Fremmedpas
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 31. oktober 2024 – Fremmedpas – Forvanskning - Karens
Dato: 31-10-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af udstedelse af fremmedpas til en statsborger fra Irak.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren fik i marts 2002 opholdstilladelse som familiesammenført ægtefælle. I 2023 ansøgte ansøgeren om et nyt fremmedpas og indleverede sit sidst udstedte fremmedpas, der fremstod forvansket. Ansøgeren oplyste, at fremmedpasset ved en fejl var blevet vasket i vaskemaskinen.
I november 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af udstedelse af fremmedpas, idet styrelsen vurderede, at der var tale om forvanskning af pas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Ansøgeren fik derfor 5 års karens, hvor hun ikke kan få udstedt et nyt fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9
Udlændingestyrelsen politianmeldte desuden ansøgeren for bevidst at have forvansket sit pas og således at have forsøgt at overtræde udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2, og bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landets § 8, stk. 12, jf. bekendtgørelse om lov om pas til danske statsborgere mv. § 5, stk. 2, nr. 3.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at få et fremmedpas.
Det følger af udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, [at] Udlændingestyrelsen, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, [kan] nægte at udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument, når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlændingen har forvansket eller fjernet dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger eller har ladet andre personer forvanske eller fjerne dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger, medmindre forvanskningen eller fjernelsen må anses som undskyldelig.
Endvidere følger det af udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 12, at for så vidt angår forhold, der vedrører særlig rejselegitimation til udlændinge, og som ikke er reguleret i udlændingeloven eller i regler udstedt i medfør af udlændingeloven, finder reglerne om pas til danske statsborgere i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af paslovens § 5, stk. 2, at det er strafbart, hvis man med ulovlig hensigt forvansker eller fjerner dele af sit pas, eller deri indeholdende påtegninger, ligesom ændringer i et pas vil kunne betragtes som dokumentfalsk, jf. straffelovens § 171.
Vi vurderer, at forvanskningen af dit fremmedpas er et forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Vi har vurderet, at skaderne i dit fremmedpas ikke kan være opstået under undskyldelige omstændigheder, hvorfor der er mistanke om, at skaderne er sket med fortsæt og med henblik på at skjule omstændighederne ved ødelæggelsen af dit fremmedpas.
Vi har i vores afgørelse lagt afgørende vægt på karakteren af dine skader. Dit pas fremstår forvansket. Stemplerne er slidt af, flere sider har skader, og side 9 fremstår, som om en advisering er blevet fjernet. Vi vurderer derfor, at ødelæggelsen af dit fremmedpas er udført med henblik på at skjule rejseaktiviteter eller anden form for misbrug af dokumentet.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på den dokumenttekniske undersøgelse fra Nationalt ID-Center, der konkluderer, at dokumentet fremstår med skader og at det ikke kan udelukkes, at dit pas er vasket flere gange.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at dit fremmedpas er blevet beskadiget som følge af, at det er blevet vasket i vaskemaskinen, fordi vi, på baggrund af Nationalt ID-Centers dokumenttekniske undersøgelse, ikke kan lægge din forklaring til grund.
Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst om rejser foretaget med dit fremmedpas samt indsendt kopier hertil, fordi kopierne af dit pas ikke i sig selv forklarer, hvorfor dit pas er blevet ødelagt eller kan føre til, at ødelæggelsen må anses som undskyldelig.
Vi har ved vores afgørelse lagt til grund, at du ikke har dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at der særlige omstændigheder i din sag, der vil kunne medføre, at du ikke skal have afslag på fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Du har endvidere ikke dokumenteret, at der er særlige grunde, der taler for at udstede et fremmedpas til dig.
Det forhold, at du i forbindelse med partshøringen har oplyst, at du har familie i [land inden for EU] og [land inden for EU] kan ikke føre til en ændret vurdering, hvorfor vi ikke kan udstede pas til dig med henvisning til at særlige grunde taler herfor, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] november 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet nævnet vurderer, at forvanskningen af [ansøgerens] fremmedpas er et forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at Nationalt ID-center (NIDC) i sin dokumenttekniske undersøgelse af [ansøgerens] fremmedpas bl.a. har konkluderet, at skaderne i passet viser tegn på manipulation, som er den betegnelse NIDC anvender, når der er konkrete indikationer på ændringer af oplysninger i et dokument, eller når et dokument fremstår med beskadigelser af særlig karakter. NIDC har endvidere vurderet, at passet har været i kontakt med væske, og at det ikke kan udelukkes at der har været foretaget gentagen vask.
Udlændingenævnet skal dertil henvise til, at NIDC i samarbejde med Teknologisk Institut har udarbejdet en rapport vedrørende danske pas, der er blevet udsat for vask i en vaskemaskine mellem 1 og 10 gange på enten 40 eller 95 grader, og at det ud fra disse undersøgelser er vurderet sandsynligt, at [ansøgerens] fremmedpas har været vasket mere end 2 gange.
Udlændingenævnet skal oplyse, at NIDC er et uafhængigt kompetencecenter, som yder rådgivning og bistand til danske myndigheder i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af udlændinges identitet og foretager ægthedsvurderinger af dokumenter, og at de benytter specialiseret, højteknologisk udstyr til deres undersøgelser, som er ISO-krediteret.
Det er derudover Udlændingenævnets umiddelbare vurdering ud fra en gennemgang af det fysiske pas, at skaderne er kontrolleret og lokale omkring bestemte sider i passet, hvor der fremgår stempler, mens de øvrige sider uden stempler ikke viser samme grad af skade.
Det til støtte for klagen anførte om, at der ikke er noget, som tyder på, at beskadigelsen af passet er udført med hensigten om at skjule oplysninger om [ansøgerens] rejseaktiviteter, og at der ses udrejsestempler fra Schengenlandene i overensstemmelse med hendes egen forklaring, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt til grund, at [ansøgerens] fremmedpas – i overensstemmelse med hendes egen forklaring – har været i vaskemaskinen, at hun har foretaget rejser til hhv. Tyskland, Grækenland og Irak, og at hun ikke har haft nogen rejsebegrænsninger i sit pas.
Udlændingenævnet har imidlertid lagt vægt på NIDC’s vurdering af, at skaderne i passet er mere omfattende end pas vasket 1 eller 2 gange, at det derfor er sandsynligt at [ansøgerens] fremmedpas har været vasket mere end 2 gange, og at dette ikke stemmer overens med [ansøgerens] forklaring.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at det forhold, at [ansøgeren] har indsendt kopi af nogle af siderne i sit intakte fremmedpas, ikke godtgør, at forvanskningen må anses som undskyldelig.
Udlændingenævnet skal hertil henvise til, at det af NIDC’s høringssvar af […] august 2024 fremgår, at der på side 9 i kopierne af det intakte fremmedpas ses et stempel – sandsynligvis fra Holland – der ikke længere fremgår af det beskadigede pas.
Udlændingenævnet har på baggrund heraf vurderet, at det ikke kan udelukkes, at der har været stempler på de øvrige beskadigede sider, som ikke længere er synlige, og at det ikke kan udelukkes, at skaderne er forårsaget med den hensigt at skjule oplysninger om [ansøgerens] rejseaktivitet.
Det til støtte for klagen anførte om, at Udlændingestyrelsen til trods for at have været i besiddelse af kopi af [ansøgerens] intakte fremmedpas, ikke har taget hensyn til dette eller undersøgt dette nærmere, og at NIDC burde have været foreholdt disse kopier, kan heller ikke føre til en anden vurdering, da det ikke fremgår, hvornår [billederne af siderne i ansøgerens intakte pas] er taget, [og da billederne dermed ikke] afkræfter formodningen for, at [ansøgerens] pas er blevet forvansket.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at nævnet i forbindelse med høring af NIDC har fremsendt disse kopier og henviser til ovenstående vurdering, hvor NIDC's supplerende bemærkninger er inddraget.
Den til klagen anførte generelle kritik af Udlændingestyrelsens vurdering af de faktiske omstændigheder i sagen, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsens afgørelse lever op til begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, idet den afspejler en konkret og individuel vurdering af samtlige af sagens omstændigheder, herunder en nærmere redegørelse for, hvorfor styrelsen har vurderet, at [ansøgerens] forklaring ikke kan lægges til grund, og hvorfor styrelsen mener, at der er tale om forvanskning.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] uden et fremmedpas afskæres fra at kunne besøge sin familie uden for Danmark, finder Udlændingenævnet ikke udgør sådanne særlige omstændigheder, at der kan udstedes fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens 39 a, stk. 9.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at vurderingen om ikke at meddele [ansøgeren] et fremmedpas ikke er uforenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, idet bestemmelsen efter praksis alene omfatter den i europæisk forstand kernefamilie, som består af forældre og deres mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, eller hvor forælderen, på grund af alvorlig sygdom eller handicap, i en længere periode har været afhængig af det voksne barns pleje, af den grund ikke bør ske udvisning.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at der til sagen ikke er oplyst om familierelationer eller forhold, der er omfattet af EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at [ansøgerens] familie i hhv. [land inden for EU] og [land inden for EU] ikke vil kunne besøge hende i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæster efter det anførte Udlændingestyrelsens afgørelse. [Ansøgeren] vil derfor i en periode på 5 år fra Udlændingestyrelsens afgørelse ikke kunne få udstedt et nyt fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9, dvs. til og med den […] november 2028.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2024 – Fremmedpas – Afslag – Asylretlige forhold
Dato: 06-05-2024Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en ansøgning om fremmedpas til en statsborger fra Rusland.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i januar 2006 som medfølgende ægtefælle til en unionsborger. I forbindelse med ansøgerens ansøgning om fremmedpas i november 2023 havde ansøgeren oplyst, at hun ikke kunne få udstedt et nationalitetspas, fordi den russiske ambassade havde opdigtet et gældsforhold for at lokke hende til at rejse hjem. Ansøgeren oplyste, at hun derfor ikke turde rejse til Rusland af frygt for at blive fængslet og retsforfulgt, idet hun havde støttet Ukraine i forbindelse med krigen mellem Rusland og Ukraine.
I januar 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på fremmedpas under henvisning til, at ansøgeren ikke på tilstrækkelig vis havde dokumenteret, at hun ikke kunne få udstedt et nationalitetspas af myndighederne i sit hjemland.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Det forhold, at du ikke kan få udstedt et nationalitetspas, fordi den russiske ambassade har opdigtet et gældsforhold i dit hjemland, kan ikke føre til en ændret vurdering, fordi det er op til det enkelte land at fastsætte de nærmere betingelser for udstedelse af nationalitetspas, herunder betaling af evt. gæld i hjemlandet.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du oplyser, at du frygter for din sikkerhed, hvis du skal tage kontakt til dit hjemlands myndigheder, fordi du støtter krigen i Ukraine både moralsk og økonomisk.
Vi har herved lagt vægt på, at der er tale om oplysninger af asylretlig karakter, som i sig selv ikke kan føre til, at der udstedes fremmedpas til dig, når du ikke har opholdstilladelse på baggrund af asyl.
Det er derfor vores vurdering, at du ikke opfylder betingelserne for at få udstedt et fremmedpas jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Du har endvidere ikke dokumenteret, at der er særlige grunde, der taler for at udstede et fremmedpas til dig.
Du opfylder derfor heller ikke betingelserne for at få udstedt et fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5.
På den baggrund skal vi henvise dig til at søge om et nationalitetspas hos myndighederne i Rusland, herunder en evt. pasudstedende ambassade.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at [ansøgeren] ikke kan få udstedt et fremmedpas.
Udlændingenævnet henviser til, at det ikke ses dokumenteret, at [ansøgeren] ikke er i stand til at skaffe [sig] nationalitetspas, jf. udlændingebekendtgørelsen § 7, stk. 3.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] i forbindelse med krigen mellem Rusland og Ukraine har rejst til Ukraine for at hjælpe krigsramte personer, og at de russiske myndigheder ikke vil acceptere dette, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om asylretlige forhold, og at sådanne forhold ikke kan lægges til grund i forbindelse med vurderingen af, om der kan udstedes fremmedpas, når [ansøgeren] har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end asyl.
Der foreligger således ikke oplysninger eller dokumentation, der indikerer, at [ansøgeren] ikke kan indrejse i Rusland, eller at [ansøgeren] er særligt udsat, såfremt hun indrejser i Rusland.
[…]
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke ses at have undersøgt eller dokumenteret, at [hun] ikke kan få udstedt et nationalitetspas ved anden pasudstedende myndighed.
[Ansøgeren] ses således ikke at have udtømt [sine] muligheder i forbindelse med at få udstedt et nationalitetspas.
Det er desuden Udlændingenævnets vurdering, at der ikke er tale om sådanne særlige grunde, herunder alvorlig psykisk sygdom eller sygdom, der kræver behandling i udlandet, eller øvrige grunde som nævnt i retsafsnittet, at der kan udstedes fremmedpas på baggrund heraf efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 15. april 2024 – Fremmedpas – Ej flygtningestatus – Ej berettiget forventning
Dato: 15-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på fremmedpas til en statsborger fra Burundi.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i marts 2020 på baggrund af familiesammenføring. Ansøgeren havde i januar 2022 fået udstedt fremmedpas af Udlændingestyrelsen. I januar 2024 vurderede Udlændingestyrelsen imidlertid, at ansøgerens fremmedpas fra januar 2022 var fejlagtigt udstedt, idet betingelserne herfor ikke var opfyldt.
I forbindelse med en ny ansøgning om fremmedpas i juli 2023 oplyste ansøgeren, at han havde kontaktet den burundiske ambassade, men at ambassaden ikke ville udstede nationalitetspas til ham. Ansøgeren havde i forbindelse med klagen anført, at han i 2010 flygtede fra Burundi til Congo og senere til Uganda, idet han var forfulgt af de burundiske myndigheders militser.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at få et fremmedpas.
Vi har ved vores afgørelse lagt til grund, at du ikke har dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at det ikke er muligt for dig at få udstedt et nationalitetspas.
Ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i din sag, vurderer vi, at du ikke har afsøgt alle muligheder for at få udstedt et nationalitetspas af myndighederne i dit hjemland.
Det forhold, at du tidligere har fået udstedt et fremmedpas, kan ikke føre til en ændret vurdering, fordi du kun tidligere har fået udstedt ét fremmedpas, og dermed ikke har berettiget forventning til udstedelse/forlængelse af fremmedpas.
Det er derfor vores vurdering, at du ikke opfylder betingelserne for at få udstedt et fremmedpas jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Du har endvidere ikke dokumenteret, at der er særlige grunde, der taler for at udstede et fremmedpas til dig.
Du opfylder derfor heller ikke betingelserne for at få udstedt et fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5.
[…] ”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] kun kan få udstedt et nationalitetspas i Burundi, og at [han] i 2010 flygtede fra Burundi til Congo og senere til Uganda, idet de burundiske myndigheders militser forfulgte ham i både Burundi og Congo, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at dokumentationen fra Department of Refugees af […] ikke dokumenterer, at [ansøgeren] i Uganda er anerkendt som flygtning, jf. flygtningekonventionen, men at [han] blot havde ret til at opholde [sig] i Uganda som asylansøger.
Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at [ansøgeren] i Danmark har opholdsgrundlag på baggrund af familiesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at [ansøgeren] hverken har opnået flygtningestatus, jf. flygtningekonventionen eller har søgt om asyl i Danmark, hvorfor der efter de oplysninger, der er fremlagt for Udlændingenævnet, ikke er noget til hinder for, at [ansøgeren] kan rejse til Burundi og få udstedt et nationalitetspas.
For så vidt angår det forhold, at [ansøgeren] tidligere har fået udstedt et fremmedpas, kan dette ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt til grund, at [ansøgeren] forud for, at [han] blev udstedt et fremmedpas […] januar 2022 ikke havde fremlagt dokumentation for, at [han] ikke kunne få udstedt et pas eller anden rejselegitimation fra de burundiske myndigheder, jf. formuleringen af udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3, hvoraf fremgår, at der udstedes fremmedpas efter ansøgning til en udlænding, der ikke er i stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation.
Afgørelsen om at udstede et fremmedpas […] januar 2022 til [ansøgeren] savnede derfor et hjemmelsgrundlag, hvorfor der ikke burde have været udstedt et fremmedpas på daværende tidspunkt. Den omstændighed, at en person har en berettiget forventning om at kunne nyde godt af en mangelfuld afgørelse, kan dog undtagelsesvis føre til, at afgørelsen opretholdes.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at [ansøgeren] har en berettiget forventning om at få forlænget [sit] fremmedpas.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [ansøgeren] har været i besiddelse af det udstedte fremmedpas i en relativ kort periode, idet [han] fik udstedt fremmedpasset […] januar 2022 med gyldighed til […] oktober 2023, og at han ikke har fået fremmedpasset forlænget. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke i øvrigt ses at have foretaget [sig] særlige handlinger, som betyder, at [han] har indrettet [sig] i overensstemmelse med at have et fremmedpas.
Udlændingenævnet henviser desuden til det af Udlændingestyrelsen anførte om, at [ansøgeren] i 2022 fik udstedt fremmedpas ved en fejl, og at [han] således heller ikke dengang opfyldte betingelserne for at få udstedt et fremmedpas.
Udlændingenævnet finder heller ikke, at der er tale om sådanne særlige grunde, herunder alvorlig psykisk sygdom eller sygdom, der kræver behandling i udlandet, eller øvrige grunde […], at der kan udstedes fremmedpas på baggrund heraf efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. februar 2024 – Fremmedpas – Forvanskning – Karens
Dato: 28-02-2024Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af udstedelse af fremmedpas til en statsborger fra Irak.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren fik i 2005 opholdstilladelse som familiesammenført barn og fik i 2018 udstedt et fremmedpas, der var gyldigt til 2023. I 2022 ansøgte ansøgeren om et nyt fremmedpas og indleverede i den forbindelse sit sidst udstedte fremmedpas, der fremstod forvansket. Ansøgeren oplyste, at fremmedpasset ved en fejl var blevet vasket i vaskemaskinen.
I februar 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af udstedelse af fremmedpas, idet styrelsen vurderede, at der var tale om forvanskning af pas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Ansøgeren fik derfor 5 års karens, hvor han ikke kan få udstedt et nyt fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9
Udlændingestyrelsen politianmeldte desuden ansøgeren for bevidst at have forvansket sit pas og således at have forsøgt at overtræde udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2, og bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landets § 8, stk. 12, jf. bekendtgørelse om lov om pas til danske statsborgere mv. § 5, stk. 2, nr. 3.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at få et fremmedpas.
Det følger af udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, [at] Udlændingestyrelsen, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, [kan] nægte at udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument, når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlændingen har forvansket eller fjernet dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger eller har ladet andre personer forvanske eller fjerne dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger, medmindre forvanskningen eller fjernelsen må anses som undskyldelig.
Endvidere følger det af udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 12, at for så vidt angår forhold, der vedrører særlig rejselegitimation til udlændinge, og som ikke er reguleret i udlændingeloven eller i regler udstedt i medfør af udlændingeloven, finder reglerne om pas til danske statsborgere i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af paslovens § 5, stk. 2, at det er strafbart, hvis man med ulovlig hensigt forvansker eller fjerner dele af sit pas, eller deri indeholdende påtegninger, ligesom ændringer i et pas vil kunne betragtes som dokumentfalsk, jf. straffelovens § 171.
