgerens ægtefælles bror, ansøgerens ægtefælles far eller ansøgerens ægtefælles mosters barnebarn er omfattet af personkredsen i særlovens § 1, stk. 1, der kan gives opholdstilladelse i Danmark efter særlovens bestemmelser, hvorfor ansøgeren, ansøgerens ægtefælle, og deres børn ikke kan gives opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 3, som følge af en familiemæssig tilknytning til dem.

    Oplysningerne om at deres børn har helbredsmæssige problemer, herunder at de i august 2021 blev indlagt som følge af mave- og tarmproblemer, og at det på daværende tidspunkt blev mistænkt, at de lider af en sygdom samt at de efterfølgende har været i et udredningsforløb, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der efter særloven alene kan gives opholdstilladelse som følge af bistand i Afghanistan til de danske myndigheder m.v.

    Oplysningerne om, at det i Kabul er rygtedes, at ansøgeren er spion som følge af, at ansøgeren og ansøgerens familie blev evakueret ud af Afghanistan, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke kan gives opholdstilladelse efter særloven som følge af eventuelle asylretlige motiver.

    Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”

Senest opdateret: 18-08-2022
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen