Alders- og identitetsfastlæggelse
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. januar 2022 – Alders- og identitetsfastlæggelse
Dato: 27-06-2023Udlændingenævnet genoptog i januar 2022 Udlændingenævnets afgørelse fra maj 2019 om stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring fra januar 2018, da ansøgerens identitet ikke kunne anses for endeligt fastlagt. Udlændingenævnet omgjorde herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste i Danmark i 2008, og har efterfølgende fået afslag på asyl og familiesammenføring med sin ægtefælle, fordi hendes identitet ikke var endeligt fastlagt. Under sagernes behandling er der fremkommet flere nationalitetspas og andre identitetsdokumenter vedrørende ansøgeren selv og hendes børn med forskellige identiteter, herunder navne, fødselsdatoer og nationaliteter. Der var således fremlagt en tjetjensk fødselsattest, hvor ansøgeren havde ét navn og én fødselsdato, et pas udstedt af ”Checken Republic of Ichkeria”, hvor ansøgeren havde et andet navn og en anden fødselsdato, et pas udstedt af Kasakhstan, hvor ansøgeren havde et tredje navn og en fødselsdato, en vielsesattest, hvor ansøgeren havde det tredje navn, et russisk pas udstedt til ansøgeren under et fjerde navn, men med samme fødselsdato som det første pas, og et yderligere russisk pas udstedt til ansøgeren under et femte navn, men med samme fødselsdato som det første pas. Nationalt ID-center havde vurderet, at dette pas var udstedt i Ingjustien.
Ansøgerens ægtefælle havde opholdstilladelse i Danmark som flygtning og parret havde 4 børn, hvoraf de 3 ældste børn havde opnået selvstændig tilknytning til Danmark. Familielivet var dog etableret på et tidspunkt, hvor parret ikke havde en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.
Udlændingestyrelsen gav i januar 2018 ansøgeren afslag på familiesammenføring, idet hendes identitet ikke var endelig fastlagt. Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2019 denne afgørelse, og lagde bl.a. vægt på, at det russiske pas, hvor ansøgeren havde det fjerde navn. Udlændingenævnet gav efterfølgende afslag på genoptagelse, selvom Nationalt ID-Center Nationalt ID-Center (NIDC) udtalte efterfølgende, at passet var ægte, at ægte pas skal afhentes, men at korruptionsniveauet i Rusland er højt.
Der er i forbindelse med den senest anmodning om genoptagelse indsendt korrespondance mellem dansk politi og Interpol Moskva, hvoraf det fremgår, at politiet havde påbegyndt tilbagesendelsesprocedurer på baggrund af det russisk pas, hvor ansøgeren var anført med det femte navn, som Interpol Moskva bekræftede udstedelsen af.
Det fremgår af udlændingemyndighedernes baggrundsoplysninger, at russiske udenrigspas udstedes på baggrund af russiske indenrigspas, at russiske pas kun kan udstedes ved personligt fremmøde, og at der kun kan ske undtagelse i særlige tilfælde, såsom ved sygdom eller fængsel. Ansøgeren har til sagen oplyst, at passene blev udstedt ved stedfortræder, og at der blev betalt for ydelsen.
Udlændingenævnets vurdering:
” Udlændingenævnet finder samtidig efter en konkret og individuel vurdering grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra januar 2018. Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på ægtefællesammenføring, fordi hendes identitet ikke med sikkerhed er endeligt fastlagt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på følgende oplysninger:
- At Udlændingestyrelsen i januar 2018 gav ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, fordi Udlændingestyrelsen ikke med sikkerhed kunne fastslå hendes identitet. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at hun havde flere forskellige nationalitetspas med forskellige navne, fødselsdatoer og nationaliteter.
- At Nationalt ID-Center (NIDC) i maj 2019 til Udlændingenævnet har oplyst, at det ene russiske udenrigspas, udstedt til ansøgeren efter al sandsynlighed var ægte.
- At det fremgår af e-mailkorrespondance mellem Nordsjællands Politi og Interpol Moskva, at Interpol Moskva ved e-mail fra februar 2020 oplyste, at et russisk nationalitetspas blev udstedt til ansøgeren.
- At Den Danske Ambassade i Moskva, Rusland, i august 2021 fremsendte et brev til Udlændingenævnet dateret i marts 2021 fra de russiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at et russisk pas udleveres direkte til ansøgeren, og at det fremgår af passet udstedt til ansøgeren, at det blev udstedt af ”Federal Migration Service” i Rusland.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på følgende baggrundsoplysninger om udstedelse af russiske pas, der ligger på dette link https://landinfo.no/wp-content/uploads/2018/03/Russland-Identitetsdokumenter.pdf:
- At russiske indenrigspas er det centrale dokument for identificering af russiske borgere inden for Ruslands grænser.
- At indenrigspas må erstattes ved tab.
- At indenrigspas i visse tilfælde kan udleveres til stedfortrædere, hvis ansøgeren er alvorligt syg eller sidder i fængsel. Alternativt kan pasmyndighederne levere passet til ansøgerens adresse.
- At pasnummeret i et indenrigspas består af 10 tal, der er inddelt i 3 grupper, hvoraf den første består af 2 tal, der identificerer føderationssubjektet, den næste ligeledes består af 2 tal, der angiver udstedelsesåret, og den sidste består af 6 tal, der udgør et serienummer.
- At det hænder, at indenrigspas i pasnummeret vil have det forudgående års årstal, fordi de russiske myndigheder bruger det tidligere års formularer.
- At indenrigspas påstemples med et stempel, der angiver udstedelse af øvrigt udstedte pas.
- At stemplet for udstedte udenrigspas har titlen ”Выдан паспорт (Vydan pasport – Udstedt pas)”.
- At passets serienummer skal fremgå af stemplet for udstedelse af udenrigspas i indenrigspasset således ”Серия -- N.----- (Serija—N.------)”, at serienummeret i russiske udenrigspas består af 9 tal, og at stemplet i indenrigspasset også viser udstedelsesdatoen for udenrigspasset og en kode for, hvor passet er udleveret.
- At det ikke er muligt at søge om eller afhente udenrigspas ved stedfortræder.
Udlændingenævnet lægger således til grund, at det udstedt til ansøgeren under det femte navn, er et russisk indenrigspas, og at passet udstedt til ansøgeren under det fjerde navn er et russisk udenrigspas udstedt på baggrund af indenrigspasset.
På denne baggrund og henset til, at Nordsjællands Politi har påbegyndt tilbagesendelelsesprocessen for ansøgeren med de russiske myndigheder, der dermed har anerkendt hende som russisk statsborger, vurderer Udlændingenævnet efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgerens identitet er fastlagt, at hun er russisk statsborger.
Udlændingenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke skal gives afslag på ægtefællesammenføring under henvisning til udlændingelovens § 39, stk. 1.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for at give ansøgeren opholdstilladelse i Danmark er opfyldt. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til dette.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. juni 2023 – Alders- og identitetsfastlæggelse – Rettelse af statsborgerskab – Ej statsløs
Dato: 02-06-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på at rette ansøgerens statsborgerskab fra myanmarsk til statsløs.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der er født i 2018 i Thailand af myanmarske forældre, var registreret som myanmarsk statsborger i CPR. Ansøgeren blev adopteret af et forældrepar med statsborgerskab i et andet EU-land, som havde boet i Danmark i mange år. Adoptivforældrene anmodede Udlændingestyrelsen om at få ændret ansøgerens statsborgerskab fra myanmarsk til statsløs under henvisning til, at det ikke var muligt for ansøgeren at opnå statsborgerskab i hverken Thailand eller Myanmar.
I juli 2022 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ændring af ansøgerens statsborgerskab, idet det ikke var sandsynliggjort, at hun hverken var myanmarsk eller thailandsk statsborger, og at hun derfor ikke kunne registreres som statsløs.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
"[…]
Ansøgeren har efter en samlet og konkret vurdering af sagens oplysninger fået afslag på sin ansøgning om rettelse af din nationalitet, fordi Udlændingestyrelsen vurderer, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun er statsløs.
Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, at:
• ansøgeren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun er statsløs.
• det følger af FN’s konvention af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling, artikel 1, (1), at en person er statsløs, når ingen stat i medfør af sin lovgivning anser den pågældende som sin statsborger.
Udlændingestyrelsen kan på den baggrund ikke imødekomme ansøgningen om at få rettet ansøgerens nationalitet.
[…]
Udlændingestyrelsen vurderer således, at uanset om ansøgeren kan sandsynliggøre, at hun hverken er myanmarsk eller thailandsk statsborger, ikke kan registreres som statsløs, da hun ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun ikke kan opnå statsborgerskab i adoptivforældrenes hjemland."
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet finder, at der ikke er grundlag for at ændre ansøgerens statsborgerskab fra myanmarsk til statsløs.
Udlændingenævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at en statsløs person defineres som en person, som ingen stat i medfør af sin lovgivning anser som sin statsborger, jf. FN’s konvention af 28. september 1954, artikel 1, nr. 1, om statsløse, som Danmark har tiltrådt.
Ifølge konventionen er Danmark forpligtet til at anerkende en person som statsløs, hvis oprindelseslandet – efter indgivelse af en ansøgning om (gen)erhvervelse af statsborgerskab og opfyldelse af rimelige og forholdsmæssige betingelser – alligevel nægter at tildele statsborgerskab eller tildele en retsstilling, der indebærer samme rettigheder og pligter, som landets statsborgere.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at ansøgeren hverken kan opnå statsborgerskab i Myanmar eller i det EU-land, hvor adoptivforældrenes hjemland.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at begge ansøgerens forældre er statsborgere i et andet EU-land.
Det forhold, at de myndighederne i det pågældende EU-land skal afsige en kendelse, der anerkender adoptionen, hvis den er foretaget i udlandet, før ansøgeren kan opnå statsborgerskab i dette EU-land, kan ikke føre til en ændret vurdering. Ansøgerens forældre har ikke dokumenteret, at de har søgt – og fået afslag – ved sådan en kendelse.
Udlændingenævnet finder det således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ikke kan opnå statsborgerskab i adoptivforældrenes hjemland.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 23.08.2021 – Alders- og identitetsfastlæggelse
Dato: 23-08-2021Udlændingenævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Eritrea, der havde søgt om familiesammenføring under henvisning til sin herboende far.
Sagens faktiske omstændigheder:
Faren, der er eritreisk statsborger, var indrejst i Danmark i november 2014, og fik i august 2015 opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Ansøgeren, der er født i maj 2010, søgte i september 2018 om familiesammenføring med sin herboende far. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren er født i Sudan. Der var ikke fremlagt dokumentation for ansøgerens slægtskab med referencen under sagen. I april 2019 gav Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af ultimo april 2019. Ansøgeren kan derfor ikke gives opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.
Udlændingenævnet henviser herved til udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig her i landet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse til ansøgeren ikke har fremlagt nogen officielle dokumenter, herunder fødselsattest, der kan dokumentere ansøgerens identitet og slægtskab med referencen.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i januar 2019 anmodede referencen om at sende en kopi af ansøgers fødselsattest, og at referencen ikke efterfølgende har fremsendt den anmodede attest.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen til sagen har oplyst, at ansøgerens mor mistede en række dokumenter, herunder fødselsattesten, i forbindelse med sin rejse fra Libyen til Sudan, og at ansøgeren ikke kan få udstedt en ny fødselsattest, idet ansøgeren og referencen opholdte sig ulovligt i Sudan.
Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet ikke på den baggrund kan lægge til grund, at ansøgeren ikke har mulighed for at få udstedt en ny fødselsattest fra de sudanesiske myndigheder, hvorfra ansøger efter det oplyste oprindelig har fået udstedt en fødselsattest.
Udlændingenævnet konstaterer i den forbindelse, at det fremgår af referatet fra referencens oplysnings- og motivsamtale fra januar 2015 i forbindelse med sin asylsag, at referencen i Sudan havde et flygtningekort, som skulle fornyes hver 6. måned.
Det forhold, at referencens tidligere partsrepræsentant har anført, at referencen og ansøgerens mor begge har forladt Eritrea, og at den eneste mulighed for at få udstedt dokumentet igen, er at betale 2 % af sin årsindkomst i skat samt underskrive et ’Letter of Regret’ til Eritreas regime, hvorved man opgiver sin asylstatus og dermed risikerer fængsling og tortur, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste er født i Sudan, og det derfor er de sudanesiske myndigheder, der skal udstede fødselsattesten.
Udlændingenævnet henviser til, at en opholdstilladelse er en personlig rettighed, hvorfor opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne ikke kan meddeles, hvis udlændingens identitet ikke er fastlagt.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at referencen har oplyst divergerende omkring sit forhold med ansøgerens mor, og at referencens troværdighed på den baggrund er svækket. Referencen har således under sin oplysnings- og motivsamtale i januar 2015 oplyst, at referencen, ansøgerens mor og ansøgeren rejste fra Sudan til Libyen i slutningen af august 2014, at ansøgerens mor og ansøgeren efter 3 måneder rejste tilbage til Sudan, mens referencen rejste til Italien, at referencen på tidspunktet for oplysnings- og motivsamtalen havde telefonisk kontakt med ansøgerens mor, som referencen under samtalen beskrev som sin kæreste/samlever, en gang om måneden, og at ansøgerens mor og ansøgeren blev forsørget via en café, som ansøgerens mor selv havde startet.
Referencen har imidlertid i ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse oplyst, at han og ansøgerens mor blev skilt i 2014, og at ansøgerens mor derefter overlod ansøger til referencen.
Udlændingenævnet vurderer endelig på baggrund af de foreliggende sparsomme oplysninger om ansøgerens identitet og mulige slægtskab med referencen, og de divergerende oplysninger om referencens forhold med ansøgerens mor, ikke at kunne lægge til grund, at der mellem referencen og ansøgeren er etableret et familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8's forstand, som Danmark er nærmest til at beskytte.
Ligeledes kan FN’s Børnekonvention og hensynet til barnets tarv ikke tilsige, at der meddeles opholdstilladelse til ansøgeren under henvisning til slægtskabet med referencen, når hendes identitet og slægtskabet med referencen ikke kan anses for godtgjort.
Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste opholder sig i Etiopien med en nabofamilie, og at referencen er bekymret for hendes sikkerhed, kan på ovenstående grundlag ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet vurderer på samme baggrund endvidere, at der ikke er grundlag for at foranstalte en dna-undersøgelse af referencen og ansøgeren for at fastslå slægtskabet mellem dem, selvom referencen er indstillet på at medvirke til en dna-undersøgelse.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 23. februar 2021 – Alders- og identitetsfastlæggelse
Dato: 23-02-2021Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring til en kvinde, hvis nationalitet var ukendt.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde oplyst, at hun var født i november 1993, og at hun var statsløs bidoon fra Kuwait. Udlændingestyrelsen gav i september 2017 ansøgeren afslag på asyl. I november 2017 fik hun en søn, der var dansk statsborger, og i marts 2018 indgik hun ægteskab med barnets far, som også var dansk statsborger. I april 2018 søgte ansøgeren om ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle. I april 2019 stadfæstede Flygtningenævnet afslaget på asyl. I august 2019 fik ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring af Udlændingestyrelsen, idet styrelsen fandt, at ansøgerens identitet ikke kunne fastslås. Afgørelsen blev påklaget til Udlændingenævnet, og i juli 2020 hjemviste Udlændingenævnet denne afgørelse til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen med henblik på at Udlændingestyrelsen kunne vurderer betydningen af, at ansøgeren og reference havde en søn, der var dansk statsborger. I september 2020 meddelte Udlændingestyrelsen på ny ansøgeren afslag på familiesammenføring, idet ansøgerens identitet ikke kunne fastslås, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 40.
Udlændingenævnet henviser herved til udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.
Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at ansøgeren ikke til sagen har fremlagt pas eller anden ID-legitimation, hvorfor hendes identitet ikke kan fastslås.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det, som følge af principperne i udlændingelovens § 40 om ansøgerens oplysningspligt sammenholdt med udlændingelovens generelle betingelser for at kunne meddele opholdstilladelse, jf. herved blandt andet udlændingelovens §§ 10 og 39, må anses som en helt grundlæggende betingelse for meddelelse af opholdstilladelse til en udlænding, at udlændingens identitet, kan anses for dokumenteret eller lægges til grund. Dette gælder i forhold til navn, fødselsdato og statsborgerskab. Såfremt dette ikke er opfyldt, vil der ikke kunne meddeles opholdstilladelse, uanset ansøgningsgrundlag.
Det forhold, at ansøgeren til sagen har fremlagt sit asylkort, sin ægtefælles personattest, samt sin og sin ægtefælles vielsesattest, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering, idet disse dokumenter alene er udstedt på baggrund af ansøgerens egne oplysninger om sin identitet.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Flygtningenævnet ved sin afgørelse fra april 2019 fandt, at ansøgerens forklaring om sin baggrund og sit asylmotiv ikke kunne lægges til grund, og at Flygtningenævnet tilsidesatte ansøgerens forklaring om, at hun er statsløs bidoon fra Kuwait samt hendes asylmotiv som konstrueret til lejligheden.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det en vis vægt, at Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring og asylmotiv havde påfaldende ligheder med en anden asylansøgers, at ansøgeren og denne asylansøger ifølge deres forklaringer kom fra samme del af en by i Kuwait, at de begge var kommet til Danmark med kort mellemrum og efter deres indrejse blevet gift med to herboende brødre, men at ansøgeren og den anden asylansøger benægtede kendskab til hinanden, samt at ansøgeren havde et bemærkelsesværdigt begrænset kendskab til Kuwait og den by, hun angav at have boet i.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger, at det ikke er muligt at fastslå ansøgerens identitet og dermed vurdere, hvorvidt betingelserne for at meddele opholdstilladelse til hende er opfyldt.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger særlige grunde til at fravige denne grundlæggende betingelse, jf. bekendtgørelse om udlændingens adgang her til landet § 17, stk. 2.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren og hendes ægtefælle sammen har et fællesbarn, født i november 2017, der er dansk statsborger.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at børn efter fast praksis først anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark efter 6-7 års fast lovligt ophold her i landet, hvor børnene har været tilknyttet en institution eller skole. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er et kvalificeret afhængighedsforhold mellem ansøgeren og hendes søn, der er af en sådan karakter, at ansøgerens søn reelt vil være nødsaget til at forlade Unionens område, såfremt ansøgeren ikke meddeles opholdstilladelse.
Det forhold, at det af det til sagen fremlagte Journalblad for perioden fra februar 2020 til juli 2020 fra et dansk hospital fremgår, at ansøgerens søn lider af venstresidig hydronefrose (udvidelse af nyrebækkenet) samt Kawasaki sygdom, at udvidelsen af nyrebækkenet i juli 2020 var i progression, samt at nyrerne skal undersøges, hvis udvidelsen af nyrebækkenet bliver tiltagende, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering, idet det tillige fremgår, at ansøgerens søns helbred ved 12-måneders undersøgelsen var fint, at hans vægt og højde er pæn og i overensstemmelse med vægtkurven, samt at der ikke aktuelt er iværksat behandling.