Vi vurderer, at forvanskningen af dit fremmedpas er et forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Vi har vurderet, at skaderne i dit fremmedpas ikke kan være opstået under undskyldelige omstændigheder, hvorfor der er mistanke om, at skaderne er sket med fortsæt.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på omfanget og karakteren af skaderne i dit fremmedpas. Dit pas fremstår forvansket, og stemplerne på side 9 ses gnedet af. Vi vurderer derfor, at ødelæggelsen af dit fremmedpas er udført med henblik på at skjule oplysninger om din rejseaktivitet.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på den dokumenttekniske undersøgelse fra Nationalt ID-Center, der konkluderer, at dokumentet herunder grænsestemplerne fremstår med skader, som ikke er forenelige med normal brug, opbevaring eller kontakt med væske alene.
Vi har i vores afgørelse lagt vægt, at du ikke har bidraget til sagens oplysning ved at forklare troværdigt og uddybende om hændelsesforløbet for beskadigelsen af dit fremmedpas, herunder om datoer for dine rejseaktiviteter eller datoen for ødelæggelsen.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at dit fremmedpas er blevet beskadiget som følge af, at det er blevet vasket i vaskemaskinen, fordi vi, på baggrund af Nationalt ID-Centers dokumenttekniske undersøgelse, ikke kan lægge din forklaring til grund.
Vi vurderer på den baggrund din forklaring som konstrueret til lejligheden for at skjule omstændighederne ved ødelæggelsen af dit fremmedpas. Da vi ikke kan lægge din forklaring til grund, har vi vurderet, at ødelæggelsen af dit fremmedpas er sket ved forsæt.
Vi har ved vores afgørelse lagt til grund, at du ikke har dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at der særlige omstændigheder i din sag, der vil kunne medføre, at du ikke skal have afslag på fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. [7].
[…]
Endelig har det indgået i vores vurdering, at beskadigelsen af passet samt ansøgning om nyt fremmedpas er indgivet på et tidspunkt, hvor du endnu ikke var myndig. Vi finder dog ikke, at dette kan medføre en ændret vurdering, hvorfor vi ikke kan udstede pas til dig med henvisning til særlige omstændigheder, jf. udlændingebekendtgørelsen § 7, stk. 4.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juli 2023 om nægtelse af udstedelse af fremmedpas af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7.
Udlændingenævnet har ved denne afgørelse lagt [ansøgerens] forklaring til grund om, at hans fremmedpas har været i vaskemaskinen, at han rettidigt har oplyst om hændelsesforløbet herunder, at han har været i Irak i 2018, og at han ikke har nogen rejsebegrænsninger.
[…]
Udlændingenævnet har dog ved vurderingen lagt vægt på, at NIDC har konkluderet, at skaderne i fremmedpasset viser tegn på manipulation. Det er derudover Udlændingenævnets umiddelbare vurdering, at skaden er kontrolleret og lokal omkring bestemte stempler i passet, mens stemplerne på de øvrige sider ikke viser nogen tegn på skade. Det bemærkes hertil, at særligt de manipulerede stempler nederst på side 9 i fremmedpasset – som NIDC vurderer at være irakiske stempler – ses at være udvisket med en sådan præcision, at de fremstår vanskelige at tyde med det blotte øje. Det er Udlændingenævnets vurdering, at denne skade ikke stemmer overens med [ansøgerens] forklaring om, at der er placeret papir på passets side 9, der har suget vand til sig.
Det kan på baggrund af ovenstående ikke udelukkes, at skaden er forårsaget med den hensigt at skjule oplysninger om [ansøgerens] rejseaktivitet – uanset hvad motivet måtte være.
[…]
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] ikke kan få udstedt et irakisk nationalitetspas, da han ikke har den fornødne dokumentation fra Irak til brug for udstedelsen af et irakisk pas, kan heller ikke føre til en anden vurdering, da det ikke er oplysninger, der samlet set har betydning for Udlændingenævnets vurdering af sagen.
For så vidt angår det til støtte for klagen anførte om, at det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at udstede pas til [ansøgeren], idet udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 1-10, blandt andet skal administreres i overensstemmelse med artikel 28 i flygtningekonventionen, og at der alene kan nægtes at udstedes fremmedpas til en flygtning, hvis tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger det, skal Udlændingenævnet henvise til Udlændingestyrelsens afgørelse og vurdering heri. Udlændingenævnet stadfæster efter det anførte Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. februar 2024 – fremmedpas – afslag – inddragelse
Dato: 08-02-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 8. februar 2024 – fremmedpas – afslag – inddragelse
Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Irak, som fik sit fremmedpas inddraget, da grundlaget for udstedelsen af hans fremmedpas var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 4.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren, der var en mindreårig dreng, fik i juli 2021 udstedt et fremmedpas med gyldighed til februar 2024. I maj 2023 henvendte klageren sig personligt i Udlændingestyrelsens borgerservice sammen med sin mor og oplyste, at han havde fået udstedt et nationalitetspas og deponerede derfor sit fremmedpas.
I oktober 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om inddragelse af fremmedpasset, idet klageren var i besiddelse af et irakisk nationalitetspas og grundlaget for udstedelsen af fremmedpas var dermed bortfaldet, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 4.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Fordi du har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for at du må have et fremmedpas, at du ikke kan få et nationalitetspas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3. Det følger endvidere af udlændingelovens § 39 a, stk. 4, at Udlændingestyrelsen kan inddrage særlig rejselegitimation udstedt til en udlænding, når grundlaget for udstedelsen er bortfaldet.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på de oplysninger, vi har fået fra politiet, som dokumenterer, at du både er i besiddelse af et fremmedpas og et nationalitetspas.
Vi inddrager derfor dit fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 4, da grundlaget for udstedelsen af dit fremmedpas er bortfaldet. Du opfylder derfor ikke længere kravet om at kunne dokumentere, at du ikke kan få udstedt et nationalitetspas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Vi vurderer endvidere, at der ikke foreligger særlige grunde, der taler for, at du kan beholde dit fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 4.
Dit fremmedpas er i dag blevet spærret i alle registre og kan derfor ikke længere bruges til at rejse med.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen. [Klagerens] fremmedpas er således inddraget, da grundlaget for udstedelsen af hans fremmedpas er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] har opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført barn, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at han i 2021 fik udstedt fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3, idet han ikke kunne få udstedt nationalitetspas, og at [klageren] nu har fremlagt dokumentation for, at han har fået udstedt et irakisk nationalitetspas, der er gyldig i perioden fra den […] juli 2022 til den […] juli 2026.
Det til støtte for klagen anførte om, at sagsbehandlingstiden af [klagerens mors] sag om forlængelse af opholdstilladelse var lang, at [hendes] børns pas udløb, at [hun] derfor søgte om irakiske nationalitetspas til [sine] børn, og at [hun] af egen vilje deponerede [klagerens] fremmedpas, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at disse forhold ikke har relevans i vurderingen af, om [klageren] kan beholde sit fremmedpas.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2024 - fremmedpas - afslag - forvanskning
Dato: 22-01-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2024 – fremmedpas – afslag – forvanskning
Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Somalia, som fik afslag på sin ansøgning om fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, idet han havde forvansket sit pas. Klageren blev desuden meddelt en karensperiode på 5 år, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9.
Sagens faktiske omstændigheder
I forbindelse med ansøgning om nyt fremmedpas i februar 2023 og indlevering af det senest udstedte fremmedpas med gyldighed fra juni 2013 til september 2014, oplyste klageren, at hans fremmedpas i juni 2023 var blevet ødelagt af hans hund.
I juli 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på udstedelse af fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, og meddelte som en konsekvens heraf samtidigt klageren en karensperiode på 5 år, jf. § 39 a, stk. 9.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vi har vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at få et fremmedpas.
Det følger af udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, [at] Udlændingestyrelsen kan, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, nægte at udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller inddrage et sådant dokument når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlændingen har forvansket eller fjernet dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger eller har ladet andre personer forvanske eller fjerne dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger, medmindre forvanskningen eller fjernelsen må anses som undskyldelig.
Vi har vurderet, at der er en mistanke om at skaderne i dit fremmedpas er foretaget ved bevidst handling.
Vi har lagt vægt på omfanget og karakteren af skaderne i dit fremmedpas. Dit fremmedpas fremstår, som om siderne er skåret/klippet ud af passet, fordi at siderne er fjernet med præcision langs passets syning. Endvidere er der store skader på datasiden.
Vi har i vores afgørelse lagt vægt på, at du ikke har forklaret troværdigt om hændelsesforløbet for beskadigelsen af dit fremmedpas.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at det er din hund, der har ødelagt dit pas, fordi vi ikke anser det for sandsynligt, at en hund kan rive samtlige sider ud af et pas, som beskrevet ovenfor.
Vi vurderer på den baggrund din forklaring som konstrueret til lejligheden for at skjule omstændighederne ved ødelæggelsen af dit fremmedpas. Der vurderes således ikke, at der er tale om undskyldelige forhold.
Vi har ved vores afgørelse lagt til grund, at du ikke har dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at der særlige omstændigheder i din sag, der vil kunne medføre, at du ikke skal have afslag på fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du ville blive ked af det, fordi du gerne vil ud at rejse med din kæreste. Det forhold at dit senest udstedte [fremmedpas] udløb den […] september 2014 kan ligeledes ikke medføre en ændret vurdering.
Udlændingestyrelsen kan derfor ikke udstede et nyt fremmedpas til dig.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juli 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det til støtte for klagen anførte om, at der af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgår ukorrekte oplysninger, at det således er usandt, at de manglende sider i dit fremmedpas er skåret ud og fjernet med præcision, og at det af afgørelsen ikke fremgår, at der var bidemærker i passet, kan ikke føre til en anden vurdering.
Uanset om det måtte lægges til grund, at skaderne på dit fremmedpas blev forårsaget af din hund, er det Udlændingenævnets vurdering, at omfanget og karakteren af skaderne i dit fremmedpas ikke stemmer overens med din forklaring om hændelsesforløbet, og at det således ikke findes troværdigt, at skaderne alene er forårsaget af en hund. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at de manglende 20 sider i dit pas – ud fra Udlændingestyrelsens beskrivelse – ikke kan anses for at være revet ud af en hund, som du har forklaret i din klage til Udlændingenævnet, og at forvanskningen eller fjernelsen derfor ikke kan anses for at være undskyldelig.
Det kan på baggrund af ovenstående derfor heller ikke føre til en anden vurdering, at en ansat i Udlændingestyrelsen, inden styrelsen traf afgørelse i din sag, har oplyst, at det kunne ses, at en hund havde bidt i passet, idet der var tale om en umiddelbar førstehåndsvurdering ved modtagelsen af dit pas. Udlændingenævnet skal i øvrigt henvise til, at det fremgår af Udlændingestyrelsens notat af […] juni 2023, at der kunne være tale om hundebid, men at passets øvrige skader ikke er i overensstemmelse med denne forklaring, fordi flere sider mangler.
Det forhold, at der er tale om et fremmedpas, der var gyldigt i ét år fra 2013-14, og at der ikke er nogen rejsebegrænsning i passet, kan ikke føre til en anden vurdering, da Udlændingenævnet ikke kan udelukke, at ødelæggelsen af passet kan være udført med den hensigt at skjule oplysninger om dine eventuelle rejseaktiviteter i denne periode.
Udlændingenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Du vil således tidligst den […] juli 2028 kunne få udstedt fremmedpas, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. juli 2023 – Fremmedpas – Betingelser ej opfyldt – Ikke omfattet af personkredsen
Dato: 17-07-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om at meddele en norsk statsborger afslag på fremmedpas, idet klageren ikke havde opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, der er norsk statsborger, indgav i marts 2023 ansøgning om fremmedpas i Danmark. Klageren havde fået afslag på udstedelse af et nyt nationalitetspas i Norge, fordi myndighederne vurderede, at klageren ikke havde passet forsvarsligt på sit senest udstedte norske pas.
I april 2023 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på fremmedpas til ansøgeren under henvisning til, at det er op til den enkelte stat at fastsætte de nærmere betingelser for udstedelse af pas, herunder nægtelse af udstedelse af pas.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
"Fordi ansøgeren er norsk statsborger og ikke har opholdstilladelse efter udlændingeloven, kan der ikke udstedes fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 2-3.
Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at de norske pasudstedende myndigheder ikke vil udstede et pas til hende, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Norge, og at det er op til den enkelte stat at fastsætte de nærmere betingelser for udstedelse af pas; herunder nægtelse af udstedelse.
Udlændingestyrelsen vurderer derfor, at der ikke er særlige forhold, der kan medføre, at der skal udstedes fremmedpas til ansøgeren, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5".
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da det er en betingelse for at få udstedt et fremmedpas, at en udlænding har opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Ingen af de til støtte for klagen anførte punkter kan føre til en ændret vurdering, da klageren som norsk statsborger ikke er omfattet af personkredsen for udstedelse af fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 2 og 3.
Udlændingenævnet stadfæster på den baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 22. maj 2023 – Fremmedpas – Betingelser ej opfyldt
Dato: 22-05-2023Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på udstedelse af fremmedpas til en israelsk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde fået opholdstilladelse i Danmark i oktober 2013 som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I juli 2022 indgav ansøgeren en ansøgning om fremmedpas, så hun kunne rejse med sin søn til Israel. Ansøgeren oplyste, at det ikke var muligt for hende at få udstedt et nationalitetspas af de israelske myndigheder, idet hun havde gæld til staten.
I oktober 2022 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på fremmedpas under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for fremmedpas.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Udlændingestyrelsen har vurderet, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få et fremmedpas.
Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen lagt til grund, at ansøgeren ikke har dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at det ikke er muligt for hende at få udstedt et nationalitetspas.
Den indsendte dokumentation fra hendes advokat og det, at ansøgeren oplyser, at hun ikke kan få udstedt et nationalitetspas, fordi hun skylder staten penge, kan ikke føres til en ændret vurdering.
Ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i ansøgerens sag, vurderer Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke har afsøgt alle muligheder for at få udstedt et nationalitetspas af myndighederne i sit hjemland.
Det er derfor Udlændingestyrelsens vurdering, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få udstedt
et fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Ansøgeren opfylder derfor heller ikke betingelserne for at få udstedt et fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 4.
På den baggrund skal Udlændingestyrelsen henvise ansøgeren til at søge om et nationalitetspas hos myndighederne i Israel, herunder en evt. pasudstedende ambassade."
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra oktober 2022 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da ansøgeren ikke har dokumenteret, at hun ikke kan få udstedt et gyldigt nationalitetspas fra sit hjemlands myndigheder. Ansøgeren har således ikke udtømt sine muligheder for at få udstedt et israelsk nationalitetspas.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren til klagen har oplyst, at den israelske ambassade gerne vil udstede et rejsedokument (laissez-passer) til hende, så hun kan rejse til Israel, hvor hun kan få udstedt et nationalitetspas.
Det forhold, at ansøgeren ikke kan få udstedt et nationalitetspas som følge af en større gæld til den israelske stat, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der efter gældende praksis ikke meddeles fremmedpas i disse situationer.
Det forhold, at ansøgeren frygter, at hun ikke vil kunne udrejse af Israel, før hun har betalt sin skattegæld, og at hun ikke har midlerne til at betale gælden, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Endelig finder Udlændingenævnet, at det anførte om, at ansøgeren og hendes søn ikke har kunnet rejse ud
af Danmark siden 2019, og at hun vil levere et udstedt fremmedpas tilbage, så snart hun får et israelsk nationalitetspas, ikke er forhold, der kan tages hensyn til i vurderingen af, hvorvidt hun kan få udstedt et fremmedpas.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse". -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. juni 2019 – Fremmedpas
Dato: 28-06-2019Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på fremmedpas til en statsborger, som selv angav at være fra Indien, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles fremmedpas, da det ikke var dokumenteret, at ansøgeren havde forsøgt at fremskaffe identitetspapirer fra Indien, således at Den Indiske Ambassade i København kunne udstede et pas eller anden rejselegitimation til ansøgeren. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der under sagens behandling ikke var fremlagt dokumentation for, at ansøgeren havde forsøgt at fremskaffe eller generhverve de dokumenter, som han havde oplyst at have mistet på sin vej til Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af en e-mail fra april 2018 fra visa@indian-embassy.dk, at det var ansøgerens ansvar at fremskaffe dokumenter, som beviste hans nationalitet, hvilket han ikke havde gjort alle disse år. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det til klagesagen var oplyst, at ansøgeren fortsat havde sine forældre, hvorfor det ikke kunne udelukkes, at det ville fremgå af ansøgerens forældres dokumenter, at de havde en indisk søn. Det forhold, at partsrepræsentanten havde oplyst, at ansøgeren ikke kunne rejse til Indien på grund af sin sikkerhed, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren havde fået afslag på asyl i Danmark, og idet han var i Danmark på baggrund af familiesammenføring. Udlændingenævnet fandt det endvidere muligt, at ansøgerens forældre kunne sende dokumentation til Danmark for ansøgerens identitet, eller at han kunne søge om laissez passer til at rejse til Indien for at få udstedt sine dokumenter. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsmateriale nr. 279, s. 2, andet afsnit, at afviste asylansøgere, som vender tilbage til Indien med midlertidige rejsedokumenter, kan indrejse uden større problemer som sådan. Det forhold, at partsrepræsentanten mente, at det var en menneskeret at have et pas, og at ansøgeren ikke kunne passe sit arbejde uden et pas, fandt Udlændingenævnet ikke kunne medføre, at de danske udlændingemyndigheder skulle udstede et fremmedpas, da det på baggrund af ovenstående ikke kunne udelukkes, at ansøgeren ville kunne få udstedt et nationalitetspas. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke var oplyst om sådanne særlige grunde, at der kunne udstedes fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 4. FAM/2019/29. -
Udlændingenævnets afgørelse af 1. september 2016 – Fremmedpas
Dato: 01-09-2016Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens om afslag på fremmedpas til en statsborger fra Indien, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles fremmedpas, da han ikke havde dokumenteret, at han ikke med tiden ville kunne få udstedt et pas eller anden rejselegitimation fra sit hjemlands myndigheder. Det indgik i Udlændingenævnets behandling af sagen, at det til sagen var oplyst, at ansøgeren havde en verserende straffesag i Indien, hvorfor de indiske myndigheder havde inddraget hans nationalitetspas, og at anklagemyndigheden i Danmark havde truffet beslutning om, at han ikke kunne strafforfølges i Danmark for de forhold, som han var anklaget for i Indien, fordi forholdene ikke var strafbare i Danmark. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da en uafklaret situation – herunder mulig strafforfølgelse – i hjemlandet som udgangspunkt ikke kunne føre til udstedelse af fremmedpas. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af sagsakterne vedrørende straffesagen i Indien, at sagen havde karakter af en privatretlig ægteskabssag, og at der ikke var oplyst om, hvilke straffesanktioner ansøgeren kunne pålægges. Udlændingenævnet henviste desuden til, at det ud fra sagens oplysninger ikke kunne lægges til grund, at de indiske myndigheder aktuelt havde anmodet de danske myndigheder om at få ansøgeren udleveret til strafforfølgelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i maj 2016 havde rettet henvendelse til Den indiske Ambassade i Danmark og rejst spørgsmål over for de indiske myndigheder om, hvorvidt der efter indisk ret rent faktisk var grundlag for inddragelse af ansøgerens nationalitetspas, da ansøgeren ikke herved havde dokumenteret, at han ikke kunne få udstedt et nationalitetspas af sit hjemlands myndigheder eller få udleveret sit tidligere stadig gyldige pas. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke var tale om sådanne særlige grunde, at der kunne udstedes fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 4. Udlændingenævnet fandt derfor, at det ikke var sandsynliggjort, at der var tale om uforholdsmæssige krav. FAM/2016/59.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet