Udlændingenævnets afgørelse af 17. juli 2023 – Fremmedpas – Betingelser ej opfyldt – Ikke omfattet af personkredsen
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, der er norsk statsborger, indgav i marts 2023 ansøgning om fremmedpas i Danmark. Klageren havde fået afslag på udstedelse af et nyt nationalitetspas i Norge, fordi myndighederne vurderede, at klageren ikke havde passet forsvarsligt på sit senest udstedte norske pas.
I april 2023 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på fremmedpas til ansøgeren under henvisning til, at det er op til den enkelte stat at fastsætte de nærmere betingelser for udstedelse af pas, herunder nægtelse af udstedelse af pas.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
"Fordi ansøgeren er norsk statsborger og ikke har opholdstilladelse efter udlændingeloven, kan der ikke udstedes fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 2-3.
Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at de norske pasudstedende myndigheder ikke vil udstede et pas til hende, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Norge, og at det er op til den enkelte stat at fastsætte de nærmere betingelser for udstedelse af pas; herunder nægtelse af udstedelse.
Udlændingestyrelsen vurderer derfor, at der ikke er særlige forhold, der kan medføre, at der skal udstedes fremmedpas til ansøgeren, jf. udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5".
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, da det er en betingelse for at få udstedt et fremmedpas, at en udlænding har opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Ingen af de til støtte for klagen anførte punkter kan føre til en ændret vurdering, da klageren som norsk statsborger ikke er omfattet af personkredsen for udstedelse af fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 2 og 3.
Udlændingenævnet stadfæster på den baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”
VAU/2023/59