Udlændingenævnet finder endvidere, at det oplyste om ansøgerens søns helbred ikke kan føre til en ændret vurdering, idet ansøgerens identitet ikke er fastlagt, hvorfor opholdstilladelse som udgangspunkt uanset de materielle forhold i sagen, ikke kan meddeles.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet har herved endvidere lagt vægt på, at det følger af EMD’s dom af 26. april 2007, Konstantinov mod Netherlands, blandt andet, at der ved afvejningen af hensynene i vurderingen vedrørende ægtefællesammenføring også kan indgå hensynet til medlemsstaternes mulighed for at kontrollere indvandring, herunder hensynet til den offentlige orden. Det følger heraf endvidere blandt andet, at det i afvejningen kan indgå, hvorvidt familielivet er etableret på et tidspunkt, hvor ansøgeren var klar over, at hendes opholdsstatus var usikker.
Udlændingenævnet har således tillagt det særlig vægt, at ansøgeren aldrig har haft lovligt ophold i Danmark, udover processuelt ophold i forbindelse med Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets sagsbehandling af nærværende sag, og at hun således ikke kan have haft en berettiget forventning om, at hun kunne stifte familie og udøve dette familieliv i Danmark.
Udlændingenævnet finder herefter ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at det ikke er uproportionalt som stridende imod EMRK artikel 8 eller i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse, idet hendes identitet ikke kan lægges til grund.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at et afslag på opholdstilladelse i Danmark til ansøgeren ikke udgør en krænkelse af FN’s Børnekonvention, idet denne – efter Udlændingenævnets opfattelse – ikke medfører en videre adgang til familiesammenføring end den, der følger af EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 21. januar 2021 – Alders- og identitetsfastlæggelse
Dato: 21-01-2020Udlændingenævnet hjemviste i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på familiesammenføring til 2 statsborgere fra Afghanistan.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgerne, der efter det oplyste var henholdsvis 47 år og 17 år på ansøgningstidspunktet, søgte i januar 2018 om opholdstilladelse under henvisning til deres herboende søn henholdsvis bror (herefter referencen), der var meddelt midlertidig opholdstilladelse som uledsaget, mindreårig asylansøger. Ansøgerne fremsendte som dokumentation for deres identitet og deres slægtsskab med referencen alene kopi af billedsiderne af 2 afghanske nationalitetspas. I november 2018 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgerne afslag på familiesammenføring, da Udlændingestyrelsen fandt, at ansøgerne hverken havde dokumenteret deres slægtsskab med referencen eller deres identitet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder grundlag for at hjemvise sagerne til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i november 2018 meddelte ansøgerne afslag på ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt. og § 9 c, stk. 1, idet Udlændingestyrelsen fandt, at ansøgerne hverken havde dokumenteret deres slægtsskab med referencen, eller deres identitet, idet der ikke var fremlagt gyldig dokumentation i form af en fuldstændig kopi af pas, fødselsattest eller andre dokumenter. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at partsrepræsentanten i oktober 2018 havde fremsendt kopi af billedsiderne af 2 afghanske nationalitetspas, som angiveligt tilhører ansøgerne, idet der ikke var tale om fuldstændige pas.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at referencen er født i december 2005, at referencen har oplyst, at han boede sammen med ansøgerne i Afghanistan frem til sin flugt i november 2016, at familien angiveligt flygtede ud af Afghanistan sammen, men blev adskilt under flugten, at familiens adskillelse herefter alene skyldtes, at referencen lykkedes med at flygte videre til Danmark, og at han er meddelt midlertidig opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, som uledsaget, mindreårig asylansøger uden at gennemgå sædvanlig asylprocedure, med henvisning til manglende familiemæssigt netværk.
Udlændingenævnet finder på den baggrund ikke at kunne udelukke, at der mellem ansøgerne og referencen, såfremt deres slægtsskab kan dokumenteres, er etableret et familieliv, som Danmark er nærmest til at beskytte.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på at styrelsen kan iværksætte foretagelse af dna-undersøgelser af ansøgerne og referencen, samt en aldersundersøgelse af den ene ansøger, idet det ved ansøgningens indgivelse er oplyst, at hun var cirka 17 år, mens det af det indsendte, ufuldstændige pas fremgår, at hun er født i 1990 og dermed er betydeligt ældre.”
Udlændingenævnets afgørelse af 21. januar 2020 – Alders- og identitetsfastlæggelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2018 – Alders- og identitetsfastlæggelse – Aldersfastlæggelse
Dato: 19-02-2018Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om aldersfastsættelse, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, for en kvindelig, familiesammenført somalisk statsborger. I den pågældendes ansøgning om familiesammenføring med sin herboende moder, indgivet i december 2015, var det oplyst, at hun var født i 2005, og at hun ikke havde en fødselsattest. Udlændingestyrelsen besluttede på den baggrund at iværksætte en aldersundersøgelse af ansøgeren. Retslægerådet udtalte som konklusion på aldersundersøgelsen, at ansøgeren på aldersundersøgelsestidspunktet i juni 2016 var 14 år. Udlændingestyrelsen fastsatte herefter ansøgerens fødeår til 2002.
Udlændingenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte den af Udlændingestyrelsen fastsatte fødselsdato for ansøgeren. Udlændingenævnet lagde herved vægt på Retslægerådets udtalelse, hvoraf det fremgik, at ansøgeren på undersøgelsestidspunktet i juni 2016 var 14 år svarende til et fødselsår i 2002. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgerens moder i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen havde oplyst, at ansøgeren var født i 2005, og at hun under sagens behandling og i klagen havde oplyst, at hun kendte rækkefølgen på sine børns fødsler og aldersspredning. Udlændingenævnet fandt, at disse forhold ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet Retslægerådet havde foretaget en lægefaglig vurdering af ansøgerens alder på baggrund af flere undersøgelser, og idet Udlændingenævnet tillagde denne lægefaglige vurdering den største bevismæssige betydning i denne sammenhæng. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke til sagen var fremlagt en fødselsattest, et pas eller andre personlige dokumenter, der kunne dokumentere eller godtgøre ansøgerens fødedato. Udlændingenævnet bemærkede, at officielle somaliske dokumenter efter fast praksis ikke kunne tillægges sædvanlig bevismæssig betydning på grund af forholdene i Somalia, hvor der ikke eksisterer en central myndighed, der har legitimitet til udøvelse af myndighed. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at Udlændingestyrelsens fødedatofastsættelse efter ansøgerens moders opfattelse var foretaget på et spinkelt grundlag, idet der var et vist spænd i aldersvurderingen fra Retslægerådet, og at det efter det oplyste ville give ansøgeren problemer i skolen, når hun ikke skulle være sammen med jævnaldrende, men Udlændingenævnet fandt i denne forbindelse, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet Retslægerådet havde udtalt, at ansøgeren på undersøgelsestidspunktet i juni 2016 var 14 år. FAM/2018/25.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. november 2017 – Alders- og identitetsfastlæggelse – Aldersfastlæggelse
Dato: 15-11-2017Udlændingenævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på aldersændring, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, for en somalisk statsborger. Klageren havde tidligere indgivet en ansøgning om familiesammenføring i august 2012 og en ansøgning om pas i oktober 2014, og begge gange havde klageren anført sit fødselsår til at være 1999. Klageren ønskede at få ændret sit fødselsår fra 1999 til 2000.
Udlændingenævnet fandt på det foreliggende grundlag, at det ikke var godtgjort, at den fødselsdato, som klageren var registreret med i Det Centrale Personregister, ikke var korrekt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af både klagerens ansøgning om opholdstilladelse og hans ansøgning om pas, at han var født i oktober 1999. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark var underskrevet på tro og love af klagerens moder, mens ansøgningen om pas var underskrevet af begge klagerens forældre. Det forhold, at partsrepræsentanten havde oplyst, at familien havde taget kontakt til kommunen for at gøre opmærksom på, at klagerens fødselsdato var forkert, og at familien i forbindelse med ansøgningen om pas til klageren havde fået forståelsen af, at det ville være mest praktisk at henvise til den forkerte, men allerede registrerede fødselsdato, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke herved var godtgjort, at klagerens fødselsdato i stedet var oktober 2000. FAM/2017/114.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet